Dragør Boldklub Halvejen 5, 2791 Dragør Tlf.: 32 53 28 81 Dragør 9. maj 2015 Nyt fra Dragør Boldklub. Vigerslev Bk- DB 3-0 Lørdag den 9. maj gik turen til Valby Idrætspark, bane 27, for at møde Vigerslev Bk. Bane 27! Gå turen fra parkeringen ved Club Danmark Hallen, til bane 27, tager ca. et kvarter. Hvis man ellers ved hvor bane 27 ligger. Læg dertil et ophold i et surt omklædningsrum under tribunen… Vigerslev Bk. Serie 1s absolute bundhold i efteråret har virkelig fået vind i sejlene dette forår. Efteråret bød på, ni tabte, to uafgjorte, og én sejr. Vigerslevs forår er en ganske anden snak. Fire sejre, to uafgjorte, og èn tabt. DBs forårs statistik, er èn sejr, én uafgjort og fem tabte! Kampen startede (Og det gjorde regnen også) med stillingskrig på midten, men efterhånden fik Vigerslev deres spil til at køre. Efter et kvarters spil sparker Vigerslev hjørnespark i højreside. Indlægget ekspederes retur, og et nyt indlæg til foreste stolpe, som Kristian Bilde ikke får sparket væk, ender i mål bag en sagesløs Mike Lundquist i DB målet. Kort efter er Vigerslev igen tæt på scoring efter et hjørnespark, men Mike i målet redder situationen. Det er som om DB ikke har fået de rigtige støvler med til Valby, for Vigerslev får lidt for meget plads til deres spil i første halvleg. Efter en halv times spil har Vigerslev i den grad spillet DB tyndt. To mand spiller rundt i DBs målfelt, og forsvaret er ganske enkelt væk. Men, heldigvis er Vigerslevs afslutning på mål ikke en miniputspiller værdig… Jamie Carter, DBs angrebs dynamo, bryder et Vigerslev indkast, og spiller sig selv ind i Vigerslevs målfelt, efter 35 minutter. Jamie afslutning reddes af den fremadstormende målmand, som redder (desværre), men slår sig også gevaldigt på Jamie. Et minut før pausen, bringer Kristian Bilde sig i fokus, på den negative måde. Dommeren, en kvindelig af slagsen, bedømmer at Bildes tacling er til gult, så Bilde må ud før tid. Vigerslev gør kort afregning. Frisparket, på DBs bane i venstre side, spilles ind i målfeltet, den ”klassiske” anden bold heades i mål, tæt op af stolpen til 2-0 Dragør kommer ud til anden halvelg med mere saft og kraft. Bagud 2-0 kan sagtens hentes. Kristian Bilde kom ikke på banen igen, det gjorde i stedet Søren Damkvist. DB skaber flere muligheder det første kvarter. Men afslutningerne hænger ikke på træene. Godt agressivt spil fremad, men den sidste afslutning kommer ikke. Helt som det plejer at være når man først er kørt fast i afslutningernes negative syndrom. Vigerslev har egentlig deres på det tørre (i regnen), men lige så snart de presses starter de et internt skænderi. Desværre kunne DB ikke udnytte den svaghed. Mike Lundquist i DB målet, må i anden halvleg spille op til sit bedste og er mand for at Vigerslev ikke udnytter de oplagte målchancer de skabte i anden halvleg. DB skifter efter 60 mintter. Mikkel Merser går ud, ind kommer Morten Ehlers. Og et kvarter efter kommer Nick Nyborg på banen i stedet for Johnni Rosenquist. Anden halvlegs bedste DB målchance falder efter 82 minutter. Sandro Antony, afslutter efter et godt angreb, og sparker fra kanten af målfeltet direkte på mål. Desværre er Vigerslevs målmand oppe under overliggeren med venstre poten og redder i flot stil. I kampens overtid triller bolden ind i DBs mål for tredje gang. Vigerslev sparker et lang frispark fra midten højt op i luften, alle DB’ere løber frem, i tro at Mike klare den alene, men en Vigerslev spiller løber med. Mike og modstanderen hopper begge højt, de får ikke fat i bolden, men ramler hårdt sammen, og begge falder til jorden. Bolden, lever sit eget liv, og hopper stille og roligt ind i mål til slutresultat 3-0. Næste hjemmekamp den tirsdag 19. maj kl. 19:00 mod Bk. Hellas. Men check DB hjemmeside det er muligt den spilles den 23. majl kl. 19.00. www.dragoer-boldklub.dk Vel mødt. Mvh Henrik Rosschou ... et godt sted at spille fodbold!
© Copyright 2024