Skjulte hulrum er en særlig risiko i idrætshaller
BRANDVÆSEN NR . 6 · August 2014 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Skjulte hulrum er en særlig risiko i idrætshaller Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk Side 12-15 BRANDVÆSEN N R. 6 · August 2014 · 12. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: [email protected] Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: [email protected] EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: [email protected] ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: [email protected] OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2014 er 1. september 2014. Indhold Leder: Vi har arbejdstøjet på Af Niels Mørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne: BF: Beredskab i en foranderlig verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BF: Hæderstegn fra Forbundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rykkergebyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Per Højriis Vedsted: Forebyggelse i større sammenhæng . . . . . . . . . . . . Sammenlægninger: Målet er synergi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . L-F: Sammenlægninger med lokale løsninger Af Peter Søe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ingen adgang for det fælles brandvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KL bør yde førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fælles kommissioner kan blive meget store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brandsikring i haller: Lukkede hulrum vanskeliggjorde slukning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjulte risici i gamle idrætshaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Genopbygning: 60 mio. kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CBK-Hallen: Røgdykkerne nåede lige ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Benzin-gejser: 20 meter benzin-gejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beredskabsmeddelelse blev forsinket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sådan skete bruddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kostbar oprensning efter benzinudslip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Benzin værre end diesel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beredskabsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulilteforgiftning: Besværlig redning 15 meter under dæk Af Jess Damgaard Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danmark er storforbruger af træpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højderedning i små rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvilket rum på skibet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CO kom muligvis gennem utæt luge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sverige hårdt ramt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side4 side5 side5 side6 side8 side9 side10 side 11 side 11 side 12 side 16 side 17 side 18 side 59 side 61 side 6 2 side 6 2 side 6 3 side 6 3 side 6 4 side 6 5 side 66 side 67 side 6 8 side 6 9 Bornholm: 3 ud af 6 brandstationer lukket på 5 år . . . . . . . . . . . . . . . side 70 Forebyggelse: Et besøg værd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.000 branddøde på 25 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 døde på 6 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De tre elementer i projektet Brandsikker Blig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 side 72 side 7 3 side 7 3 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 74 LE DE R August 2014 · BRANDVÆSEN Vi har arbejdstøjet på Det gælder om at finde de bedste partnere og de bedste løsninger for netop vores kommuner N u er sommeren for alvor over os, og forhåbentlig nyder I det i fulde drag. Mange af os får holdt en god, lang sommerferie, hvor vi får koblet af, og hvor hverdagens store og små trivialiteter kommer lidt på afstand. Når man så møder ind efter en vel overstået sommerferie, venter nye, spændende opgaver, som man med frisk energi kan kaste sig over. For os vil det i år være sammenlægningerne af de kommunale brandvæsener, der står højt på dagsordenen. BUNDEN OPGAVE Det er en opgave, vi ikke kan sige nej til. Det er politisk besluttet, og det fremgår som bekendt af aftalen mellem KL og regeringen, at vi skal reducere til 20 beredskaber i stedet for de nuværende 86. Og når man ikke har et valg, så kan man jo lige så godt krybe i arbejdstøjet og klø på. Det er politisk besluttet, og det fremgår som bekendt af aftalen mellem KL og regeringen, at vi skal reducere til 20 beredskaber i stedet for de nuværende 86 Det er vigtigt, at vi alle steder finder de bedste løsninger for vore kommuner. Der er ikke én model, der passer til alle. Der vil være individuelle hensyn, og vi er dem, der kender dem bedst. Jeg håber på en god og konstruktiv proces alle steder, hvor der kommer til at ske inddragelse af relevante hensyn, således at nabokommunerne i fællesskab opnår en god løsning for hele det kommende, større brandvæsens dækningsområde. Når det er sagt, så ved jeg jo, at det ikke nødvendigvis er nemt at finde de gode løsninger, men igen er konstruktiv dialog mellem de beredskabsfaglige parter vigtig. Det er os, der kender vores områder og brandvæsener, og hånden på hjertet, så kender vi jo dermed også brandvæsenernes styrker og svagheder. VI SKAL HAVE EN GOD PROCES Det er nu, vi skal være klar til at agere og være proaktive, så vi får skabt 20 nye brandvæsener i Danmark, som er effektive og stærke spillere på det danske beredskabslandkort. FKB vil naturligvis have fokus på den kommende proces og gennemføre arrangementer, der kan understøtte den kommende sammenlægningsproces samt den kommende proces vedrørende den risikobaserede dimensionering. God fornøjelse med det forestående arbejde, og husk at holde en god tone hele vejen gennem sammenlægningsprocesserne. VEL MØDT PÅ ÅRSMØDET Og midt i al den virak om sammenlægning har vi også et forestående årsmøde, hvor vi kan mødes og som altid drøfte aktuelle problemstillinger for brandvæsnerne i Danmark. Mon ikke vi kommer til at tale en del om sammenlægning på årsmødet? Som altid glæder jeg mig til det, fordi det ikke mindst i den givne situation er vigtigt, at vi fastholder årsmødetraditionen. Her har vi altid kunne mødes og udveksle ideer og nye tanker. FKB vil naturligvis have fokus på den kommende proces og gennemføre arrangementer, der kan understøtte den kommende sammenlægningsproces Man kan få brug for at få en second opinion omkring drøftelserne i ens eget område, og her er jeg sikker på, at kollegaer er klar på årsmødet til at sparre, coache eller måske bare lytte, hvis det er det, der er mest brug for. Vi ses på årsmødet. Af Niels Mørup, formand for FKB 3 8 0 Å R M E D BE R E D S K AB S F O RB U N D E T BRANDVÆSEN · August 2014 Beredskabsforbundets 80-års skrift kan hentes på www.beredskab.dk Junker Thiesgaard, hæfter sig i jubilæumsskriftet ved, at frivillige vil være frivillige i deres egen by. Når frivillige samles i større frivilligenheder – i forbindelse med fælleskommunale beredskaber – kan man ikke undgå, at et betydeligt antal falder fra, også selv om man skaber flotte faciliteter. Derfor har forbundet en vigtig opgave i at sikre den lokale forankring i egen by, landet over. BEREDSKAB I EN FORANDERLIG VERDEN Befolkningsuddannelse bliver en af Beredskabsforbundets nye opgaver. Nu kommer de frivillige Af Erik Weinreich B eredskabsforbundet har netop markeret 80-året for sin grundlæggelse med et skrift, der tydelig viser, hvordan forbundet hele tiden har skullet tilpasse sig en foranderlig verden med både krig, kold krig og strukturmæssige ændringer. Nu skal forbundet endnu en gang finde et ståsted 4 i en beredskabsstruktur, der endnu ikke er helt på plads. En af opgaverne bliver uden tvivl et medansvar for befolkningsuddannelse i et også i dag sårbart samfund. LOKAL FORANKRING Beredskabsforbundets landschef, Per DIGITALE FRIVILLIGE En anden vigtig forudsætning for at holde på den frivillige styrke er, at de bruges i det daglige. Her er netop befolkningsuddannelse i forebyggelse et godt område. Dernæst gælder det om at få fat i de unge. Det kan ske gennem initiativer som ungdomsbrandkorps, som forbundet ikke selv skal oprette, men hvor forbundet efterfølgende kan motivere de unge til at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet, , nævner Per Junker Thiesgaard. Et særligt område, der kan tiltrække unge, kunne være som Digitale Frivillige i en støttelinje, hvor de hjælper i en stab med at svare på spørgsmål, som beredskabet modtager via sociale medier, eller sikrer, at de officielle budskaber bliver delt bedst muligt på medierne, foreslår landschefen. DIGITAL SÅRBARHED Tom Behnke, Beredskabsforbundets nye præsident, roser de frivilliges store engagement i forbindelse storme og oversvømmelser. Sammen med det faste personel slider frivillige med at fjerne væltede træer fra togskinner og vejbaner, med at pumpe vand og meget andet. Også han nævner den digitale virkelighed, blot i form af sårbarheden i den digitale infrastruktur. Beredskab, læger, banker m.v. er dybt afhængige af, at itsystemerne fungerer. Her vil frivillige kunne støtte beredskabet ved at etablere kommunikationsnet og kommandocentraler, mener han. NAVNE August 2014 · BRANDVÆSEN Foto: Johnny Wichmann Hæderstegn fra Forbundet P å landsrådsmøde i Nyborg for nylig uddelte Beredskabsforbundet 21 hæderstegn for anerkendelsesværdigt arbejde for beredskabssagen i Danmark. Blandt modtagerne var følgende fra de kommunale redningsberedskaber: Jakob Vedsted Andersen, Beredskabschef for Københavns Brandvæsen, Flemming Nygaard-Jørgensen, Beredskabschef, Næstved Brand & Redning, Pia Johnsen, Redningshundefører- og instruktør ved Horsens Redningsberedskab, Peter Seloy, Beredskabschef i Albertslund Kommune, og Torben Tørnqvist, Beredskabschef i Langeland Kommune. Hæderstegnene er blevet uddelt siden 1957. RYKKERGEBYR Vi har i FKB aldrig haft rykkergebyr. Det har ikke været nødvendigt. Regninger er blevet betalt til tiden, eller næsten til tiden. Sådan er det desværre ikke længere. Flere og flere trækker betalingen. Om det skyldes implementeringen af elektroniske betalingsmetoder med større risiko for, at fakturaer bliver overset eller glemt, skal vi lade være usagt, men tanken er nærliggende. I hvert fald oplever vi ofte, at kunder siger, at “de aldrig har modtaget en faktura”, selv om vi i vores faktureringssystem kan konstatere, at de er fremsendt. Udviklingen giver en del ekstra administrativt arbejde, hvorfor vi ser os nødsaget til at indføre et rykkergebyr på 100 kr. med virkning fra 1. oktober. Vi beklager, men nu er I advaret! Venlig hilsen KASSEREREN, FKB 5 NAVN E BRANDVÆSEN · August 2014 FOREBYGGELSE SKAL SES I EN STØRRE SAMMENHÆNG Kandidat til bestyrelsen har succes med nedbringelse af blinde ABA-alarmer Af Erik Weinreich P er Højriis Vedsted, beredskabschef i Jammerbugt Kommune og kandidat som suppleant til FKBs bestyrelse, har succes med forebyggelse i et helhedsorienteret perspektiv. Bl.a. har kommunen et af landets laveste antal blinde ABA-alarmer: - Vi tager en snak både med ledelse og med de medarbejdere, der står med aben, når alarmen lyder, lige som vi tilbyder kurser for de driftsansvarlige. Virksomhederne har en interesse i at undgå de blinde alarmer, og for samfundet er de et spild af ressourcer. - Resultatet er, at vi på næsten 60 ABA-anlæg kun har omkring 20 blinde alarmer om året. Landsgennemsnittet ligger på ca. en blind alarm pr. anlæg. I det hele taget har Per Vedsted og hans kolleger en tæt dialog med kommunens virksomheder, startende allerede i planlægningsfasen og i den egentlige sagsbehandling: - Vi har en del byudvikling i den del af kommunen, der er tættest på Aalborg, og vi bruger rigtig meget krudt på den nye bygningsmasse. Medarbejdere på den nærmeste brandstation inddrages i den brandtekniske byggesagsbehandling, og når bygningen tages i drift, er bygningsejerne kun glade for at vise holdlederne rundt og fortælle, hvad virksomheden producerer. På den måde kender holdlederne bygningen allerede inden den første alarm. Resultatet er, at vi på næsten 60 ABA-anlæg kun har omkring 20 blinde alarmer om året En af Per Vedsteds kæpheste er, at forebyggelse skal ses i et nært samspil med det operative beredskab. BRANDSIKKERHED PÅ TRE SPROG De 8.300 sommerhuse i Jammerbugt udgør en særlig risiko, hvor Per Vedsted ligeledes har en god dialog med ejerne om fx at fjerne kvas i skel. Desuden har beredskabet en hel side om brandsikkerhed i et blad, der udleveres til alle sommerhuse på Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”. 6 tre sprog, og som også fortæller om renovation, læger m.m. Her er der god lejlighed til at beskrive, hvordan man bør hælde vand på gløderne, inden man tømmer grillen. Et lille projekt med holdningsbearbejdning, og det ikke koster noget, siger Per Vedsted, der gerne låner af kollegers gode ideer. Det gælder bl.a. et års-tema for brandsyn af kommunale bygninger. Her prøver beredskabet at fokusere på, hvilke skadetyper som brand og hærværk, der kan tænkes ind i brandsynsdelen. Eksempler er placering af renovation op ad bygninger og gennembrud af brandadskillelser ved IT-kabling på institutioner. DÆKKET IND Per Vedsted, 47 år, har 20 års erfaring i redningsberedskabet i Greve, Karup, Thisted samt Beredskabsstyrelsen. For fire år siden blev han beredskabschef i Jammerbugt. Han er kredsleder i FKB Kreds 1 Nordjylland, og inden sin accept af kandidaturet som suppleant til bestyrelsen har han sikret sig lokal rygdækning fra sine kolleger, så han får den fornødne tid til bestyrelsesarbejdet. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected] Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure. SAMM E N L Æ G N I N G BRANDVÆSEN · August 2014 Målet er mere synergi Bortset fra et krav om 20 beredskabsenheder er det frit slag for kommunerne til at finde lokale løsninger Af Erik Weinreich O verordnet skal de nuværende 86 kommunale redningsberedskaber senest pr. 1. januar 2016 lægges sammen til 20 enheder, men derudover er det frit slag for kommunerne til at finde lokale løsninger. Sådan lyder konklusionen på FKBs chefseminar den 19. Juni, der samlede ikke færre end 84 deltagere. Samarbejdet skal som minimum gælde det operative område og vil i så fald kunne organiseres efter beredskabslovens § 13 eller som et I/S (Vestegnens Brandvæsen). Hvis samarbejdet også skal omfatte myndighedsområdet, er løsningen et selskab efter kommunestyrelseslovens § 60 og Beredskabslovens § 10. For at nå de 20 enheder, kan man tage udgangspunkt i fx befolkningstallet, i arealet eller ca. fire enheder i hver af de fem regioner, men overordnet er der ingen krav, og de nye beredskabsområder må gerne krydse både regionsgrænser og politikredsgrænser. Nogle steder kan en politikredsgrænse måske være praktisk, mens kriterier som infrastruktur, geografisk sammenhæng, risikoprofil eller indbyggertal andre steder kan vægte højere. Generelt bør samarbejder ske, hvor man samlet opnår den største synergi. En særlig udfordring er de mindre øer, og det kan overvejes, om de skal have en særstatus. NÆRHED På chefseminaret blev det flere gange understreget, at det forebyggende og det operative område hører uløseligt sammen, så uanset løsningsmodel er det vigtigt at sikre den lokale tilknytning. 8 Det gælder også til kommunernes andre forvaltninger, ikke mindst hver enkelt kommunes miljø- og byggemyndigheder. Ja, helt ud til forvaltningernes planer for fortsat drift. Ønsket om nærhed kan samtidig give nogle begrænsninger, idet man bør overveje, hvor mange kommuner, en beredskabsenhed kan betjene og samtidig opnå den ønskede nærhed og faglige sammenhæng. STORDRIFT Forventningen er, at de store beredskabsenheder vil give stordriftsfordele, herunder: •N ærmeste relevante ressource til en given hændelse uden skelen til kommunegrænser •N ytænkning af indsatsledervagt •O ptimering af vagtcentralstruktur •Ø get kvalitet og ensartethed i uddannelse og kompetenceudvikling •M ere specialisering •M ere faglig sparring og bedre tværgående udnyttelse af spidskompetencer •B edre udnyttelse af mandskab og materiel på tværs og dermed en styrket robusthed • Optimering af logistiske opgaver så som drift af beredskabsdepot, slangevask, røgdykkerværksted m.m. • Besparelse på indkøb • Udbredelse af eksisterende serviceopgaver til flere af de deltagende kommuner • Indførelse af nye serviceopgaver •E nsartede koncepter •B edre muligheder for rekruttering, idet de nye organisationer kan opfattes som værende mere interessante Der er intet krav om, at kommunerne inden for den enkelte beredskabsenhed skal have samme serviceniveau. Der er således mulighed for, at hver enkelt kommune betaler for præcis den service, den ønsker. Det gælder ikke alene responstid og udrykningssammensætning. Det gælder også de serviceopgaver, der ikke hører under beredskabsloven, og som mange kommuner i dag har henlagt til beredskabet, fordi det er praktisk og/eller økonomisk fordelagtigt. RBD Det er en naturlig forudsætning, at der i hver enhed udarbejdes en fælles Risikobaseret Dimensionering som grundlag for en tilpasning af den nye enheds serviceniveau på det administrative, forebyggende, samt operative områdeikke mindst med specialmateriel. Denne fælles dimensionering skal samtidig tilgodese serviceniveauet i de enkelte kommuner i den nye beredskabsenhed. Man bør overveje, hvor mange kommuner, en beredskabsenhed kan betjene og samtidig opnå den ønskede nærhed og faglige sammenhæng PROCESSEN På mødet blev det understreget, at det er vigtigt, at der ude i organisationerne opnås ejerskab til sammenlægningsprocessen, så alle medarbejdere føler sig hørt. Den faglige medindflydelse er et nøgleord for et succesfuldt resultat. Ikke mindst for deltidsansatte og frivillige. KOMMUNER OG STAT HVER FOR SIG Ud over aftalen om de kommunale redningsberedskaber har regeringen meddelt, at der skal spares 125 mio. kr. på det statslige redningsberedskab at der skal overføres opgaver fra Staten til kommunerne. STRUKTURUDVALGET I hele slutspillet om fremtiden har Redningsberedskabet Strukturudvalg holdt sommerferie. Der er varslet nyt møde i løbet af august-september, så der kan blive lagt en sidste hånd på rapporten. S A MMENLÆGNING August 2014 · BRANDVÆSEN Sammenlægning med lokale løsninger Faglig sparring klares på storskærm. Lolland-Falster Brandvæsen er en faglig sammenlægning med plads til kommunale forskelle Af Peter Søe, beredskabschef, Lolland-Falster Brandvæsen L olland Brandvæsen og Guldborgsund Redningsberedskab blev lagt sammen alene ud fra faglige ønsker. Vi havde et formidabelt samarbejde, som vi gerne ville styrke. Sammenlægningen var ikke et politisk eller administrativt spørgsmål, og derfor foregik sammenlægningsarbejdet langt hen ad vejen uden direkte involvering af kommunaldirektører og politikere. Det blev en rigtig god proces, hvor vi selv fik muligheden for at levere en fuld færdig plan som beslutningsgrundlag for det politiske niveau. Jeg kan kun opfordre til, at kolleger ved de kommende sammenlægninger er tidligt ude og sørger for at arbejde sammen. Glem alt om små kongedømmer. Lav en struktur med plads til alle op til et rimeligt niveau og hold i første omgang besparelser uden for. JURIDISKE FORHOLD Vi havde meget kort tid til at lave det juridiske arbejde for sammenlægningen, herunder samordningsaftalen, som skal godkendes af Statsforvaltningen. Her bør der afsættes de nødvendige ressourcer til at afdække og beskrive alle de juridiske aspekter, herunder ejerforhold af bygninger, materiel og udrustning; forsikringsmæssige forhold for faste, deltidsansatte, frivillige, bygninger, materiel, køretøjer og udrustning; økonomiske forhold, ansættelsesforhold for alle personalekategorier. Vi nåede ikke at beskrive det hele, og enkelte områder står stadig lettere uklart hen. KONTAKTDIREKTØR BLANDER SIG IKKE Lolland-Falster Brandvæsen er en selvstændig, juridisk enhed med beredskabs- chefen som øverste, administrative leder. Brandvæsnet er dog knyttet op på Lolland Kommune som administrativ kommune. Det er her, vi kan hente hjælp, og her, vi har en kontaktdirektør, der kan sikre, at vi ikke arbejder i en ”modsat” retning af, hvad man administrativt gør i de to ejerkommuner. Dette har vist sig som en fordelagtig løsning på mange områder, da det også sikrer, at vi som brandvæsen får informationer om, hvad der sker kommunalt, herunder i KL regi. Kontaktdirektøren indgår ikke i den daglige administration og blander sig ikke. Beredskabschefen refererer i alle beredskabsfaglige henseender til kommissionsformanden. SAMMENLÆGNING FOR SIG Ved indplacering af medarbejdere er det vigtigt at melde ud, hvad øvelsen går ud på. Vi ønskede ingen besparelse knyttet op på sammenlægningen og meddelte, at alle medarbejdere ville blive overflyttet med fuld anciennitet, titel mv. Det gav ro på organisationen, der arbejdede målrettet mod sammenlægningen. Eventuelle besparelser kan med fordel gennemføres i de enkelte beredskaber før sammenlægningen eller, hvis det er muligt, på et senere tidspunkt. Under alle omstændigheder er det politiske forlig om sammenlægning til 20 beredskaber i virkeligheden to beslutninger: Sammenlægning og besparelser. Disse bør holdes skarpt adskilt. POLITIKERE VALGTE CHEFEN Fordeling af chefposter blev foretaget af de to øverste chefer, med undtagelse af deres egne indplaceringer. For også at sikre arbejdsro i de øverste ledelseslag fik alle mulighed for at byde ind på de fremtidige stillinger. De to chefer definerede herefter souschefstillingen og fastlagde et indhold, som begge fandt spændende, og lod de to eksisterende kommissioner om at beslutte indplaceringen af chef og souschef uden indstilling. NAVN OG LOGO Alle faste medarbejdere fik lov til at byde ind på det fremtidige navn, og det navn, der fik flest stemmer, blev valgt. Vi fastsatte kravene til et nyt logo (farver, udformning, heraldik mv.) og udskrev en konkurrence blandt alle medarbejdere og frivillige, med udgangspunkt i, at det ikke måtte ligne et af de to tidligere våbenskjold. Herefter besluttede chefgruppen (4 personer), hvilket logo det skulle være. FORDELING PÅ LIGE VILKÅR Sørg for, at kommunerne betaler på lige vilkår. Det er ikke det samme som at betale ens takst. Lolland og Guldborgsund har samme areal og serviceniveau men henholdsvis 40.000 og 60.000 indbyggere. Vi valgte derfor ikke en fordeling af udgifter efter indbyggertal men gik ud fra de hidtidige budgetter. Det gjorde det også lettere at fortsætte den hidtidige struktur uden at samle alle medarbejdere ét sted. Med et område på 1.800 km2 ville det give uforholdsmæssig meget kørsel. Alene fra Gedser til Nakskov tager det op mod halvanden time. PRÆCIS SOM FØR Vi håndhæver, at vi fortsætter på samme 9 SAMM E N L Æ G N I N G Lolland måde som tidligere. Beredskabet er stadig en lille spiller på de kommunale baner, så vi er og skal være en servicepartner for de øvrige, kommunale myndigheder. I Guldborgsund var byggesagsbehandling og forebyggelse lagt sammen. Beredskabet var sagsbehandler både på det brandtekniske i forhold til beredskabsloven og på byggelovens kapitel 5. På Lolland er forebyggelse placeret på beredskabets adresse i Maribo, mens byggesagsafdelingen ligger i Rødby. Her har beredskabet uddannet byggesagsbehandlerne til at klare alt det almindelige brandtekniske, så de kun inddrages i mere problematiske opgaver. To meget forskellige løsninger, som er bibeholdt efter sammenlægningen. FAGLIGHED PÅ STORSKÆRM I hele spillet har vi ikke glemt den faglige sparring, og med dagens teknik kan medarbejdere let kommunikere med hinanden og diskutere sager, fx på videomøder. Meget simpelt smider man store skærme op på væggene med tilkoblet computer. Det havde Guldborgsund allerede før sammenlægningen, fordi det var lettere at diskutere en tegning på en storskærm, og vi er netop ved at køre et nyt konferencesystem ind. Det er klart, at det giver ikke samme udbytte som et større, fagligt forum i én bygning. Spørgsmålet er, om man vil være tæt på den enkelte byggesagsbehandler eller på et stort, fagligt forum, og vi vurderer, at det er langt det bedste at fortsætte lokalt uden en masse spildtid på vejene. Alligevel har vi den fordel, at man i ferieperioder kan agere i begge kommuner. 10 BRANDVÆSEN · August 2014 Guldborgsund Processen for sammenlægningen til LollandFalster Brandvæsen var for hurtig INGEN ADGANG FOR DET FÆLLES BRANDVÆSEN § 60 selskaber må hverken benytte SKI fællesindkøb eller kommunale IT-platforme Af Erik Weinreich F orskellige regler spænder ben for praktiske løsninger, når kommunale beredskaber lægges sammen. I det mindste nogle af disse forhindringer burde umiddelbart kunne fjernes, mener beredskabschef Peter Søe, Lolland-Falster Brandvæsen. LUKKET FOR FÆLLESINDKØB En af blokeringerne gælder fællesindkøb. Et § 60 selskab, der ejes af flere kommuner, har således ingen adgang til at handle på SKI-aftaler (Statens og Kommuners Indkøbs Service). Selv om aftalerne burde dække alle offentlige og halvoffentlige indkøb, har Moderniseringsstyrelsen tydeligt fortalt, at Lolland-Falster Brandvæsen ikke måtte bruge aftalerne til indkøb at et nyt mobiltelefonsystem. § 60 selskaber er nemlig ikke omfattet af SKIs udbud, fordi selskaberne ikke er en del af kommunerne. Her bør man fra centralt hold hurtigst muligt rette op på fejlen og sikre § 60 selskabers ret til fællesindkøb, mener Peter Søe. FØLSOMME OPLYSNINGER Lidt vanskeligere er en fornuftig indgang til kommunernes IT-oplysninger, der kan indeholde personfølsomme oplysninger. Lolland-Falster Brandvæsen har administration hos Lolland Kommune men må som et selvstændigt selskab i princippet ikke benytte kommunens IT-platform eller kunne se nogen af kommunens systemer. I hvert fald skal adgangen være begrænset til de oplysninger, som kommunen skal levere rent administrativt, og det omfatter ikke journalisering. Ved brandsyn kan brandinspektører derfor ikke hente en gammel byggesag hos kommunen men må håbe på, at den ligger i brandsynsprogrammet FRIDA. Rent praktisk finder man løsninger i forhold til Lolland Kommune, mens adgangen til oplysninger i Guldborgsund er lukket land. Ved nye byggesager beder brandvæsnet om at få tilsendt sagen fra byggesagsbehandleren. Det gælder for øvrigt også den anden vej, idet kommunerne rent juridisk ikke må have adgang til brandvæsnets journalsystem. LUK IKKE Jo flere kommuner, der går sammen om et fælles beredskab, jo større afstand bliver der fra beredskabet til den enkelte kommune. Her er det vigtigt med helt klare aftaler om, at kommunerne ikke lukker alt gammelt ned, inden det fælles beredskab har modtaget de nødvendige kopier, siger Peter Søe. S A MMENLÆGNING August 2014 · BRANDVÆSEN KL bør yde fødselshjælp Godkendelse af samordningsaftaler tager lang tid i Statsforvaltningen. Et fælles arbejdsgrundlag vil være en fordel for alle Af Erik Weinreich D et tager tid at lave en god aftale for et samordnet beredskab. Længere tid end de få måneder, som Lolland og Guldborgsund kommuner havde til rådighed. Og bedre blev det ikke af en meget lang sagsbehandling i Statsforvaltningen. Hvis Statsforvaltningen pludselig får 20 aftaler til udtalelse, vil forvaltningen blive endnu mere presset. Derfor opfordrer Peter Søe til, at KL meget hurtigt kommer på banen og udarbejder et forslag til en standardaftale for et § 60 selskab i forhold til beredskabsloven, og hvor Statsforvaltningen har godkendt de enkelte paragraffer på forhånd. Denne standardaftale bør også indeholde forslag til fordelingsnøgle af udgifter. Så vil man rundt i landet kunne vælge præcis de paragraffer, som man vil bruge i det enkelte, samordnede beredskab. Det vil gøre det meget lettere for alle parter og ikke mindst give en smidig sagsbehandling i Statsforvaltningen. TIDSPRES Peter Søe erkender, at processen for sammenlægningen til Lolland-Falster Brandvæsen var for hurtig, og at han burde have brugt mere tid på samordningsaftalen. Den fungerer men kunne have været bedre. Det hele begyndte i foråret 2013, hvor de to beredskabschefer, Peter Søe fra Guldborgsund og Finn Antonisen fra Lolland, så det fornuftige i et samarbejde. I maj godkendte de to beredskabskommissioner, at de arbejdede videre med ideen, og hen over sommeren brugte de rigtig meget tid på forarbejdet. Allerede i august godkendte politikerne en sammenlægning pr. årsskiftet, hvorefter der reelt kun var fire måneder, til alt skulle være færdigt. Selv om Peter Søe indsendte den underskrevne samordningsaftale til Statsforvaltningen i efteråret 2013, kom den først retur med godkendelse fra Statsforvaltningen i foråret 2014. FÆLLES KOMMISSIONER KAN BLIVE MEGET STORE … hvis ikke reglerne ændres, inden de fælles redningsberedskaber dannes Af Erik Weinreich D e nye redningsberedskaber vil kunne få nogle meget store beredskabskommissioner, hvis ikke lovgivningen ændres. Som minimum skal en kommission i dag bestå af borgmester + politidirektøren + et flertal udpeget af kommunalbestyrelsen. Det fungerer fint for en enkelt kommune, hvor kommissioner typisk er på fem eller syv medlemmer. Meget anderledes vil det være for en fælles kommission for eksempelvis syv kommuner. De syv borgmestre og politidirektøren er fødte medlemmer. Dertil et flertal på mindst ni, udpeget af kommunalbestyrelserne. I alt mindst 17 kommissionsmedlemmer. Hvis kommunerne ligger i flere politikredse, bliver det endnu flere. Derudover skal de frivillige i kommunen kunne stille med en observatør. L-F MODELLEN I den fælles kommission for LollandFalster Brandvæsen var der ønske om, at de frivillige repræsentanter skulle være fuldgyldige medlemmer. Det klarede man ved, at de frivillige i hver kommune foreslog en repræsentant, som derefter indgik som en af dem, de respektive kommunalbestyrelser skulle udpege. Der skal dog stadig tages højde for ligestillingslovens § 4, som fastlægger at der ved indstilling skal indstilles både en kvinde og en mand. I praksis betyder det at de frivillige indstiller en kvinde og en mand til hvert af byrådene i de to kommuner. STADIG KONTRAKT MED EGEN KOMMUNE To fuldgyldige, frivillige medlemmer af kommissionen for Lolland-Falster Brandvæsen hænger desuden sammen med, at de frivillige har to tjenesteder i henholdsvis Nykøbing F. og i Maribo, og at de fortsat tegner kontrakt med og er forsikret i den kommune, de bor i. Indsatsmæssigt er de derimod en del af det fælles beredskab. 11 B R A N D R I SI K O I H AL L E R BRANDVÆSEN · August 2014 Lukkede hulrum vanskeliggjorde slukning Jyllingehallen opfyldte ikke nye brandkrav. Skader for op mod 60 mio. kr. Af Erik Weinreich E n omfattende brand ødelagde onsdag aften den 9. juli store dele af Jyllingehallen. Skaderne blev især omfattende, fordi Roskilde Brandvæsen ikke kunne nå ind til hulrum under taget. Indsatsen blev yderligere vanskeliggjort af en kraftig, sort røg, der gav s tydeligt det Midt i billedet se m under taget mandshøje hulru træsbuer. lim og over hallens spil. t fri en ild e Her havd æsen. dv an Br e ild sk Ro Foto: 12 anledning til sirenevarsel og beredskabsmeddelelse. Samtidig blev strålevarmen så kraftig, at stråtaget på et nærliggende hus blev antændt. Branden skyldtes et igangværende tagarbejde, idet hovedindgangen i forbindelse med en energirenovering skulle have nyt tag. Kl. 17.43 opdagede håndværkerne selv, at det ulmede, men da havde ilden allerede for godt fat, hjulpet af en stærk blæst. Dvs. nærmest en ”traditionel” årsag. Slukningen blev derimod alt andet end traditionel, fortæller indsatsleder Niels Rasmussen fra Roskilde Brandvæsen. B RA NDRIS IK O I HALLE R August 2014 · BRANDVÆSEN Indsatsen blev yderligere vanskeliggjort af en kraftig, sort røg, der gav anledning til sirenevarsel og beredskabsmeddelelse. Samtidig blev strålevarmen så kraftig, at stråtaget på et nærliggende hus blev antændt Ingen var i tvivl om, at sirenevarslet skyldtes røgen fra det brændende tagpap. Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk. KÆMPE, LUKKET HULRUM Den oprindelige Jyllingehal blev bygget i 1971. Allerede to år senere blev en mindre hal tilføjet, og senere er komplekset udvidet med svømmehal, multi-hal, klublokaler og meget andet. Den store hal var bygget med limtræsbuer, og da den på et tidspunkt blev renoveret med lodrette vægge udvendigt, opstod der et mandshøjt, lukket hulrum på langs i hver side af hallen. Da ilden først var nået herind, havde den frit løb. I bogstaveligste forstand, for blæsten omdannede hulrummet til en slags vandret skorsten. Bedre blev det ikke af, at ilden opstod hen over, hvor to tage var bygget sammen, samt at store ventilationskanaler forbandt flere bygningsafsnit. GIK IKKE I DAG - Der er næppe tvivl om, at disse bygningskonstruktioner har været lovlige, Brandspredningen skete via masser af hulrum under taget, og også ventilationskanaler mellem bygningerne udgjorde en potentiel risiko – men har næppe forværret denne brand. Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk. 13 B R A N D R I SI K O I H AL L E R da byggerierne blev udført, men i medfør af de løbende ændringer af bygningsreglementet, ville man i dag formentlig ikke få lov at bygge på tilsvarende vis, siger Niels Rasmussen. Han tilføjer: - Tilmed forekommer det, at der i dele af byggeriet er benyttet et brændbart isoleringsmateriale. 14 BRANDVÆSEN · August 2014 Man kunne med nogen ret gøre gældende, at der i forbindelse med tilbygninger er set på nyheden, mens man har glemt at se på helheden, og lige pludselig har byggeriet fået en størrelse, et omfang og en kompleksitet, hvor det burde have været opdelt i flere brandsektioner, eller på anden måde udført med andre brandsikringsmæssige tiltag. - En væsentlig lære må være, at vi i sagsbehandlingsforløbet sikrer, at passiv brandsikkerhed og/eller aktive installationer tilgodeser et korrekt sikkerhedsniveau. ALLE NABOER TIL HJÆLP De komplekse bygninger gjorde slukningen så vanskelig, at Roskilde Brandvæsen måtte tilkalde assistance fra stort set alle nabobrandvæsner: Frederikssund, Egedal og Lejre, samt fra Beredskabsstyrelsen i Hedehusene og Næstved. En del af hjælpen gjaldt nærliggende, stråtækte huse. Tagene måtte køles, og B RA NDRIS IK O I HALLE R August 2014 · BRANDVÆSEN Der er næppe tvivl om, at disse bygningskonstruktioner har været lovlige, da byggerierne blev udført, men i medfør af de løbende ændringer af bygningsreglementet, ville man i dag formentlig ikke få lov at bygge på tilsvarende vis på et af husene fik ilden så godt fat, at skadestedslederen ligefrem beordrede stråtaget revet af og fjernet for at sikre resten af huset. STORSKADER Først ved 23-tiden var ilden så meget under kontrol og dæmpet tilstrækkeligt til, at varslingen kunne afblæses. Hovedindgang, køkken, cafeteria, selskabslokale, mødelokaler, kontorer og omklædningsrum udbrændte helt. Den store hal står endnu, men kan næppe reddes. Den lille hal kan muligvis repareres. Svømmehallen er sodskadet og har brandskader i tagkonstruktionen. Omklædningsrum og klublokaler i kælderen er vandskadet. Samlet kan skaderne løbe op i omkring 60 mio. kr. Sammenbyggede tage uden brandsektioner hindrede en effektiv indsats. Foto: Roskilde Brandvæsen. 15 B R A N D R I SI K O I H AL L E R BRANDVÆSEN · August 2014 Skjulte risici i gamle idrætshaller Ombygninger, tilbygninger, hulrum og masser af træ gør det vanskeligt at slukke brande i ældre idrætshaller. To haller brændt i Odsherred, der har flere haller af samme årgang Af Erik Weinreich V ig Hallen og Højby Hallen, begge beliggende i Odsherred Kommune, nedbrændte i henholdsvis 2012 og 2013. Brandårsagerne var forskellige, men fælles for brandene var, at hallerne ikke stod til at redde trods massiv slukningsindsats. De to idrætshaller var bygget i 1970 og 1971 og var flere gange siden udvidet med tilbygninger. Netop i 1970’erne blev der bygget masser af idrætshaller i hele landet, og langt de fleste er siden udvidet, hver gang med skyldig hensynstagen til brandkrav på det pågældende tidspunkt. Alene i Odsherred Kommune kan fra denne periode også nævnes hallerne i Odden, Asnæs og Hørve. Hallerne er velegnede til deres formål, og brandsyn sætter fokus på per- Blot 30 minutter adskiller disse to billeder af Vig Hallen ... 16 sonsikkerheden med bl.a. flugtveje, men hvis ellers en hal har opfyldt lovgivningen på byggetidspunktet eller tidspunktet for en udvidelse, kan brandmyndigheden ikke kræve ekstra sikkerhed, som hvis hallen blev nyopført i dag. Bedre bliver det ikke af, at idrætshaller nærmest pr. definition indeholder masser af træ. B RA NDRIS IK O I HALLE R August 2014 · BRANDVÆSEN Op mod 60 mio. kr. Genopbygningen af Vig Hallen og Højby Hallen løber formentlig op i 50-60 mio. kr., hvortil kommer alle ulemperne for lokalsamfundene, der mangler plads til fritidsaktiviteter. Efter branden i Vig Hallen blev mange af aktiviteterne herfra tilmed genhuset i Højby Hallen, så klubberne er for anden gang blevet hjemløse. - Vi kan komme med anbefalinger, men selv det kan være vanskeligt, hvis konstruktionen er skjult af beklædning eller facade. Vi kan ikke se, hvad der gemmer sig bag beklædninger, siger Paw Pedersen, beredskabsinspektør i Odsherred og leder af forebyggende afdeling. Han mener, at den bedste sikring af en gammel hal vil være et varslingsanlæg og gerne et fuldt ABA-anlæg, men selv ikke det er der lovhjemmel til at kræve. VIG HALLEN OVERTÆNDT Branden i Vig Hallen skyldtes formentlig, at nogen havde slået et søm i en væg så uheldigt, at det var gået gennem et el-kabel. Det har givet en kortslutning, der senere antændte træværket under en beklædning. Da branden blev opdaget, havde ilden for godt fat til, at hallen kunne reddes. Hele hallen endte i et flammehav. FARLIGE HULRUM Ikke bedre gik det i Højby, hvor der er mistanke om, at branden skyldes en bevidst ildspåsættelse, som det er vanskeligere at sikre sig mod. Muligvis ville sprinklere have kunnet dæmpe branden, hvis ikke ilden havde bredt sig til lukkede hulrum, siger Paw Pedersen. Han fortsætter: - Men det gjorde ilden, og da først flammerne fik frit spil i hulrum i tagkonstruktionen med tørt træ og masser af støv, kunne hallen ikke reddes. - Det er utrolig svært at komme ind i sådanne konstruktioner, hvor taget virker som en regnsikker klimaskærm. Derfor bygger man heller ikke på samme måde i dag, hvor der er krav om brandsektioner og indvendig, brandsikker beklædning som gips. NY HAL BLIVER MERE SIKKER Byggeriet af en ny idrætshal i Vig begynder i september, og den bliver langt mere brandsikker end den første, forsikrer Paw Pedersen, der har stået for den brandtekniske byggesagsbehandling. Vi kan komme med anbefalinger, men selv det kan være vanskeligt, hvis konstruktionen er skjult af beklædning eller facade. Vi kan ikke se, hvad der gemmer sig bag beklædninger Helt efter de nugældende regler bliver den opdelt i brandsektioner. Desuden får den et ABA-anlæg, selv om der alene er krav om et varslingsanlæg. Og så håber Paw Pedersen på et godt byggetilsyn: - Byggemyndigheden er forpligtet til at føre tilsyn, men hvis tilsynet med håndværkerne fejler, og ikke alle håndværkere følger spillereglerne, kan der let opstå skjulte risici. Derfor vil idrætshaller også kunne brænde om 20 år. ABA i haller? ... Branden blev opdaget så sent, at hallen ikke stod til at redde. Foto: Lizzie Hansen. Odsherred Kommune er ved at være færdig med installering af ABA-anlæg i alle skoler, og efter brandene i hallerne i Vig og Højby overvejes i øjeblikket, om næste skridt skal være ABA-anlæg i alle idrætshaller, der ikke allerede har det. 17 B R A N D R I SI K O I H AL L E R BRANDVÆSEN · August 2014 CBK Hallen, ejet af Charlottenlund Badminton Klub, var tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Den var bygget i 1934, hvor brandkravene var meget lempeligere end i dag. Foto: Localeyes. RØGDYKKERNE NÅEDE LIGE UD CBK Hallen brændt ned til grunden Af Erik Weinreich S elv brandfolk var overrasket over den hastige brandudvikling, da den 80-årige CBK Hal i Charlottenlund brændte i marts. Gentofte Brandvæsen var fremme med en responstid på to minutter efter alarmen, men da havde ilden alt for godt fat i alt det gamle træ. Brandbelastningen var enorm, og det var vanskeligt at komme ind til hulrummene, fortæller beredskabschef Rasmus Storgaard Petersen fra Lyngby-Taarbæk og Gentofte. Det lykkedes at slukke ilden i nogle el-installationer, men flammerne bagved fortsatte. Da strålerøret inde i hallen blev rettet mod røggaslaget under loftet, kom 18 vandet end ikke ned. Et sikkert tegn på ekstrem varme, og der gik ikke mange minutter fra røgdykkerne efterfølgende blev trukket ud, og til hele hallen var overtændt. CBK Hallen var en rundbuehal uden mulighed for, at varmen kunne slippe ud. Hele vejen rundt var den dobbeltbeklædt, så der opstod et hulrum på blot ti cm og uden mulighed for slukning. Dertil kommer de store mængder træ, der har givet masser af energi til branden. - Vi skal måske være endnu mere opmærksomme på at komme med faglige anbefalinger til brandsikring af ældre haller. Vi har flere gange oplevet, at der blot skal en ukrudtsbrænder til at sætte Vi skal måske være endnu mere opmærksomme på at komme med faglige anbefalinger til brandsikring af ældre haller ild til det yderste beklædningslag – eller til træ bag udvendige stålplader, og hver gang, der er hulrum, vil ilden brede sig som i en skorsten, siger Rasmus Storgaard Petersen. B ENZIN- GE JSE R August 2014 · BRANDVÆSEN tage fejl en var ikke til at Eksplosionsrisiko somi eren” så flot ud af, selv om ”gejs r at te ef t, foto er tage mersolen. Dette falde. at t nd gy be en var trykket i ledning 20 meter benzin-gejser Storalarm, da mindst 10.000 liter benzin sprøjtede ud fra læk i trykledning. Evakuering, sirenevarsel og standsning af togtrafikken Af Erik Weinreich E t ellers harmløst gravearbejde på en mark ved Tølløse endte den 4. juli i et gejser-lignende springvand, hvor ca. 10.000 liter benzin sprøjtede 15-20 meter op i den varme sommerluft. Nærmest mirakuløst blev benzinen ikke antændt, og efterfølgende lykkedes det at opsamle den resterende mængde benzin i rørstykket enten som ren benzin eller en blanding af vand og benzin, der blev kørt til genbehandling på Statoil-raffinaderiet i Kalundborg. Forinden havde det voldsomme udslip givet sved på panden hos mange beredskabsfolk. Vejret Om eftermiddagen den 4. juli var der ifølge DMI 27 grader og solrigt. Vind var 6 m/s fra syd. VIGTIGT LOKALKENDSKAB Alarmen kom ca. kl. 15, hvor en maskinfører fra en maskinstation fortalte, at han havde gravet hul på en benzineller diesel-ledning. Det sprøjtede kraftigt op i luften, og ud fra lugten var han udmærket klar over risikoen og havde skyndt sig væk med sin gummiged. På meldingen var Jan Bruun, indsatsleder og beredskabsinspektør i Holbæk, ikke et øjeblik i tvivl om, at der var tale om brud på den ene af de to brændstofrør, der forbinder Statoil-raffinaderiet i Kalundborg med et andet lager under FDO, Foreningen Danske Olieberedskabslagre. Allerede under fremkørsel fik han derfor alarmeret FDO, der ejer rørene, så man herfra kunne standse pumperne. På dette tidspunkt var pumperne dog allerede standset af en automatisk alarm hos FDO på grund af en for stor forskel i flowet i rørledningen. 59 B ENZI N -G E J S E R BRANDVÆSEN · August 2014 Mens man ventede på skumvæske, blev benzinudslippet dækket med vandtåge – foretaget af brandmænd i behørig dækning bag den overdækkede ensilage stak. Foto Michael Johannesen. Jan Bruun fik også tilkaldt sin kollega, Kirsten Dandanell, til at assistere som skadestedsleder. FAREOMRÅDE PÅ TABLET Næste skridt var straks efter ankomst at fastsætte fareområdet, der både omfattede syv boliger og jernbanen mellem Holbæk og Tølløse. Politiet fik indstillet togtrafikken, mens røgdykkere sørgede for at evakuere i alt ti beboere fra husene. Selve fareområdet blev af Indsatsleder Politi indtegnet på en tablet som led i pilotforsøget for SINE Services, således at politiets Vagtcentral umiddelbart kunne følge med. Desuden besluttede Jan Bruun sammen med Indsatsleder Politi kl. 15.27 at få udsendt sirenevarsel og en noget udsædvanlig beredskabsmeddelelse, der opfordrede beboere i området til at slukke for HFI-relæet, så benzindampene ikke skulle blive antændt af en gnist. GEJSER AF BENZIN Det var held i uheld, at udslippet skete på åben mark, og at benzinen ikke blev 60 antændt. Benzinen stod som en gejser 15-20 meter i højden og med en hældning på 45 grader mod nordøst – i retning af jernbanen blot 100 meter væk – og forstærket af en let vind fra syd. Selv om benzinen blev spredt bredt ud over en nyhøstet græsmark i et område på 40 x 60 meter, samlede den sig hurtigt i en lavning, og da trykket efter omkring 15 minutter var taget af og gejseren døet ud, kunne det helt store oprensningsarbejde begynde. FDO tømte rørledningen ved hjælp af de to nærmest liggende lagre og fik hjælp af Beredskabsstyrelsen til at skylde vand gennem ledningen for at tømme den for brændstof. Yderligere blev en del fri benzin opsamlet direkte på ulykkesstedet. Hertil benyttedes bl.a. gnistfri pumper fra Beredskabsstyrelsen. KRAFTIGE DAMPE Udslippet var ikke til at tage fejl af. Lugten fra benzindampene var kraftige, og førsteindsatsen gjaldt da også vandtåge til at slå benzindampene ned. Samtidig rekvirerede Jan Bruun masser af skumvæske hos Lejre Brandvæsen, der har et hovedlager stående netop til brug ved hændelser på benzin- eller diesel-røret. Skummet blev lagt ud over hele området for at mindske risikoen for brand og eksplosion, samt for at undgå mest mulig sundhedsfarlig afdampning. Efter skumudlægning blev der løbende taget måling af benzindampe. De blev anvendt til at definere fareområdet, der lidt efter lidt kunne indsnævres, indtil sirenevarslingen efter knap tre timer kunne afblæses. Kort forinden havde beredskaberne i Holbæk og Lejre sammen med FDO holdt fælles øvelse omkring et FDOanlæg i Hvalsø i Lejre Kommune, så sikkerheden var i frisk erindring. RØRET SVEJST Efterhånden kunne indsatsstyrken nedtrappes, så første køretøj kunne sendes hjem kl. 19, og sidste mand forlod stedet et stykke over midnat. Inden FDO næste dag kunne få lækagen lappet og svejst, blev trykledningen med hjælp fra en kraftig pumpe fra Beredskabsstyrelsen i Hedehusene igen skyllet igennem og fyldt med vand. B ENZIN- GE JSE R August 2014 · BRANDVÆSEN Beredskabsmeddelelse blev forsinket Advarsel om stort benzinudslip var over en time undervejs. Politiet undersøger varslingsprocedure Af Erik Weinreich V ed det store benzinudslip ved Tølløse den 4. juli blev Indsatsleder Politi og Indsatsleder Redningsberedskab hurtigt enige om at få udsendt en beredskabsmeddelelse for at advare mod risikoen for eksplosion. Det tog en time og 8 minutter, før beredskabsmeddelelsen blev udsendt! Det er lang tid, ikke mindst set i forhold til hændelsens farlighed, og det bør kunne gøres bedre. Fra vicepolitiinspektør Bo Samson, der er leder af vagtcentralen hos Midt- og Vestsjællands Politi, lyder det da også: - Vi ser i øjeblikket på politikredsens procedurer fra en varsling fremsættes ude på skadestedet, og indtil varslingen iværksættes hos varslingsoperatøren. Sammen med Rigspolitiet undersøger vi, om de nuværende varslingsprocedurer er tidssvarende i forhold til de tekniske muligheder i dag. Information af borgere Tidligt i forløbet fik indsatsleder Jan Bruun fat på viceberedskabschef Mikael Nørgaard Gam, der er daglig leder af beredskabet. Denne sørgede for information til såvel beredskabschef som borgmester og kommunens kommunikationsafdeling, der informerede berørte borgere via kommunens hjemmeside og Facebook. Derudover blev det aftalt, at al kontakt til pressen skulle ske via Midt- og Vestsjællands Politi. Det var vigtigt at have skum nok til at dække hele området med benzin i én arbejdsgang. Foto Michael Johannesen 61 B ENZI N -G E J S E R - Det har samtidig ført til, at Rigspolitiet har iværksat en evaluerings- og erfaringsindsamling i alle landets politikredse omkring varsling. MANGE LED I VARSLING Varslingen den 4. juli forløb således: 15.04: 1 12-alarm om hul på benzinledning ved Tølløse 15.25: Indsatsledere for politi og redningsberedskab beslutter, at der skal udsendes varsel og beredskabsmeddelelse 15.27: Indsatsleder Politi beder vagtcentralen udsende sirenevarsel og beredskabsmeddelelse 15.40: Vagtcentralen hos Midt og Vestsjællands Politi modtager anmodning om varsling. Vagtcentralen skal afgrænse det område, der skal varsles, og på et kort finde den eller de master, der skal varsles fra. Beredskabsmeddelelsen skal skrives og sendes til Aarhus. 16.22: Ø stjyllands Politi modtager mail fra Midt og Vestsjællands Politi om at iværksætte sirenevarsel 16.25: Østjyllands Politi modtager besked om at udsende generel beredskabsmeddelelse 16.29: Politiet udsender pressemeddelelse om risiko. 16.33: Beredskabsmeddelelse udsendt. BRANDVÆSEN · August 2014 Styrker Holbæk Brandvæsen: 3 tanksprøjter, 2 tankvogne og trin II– trailer (samlet 40.200 liter vand) Lejre Brandvæsen: 1 autosprøjte, 1 tankvogn og 1 ladvogn med 1.200 liter skumvæske fra FDOs lager Politi: 1 indsatsleder Politi, 3 patruljevogne og 2 MC Falck: 1 ambulance med paramediciner. Beredskabsstyrelsen, Næstved og Hedehusende: 5 køretøjer Kostbar oprensning efter benzinudslip Første brud på ledningen – bortset fra bevidste anboringer Af Erik Weinreich Sådan skete bruddet En landmand havde købt græsset på en mark til brug for ensilage og havde en maskinstation til at køre græsset sammen og overdække det med plastik. Efterfølgende ville maskinføreren dække plastikken med jord for at holde den nede. Han forsøgte at løsne den hårde jord med kraftige spyd, der var monteret på gummigedens grab, og herunder fik han stukket et spyd direkte ned i benzinledningen. 62 S elv om Holbæk Kommunes miljøafdeling straks efter udslippet af benzin ved Tølløse satte alt ind på at begrænse de miljømæssige skader, ventes omkostningerne at løbe op i et ca. 3 mio. kr. Til gengæld ser det ud til, at hele udslippet nu er opsamlet og sendt til behandling – selvfølgelig med undtagelse af det, der er fordampet. Miljøministeriet har i henhold til jordforureningsloven givet FDO varsel om påbud for fjernelse af forureningen. Oprensningen er derpå sket i nært samarbejde med bl.a. eksperter fra Dansk Miljø Rådgivning, og så må FDO og forsikringsselskaber senere fordele udgifterne. BENZIN SUGET OP Straks efter, at benzin-gejseren var døet hen og området dækket med skum, begyndte man med en slamsuger, der var forskriftmæssigt jordet, at suge benzin, der til alt held havde samlet sig i en lavning. Benzinen var blandet med vand fra vandtågen og med skum, og det hele blev kørt til behandling på Statoil Raffinaderiet i Kalundborg. 6 METER NED Under oprydningen viste det sig hurtigt, at den meget sandede jord ikke havde tilbageholdt benzinen, og det endte med, at man skulle op mod seks meter ned, før sandet var lugtfrit. Under gravearbejdet blev der løbende udtaget prøver til analyse, og resultaterne heraf samles til en endelig rapport til Miljøstyrelsen. Samlet blev 4.700 tons jord kørt væk, hvorefter området blev retableret, B ENZIN- GE JSE R August 2014 · BRANDVÆSEN Rørledningerne ligger mindst 80 cm i jorden, nogle steder ned til et par meter, og hos alle lodsejere forbyder servitutter gravning eller dyb jordbehandling på strækningen Sådan ser benzinrøret ud, når det ikke er beskadiget. Det er ”kun” på seks tommer, mens dieselrøret et ti tommer. Foto Michael Johannesen. fortæller beredskabsinspektør Jan Bruun, Holbæk. FØRSTE UHELD Olie- og benzinledningerne mellem Kalundborg og Hedehusene har indtil i år ligget i jorden i knap 50 år uden uheld, når man set bort fra en bevidst anboring ved Knabstrup, hvor ukendte gerningsmænd i en ligeledes ukendt periode har tappet dieselolie af den ene ledning. Anboringen var monteret professionelt med en ventil, og tyveriet blev først opdaget, da den påmonterede slange sprang af et højere driftstryk på ledningen. Bruddet medførte en større forurening i et moseområde. 80 CM I JORDEN Rørledningerne ligger mindst 80 cm i jorden, nogle steder ned til et par meter, og hos alle lodsejere forbyder servitutter gravning eller dyb jordbehandling på strækningen. Efter uheldet ved Tølløse vil FDO tage kontakt til Miljøstyrelsen for en eventuel revision af sikkerheden på nedgravede rørledninger. Benzin værre end diesel Ikke alene fordamper benzin lettere og er dermed langt mere brand- og eksplosionsfarligt end dieselolie. Også miljømæssigt ”topper” benzin, der er mere vandopløselig end diesel og derfor lettere vil kunne trænge ned i grundvandet. BEREDSKABSPLAN FDOs benzin- og olieledningerne med tilhørende lagre indgår som en væsentlig del af beredskabsplanen i Holbæk Kommune, og selv om et brud på ledningen som det ved Tølløse ikke indgår i de faste scenarier, kunne beredskabsinspektør Jan Bruun efterfølgende konstatere, at indsatsen gik ”lige efter bogen.” Scenarier omfatter bl.a. skader på tanke med op til 10 mio. liter brændstof. Disse lagre er nedgravede tanke og udført med dobbeltvæg og anden form for sikkerhed mod spild til omgivelserne. Ved tankinspektioner, der er fastsat til hvert 10. år, er der udarbejdet faste procedurer for at mindske risikoen for ulykker. 63 KUL ILT E FOR G I FTN IN G BRANDVÆSEN · August 2014 Da vi ankom til den oplyste kajplads, var skibet på vej ind. Det blev en krævende proces at få skibet til kaj og få det fortøjet, da fem af skibets otte besætningsmedlemmer lå i bunden af skibets stævn Lady Irina er 88 meter langt og hjemmehørende i Holland. Foto: Günter Thun. Besværlig redning 15 meter under dæk Skib omdirigeret til Fredericia. 5 søfolk syge af CO-forgiftning. En omkommet. Politi og KOOL fik åndedrætsværn og gik ned i skibet Af Jess Damgaard Andersen, viceberedskabschef i Fredericia D et er sjældent, man bliver alarmeret til en redningsindsats, hvor skadestedet endnu ikke er på meldingsadressen. Det skete sent søndag aften den 13. juli, hvor der var sket en arbejdsulykke om bord på fragtskibet Lady Irina, der 64 var på vej med en ladning træpiller fra Rusland til Kolding havn. En ulykke, der endte med dødelig udgang. MASKINCHEFEN FORSVANDT Nord for Bogense opdagede besætningen, at man manglede skibet russiske maskinchef, og to mand blev sendt ud for at lede efter ham. Da de fandt ham liggende i bunden af stævnen på skibet, opstod der panik, og yderligere to kolleger kom til undsætning. Årsagen til ulykken skyldes en proces i træpillerne, der udvikler CO, som er en K ULILTEF ORGIFT NING August 2014 · BRANDVÆSEN lugtfri og usynlig luftart. Alle fem blev nu forgiftet af CO, og en efter en blev de meget dårlige og var stort set ikke i stand til at hjælpe sig selv. FREDERICIA NÆRMEST Skibets kaptajn blev nu klar over ulykken og dens omfang og kontaktede Shippingfirmaet Ocean 7 i Kolding, der stod for transporten. Kaptajnen og shippingfirmaet blev enige om, at skibet skulle sejle til nærmeste havn, dvs. Fredericia Havn, der kun var en halv times sejltid væk. Selv hvis man havde tilkaldt en helikopter, ville man ikke have kunnet sende folk ned i bunden af skibet, og indsejling til Fredericia ville formentlig også være hurtigere. Da skibet nærmede sig Fredericia Havn, slog shippingfirmaet alarm via 112. PLUDSELIG FEM SYGE Fredericia Brandvæsen blev tilkaldt til højderedning/bygning. Af meldingen fremgik det, at det drejede sig om én person. Da vi ankom til den oplyste kajplads, var skibet på vej ind. Det blev en krævende proces at få skibet til kaj og få det fortøjet, da fem af skibets otte besætningsmedlemmer lå i bunden af skibets stævn. Et besætningsmedlem havde i mellemtiden oplyst, at det drejede sig om tre personer, og ikke som oplyst i meldingen fra 112, om én person, og da de første røgdykkere kom om bord, fandt de ud af, at fem personer var blevet CO-forgiftet. 15 METER NEDE Røgdykkerne og de efterfølgende røgdykkerhold, der kom om bord, blev udstyret med hvert sit eksplosiometer for løbende at måle CO koncentrationer. Luftarten er ud over at være meget giftig, også meget brandfarlig. Den har et bredt antændelsesområde men en høj antændelsestemperatur. De første tre personer der blev reddet fra skibet, var delvist selv kommet ud af skibet indre. Men endnu manglede to personer, som begge var 15 meter under skibets dæk. Der blev opsat to el-overtryksventilatorer for at skabe overtryk i skibets stævn, hvor redningsindsatsen foregik. to personer. Den ene sømand havde hjertestop, og den anden var meget omtåget og panisk. Der blev derfor indsat fire røgdykkere hele tiden til at yde førstehjælp samtidig med redning. Danmark er storforbruger Danmark er EU’s næststørste forbruger af træpiller til opvarmning. Importen var i 2013 over 2,3 mio. tons, og forbruget stiger fortsat. Og ikke kun i Danmark. I 2008 var forbruget i EU på 2,5 mio. tons, og i 2020 forventes et forbrug mellem 50 og 80 mio. tons. Det vil øge kravet om kendskab til korrekt håndtering, så uheld kan undgås. Begge søfolk var hele tiden tilkoblet luftforsyning fra røgdykkernes Revitox eksterne maske. Fredericia Brandvæsens højderedderteam består af ni brandmænd, fordelt på fire vagthold. I forbindelse med indsatsen var de fire af dem indsat på skibet. Deres opgave bestod i, sammen med de øvrige brandmænd, at få reddet de to mænd op for skibets indre. De skulle passere igennem tre dæk, hvoraf de to var trapper. Det nederste og mest besværlige stykke var en otte meter lodret lejder fra bunden af skibet og op. POLITI OG LÆGE GIK NED Alt arbejdet foregik med fuld åndedrætsbeskyttelse til alle, herunder også til koordinerende læge, (KOOL) og Indsatsleder Politi, der helt ekstraordinært begge var helt nede i bunden af skibet, inden hele lastrummet var tømt og CO’en var fjernet. KOOL skulle personligt erklære, at maskinchefen var død, og Indsatsleder Politi skulle tilsvarende selv danne sig et overblik over skadestedet og konstatere, at der ikke var tale om en kriminel handling. Forinden havde begge set fotos fra stedet, som en af røgdykkerne havde optaget med sin medbragte tablet. Af de fem, der kom til skade, døde den ene desværre. De fire andre blev kørt til Sygehus Lillebælt i Kolding. Straks derefter blev de to fløjet til Rigshospitalet for at blive lagt i tryktank, hvori de lå i mere end to døgn. STYRKEN Skadestedet blev afviklet med fem ambulancer, lægeambulance, Indsatsleder Politi og en patruljebil, samt Indsatsleder Redningsberedskab og 22 brandmænd fra Fredericia Brandvæsen, heraf de 16 som røgdykkere. Først ved skibets ankomst fandt brandvæsnet ud af, at i alt fem mennesker skulle reddes. Reelt kom de tre op ved egen hjælp. FOTO: Kasper Petersen. LODRET REDNING PÅ SKIB Foran stod nu et meget krævede redningsarbejde med at redde de sidste 65 KUL ILT E FOR G I FTN IN G BRANDVÆSEN · August 2014 Højderedning i små rum Industrien låner redningsfolk. Specialudstyr skal vælges med omhu Af Erik Weinreich 66 K ULILTEF ORGIFT NING August 2014 · BRANDVÆSEN H øjderedderteamet i Fredericia er oprettet i 2008 og består af ni mand. Fra starten har teamet bl.a. trænet højderedning kombineret med confined space, der er betegnelsen for små og trange rum. Det er sket ud fra, at Fredericia Brandvæsen også er et industribrandvæsen, der skal servicere en del særlig industri med masser af tanke. Brandvæsnet samarbejder således med flere firmaer og sender et redningshold til at stå parat, når firmaerne sender folk ind i lukkede beholdere fx for at gøre dem rene. Højderedderne gennemgår hvert år mindst 36 timers vedligeholdelsesuddannelse, hvortil skal lægges træning sammen med de vagthold, de arbejder sammen med i det daglige. Alle højderedderne har en specialdesignet højderedderdragt, personlige seler og øvrigt personligt udstyr, herunder hjelm, handsker og lygte. UDSTYR REDDEDE LIV Teamet har desuden en hel del specialudstyr, nøje udvalgt i forhold til den risikobaserede dimensionering og uden at gå på kompromis med kvaliteten, fortæller viceberedskabschef Jess Andersen og henviser til, at specialudstyret flere gange har været afgørende for en indsats. Det gælder således indsatsen på Lady Irina. Uden højderedderne og deres udstyr ville to og ikke en sømænd være omkommet. Ved indsatsen benyttede højderedderne både en særlig foldebåre og Actsafe, der er en lille el-motor, der nærmest ”klatrer” op ad et tov og kan bære både redder og den person, der skal reddes. Han nævner også Paratech afstivningsudstyr, som han sammenligner med Lego-klodser, fordi det kan sættes sammen på utallige måder alt efter opgaven. 200 METER PLASTPOSE Også andet specialudstyr beviste sit værd på Lady Irina. Fx en såkaldt luftbank, der er en vogn med en 50 meter lang slange til luftforsyning af åndedrætsværn og lignende i bunden af et skib. Fredericia Brandvæsen sendte frisk ligeledes luft ned i bunden af skibet ved hjælp af en kæmpe ”plastikpose” Dramaet på Lady Irina udmed en diameter spilledes forrest i stævnen på en meter. Posen på skibet og foran lastrumkommer i ruller på met. Fra øvre dæk er der ad200 meter og kortes af efter behov, hvorgang til først to mellemdæk efter den monteres og herfra en lejder ned til på en ventilator. På bunden af skibet, hvor bl.a. den måde blæser anker og ankerkæder ligger. den frisk luft præcis derhen, hvor der er Dette rum hører under brug for den. maskinchefens ansvarsomI dette tilfælde ned i skibet, hvor den råde, og der var således friske luft danner intet unormalt i, at overtryk og blæser han gik herned. den dårlige luft ud. Hvilket rum på skibet? Lady Irina blev modtaget ved en fuld oplyst kaj i Fredericia Havn. Foto: Jesper T. Andersen. 67 KUL ILT E FOR G I FTN IN G BRANDVÆSEN · August 2014 Større opklaringsarbejde med mange implicerede. COmålinger er centrale CO kom muligvis gennem en utæt luge Af Erik Weinreich O plag af træpiller i lukkede rum kan være livsfarlige, fordi de optager ilt og danner kulilte, der både er lugtfri og giftig. Efter flere dødsulykker i skibslaster med træpiller er sikkerheden de senere år blevet skærpet. Alligevel sker der fortsat ulykker, selv når søfolkene er klar over risikoen og følger alle sikkerhedsregler. Den seneste ulykke på Lady Irina er et typisk eksempel. Der burde ikke være nogen risiko ved at gå ned i bunden af skibets stævn, fordi dette rum er adskilt fra de store lastrum, fortæller viceberedskabschef Jess Andersen fra Fredericia Brandvæsen. Alligevel viste løbende målinger under redningsindsatsen stærkt forhøjet indhold af CO, og det gjorde det også ved kontrolmålinger de følgende dage. Disse kontrolmålinger kan vise sig særdeles nyttige, for sådanne har man ikke fra tilsvarende ulykker andre steder. UTÆT LUGE UNDER MISTANKE Skibet er hjemmehørende i Holland, 68 hvorfor opklaringen af ulykken foregår i et samarbejde mellem danske myndigheder og hollandsk politi. Desuden deltager bl.a. rederi, forsikringsselskab og Lloyds Skibsregister i opklaringsarbejdet, og en af de mulige forklaringer lyder nu på en utæt inspektionslem. En røgprøve, som Fredericia Brandvæsen foretog, afslørede nemlig, at røg fra lastrummet kunne trænge ind i skibets ventilationsanlæg, fortæller Jess Andersen. Hvis det er forklaringen, vil tilsvarende utætheder måske også kunne forklare flere andre dødsulykker i skibe – og ikke kun med træpiller. Således har hollandske myndigheder ligeledes i år fået melding om to andre omkomne i et skib med træpiller. FOKUS PÅ PILLER Som en direkte følge af ulykken på Lady Irina vil Fredericia Brandvæsen kontakte ADP A/S, der driver havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg, brancheorganisationer som fx Danske Havne, samt shipping- og stevedore-firmaer for at I dagene efter dødsulykken var højderedderne flere gange nede i skibet og måle COkoncentrationen. Foto: Fredericia Brandvæsen. sætte fokus på problemet med transport af træpiller. ILTEN FORSVINDER HURTIGT Seniorkonsulent Niels Peter K. Nielsen fra Teknologisk Institut har været leder på et netop afsluttet forskningsprojekt, hvor bla. gasudvikling i biopillelagre er blevet analyseret. Forsøg har dokumenteret, at træpiller i en lukket beholder kan opsuge stor set al ilt inden for få døgn samtidigt med, at CO-indholdet i luften stiger til kritiske niveauer. Denne aktivitet i træpillerne er dog meget forskellig alt afhængig af bl.a. træsort, alder og temperatur – og dermed forskellig fra last til last. PERSONLIG ALARM Flere danske kraftværker, der fyrer med træpiller, har krav om, at medarbejdere i visse områder skal have CO-måler uden på tøjet, så de automatisk får en alarm, hvis CO-koncentrationen bliver for høj. Også en del rederier og havne har indført en tilsvarende beskyttelse. K ULILTEF ORGIFT NING August 2014 · BRANDVÆSEN SVERIGE HÅRDT RAMT 5 omkomne på 2 år. Træflis og andet træ kan også være farligt Af Erik Weinreich S verige har været særlig hårdt ramt af CO-ulykker på skibe i forbindelse med træpiller og andet træ. På blot to år, fra 2005 til 2007, omkom fem mænd. Først omkom en sømand, da han gik ned i lasten med træ til papirfremstilling. Dernæst omkom en, mens syv andre blev hårdt ramt, da de gik ned i et lastrum, der netop var blevet tømt for træpiller. Tredje ulykke gjaldt en mand, der gik ned i et trapperum, der lå ved siden af en last med træ, og endelig døde to mand i et skib med træflis. Den ene var kaptajnen, der søgte at redde et besætningsmedlem op. DANSKE ULYKKER Fra Danmark kan nævnes en ulykke i 2009 ved Bornholm, hvor to søfolk på skibet Amirante døde, da de gik ned i lastrum med træpiller. I en ulykke sidste år blev flere søfolk på et ghanesisk skib syge men overlevede heldigvis. Skibet havde netop losset træflis i Aarhus Havn. 10 TONS OGSÅ FARLIGT Fra Schweiz og Tyskland er der meldinger om dødsulykker på fjernvarmeværker med ned til 100 tons træpiller på lager, mens Finland og Irland tilsvarende melder om personer, der er kvalt af iltmangel, da de gik ind i siloer med blot 10 tons træpiller. 69 B ORNHOL M BRANDVÆSEN · August 2014 3 ud af 6 brandst Allinge Alt er udliciteret på Bornholm, og der kan ikke spares mere DISTRIKT 2 ALLINGE Af Erik Weinreich Gudhjem Hasle DISTRIKT 1 RØNNE DISTRIKT 3 NEXØ Rønne Aakirkeby S parekniven har skåret dybt i det bornholmske redningsberedskab. De seneste besparelser er på næsten to mio. kr. ud af et budget på 10,3 mio. kr., og med en bebudet lukning af hjælpebrandstationen i Aakirkeby vil halvdelen af øens brandstationer være forsvundet på fem år. Snart vil brandslukningen i alle tre slukningsdistrikter også være udliciteret. Tilbage i kommunalt regi er alene de frivillige, som i praksis dækker hele øen, men som har til huse på brandstationen i Rønne, samt indsatslederne Mod øst har Falck i mange år haft opgaven i distrikt Nexø og med udgangspunkt i brandstationen i Nexø. 70 Nexø Snart har Bornholm kun brandstationerne i Rønne, Nexø og Allinge tilbage. Mod vest i Distrikt Rønne overtager Falck ansvaret den 1. september. Her blev hjælpebrandstationen i Hasle lukket i 2009, og den endelige beslutning om lukning af hjælpebrandstationen i Aakirkeby er blot et spørgsmål om tid. På Nordbornholm bliver hjælpebrandstationen i Gudhjem lukket den 1. oktober. Det sker i forbindelse med, at Beredskabsstyrelsen den 1. juli overtog slukningsansvaret i distrikt Allinge med udgangspunkt i brandstationen i Allinge, der er nabo til Beredskabscenter Bornholm. Tilbage i kommunalt regi er alene de frivillige, som i praksis dækker hele øen, men som har til huse på brandstationen i Rønne, samt indsatslederne. Næsten da. For som en del af kontrakten forpligtiger Falck sig til indsatsleder-afløsning minimum 30 døgn om året, men med option på døgnvagter herudover. SPØRGSMÅL OM TILLID - Vi må se i øjnene, at vi ikke er personer nok i det kommunale beredskab til fremadrettet at passe indsatsledervagten. I dag er indsatslederne myndighedspersoner med særlige kompetencer, så vi skal have lavet en aftale om opgaverne til Falcks indsatsleder, siger beredskabschef Palle Tourell og henviser til, at også andre kommuner i dag har Falck-ansatte indsatsledere. Indsatsledervagten på Bornholm deles mellem fire personer, og der er B O R NHOLM August 2014 · BRANDVÆSEN tationer lukket på 5 år normalt ingen bagvagt, men der er indgået en aftale om tilkald af indsatsledere på frivagt. Vi må se i øjnene, at vi ikke er personer nok i det kommunale beredskab til fremadrettet at passe indsatsledervagten. I dag er indsatslederne myndighedspersoner med særlige kompetencer, så vi skal have lavet en aftale om opgaverne til Falcks indsatsleder ÅBENHED OM OVERDRAGELSE I både Rønne og Allinge er der tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, og da strukturen på Bornholm det sidste år har været debatteret i fuld åbenhed, kommer hverken lukninger eller udlicitering som overraskelse for nogen. I Distrikt Rønne stiller kommunen den leasede vognpark til rådighed for Falck. Falck flytter brandstationen op til egne lokaliteter i nærheden af den nuværende brandstation. Den nye brandstation, der blev indviet i 2011, vil fortsat blive brugt af beredskabets fastansatte og frivillige. Det vil også være herfra, at kommunen selv vil varetage mindre opgaver som fx at servicere brandhaner. I Allinge har Beredskabsstyrelsen lejet den ligeledes nye brandstation fra 2012, men her stiller styrelsen selv med køretøjer. Fordelen ved samarbejdet i Allinge er, at styrelsen altid vil have folk i baghånden til at sætte ind i tilfælde af forfald blandt de faste deltidsansatte brandfolk. KAN IKKE SPARE MERE Det er sagt før, at der ikke kan spares mere på redningsberedskabet på Bornholm, og nu er Palle Tourell helt sikker. Der er ikke flere sparemuligheder, hvis man blot skal holde et rimeligt serviceniveau. Udlicitering i Allinge til Beredskabsstyrelsen giver en besparelse på 675.000 kr. Udlicitering i Rønne til Falck vil give op mod 200.000 kr. Lukning af hjælpebrandstationerne i Gudhjem og Aakirkeby sparer yderligere 1,3 mio. kr. Sammenlagt er de forventede besparelser på driften ca. 2 mio. kr., hvortil kommer, at de to brandstationer bliver sat til salg. Måske kan der også hentes lidt ved salg af materiel. SAMMENLÆGGES MED HVEM? Som alle andre kommunale redningsberedskaber har bornholmerne en udfordring omkring samarbejde eller sammenlægning, hvis da ikke Bornholm ender med at få en særlig ø-status, som Palle Tourell helst vil have. I forhold til vidensdeling, byggesagsbehandling og brandsyn kan der ligge nogle fordele i et samarbejde, men med hvem? spørger han. Samarbejdskommunerne vil lige så godt kunne ligge i Jylland som på Sjælland. Det samme gælder samarbejde om indkøb, mens der måske er mere fornuft i et ledelses- og driftsmæssigt samarbejde med det statslige beredskab, der allerede er på øen. I forhold til vidensdeling, byggesagsbehandling og brandsyn kan der ligge nogle fordele i et samarbejde, men med hvem? Brandstationen i Allinge blev indviet for blot to år siden. Meget forudseende blev den bygget lige ved siden af Beredskabscenter Bornholm og dermed forberedt for, at Beredskabsstyrelsen kan deltage i bemandingen – eller som nu overtage bemandingen. Fremover bliver det med Styrelsens egne køretøjer. 71 FOREBYG G E L SE BRANDVÆSEN · August 2014 Et besøg værd Af Pil Storm Giersing, kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen Dødsfald i forbindelse med brand sker oftest i private boliger, og svage ældre og andre udsatte grupper er overrepræsenteret. Derfor har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med FKB afprøvet projektet Brandsikker Bolig i en række kommuner med det formål at øge borgernes brandsikkerhed. Næste skridt er at udbrede konceptet til hele landet - Goddag, jeg kommer fra brandvæsenet. Vi har aftalt, at jeg skal komme forbi og hjælpe dig med at gøre din bolig mere brandsikker. Det kunne være de indledende ord ved et brandforebyggende hjemmebesøg, når Brandsikker Bolig bliver rullet ud som et færdigt koncept i alle landets kommuner. Forud er gået et pilotforløb med deltagelse af otte kommuner, der i forskellige former har afprøvet konceptet. Evalueringen af forløbet er afsluttet, og en fleksibel model er snart klar til at blive præsenteret og rullet ud i hele landet. FOKUS PÅ UDSATTE GRUPPER Konceptet for Brandsikker Bolig hviler på et fælles ønske om at nedbringe antallet af svært tilskadekomne og omkomne i brand. Dødsbrande sker overvejende i private hjem, og svage ældre og andre udsatte grupper er stærkt overrepræsenteret blandt ofrene. Beredskabsstyrelsen og FKB er derfor enige om, at projektet især bør fokusere på disse grupper. 72 Risikoen for at komme alvorligt til skade eller omkomme i en brand stiger med alderen. Hertil kommer, at personlige forhold som medicin, alkohol, fysiske handicaps og psykisk sygdom øger risikoen. I op imod halvdelen af dødsbrandene angives tobaksrygning desuden som brandårsag. SAMARBEJDE MED DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Fokus på udsatte grupper, heriblandt ældre, kendes også fra flere lignende projekter i udlandet, bl.a. i Sverige, Norge og England. Især erfaringerne fra England er interessante at fremhæve, da man her har udviklet en model med brandforebyggende hjemmebesøg, som er målrettet de mest sårbare grupper. Arbejdet udføres af brandvæsenet, som i samarbejde med de sociale myndigheder finder frem til de borgere, der har størst behov for hjælp. Denne model er tænkt ind i Brandsikker Bolig i Danmark. 2000 branddøde på 25 år I 2013 døde 70 personer i forbindelse med brand. 60 af ofrene var 50 år eller ældre. I de sidste 25 år er knap 2.000 personer døde som følge af brand. Det svarer til over 77 i gennemsnit om året. FØRST HJEMMEBESØG Brandsikker Bolig vil overordnet bestå af tre elementer med de brandforebyggende hjemmebesøg som det bærende. Pilotforløbet har vist, at samarbejdet med den kommunale hjemmepleje er væsentligt for at finde frem til de mest udsatte borgere i den enkelte kommune. Derfor består materialesamlingen til projektet bl.a. af en enkel screeningsliste, som hjemmeplejen kan bruge til at udpege de borgere, der skønnes at have mest brug for et brandforebyggende hjemmebesøg. Brandsikre kommuner Otte kommuner har deltaget i pilotprojektet Brandsikker Bolig: • Albertslund • Greve • Haderslev • Herning • København • Stevns • Varde • Aalborg Selve besøget hos borgerne foretages af redningsberedskabet, fx en brandmand, der vil fortælle om brandfarer i hjemmet og give råd og vejledning til at forbedre brandsikkerheden i den pågældende bolig. NABOKUVERTER Et andet element i Brandsikker Bolig har ligeledes fundet inspiration i England. Erfaringerne herfra viser, at mennesker, som har oplevet brand i deres nabolag, ofte vil være særligt modtagelige for målrettet information. Derfor uddeler brandvæsnet kuverter med et informationsbrev om brandforebyggelse til de borgere, som bor tæt på steder, hvor der netop har været brand. Derfor vil materialesamlingen indeholde en nabokuvert med råd om, hvordan man undgår brand i hjemmet. Kuverterne indeholder desuden en opfordring til at bestille et brandforebyggende hjemmebesøg, som efter lokal F OREBYGGE LSE August 2014 · BRANDVÆSEN 43 DØDE PÅ 6 MÅNEDER Alene i første halvår af 2014 er 43 personer omkommet ved brande. Her et lille udpluk: 22. januar: 86-årig kvinde indebrændt i lejlighed. 27. januar: 59-årig mand død af røgforgiftning i sit hjem. 26. februar:64-årig mand død ved brand i hus. 19. april: 58-årig kvinde død af røgforgiftning efter brand i en lejlighed. 5. maj: 63-årig mand død under brand i en bygning. 7. maj: 79-årig mand død ved lejlighedsbrand. 3. juni: 91-årig handicappet mand indebrændt i rækkehus. 11. juni: 55-årig mand omkommet ved brand i et anneks. beslutning også kan udføres af frivillige fra redningsberedskabet eller Beredskabsforbundet. DE KAN SELV Det tredje element i Brandsikker Bolig retter sig imod de selvhjulpne borgere. Materialet hertil omfatter et postkort med råd om brandsikkerhed samt oplysning om muligheden for at bestille et gratis, brandforebyggende hjemmebesøg. Kortet forventes uddelt ved åbne arrangementer, på messer mv. BEGYNDER NU Brandsikker Bolig lanceres den 30. sep- tember et sted i Storkøbenhavn. Tidspunktet falder sammen med Beredskabsstyrelsens branduge i uge 40, og det forventes, at en kendt person deltager i markeringen af det allerførste, officielle brandforebyggende hjemmebesøg. De tre elementer i projektet Brandsikker Bolig: UDSATTE BORGERE, VISITEREDE BESØG NABOKUVERT SELVHJULPNE BORGERE Brandforebyggende hjemmebesøg hos svage ældre og andre udsatte grupper, udpeget af hjemmeplejen ved hjælp af en screeningsliste. Kuverter uddeles til beboere, som bor tæt på steder, hvor der netop har været brand. Initiativet er målrettet den brede befolkning, som ikke umiddelbart har behov for et brandforebyggende hjemmebesøg, men som kan have behov for at blive mindet om de forskellige brandfarer i hjemmet. Redningsberedskabet foretager det brandforebyggende hjemmebesøg, som bl.a. kan medføre, at der installeres røgalarmer og andre brandforebyggende hjælpemidler. Disse besøg gennemføres typisk af beredskabsinspektører eller tilsvarende. Kuverten indeholder et kort brev med brandforebyggende budskaber og en opfordring til at bestille et brandforebyggende hjemmebesøg. Disse besøg gennemføres typisk af hel- eller deltidsansatte eller frivillige brandfolk. Der udarbejdes postkort med gode råd og oplysning om muligheden for at bestille et gratis, brandforebyggende hjemmebesøg. Disse besøg varetages typisk af frivillige. 73 HVEM SÆ L G E R ... BRANDVÆSEN · August 2014 1. AFFUGTNINGSANLÆG 4. BEREDSKABSKURSER MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk [email protected] Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 2. ALARMOG MELDEUDSTYR sAUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk sBAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service sDANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. ASPIRATIONSSYSTEMER sAUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] 74 5. BEREDSKABSPLANER sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 6. BRANDANLÆG sAUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk sBAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service sLINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: [email protected] sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK sBAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service 9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING sAUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. sDANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk H V EM S ÆLGE R ... sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk sREDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 13. PUMPER ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected] 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations systemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarni ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer 15. RÅDGIVENDE FIRMAER sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk sDANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] 18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected] SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk 19. TRYKFLASKER 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG sAUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk sBRØNDUM A/S 8361 Hasselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk [email protected] 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL 20. VAGTCENTRALER IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected] INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk [email protected] 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER sFALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk sLINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte sLOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG sAUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 [email protected] www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com sSIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected] TEGN EN OPTAGELSE UNDER “HVEM SÆLGER ...” Ring til: Ekström Annonce Service på tlf. 44 44 77 47 75 s Medlem af Sikkerhedsbranchen August 2014 · BRANDVÆSEN Skadeservice i særklasse Al henvendelse: Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorø [email protected] Tlf. 5782 0203 Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/7 70 15 38 00 www.ssg.dk Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.
© Copyright 2024