Transportgruppens beretning for 2014 – Generalforsamling lørdag den 14. februar 2015 Umiddelbart ville det nemmeste for transportgruppens bestyrelse være at gentage beretningen for 2013, bare i version 2,0. Nogen af Jer ville end ikke opdage det, for arbejdet og opgaverne igennem 2014, har faktisk langt hen af vejen bare vejen været de samme som i 2013. Der har bare været flere af dem, og bl. a derfra stammer vort udtryk version 2,0. Det stammer også fra en situation som en i min bekendtskabskreds bliver udsat for, idet vedkommende – helt uden egen skyld bliver ledig, og for at begrænse de økonomiske problemer der opstår for mange af vore medlemmer, der rammes af ledighed, ja så tager vedkommende kontakt til et vikarbureau, og allerede efter ganske få timer bliver vedkommende kontaktet af dette vikarbureau. Der ligger et job og venter, og hvis det har vedkommendes interesse, så kan der startes i morgen. Der er arbejde til nogle dage, og så igen nogle dages ledighed, hvorefter samme firma kontakter vikarbureauet og spørger efter om de kan få vedkommende ud i et vikarjob igen, og de spørger oven i købet efter om de kan være så heldige, at vikarbureauet råder over en person mage ved, ja de siger navnet på vedkommende og i version 2,0. Fuldstændig som om der vare tale om en opdatering af en mobiltelefon. Dette viser med al tydelighed hvor vi desværre er på vej hen, hvis ikke vi i fælleskab er i stand til at fastholde og udbygge organiseringen på vort arbejdsmarked. Hvis ikke vi tager os gevaldigt sammen risikerer vi at komme til at stå i en situation, hvor organisationsprocenten inden for visse områder er så lav, at vi mister berettigelsen til at påberåbe os at vi er overenskomstbærende. Pågældende 1 firma der anvendte den her omtalte vikar er for øvrigt ikke overenskomstdækket, og timelønnen er 130,00 kr. for alle timer 24-7 OST Det her viser mere end noget, de problemer der er det gennemgående tema inden for en meget stor del af de sager vi har inden for persontransportområdet. Alt for mange af dem der er beskæftiget inden for det, der i dag hedder offentlig service transport (i daglig tale OST – kørsel) og taxiområdet, eller en kombination af begge dele, kører til lønninger der ligger langt under 130,- kr. i timen, ja vi har set lønninger helt ned til 28.- kr. i timen, og en del af chaufførerne er i en situation, at de ikke kan sige nej til pågældende job, for ellers har de ikke noget at leve af. Den person der tjener helt ned til 28,- kr. i timen kan godt have en månedsløn på 20 – 25.000,kr. Men der er med en månedlig arbejdstid på i nærheden af de 300 timer, og ved 25.000,- kr. svarer det til en gennemsnitlig timeløn på 83,33 kr. Det er dernede vi risikerer at lande, hvis ikke vi tager os gevaldigt sammen, det er der nede vi risikerer at en lovbefæstet minimumsløn lander, hvis vi fx får en blå regering engang i løbet af 2015. Rigtig mange i blå stue synes at 25.000,- kr. om måneden er en ganske god løn. Det er omkring 7.000,- kr. mere ned dagpengesatsen, så enhver kan da sige sig selv, at nu er der virkelig skabt en situation, hvor det da kan betale sig at arbejde. For f…. , hvad venter du på ? 7.000,- kr. mere om måneden, det er da bare om at komme i gang. Og skal det være, så er blå stue da villige til at sætte dagpengesatsen ned, så differencen mellem dagpenge og dine 25.000,- kr. om måneden bliver endnu større, og det endnu bedre kan betale sig at arbejde. Med 300 timer om måneden bliver der jo heller ikke tid til at gå til alt det der pjat i fritiden, så du sparer rigtig mange penge på den konto. Er du rigtig heldig så er 2 du også slidt op tidligere, men med en ordentlig forsikring skal du sgu nok få plads på et privathospital. Dig skal vi sgu nok holde gang i. Samfundet er jo trods alt bygget op på de lavtlønnedes arbejdskraft og deres evne til at betale skat, uden nogen som dig går det jo i stå. ”Går i stå siger du, jamen vil det sige at hvis sådan nogen som mig standser med at arbejde, så går samfundet i stå……. . ” Carl Scharnberg ”Når de lavtlønnede nedlægger arbejdet, bliver der altid foretaget indgreb med den begrundelse, at strejken rammer livsvigtige områder. Hvorfor er de, der arbejder med livsvigtige områder lavtlønnede.” Det vi og vore forældre, bedsteforældre og oldeforældre har været godt 100 år om at opbygge, det er vi godt på vej til at nedbryde, fordi vi ikke er gode nok til at overbevise vore gule eller uorganiserede ”kollegaer” om, at en konsekvens af manglende fællesskab er at vi alle går ned i løn. Nogen af dem går direkte og griner, fordi de enten betaler et lavere bidrag til en gule forretning, eller slet ikke betaler bidrag til nogen forretning. De går rundt i den tro, at så længe der bare er ”tosser” nok i den rigtige fagforening, så længe der er 3F’ere nok, ja så forsætter det derudaf for alle. Men tro mig, sådan bliver det ikke. Får vi ikke de gamle fagforeningsdyder tilbage, så ryger vi alle på røven. Vi er ganske enkelt nødt til at forklare den enkelte kollega ude på arbejdspladsen, at vi skal organisere os ud af risikoen for en lovbefæstet minimumsløn i Danmark. Kun gennem øget organisering kan vi beholde vore overenskomster og udbygge de løn- og arbejdsvilkår vi kender i dag. Der er ingen nem vej, der er ingen smutvej. Der er kun hårdt arbejde. Derfor gør vi inden for den nærmeste en ekstraordinær indsats for at optimere forholdene for vore tillidsvalgte i forbindelse med organisering. 3 Uden hjælp fra vore tillidsvalgte ude på den enkelte arbejdsplads er vi ilde stedt. Tak for indsatsen i 2014, men der bliver ikke tid til at hvile på laurbærerne, vi skal forsætte med arbejdstøjet på. Jobcenter Aalborg indgår den 11. juni 2014 en aftale med Dan Service om ”Bevilling af løntilskud til ansættelse af medarbejder.” Aftalen løber frem til den 10. december 2014. Af aftalen fremgår: Stillingsbetegnelse Chauffør, jobindhold er diverse opgaver som chauffør, og løntilskuddet udgør 72,96 kr. pr. time. Allerførst vil jeg oplyse, at det er min opfattelse at ansættelse af en chauffør med løntilskud er i strid med reglerne herfor, idet jeg ikke mener der må være tale om ansættelse med løntilskud der medfører konkurrenceforvridning (Beskæftigelsesloven § 12). Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at en arbejdsgiver investerer i et køretøj, så der dermed er tale om en merudviddelse af antal arbejdspladser, og endelig skal der jo sidde en chauffør bag rattet. Selv om den form for filantropi sikkert kan findes, så kan en bil ikke køre uden fører. Af den bevilling der er udstedt har Jobcenter Aalborg gjort opmærksom på, at der skal aflønnes efter gældende overenskomst, og tak for det. Vi har nu gennemgået hans arbejdstid i ansættelsesperioden, og den ligger dagligt mellem kl. 04.00 – 18.00, og i nogle situationer senere. Dette betragter vi i sig selv som værende direkte uforsvarligt rent arbejdsmiljømæssigt, men også færdselssikkerhedsmæssigt. Vort medlem oplyser over for os, at han kun har fået udstedt 2 lønsedler i perioden. Vi har kigget på de 2 lønsedler, og kan se at der af den ene fremgår 111 timer a’ 130,95 og at der af den anden fremgår 161 timer a’ 131,00 kr. Af sidstnævnte fremgår endvidere en bonus på 11.659,00 kr. De lønsat4 ser der er anvendt kendes ikke i overenskomsten for området, og bonus er heller ikke et normalbegreb i overenskomsterne inden for området. Vi har dog stødt på begrebet tidligere, men her er det som hovedregel anvendt for at skjule et antal overtimer. Vi har gennemgået de timer han oplyser at have arbejdet, og de er nu lagt ind i et beregningsark. Lønnen for vort medlem udgør i så fald 243.673,50 kr. Hertil skal lægges feriepenge, særlig opsparing og pension, og beløbet udgør samlet 299.484,40 kr. Vi råder – som nævnt – ikke over samtlige lønsedler, og har derved ikke tilstrækkeligt grundlag for hvad han har tjent til dato, men kan se at der pr. 31. oktober 2014 er tjent 124.000,- kr. Der skal temmelig gode lønninger til for perioden 1. nov. – 12. december 2014, for at nå op til forannævnte beregnede beløb. For god orden skyld skal jeg oplyse, at vi rejser krav om udbetaling af differencen mellem den udbetalte løn og vort beregnede lønkrav. Således er meddelt til Jobcenter Aalborg, og svaret herfra var, at medlemmet selv var kommet med den pågældende arbejdsgiver, så må så ikke noget forkert heri. Sagen er efterfølgende overgivet til arbejdsmarkedsrådet, og der afventes svar herfra. Vi kan ikke leve med sådanne forhold, og får vi ikke medhold er vi nødt til at gå videre. Er der nogen her der tror der vil være hjælp at hente i blå stue, ja jeg spør. Uddannelse Nye bestemmelser for aftalt uddannelse efter den 1. januar 2015 5 Meget kort fortalt, så strammes der kraftigt op på kravene til den uddannelsesplan for den enkelte medarbejder, der er en forudsætning for, at en virksomhed kan hjemtage tilskud fra kompetencefonden til ”aftalt uddannelse”. For medarbejdere, der ikke er faglærte inden for branchen, bliver bestemmelserne følgende: - På baggrund af en individuel kompetencevurdering, skal det afklares, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. - Kompetencevurderingen skal foretages af en erhvervsskole, der er godkendt til den pågældende erhvervsskole. - Kompetencevurderingen skal udmunde i en plan over de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. - Uddannelsesplanen kan anvendes både af medarbejderen selv i forbindelse med selvvalgt uddannelse, og af virksomheden/medarbejderen ved udarbejdelse af en virksomhedsuddannelsesplan. - Kompetencevurderingen/erhvervsskolens plan samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos kompetencefondens administrator som forudsætning for bevilling af støtte fra HTSK-fonden. For medlemmer, der allerede er faglærte, kommer følgende til at gælde: - Uddannelsesaktiviteten som der søges tilskud til, skal indgå på virksomhedens uddannelsesplan, som beskriver relevante kurser for medarbejderens varetagelse af sin funktion i virksomheden. - Virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos kompetencefondens administrator som forudsætning for bevilling af støtte fra HTSK-fonden. - De fleste af vore overenskomster på det private område indeholder bestemmelser om uddannelse med støtte fra en af vore kompetence6 fonde. Det giver rigtig mange medlemmer ret til 2 ugers fagligt kursus om året - efter eget valg. Bruger man ikke de 2 uger, kan de spares op – dog max 6 uger. Vi opfordrer til at bruge denne ret. Mange gør det allerede, men endnu flere gør det desværre ikke. - De fleste af overenskomsterne på det private område giver også mulighed for frihed med løn til at deltage i ordblindekurser og i andre typer af grundlæggende voksenundervisning i dansk og matematik. At kunne læse, skrive og regne er en forudsætning for at klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked. Brug mulighederne for få styr på bogstaverne og tallene, og lær at bruge computeren og mobiltelefonen til læsning og skrivning i hverdagen. 3F hjælper dig med at kontakte en skole, der kan vejlede, teste og tilbyde den rigtige undervisning. - Endelig er det vigtigt at huske, at medlemmer, der siges op, har ret til op til 4 ugers uddannelse i opsigelsesperioden – med løn. Det er en rigtig god mulighed for at køre sig selv godt i stilling til det næste job. - Hvis en opsigelse ender med at man bliver nødt til at melde sig ledig, så er der godt nyt. Retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for nyledige, altså fra dag 1 i ledighedsperioden, blev genindført den 1. januar 2015. I reduceret form ganske vist – men alligevel. Rent praktisk skal man vælge blandt nogle såkaldte ”jobpakker”, der matcher områder med mangel på arbejdskraft (eller risiko for det). Det er særdeles positivt at denne ordning er kommet tilbage. - I 2014 vedtog et stort flertal i Folketinget en reform af erhvervsuddannelserne. Det har der været en del medieomtale af. Først og fremmest fordi, at fra og med august 2015, skal de unge stille med mindst et 2-tal i dansk og matematik for at få adgang til en erhvervsuddannelse. Er det nu rimeligt, spørger mange – kan man ikke blive en 7 god håndværker med mindre end 2 i dansk og matematik? Og udelukker vi så ikke de ordblinde? Selvfølgelig kan der være elever, der med succes gennemfører en erhvervsuddannelse, selv med bundkarakterer fra Folkeskolen. Men vi må ikke foregøgle de unge, at en erhvervsuddannelse ikke kræver forudsætninger. Vi bliver nødt til at sige til dem, at de risikerer at få store problemer med at følge med i uddannelsen, hvis de ikke har styr på de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Så Folkeskolen må gøre deres arbejde færdig, inden de slipper eleverne ud efter 9. eller 10. klasse. Sørge for, at de kan klare en ungdomsuddannelse, hvad enten det er en gymnasial eller en erhvervsuddannelse. - Erhvervsuddannelsesreformen betyder, at de unge skal gennem et længere grundforløb – nu 1 år, inden de kommer ud i praktikvirksomheden. Det første halve år foregår i en af de fire indgange. Det næste halve år tager de hul på den ønskede erhvervsuddannelse – det såkaldte grundforløb 2. - når det er overstået, skal de ud og finde en praktikplads. Desværre er mange virksomheder alt for tilbageholdende med at ansætte lærlinge. Det er simpelthen ikke godt nok. Så lad os få præmieordningen tilbage. Således at virksomheder der påtager sig opgaven med at uddanne de unge, bliver belønnet – og resten betaler. - Mange af erhvervsuddannelserne rummer mulighed for, at de unge, der ikke kan finde en praktikplads, har ret til at komme i praktikcenter. Det er udmærket, men det bedste er altså stadigvæk, at en elev eller lærling kommer ud på en rigtig arbejdsplads og lærer fagets praktiske side af en erfaren kollega. - Erhvervsuddannelsesreformen betyder, at der fortsat er mulighed for ”voksne” over 25 år at komme i gang med en voksenerhvervsuddannelse. Det er rigtig godt, for der er hårdt brug for, at specialarbejdere 8 løfter sig op på faglært niveau. Mange har langt kortere til faglært niveau end de tror. Derfor opfordrer vi alle til at opsøge en erhvervsskole og få en vurdering af, hvor de står i forhold til faglært niveau – det kan næsten kun overraske positivt. Hertil kommer, at der i de fleste tilfælde er rigtig gode støttemuligheder for de virksomheder, der aftaler voksenerhvervsuddannelse med deres medarbejdere. Aalborg Taxa Som en del af vækstpakken har man fra politisk side besluttet at fjerne frikørselsordning for taxier, hvilket vil resultere i omfattende afvikling af taxivognmandsforretninger og tab af arbejdspladser. Skatteministeriet har estimeret sig frem til, at en afskaffelse af ordningen vil koste 400 arbejdspladser i branchen, mens Dansk Taxi Råd vurderer, at tabet vil være på 1.300 arbejdspladser. Uanset præcis hvor mange, der vil miste deres job, vil en stor del af dem blive presset ud af arbejdsmarkedet og ryge på dagpenge eller kontanthjælp. Alene i Aalborg har vi i dag ca. 130 bevillinger og der beskæftiges 165 chauffører og vi kan frygte at det på sigt vil koste mere end 30 arbejdspladser. Når folketinget indfører ny lovgivning, som vil have vidtgående konsekvenser for det erhverv, som den vil berøre, så plejer man anstændigvis at sikre en behørig overgangsordning, hvor erhvervet kan omstille sig. Men det er ikke tilfældet for taxierhvervet. Desværre forholder det sig således at de nye regler er godkendt i et stort set enigt folketing. Kurerkørsel 9 En chauffør – vi kan jo kalde ham for Søren – står i 2011 uden job. Han sendes ud i arbejdsprøvning 3 – 4 måneder hos en såkaldt kurertransport (små last- og varebiler under 3.500 kg. totalvægt). Her arbejder Søren en vis legemsdel ud af bukserne i de her 3 – 4 måneder, og får tilbudt et job med løntilskud samme sted. Lønnen er 120 kr./t for alle timer, uanset hvornår de falder. Sørens arbejdstid ligger de næste 10 måneder mellem 240 – 300 timer om måneden. Arbejdsgiveren får tilskud til de 37 timer pr. uge, men søger for øvrigt tilskud til overtiden også, hvilket dog afvises. På et tidspunkt siger Søren stop og finder andet arbejde. I løbet af 2013 retter Søren så henvendelse til os, og vi udregner et krav på for lidt i løn mv på ca. 200.000, kr. Vi anmelder også et brud på arbejdstidsreglerne. Sagen ender i retten og arbejdsgiveren bliver idømt pligten til at efterbetale 210.000,- kr. i løn mv, samt en bøde på 40.000,- kr. for overtrædelse af arbejdstidsreglerne. Forleden dag fik vi så besked på, at pågældende arbejdsgiver var gået konkurs, og samfundet står nu med byrden. (Det skulle så for øvrigt ikke undere mig om vedkommende arbejdsgiver ”popper” op igen, bare i et andet navn). Jeg vil ikke påstå at det her er hverdag, men jeg vil påstå at det desværre ikke er usædvanligt inden for kurerbranchen. Vi ser ofte en meget lav løn. Vi ser ofte meget lange dage. Vi overhales ofte af kurerbiler på de danske landeveje. Vi ser en kurerbranche der udøver unfair konkurrence mod de hårdt arbejdende chauffører og vognmænd inden for godstransportområdet. Vognmænd og chauffører der langt hen af vejen er organiseret, betaler den løn de skal, og vel og mærke overholder den lovgivning de er omfattet af. Kære Transportminister Magnus Heunicke du har gjort det godt ind til nu, den ros skal du have. Du har klart markeret, at du ikke vil acceptere snyd og 10 bedrag i transportbranchen. Nu mangler vi lige en håndsrækning for at få det her område gjort til lovligt land, så min opfordring er helt klar. Det er på tide at der lovgives på det her område, således at transport af gods og varer for det der hedder ”fremmed regning”, og det uanset det foregår i små eller store biler, bliver omfattet af en lovgivning, der er fair i forhold til den organiserede del af branchen. LG sager Vi har desværre heller ikke i år undgået en hel del konkurser, men jeg skal ikke bruge jeres tid på gennemgang af disse, men derimod vil jeg ganske kort orientere om de forskellige problemstillinger, som vi desværre for ofte bliver mødt af. Det der med at henvende sig i oktober 2014 i forbindelse med en afskedigelse, og så først her komme i tanke om at man har fået for lidt i løn fra ansættelsesdatoen i 2012 og frem til afskedigelsen i oktober 2014, det kan til dels gå hvis sagen kan føres igennem via det arbejdsretslige system. Men hvis kravet om efterbetalingen medfører en konkurs for arbejdsgiveren, ja så opstår problemet omkring forældelse. idet LG kun dækker krav der beviseligt er forfulgt, og som hovedregel i ansættelsesperioden, men under alle omstændigheder dækkes der kun lønkrav 6 mdr. tilbage. Det forholder sig dog anderledes mht feriepenge og pension. Så hjælp os, hjælp jeres kollegaer, venner og familie og sig til dem, at der er altså en vis risiko ved ikke at kræve sin løn, og bare forvente vi klarer resten. Det gør vi som regel også, men skal kravet ind og hentes i LG så er det ikke de fagretslige regler der gør sig gældende, nej det er lovgivningen i forbindelse med hvad LG dækker og fra hvornår, og så kan vi pudse nok så mange advokater på dem. Så folkens passivitet straffes i forbindelse med sager der ender ved LG, Skal jeg lige sætte et tal på, så forholder det sig således at vi lige nu må afslutte en sag hvor vort krav var opgjort til ca. 250.000,00 kr. Dette beløb 11 ville vi sikkert have fået via det fagretslige system, med da der jo er tale om en uorganiseret arbejdsgiver, så måtte vi i civilretten. Her fik vi medhold i vort krav på stor set hele beløbet, ja så har LG dømt passivitet fra lønmodtager (rejste krav om efterbetaling fra ansættelsesforhold med start i 2011 og henvendte sig hos os omkring jul 2012), og det bliver næppe til mere end feriepenge, pension og sh-betaling. For at sikre os fremadrettet, ser vi os nødsaget til at udarbejde en fuldmagt hvoraf risikoen for passivitet indgår, så medlemmet er helt klar over det og vi ikke skal bringes i en situation hvor det beror på hvad den enkelte kan huske eller ej. Nordjysk Stillads Udlejning. Det er en kendt sag at DI har nedsat en konsulentgruppe til at vejlede deres virksomheder i, hvordan de kommer ud af lukrative lokalaftaler. ATL har på samme måde nedsat en konsulentgruppe til at vejlede virksomhederne i at betale de ansatte så billigt som muligt, uden at bryde overenskomsten. Dette fænomen har også sneget sig ind i Stilladsbranchen. Nordjysk Stillads Udlejning vil ud af alle lokal- og kutymeaftaler koste hvad det vil og afregne, kun efter overenskomsten og priskuranten. Alt hvad der ligger ud over dette, bliver afvist af firmaet. Dette her betyder at vi kommer til at rejse sager på stort set alt, for intet er helligt, selv sygedagpengeloven har de sat spørgsmålstegn ved, den sag er dog løst til vores fordel, det samme gælder udbetaling af g. dage efter endt opsigelsesvarsel. 12 Dette må betragtes som et opgør mod den Danske Model, fra arbejdsgivers side, som burde være vores samarbejdspartnere via overenskomsterne. Her kan vi blot konstatere at den nedskærings og sparepolitik som er påtvunget mange EU lande grundet krisen også er nået til Danmark og ingen brancher skal føle sig sikker på at det ikke rammer dem. Aalborg Lufthavn Denne arbejdsplads er blevet et fast punkt i beretningen, desværre ikke for noget positivt, nej det psykiske arbejdsmiljø i securityafdelingen, er ikke blevet forbedret, til trods for mange forbedringstiltag, men desværre kun på papi- ret og i skåltaler. Ledelsen gjorde alt hvad de kunne for at vælte tillidsrepræsentanten, fordi hun gjorde sin pligt. Det lykkedes efter 2 afstemninger. Den tidligere tillidsrepræsentant accepterede dette ikke mindst for at få ro for den evige jagt på hende. Det fik hun absolut ikke, hun blev så groft chikaneret og nedgjort af visse arbejdsgrupper, med lederen i spidsen, at hun brød psykisk ned og måtte sygemelde sig i en længere periode. Dette betød endnu et tiltag for at komme det dårlig psykiske arbejdsmiljø til livs. Der blev iværksat en trivsels undersøgelse, som blev udført af den nuværende TR. Et rigtig godt tiltag som resulterede i at der nu ligger en evaluering over hvad der skal forbedres. Det betyder også at vi kan holde ledelsen fast, hvis der ikke sker forbedringer, da de er medunderskriver af resultatet af undersøgelsen. Samtidig har ex tillidsrepræsentanten afleveret en 7 sides skriftlig redegørelse over hendes oplevelse som endte med nedbruddet. Med disse tiltag er der håb om at arbejdspladsen bliver normaliseret med tiden, men der er lang vej endnu. Ex tillidsrepræsentanten en stærk person og på vej tilbage på fuld tid. 13 I 2014 afsluttede vi sagen vedrørende efterbetaling i forbindelse med holddrift for portørklubben hos Aalborg lufthavn, med et rimeligt resultat. Sagen startede i 2009. Aalborg Havn. I de mange år Ole har beskæftiget sig med havnen og havnearbejderne har der aldrig været så meget kaos som nu. Arbejdsmængden, uden for Grønlandshavnen, er faldet siden sommerferien i sådan en grad som vi aldrig har oplevet før. Dette har betydet afskedigelse af to. Det at der skulle afskediges to var helt forståelig og helt efter lokalaftalen for havnearbejdere beskæftiget ved Aalborg havn, vedr. antal ansatte. Firmaet valgte desværre ikke at følge proceduren i lokalaftalen om SIFU. Dette betød at de måtte af med et større beløb til den ene for at bryde aftalen. Arbejdsmængden er ikke steget og pt. er de resterende 18 på arbejdsfordeling i en periode på 12 uger. Derefter regner/håber vi at arbejdsmængden vender tilbage til det normale. Vi har også brugt en masse tid på at håndhæve lokalaftalen over for et andet firma som vil have lov til at ansætte sin egne havnearbejdere, på egen overenskomst. Dette mener vi ikke kan lade sig gøre, da der allerede er en lokaloverenskomst for udførelse af havnearbejde på Aalborg Havn, underskrevet af DI II og 3F Aalborg. 14 Efter vores og forbundets Transportgruppe, bedste overbevisning er det arbejdsgiverne og DI II der skal lave en aftale med dette firma om brugen af havnearbejdere, som beskrevet i lokaloverenskomsten. Alt andet vil betyde kaos på hele Aalborg havn da det er tvingende nødvendigt at havnearbejderne er samlet et sted. Vi vil gerne understrege at 3F Aalborg ikke ønsker kaos på havnen, men ordentlige arbejdsforhold, så havnen kan udvikle sig og medvirke til at skabe flere arbejdspladser. Hvor dette slagsmål ænder ved vi ikke, men håber at havnen, alle arbejdsgiverne og DI II kommer til fornuft og vedstår sit ansvar over for den gældende overenskomst. Det er ikke bare lokalt at havnearbejderne er under pres, også internationalt. Havnearbejderne og deres fagforeninger har to gange vundet over EU og forhindret vedtagelse af et havnedirektiv som ville udslette havnearbejdet som fag. Derudover har havnearbejderne og deres fagforeninger forhindret at afsnittet om selvservicering kom med i et tredje direktiv. Men EU har ikke givet op. EU angriber ikke bare havnearbejderes rettigheder, men alle arbejders rettigheder, ved hjælp af Trojkaen og EU domstolen. De tager land for land og forlanger at lønnen skal nedsættes, pensionsalderen hæves, ansættelsesforholdet skal ændres fra fastansat til vikarer, understøttelsen skal sænkes. Grækenland, Portugal og Spanien har været igennem hestekuren, pt er det Belgien der står for tur og skal vi rette os efter EU´s liste, så er det Tyskland næste gang. De Norske havnearbejdere har også lidt et sviende nederlag i deres arbejdsret. De har kort og godt mistet retten til at udfører havnearbejde. En dom vi ikke troede muligt, men det skete. Så kan det desværre også ske i Danmark, da deres arbejdsretssystem ligner vores, ja det er faktisk allerede sket i Skagen, hvor lasteoptagerne mistede deres overenskomst og deres rettigheder, hen over en nat. Det skete ved at firmaet lod sig gå konkurs og 15 startede op i et nyt firma dagen efter. Arbejdsretten gav firmaet medhold i at så var overenskomsten ikke gældende mere. Dystre udsigter som vi ikke må ignorere, som skrevet ovenfor er vores Danske model under et voldsomt angreb fra mange sider og det er ikke bare havnearbejdere der har grund til bekymring det har vi alle. Lad os give hinanden håndslag på at vi vil stå sammen og vil kæmpe for vores rettigheder. DLG 2014 blev desværre også året hvor det blev besluttet at der i 2015 skal ske voldsomme ændringer inden for DLG. Men takket være godt tillidsmandsarbejde så blev resultatet at 7 ud af 26 chauffører forlader DLG, så der forbliver 15 chauffører ansat, men desværre må man sige farvel til 9 kollegaer inden for lagerområdet, idet de alle går over til Frode Laursen. Jeg har desværre måttet forklare den daglige leder hos Frode Laursen, at han overtog nogle chauffører der fik mindre for lidt end dem han selv har ansat i forvejen. Keolis Måske bedre kendt som City Trafik har netop afsluttet projekt rotation med uddannelsesbevis for 13 chauffører, og stor tillykke til alle og tak til de tillidsvalgte for deres indsats. Arriva Der opstod i løbet af 2014 desværre en situation hvor Arriva skrev til alle syge med en meddelelse om, at de skulle forbedre deres fraværs statistik. Torben foreholdt den lokale ledelse forskellen på indholdet i pågældende breve og så virksomhedens sygepolitik, og i 16 erkendelse heraf meddelte den lokale ledelse, ”at han havde allerede fortrudt udsendelsen” og at de var trukket tilbage. Så stor ros til ledelsen for at erkende sin fejl. Også stor ros i forbindelse med håndteringen af en meget gammel pensionssag. Coop Når vi nu har fundet blomstervasen frem så er det vel også på plads at kvittere over for Coop i forbindelse med den kursusaktivitet der er aftalt for at undgå fyringer. Der har – som jeg har forstået det – stort set været frit valg på alle hylder i forbindelse med kurser, så godt gået af både Palle og Coop. Helt blinde for at der også i det gamle og hæderkronede Coop også fra tid til anden rasles med sablerne omkring overgang til Dansk Erhverv, og det tryk det vil lægge på overenskomsten. Aalborg Vognmandsforretning De ”overtog” en virksomhed i det Nordjyske, bad om en tiltrædelsesoverenskomst, og det er godt nok første gang jeg har underskrevet en aftale og fremsendt den til vognmanden inden han satte de personlige tillæg på for de overtagne folk. Men hver en krone – og jeg skal lige hilse og sige det var ikke så ringe endda – kom med på aftalen. Den blev underskrevet og returneret her til. Den slags vognmænd kunne vi godt bruge nogle flere af. Falck Som det muligvis er de fleste bekendt så genvendt Falck Ambulancekørslen i Region Nordjylland for de 5 kommende år, men ikke nok med det man fik også kontrakten fsv gælder transport af liggende ikke behandlingskrævende patienter. Årsagen hertil skal 17 bl. a ses i, at det lykkedes os at få indskrevet krav til minimum 20 dages uddannelse i udbudsbetingelserne. Så selvfølgelig kan det betale sig med det der hedder sociale klausuler i offentlige udbud, og selvfølgelig kan det betale sig at blande sig i politik. Færch sagen mod Trafikstyrelsen Her på faldrebet er det vel på sin plads lige at nævne Højesteretsdommen hvor Færch jo desværre fik medhold i sagen mod Trafikstyrelsen. En bekræftelse på at moral og jura er som nat og dag. Så ingen tvivl om at Færch vandt krigen, nu er det så op til os at vinde freden, og jeg kan forsikre jer om, at der er blevet og bliver arbejdet 24/7/365 af alle inden for den organiserede del af familien, både hos vore egne og vore traditionelle samarbejdspartnere. Vi satser meget hårdt på udarbejdelse af forslag til lovgivning til vedtagelse inden sommerferien, for hvis ikke vi får styr på det her med hjælp fra den nuværende regering, så skal jeg lige hilse og sige vi ikke får det fra blå stue. Hverdagen bliver noget anderledes hvis det her uvæsen breder sig til andre områder, og I kan se frem til lønninger mellem 28 og 100 kr. i timen inden for store dele af persontransport. Afslutningsvis skal der lyde en tak til mine 2 kollegaer i Transportgruppen. Tak for et godt samarbejde tak for Jeres indsats. Det er ikke altid lige nemt at få koordineret indsatserne, når nu alle er så meget ude af huse som vi er. Jeg glæder mig til at få ”en Benjamin” her i løbet af foråret 2015. Så velkommen til 3F Aalborg nye voksenlærling Kim Sunding, der starter her den 1. marts 2015. Tak til kollegaerne fra de øvrige grupper, tak til formandskabet, kasserer og bogholderi, vort sociale sekretariat, og tak til kollegaerne i A-kassen. Tak til portneren og vore piger i serviceafdelingen. Tak til vor efterløns- og pensionistklub, for henholdsvis chauffører og havn og lager. 18 Og sidst men ikke mindst tak til bestyrelsen i gruppen, tak til vore tillidsvalgte, uden jer som vore repræsentanter ude på arbejdspladsen, var vi ilde stedt. Tak til Jer der mødte op her i dag og til de der er mødt op til vore forskellige arrangementer i 2014. Med disse ord vil jeg overlade bestyrelsens beretning til jeres kommentarer og forhåbentlige godkendelse. På bestyrelsens vegne Arne Nielsen Gruppeformand 19
© Copyright 2024