Kære HK’ere Hermed inviteres I til et medlemsmøde vedr. overenskomst 2015 Onsdag d. 4. juni 2014, kl. 9.30 – 11.00 i Eduard Biermann Auditoriet, Søauditorierne (1252-204) Ansatte i Staten skal i 2015 have ny overenskomst. Det betyder, at vi allerede nu, og inden 13. juni, skal indgive de ønsker vi som medlemmer af HK Stat har til HK Stats forhandlere. HK-klubben vil samlet gerne indsende de krav vi som HK’ere på AU har, - derfor dette møde. Det er de enkelte fagforeninger som repræsenterer de statsansatte, som forhandler overenskomsten med Staten. Overenskomsten indeholder bl.a. aftaler om lønniveau, arbejdstid, barsel, pension, den ekstra ferieuge, kompetenceudvikling m.m. Som medlemmer har vi mulighed for at indgive ønsker til overenskomstforhandlinger, altså de ting - vi synes skal på dagsordenen. Det er derfor vigtigt at møde op, hvis du vil have indflydelse på OK 15. Program: 9.30 Velkomst 9.40 HK Stat Østjyllands nye formand Bent Kliim Johansen introducerer til årets overenskomstforhandlinger 9.55 Faglig konsulent i HK Stat Østjylland orienterer om, hvilke områder der kan stilles krav til; hvad opnåede man på det private område, tendenser og økonomi 10.05 Medlemmerne på AU’s ønsker til overenskomsten 10.25 Evt. (Da ekspertgruppen offentliggør deres problemanalyse om AU to dage forinden, er der mulighed for at kommentere og diskutere denne.) Øvrige informationer og spørgsmål er også velkomne 10.50 Afslutning Der er af ledelsen givet fri til deltagelse i mødet under hensyntagen til, at uopsættelige opgaver varetages på bedste vis. Tilmelding til arrangementet senest 2. juni 2014 via nedenstående link: https://auws.au.dk/default.aspx?id=20358 På HK-klubbens vegne Helle Colding Seiersen HK Fællestillidsrepræsentant
© Copyright 2024