Flere kommuner trækker nye borgere til

21
05:
08:
Unge skal køre længere til
erhvervsskole
Kommuner samarbejder mere med
frivillige om flygtninge
10:
12:
Borgmestres vederlag
sakker bagud
Leder: Politikere skal have rimelige
løn- og arbejdsvilkår
MOMENTUM. 7. ÅRGANG. 21. UDGAVE
KL. 8. DECEMBER 2015
Flere kommuner
trækker nye borgere til
Hvor der i årene 2007-2012 hvert eneste år
blev færre kommuner, som fik flere tilflyttere end fraflyttere, er der sket et bemærkelsesværdigt hop de seneste to år. I 2014
var der 46 kommuner, som havde et plus på
flyttekontoen, mod blot 34 i 2012, viser ny
Momentum-analyse.
på flyttekontoen i flere år, men fik begge vendt det til et plus
i både 2013 og 2014. Og for Faxe, Stevns, Slagelse og
Vordingborg kommuner blev 2014 året, hvor et årelangt minus
blev til plus.
4
60
Antal kommuner med nettotilflytning 2007-2014
55
52
50
Hov, hvad var nu lige det? Nu har vi i årevis talt om en massiv
vandring fra mange yderkommuner til færre store bykommuner, men de seneste to år er udviklingen rent faktisk gået den
modsatte vej. I 2014 lykkedes det nemlig 46 kommuner at få
flere tilflyttere end fraflyttere, mens det kun gjaldt 34 i 2012. I
årene inden da var det ellers kun gået én vej: Nettotilflytningen
koncentrerede sig om færre og færre kommuner. Det viser en
ny Momentum-analyse, der på baggrund af data fra Danmarks
Statistik har set på samtlige flytninger i Danmark fra 2007 til
2014.
Det er især kommuner på Vest- og Sydsjælland, der har
oplevet en positiv ændring i flytteregnskabet i de seneste
år. Kommuner som Kalundborg og Odsherred havde minus
46
40
30
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Note: Nettotilflytning indebærer, at kommunen har fået flere tilflyttere end fraflyttere i det pågældende år
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
Urbanisering
Af Rasmus Giese Jakobsen, [email protected]
Analyse: Nadja Christine Andersen, KL’s Analyseenhed
Analyserne bekræfter, at de gængse befolkningsfremskrivninger er for unuancerede, og at der i kommunerne også er
tilflytning, hvilket ikke kun gælder de store byer. Men det er for
tidligt at sige, om ændringen er tegn på en ny tendens, hvor
der i nogle kommuner nu er flytteoverskud. Det mener Helle
Nørgaard, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut
ved Aalborg Universitet.
»Tallene viser et mere nuanceret billede end det, vi normalt
hører, hvor den generelle forståelse er, at det kun er byerne,
der trækker. Her ser vi mange forskellige typer kommuner med
tilflytning. Det er både land- og yderkommuner, og det er kommuner uden store byer,« siger Helle Nørgaard.
Hun kan ikke pege på en bestemt årsag til, at flere kommuner har fået nettotilflytning de seneste to år, men hun har selv
forsket i, hvad der får folk til at flytte, og hvad der er udslagsgivende for, hvor man flytter hen:
»Flyttebeslutninger består af mange overvejelser, men
grundlæggende handler det om forestillinger om det gode liv,
hvor billeder af eller forudgående kendeskab til et bestemt
område betyder rigtig meget. Hvorfor det bliver det ene frem
for det andet afgøres derfor af mange forskellige ting.«
Odsherred tiltrækker ældre tilflyttere
Selv om flere kommuner nu har fået et plus på flyttekontoen,
betyder det ikke nødvendigvis, at indbyggertallet stiger i den
enkelte kommune. Fødsler, dødsfald og ind- og udvandring har
også indflydelse på indbyggertallet, og i Odsherred Kommune
havde de for eksempel omkring 500 flere indbyggere i 2010
end i 2014, selv om der faktisk er kommet flere tilflyttere, end
der har været fraflyttere fra kommunen i perioden.
Men derfor er tilflytninger alligevel vigtige, fordi det kan
skabe nyt liv i kommunen, siger Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S). I hans kommune har de fået rigtig mange
ældre i alderen 55-70 år, der primært flytter til de over 26.000
sommerhuse, der ligger i Odsherred Kommune.
»De mange efterlønnere og pensionister lægger dels nogle
skattekroner i kommunekassen, men gør også vores forenings2 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015
og kulturliv enormt stort. De engagerer sig i alt muligt, lige
fra den foreningsdrevne biograf til teaterklubber, idræts- og
ældreorganisationer samt bylaug. Der er et væld af forskellige
gevinster ved, at der kommer en gruppe, som har tid og synes,
at der skal ske noget,« siger Thomas Adelskov.
Odsherreds stigende plus på flyttekontoen består dels af,
at der kommer flere og flere tilflyttere, men også af, at der er
færre fraflyttere. En del af forklaringen skal findes i et stort fællesskabsfokus i hele kommunen, mener Thomas Adelskov.
»Vi har satset rigtig meget på det, vi kalder fællesskabssiden af tilflytning. Dels understøtter vi vores lokalsamfund og
forenings- og kulturliv, og dels fortæller vi højt historien om, at
når man flytter til Odsherred, så bliver man en del af et fællesskab, hvor man kommer til at indgå aktivt i både lokalsamfund
og foreningsliv,« siger han.
Helle Nørgaard, Aalborg Universitet, har også lagt mærke
til Odsherreds fokus på fællesskab, og det kan være medvirkende til fremgangen, mener hun. Fra sine studier ved hun, at
det har betydning for nogle grupper af tilflyttere.
»Der er en søgning mod fælleskabsorienterede boformer,
som kan være en ny tendens, men det er uklart, hvor mange
i antal hvis flytning er begrundet i det ønske. Men det er en
udvikling, der er i gang og måske kan forklare, hvorfor lige den
kommune oplever en tilflytning,« siger Helle Nørgaard.
Til gengæld tror hun ikke, at kommunerne kan ændre så
meget med storstilede bosætningskampagner. Den erkendelse er byrådet i Odsherred Kommune også nået til, forklarer
borgmester Thomas Adelskov:
»Det er jeg sådan set enig i. Vi har også været gennem
drøftelser om, hvorvidt vi skulle have reklamekampagner i
hovedstadsområdet, lave ambassader eller dele flødekarameller ud på Nørreport, men det har vi fravalgt. Vi har i stedet en
særlig netbaseret bosætningskampagne, der hedder ”Vejen til
Odsherred”. I den har vi lagt særlig vægt på at lade borgere og
virksomheder fortælle, hvorfor man bor her.«
Hvis man ser nærmere på tallene for tilflytningen til Ods4
herred, kan man se, at 21 procent af tilflytterne kommer fra
Nettotil- og fraflytning i 2013-2014 (%)
Som andel af kommunens indbyggertal 1. januar 2013.
1
Herlev 3,6
2
Køge 1,7
3
Hørsholm 1,5
4
Ishøj 1,5
5
Furesø 1,5
94
Billund -1,7
95
Struer -1,8
96
Tønder -2,0
97
Lolland -2,2
98
Lemvig -2,5
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
Nettotil- og fraflytning i 2013-2014 (%)
Som andel af kommunens indbyggertal 1. januar 2013.
Mindst 1% tilflytning
Bornholm
0,5-0,9% tilflytning
Hjørring
Til- eller fraflytning på mindre end 0,5%
0,5-0,9% fraflytning
Frederikshavn
Mindst 1% fraflytning
Læsø
Brønderslev
Hørsholm
Jammerbugt
Allerød
Rudersdal
Aalborg
Thisted
Vesthimmerland
Morsø
Gladsaxe Gentofte
Herlev
Ballerup
København
Albertslund Rødovre
Frederiksberg
Glostrup
Høje-Taastrup Brøndby
Vallensbæk Hvidovre
Tårnby
Ishøj
Dragør
Mariagerfjord
Skive
Randers
Lemvig
Struer
Norddjurs
Viborg
Holstebro
Syddjurs
Favrskov
Herning
Silkeborg
Ringkøbing-Skjern
Aarhus
Gribskov Helsingør
Skanderborg
Halsnæs
Ikast-Brande
Hillerød
Frederikssund
Odsherred
Egedal
Horsens Odder
Samsø
Hedensted
Vejle
Billund
Varde
Kalundborg
Fredericia
Esbjerg
Vejen
Lyngby-Taarbæk
Furesø
Rebild
Kolding
Nordfyn
Middelfart
Fanø
Holbæk
Sorø
Kerteminde
Odense
Sønderborg
Stevns
Faxe
Vordingborg
Svendborg
Aabenraa
Ringsted Køge
Næstved
Nyborg
Faaborg-Midtfyn
Tønder
Roskilde
Greve
Solrød
Slagelse
Assens
Haderslev
Lejre
Fredensborg
Langeland
Ærø
Lolland
Guldborgsund
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 3
en af de fire byer København, Aarhus, Aalborg eller Odense,
mens 24 procent kommer fra Københavns omegn og Nordsjælland. I nabokommunen Kalundborg kommer 16 procent af
tilflytterne fra en af de fire store byer og 16 procent fra Københavns omegn og Nordsjælland. Den bevægelse skal formentlig
forklares med høje boligpriser i storbyerne.
»I mine interview med tilflyttere er det tydeligt, at baggrunden for at flytte fra by til land især for børnefamilierne er ønsket
om natur og trygge rammer, men hvorvidt man flytter til den
ene eller anden kommune har selvfølgelig også at gøre med
boligpriserne,« siger Helle Nørgaard.
I Odsherred har 1.328 tilflyttere svaret på et spørgeskema
om, hvad der fik dem til at flytte dertil. Halvdelen svarer fred,
ro og nærhed til naturen, men knap en fjerdedel peger på lave
boligpriser, og det er en vigtig faktor for både unge og gamle,
mener borgmester Thomas Adelskov.
»Det er klart, at når boligmarkedet stagnerer, og man sidder
låst i en bolig i København, så flytter man ikke indi sit sommerhus. På den led betyder det noget, og det gør det også for en
børnefamilie, der har været økonomisk insolvent i en lejlighed.
Nu er priserne i København over 2007-niveau, så man kan
komme ud i sin drømmebolig,« siger Thomas Adelskov.
: Her ser vi mange
forskellige typer kommuner med tilflytning.
Det er både land- og
yderkommuner, og det
er kommuner uden
store byer
Helle Nørgaard, seniorforsker
på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet
4 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015
Curt Liliegren, sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter, mener også, at boligpriserne har betydning for, at flere
kommuner har fået flere til- end fraflyttere. Han fokuserer især
på faldet i fraflytninger.
»Forbedringen af konjunkturerne kan fastholde befolkningen i nogle yderområder, som de ellers ville søge væk fra.
Dette kan gælde kommuner som Kalundborg, Odsherred,
Stevns, Slagelse og Vordingborg. For enkelte grupper kan der
dog også være tale om, at de ikke kan flytte, fordi boligsituationen i de store byer, som mange unge uddannelsessøgende
flytter til, er blevet meget vanskeligere i løbet af nogle få år. Så
der er både en mindre frastødning fra yderområder såvel som
en mindre tiltrækning til storbyerne,« siger Curt Liliegren.
Han forstår godt, at kommunerne holder øje med til- og fraflytning, men råder dem til ikke at stirre sig blinde på det, fordi andre
faktorer som indvandring, fødsler og dødsfald har lige så stor
betydning for det samlede indbyggertal i de enkelte kommuner.
»Gode eksempler er København, hvor vi regner med en
nettoudflytning fremover, men hvor befolkningstallet beregnes til at stige meget voldsomt, eller omvendt Lolland, hvor vi
regner med en fremtidig nettotilflytning, men hvor folketallet
alligevel forventes at falde markant,« siger Curt Liliegren.
I stedet kan kommunerne bruge til- og fraflytningstallene til
at se på, om de kommunale tilbud matcher de tilflyttere, som
lokalpolitikerne ønsker sig. Det mener Helle Nørgaard, der
opfordrer kommunerne til at lave egne analyser af flytteregnskabet. Et plus på flyttekontoen er ikke nødvendigvis en fordel,
hvis det er de ressourcestærke, som forlader kommunen, og
de mere ressourcesvage, som kommer til og måske decideret
er en udgift for kommunen.
»Mange kommuner går efter børnefamilierne, og det kan
man godt have som målsætning. Men analyser af tilflyttere og
deres bosætningsønsker er et godt grundlag for at vurdere,
om man realistisk kan gå den vej. De skal se på, hvad der
faktisk er sket over tid og må sørge for, at der er faciliteterne til
det, for det er noget, man undersøger, når man skal beslutte,
hvor man vil flytte hen,« siger Helle Nørgaard.
Uddannelse
Unge skal køre længere
til erhvervsskole
Af Jens Baes-Jørgensen, [email protected]
Analyse: Jonas Korsgaard Christiansen, KL’s Analyseenhed
Unge, der vælger en teknisk erhvervsuddannelse, har i gennemsnit næsten halvanden gang så langt i skole som dem, der
vælger gymnasiet, viser ny Momentum-analyse. Det er uheldigt, mener flere aktører,
når den politiske ambition er, at flere skal
have en faglært uddannelse.
Færre og færre unge vælger i disse år en erhvervsuddannelse,
og afstanden til uddannelserne gør det ikke just mere attraktivt,
viser ny Momentum-analyse. De 15- og 16-årige, som står foran at skulle vælge retning efter grundskolen, har i gennemsnit
hele 46 procent længere til den nærmeste tekniske erhvervsuddannelse end den nærmeste gymnasiale uddannelse. Og
ser man på de 15- og 16-årige, der har længst, så har næsten
en fjerdedel mere end 15 kilometer til en erhvervsuddannelse,
mens det kun gælder 13 procent, hvis de skal til en gymnasial
uddannelse.
Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, er den forskel stærkt uheldig, fordi afstanden til
uddannelsesstedet spiller ind i forhold til valget af uddannelse,
og i forhold til om man får den gennemført.
»Jo længere de unge har til skolen, jo sværere er det at
skabe et socialt miljø omkring skolen. Hvis man har rigtig langt,
så er det sværere at blive hængende, og det gør det mindre
attraktivt for de unge. Samtidig viser vores undersøgelser, at
afstanden har betydning for, om sårbare unge i det hele taget
får en uddannelse,« siger Lars Andersen.
Fra 2001 til 2015 er andelen af unge, der begynder på en
teknisk erhvervsuddannelse, faldet fra 16 til 9 procent, og hvis
den udvikling ikke meget hurtigt bliver vendt, kommer vi ifølge
Lars Andersen til at mangle teknisk faglærte medarbejdere i
fremtiden.
»Vores analyser viser, at vi kommer til at mangle 30.000
erhvervsfagligt uddannede i 2020, hvis vi ikke får skeen i den
anden hånd. Det skyldes især, at der er store generationer af
faglærte, som forlader arbejdsmarkedet, og der ikke kommer
ret mange til,« siger Lars Andersen.
En nylig rundspørge blandt de kommunale jobcentre viste,
at alle jobcentre allerede nu oplever mangel på arbejdskraft
inden for en eller flere faggrupper. Derfor er det ifølge Jacob
Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, vigtigt at gøre noget ved de
ting, der kan stå i vejen for, at de unge vælger en erhvervsuddannelse.
»Afstanden må ikke være det, der får nogle unge til at
vælge erhvervsuddannelsen fra, og der er i dag områder, hvor
der er for langt til en erhvervsskole. Samtidig har vi brug for
at få flere til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse de steder,
hvor søgningen i dag er mindst. Derfor håber jeg, at erhvervsskolerne vil arbejde på at sikre et tættere geografisk udbud af
tekniske erhvervsuddannelser og sætte fokus på de byer, hvor
søgningen i dag er lav,« siger Jacob Bundsgaard.
Han håber derfor, at erhvervsskolerne byder positivt ind
i forbindelse med den igangværende udbudsrunde, hvor de
skal melde ind, hvilke uddannelser de ønsker at udbyde med
virkning fra 1. august 2017.
I dag er det kun muligt at blive uddannet på det merkantile
område i 44 kommuner, inden for ”produktion og udvikling” i
39 kommuner, ”bygge og anlæg” i 33 kommuner, og ”strøm,
styring og it” udbydes kun i 25 kommuner. Til sammenligning
er der mindst ét gymnasium i 87 kommuner.
Regeringen ønsker i dens nyligt offentliggjorte vækstudspil
også, at der skabes bedre adgang til uddannelser i hele landet.
Det skal blandt andet ske ved at give bedre muligheder for, at
erhvervsskoler kan etablere grundforløbsafdelinger i form af
satellitafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning.
»Jeg ved godt, det ikke kommer til at ske natten over, men
vi ønsker, at uddannelsesinstitutionerne kigger på, hvor det
er oplagt at placere et grundforløb, så vi får uddannet nogle 4
MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 5
Afstand for 15-16-årige til nærmeste gymnasiale uddannelse og tekniske
erhvervsuddannelse (%)
Tal pr. 1. januar 2015.
Under 5 km
41
20
20
5-10 km
13
14
10-15 km
8
15-20 km
3
20-25 km
Over 25 km
54
1
12
Gymnasial
uddannelse
Gennemsnitlig afstand for 15-16-årige til nærmeste gymnasiale uddannelse og tekniske erhvervsuddannelse (km)
Teknisk
erhvervsuddannelse
Tal pr. 1. januar 2015.
6
Gymnasial uddannelse
6
Teknisk erhvervsuddannelse
6,7
9,8
Note: Afstanden er målt som den korteste vejafstand fra sognemidtpunkt til
uddannelsesinstitution. Det vil sige, at alle 15-16-årige i hvert sogn indgår med
samme afstand. Teknisk erhvervsuddannelse er erhvervsuddannelser inden for
teknik, håndværk og transport
Note: Afstanden er målt som den korteste vejafstand fra sognemidtpunkt til
uddannelsesinstitution. Det vil sige, at alle 15-16-årige i hvert sogn indgår med
samme afstand. Teknisk erhvervsuddannelse er erhvervsuddannelser inden for
teknik, håndværk og transport
Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databank
Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databank
unge, der bliver efterspurgt af erhvervslivet. Samtidig skal vi
understøtte de unge i at kunne tage uddannelsen i nærheden
af, hvor de bor, og hvor der er arbejde efterfølgende,« siger
Anni Matthiesen, uddannelsesordfører for Venstre.
Hun mener desuden, at det vil være godt, hvis uddannelsesinstitutionerne samarbejder om at skabe flere campusmiljøer, da det er med til at tiltrække og fastholde de unge på
uddannelserne, når der er et samlet miljø.
Hos Danske Erhvervsskoler er direktør Lars Kunov også
glad for campus-tankegangen, som mange skoler godt støttet
af kommunerne arbejder efter. Det er dog ofte forholdsvis dyrt,
og derfor handler det især om at tænke det ind fremadrettet. Til
gengæld er han ikke ubetinget glad for satellit-tankegangen.
»Det kan være fint nok med satellitter i områder, der er meget
uddannelsesdøde, men det må ikke blive satellitter for enhver
pris. Det skal stadig være fagligt robuste miljøer for eleverne.
I første omgang handler det lige så meget om at fastholde de
eksisterende skoler, der er under kraftigt pres med de forskellige besparelsestiltag, som vi heldigvis slap for til næste år, men
ligger i pipelinen til 2017, 2018 og 2019,« siger Lars Kunov.
Han mener også, det kunne give mening at se mere på
transporttiden og peger på, at det økonomisk kan give god
mening at etablere en god busforbindelse i stedet for at bygge
en skole, afhængig af hvor det er i landet.
: Afstanden må ikke
være det, der får
nogle unge til at
vælge erhvervsuddannelsen fra, og der er
i dag områder, hvor
der er for langt til en
erhvervsskole
Jacob Bundsgaard, formand
for KL’s Arbejdsmarkeds- og
Erhvervsudvalg
6 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015
Ingen hurtige løsninger
Nogle af erhvervsorganisationen Dansk Industris (DI) medlemsvirksomheder oplever allerede mangel på faglært arbejdskraft, og DI forventer kun, at det bliver mere problematisk i
fremtiden. Det fortæller erhvervsuddannelseschef Lone Folmer
Berthelsen. Hun er dog ikke overbevist om, at flere satellitafdelinger er tilstrækkeligt til at kunne tiltrække flere elever til de
uddannelser, hvor der er mest behov for faglært arbejdskraft.
»Der findes 108 forskellige erhvervsuddannelser, og enhederne risikerer derfor at blive meget små og volumen for lille i
forhold til at kunne fastholde kvaliteten i uddannelsen, ordentligt udstyr og et attraktivt studiemiljø. En anden mulighed er, at
der i højere grad bliver mulighed for at bo tæt på erhvervsskolen, eksempelvis i nuværende skolehjem eller i nye erhvervskollegier,« siger Lone Folmer Berthelsen.
Hun mener, at de allerstørste hurdler i forhold til at få flere
til at vælge erhvervsuddannelserne handler om at få styrket
uddannelsernes renommé, skaffet flere synlige praktikpladser,
øget folkeskolelærere og uddannelsesvejlederes viden om, og
fokus på, erhvervsuddannelserne samt de krav, som særligt de
tekniske uddannelser stiller til elevernes forudsætninger
Ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler,
handler det især om at øge de unges motivation for at tage en
erhvervsuddannelse.
»Der er ikke nogen hurtig løsning, men det handler i høj
grad om, hvordan vi får uddannelserne introduceret til de
unge. Der er ingen tvivl om, at de unge er mere mobile, jo
mere interesserede de er. I stedet for at de bare har valgt
noget, fordi det var nemmest. Det kan blandt andet ske i de
nye erhvervsrettede 10. klasser eller via den åbne skole i løbet
af folkeskoletiden, og heldigvis ser vi også et stigende ønske
fra kommunerne i forhold til at samarbejde om at motivere de
unge til at vælge erhvervsuddannelserne,« siger Lars Kunov.
20
20
Andel af unge der starter på en teknisk erhvervsuddannelse (%)
Tilmelding til ungdomsuddannelser fra elever, der forlader grundskolen (%)
80
17,5
15
16
73,9
70
15
Erhvervsuddannelser
60
58,6
10
10
Gymnasiale uddannelser
40
Særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelser
31,7
9
7,5
5
50
Øvrigt
30
20
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
18,5
8,1
5
Note: Figuren viser, hvor stor en andel af dem, som færdiggør 9. klasse i det pågældende år, der starter på en teknisk erhvervsuddannelse senest halvandet år
efter afslutningen af 9. klasse. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt på grund
af manglende data
10
Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Kilde: Undervisningsministeriet
6,3
1,5
0
1,4
01 02 03 04 05 06 07
08 09 10 11 12 13 14 15
Placering af gymnasiale uddannelser og tekniske erhvervsuddannelser
Kilde: Undervisningsministeriets databank og institutionsregister
MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 7
Integration
Kommuner samarbejder mere
med frivillige om flygtninge
Af Rasmus Giese Jakobsen, [email protected]
8 ud af 10 kommuner vurderer i en rundspørge, at de samarbejder mere med civilsamfundet om integrationsindsatsen,
end de gjorde for et år siden. Samtidig
vurderer 86 procent, at civilsamfundet har
en positiv indstilling til kommunens nye
flygtninge. Et samarbejde er afgørende,
hvis integrationen skal lykkes, lyder det fra
flere sider.
Frivillige foreninger, store organisationer og løst definerede
borgergrupper fylder mere og mere i kommunernes arbejde
med at tage imod et stadigt stigende antal flygtninge. En KLrundspørge til kommunerne viser, at 83 procent af kommunerne samarbejder mere med civilsamfundet i dag, end de gjorde
for et år siden. De resterende 17 procent hverken samarbejder
mere eller mindre med civilsamfundet.
Civilsamfundet dækker alt fra enkelte borgere til små
idrætsforeninger og store spillere som Røde Kors og Dansk
Flygtningehjælp, og samarbejdet kan bestå af både lektiecaféer, besøgsvenner og enkeltarrangementer, samt mange andre
lokale tiltag.
Helle Hygum Espersen er seniorprojektleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og beskæftiger sig med kommuner og regioners
samarbejde med civilsamfundet. Hun tror, at det øgede
samarbejde om flygtninge skyldes en erkendelse af opgavens
kompleksitet.
»Jeg tror, der er en stigende erkendelse af, at når man skal
arbejde med integration, så er det ikke en opgave, kommu8 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015
nerne kan løse alene. De skal gøre det sammen med borgerne,
fordi integration ikke sker i en kommunal handleplan, men
derude hvor livet bliver levet,« siger Helle Hygum Espersen.
Mads Espersen, næstformand i Frivilligrådet, mener også,
at kommunerne har åbnet sig mere mod et samarbejde med
civilsamfundet, men tror også, at de forskellige foreninger, organisationer og befolkningen generelt er blevet mere indstillet
på at påtage sig et ansvar for modtagelsen af de tusindvis af
flygtninge.
»Jeg tror, der er mange civilsamfundsorganisationer, der
kan se, at de kan andet end bare at spille fodbold og drive en
spejderforening. De kan rent faktisk også tilbyde et fællesskab,
som kan løfte en del af integrationsopgaven, og det kan det
offentlige ikke,« siger Mads Espersen.
Større interesse fra borgerne
Rundspørgen viser også, at 30 procent af kommunerne vurderer, at civilsamfundet i deres kommune har en meget positiv
indstilling til de nye flygtninge. 56 procent mener, at civilsamfundet er overvejende positivt, mens 14 procent svarer, at
civilsamfundet hverken er positivt eller negativt.
Det passer godt med fordelingen i Aalborg Kommune,
vurderer Trude Christensen, sekretariatsleder for kommunens
Center for Tværfaglig Forebyggelse.
»Der er rigtig mange positive kræfter, som gerne vil byde
ind med ressourcer. Aalborg er en relativt stor kommune
med mange små bysamfund, og der er kræfter, der gerne vil
bidrage i alle de områder, vi har placeret flygtninge i, men der
er selvfølgelig også bekymringer,« siger Trude Christensen.
Aalborg Kommune er en del af det treårige projekt ”Lokalsamfundet bygger bro”, der er udviklet af Røde Kors og Dansk
Flygtningehjælp og har som mål at forbedre modtagelsen af
flygtninge gennem samarbejde med civilsamfundet. I Aalborg
har de nedsat en styregruppe med deltagelse af kommunale
nøglepersoner og repræsentanter fra blandt andet Røde Kors,
Dansk Flygtningehjælp og lokale idrætsforeninger, samt præstenetværk og den arabiske kirke.
I hvor høj grad samarbejder kommunen med civilsamfundet om integrationsindsatsen? (%)
Samarbejder kommunen mere eller mindre med civilsamfundet om flygtninge end for et år siden? (%)
Mere
83
Hverken/eller
17
I meget høj grad
29
I høj grad
Hverken/eller
I mindre grad
Mindre
0
Slet ikke 0
Ved ikke
0
Ved ikke 0
46
10
16
Kilde: KL-rundspørge til kommunerne. Undersøgelsen er gennemført blandt de
92 kommuner, der har modtaget flygtninge i 2015. 61 har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 66
Kilde: KL-rundspørge til kommunerne. Undersøgelsen er gennemført blandt de
92 kommuner, der har modtaget flygtninge i 2015. 61 har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 66
»Det er den gruppe, der har afdækket, hvad vi har af tilbud
i forvejen, og hvor vi har nogle udfordringer, som vi sammen
skal finde løsninger på. Det spændende nye i projektet har været, at vi sammen har afdækket, hvilke områder der har brug for
at blive styrket, og sammen har vi fundet de løsninger, der skal
til. Derfor er det hverken en Aalborg Kommune-løsning eller en
foreningsløsning, vi har fundet,« siger Trude Christensen.
Hvis samarbejde mellem kommuner og civilsamfund skal
blive en succes, er det vigtigt, at man er fælles om hele processen – som i Aalborg. Det mener Mads Espersen, næstformand i Frivilligrådet.
»Hvis de vil have civilsamfundet med som en vigtig og
ligeværdig medspiller, så kræver det, at man tør diskutere,
hvilken opgave vi står med, og hvordan man finder de bedste
løsninger. En af de udfordringer, vi ser i øjeblikket, er, at det er
svært at anerkende præmissen om, at hvis man vil løse det her
i fællesskab, så er der ikke nogen, der kan tage fuldt ejerskab
over at definere hverken udfordring eller løsninger,« siger
Mads Espersen.
Selv hvis samarbejdet kommer i gang fra begyndelsen, er
det ikke ensbetydende med, at alt glider glat, for der er nogle
iboende udfordringer i et samarbejde mellem det offentlige og
civilsamfundet.
»At samarbejde med frivillige kræver tid og ressourcer,
og at man som kommunal medarbejder er tilgængelig. Det er
en hjælp på bundlinjen og timemæssigt at have nogle gode
frivillige, man samarbejder med, men man kan ikke komme
uden om, at det kræver noget tid og opmærksomhed,« siger
Anne Lejbach Jørgensen, udviklingskonsulent i Røde Kors og
projektleder for ”Lokalsamfundet bygger bro”.
I Aalborg Kommune kan Trude Christensen godt genkende
de samme udfordringer. Især når mange enkeltborgere henvender sig med ønsker og idéer, kan det være overvældende.
»Det er klart, at energien mest ligger de steder, hvor vi når
at tage bolden og skabe et samarbejde, men som kommune
har vi svært ved at løfte det, hvis vi får for mange ad hochenvendelser fra enkelte borgere. Derfor arbejder vi mod at
skabe netværk, så vi når nogle flere på én gang,« siger Trude
Christensen.
Trods udfordringerne svarer 8 ud af 10 kommuner, at de i
høj grad eller meget høj grad samarbejder med civilsamfundet,
og det giver god mening for både kommuner og civilsamfund
at lægge nogle kræfter i et samarbejde.
»Kommunerne kan få en kobling til nogle arenaer, hvor der
kan ske integration og værdiskabelse for de her borgere på
en anden måde, end det kommunen selv kan. Omvendt kan
civilsamfundet få adgang til ressourcer, viden og strukturelle
rammer. De kan også få læring, og generelt kan de begge lære
noget af hinandens måder at arbejde på,« siger forsker Helle
Hygum Espersen.
Boligforeninger spiller nøglerolle
Ud over frivillige borgere og foreninger samarbejder kommunerne meget med de almene boligorganisationer. 76 procent
af kommunerne svarer, at de i høj grad eller meget høj grad
samarbejder med boligorganisationer om placering af flygtninge.
Men tag over hovedet behøver ikke være det eneste, som
kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om. Det
mener Bent Madsen, direktør i BL, interesseorganisationen for
de almene boligforeninger.
»Vi har i forvejen samarbejder med virksomheder om mentorordninger, og vi samarbejder med frivillige organisationer, så
der findes klart en viden i de almene boligorganisationer, som
kan bruges. I forbindelse med boligplacering af flygtninge har
vi oplevet, at folk, der er kommet til landet, har benyttet nogle
af de boligsociale medarbejdere som rådgivere, fordi de kunne
tale sproget. Ad den vej kan der ligge nogle samarbejdsmuligheder med kommunen, så man ikke laver dobbeltdækning,
men løser tingene lidt lettere,« siger Bent Madsen.
MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 9
Kommunalpolitik
Borgmestres vederlag
sakker bagud
Af Jens Baes-Jørgensen, [email protected]
Gennemsnitslønnen for de kommunalt
ansatte steg fra 1994 til 2015 dobbelt så
meget som borgmestrenes vederlag. Samtidig er arbejdspresset stort, og derfor mener
KL og borgmestre, det er nødvendigt at se
på, hvordan man kan skabe bedre arbejdsvilkår og sikre, at borgmestrenes vederlag
følger med lønudviklingen i resten af samfundet. Forsker bakker op.
Mens de kommunalt ansatte i gennemsnit har fået en lønstigning på 90 procent fra 1994 til 2015, så er borgmestrenes
vederlag kun steget med lige godt det halve i samme periode,
nemlig 46 procent. Og det er ikke kun i forhold til de kommunalt ansatte, borgmestrene halter efter. De politiske kolleger
på Christiansborg har fået 83 procent mere i lønningsposen i
perioden. Det viser en ny Momentum-analyse.
Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfund og
Globalisering på Roskilde Universitet, undrer sig over de store
forskelle i lønudviklingen.
»Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde en god
begrundelse for, hvorfor borgmestrene ikke skal opleve den
samme lønfremgang som andre grupper i samfundet. Borgmestrene yder et stort stykke arbejde og udøver en funktion, som
i den grad skal anerkendes og honoreres. Også for at sikre, at
det er de dygtigste, som vælger den usikre karrierevej, det er
at være borgmester,« siger Jacob Torfing.
Han undrer sig over, at borgmestrene ikke kom med på
vognen, da de menige kommunalpolitikeres vederlag fik et løft i
2014 efter også at være sakket bagud gennem mange år. Man
skal helt tilbage til 1994 for at finde den seneste korrektion af
10 - MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015
borgmestrenes løn, og på det tidspunkt var det 22 år siden,
man gjorde det sidst. Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre,
mener derfor også, det er på tide, at borgmestrenes vederlag
får et løft, og det samtidig undersøges, hvordan vederlaget kan
reguleres løbende fremover.
»Det kan ikke passe, at der skal gå 20 år mellem hver
justering. Vi bliver nødt til at få gjort noget ved det store efterslæb, der er blevet skabt siden 1994, og samtidig finde en reguleringsmekanisme, hvor vi sikrer, at borgmestrene ikke hele
tiden sakker bagud,« siger Erik Nielsen, der samtidig efterlyser
mere tidssvarende pensionsvilkår for borgmestrene.
Han peger samtidig på, at kommunalreformen har øget
kravene til og kompleksiteten i det politiske lederskab væsentligt. Ikke blot i forhold til den kommunale organisation og de
mange lokale interessenter og samarbejdspartnere, men også
regionalt har borgmestrene fået en større rolle.
Løn skal op på niveau
Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune,
mener også, der er behov for, at borgmestervederlaget bliver
opjusteret, og man får fundet en fremtidig reguleringsmekanisme. Han er dog også opmærksom på, at det er en svær øvelse
for borgmestrene selv at deltage i.
»Noget af det vanskeligste er at drøfte sin egen løn, og
særligt når man er folkevalgt. Men det er klart, at hvis man vil
rekruttere folk, også fra gode jobsituationer, så er man er nødt
til at have en løn, der i et eller andet omfang matcher ansvaret,« siger Carsten Kissmeyer.
Han ser derfor frem til, at den såkaldte vederlagskommission kommer med sine forslag. Kommissionen blev nedsat i
2014 og forventes i den nærmeste fremtid at præsentere sine
bud på, hvordan borgmestre og ministre fremover bør honoreres.
Selv om det næppe bliver et folkekrav, så mener professor
på Roskilde Universitet Jacob Torfing dog, der er flere gode
argumenter for, hvorfor borgmestrene bør aflønnes bedre end i
dag.
Årligt vederlag og løn til borgmestre og kommunaldirektører (1.000 kr.)
Udvalgte kommunestørrelser
(indbyggere)
Gennemsnitlig lønudvikling fra 1994 til 2015 (%)
Borgmestre
Folketingsmedlemmer
46
83
Borgmestre
0-9.999
532
12.501-19.999
25.000-39.999
Kommunaldirektører
Tjenestemænd
Kontraktansatte
Åremålsansatte
784
940
1.019
606
866
1.039
1.126
665
1.055
1.267
1.372
40.000-59.999
744
1.202
1.442
1.562
60.000-74.999
744
1.349
1.619
1.753
75.000-79.999
744
1.384
1.661
1.800
80.000-89.999
833
1.384
1.661
1.800
90.000-150.000
833
1.426
1.711
1.853
Kommunalt ansatte
90
Odense, Aalborg og Aarhus
833
1.498
1.798
1.947
Statsligt ansatte
91
København
934
1.519
1.823
1.974
Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik og Retsinformation
Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik og Retsinformation
»Borgmestrene er i stigende grad krumtappen i samfundets udvikling. Det er ikke blot i implementeringen af de store
nedskæringer i disse år, som de også skal tage tæskene for.
Mange forskere understreger, at hvis nogen er i stand til at
løse nogle af de problemer, verden står overfor, så er det
borgmestrene. Lokalpolitikken har jo netop sin force i, at man
på lokalt niveau har kniven på struben i forhold til problemerne
omkring eksempelvis klima, vækst og beskæftigelse,« siger
Jacob Torfing og uddyber:
»Borgmestrene arbejder langt mere pragmatisk på at løse
problemerne end landspolitikerne. Samtidig er borgmestrene
meget tæt på en række samfundsaktører, som de i stigende grad
inddrager for at løse problemerne. Derfor bør vi sørge for gode
rekrutteringsmuligheder og en høj grad af anerkendelse af det
arbejde, de yder, og det er jo slet ikke afspejlet i lønudviklingen.«
I forbindelse med Bo Smith-udvalgets undersøgelse af
embedsmanden i det moderne folkestyre har det også undersøgt borgmestrenes arbejdsvilkår. Og det viser sig, at borgmestrene langt fra kommer sovende til lønnen. En gennemsnitlig arbejdsuge for borgmestrene er på 63 timer om ugen.
Rapporten fastslår samtidig, at borgmestrenes arbejdsvilkår er
ændret markant på grund af de seneres års eksplosive vækst
i hastigheden på nyhedsstrømmen og antallet af medier med
deadlines døgnet rundt, samt befolkningens mulighed for at
blande sig i den politiske debat via de sociale medier.
Han advarer samtidig imod, at man bliver bange for at give
borgmestrene de redskaber, der er nødvendige for at bestride
posten, af frygt for, hvordan udgifterne kan se ud i offentligheden. Og han forsikrer, at KL vil følge tæt, at vederlagskommissionens forslag ikke begrænser borgmestrenes mulighed for at
varetage posten på en ordentlig måde.
»Det er fair nok, at der er stor opmærksomhed på, hvordan
skatteydernes penge bliver forvaltet, men det er bekymrende,
hvis vi lægger barren så lavt, at vi får skræmt alle dem væk fra
politik, som vi gerne vil have til at påtage sig et ansvar på fællesskabets vegne,« siger Kristian Wendelboe.
Det er ikke kun i forhold til den procentvise lønstigning,
borgmestrene ligger langt under de kommunalt ansatte. Flere
og flere borgmestre oplever også, at flere af kommunens
ansatte får en højere løn end borgmesteren, og det er ifølge
professor Jacob Torfing ikke fair i forhold til borgmestrenes
position og ansvar.
»Borgmesteren er jo mindst lige så meget åremålsansat
som kommunaldirektøren, og de deles jo langt hen ad vejen
om ansvaret for kommunen. Derfor giver det ikke mening,
at borgmestrene skal have et stort lønefterslæb i forhold til
kommunaldirektøren. Det kan også skabe ulighed, når de skal
træffe beslutninger sammen. Så jeg synes, det ville være på
sin plads at skabe en lønmæssig ligeværdighed for den utroligt
vigtige duo, der styrer vores kommuner,« siger Jacob Torfing.
Rødovre-borgmester Erik Nielsen er også opmærksom
på, at der er ved at blive et misforhold i lønningerne mellem
borgmesteren og de ledende medarbejdere.
»Borgmestervederlaget modsvarer i dag ikke det politiske
ansvar i kommunerne. Nærmest alle borgmestre ligger jo under
en række af deres egne medarbejdere i blandt andet direktionen, og det er ikke altid rimeligt, når man har ansvaret for flere
milliarder kroner og tusinder af medarbejdere. Det er ikke, fordi
borgmestrene skal være lønførende, men vi er nødt til at finde
en mekanisme, hvor man følges ad,« siger Erik Nielsen.
Arbejdsvilkår skal være i orden
Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL, fremhæver
vigtigheden af, at der generelt følger ordentlige og tidssvarende arbejdsvilkår med, når man påtager sig posten som
borgmester.
»Det skal ikke være pengene, der trækker folk ind i politik,
men borgmestrene skal naturligvis have en rimelig løn i forhold
til resten af samfundet. Og samtidig skal de selvfølgelig have
den bistand og de teknologiske hjælpemidler, de har brug for,
ligesom de skal kunne komme på kurser og efteruddannelse,
hvis det er nødvendigt,« siger Kristian Wendelboe.
MOMENTUM 21 - 8. DECEMBER 2015 - 11
Leder
Politikere skal have rimelige
løn- og arbejdsvilkår
I dagens Momentum kan du blandt andet læse, at vederlaget for de danske borgmestre i de seneste 21 år kun er
steget halvt så meget som gennemsnitslønnen for kommunalt ansatte. Og de halter også langt efter lønudviklingen for medlemmerne af Folketinget. Det giver anledning
til en diskussion om, hvad der egentlig er rimelige løn- og
arbejdsvilkår for de politikere, som vi har valgt til at forvalte
fællesskabets interesser.
I disse år er der en vis tendens til at mistænkeliggøre
politikeres vederlag og ”frynsegoder”, og mens det naturligvis er helt legitimt med en folkelig diskussion om, hvad
der er ret og rimeligt, og om det i nogle tilfælde går over
grænsen, må vi også holde fast i, at vi må byde vores folkevalgte nogle rimelige vilkår. Vi må huske på, at der følger et
meget stort ansvar og en betydelig arbejdsmængde med at
have ansvaret for forvaltningen af mange milliarder kroner
og flere tusinde ansatte. Vilkårene må ikke blive så ringe –
eller mistænkeliggørelsen så kraftig – at vi ikke kan tiltrække
meget kompetente personer til at styre kommunen.
Det er ikke holdbart, hvis stigningen i borgmestrenes
vederlag bliver ved med at halte så langt efter den almindelige lønudvikling i samfundet. De menige kommunalpolitikere fik for halvandet år siden et stærkt tiltrængt løft og en
reguleringsordning, og nu bør det være borgmestrenes tur.
Politikere skal generelt have vilkår, som gør det muligt
at bestride det ansvarsfulde embede på en måde, hvor de
har rimelige arbejdsforhold. Det indebærer blandt andet, at
de naturligvis skal have stillet den teknologi og de arbejdsredskaber til rådighed, som er nødvendige for at bedrive
politik i dagens Danmark. Her skal vi huske på, at både de
traditionelle og de nye, sociale medier stiller krav om kommunikation til både borgere og offentlighed i en hastighed,
som er en helt anden end for blot få år siden.
Borgmestre skal også have rimelige muligheder for
kurser og kompetenceudvikling, ligesom chefer og medarbejdere har det på det ”almindelige” arbejdsmarked. Det
er i vores alles interesse, at borgmesteren løbende kan få
udviklet og opdateret de kompetencer, som er nødvendige
for at varetage et så stort og ansvarsfuldt job.
Det er en balance, at politikerne har ordentlige løn- og
arbejdsvilkår, som gør det attraktivt at bestride et så ansvarsfuldt job med så usikre fremtidsudsigter, samtidig med
at folkevalgte ikke kan være lønførende, og der naturligvis
aldrig må fråses med samfundets midler.
Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL
MOMENTUM
8. DECEMBER 2015. 7. ÅRGANG. 21. UDGAVE
UDGIVER: KL
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE
[email protected]
WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S
Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på
WWW.KL.DK/MOMENTUM
REDAKTØR: SØREN KUDAHL
REDAKTION: JENS BAES-JØRGENSEN OG RASMUS GIESE JAKOBSEN
DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL’S TRYKKERI
ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE