1. No category

03
04:
07:
De største provinsbyer er groet stærkere end København
Hjemmeplejen udfører lægeopgaver
i hver tredje kommune
09:
12:
Kommuner er blevet bedre til byggeog miljøsager
Leder: Sundhedsvæsenet skal
hænge sammen
MOMENTUM. 9. ÅRGANG. 3. UDGAVE
KL. 14. FEBRUAR 2017
Danskere ryger hurtigere hjem fra
sygehuset end andre europæere
Antallet af dage, danske patienter i gennemsnit er indlagt på sygehus, er faldet med 23
procent på 10 år, og det placerer Danmark
som nummer tre over europæiske lande med
kortest liggetid. Det er generelt en positiv udvikling, mener flere aktører. Men det
stiller større krav til kommunernes pleje og
behandling.
Danske patienter tager hurtigere afsked med drop og dræn,
kage og saftevand samt stilrent hospitalstøj end førhen. Antallet af sengedage pr. patient på danske sygehuse er nemlig
faldet fra 7,1 dage i 2004 til 5,5 dage i 2014. Dermed ligger
Danmark som nummer 3 blandt 27 europæiske lande målt
på den korteste liggetid i gennemsnit. Samtidig har Danmark oplevet det tredjestørste fald i liggetid pr. patient med
en nedgang på 23 procent over de 10 år. Det viser en ny
Momentum-analyse på baggrund af tal fra EU’s statistikbureau, Eurostat.
At danske sygehuse er blandt de hurtigste i Europa til at
udskrive patienter skal blandt andet tilskrives det såkaldte
produktivitetskrav og stærk fokus på, hvordan man udnytter kapaciteten på sygehusene. Det mener Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed ved Det Nationale Institut
for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).
I mere end 10 år har danske sygehuse været pålagt at øge
produktiviteten med to procent årligt. Ifølge professoren er det
en central forklaring på, at Danmark er i top-tre over europæiske lande med største procentvise dyk i sengedage pr. patient
siden 2004.
»I Danmark har vi en ret stram styring af sygehusvæsenet.
Vi styrer antallet af senge relativt hårdt og ikke så meget ud
fra antallet af patienter, hvor antallet af senge i andre lande er
mere drevet af efterspørgsel. Når danske sygehuse skal nå
mere i forhold til det samme eller færre antal senge, har de
ikke ret mange andre muligheder end at sende folk hurtigere
hjem,« siger Jakob Kjellberg.
Krydses kongerigets grænser, er den dalende liggetid for
patienter imidlertid ikke kun en dansk tendens, viser Eurostats
undersøgelse. Hele 20 lande har forkortet det gennemsnitlige
hospitalsophold, ét land har samme varighed, mens kun seks
lande har forlænget gennemsnitstiden på langs fra 2004 til
2014.
»Trenden med fald i de fleste lande hænger sammen med,
at vi hele tiden får nye muligheder for at behandle folk hurtige- 4
Sundhed
Udvikling i antal sengedage pr. patient 2004-2014 (%)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Bulgarien
Holland*
Danmark
Schweiz
Storbritannien
Litauen
Sverige
Belgien**
Letland
Østrig
Kroatien
Irland
Tjekkiet
Slovakiet
- 38
- 25
- 23
- 21
- 21
- 15
- 15
- 14
- 14
- 13
- 13
- 13
- 12
- 12
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
Tyskland
Rumænien
Spanien
Slovenien
Frankrig
Estland
Polen
Italien
Luxembourg
Portugal
Norge
Ungarn
Island
- 12
- 10
-8
-8
-5
0
3
5
6
7
8
10
15
*Tallet er for 2004-2012, da der ikke findes nyere tal
**Tallet er for 2004-2013, da der ikke findes nyere tal
Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat
Af Anders Egedal, [email protected]
re. Det kan være bedre smertedæmpning, operationsteknikker
og deslige, som gør det muligt at reducere liggetiden gradvist.
De fleste steder er der også en forståelse af, at sengeleje ikke
er helbredende, men snarere skadeligt. Den opfattelse har
været meget udpræget i Danmark,« siger Jakob Kjellberg.
Sammenhæng er største udfordring
Det har længe været et nationalt mål at nedbringe liggetiden
på danske sygehuse. Derfor glæder Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i
Danske Regioner, sig også over udviklingen herhjemme.
»Det betyder jo, at man har taget de mere skånsomme
behandlinger til sig på vores sygehuse. Det betyder også, at
vi er blevet hurtigere til at udrede vores patienter. Det er alt
sammen rigtig godt. Mig bekendt er der endnu ikke nogen, der
Antal sengedage pr. patient i 2014
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Holland*
Bulgarien
Danmark
Frankrig
Irland
Norge
Sverige
Island
Spanien
Belgien**
Storbritannien
Slovenien
Polen
Slovakiet
5,2
5,4
5,5
5,6
5,6
5,6
5,7
6,1
6,6
6,6
6,9
6,9
6,9
7,3
* Tallet er for 2012
** Tallet er for 2013
Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat
2 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
Estland
Rumænien
Portugal Litauen
Italien
Letland
Østrig
Schweiz
Luxembourg
Tyskland
Tjekkiet
Ungarn
Kroatien
7,4
7,5
7,5
7,7
7,8
7,9
8,2
8,5
8,7
9,0
9,4
9,5
9,6
er blevet helbredt af at ligge i en seng på et sygehus. Tværtimod,« siger hun.
Også professor Jakob Kjellberg finder det isoleret set positivt, at danske sygehuse udskriver patienter stadig hurtigere.
Men den kortere liggetid forskyder opgaver mellem sygehuse,
praktiserende læger og kommuner, som overtager sygeplejen
af borgeren efter udskrivelse. For at det færre antal sengedage
skal blive en succeshistorie, er samarbejdet mellem sektorerne
nødt til at blive bedre, påpeger professoren.
»Man skal ikke ligge i en sygehusseng, medmindre man har
et medicinsk behov for det. Men det er jo ikke det samme, som
at man ikke har et plejebehov, når man bliver udskrevet. Det
er klart, at presset på de andre sektorer bliver stort, når vi har
så korte liggetider. At sikre sammenhængende overgange fra
sygehuse tilbage til kommuner og almen praksis er nok en af
de allerstørste udfordringer, vi har i sundhedsvæsenet,« siger
Jakob Kjellberg.
I paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger
i Danmark, Danske Patienter, mærker man ofte den manglende koordination mellem sygehuse og kommuner, fortæller
formand Camilla Hersom.
»I det øjeblik ansvaret skifter fra regionalt regi til kommunalt
regi, er der ikke tilstrækkelig sammenhæng. Vi oplever rigtig
mange eksempler med genindlæggelser, fordi der ikke er et
tilbud i det nære sundhedsvæsen, som gør, at man er klar til at
tage sig af folk, når de bliver udskrevet. Der er simpelthen nødt
til at være bedre sammenhæng, så den ene hånd ved, hvad
den anden gør,« siger Camilla Hersom.
Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand
for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, fremhæver, at kommunerne har oprustet markant på sundhedsområdet i de senere
år. Det gælder både målt på økonomi, personalets kompetencer og antallet og kvaliteten af tilbuddene. Men han er enig i,
at der stadig er plads til forbedring, når det gælder koordination mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger
af forløbet for udskrevne patienter. Derfor har KL længe
efterspurgt en samlet plan for et mere sammenhængende
Om undersøgelsen
Data stammer fra EU’s statistikkontor, Eurostat. Data
dækker som udgangspunkt alle slags sygehuse såvel
som diagnoser og behandlinger. Antal liggedage pr.
patient er gjort op på patienter, der overnatter på et
sygehus minimum én gang eller er indlagt på hospitalet i
mere end 24 timer. Der er dog visse forskelle i opgørelsesmetoden fra land til land.
sundhedsvæsen, og Thomas Adelskov ser frem til konklusionerne fra det udvalg under sundhedsministeriets ledelse,
som i øjeblikket arbejder med netop det mål.
KL savner aftaler med sygehuse
Thomas Adelskov mener, at en væsentlig del af løsningen er
at indgå flere og klarere aftaler sektorerne imellem. Han peger
på, at en Momentum-rundspørge for nylig viste, at flere end 9
ud af 10 kommuner i dag varetager behandlingsopgaver, der
tidligere blev løst på sygehuset. Men 43 procent har ikke indgået aftaler med sygehusene om overdragelsen af opgaverne.
»Det er helt afgørende, at der er sammenhæng mellem sygehusvæsenet og det nære sundhedsvæsen. Når patienterne
bliver udskrevet hurtigere, sker der en glidning af opgaver i
kommunernes retning. Hvis vi skal sikre patienter et godt og
trygt forløb gennem en periode med sygdom, er der behov
for fuldstændig klarhed over, hvem der gør hvad og hvornår,«
siger Thomas Adelskov.
Han opfordrer også til, at kommuner og sygehuse har en
løbende dialog om patienternes forløb, og at de sørger for at
: Hvis vi skal sikre
patienter et godt og
trygt forløb gennem
en periode med sygdom, er der behov for
fuldstændig klarhed
over, hvem der gør
hvad og hvornår
Thomas Adelskov,
formand for KL’s Social- og
Sundhedsudvalg
overholde de aftaler, de har indgået, som netop har til formål at
sikre bedre patientforløb.
Ulla Astman fra Danske Regioner opfordrer også til, at
kommuner og regioner indgår både flere og klarere aftaler.
»Vi arbejder hele tiden på at få endnu flere samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner, og vi forventer, at der kommer flere. Men det betyder jo, at man bliver nødt til at sætte
sig ned ved bordet og finde ud af at få det her organiseret, så
patienterne oplever den sammenhæng, der er behov for. Hvis
ikke man har gjort det, må man skynde sig at gøre det,« siger
sundhedsudvalgsformanden, som dog nedtoner problemerne
med sammenhængen mellem sygehuse og kommuner:
»Selvfølgelig er der stadig plads til forbedringer, men det
går altså rigtig godt mange steder. Vi oplever, at samarbejdet
hele tiden bliver bedre, og at kommunerne er blevet bedre til
at løse opgaverne. Så der er sket gode fremskridt, men vi er
ikke i mål. At sige andet ville også være uambitiøst,« siger Ulla
Astman.
Udfordringen med manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet er dog ikke løst ved flere og klarere aftaler, mener
Camilla Hersom fra Danske Patienter.
»Man har forsøgt at aftale sig ud af det i de 30 år, man har
diskuteret sammenhængsproblemer. Og vi bliver ved med at
have sammenhængsproblemer. Vi tror, at det, der skal til, er
fælles ansvar. Det får man, hvis man har fælles økonomi og
fælles ledelse,« siger Camilla Hersom, som foreslår, at man i
økonomiaftalerne med regioner og kommuner opretter fælles
puljer for regioner og tilhørende kommuner.
KL-udvalgsformand Thomas Adelskov mener, det kan give
rigtig god mening med nogle mere strukturerede og forpligtende samarbejder mellem kommuner og regioner. Men han
går ikke ind for fælles økonomi.
»Der er gode grunde til, at vi har både kommuner og regioner og ikke blot er én aktør. Derfor mener jeg ikke, at vi skal
have fælles budgetter. Der er derimod brug for langt klarere
spilleregler, så pengene og kompetencerne følger opgaverne,«
siger Thomas Adelskov.
MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 3
Befolkning
De største provinsbyer er
groet stærkere end København
Af Søren Peder Sørensen, [email protected]
Analyse: Jan Christensen, KL’s Analyse- og Makroenhed
Ny Momentum-analyse punkterer myten
om, at det er København, som tiltrækker
alle tilflytterne fra de mindre byer. Set over
de seneste 90 år er de 29 største provinsbyer i gennemsnit faktisk vokset stærkere
end hovedstadsområdet. Forsker slår fast,
at urbanisering i Danmark ikke bare er et
ryk mod København og Aarhus, men i høj
grad også mod de regionale hovedbyer.
Siden 1926 har befolkningstilvæksten i Danmark især fundet
sted i de største provinsbyer, som nu huser næsten to en halv
gange (148 procent) så mange borgere som for 90 år siden.
Indbyggertallet i hovedstaden er i samme periode kun steget
med 90 procent, mens antallet af indbyggere i mindre provinsbyer og landområder er steget med 33 procent. Det viser en ny
omfattende Momentum-analyse af befolkningsudviklingen fra
1926 til 2016. I den periode er befolkningen i hele landet vokset med 68 procent fra 3,4 millioner til 5,7 millioner indbyggere.
Går man tilbage til 1926, boede 58 procent af befolkningen i mindre provinsbyer og landområder, 24 procent af
befolkningen i hovedstadsområdet, mens 18 procent boede i
de 29 største provinsbyer. 90 år senere er andelen af befolkningen i hovedstadsområdet og de 29 største provinsbyer lige
stor, nemlig 27 procent, mens andelen i mindre provinsbyer og
landområder er faldet til 46 procent.
De store provinsbyer er i Momentums analyse defineret
som de 29 byer uden for hovedstadsområdet, der havde
4 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017
mindst 20.000 indbyggere i 2016. Aarhus er den største,
mens Skive er den mindste.
Thorkild Ærø, der er direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, mener, analysen viser, at urbaniseringen ikke er et fænomen, som kun kommer København
og Aarhus til gode.
»Set i et historisk perspektiv spiller mekaniseringen i landbruget og udbygningen af jernbanen en vigtig rolle, når det
gælder urbanisering. I dag bevæger vi os mod et service- og
vidensamfund, hvor ikke mindst uddannelse spiller en rolle.
Og her skal vi ikke undervurdere, hvad der sker regionalt,«
siger Thorkild Ærø.
Han pointerer, at urbaniseringen ikke er så centraliseret,
som vi nogle gange går rundt og tror. Der har været meget
fokus på København som vækstby, men her skal man lægge til,
at indvandringen fra andre lande udgør en væsentlig faktor.
»Urbaniseringen sker ikke bare centralt til de største byer.
Den er mere spredt. I Danmark finder der nemlig en dobbelt
urbanisering sted: Mod de største byer og mod et mere tætbefolket område,« siger Thorkild Ærø.
Den ene urbanisering gælder unge, som flytter efter uddannelse og arbejde i de største byer. Men de flytter ikke alene
Andel indbyggere i forskellige områder i Danmark 1926-2016 (%)
27
24
1926
2016
58
18
46
27
Hovedstadsområdet
29 største provinsbyer
Mindre provinsbyer og landområder
Note: De 29 største provinsbyer er defineret som de byer uden for hovedstadsområdet, der havde mindst 20.000 indbyggere i 2016
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
til Aarhus og København. De flytter også til de større byer i regionen. Den anden form for urbanisering er mere lokal, og her
gælder, at alle aldersgrupper flytter mod de mere tætbefolkede
områder i kommunen og regionen.
Thorkild Ærø vurderer, at den seneste kommunalreform,
der trådte i kraft i 2007, har bidraget til urbanisering:
»Den har skabt store kommuner, og tingene er blevet mere
centralisereret. Det gælder ikke bare forvaltningerne, men
også virksomheder, sygehuse og servicefunktioner.«
Momentums analyse viser, at befolkningstilvæksten har varieret meget i forskellige delperioder siden 1926. Størst vækst
i befolkningen fandt sted i efterkrigsårene fra 1946 til 1956.
Her var der en betydelig vækst især i hovedstadsområdet og
blandt de største provinsbyer.
Perioden fra 1966 til 1986 var præget af, at det samlede
befolkningstal for hovedstadsområdet var stort set uændret.
I samme periode voksede folketallet i de største provinsbyer
med 15 procent. Det drejer sig især om Ølstykke-Stenløse,
Køge, Ringsted, Hjørring og Silkeborg, som alle havde vækst i
folketallet på mere end 25 procent.
Fra 1986 til 2006 voksede folketallet i Danmark med
134.000 indbyggere. Det var en vækst, som især kom de
største provinsbyer til gode. I den periode vendte udviklingen
i hovedstadsområdet, som efter et par årtier med fald atter fik
flere indbyggere.
Fra 2006 til 2016 skete en betydelig befolkningsvækst i
både hovedstaden og de 29 største provinsbyer. I denne periode fik de tre største provinsbyer Aarhus, Aalborg og Odense
en stigning i folketallet, som var større end hovedstadsområdet
set under et. Men også andre af de store provinsbyer har taget
del i væksten. Det gælder blandt andre Viborg (17 procent),
Ringsted (16), Horsens (13) og Randers (12).
Udvikling i folketal for forskellige områder i Danmark
1926 = Indeks 100
248
250
200
200
190
168
150
Antal indbyggere i forskellige områder i Danmark 2006-2016
2006
133
100
Med fængslet som fyrtårn
Fra 1926 til 2016 blev den østjyske by Horsens mere end fordoblet fra 28.561 til 57.517 indbyggere. Set over de seneste 4
1926 1936 1946 1956 1966 1976 1986 1999 2006 2016
Hele landet
Hovedstadsområdet
Mindre provinsbyer og landområder
29 største provinsbyer
2016
Udvikling i %
Hovedstadsområdet
1.397.594 1.549.215 10,8
29 største provinsbyer
1.412.637 1.548.694 9,6
Mindre provinsbyer
og landområder
2.617.228 2.609.342 -0,3
Hele Danmark
5.427.459 5.707.251 5,2
Note: De 29 største provinsbyer er defineret som de byer uden for hovedstadsområdet, der havde mindst 20.000 indbyggere i 2016
Note: De 29 største provinsbyer er defineret som de byer uden for hovedstadsområdet, der havde mindst 20.000 indbyggere i 2016
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 5
10 år har befolkningstilvæksten været på 13 procent. Merete
Bøge Pedersen, leder af Byarkivet i Horsens, mener, at byens
udvikling skal ses i sammenhæng med industri-eksplosionen
fra midt i 1850’erne og etableringen af statsfængslet, som
førte mange arbejdspladser med sig og trak folk fra nærområderne til. Den udvikling fortsatte op i 1900-tallet med store
industrier, blandt andet tobaksindustrien, gode arbejderboliger
og forlystelser.
At denne fremgang fortsætter skyldes ifølge Merete Bøge
Pedersen en politisk indsats for at skabe gode rammer og
tiltrække nye indbyggere, samt at det med fængslet som fyrtårn er lykkedes at skabe en oplevelsesby med store kulturelle
arrangementer.
: Mange af tilflytterne
kommer fra København. Det spiller ind,
at husene er billigere
at købe her. Og man
kan komme til København i bil på omkring en halv time
Anette Månsson,
kommunikationschef og daglig
leder af Ringsted Museum
og Arkiv
6 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017
»Aarhus er dynamoen. Den har alt. Men vi har også en del.
Og Aarhus er dyr at etablere sig i. I Horsens har børnefamilier
bedre muligheder for at etablere sig. Det ser vi effekten af som
en lillebror til Aarhus,« siger Merete Bøge Pedersen.
Hun tilføjer, at urbaniseringen i dag ser anderledes ud end
for 90 år siden. Byen strækker sig over et større areal, så den
har større mulighed for at rumme tilflytningen.
Ringsted er den sjællandske kommune, der har haft størst
fremgang. Siden 1926 på hele 263 procent og de seneste 10
år på 16 procent.
Anette Månsson, kommunikationschef og daglig leder af
Ringsted Museum og Arkiv, siger, at anlæggelsen af jernbanen
i 1856 lagde grundlaget for byens vækst med en udbygning af
industrien.
»Infrastrukturen har spillet en markant rolle. Etableringen af
motorvejen i 1970 understøttede den udvikling. Den har haft
en enorm betydning for byens vækst,« siger Anette Månsson.
Hun mener, at udviklingen de seneste år har været præget
af, at kommunen har haft stort fokus på at få virksomheder til
kommunen, både store og små. Desuden har man opdyrket de
kulturelle tilbud:
»Mange af tilflytterne kommer fra København. Det spiller
ind, at husene er billigere at købe her. Og man kan komme til
København i bil på omkring en halv time.«
Direktør Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut
konstaterer, at der ikke er noget, som tyder på, at urbaniseringen har toppet. Og én ting kan man være sikker på: Den vil
fortsætte, og det vil gå stærkt.
»Det er svært at forudsige, hvordan det vil gå de større
provinsbyer. Det afhænger blandt andet af, om den dobbelte
urbanisering vil fortsætte, eller om der vil ske en fortsat centralisering,« siger Thorkild Ærø, der også peger på, at der kan
ske en yderligere centralisering inden for detailhandlen med
butikslukninger til følge:
»Der er meget, som vi skal blive klogere på. Især når det
gælder de store provinsbyers udvikling.«
Sundhed
Hjemmeplejen udfører
lægeopgaver i hver tredje kommune
Af Søren Peder Sørensen, [email protected]
I hver tredje kommune uddelegerer praktiserende læger opgaver til den kommunale
hjemmepleje, viser ny Momentum-rundspørge. Ekspert og kommuner mener, at
det bør ske endnu flere steder fremover,
så de forskellige faggruppers ressourcer
udnyttes bedre.
I en tredjedel af landets kommuner er hjemmeplejen efter aftale
med de praktiserende læger begyndt at udføre opgaver, som
tidligere blev klaret af lægerne. Det viser en ny Momentumrundspørge til de kommunale sundhedsforvaltninger. 33 procent af dem har indgået aftaler med en eller flere af kommunens
alment praktiserende læger om at give hjemmeplejen en såkaldt
rammedelegation, hvor de efter lægens instrukser kan udføre
lægeforbeholdte opgaver som for eksempel at give konkrete
borgere, der er tilmeldt den læges praksis, medicin efter behov.
Derudover forventer 24 procent af kommunerne at indgå aftale
om rammedelegationer inden for det næste halve år.
Herudover svarer 29 procent af kommunerne, at de bruger
rammedelegationer udarbejdet af en læge ansat i kommunen, for eksempel en praksiskonsulent, til undersøgelser af
en afgrænset patientgruppe, som lægen ikke har set inden,
for eksempel til blodprøver eller måling af blodsukker på en
borger med diabetes. Og 32 procent af kommunerne forventer
at indgå sådan en aftale inden for det næste halve år.
Formanden for regeringens lægedækningsudvalg, Martin
Teilmann, finder det positivt, at hver tredje kommune har indgået aftaler med praktiserende læger om rammedelegationer.
Det viser, at kommunerne og de praktiserende læger er godt
på vej, og han håber, at betydeligt flere vil gøre det fremover.
»Det vil aflaste lægerne, når de uddelegerer opgaver, som
andre sundhedsfaglige grupper kan varetage under lægens
ansvar,« siger Martin Teilmann, der tidligere blandt andet har
været direktør i Akademikernes Centralorganisation og direktør
for Foreningen af Speciallæger.
I rapporten ”Lægedækning i hele Danmark”, som lægedækningsudvalget offentliggjorde i januar, anbefales det netop,
at administrationen af medicinering kan delegeres til kommunale sygeplejersker inden for fastlagte rammer, sådan som det
allerede sker i sygehusvæsenet.
»At rammedelegationer ikke er mere udbredt i dag hænger
blandt andet sammen med traditioner, og fordi det handler om
flytning af faggrænser, som altid tager tid. For nogle praktiserende læger vil det være en ny måde at arbejde på, fordi det
kræver tæt samarbejde. Men det er nødvendigt, og det er fuldt
fagligt forsvarligt at gøre det,« siger Martin Teilmann.
Klarhed om ansvaret
Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for
KL’s Social- og Sundhedsudvalg, ser gerne, at rammedelegationer bliver udbredt til flere kommuner, end det er tilfældet i
dag. Det vil gøre det nemmere for kommunerne i det daglige
at give borgerne den rette behandling i rette tid og betyde, at
borgerne kan blive længere i hjemmet og i sidste ende også
undgå unødige indlæggelser.
»Vi vil gerne have flere rammedelegationer, hvor det giver
mening. Det betyder jo, at vi kan tilrettelægge vores arbejde
mere smidigt til gavn for vores medarbejdere og for borgeren.
Men det kræver klare rammer for hjemmesygeplejerskernes arbejde. Der skal være en klar ansvarsfordeling, og det lægelige
ansvar skal være entydigt. Hjemmesygeplejersken skal vide,
hvem hun skal ringe til i tvivlstilfælde. Og alle parter skal vide,
hvem der gør hvad,« siger Thomas Adelskov.
Han peger også på, at der skal være klarhed mellem
sygehus, alment praktiserende læge og kommune om, hvem
der er den behandlingsansvarlige læge. Det gælder særligt
ved udskrivelse af patienter fra sygehus. Thomas Adelskov
håber, at Styrelsen for Patientsikkerhed blandt andet vil skabe
mere klarhed om behandlingsansvaret i forbindelse med den 4
MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 7
Har kommunen indgået aftaler med en eller flere alment praktiserende
læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis (fx til,
at hjemmesygeplejen kan give en borger medicin efter behov)? (%)
Ja
33
Nej, men vi planlægger
at gøre det inden for
det næste halve år
Nej, de praktiserende læger
ønsker ikke at indgå aftale med
kommunen om rammedelegationer
Nej, vi mener ikke, der er
behov for aftaler med praktiserende
læger om rammedelegationer
24
Anvender kommunen rammedelegationer til undersøgelsesopgaver til en
afgrænset patientgruppe (fx til blodprøver eller måling af blodsukker på
en borger med diabetes) udarbejdet af en læge ansat i kommunen, fx en
praksiskonsulent? (%)
Ja
29
Nej, men vi planlægger
at gøre det inden for
det næste halve år
32
Nej, vi har ikke en læge
ansat i kommunen, der kan
udarbejde rammedelegationer
19
23
Nej, vi har ikke behov for
at anvende rammedelegation
til undersøgelsesopgaver
33
7
Kilde: Momentum-rundspørge til sundhedsforvaltningerne i alle 98 kommuner.
Gennemført i november 2016
Kilde: Momentum-rundspørge til sundhedsforvaltningerne i alle 98 kommuner.
Gennemført i november 2016
revision af reglerne for autoriserede sundhedspersoners brug
af medhjælp, som styrelsen arbejder på i øjeblikket.
Også i Aarhus Kommune mener man, at rammedelegationer
er en god idé. Men det er vigtigt, at man i aftalen sikrer smidige
arbejdsgange for personalet, forklarer Anja Thoft Bach, der er
chef for akuttilbud og rehabilitering i Aarhus Kommune:
»At uddelegere flere opgaver til hjemmesygeplejersker
giver god mening, da de allerede udfører mange af disse
opgaver i forvejen. Men uden rammedelegationer skal de bare
hver gang indhente instruks fra den praktiserende læge. Det er
spild af kostbar tid.«
Aarhus Kommune har derfor også en rammedelegationsaftale udarbejdet af kommunens praksiskonsulent – som er
uddannet læge – der giver akutsygeplejersker lov til at foretage
målinger af blandt andet blodsukker og hæmoglobin hos borgere i hjemmesygeplejen uden forudgående kontakt til en læge.
det ifølge Karsten Rejkjær Svendsen, at juraen omkring ansvaret skal afklares og rammerne klart defineres.
»Det handler om at skabe tryghed hos både kommunerne
og lægerne. Der skal være tryghed ved uddelegering af opgaver, og derfor er vi nødt til at have ansvaret hegnet ind. Vi
bevæger os fra én organisation til en anden. Vi har brug for en
knivskarp afgrænsning,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.
Han er til daglig praktiserende læge i landsbyen Tim i
Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han er i tæt dialog med
sygeplejerskerne i kommunen, blandt andet omkring beboerne
på plejehjemmet. Men han ved også, at det ikke er en selvfølge
alle steder.
»Med det høje tempo, der er både i hjemmeplejen og hos
de praktiserende læger, er det vigtigt, at vi får klare aftaler om,
hvordan rammen skal være,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.
Merete Kjærsgaard Kristensen, leder af Center for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje i Holstebro Kommune, er på
samme linje. Hun mener, der burde laves flere rammedelegationer, men understreger samtidig, at det er vigtigt med klare
rammer for, hvordan man løser opgaven.
»Det sundhedsfaglige personale i kommunerne har de
kompetencer, som er nødvendige for at udføre flere opgaver
via rammedelegationer,« siger Merete Kjærsgaard Kristensen,
som fortæller, at Holstebro Kommune og de vestlige kommuner i Region Midtjylland har indgået en fælles rammedelegation med Holstebro og Herning sygehuse om behandling med
antibiotika ved udskrivning fra sygehuset.
»Den rummer netop en klar ramme og en fælles definition.
Det skal være tydeligt, hvem der har behandlingsansvaret. Der
skal være klarhed om ramme, ansvar og kompetencer, og det
er vigtigt, at disse aftaler indgås i eksisterende fora, så der
opnås en ensartethed i sundhedsaftalerne på regionsbasis,«
siger Merete Kjærsgaard Kristensen og uddyber:
»Hvis det ikke sker, gør vi det svært for os selv i kommunerne. Så er jeg bange for, at udviklingen vil ske alligevel, men
blot som en opgaveglidning uden klare aftaler og definitioner.«
Brug for større tillid til kommunen
Anja Thoft Bach mener, udbredelsen af rammedelegationer
handler meget om, at de praktiserende læger skal have større
tillid til, at sygeplejersker i kommunen kan udføre nogle af
lægens normale opgaver.
»På et sygehus, hvor der er mulighed for en tæt lægelig
opfølgning, sker der i vid udstrækning uddelegering. Det er
sværere i forhold til hjemmesygeplejen. Jeg tror, at det skyldes
manglende kendskab, mangel på tillid og en bekymring for patientsikkerheden, at de praktiserende læger holder sig tilbage,«
siger Anja Thoft Bach.
Hos de praktiserende læger er man ikke blind for den
gevinst, som man kan opnå ved at uddelegere lægeopgaver til
sygeplejersker i kommunerne. PLO har selv peget på rammedelegation i deres udspil ”På Patientens Vegne”.
Formanden for de praktiserende lægers kommune- og
forebyggelsesudvalg, Karsten Rejkjær Svendsen, erkender, at
der i dag er opgaver, som hjemmesygeplejerskerne godt selv
kunne løse inden for bestemte rammer, men at de ikke må. Når
det ikke er så enkelt bare at uddelegere opgaverne, skyldes
8 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017
Sagsbehandling
Kommuner er blevet bedre
til bygge- og miljøsager
Af Rasmus Giese Jakobsen, [email protected]
Kommunerne har over en bred kam haft
fokus på at effektivisere sagsbehandlingen
i bygge-, miljø- og husdyrsager. Det har ført
til kortere sagsbehandlingstider og mere
tilfredse ansøgere og medarbejdere, viser
ny Momentum-rundspørge. Erhvervsorganisation anerkender forbedringen, men påpeger, at det er vigtigt med et fortsat fokus på
at effektivisere og forenkle regler og sagsbehandling.
Kortere sagsbehandlingstider, tilfredse ansøgere og nedbragte
sagspukler. Det er blot nogle af gevinsterne ved et markant
øget fokus på sagsbehandlingen i kommunerne, når det handler om bygge- og miljøsager samt sager om husdyrgodkendelser. I en ny KL-rundspørge svarer 79 procent af kommunernes
teknik- og miljøchefer, at de gennem effektiviseringer af arbejdsgangene på de tre områder har opnået kortere sagsbehandlingstider, 87 procent har fået flere tilfredse ansøgere, og
52 procent har nedbragt sagspukler.
I alt svarer 97 procent af kommunerne, at de har arbejdet
med at effektivisere arbejdsgangene med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Og det er glædeligt, at det er
så udbredt blandt kommunerne med ambitioner på området.
Det mener Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri
(DI), der også kan genkende tendensen.
»Det er godt, at så mange kommuner svarer, at de er i
gang med at se på det. Ineffektiv sagsbehandling kan forsinke
virksomheder i at komme på markedet med et nyt produkt, og
dermed risikerer man at blive overhalet indenom. I miljøgodkendelsen ligger der også en ”license to operate”, og man
kan risikere at måtte slukke maskinerne, hvis ikke man har
den. Derfor er det vigtigt at holde fokus på at gøre tingene så
hurtigt som muligt,« siger Karin Klitgaard.
Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, er
glad for, at undersøgelsen bekræfter hans billede af kommunernes arbejde med sagsbehandlingen.
»Svarene viser, at kommunerne i vid udstrækning arbejder
med og længe har arbejdet med at effektivisere sagsbehandlingen. At det har ført til konkrete resultater i form af kortere
sagsbehandlingstider og tilfredse ansøgere og medarbejdere
viser, at indsatsen nytter,« siger Jørn Pedersen.
Hjørring er en af de kommuner, der har arbejdet meget
fokuseret på at skabe en mere glidende sagsbehandling. Det
begyndte allerede i 2013, hvor medarbejderne i forvaltningen
kunne se sagsbunkerne vokse sig større og større. Det forklarer teamleder i Teknik- og Miljø Torben Mangaard Frandsen.
»Når vi så ind i fremtiden, kunne vi se, at vores ressourcer
nok blev færre på grund af de generelle økonomiske rammer.
Samtidig havde vi en stor ophobning af uafsluttede byggesager,
og det stod klart, at hvis vi fortsatte med at gøre det samme,
så var det kun et spørgsmål om tid, før vi blev ramt af stress og
kapacitetsproblemer,« siger Torben Mangaard Frandsen.
Derfor designede man i afdelingen den optimale byggeproces og besluttede sig for at gå efter det:
»Det krævede ændringer hos os selv, men også at ansøgerne gjorde noget andet end før. Derfor tog vi på et road
show til de største lokale aktører og fortalte om vores planer
og fik input fra dem, så vi havde afstemt, hvad der skulle ske.
Det var ikke en nem proces, for der er en elastik i os alle, der
har en tendens til at trække tilbage til det, vi plejer at gøre,
så vi skulle hele tiden hjælpe hinanden til at huske på den
arbejdsgang.«
Hjælper med ansøgningerne
Et af de konkrete tiltag i Hjørring Kommune er, at ansøgerne
har fået mulighed for at booke en byggesagsbehandler til et
møde, før de sender ansøgningen. Det giver blandt andet mu-
4
MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 9
Hvilke konkrete resultater har I opnået ved at effektivisere arbejdsgangene? (%)
Tilfredse ansøgere
87
Kortere sagsbehandlingstid
79
Tilfredse/gladere medarbejdere
76
Nedbragt sagspukkel
52
Færre klager
42
Sparet penge
17
Andet
10
Note: Respondenterne har kunnet afgive flere svar
Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og
miljøchefer
lighed for på forhånd at sikre, at ansøgningen holder sig inden
for lokalplaner og andre bestemmelser.
»Det var vores oplevelse, at den største hurdle var ukomplette ansøgninger, men via forhåndsdialogen højner vi kvaliteten af ansøgningsmaterialet. Det er vores medarbejderes fornemmelse, at den halve time brugt på forhåndsdialog i mange
sager sparer to-tre timers efterfølgende sagsarbejde ,« siger
Torben Mangaard Frandsen.
Samtidig har kommunen indført en håndholdt indsats over
for de ansøgere, der alligevel får sendt ansøgninger, hvor der
mangler de oplysninger, som kommunen skal bruge for at
sætte sagsbehandlingen i gang:
»Tidligere sendte vi en mangelskrivelse med de ting, vi
manglede, men når vi sendte den til fru Hansen, som bygger
for første gang i sit liv, så var den fuld af begreber og definitioner, som hun ikke kendte. I mange tilfælde kom der aldrig
noget, og så ligger sagen bare stille.«
Løsningen blev ansættelsen af en kontormedarbejder, der
helt lavpraktisk ringer ansøgeren op.
»Hun ringer ud og forklarer, hvad det er, vi mangler, og
hvordan de får fat i det. Det betyder, at vi får dokumentationen
på plads langt hurtigere. Det gør en kæmpe forskel i sagsbehandlingstiden, at vi griber knoglen og ringer ud,« siger Torben
Mangaard Frandsen.
Har kommunen arbejdet med at effektivisere arbejdsgangene med henblik
på at nedbringe sagsbehandlingstiderne? (%) Nej - 3
Ja - 97
Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og
miljøchefer
10 - MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017
Det er medvirkende til, at byggesagsbehandlerne i Hjørring
gennemsnitligt løser 31 procent flere sager på et år end før
2013. Samtidig løser teamet som helhed samlet flere opgaver,
selv om bemandingen er blevet reduceret med 25 procent
gennem naturlig afgang.
Også når det handler om tilfredshed, er der gevinster at
hente. Af rundspørgen fremgår det, at 76 procent af kommunerne har opnået tilfredse og gladere medarbejdere ved at
effektivisere arbejdsgangene i behandlingen af bygge,- miljø
og husdyrsgodkendelsessager. 42 procent svarer også, at de
får færre klager.
Begge dele er også tilfældet i Hjørring Kommune, hvor man
lavede en trivselsmåling, kort før de nye arbejdsgange blev
implementeret og igen efter et par år.
»Trivslen var helt klart stigende. Det skyldes blandt andet,
at medarbejderne i dag arbejder meget mere med positive
relationer end med folk, der rykker efter svar eller skal have forklaringer på, hvorfor ting ikke kan lade sig gøre. Det skyldes, at
tingene er forventningsafstemt på forhånd, og når tiden ikke er
et emne, fordi det går hurtigt, så er virksomheder og borgere
enormt positive,« siger Torben Mangaard Frandsen.
Dialog med virksomheder
Et andet højt prioriteret område i kommunerne er dialogen
med virksomhederne. Over 70 procent af kommunerne er
i kontakt med det lokale erhvervsliv om tilrettelæggelsen af
sagsbehandlingen vedrørende miljø- og husdyrgodkendelser.
Samtidig er der også mere løs dialog i form af dialogmøder
med borgmesteren, som 71 procent af kommunerne benytter
sig af, og virksomhedsbesøg (83 procent) og informationsmøder om den gode ansøgning (69).
I 79 procent af kommunerne følger kommunalbestyrelsen
eller fagudvalget med vekslende mellemrum også op på, om
sagsbehandlingstiderne reduceres.
»Det er tydeligt, at det er et område, der har høj prioritet
hos lokalpolitikerne. Vi vil gerne være en aktiv medspiller i at
sikre vækst og aktivitet i alle landets kommuner. Det er en
Fakta om servicemålsaftalen
I 2014 aftalte regeringen og KL servicemål for sagsbehandlingstiden af byggesager, miljøgodkendelser og
godkendelser af husdyrbrug:
• Godkendelse af byggesager: 40 dage for mindre
kompliceret byggeri og 50-60 dage for mere kompli ceret byggeri.
• Miljøgodkendelse af virksomheder: 130 dage for min dre miljøbelastende virksomheder og 200 dage for
store og komplekse virksomheder.
• Miljøgodkendelse af husdyrbrug: 110 dage og 155
dage for henholdsvis mindre og mellemstore land brug. 180 dage for større landbrug. 160 dage for
arealsager.
fælles interesse for både kommuner og erhvervsliv,« siger Jørn
Pedersen.
Hos DI er miljøpolitisk chef Karin Klitgaard glad for, at
kommunerne benytter sig af en bred palet af dialogmuligheder
med virksomhederne.
»Langt de fleste af vores medlemmer siger, det er vigtigt
at have en dialog med kommunen på den ene eller den anden
måde, men det er meget forskelligt, hvad de gerne vil have.
Undersøgelsen afspejler i virkeligheden meget godt, at der
efterspørges alt fra enkeltstående møder med borgmesteren
til virksomhedsbesøg i forbindelse med revurdering og tilsyn.
Og vi er bare glade for, at det ser ud, som om kommunerne
også imødekommer ønskerne fra virksomhederne,« siger Karin
Klitgaard.
Aftale støtter op om arbejde
For at understøtte vækstmulighederne i hele Danmark indgik
regeringen og KL i 2014 en aftale om, at kommunerne i 2016
skulle have nedbragt sagsbehandlingstiderne med en tredjedel for miljøgodkendelser af virksomheder, godkendelse af
husdyrbrug og byggesager. Samtidig blev det besluttet, at
alle kommuner skulle bruge de to portaler ”Byg og Miljø” og
”husdyrsgodkendelser.dk” til at håndtere ansøgninger.
Om undersøgelsen
Momentum har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om sagsbehandling i forhold til byggetilladelser, husdyrgodkendelser og miljøgodkendelser.
Spørgeskemaet er udsendt til teknik- og miljøchefer/-direktører i alle kommuner, og der er kommet svar fra 78 af
98 kommuner i perioden 4. oktober-7. november 2016.
Det betyder, at 80 procent har svaret.
Aftalen er endnu ikke evalueret, men de seneste tal fra Miljøstyrelsen for sager med husdyrgodkendelser viser helt klart,
at udviklingen går i den rigtige retning. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid blev næsten halveret fra 10,1 måneder i
2012 til 5,9 måneder i 2015. Og antallet af sager, som tager
over ni måneder at behandle, faldt fra 234 i 2012 til 76 i
2015.
For Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI, er en af de vigtige pointer, at arbejdet med at implementere aftalen også har
ført til regelforenklinger.
»Vi har været rigtig glade for det forenklingsarbejde, der er
foregået de sidste år, og vi vil rigtig gerne have, at det fortsætter. Jo mere vi kan få standardiseret reglerne, jo bedre og
hurtigere kan man også gøre tingene,« siger Karin Klitgaard.
Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg,
bakker også op om aftalen.
»De fælles systemer er med til at give en ensartethed i
sagsbehandlingen, som giver gode muligheder for at vise, at
det er et område, der har høj prioritet i kommunerne. Men det
er en vigtig pointe, at det ikke er aftalen i sig selv, der har fået
kommunerne til at prioritere det her område. Arbejdet var allerede i gang,« siger Jørn Pedersen.
Er kommunen i dialog med virksomhederne via følgende kanaler? (%)
Er kommunen i dialog med det lokale erhvervsliv om kommunens tilrettelæggelse af den erhvervsrettede sagsbehandling på følgende områder? (%)
Miljøgodkendelser
73
71
Husdyrgodkendelser
17
Byggetilladelser
59
Andet
Ikke i dialog
8
Virksomhedsbesøg
83
Dialogmøder med borgmesteren
71
Gå hjem møder/informationsmøder om f.eks. den gode
bygge- eller miljøansøgning
69
58
Forhåndsgodkendelse
Andet
25
Note: Respondenterne har kunnet afgive flere svar
Note: Respondenterne har kunnet afgive flere svar
Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og
miljøchefer
Kilde: Momentum. Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale teknik- og
miljøchefer
MOMENTUM 03 - 14. FEBRUAR 2017 - 11
Leder
Sundhedsvæsenet
skal hænge sammen
I dag kan Momentum blandt andet berette om nye europæiske tal, der viser, at danske patienter udskrives hurtigere fra
sygehuset end i næsten alle andre lande i Europa. Og Danmark er samtidig et af de lande, hvor liggetiden er faldet
mest i de seneste 10 år. Det er grundlæggende positivt og
udtryk for en bevidst dansk politik om et mere specialiseret
sundhedsvæsen, hvor patienterne behandles af højtuddannede specialister på sygehuse og derefter så hurtigt som
muligt overlader hospitalssengen til en anden patient.
Det giver fagligt vældig god mening. Det afgørende er, at
patienterne får en hurtig og kompetent behandling af sundhedspersonale, som har stor erfaring med at behandle netop
den sygdom, som den enkelte patient har. Det er også
økonomisk fornuftigt, fordi en overnatning i en hospitalsseng
er dyr for samfundet. Og vigtigst er det bedst for patienten,
fordi ingen har glæde af at blive på hospitalet længere, end
det er nødvendigt for deres behandling. Derefter er det både
fysisk og mentalt bedre for langt de fleste at komme hjem i
vante rammer og så småt genoptage hverdagen.
Forudsætningen for denne udvikling er, at der er et
velfungerende system til at samle borgeren op, når hun
udskrives fra sygehuset, så resultatet ikke er en genindlæggelse. Det stiller krav til kommunikationen ved udskrivning
mellem sygehuset, den praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje. Og de praktiserende læger og kommunerne skal kunne varetage mere behandling og pleje, end
det tidligere var nødvendigt.
På den front er der heldigvis også rigtig mange positive
takter. Kommunerne har både økonomisk og kompetencemæssigt oprustet markant på sundhedsområdet de seneste
år, og samarbejdet mellem de praktiserende læger og den
kommunale hjemmepleje er også mange steder godt. Det
bekræftes blandt andet af – som Momentum også skriver i
dag – at en tredjedel af kommunerne nu arbejder med såkaldte rammedelegationer, hvor en eller flere praktiserende
læger i kommunen har uddelegeret afgrænsede lægelige
opgaver til det kommunale personale.
Der er dog stadig eksempler på, at borgere udskrives
fra sygehuset, uden at de nødvendige aftaler og indsatser er på plads. Derfor ser vi i kommunerne meget frem
til den landsdækkende plan for en styrkelse af det nære
sundhedsvæsen, som er en del af økonomiaftalen med
regeringen og er på trapperne her til foråret. Planen skal
blandt andet gøre det tydeligere, hvilke patientgrupper der
skal håndteres hvor og af hvem. Samtidig skal det sikres, at
pengene følger opgaven, så der er de nødvendige kompetencer og kapaciteten til at løse flere sundhedsopgaver
i kommunerne. Planen for det nære sundhedsvæsen bør
være startskuddet til et endnu bedre samarbejde på tværs
af sektorer i sundhedsvæsenet. Dét er i den grad i patienternes interesse, men det er også både sundhedsfagligt og
økonomisk klogt.
Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL
MOMENTUM
14. FEBRUAR 2017. 9. ÅRGANG. 3. UDGAVE
UDGIVER: KL
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE
[email protected]
WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S
Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på
WWW.KL.DK/MOMENTUM
REDAKTØR: SØREN KUDAHL
REDAKTION: ANDERS EGEDAL/SØREN PEDER SØRENSEN
DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL’S TRYKKERI
ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE