en beskrivelse af KEAs strategi for kvalitet her
KVALITET PÅ KEA 2015 1 KVALITET PÅ KEA På KEA er målet om kvalitet og relevans i uddannelserne den grundlæggende præmis for det samlede arbejde. KEAs uddannelser skal skabe værdi for samfundet og for den enkelte dimittend. Det kræver, at de enkelte uddannelser på KEA har klare profiler med det rette faglige indhold og høje kvalitet i forhold til branchernes behov, de politiske prioriteringer samt de studerendes ønsker. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på KEA er, at de studerendes læring sættes i centrum. Kvalitet på KEA har fokus på både de kompetencer og færdigheder, som de studerende får med som et givent slutprodukt af undervisningen, og på de processer, der foregår i og omkring undervisningen. Kvaliteten udvikles og sikres derfor på alle niveauer af KEA. Kvalitet defineres som: Det arbejde, vi bevidst gør for at udvikle og sikre undervisningen og uddannelserne. KVALITETSKULTUR Kvalitetsarbejde er en fælles proces, der involverer og har udgangspunkt i KEAs ledelse, medarbejdere og studerende. Kvalitet skabes gennem kvalitetskulturen og indebærer, at alle i deres aktiviteter gør sig umage med at forbedre uddannelserne og undervisningen. Kvalitetskultur drejer sig også om at sætte konkrete mål for udviklingen af og rammerne om uddannelserne og at forfølge disse mål. På KEA skal de studerendes læring være i centrum, når disse mål fastsættes og indfries i det daglige arbejde. Det kræver en bevidst stillingtagen til, hvilke mål man ønsker at nå, samt implementering af et praksisnært kvalitetsbegreb, der kan og skal eksekveres af den enkelte medarbejder i hverdagen. En grundlæggende præmis for dette arbejde er, at der for alle KEAs medarbejdere, studerende og interessenter er en fælles forståelse af og gennemsigtighed om mål, midler og rammer for KEAs arbejde. KEAs kvalitetskultur kommer til udtryk på alle niveauer: I målet med uddannelsen samt indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. I det løbende arbejde med at forbedre uddannelserne, undervisningen og rammerne omkring dette. Igennem udvikling af nye uddannelser og uddannelseselementer. Igennem professionalisering af arbejdsgange, standarder og procedurer. I den løbende evaluering og opfølgning på de oplevede forhold og de tiltag, der sættes i værk. Kvalitetskultur er, når alle anerkender vigtigheden af at arbejde med kvaliteten og løbende tager hånd om de problemstillinger, de ser i hverdagen, som en integreret del af det daglige arbejde for studerende, undervisere, administrative funktioner og ledelser. Kvalitet på KEA er en holdning til arbejdet og dermed mere end blot en handling, der kan eksekveres halvårligt, når der foreligger nye tal eller evalueringer af medarbejdere og processer. Kvalitetsarbejdet handler om at bygge bro og skabe mening mellem kvalitetsmål, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: 2 Kvalitetsmål er fastsættelse af strategiske mål om reelle og konkrete forbedringer af kvalitetsarbejdet på KEA på et kvalificeret grundlag. Kvalitetsudvikling er nødvendig for, at KEA løbende udvikler sine mål og forbedrer sine ydelser gennem en effektuering af de fastsatte mål samt gennem skabelsen af en ægte kvalitetskultur. Dette indebærer en konkretisering, iværksættelse og løbende justering af KEAs kvalitetsarbejde samt den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere fra topledelse til den enkelte medarbejder. Kvalitetssikring er nødvendig for, at KEA kan dokumentere kvaliteten i KEAs ydelser internt og eksternt. Det vil omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer samt en sikker håndtering af den myndighedsopgave, KEA som offentlig institution varetager. KEA vil leve op til såvel interne som eksterne krav i forhold til lovgivning og KEAs udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt interne og eksterne interessenters behov for kvalificeret og reel information om KEAs uddannelser og virke i øvrigt. Der er tale om en løbende proces, hvor alle processer griber ind i og forudsætter hinanden – og ikke nødvendigvis i en fast rækkefølge. Det ene års arbejde griber ligeledes naturligt videre i det næste. På KEA nødvendiggør kvalitetsarbejde en fleksibilitet for hele tiden at kunne håndtere såvel de små som de store kvalitetsprocesser, og såvel de enkelte mål som deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed. ANSVAR OG ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET Ansvaret for kvalitet en fælles opgave på KEA, hvilket understøttes af en klar og entydig placering af kvalitetsopgaverne, så den enkelte medarbejder oplever en gennemsigtig kvalitetsorganisation, som de kan orientere sig i og rette henvendelse til, når de oplever konkrete kvalitetssvigt. Rektor har det overordnede ansvar for KEAs kvalitetspolitik, og for at udmøntningen sker via de rette enheder og på det rette ledelsesniveau i organisationen. Programcheferne har ansvar for gennemførsel, formidling og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelserne. Centerchefer og funktionschefer har ansvar for at udarbejde kvalitetspolitikker og procedurer for deres områder og at vejlede og supportere programområderne. KEA KVALITET står i centrum for KEAs kvalitetsarbejde. KEA KVALITET er KEAs tværgående funktion for kvalitetsarbejde og har ansvar for at understøtte KEAs målsætninger for kvalitetsarbejdet og det kvalitetsarbejde, der foregår lokalt. KEA KVALITET iværksætter og faciliterer derfor en række tværgående tiltag med det formål at kvalitetssikre og -udvikle KEAs uddannelser og rammerne herfor i forhold til de opstillede kvalitetsmål. En detaljeret beskrivelse af opgaver og ansvar fremgår af bilag 1 og i de enkelte evalueringskoncepter. MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE KEAs kvalitetsarbejde skal understøtte KEAs mission, vision og strategi om at udvikle og udbyde erhvervsakademi-, professionsbachelor- og deltidsuddannelser inden for området teknologi og business. Uddannelserne skal have dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau. 3 KEA har fastsat fem grundlæggende mål med kvalitetsarbejdet i delstrategien for KEA KVALITET. Målene understøtter KEAs overordnede strategi, og arbejdet med at nå målene skal til enhver tid kunne dokumenteres. KEAS STRATEGISKE MÅL 1 2 3 4 5 MÅL FOR KVALITETSARBEJDET Studerende i centrum KEA udvikler sin kvalitetskultur, så den er nærværende og transparent, og arbejder løbende med kvalitetssikring og udvikling af KEAs uddannelser, så de er attraktive og tydelige for de studerende, relevante for erhvervslivet og er baseret på den nyeste viden og med det rette indhold og niveau. Balance KEA arbejder strategisk og systematisk med kvalitet på alle niveauer og understøtter, at KEA lever op til både eksterne og interne krav med den rette balance i fagligt indhold og niveau og praksisnær didaktik og pædagogik. Fællesskab KEA sikrer ensartet fokus på kvalitet og fælles rammer og vilkår på tværs af alle KEAs uddannelser. Netværk KEA indgår i relevante netværk med ministerier, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer, der kan understøtte og kvalificere KEAs arbejde med kvalitetssikring og – udvikling af KEAs uddannelser og sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem. Ressourcer KEA udvikler nye attraktive uddannelser med høj kvalitet, der styrker KEAs samlede uddannelsesportefølje og bidrager til KEAs indtægtsgrundlag KEAs KVALITETSSIKRINGSSYSTEM Kvalitet kræver løbende opmærksomhed, omtanke og handling. På KEA foretages der løbende evalueringer af undervisning, studiemiljø, studieliv, introduktionsforløb, uddannelser, praktikforløb og dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. KEAs samlede kvalitetssikringssystem er vist på side 5. Figuren illustrerer kvalitetssystemets elementer og årshjul. KEA har herudover fastsat ti standarder for kvalitetsarbejdet på KEA for entydigt at definere grænseværdier for, hvornår der forekommer utilfredsstillende forhold, som der skal handles på. Standarderne indgår i alle relevante evalueringsprocesser, og der foretages løbende screeninger af evalueringerne, som tilgår programledelsen. KEAs overordnede kvalitetsstandarder er: 4 KEAs TI KVALITETSSTANDARDER Videngrundlag Antal undervisere inddraget i forskning- og udviklingsprojekter Andel af afsluttende eksamensprojekt, der udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet Indhold og niveau Vurdering af undervisningen Vurdering af organisering af den enkelte uddannelse Fastholdelse Gennemførelsestid Grad af internationalisering på uddannelserne Relevans Aftagers tilfredshed med praktikanter Beskæftigelsesgrad Relevans i forhold til ens job Se bilag 3 for yderligere beskrivelse af kvalitetsstandarderne og tilknyttede grænseværdier. Herudover foretages der en årlig en opsamling og selvevaluering ved hjælp af kvalitetsrapporten på hvert programområde. Her opgøres målene/grænseværdierne for kvalitetsstandarderne og en række øvrige indikatorer på de enkelte uddannelser. Kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for en drøftelse mellem programchef, uddannelseschefer, medarbejdere og KEA Kvalitet, og de formidles til både direktionen samt centerchefer. Kvalitetsrapporten skaber dermed rum for en struktureret refleksion, hvor formålet er at gøre status på året, der gik, samt give et evidensbaseret grundlag for videre udvikling. Den øverste ledelses orienteres om processen og de handlingsplaner, der udfærdiges på baggrund af det samlede forløb. Kvalitetsrapporten og selvevalueringen udvides hvert femte år med en ekstern evaluering, som betegnes ’programevaluering’. Her inddrages eksterne eksperter med relevant erfaring og viden med henblik på at kvalificere kvaliteten og relevansen af uddannelserne yderligere. 5 BILAG 1 ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET PÅ KEA På KEA er det et fælles ansvar at tage hånd om problemer, når de opstår, og et fælles ansvar at medvirke til at bevare og udbrede en proaktiv kvalitetskultur. For at sikre et effektivt arbejde med uddannelseskvalitet, hvor medarbejderne ved, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever kvalitetssvigt, er KEAs organisation beskrevet i forhold til kvalitetsopgaver og -ansvar. BESTYRELSEN Bestyrelsens ansvar og opgaver er defineret i KEAs vedtægter §§4-14. Bestyrelsen er bemyndiget til at ansætte og afskedige erhvervsakademiets rektor. Bestyrelsen er øverste ansvarlige for at fastsætte de strategiske rammer for udviklingen og driften af KEAs uddannelser og virke på uddannelsesområdet på kort og langt sigt. Bestyrelsen godkender det samlede budget for KEA efter forelæg fra rektor og indgår en udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som danner grundlag for udviklingen og driften af KEA. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger og kapacitet for institutionens uddannelser. REKTOR Rektors ansvar og opgaver er defineret i KEAs vedtægter § 15. Rektor er i sin drift af KEA ansvarlig overfor bestyrelsen og har dermed ansvar for, at uddannelserne og øvrige opgaver gennemføres i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og at det sker inden for rammerne af det budget som bestyrelsen har godkendt. Rektor har det overordnede ledelsesansvar i alle sager, herunder ansættelser og afskedigelser, godkendelser af uddannelser og udbud, samarbejdsrelationer og -aftaler i ind- og udland, forskning- og udviklingsarbejde samt kvalitetssikring af uddannelsesaktiviteter. DIREKTIONEN Direktionen på KEA omfatter rektor og ressourcedirektør. Direktionen er øverst ansvarlig for den daglige drift af institutionen i alle henseender. LEDELSESGRUPPEN Den samlede ledelsesgruppe omfatter rektor, ressourcedirektør, center- og programchefer samt funktionschefer og sekretariatschefen. Ledelsesgruppen er tilsammen ansvarlig for at koordinere beslutninger i relevante grænseflader i organisationen og sikre videndeling på tværs af KEA. FUNKTIONSCHEFER Funktionsenhederne omfatter it, bygninger, studieadministration og økonomi. Funktionscheferne refererer til ressourcedirektøren og har inden for deres område personaleog budgetansvar. 6 I kvalitetsarbejdet er funktionerne ansvarlige for at følge op på evalueringsresultater, som ligger inden for deres opgaveportefølje, fx it og fysiske faciliteter. Dette omfatter udarbejdelse af handlingsplaner, hvor det er nødvendigt. CENTERCHEFER Centrene omfatter KEA ERHVERV, KEA FORSKNING OG INNOVATION, KEA HR, KEA KVALITET og KEA GLOBAL & GUIDANCE. Centercheferne refererer til rektor. Centercheferne har inden for deres område personale- og budgetansvar. Centercheferne er derudover ansvarlige for, i overensstemmelse med KEAs strategi og målsætning, at fastsætte en strategi for centret område, at implementere de strategiske tiltag samt løbende og systematisk at evaluere centrets arbejde. Arbejdet sker ofte i samarbejde med et eller flere programområder. PROGRAMCHEFER Programområderne omfatter BYG, DESIGN, DIGITAL, TEKNIK og KOMPETENCE. Programcheferne refererer til rektor. Programchefen er overordnet personale- og budgetansvarlige på det pågældende programområde. Programchefen er derudover ansvarlig for gennemførsel, formidling af og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelsesniveau, herunder alle KEAs tværgående evalueringer og nøgletal. Som led i kvalitetsarbejdet er programchefen i samarbejde med uddannelsescheferne, ansvarlige for udarbejdelse og opfølgning på den årlige kvalitetsrapport. Programchefen har, efter delegation fra rektor, det strategiske ansvar for udvikling af nye udbud og/eller justering af eksisterende udbud. Arbejdet finder sted i samarbejde med uddannelseschef og kvalitetschef. UDDANNELSESCHEFER Uddannelsescheferne refererer til nærmeste programchef. Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen efter samråd med uddannelsescheferne. Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter. Daglig drift og kvalitetssikring af uddannelserne: Programchefen fastlægger ansvars- og opgavefordeling i forhold til den daglige drift og kvalitetssikring af programområdets uddannelser blandt uddannelsescheferne. Relationer til centre: Programchefen fastlægger ansvars- og opgavefordeling i samarbejdet med hvert af de fem centre og de tilhørende kvalitets- og driftsopgaver blandt uddannelsescheferne. Der er ikke uddannelseschefer på KEA KOMPETENCE. KVALITETSREPRÆSENTANTER (KEA KOMPETENCE) Kvalitetsrepræsentanter og fagkoordinatorer refererer til programchefen. 7 Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen . Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter. KVALITETSUDVALG Programcheferne skal nedsætte et eller flere kvalitetsudvalg på programområdet, som skal understøtte formidlingen og ejerskabet til kvalitetsarbejdet hos undervisere og studerende. Den relevante uddannelseschef skal indgå i udvalget og sikre en løbende kobling til programledelsen. UDDANNELSESUDVALG Uddannelsesudvalgenes rolle og opgave er defineret i KEA’s vedtægter kapitel 5 § 16. På KEA er der ifølge vedtægterne nedsat 6 uddannelsesudvalg, som dækker alle institutionens fuldtids- og deltidsuddannelser. For hvert udvalg er det i vedtægter defineret hvilke eksterne parter, der udpeger et medlem til udvalgene. To medlemmer udpeges blandt hhv. medarbejder og studerende på det relevante programområde. Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det relevante programområde mht. uddannelsernes kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Udvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser, udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til studieordninger inden for udvalgets område til rektors godkendelse. UNDERVISERNE Underviserne er til alle tider forpligtet til at tage ansvar for og medvirke til at sikre kvaliteten af KEAs uddannelsesaktiviteter. Underviserne er desuden forpligtet til at støtte op om og medvirke til at skabe en konstruktiv kvalitetskultur både i deres samspil med de studerende og kollegialt. Underviserne er repræsenteret i KEAs bestyrelse med to repræsentanter. De er også repræsenteret i de lokale samarbejdsudvalg (LSU), det centrale samarbejdsudvalg (CSU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Derudover er underviserne også repræsenteret i uddannelsesudvalgene. DE STUDERENDE De studerende er til alle tider ansvarlige for at indgå aktivt i kvalitetsarbejdet på deres uddannelse. Det vil sige, at de studerende konstruktivt deltager i de løbende evalueringer og dialog om aktiviteterne på og omkring deres uddannelse og studiemiljø. De studerende er repræsenteret i KEAs bestyrelse med to repræsentanter. De studerende har derudover mulighed for at organisere sig og derigennem yde indflydelse på KEA jf. vedtægter § 17. KEA støtter aktivt op om de studerendes organisering og aktiviteter via KEA GLOBAL & GUIDANCE. 8 BILAG 2 KEAS FEM FASTE EVALUERINGER FOR STUDIETIDEN PÅ KEA Fuldtidsuddannelser Deltidsuddannelser Introundersøgelsen Hvem Nye fuldtidsstuderende Hvornår Årligt ved studiestart i september Hvorfor Formålet med undersøgelsen er at få et billede af nye studerende – fx alder, køn og uddannelsesbaggrund. Resultaterne kombineres med fakta fra EASY. Evaluering af Studentertilfredshed (STU)/Brugertilfredshed (BTU) Hvem Alle studerende (STU) Alle studerende (BTU) Hvornår Årligt i oktober/november Årligt i oktober/november Hvorfor Undersøgelsen skal kvalitetssikre og –udvikle uddannelserne mhp. at løfte kvaliteten. Den fokuserer bl.a. på ledelse og organisering af uddannelsen, undervisning, socialt miljø, fysisk miljø, udstyr & materialer, egen indsats, eksamener & prøver. Undersøgelsen skal kvalitetssikre og –udvikle uddannelserne mhp. at løfte kvaliteten. Den fokuserer bl.a. på ledelse og organisering af uddannelsen, undervisning, socialt miljø, fysisk miljø, udstyr & materialer, egen indsats, eksamener & prøver. Undersøgelsen danner endvidere grundlag for gennemførsel af en Undervisningsmiljøvurdering (UMV) hvert 3. år. Undervisningsevaluering Hvem Alle studerende Alle studerende Hvornår Årligt i marts/april Løbende – ved afslutning af modul Hvorfor For den enkelte underviser er evalueringen et redskab til dialog med nærmeste leder, teamudvikling og et værktøj til selvrefleksion og udvikling af egen pædagogisk og didaktisk praksis. Herudover er undervisningsevalueringen et led i kvalitetssikringen af undervisningen og uddannelserne. For den enkelte underviser er evalueringen et redskab til dialog med nærmeste leder, teamudvikling og et værktøj til selvrefleksion og udvikling af egen pædagogisk og didaktisk praksis. Herudover er undervisningsevalueringen et led i kvalitetssikringen af undervisningen og uddannelserne. 9 Praktikevaluering Hvem Alle studerende samt praktikværter Hvornår Ved afslutning af praktikophold Hvorfor Formålet er at sikre en korrelation mellem uddannelsernes indhold og arbejdsmarkedskompetenceefterspørgsel samt udvikle uddannelserne efter kompetencebehovet Dimittendundersøgelse Hvem Alle dimittender fra den årgang, der blev færdige 1 år før undersøgelsen gennemføres Alle dimittender fra hele uddannelser bliver spurgt to gange Hvornår Hvert 3. år i november /december 1 gang årligt - ca. ½ og 1½ år efter dimission Hvorfor Undersøgelsen skal kvalitetssikre og –udvikle uddannelserne, herunder sikre at uddannelsernes indhold er i sync med arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel. Formålet med undersøgelsen er at få et billede af, hvordan de studerende bruger den tilegnede viden samt hvilken værdi uddannelsen giver – set både i forhold til dimittenden og virksomheden. Undersøgelse afdækker også eventuelle karriereløft og/eller barriere i forhold hertil. 10 BILAG 3 KEAS TI OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER Gennemførelse/ studieprogression Fastholdelse Organisering af uddannelse Undervisning Praksis i afsluttende eksamensprojekt Forsknings- og udviklingsprojekter Emne Indikator Værdi 20141 [ændret definition i forhold til 2014] Værdi 20151 Minimum 20 % Værdi 2016 Minimum 20 % Data Opfølgning Ansvar Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Programchef i samarbejde med F&ICK Andel af de studerendes afsluttende eksamensprojekt, der udarbejdes med afsæt i et konkret sam-arbejde med en virksomhed, inkl. egen virksomhed Minimum 68 % Minimum 70 % Minimum 70 % Opgøres årligt i forbindelse med nøgletalsrapporten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. De studerendes overordnede vurdering af undervisningen Minimum 55 på en skala fra 1 til 100 Minimum 60 på en skala fra 1 til 100 Minimum 60 på en skala fra 1 til 100 Opgøres årligt i forbindelse med STU/BTU Programområde og F&ICK drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport. Programområde og Erhverv drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport. Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport De studerendes overordnede vurdering af organisering af uddannelsen Minimum 50 på en skala fra 1 til 100 Minimum 55 på en skala fra 1 til 100 Minimum 60 på en skala fra 1 til 100 Opgøres årligt i forbindelse med STU/BTU Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Programchef Andel af studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen 1 år efter studiestart Minimum 65 % Minimum 66 % Minimum 67 % Programområde og Guidance drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitets-rapport Programchef i samarbejde med Guidance Gennemsnit for gennemførselstid Normeret tid +3 måneder Normeret tid +3 måneder Normeret tid +3 måneder Opgøres to gange om året i forbindelse med hhv. sommer- og vinteroptag. Opgøres samlet til udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Opgøres årligt i forbindelse med nøgletalsrapporten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Programchef Andel af fastansatte undervisere, der er samskabere i FoU-projekt inden for Frascatirammen Programchef i samarbejde med Erhverv Programchef 1 Standarderne for 2015 og 2016 er skærpet eller ændret definitorisk for nogle områder ift 2014 for at højne kravene til KEAs uddannelser på disse områder samt korrelere til minimumskrav og nye nationale definitioner anvendt i KEAs udviklingskontrakt for 2015-17 med Uddannelses- og Forskningsministeriet. 11 Internationalisering Minimum 9% Minimum 15 % Minimum 15 % Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Aftagernes tilfredshed med praktikanters faglighed Minimum 75 % er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ Minimum 75 % er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ Minimum 75 % er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ Opgøres to gange årligt i forbindelse med praktikevaluering. Opgøres samlet til nøgletalsrapporten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Ledighedsgrad blandt dimittender [ændret definition i forhold til 2014] Ledighedsgrad skal ligge på niveau eller under landsgennemsnit for samme uddannelse Ledighedsgrad skal ligge på niveau eller under landsgennemsnit for samme uddannelse Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser De studerendes overordnede vurdering af kobling mellem undervisning og job - Minimum 70 på en skala fra 1 til 100 Minimum 70 på en skala fra 1 til 100 Opgøres årligt i forbindelse med BTU Gælder kun deltidsuddannelser. Relevans af undervisning ift job Beskæftigelse Praktik Andel af studerende på udlandsophold/ international praktik i løbet af studietiden Programområde og Global drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Meget utilfredse praktiksteder kontaktes af praktikkoordinator. Samlet vurdering og forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg Samlet vurdering af ledigheden i forhold til fx relevant beskæftigelse samt forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg Behandles ifm. førstkommende kvalitetsrapport Programchef i samarbejde med Global Programchef i samarbejde med Erhverv Programchef Programchef 12
© Copyright 2024