1. No category

hus forbi
nr. 9 september 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Voksne
med
ADHD
hjemløse
oftere
i detentionen
udsatte lege og
sommercamp
kærligheden
brød mønstret
I
P
KO
køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette.
illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi.
hus forbi har intet med projektet illegal at gøre.
hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse
og socialt udsatte.
hus forbi må ikke sælges i togene.
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi
[email protected]
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
[email protected]
FORSIDEFOTO
Claus Sjödin
KORREKTUR
BRO Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, [email protected]
SALGSAFDELING
John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected]
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]
Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected]
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, [email protected]
LisseLotte M. Rasmussen, bogholder, tlf.5373 0499
[email protected]
Formand for Foreningen Hus Forbi
Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490
ANNONCER
Redaktionen, tlf. 5240 9079
Digitalsjasen
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere
kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være
udleveringssted af avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: [email protected]
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte
beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 90.000
LÆSERTAL 499.000 (4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 2.000
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 1. oktober 2015.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse
og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter
fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde
fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i
mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt
af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et
alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres
primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer.
Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
| leder |
Hverdagens udfordringer
Jeg håber, at alle læsere har haft en god ferie og er glade for at gense Hus
Forbis sælgere i gader og stræder – og selvfølgelig for at sidde med en ny Hus
Forbi mellem hænderne.
Der er sikkert også en del, som tænker: Kan hjemløse holde ferie?
Hvis man ser hjemløse som nogle prægtige mandfolk, der er fri for forpligtelser og er dus med himlens fugle ligesom som Morten Korchs ’Vagabonderne fra Bakkegården,’ så er livet vel en lang ferie, og naturen er jo gratis.
Man kan også betragte naturen som Erik Clausen i Cirkus Casablanca, hvor
han ser ud over markerne og med en morgensur mine konstaterer: ’Det er jo
ikke andet end prioriteter og pantebreve.’ Så er der også sat pris på den, og
med de nedskæringer, der har været i de sociale ydelser de senere år, er der
mange, som ikke kan være med.
Hvis du er vant til at udveksle erfaringer med kollegerne i kantinen, om
hvordan det var at holde ferie i Nice, Nepal eller New York efter at være kommet hjem, så er det en anden snak, der går, end når hjemløse og kontanthjælpsmodtagere taler om sommeren i varmestuen eller mens de venter på at
komme ind til en sagsbehandler på Jobcentret.
Men de kan heldigvis sagtens have gode og glade minder at udveksle.
1.200 mennesker oplevede denne sommer, at der er masser af dejlig gratis
natur til rådighed for alle i Danmark. På Landsforeningen af VæreSteders
Ferie Camp i Bøgeskov ved Fredericia var deltagerne tæt på naturen.
Der var familier, som kun havde det problem, at de var på kontanthjælp
og ikke kunne få mulighed for en anden ferie, og der var folk, som har mange
andre problemer at slås med. Der var også unge hjemløse med. Og der var
sikkert mange af de ADHD-børn, som vi har et tema om i denne avis.
Nu er de alle tilbage i en hverdag, hvor arbejdsgivere siger: ’Dig kan vi
ikke bruge,’ og hvor nogle af vore politikere pudser deres egen glorie ved at
sige: ’I er dovne.’
Lige før ferien var slut, var der til gengæld en gruppe, som tog imod med
åbne arme. Og det er måske de vigtigste, nemlig de unge. Hus Forbi-sælger
Ravn rapporterer på side 28 fra festivalen ’Byg For Fremtiden,’ som blev holdt
i august. En række faglige ungdomsorganisationer, som tæller gymnasieelever, lærlinge, elever og studerende stillede sammen med unge fra de hjemløses organisation, SAND, det gode spørgsmål: ’Hvordan kan så mange være
hjemløse og arbejdsløse, når der mangler både billige boliger og lærepladser?’
Det burde ikke kunne lade sig gøre. Hjælp dog de unge, der mangler en
uddannelse og lad dem bygge nogle billige boliger, som de hjemløse kan flytte
ind i. De unge viste, at politikere bør se sig i spejlet, når de siger ’du er doven.’
Det er deres svigt, som er årsag til miseren. Og arbejdsgiverne tager fejl, når
siger ’dig kan vi ikke bruge.’
Poul Struve Nielsen, redaktør.
vil du også støtte? Send en mail til [email protected]
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
2
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
| indhold |
8
16
Fokus på ADHD
Bøgeskov og masser af sjov
Ferie Camp er for socialt udsatte
på kontanthjælp eller med en
indkomst svarende dertil samt
deres børn. En uge i Bøgeskov
var den ferie, de fik i år. Men
sikken en ferie! Samtidig var
der Udsatte Lege. Hus Forbi var
med.
ADHD er en diagnose, som er så
udbredt, at det humoristisk omskrives til Alle Drenge Har Det.
John fik den som lille, og det
præger i høj grad hans voksenliv.
Nicolais ADHD udviklede sig
til paranoia i fængslet. Antallet
af unge, der får medicin mod
ADHD, er steget voldsomt i de
senere år. Tema i dette nummer.
20
22
Klar til hjemløse-VM
Kærligheden brød mønstret
Hollands kong Willem-Alexander
vil officielt åbne Homeless
World Cup på Museumspladsen
i Amsterdam lørdag morgen den
12. september. Både de danske
mænd og de danske kvinder er
med. Ikke kun landsholdet spiller.
Der er mange hjemløse og socialt
udsatte, som spiller mange
forskellige former for fodbold i
Danmark.
4 Misbrugsbehandling i København lægges om
7 Hjemløse oftere i detentionen
24 De helt unge ender på gaden
26 En trækfugl fortæller
28Unge hjælper hinanden
31 X-ord
32 Ny sælger
9
Emma Schmidt er 27 år og
tidligere hjemløs. For hende kom
vendepunktet, da hun forelskede
sig. Og hun blev bevidst om,
hvordan samfundet var skruet
sammen, og hvad hun kunne
gøre for at forbedre sin egen
situation som aktiv ungegruppen i de hjemløses organisation,
SAND.
“
Jeg savner bare en sød kæreste og vil gerne
have familie, inden jeg fylder 50. En kone
og fire unger. Børnene skulle give mig tryghed
og hjælpe mig. Og hvis de selv engang vil sælge Hus Forbi,
kan jeg forklare dem, hvordan man gør.
Hus Forbi-sælger John Frede Hansen
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 3
De fattigste kommer
Rumænske hjemløse er blandt de fattigste i Europa
af Poul Struve Nielsen
De rumænere, der kommer til
Skandinavien for at samle flasker,
tigge, sælge aviser og bo på gaden,
hører til blandt de allerfattigste i
Europa. De har ekstremt ringe levevilkår i de ludfattige landområder i Rumænien, som de stammer fra.
Det viser den første, store internationale undersøgelse af rumænske gademigranter i de skandinaviske hovedstæder. Undersøgelsen er gennemført af det norske
Fafo Forskningsinstitut med støtte
fra Rockwool Fonden.
I undersøgelsen har man spurgt
1.269 migranter om deres liv i Rumænien og deres aktuelle forhold
som hjemløse i enten København,
Oslo eller Stockholm, hvor de midlertidigt lever og bor.
Svært i København
De hjemløse gadearbejdere fra Rumænien, der kommer til Stockholm, skiller sig på mange planer
De rumænske migranter
oplever ifølge rapporten,
at politiet foretager ulovlige beslaglæggelser af
deres ejendele.
Det norske Fafo Forskningsinstitut
med støtte fra Rockwool Fonden
ud fra dem, der søger til henholdsvis København og Oslo.
Undersøgelsen viser en differentiering i gruppen mellem romaer og ikke-romaer. Romaerne hører generelt til blandt de absolut
svagest stillede. Rigtig mange af
dem søger til Stockholm.
Mens Stockholm tiltrækker
de mindst ressourcestærke, tiltrækker København de stærkeste. Forklaringen på denne forskel
er sandsynligvis, at København er
den af de tre hovedstæder, hvor
det er sværest at leve på gaden,
men hvor der samtidig er de bedste muligheder for indtjening.
Kritik af politi
I en artikel peger Berlingske således under overskriften ’Politiet
beskyldes for vold mod hjemløse’
på, at politiet i Danmark er mere
hårdhændet overfor udenlandske
hjemløse end i Norge og Sverige. I
artiklen fremhæves det, at kun en
af de interviewede i Stockholm og
en i Oslo har angivet, at de har oplevet vold fra politiets side, mens
det gælder hele 17 migranter svarende til fire procent i København.
Desuden oplever de rumænske
migranter ifølge rapporten, at politiet foretager ulovlige beslaglæggelser af deres ejendele. Chefen
for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, kalder det i Berlingske
’stærkt bekymrende,’ og hun siger,
at hverken Kirkens Korshær, som
driver mange varmestuer, hvor der
også kommer rumænske hjemløse, eller de ansvarlige politimyndigheder kan leve med, at politiet i en forskningsrapport af høj lødighed bliver udsat for så alvorlige
anklager.
- Vi lever i et retssamfund, siger hun til Berlingske.
Politiet afviser overfor Berlingske anklagerne om vold og ulovlige beslaglæggelser. |
I
P
KO
4
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
Alle har nyt
sælgerkort
Den 1. september er Hus Forbis
sælgerkort blevet
udskiftet, og det
ser ud som dette.
Fra samme dato
er gamle kort ikke
længere gyldige.
Misbrugsbehandling i
København lægges om
Socialudvalgets omlægning af kommunens
misbrugsbehandling møder kritik
af Poul Struve Nielsen
Københavns Kommune vil lægge
sin misbrugsbehandling om. Kommunen oplyser, at ambitionen er
at skabe et mere tidssvarende behandlingssystem, hvor københavnere med misbrug kan komme hurtigere i behandling og få en række
nye behandlingstilbud. Det skal
hjælpe flere borgere med at kvitte
eller reducere deres misbrug, forbedre deres livskvalitet og mindske
de skader, misbruget kan give.
Gadejuristen, som repræsenterer stofbrugere, kalder omlægningen en spareøvelse.
Ifølge kommunen har 7-8.000
- Det er først og fremmest en spareøvelse,
hvilket også fremgår
af sagens omfattende
akter.
Nanna Godtfredsen,
leder af Gadejuristen
københavnere et misbrug af heroin, kokain, hash eller andre stoffer, og cirka 19.000 københavnere har et misbrug af alkohol. Men
under halvdelen af stofbrugerne og kun 2.000 af københavnerne med et alkoholmisbrug er i dag
i behandling.
- Samtidig har misbrugsmønstret ændret sig de seneste år – fra
heroin mod mere hash og kokain. Derfor har Socialudvalget besluttet at lave grundlæggende om
på kommunens misbrugsbehandling, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Inddragelse
Kommunen oplyser endvidere, at
omlægningen er lavet på grundlag
af en omfattende inddragelse af
både brugere, medarbejdere, samarbejdsparter og interessenter på
området.
En af kommunens samarbejdspartnere, som også repræsenterer
en stor del af stofbrugerne, når der
er tvister mellem dem eller kommunen, føler dog ikke, at brugerne
er inddraget i tilstrækkelig grad.
- Det er først og fremmest en
spareøvelse, hvilket også fremgår
af sagens omfattende akter, siger
Nanna Godtfredsen, som er jurist
og leder af Gadejuristen.
Med omlægningen samler Socialudvalget en række af de små
enheder, der i dag findes på området, i ét behandlingscenter, der
får enheder i tre områder af byen. Samtidig gør man det lettere at
komme i behandling, oplyser kommunen. Nanna Godtfredsen mener
derimod, at der med omlægningen
er etableret en ordning, som deler
stofbrugerne op på en måde, der
ikke nødvendigvis er meningsfuld.
Man ser på, hvilket rusmiddel de
er afhængige af, i stedet for at se
på, hvad de rent faktisk er i stand
til som mennesker.
Opdeling
Hun understreger, at stofbrugere–
også de opioidafhængige – er lige
så forskellige som alle andre mennesker.
- Der er sygeplejersken med de
velfungerende børn, som har genoptaget stofbrug, og der er den
kaotiske stofbruger på gaden. De
tager det samme stof, men ellers
er de helt forskellige på alle måder, siger hun.
Nanna Godtfredsen mener desuden, at der diskrimineres, fordi
behandlingen deles op i en rehabiliteringssøjle og en substitutionssøjle. Hun frygter, at omlægningen kan være på kant med den
behandlingsgaranti, brugerne har
krav på ifølge Serviceloven, fordi
folk på substitutionsmedicin dermed får sværere ved at komme i
rehabilitering. Og at de får substitutionsmedicin er ingen hindring
for, at de kan gennemgå et rehabiliteringsforløb.
- Stofbrugere, som får substitutionsmedicin, kan gennemføre
en universitetsuddannelse, have
kørekort og i det hele taget leve et
almindeligt liv, siger hun. |
Illustration: Adam O.
Amnesty: Lovlig prostitution
direktør forlader
socialstyrelsen
LivaRehab: Prostituerede svigtes
Knud Aarup, der siden august 2012 har
været direktør for Socialstyrelsen, fratræder nu stillingen, skriver Altinget. 60-årige
Knud Aarup er uddannet cand.scient.pol.
fra Aarhus Universitet. Han kom til Socialstyrelsen fra en stilling som social- og
arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. Tidligere har han blandt andet været
ansat som administrationschef ved Det
Jyske Musikkonservatorium og som børneog ungedirektør i Horsens Kommune. Knud
Aarup er forfatter til bogen ‘Frivillighedens
Velfærdssamfund’, som udkom i slutningen
af 2010. Han foreslog en social værnepligt
for unge – fire måneder, hvor de unge hjælper til i sociale og offentlige institutioner.
Formålet var at give flere hænder til løsning
af de offentlige opgaver, for kun sådan kan
velfærdssamfundet overleve. Knud Aaarup
måtte dog erkende, at timingen var dårlig.
Bogen var skrevet før finanskrisen og
udkom, mens rigtig mange ‘varme’ hænder
blev arbejdsløse på grund af lavvande i de
kommunale kasser. |
af Poul Struve Nielsen
Amnestys internationale generalforsamling har i
august vedtaget en resolution, der skal beskytte
sexarbejdere mod overgreb, tvang og udnyttelse. Resolutionen opfordrer blandt andet til at
afkriminalisere prostitution.
Den danske organisation LivaRehab, som arbejder med at rehabilitere tidligere prostituerede,
kalder det trist at Amnesty dermed beskytter de
få stærke og ikke de mange, som tager skade af
at liv i prostitution.
På sin danske hjemmeside stiller Amnesty
nogle af de kritiske spørgsmål til sig selv:
Hvorfor vil I afkriminalisere sexarbejde/prostitution?
- Vores politik har som mål at beskytte sexarbejderes rettigheder. Vores og andres research
viser, at kriminalisering af sexarbejde øger sexarbejderes risiko for at blive udsat for overgreb
og forhindrer, at de får adgang til beskyttelse,
blandt andet sundhedsydelser.
Mener Amnesty, at det er en menneskeret at
købe sex?
- Nej – det er ikke en menneskeret at købe
sex. Vores politik handler ikke om sexkøbernes
rettigheder, men udelukkende om at beskytte de
mennesker, der sælger sex. Ved at afkriminalisere
sexarbejde ønsker vi at beskytte menneskerettighederne hos en meget marginaliseret og sårbar
gruppe – nemlig kvinder, mænd og transpersoner, der sælger sex, svarer Amnesty sig selv.
Prostitution giver ar på både krop og sjæl,
mener LivaRehab.
- Der er ikke tale om et frit valg, når det at
sælge sin krop er den eneste mulighed, man har
for at få råd til at sætte mad på bordet til sine
børn og sig selv. Det er en sidste udvej for de
fleste, siger Flora Ghosh, centerchef i LivaRehab.
- Derfor ærgrer det mig meget, at de prostituerede svigtes - og det af en NGO, der ellers
normalt forsvarer de udsattes rettigheder og ikke
de stærkes ret til at tjene penge på andre, tilføjer
hun. |
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 5
Mange bliver løsladt til usikker
Mangel på boliger har i årevis været et problem for folk, der bliver løsladt efter at have afsonet fængsel.
Tal fra Kriminalforsorgen viser, at der forsat er mange, der bliver løsladt uden at have en bolig
af Birgitte Rørdam
40 procent af de indsatte, der bliver prøveløsladt med tilsyn, har ikke egen bolig, når de bliver løsladt. Det viser en ny opgørelse, Kriminalforsorgen har lavet over 1.096 indsatte, der
blev prøveløsladt fra marts 2014 til udgangen
af december 2014. Ifølge opgørelsen bor 325 hos
forældre eller familie, 70 bor hos venner, 29 bor
på forsorgshjem eller på institution, mens 2 bor
på gaden.
Ifølge forsker Lars Benjaminsen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er det
bekymrende, at så mange personer mangler
egen bolig.
- Der er stadig alt for mange, der bliver løsladt til ustabile boligforhold, og selvom man ikke kan konkludere, at alle, der bor hos forælde,
er hjemløse, så kan det være problematisk, siger han og fortsætter:
- Problemet med at løslade folk til en bolig
hos familie eller venner er, at løsningen ofte ikke er holdbar. Den løsladte risikerer efter noget
tid alligevel at ende på gaden eller på et herberg. Derfor et det afgørende, at Kriminalforsorgen tilstræber, at der er en stabil og sikker
6
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
boligsituation for flest muligt, når de bliver løsladt, siger han.
Udsatte for at blive hjemløse
Også John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, er bekymret over situationen.
- Jeg har gennem tiden hørt utallige historier om, at folk har angivet, at de bor hos fami-
- Problemet med at løslade
folk til en bolig hos familie
eller venner er, at løsningen
ofte ikke er holdbar. Den
løsladte risikerer efter
noget tid alligevel at ende
på gaden eller på et herberg.
Forsker Lars Benjaminsen,
Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd
lie og venner uden reelt at bo der, da man ikke kan blive løsladt uden at have adgang til et
passende ophold. Men det er en dårlig løsning,
for så ved vi, at folk er mere udsatte for at blive hjemløse og begå ny kriminalitet, siger han
og understreger, at mange i forvejen er psykisk sårbare og derfor har særlig brug for stabile forhold for at kunne få en bedre tilværelse
op at stå.
- Manglen på boliger vender den tunge ende ned. Vi står med et strukturelt problem, for
der er ikke boliger, som er til at betale for folk
med en lav indtægt. Det kræver en særlig boligpolitisk indsats, hvis man skal sikre, at folk,
som bliver løsladt, kan få et sted at bo, vurderer han.
Ifølge specialkonsulent Hans Monrad
Graunbøl, Kriminalforsorgen, er de prøveløsladte typisk de bedst stillede socialt- og boligmæssigt blandt de løsladte. En opgørelse af boligsituationen for samtlige løsladte vil derfor
formentlig vise, at der er endnu flere, der bliver løsladt til gaden eller ikke har egen bolig.
En sådan opgørelse findes ikke i dag, men Kriminalforsorgen forventer at have en klar inden
udgangen af 2015. |
Hjemløse ender
oftere i detentionen
Faktisk må politiet kun køre folk til detentionen,
hvis der er en meget god grund
af Tine Sejbæk
adresse
fakta
om prøveløsladelse
Indsatte, der afsoner mindst 2 måneders
fængsel, bliver løsladt på prøve, når to
tredjedele af deres straf er afsonet.
En af betingelserne for prøveløsladelse er, at den dømte har adgang til et
passende ophold ved løsladelsen. Vurderingen af, hvad der er passende ophold
beror på et konkret skøn af den dømtes
samlede situation ved prøveløsladelsen.
I forbindelse med, at Hus Forbi i 2011
skrev om hjemløse, der ikke kunne prøveløslades, fordi de ikke havde passende
ophold, åbnede Kriminalforsorgen op for,
at der efter et konkret skøn kan ske prøveløsladelse til forsorgshjem og herberg–
dog ikke akutherberg.
Kriminalforsorgen finder, at det er
hensigtsmæssigt, at begrebet passende
ophold ikke tolkes for restriktivt, blandt
andet da prøveløsladte har mulighed for
fortsat støtte efter løsladelsen. Dette er
der ikke mulighed for ved løsladelse på
endt straf.
Hvis du har et godt job og en
god bolig, er der kun ringe risiko
for, at du har set en detention indefra. Er du derimod hjemløs eller socialt udsat, er sandsynligheden langt større.
I Danmark bruger politiet ofte
at køre folk i detentionen – nærmere betegnet sker det omkring
10.000 gange årligt. Det kan finde sted, når folk er fulde, besværlige, bliver anset for frække – eller hvis politiet af andre
grunde ikke ved, hvor man ellers
skal gøre af dem.
Men en anbringelse i en detention – populært kaldet fuldebrummen – skal opfylde nogle
bestemte kriterier.
- Ellers er frihedsberøvelsen
ikke lovlig, siger formand for den
retspolitiske forening Krim, advokat Claus Bonnez. Han henviser til FN’s Menneskerettighedskonvention, artikel fem.
- Politiet misbruger det ud
over alle grænser: Er du fræk,
kan du komme en tur i brummen. Men man må ikke bruge
det som en straf. Som udgangspunkt skal politiet faktisk tilbyde at køre folk hjem i stedet for
at køre dem i detentionen. Og er
der tale om en hjemløs, skal de
køre personen til et herberg eller
andet passende sted, før de vælger detentionen, siger han.
Det er jævnfør politiloven
kun lovligt at anbringe en person
i detentionen, når vedkommende
tilsidesætter den offentlige orden eller er så farlig for sig selv
og sine omgivelser, at der ikke er
andre muligheder. Og det er politiet, der her har bevisbyrden
og skal bevise, at en person rent
faktisk har tilsidesat den offentlige orden.
Forstyrrelse
Man må for eksempel ikke køre
folk i detentionen, fordi de rækker tunge ad politiet eller bruger
et voldsomt sprog. Man må heller ikke køre en uregerlig person
i detentionen, når vedkommende er faldet ned igen. Det må kun
ske som følge af en forstyrrelse
af den offentlige orden, der stadig finder sted. Ikke hvis man er
holdt op.
- Det er klart, at det ofte-
- Politiet har
en tradition for
at gå efter de mest
ringe stillede borgere.
Gratis at klage
Advokat Claus Bonnez, formand
for den retspolitiske forening
Krim
re er socialt udsatte og hjemløse, der oplever at blive kørt i detentionen. De opholder sig mere i det offentlige rum og har en
mere udsat livsstil. Jeg ville blive
forbavset over at høre om en direktør, der var havnet i detentionen, men ikke en hjemløs. Og
i Krim er det vores indtryk, at
mange hjemløse får en hårdhændet behandling af politiet. Politiet har en tradition for at gå efter de mest ringe stillede borgere. Men der skal faktisk være en
god grund til at frihedsberøve.
Ellers kan vores samfund udvikle sig til en politistat, siger Claus
Bonnez.
Man kan få erstatning
Der er ifølge Claus Bonnez årligt cirka 10.000 anbringelser i
danske detentioner og formentlig kun en lille håndfuld klager.
Hvad de færreste ved, er nemlig,
at man kan klage over en uretmæssig frihedsberøvelse i detentionen.
Når man har været en tur i
detentionen, skal man have en
klagevejledning fra politiet. Og
så kan man klage inden for fire uger efter, at man har modta-
HUS FORBI
get den vejledning. Ifølge Claus
Bonnez sker det dog sjældent, at
detentionsanbragte får en sådan
vejledning. De bliver blot lukket
ud af detentionen igen. Og dermed har de altså mulighed for at
klage i længere tid efter en anbringelse. For det er først fire
uger fra det tidspunkt, man får
vejledningen, at tiden begynder at tikke ned. En nat i detentionen kan godt indbringe et par
tusinde kroner i erstatning.
Men hvem har så lige råd til at
hyre en advokat for at få kradset
en erstatning ind – særligt hvis
man er hjemløs eller socialt udsat?
I følge Claus Bonnez er der ingen grund til den slags bekymring. For hvis det drejer sig om
frihedsberøvelse, er der ingen
økonomisk risiko ved at søge erstatning.
- Man kan i denne forbindelse
ikke blive pålagt at betale sagens
omkostninger. Heller ikke selvom man taber, forklarer Claus
Bonnez og siger, at hvis man ønsker hjælp til at klage, kan man
blot ringe til Landsforeningen
- Politiet misbruger
det ud over alle
grænser: Er du fræk,
kan du komme en tur
i brummen. Men man
må ikke bruge det
som en straf.
Advokat Claus Bonnez, formand
for den retspolitiske forening Krim
Krim på telefon 7022 2242. Så
går de videre med sagen og skriver til politiet. |
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 7
D
H
AD
Lille-John fik
konstateret
ADHD som
femårig, og det
har præget hans
liv i udtalt grad.
Piller og hash
bringer ham
øjeblikke af
ro – men hans
største drøm
er at få kæreste
og børn
8
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
Jeg savner en kæreste
af Tine Sejbæk
foto Mette Kramer Kristensen
H
vis jeg ikke har en kæreste, ryger
jeg den fede i stedet for. Jeg vil så
gerne have en sød kæreste, inden
jeg fylder 50, siger Lille-John, der
hedder sådan, fordi hans storebror hedder Store-John.
Hans borgerlige navn er John Frede Hansen. John har ADHD i svær grad – og der er er
uro i farvandet, når ’den røde ræv’ træder ind i
et lokale. Han taler uafbrudt, springer mellem
- Jeg var så urolig og aktiv, at
jeg nærmest kravlede op ad
væggene. Min mor var meget
lettet, når jeg endelig faldt i
søvn om aftenen. Hun kunne
ikke klare min energi.
emnerne i sin fortælling og kan ikke sidde stille. Selv kalder han sin diagnose HD eller bare
DAMP, som det hed i hans barndom.
Han blev født for 47 år siden, og allerede
som femårig fik han konstateret DAMP.
- Jeg var så urolig og aktiv, at jeg nærmest
kravlede op ad væggene. Min mor var meget
lettet, når jeg endelig faldt i søvn om aftenen.
Hun kunne ikke klare min energi. ’Pyha, John
sover,’ sagde hun. Min mor ligner mig forresten,
for hun har også DAMP, siger han.
John kom på børnehjem, hvor han mener,
han var, fra han var 8-16 år. Han kunne ikke
sidde stille i skolen og havde ’krudt i røven.’
En afgangseksamen fra folkeskolen har han aldrig fået. Og som han husker det, fik han allerede tilkendt førtidspension for sin ADHD, da han
var 16-17 år.
Han får stadig pension, men pengene bliver
udbetalt lidt ad gangen, så han ikke bruger dem
alle på en gang.
John springer i samtalens løb fra emne til
emne, og en del gange i interviewet gør han
status over sit liv ved at sige: ’Når jeg fylder 50,
har jeg været vinduespudser i 30 år, ikke været i seng med en kvinde i ni år og ikke drukket
bajere i seks år.’
Familie med børn
Som ung tilbragte John seks et halvt år på
Sundholm på Amager (et tilbud til socialt udsatte borgere, som lever i hjemløshed, afhængighed eller har psykiske problemer, red.). Han
har også frekventeret herberger, boet med ’narkomaner og ludere’ og sovet på gaden og på
togstationer. De sidste seks år har han haft sin
egen toværelses lejlighed på Nørrebro i København.
- Jeg savner bare en sød kæreste og vil gerne have familie, inden jeg fylder 50. En kone
og fire unger. Børnene skulle give mig tryghed
og hjælpe mig. Og hvis de selv engang vil sælge
Hus Forbi, kan jeg forklare dem, hvordan man
gør, siger John.
- Men jeg kan ikke finde en kone, for engang imellem kan jeg være irriterende. Jeg vil
bare have en dejlig familie at vågne op sammen
med. Så kan jeg følge børnene i vuggestue og
børnehave. Eller bare en dejlig kæreste at sidde
og se en film med i weekenden. Så ville jeg ikke
ryge hash.
Den kvinde, John søger, må gerne være rimeligt kontant.
- Jeg savner bare en sød
kæreste og vil gerne have
familie, inden jeg fylder 50. En
kone og fire unger.
Børnene skulle give mig
tryghed og hjælpe mig. Og hvis
de selv engang vil sælge
Hus Forbi, kan jeg forklare
dem, hvordan man gør.
- Hun må gerne sige ’Jeg gider ikke have,
at du ryger hash, når du er sammen med mig.
Og du skal ikke ryge hash sammen med mine
børn.’ Sådan kan jeg lide det. Jeg er også blevet
lidt træt af at ryge hash. Og så må hun godt være sådan en, der har bil, går på arbejde hver dag
og ikke går i seng med andre.
John er stoppet med at drikke alkohol; som
ung kunne det ellers godt blive til tre-fire flasker kirsebærvin på en dag. Han har samtidig
skåret ned på kokainen. Den gør ham også vred
og opfarende, og han får at vide, at han er meget sødere, når han ikke tager den. Men hash
ryger han stadig. Det gør ham rolig.
Hash
- Jeg er gammel hashoman og er vant til store mængder af hash. Når jeg kommer hjem og
er helt stresset, så rister jeg en fed. Jeg tænker,
at det er det samme som at elske med en dame.
Min rygebong kalder jeg for Lene Poulsen. Det
er min kvinde. Jeg er ked af, at jeg ikke har nogen rigtig kvinde.
Hvornår har du det godt?
- Når jeg har været på arbejde og har lavet
noget. Så tager jeg hjem og tager morgenkåbe
på. Og laver kaffe. Og derefter ryger jeg en fed.
Og SÅ slapper jeg af. Så holder jeg min kæft.
Men jeg vil hellere have kærlighed af en dame
og elske hende, når hun har lyst. Jeg vil hellere have én, der ligger ved siden af mig. Selvom
man har ADHD, har man også brug for kærlighed.
Med hensyn til kærester har det været op og
ned for John. Da han var 20 år, havde han i to
år et forhold til en 86-årig kvinde. De tog i biografen og i byen og lærte hinanden at kende.
- Hun lærte mig, hvad kærlighed er. ’Jeg håber, du har lært noget af det,’ sagde hun til mig,
da vi skiltes. Og siden dengang har jeg ikke haft
et rigtigt forhold. Men det vil jeg gerne nu.
John afslører i samtalens løb, at han faktisk
er forelsket i Lone fra Ryparken.
- Hun kysser skidegodt, og jeg vil gerne giftes med hende, siger han.

HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 9
D
H
AD
John forklarer, at hans ADHD betyder, at
han hurtigt bliver gal og kommer op at skændes med folk.
- Man er lidt anderledes. Når jeg kommer ud
på gaden, er der mange, der ikke kan lide mig.
Det gør mig hurtigt sur, fortæller han.
John har også været i fængsel for gæld, han
oparbejdede på grund af stoffer. Det var penge, han skyldte ’drengene,’ som han kalder dem.
Han måtte låne penge af kommunen for at betale tilbage. Og John rækker begge hænder op i
luften og forklarer, at fordi han fik betalt gælden til ’drengene,’ fik han ikke klippet sine
fingre af. Det kender han nemlig andre, der har
fået.
Som barn fik John piller mod ADHD på børnehjemmet. I hvert fald en periode, for de hjalp
vist ikke så godt, som han husker det.
Hygiejnekursus
- Da jeg var syv år, ville de putte mig på psykiatrisk afdeling. Men min mor sagde: ’Nej, prop
piller i ham i stedet for.’ Og så blev det sådan,
forklarer han.
10
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
Jeg vil hellere have én, der ligger ved
siden af mig. Selvom man har ADHD,
har man også brug for kærlighed.
I dag får John også medicin på grund af sin
diagnose. De piller, lægen udskriver, tager han
en gang imellem.
Han får også nogle lyserøde piller mod angst.
- Men dem spiser jeg ikke. Det tør jeg simpelthen ikke, for så tror jeg, at jeg kan flyve,
forklarer han.
Erhvervsmæssigt har John været selvstændig vinduespudser på deltid i 27 år. Hver 14.
dag tager han ud og pudser vinduer for blandt
andet nogle pizzeriaer og en frisør. Så giver de
ham pizza, og han bliver klippet. Han har også
de seneste fire år været Hus Forbi-sælger. Noget, der giver ham til lidt ekstra livets fornødenheder.
For tre år siden tog John et hygiejnekursus
på Teknisk Skole. Det er han meget stolt af at
have gennemført.
- Man skulle sidde stille otte timer om dagen i nogle dage, og det var hårdt arbejde. Meget hårdt! Og en del af tiden løb jeg da også
rundt i lokalet. Kurset handlede om, at man ikke må putte kød og grøntsager på samme skærebræt på grund af bakterier. Vi lærte også, at
hvis man har pillet næse, mens man står og laver mad, skal man altid vaske sine hænder.
Fred på landet
Hvordan havde dit liv set ud uden ADHD?
- Så havde jeg pudset vinduer syv dage om
ugen, havde haft kone og børn og ikke solgt
Hus Forbi.
Hvad ønsker du for dig selv?
- Udover en kæreste så er det fred på jorden, og at alle får det godt. Og så vil jeg gerne
have et dejligt sted at bo uden for mange urolige biler. Gerne ude i Frederikssund. Der er mere
fred på landet.
- Der vil jeg gerne bo med min kæreste. Så
skulle vi hygge os i vores lille have med fuglesang. Og hun skulle sige til mig: ’Det er okay,
du ryger en joint, men hvis du er sammen med
mig, ryger du ikke.’ Måske kunne vi få en
kæmpe have, for så kunne vi begge to være
der, og jeg kunne ryge min joint henne i hjørnet, funderer han. |
Hvad er ADHD?
ADHD (Attention-Deficit/
Hyperactivity Disorder) er en
gruppe kroniske tilstande, som begynder i barneårene og som nogle gange
strækker sig ind i voksenårene.
’Attention-deficit’ betyder, at barnet har besvær med at koncentrere sig
- altså ikke kan klare at samle sig om
det, som det skal gøre. 'Hyperactivity
disorder' betyder, at det drejer sig om
en tilstand præget af hyperaktivitet.
Barnet kan ikke holde sig i ro og kan
ikke kontrollere sin impulsivitet.
De problemer berører næsten alle
sider af livet. Børn og unge voksne
med ADHD kæmper ofte med dårligt
selvværd og dårlige sociale relationer.
De kan have svært ved at præstere i
skolen eller på arbejde.
Det menes, at tre til fem procent
af alle børn har ADHD. Symptomerne
ændrer sig med alderen, og de fleste
bliver eksempelvis mindre omkringfarende. Man regner derfor med, at det
kun er to til tre procent af den voksne
befolkning, der har ADHD. Til gengæld
er der øget risiko for at udvikle andre
psykiske sygdomme som personlighedsforstyrrelse eller misbrug.
adhd-behandlingen
boomer
Tal fra Apotekerforeningen viser,
at antallet af personer i behandling med ADHD-medicin i perioden
2005-2012 er seksdoblet – fra godt
6.000 personer i 2005 til 38.000
personer i 2012. Det svarer til en
gennemsnitlig årlig stigning på omkring 30 procent.
Salget af ADHD-medicin er
nidoblet siden 2005. Det svarer til
en stigning på omkring 40 procent
om året i gennemsnit i perioden
2005-2012. Der blev i 2012 i alt
brugt knap 16 millioner døgndoser
ADHD-medicin.
Kilde: Sundhed.dk
- Man er lidt anderledes. Når jeg kommer ud på gaden,
er der mange, der ikke kan lide mig. Det gør mig hurtigt sur.

HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 11
D
H
AD
Børns forbrug af ADHD-medicin
Antallet af børn og unge, der får medicinsk behandling for ADHD er steget voldsomt de seneste år.
Udviklingen bekymrer eksperter, for der er meget lidt viden om langtidseffekterne af medicineringen
af Helle Horskjær
Hyperaktive, impulsive og uopmærksomme børn og unge. ADHD
er den hurtigst voksende diagnose i nyere tid. Og antallet af børn
med diagnosen er eksploderet. Det
vækker bekymring hos Bjarne
Nielsen, formand for Pædagogisk
Psykologisk Forening, der organiserer skolepsykologerne.
- ADHD er ikke en sikker diagnose, en ADHD-diagnose bygger
på symptomer i adfærden. Og der
er stor forskel på, hvornår børnepsykiaterne stiller diagnosen. Det
er en vurdering fra den enkelte
psykiater, og hvis vi kigger på de
12
14 børnepsykiatriske afdelinger, vi
har i Danmark, er der stor forskel
på, hvor mange børn der får diagnosen. Jeg bryder mig ikke om den
usikkerhed, der er forbundet med
ADHD-diagnosen, og den forenkling, der tit sker, når man snakker
diagnose, siger han om boomet i
ADHD-diagnosen.
Der findes nemlig ikke nogen
enkelt test, røntgen eller scanning,
der kan slå diagnosen fast.
Langtidseffekt
Med diagnosen følger ofte også
medicinering. En ny analyse fra
Apotekerforeningen viser, at omkring 10.000 drenge under 15 år
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
bliver behandlet med amfetaminlignende medicin mod ADHD, og
det er tre gange så meget som i
2005. Sammenlignet med pigerne
under 15 år er drengene fire gange
oftere brugere af ADHD-medicin.
Salget af ADHD-medicin er nidoblet siden 2005, og det svarer til
en stigning på omkring 40 procent
om året i gennemsnit i perioden
2005-2012.
- Det er skrækkeligt og dybt
bekymrende. Vi kender alt for lidt
til langtidseffekten af medicinering. Vi ved ikke, hvad der sker
med børn på længere sigt, som får
medicinen i så stort et omfang, siger Bjarne Nielsen.
Speed på recept
Det er primært drenge mellem fem
og 19 år, der bruger ADHD-medicin. Hver 34 ud af 1.000 drenge
mellem 10 og 14 år bliver behandlet med ADHD-medicin. Det svarer
til hver 30. dreng.
Professor ved Nordic Cochrane
Centre, Peter Gøtzsche, som forsker i vores brug af medicin, synes
også, det er alarmerende, at forbruget af sådanne præparater er
eksploderet.
- Jeg er yderst betænkelig ved,
at man medicinerer disse børn. Det
er for nemt at stille en diagnose,
og efter min opfattelse sygeliggør
man mange børn, der ikke er syge,
Medicin
holder
ADHD-børn
i eget hjem
Illustration: Adam O.
er foruroligende
og som ikke burde behandles med
medicin. ADHD-medicin har samme effekter som amfetamin, og når
man udskriver medicinen, svarer
det til at give børn speed på recept,
siger Peter Gøtzsche.
Problemet er, at ingen kender
skadevirkningerne på lang sigt.
- Det er yderst problematisk, at
vi ikke har undersøgt, hvilke skadevirkninger – medicinen har for
børnenes helbred på længere sigt.
Det, vi ved, er, at mange narkotiske stoffer og også antipsykotika
kan give permanente hjerneskader,
og vi ved ikke, om ADHD-medicinen skader hjernen. Og det er bekymrende, fordi ethvert stof, der
påvirker hjernefunktionen, kan give ændringer i personligheden og
måske også langtidsskadevirkninger, siger Peter Gøtzche.
Medicinfri behandling
Han understreger, at hvert 10.
barn, der bliver behandlet med
ADHD-medicin udvikler en bipolar
lidelse. Det vil sige en manisk eller depressiv lidelse. To-tre procent
af den samlede danske befolkning
udvikler ifølge Depressionsforeningens hjemmeside en bipolar lidelse.
- Det er en meget alvorlig psykisk lidelse, der er karakteriseret
ved ofte udtalte, periodiske sving-
ADHD er en af de diagnoser,
der splitter fagkundskaben. Nogle
mener, at for mange får diagnosen,
og at alt for mange børn medicineres, Andre, blandt andet ADHdforeningen, ser positivt på brugen af
medicin.
Da dagbladet Information bragte
en artikel om, at andelen af unge,
som får medicin mod ADHD, er mere
end tredoblet fra 1998 til 2010, skrev
avisen således, at man i ADHDforeningen glæder sig over de nye
resultater - særligt fordi den stigende medicinering af børn med ADHD
er blevet kritiseret.
Artikel handlede om en rapport
fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. Rapporten viser, at den øgede
medicinering ser ud til at have bragt
antallet af anbringelse blandt børn
med ADHD ned.
Peter Fallesen, som er forsker hos
Rockwool Fondens Forskningsenhed,
siget til Information, at børn med
ADHD er overrepræsenteret i anbringelsessystemet, men forskerne har
fundet ud af, at øget medicinering
betyder færre anbringelser. Andelen
af børn og unge mellem seks og 17
år med ADHD, som bliver anbragt
uden for hjemmet, er faldet med
cirka 30 procent.
ninger i stemningslejet i såvel manisk som depressiv retning. Lidelsen bliver behandlet med antipsykotisk medicin. Så behandlingen af
børn med ADHD udvikler altså en
anden alvorlig sygdom hos en relativ stor del af dem, forklarer han.
Han undrer sig over, at mange
psykiatere tyer til medicinen, når
børn med ADHD skal behandles.
- Der er børnepsykiatere, som
stort set ikke bruger medicin til de
her hyperaktive børn og unge, og
det er da klart det mest hensigtsmæssige, siger Peter Gøtzsche.
Det er Bjarne Nielsen enig i.
- I England og i flere andre
vesteuropæiske lande anvender
man slet ikke ADHD-diagnosen i
den udstrækning, som vi kender
det. De laver en socialpædagogisk
indsats i stedet, og det er at foretrække. I nogle tilfælde kan medicinen være et supplement, men
det skal bestemt ikke være den dominerende behandling. Hvis man
skal hjælpe de her børn effektivt,
kræver det, at de mennesker, der
er omkring dem – forældre, pædagoger, lærere og andre - tager arbejdshandskerne på og samarbejder omkring barnets problematikker, siger Bjarne Nielsen. |
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 13

AHDH udviklede sig til paranoia i fængslet
D
H
AD
Nicolai blev ikke undersøgt og fik ikke hjælp i
fængslet, selvom han fik
angst. Efter at han blev
løsladt viste det sig, at
han lider af ADHD, og i
dag er han i behandling
14
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
af Birgitte Rørdam
foto Mette Kramer Kristensen
D
a jeg blev fængslet, vidste ingen, at jeg
havde ADHD, og jeg blev ikke undersøgt, selvom jeg bad om at tale med en
læge, fordi jeg reagerede meget voldsomt på at
være spærret inde og fik angstanfald. Det var
først efter, at jeg var ude af fængslet og en dag
tændte helt af hjemme, at jeg kom til psykiater
og fik hjælp, fortæller 26-årige Nicolai Munkberg Lundtoft.
Han har nu har været i ADHD-behandling i
fire år, lever et liv uden kriminalitet og forsøger at opbygge et stabilt familieliv med sin kæreste og deres tre børn.
Nicolai havde altid følt, at han var anderledes. Han farede ofte op over bagateller, og han
kunne ikke sidde stille og koncentrere sig. Han
følte sig også meget alene.
- Jeg havde ikke mange sejre hverken
blandt venner eller i skolen, siger han.
Den eneste, som kunne se, at der nok var
noget galt, var hans mor.
- Men hun var alene med ti børn og fem af
min søskende har psykiatriske diagnoser, så
det var ikke nemt for hende at kæmpe for os
alle, tilføjer Nicolai.
Da han var 14 år, blev han anbragt på en
ungdomspension. Han begyndte at ryge hash
og opdagede, at det gjorde ham rolig. I løbet af
kort tid røg han morgen og aften, og han blev
rodet ind i kriminalitet med tyveri og vold.
- Pludselig sad jeg i en lille
celle i 23 timer i døgnet uden
at se andre indsatte. Jeg fik
en voldsom angst, sov slet
ikke og fik mærkelige tanker.
Som 19-årig flyttede han derfra, kort efter
mødte han sin kæreste, og han var ikke mere
end 21 år, da han fik sit første barn.
Men Nicolais urolige sind fulgte med ham.
- Jeg var ved at uddanne mig til portør, men
blev smidt ud af praktikken, og så kunne jeg
ikke gøre uddannelsen færdig og anede ikke,
hvad jeg så skulle lave. Ikke længe efter endte jeg i fængsel, fordi jeg havde taget kvælertag
på en fyr, der havde skubbet til min søns barnevogn, og der begyndte jeg for alvor at få psykiske problemer.
Fik angst i cellen
Nicolai afsonede i et åbent fængsel, men han
blev låst inde i cellen om aftenen, og det gjorde
ham desperat. Normalt, når noget gik ham på,
reagerede han ved at gå og gå, men det kunne han ikke i sin lille celle. Han bad om at tale
med en læge, fordi han fik angst, men lægen
tilbød ham blot beroligende medicin, og det vil-
- Jeg kan stadig blive angst
pludselig, og uden grund, og
jeg skal gøre mig umage for at
reagere hensigtsmæssigt.
le han ikke have. I stedet blev han stadig mere
opfarende, og en dag hidsede han sig op og råbte af en fængselsbetjent. Så blev han anbragt i
isolation i en uge.
- Pludselig sad jeg i en lille celle i 23 timer
i døgnet uden at se andre indsatte. Jeg fik en
voldsom angst, sov slet ikke og fik mærkelige
tanker. Det var næsten som om, jeg blev psykotisk. Man bliver skør af at være låst inde i
så lille et kammer og helt afmægtig, når ingen
lytter til, at man har det dårligt.
Kort efter isolationen blev Nicolai Munkberg Lundtoft løsladt, men han var nu så dårlig, at han ikke kunne være sammen med andre mennesker. I månederne efter holdt han sig
inde. Han græd meget af tiden, vågnede med
mareridt, og han blev bange, når han hørte lyden af nøgler. Han troede konstant, at der var
folk efter ham. En dag gik han amok hjemme
og smadrede et bord, og det fik hans kæreste til
at kræve, at han søgte hjælp.
Efterveer fra fængslet
Nicolai Munkberg Lundtoft blev henvist til en
psykiater. Snart efter fik han diagnosen ADHD
og begyndte i medicinsk behandling samtidig
med, at han fortsatte med at gå til samtaler hos
psykiateren. Det var en stor lettelse for ham,
men han kæmper stadig med efterveer af den
paranoia, han fik i fængslet.
- Jeg kan stadig blive angst pludseligt og
uden grund, og jeg skal gøre mig umage for at
reagere hensigtsmæssigt. Men jeg er blevet mere rolig, og jeg har lært en metode til at putte mine tanker ned i skuffer, så jeg ikke behøves at reagere på dem alle. Jeg forsøger at tage
et problem af gangen, og på den måde kan jeg
bedre løse det, siger han.
I 2014 gjorde Nicolai Munkberg Lundtoft sin
uddannelse som portør færdig, og hans plan er
nu at videreuddanne sig til Falck-redder.
- I dag ved jeg, at jeg skal tænke mig om, inden jeg reagerer, og det lykkes for det meste.
Det betyder utrolig meget for min kæreste og
mine børn, at de ikke skal være bange for mig.
Jeg har selv haft en kaotisk opvækst, og jeg vil
så gerne kunne give mine børn en mere harmonisk start i livet, og det tror jeg nu er blevet
muligt.
Når Nicolai Munkberg Lundtoft ser tilbage
på sit fængselsophold, forstår han ikke, at han
ikke kom til en psykiater og fik hjælp, da han
tydeligvis var så opfarende, og det ærgrer ham.
- I fængslerne ved de, at rigtig mange indsatte har psykiske lidelser. Derfor er det underligt, at de ikke undersøgte mig, og jeg bad
endda om hjælp. Havde de fundet ud af, at jeg
havde ADHD, ville jeg have fået medicin, og jeg
ville måske have talt med en psykolog. Så var
jeg ikke endt i isolation, hvor jeg blev så dårlig,
og jeg ville have fået hjælp tidligere, og det er
dyrebar tid, jeg har spildt. |
Privat sag
at tage stoffer
I april 2016 holder FN det første narkotika-topmøde i næsten 20 år. FN’s Generalforsamling afholder en såkaldt særlig
session (UNGASS) udelukkende med narkotikaudfordringerne på dagsordenen.
Det er de internationale organisationer, de såkaldte NGO’er, begyndt at varme op til. En af de toneangivende organisationer på menneskerettighedsområdet,
Human Rights Watch, melder klart ud, at
det er en menneskeret at tage stoffer, og
at det derfor bør være tilladt i alle lande
at have narko på sig til eget forbrug.
Allerede på et forberedende møde i
maj forud for UNGASS var Human Rights
Watch klare i en officiel udtalelse:
'Stop kriminalisering af den personlige brug af narkotika og besiddelse af
stoffer til eget brug', hed det i udtalelsen.
Human Rights Watch anbefaler, at regeringer rundt om i verden i stedet bruger
en tilgang, der ikke bygger på strafferetlige sanktioner mod stofbrugere men på
øget folkesundhed.
I august skriver Maria McFarland Sásnchez-Morena, meddirektør for Human
Rights Watchs nationale program i USA,
at de nationale love, som kriminaliserer
stofbrug, er uforenelige med respekt for
menneskerettighederne og retten til at
have et privatliv.
’Ligesom enhver anden privat adfærd,
som nogle anskuer som umoralsk såsom
homoseksuel adfærd blandt voksne, er
der ingen legitim basis for kriminalisering af stofbrugere, skriver hun i en artikel på Human Rights Watchs hjemmeside. |
Samarbejde på tværs
Socialrådmand i Aarhus, Thomas Medom (SF), vil styrke det tværfaglige arbejde, så borgerne i sidste ende oplever
en mere koordineret og sammenhængende indsats.
- Vi skal være bedre til at arbejde
sammen med foreninger og virksomheder
blandt andet. Vi skal i højere grad møde
borgerne som partnere og være i stand til
at aktivere borgerens egne ressourcer og
drømme, fortæller Thomas Medom.
Rådmanden uddyber:
- Sociale Forhold og Beskæftigelse skal
være en nemmere og mere gennemskuelig organisation at navigere i. Det gælder
selvfølgelig for de borgere, der får støtte hos os, men det gælder også for samarbejdspartnere og medarbejdere. Jeg håber, at en ny organisering og nye måder
at samarbejde på. |
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 15
Bøgeskov og masser af sjov
Festlige feriedage og masser af sport for udsatte
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
D
Frederik fra Perron 4 i Randers stod på mål for Camptosserne. Her har han været lidt længere fremme på
banen i en offensiv satsning, og Camptosserne har scoret.
16
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
e to piger, som ligger ved siden af hinanden i græsset, fortæller, at de begge
har været på julemærkehjem. Men det
er ikke der, de kender hinanden fra. Venskabet er nyt. De har mødt hinanden i denne uge
på Ferie Camp som Landsforeningen af VæreSteder holder for socialt udsatte i Bøgeskov
ved Fredericia.
Den ene piges mor lægger ikke skjul på, at
var det ikke for lejren, så var familien blevet
hjemme i år.
Det er tredje gang, der er Ferie Camp. Vejret er absolut med deltagerne. Solen skinner,
det er varmt, og der er rigtig mange, som benytter sig af, at badestranden ligger få hundrede meter fra lejrpladsen på nogle af idrætspladsens fodboldbaner.
Andre baner bliver rent faktisk brugt til
fodbold, for sideløbende med campen er der
Udsatte Legene (UL), hvor socialt udsatte
voksne dyster i en lang række sportsdiscipliner.
Børnene kan også dyrke masser af idræt.
Der er for eksempel fodboldskole for børn og
unge. Men man behøver ikke være fodboldbarn for at have det sjovt. Der er også lejrbål
Der var både indianerkage og masser af fine aktiviteter for børnene.

og snobrød, bankospil, musik, kunst og håndarbejde.
- Der er ingen fra Bornholm, ellers samler
vi folk fra hele landet, fortæller sekretariatschef Cliff Kaltoft fra Landsforeningen af VæreSteder.
Møder mennesker
Han tilføjer, at der er rigtig mange af deltagerne, som ellers aldrig ville komme på ferie. Der
er folk med store problemer, og der er folk, som
kun har det problem, at de er på kontanthjælp.
- De første dage kan vi mærke, at folk nogle
gange tager lidt for meget medicin, fordi de er
nervøse, siger han og tilføjer:
- Her kommer mange, som har svært ved
at være sammen med andre. Men der er også
deltagere, som får meget ud af at møde andre
mennesker, som er begyndt at klare sig bedre.
De møder måske en, de kender, som er begyndt
på en uddannelse. Så kan det være, de tænker:
’Det kan jeg også!’
Cliff Kaltoft fortæller som eksempel, at stort
set alle, som kommer på det stoffri værested
De Frie Fugle i Kolding, tidligere er kommet på
Regnbuen i samme by, og det er et af de tungeste væresteder for stofbrugere.
- Hvis man skal slippe sine stoffer, skal man
vide, at der er noget på den anden side. Ellers
Abdi, som er Hus Forbi-sælger fra Silkeborg, var i almindelige korte jeans og bare tæer, da han stillede og
for Camptosserne. Modstandernes udstyr var lidt mere prof.
ville det da være dumt at droppe det, der får en
gennem dagen, siger han.
Men det er ikke et mål som sådan, at folk
skal flytte sig af at være på Ferie Camp. Det
handler om meget andet.
For eksempel de to nye veninder, som kommer ind på en andenplads i petanque for børn
og både kommer til børne-OL og på fodboldskole, eller drengen, som ikke har en far, men nu
har fået en voksenven. Og alle de andre venskaber, der bliver knyttet, og de mange gode
ting, som både og voksne kaster sig ud i, fordi
muligheden var der, og fordi de er på ferie! |
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 17
Høvdingen sat på plads af sine sønner
God blanding af leg og konkurrence ved Udsatte Legene
re med. Det er sværere med foldbold. Her er der stor forskel i niveauet. Men det er der også folk,
som ikke lader sig gå på af.
Vovemod
Holdet Camptosserne fortjener nok
en medalje for størst vovemod. I
en af deres kampe er modstanderne Solstrålen, som er et værested
for tidligere stofbrugere, som nu er
stoffri. De spiller i ens rødt tøj, og
alle har både støvler, strømper og
benskinner på. De kan tage bolden
ned og spille den hurtigt rundt, og
afslutningerne er oftest beherskede indersideafslutninger efter frispilninger.
Hos Camptosserne, som er en
sammenbragt flok fra hele landet,
spiller forsvarskrumtappen Abdi – Hus Forbi-sælger fra Silkeborg
– i almindelige korte jeans og bare
tæer. Som om den almindelige træningsstilstand – ja, der står stilstand – ikke er nok.
- Hvis der er nogen, der ser et
par lunger ligge her et sted, så er
det mine, råber en af spillerne på
holdet.
For ikke at tale om Frederik fra
Perron 4 i Randers, som står på mål.
Han må kunne komme i Guinness
Rekordbog, for der er næppe andre foldboldhold, som stiller med en
målmand, der har fået begge ben
amputeret. Frederik stiller til gengæld op med kørestol.
- Jeg kender stolen. Jeg ved,
hvad den kan tåle, siger han.
Det skal lige tilføjes, at han trods
sin defensive plads på banen faktisk står noteret for en scoring.
Heidi undviger med nød og næppe bolden og holder liv i holdets forhåbninger.
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Høvdingeboldholdet De Sammenbragte fra værestedet Borgercafeen
i Haderslev har noget at leve op til.
De er forsvarende mestre i høvdingebold ved Udsatte Legene.
Succesen har også ført til, at
Borgercafeen nu stiller med to hold.
Det andet er et rent kvindehold,
som hedder Tøserne. På holdet spiller blandt andet to gange Heidi, og
i den allerførste kamp kommer Tøserne op mod ingen andre end de
forsvarende mestre.
På mesterholdet spiller den ene
af Heidis to sønner, og således går
det til, at hun i rollen som høvding
bliver sat under massivt bombardement af sine egne børn.
Den anden Heidi har sin datter
på 11 med, og hun er med i turneringens suverænt bedste heppekor.
Lige lidt hjælper det. De sammenbragte vinder lokalopgøret.
- Det er luksus at være her. Alle
de ting, der er for børnene, og maden, som er rigtig god. Og der er al-
18
Sejrsjubel
Tøserne udfordrer de forsvarende mestre i høvdingebold, De Sammenbragte.
Begge hold er fra Borgercafeen i Kolding.
le de rare mennesker, fortæller den
anden Heidi fra Haderslev, som er
uddannet social- og sundhedsassistent og har været i aktivering på
Borgercafeen.
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
Som så mange andre familier ville Heidi ikke komme på ferie,
hvis det ikke var for Ferie Camp.
Den idrætsgren, der samler bredest, er petanque. Her kan alle væ-
Af andre sportsgrene kan nævnes skak, minibordtennis, bueskydning, bordfodbold, badminton,
dart, tennis og street basket.
Det største talent, som alle var i
besiddelse af, var evnen til at have
respekt for hinanden og bevare det
gode humør. Men når sandheden
skal frem, så steg humøret nogle
takter hos de to Heidier fra Haderslev og resten af Tøserne fra Borgercafeen, da de vandt deres anden
kamp i høvdingeboldturneringen.
Sejrsjubel skal der også være
plads til. |
Det er altid rart at blive nusset om, siger frisør Trine Birkerod.
Frisørsaloner holder lukket
Der skal nemlig være tid til at klippe i Bøgeskov
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Et par af de lokale frisørsaloner holdt lukket
for en dag i den sidste uge af skolernes sommerferie, hvor Familie Campen og Udsatte Legene fandt sted i Bøgeskov ved Fredericia.
I stedet klippede frisørmestrene Trine Birkerod og Birgit Poulsen og deres medarbejdere løs
på børn og voksne i et telt på lejren.
- Jeg føler, at jeg giver noget tilbage, siger
Trine Birkerod.
Hun har en god forretning, fortæller hun selv.
Men der skal også være plads til at gøre en ekstra indsats.
- Det er en glæde at sende en masse børn,
på 14 samt datteren på 17 og hendes jævnaldrende kæreste.
- Hvis vi ikke var taget afsted, havde vi bare været hjemme, og så var der ikke blevet så
mange aktiviteter, fortæller hun.
Tascha lægger vægt på, at børnene møder andre jævnaldrende, og hun ved, hvor meget det
betyder med lidt støtte – også i hverdagen. Efter en hård tid har hun nu selv fået overskud til
at være i praktik på fuld tid, og nu håber hun på
at få et løntilskudsjob. På spørgsmålet om, hvor
hun ellers bliver klippet, svarer hun:
- Der, hvor det er billigst.
Det morer frisør Trine Birkerod sig over. Hun
siger, at det jo også giver en stor selvtilfredshed
at se godt ud. Og fra frisørstolen nikker Tascha
bekræftende, da Trine siger:
- Og det er rart for de for de fleste at blive
nusset lidt om.
Frisøren tilføjer til sidst lige endnu en rigtig
god grund til, at hun tager sig en lukkedag til at
være i Bøgeskov:
- Og jeg er glad, når jeg går hjem. |
- Det er en glæde at sende en
masse børn, som ellers ikke var
kommet til frisør, i skole med
en ny frisure.
Trine Birkerod, frisørmester
som ellers ikke var kommet til frisør, i skole
med en ny frisure, siger hun.
Med frisører, idrætsinstruktører og andre er
der omkring 100 frivillige med på lejren. De 41
arbejder med klart definerede opgaver for selve
organisationen bag lejren, oplyser Cliff Kaltoft
fra Landsforeningen af VæreSteder.
Også voksne får håret i saksen. Tascha fra
Kolding fik invitationen til Ferie Camp gennem
jobcentret. Hun var også med sidste år, og med
på lejren har hun to hunde og tre børn, sønnen
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 19
Klar til hjemløse-VM
foto: Mette Kramer Kristensen
Lodtrækningen til det 13. VM i
fodbold for hjemløse, Homeless
World Cup i Holland, blev afholdt
i Amsterdam Arena, som er hjemsted for Hollands mest succesfulde
fodboldklub, Ajax Amsterdam.
Turneringen løber fra den 12.
til den 19. september. Mel Young,
som har den fine titel af præsident
for Homeless World Cup, stod for
lodtrækningen, som fordelte de
mandlige hjemløselandshold i otte og de kvindelige landshold i to
puljer til de indledende runder.
Se nedenfor, hvem de danske
hold er kommet i puljer med.
Den verdensomspændende turnering blev afholdt første gang i
2001. Den internationale sammenslutning af hjemløseaviser, INSP,
som Hus Forbi også er medlem af,
har stærke bånd til hjemløse-VM,
som er en unik og banebrydende
social bevægelse, som bruger fodbold til at inspirere hjemløse til at
ændre deres eget liv.
94 procent af deltagerne i et
hjemløse-VM i fodbold har givet
udtryk for, at det har haft en positiv indvirkning på dem at være
med. |
Holdet fra den aarhusianske Omboldklub ASS, hvor det er to af spillerne, som selv er formand og næstformand.
20
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
Artiklen er fra den internationale sammenslutning af gadeavisers (INSP’s)
nyhedsservice.
herrer
kvinder
Gruppe F
| Portugal
| Irland
| Danmark
| Ukraine
| Schweiz
| Grenada
Gruppe B
| USA
| England
| Chile
| Mexico
| Danmark
| Indien
| Egypten
| Finland
Kongen
åbner VM
Ombold er ikke kun landsholdet. Her spilles der om de åbne københavnske mesterskaber.
Mere end landsholdet
af Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Ombold, organisationen bag
hjemløselandsholdet, blev skabt,
da fodboldprojektet blev for stort
til Hus Forbi, som ellers i første
omgang havde stået for det. Hus
Forbi har tidligere berettet, at der
nu starter en national turnering,
Asfalt-ligaen.
I forvejen holdes der er en del
landsdækkende turneringer, og
de lokale mesterskaber er åbne for
hold fra andre landsdele. Således
deltog også ASS - Aarhus Street
Soccer – i de åbne københavnske
mesterskaber.
Udbredelsen har en positiv indvirkning på socialt udsattes helbred. Forskningsresultater fra
Center for Holdspil og Sundhed
ved Københavns Universitet viser
således, at det forbedrer hjemløse og socialt udsatte mænds sundhedstilstand, når de dyrker idræt.
Hjemløse og socialt udsatte
spiller også masser af andre former for foldbold. Både almindelig 11-mands, syvmands og femmands. Ved Udsatte Legene i Fredericia blev der således spillet
femmandsfoldbold på græs efter
regler, som er nøjagtig, som vi ellers kender dem. Banen er bare lidt
mindre.
Der er turneringer i almindelig
fodbold for væresteder med hjemløse og socialt udsatte som spillere,
og i Horsens vandt holdet fra Kirkens Korshærs varmestue deres
firmafodboldrække sidste år.
Men tilbage til Omboldens verden. Nogle af holdene her repræ-
senterer væresteder, behandlingscentre, varmestuer eller herberger.
For eksempel har Kirkens Korshærs herberg i Benediktsgade i
Odense haft holdet FC Benedikt.
Andre hold er fra klubber som for
eksempel ASS, hvor to af spillerne, Topper og Viggo, er formand og
næstformand.
De spiller gadefodbold
Hverken reglerne eller banen ved
hjemløse-VM er de samme, som vi
kender fra DBU’s foldboldrækker.
Det er et VM for hjemløse i gadefoldbold, der afholdes. Underlaget
er hårdt, ofte asfalt, målet er lille,
og kun målmanden må være i målfeltet. Han må til gengæld ikke bevæge sig ud af feltet. Der er fire
mand på banen for hvert hold. |
Den hollandske kong WillemAlexander vil officielt åbne
Homeless World Cup på
Museumspladsen i Amsterdam lørdag morgen den 12.
september. Efter åbningen vil
han se nogle af de indledende
kampe, blandt andet de hollandske kvinder mod Argentina
og de hollandske mænd mod
Nordirland, skriver organisationen Homeless World Cup i en
pressemeddelelse.
Mere end 500 spillere i 64
hold vil repræsentere deres
lande i turneringen. Deltagerne
er lige så forskellige som alle
andre mennesker, men mange
har oplevet hjemløshed, fattigdom og social udstødelse.
Nogle er afhængige af stoffer,
nogle har psykiske problemer,
og de fleste er også i økonomiske vanskeligheder.
En fond, der hedder Life
Goals Foundation og hjælper
socialt udsatte mennesker med
at kunne dyrke idræt, er værter for Homeless World Cup i
samarbejde med Frelsens Hær,
Amsterdam Byråd og selvfølgelig organisationen Homeless
World Cup.
- Når kongen deltager i
åbningsceremonien, så viser
det, at sport for denne sårbare
målgruppe bliver taget mere
og mere alvorligt, siger Arne
de Groote, som er direktør for
Life Goals Foundation.
Kærlighed og Ombold. Formanden for
ASS, Topper, er med kæresten til de
åbne mesterskaber i København.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 21
ungeunge
Emma Schmidt
har bogstaveligt
talt lært at tage
tyren ved hornene og få styr
på tilværelsen.
Her gør hun det
i mere overført
betydning i forbindelse med en
aktivitet under
Udsatte Legene
2015.
Kærligheden
brød mønstret
Emma Schmidt er 27
år og tidligere hjemløs.
Hun har oplevet, hvad
en dårlig opvækst og
et usundt netværk kan
drive en person ud i.
For hende kom vendepunktet, da hun forelskede sig
22
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
af Jeppe Tholstrup Bach
og Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
e
n munter latter fylder lokalet. Emma
Schmidt er blevet bedt om at begynde
med at fortælle noget om sig selv.
- Det er sgu da et stort spørgsmål,
griner hun.
På trods af det store åbne spørgsmål tager
hun en mere alvorlig mine på og får indsnævret
sit svar til det liv, hun lever i dag, modsat hendes tidligere liv som ung hjemløs.
- I dag har jeg fået vendt bøtten. Jeg er i
praktik på et forsorgshjemet Overmarksgården i Kolding. Det er en jobprøvning. Formålet
er, at jeg skal op på 37 timer. Jeg er på lige omkring 20-25 timer nu, fortæller Emma.
Hendes liv i dag er en meget stor kontrast til
hendes liv som hjemløs.
- Dengang var jeg fuldstændig ligeglad med
alt. Det vigtigste for mig var at slukke for følelser og tanker, og det gjorde jeg så gennem
alkohol og stoffer. Det bevirkede, at man traf
nogle dårlige beslutninger, som gjorde, at jeg
blev hjemløs, fortæller Emma Schmidt.
Hun fik mere struktur på sit liv, da hun
fandt en kæreste og kom i et forhold, der gav
mening. Samtidig lærte hun mere om både sig
selv og samfundet ved at være aktiv i Ungegruppen i de hjemløses organisation, SAND.
I august måned var hun en enkelt dag til
Udsatte Legene. Sammen med Folkemødet på
Bornholm i juni, hvor hun var aktiv i SANDs og
Hus Forbis fælles aktionsgruppe, har de været
de sidste ture med kliken, hvor hun har nydt at
været med venner og støtter fra SAND. Nu er
hun klar til at stå på egne ben.
en seng og så ’bedøve’ mig selv. Det kræver et
vanvittigt stort overskud at komme ud af det,
siger hun.
Svær opvækst
Hendes problemer, der endte med at drive hende ud i misbrug og hjemløshed, kom ikke pludseligt, men blev opbygget gennem en svær
barndom. Emma Schmidt kom som otteårig
til Danmark fra Sydafrika sammen med sin
far. Han havde svært ved at passe ind i Danmark, og det gjorde, at hun ikke fik lært de basale ting om følelser og at begå sig med andre.
Mobning stod dagligt på skemaet, og her begyndte det at gå skævt.
- Jeg var meget alene og skulle hurtigt blive
voksen. Jeg passede bare aldrig ind, og de første fem år, hvor jeg blev mobbet så meget, som
jeg gjorde, betød, at jeg bare blev ude i kanterne og havde det fint med det. Men det gjorde
også, at jeg identificerede mig mere med dem,
der ikke passede ind, og det er jo som oftest
dem, der lever det lidt mere brogede liv, fortæller hun.
En kærlig redningskrans
Venner til alle misbrug
forelsket. Jeg indså pludseligt, at hvis jeg ville
noget med børn, hus og de her ting, så kunne
jeg ikke fortsætte dette mønster, så der stoppede jeg det. Et håb om fremtid og kærlighed
gjorde, at jeg kunne sætte foden ned for mig
selv, fortæller hun, mens hun smågriner af sin
klichéprægede redningskrans.
Siden da har hun vendt sit liv på hovedet og
har nu egen lejlighed og er i praktik på et forsorgshjem. Hun bruger i dag sine kræfter på at
hjælpe personer, der er i samme situation, som
hun selv befandt sig i under sit turbulente periode i livet. Med den indsigt i livet som misbruger og hjemløs, som hun har, er der mange
ting, som hun gerne vil have ændret ved hjemløseindsatsen. Specielt på uddannelsesfronten
kan der gøres meget, mener Emma Schmidt.
- Motivationen skal findes i det enkelte individ og ikke i monetære ydelser. Hvis man
gav de unge den tid, de har brug for, til at finde
Da Emma Schmidt var 13 år, begyndte hun at
ryge hash, og derfra eskalerede det. I hendes
omgangskreds havde hun en ven til hvert specifikt misbrug; en til alkohol, en, hun røg hash
med, og en anden, som hun tog alle mulige andre stoffer med. Sådan fortsatte det i en år-
- Jeg indså, at jeg har nogle
kompetencer, som jeg kan bruge
på sigt. Det har givet mig en
værdi. Da jeg startede i SAND,
havde jeg ingen værdi.
række, til hun pludselig stod uden hjem. Her
måtte Emma Schmidt ty til sofasurfing, hvor
man overnatter hos dem, der tilfældigvis har
en ledig soveplads til en.
- Det var noget med at finde ud af, hvor jeg
er mindst til besvær. For det første var det at
finde ud af, hvornår skal jeg tage afsted herfra? Har personen nogen aftaler, som gør, at
jeg ikke kan være her så længe? Skal jeg tage mine ting med? Hvis jeg ikke havde penge til mad, så skulle jeg ud om aftenen og finde det mad, som supermarkederne havde smidt
ud. Derudover handlede det mest om at drikke
mig fuld, så jeg ikke kom til at tænke for meget over tingene.
Det destruktive mønster bragte også psykiske byrder med sig. At hun ikke vidste, hvad
der skulle ske med hende dagen efter, gjorde at
hun heller ikke havde en lysere fremtid i syne.
- Jeg var slet ikke i stand til at tænke på
fremtiden, uddannelse, arbejde. Jeg kunne ikke tænke på andet end her og nu, samtidigt med at jeg havde det så vanvittigt elendigt, at jeg overhovedet ikke kunne se fremad.
Den eneste intention, jeg havde, var at finde
Det store overskud kom gennem kærligheden. I august 2014 kom det vigtige skub, der fik
Emma Schmidt til at indse, at der skulle gøres
noget ved hendes måde at leve på.
- Det lyder så kliché, men jeg blev smadder-
- Hvis man gav dem den tid,
de har brug for, til at finde ud
af, hvad de vil, uden at sige til
dem, at de er nogle tabere, så
tror jeg, vi kan komme længere.
Nogle mennesker er bare ikke
lige så hurtige til at finde ud af,
hvad de vil.
ud af, hvad de vil, uden at sige til dem, at de er
nogle tabere, så tror jeg, vi kan komme længere. Nogle mennesker er bare ikke lige så hurtige til at finde ud af, hvad de vil.
Organisatorisk arbejde
Emma har været meget aktiv i Ungegruppen i
de hjemløses organisation, SAND.
- Det har været et trinbræt, som bragte mig
på vej og gav mig lyst til at gøre noget andet.
Jeg kunne se, at andre var i samme situation,
og det betød, at jeg kunne se mig selv, og jeg
erkendte, at jeg ville noget andet med mit liv
end det, jeg var på det tidspunkt. Det fik jeg
også opbakning fra SAND til at gøre, siger hun.
SAND er ikke en organisation, der kommer
med en masse pædagoger og socialrådgivere
og fortæller folk, hvad de skal gøre. Det er de
hjemløses egen organisation, og der har Emma
især fået et stort udbytte af at arbejde politisk
med de samme problemer, som hun og en række andre unge har.
- Det har givet mig en forståelse for, hvordan samfundet fungerer, og hvordan jeg kan
få hjælp til at få løst de problemer, jeg har, siger hun.
Arbejdet i SANDs ungegruppe har også givet hende meget selvtillid.
- Jeg indså, at jeg har nogle kompetencer,
som jeg kan bruge på sigt. Det har givet mig en
værdi. Da jeg startede i SAND, havde jeg ingen
værdi.
Emma er stoppet i SAND nu.
- Men netværket betyder noget. Jeg vil altid holde af de mennesker, jeg kender derfra. De vi altid være en del af mit lov. Men det
er vigtigt for mig at bryde med det der med at
være socialt udsat Jeg skal videre.
Emma Schmidts dedikerede indsats mod
misbrug og hjemløshed fortsætter med hendes målsætning om at hjælpe så mange personer som fysisk muligt. Praktikjobbet på Overmarksgården er en god start. |
På den sidste tur med
kliken. Emma
er i forgrunden
sammen med
SAND-folkene
på Ferie Camp.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 23
ungeunge
Hjemløsetælling på vej
I løbet af september offentliggøres den
næste rapport om hjemløshed i Danmark, også
kaldet hjemløsetællingen, af Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Den seneste rapport fra 2013 beskrev en
fortsat stigning i det samlede antal af hjemløse
borgere, fra 5.290 i 2011 til 5.820 i 2013. Det
var især i de københavnske omegnskommuner,
at hjemløsheden var steget. Hovedårsagen til
stigningen var mangel på boliger.
Kortlægningen viser også, at antallet af
hjemløse unge og antallet af hjemløse borgere
med psykisk sygdom fortsat stiger. Hver femte
hjemløs er et ungt menneske mellem 18 og
24 år, og næsten halvdelen af alle hjemløse
borgere har en psykisk sygdom.
Hus Forbi tør godt uden at at have set
rapporten tage et gæt på hovedkonklusionen
af hjemløsetællingen ud fra det, vi har set på
gader og andre steder, hvor hjemløse færdes
de sidste to år: Der bliver ved at komme flere
hjemløse. Og der bliver ved at være flere unge
hjemløse. De politiske tiltag, der har til formål
at piske folk fra stadigt lavere sociale ydelser
til at tage job, virker kun negativt på socialt
udsatte mennesker.
Her har vi i samarbejde med elever på
journalistlinjen på Vallekilde Højskole set på
de unge hjemløses situation. Herberger og
varmestuer i Sønderjylland og på landsplan
melder om flere hjemløse. Men der er også positive historie om unge mennesker, der kommer
videre i livet.
Medlemmer af Ungegruppen i de hjemløses organisation, SAND, lytter opmærksomt til en debat under folkemødet på Bornholm. Der bliver flere af dem - af de
unge hjemløse altså.
De helt
unge ender
på gaden
I Sønderborg har herberget
Alberta for første gang oplevet unge under 20 år, der
overnatter. Forstanderen
giver kontanthjælpsreformen
skylden
af Pernille Mohr Nielsen
og Lars Due Sørensen
Det er ikke kun i de største byer, at antallet af unge hjemløse er vokset det sene-
24
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
ste år. I Sydjylland er tallet eksploderet. Og
de hjemløse er ikke bare unge, de er meget
unge. Det viser Hus Forbis undersøgelser
af forholdene i grænselandet.
På herberget Overmarksgården i Kolding
er der 20 procent flere unge under 30 år, der
overnatter, og på Skjoldbo i Esbjerg er tallet steget med 37 procent. Værst står det til
i Sønderborg. Her er antallet af unge under
25 år, der sover på herberget Alberta, steget
med cirka 50 procent fra 2013 til 2014:
- Det mest skræmmende er, at vi for
første gang nogensinde har oplevet to un-
hus forbi
ge under 20 år blandt gæsterne
på Alberta, siger Niels Ole Bennedsen, som er socialdemokratisk formand for socialudvalget i
Sønderborg.
Han vil ikke pege på årsagen,
men han understreger, at der skal
mere fokus på de unge hjemløse.
- Vi skal hjælpe de unge tidligere – før de bliver hjemløse. For
halvandet år siden ansatte vi to
medarbejdere til at hjælpe unge,
der havde problemer med at betale deres husleje, fortæller Niels
Ole Bennedsen.
Forstander på herberget Alberta i Sønderborg, Britt GaarnLarsen, giver kontanthjælpsreformen skylden for den kraftige
stigning:
- Mange af de unge, der bliver
erklæret uddannelsesparate, er
på ingen måde i stand til at tage
en uddannelse.
De svage rammes hårdest
Reformen indebærer blandt andet, at de unge får nedsat deres
kontanthjælp til SU-niveau, hvis
kommunen skønner, at de er klar
til at gå i gang med en uddannelse.
- Mange af de unge, jeg møder, er ikke i stand til at tage
en uddannelse. De har brug for
- Mange af de unge,
der bliver erklæret uddannelsesparate, er på
ingen måde i stand til
at tage en uddannelse.
Britt Gaarn-Larsen, forstander på
herberget Alberta i Sønderborg
hjælp til mange ting, siger Britt
Gaarn-Larsen.
Den gensidige forsørgerpligt
er også et af de punkter i reformen, som har været med til at
skabe hjemløshed blandt de unge. Her har forstanderen oplevet,
at unge par har været tvunget til
at flytte fra hinanden på grund
af de nye regler.
De unge, der ender på herberget Alberta, har ikke kun de økonomiske problemer at slås med.
Mange af dem kæmper også med
et alkoholmisbrug, stofmisbrug,
psykiske lidelser eller er ude i kriminalitet.
Britt Gaarn-Larsen mener, at
det er nødvendigt, at kommunen bruger flere ressourcer på
at hjælpe de unge, før de bliver
hjemløse. Kommunen skal først
og fremmest revurdere, hvilke
unge der er uddannelsesparate,
og hvilke der ikke er.
Alberta hjælper de unge
De unge kommer fra forskellige
- Det mest skræmmende er, at vi for
første gang nogensinde har oplevet to unge
under 20 år blandt
gæsterne på Alberta.
Niels Ole Bennedsen,
socialdemokratisk formand for
socialudvalget i Sønderborg
kommuner, hvoraf de fleste –
ifølge Britt Gaarn-Larsen – arbejder for langsomt.
- På Alberta tager vi sagen i
egen hånd og forsøger at hjælpe
de unge videre hurtigst muligt,
siger hun og fortsætter:
- Men herberget er ikke et
sundt miljø for de unge – det kan
faktisk gå hen og blive mere skadeligt for dem at komme her.
Alberta er drevet af Kirkens
Korshære og fungerer som en socialpædagogisk institution, da
de ansatte er uddannede socialpædagoger. De unge på herberget får blandt meget andet hjælp
af de ansatte til at komme ud af
deres stofmisbrug, gå til lægen,
komme på jobcentret, få et
NemID og finde en bolig.
Et af de kriterier, der er for at
bo på herberget i Sønderborg, er,
at beboerne skal melde sig ind
i en boligforening. Britt GaarnLarsen fortæller, at problemet ikke er manglende boliger, men at
de boliger, der stilles til rådighed,
er alt for dyre. |
Ordinær
generalforsamling
Foreningen Hus Forbi
Der indkaldes hermed til ordinær
generalforsamling i Foreningen Hus Forbi.
Tid
Torsdag den 17. september 2015 kl. 12.00-15.00
Sted
University College Lillebælt
Socialrådgiveruddannelsen
Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
Lokale 031
Forplejning
Hus Forbi byder på en let frokost fra kl. 11.30
Transport
Rejseudgifter i forbindelse med deltagelse
i generalforsamlingen vil blive refunderet ved
fremvisning / fremsendelse af DSB-billet til
Hus Forbis sekretariat, Bragesgade 10b,
2200 København N.
Dagsorden
ifølge Hus Forbis vedtægter
| Valg af dirigent og referent
| Godkendelse af bestyrelsens beretning
| Godkendelse af budget og regnskab
for foreningen
| Fastsættelse af kontingent
| Godkendelse af årsplan for det kommende år
| Behandling af indkomne forslag
| Valg af bestyrelse og suppleanter
| Valg af revisor
| Eventuelt.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 25
En trækfugl fortæller
Varmestuebruger om stederne i Aarhus
Foto: Værestedet
de enkelte
varmestuer
værestedet
Værestedet ligger på havnearealet. Her kommer det hårdeste
klientel. Stedet ligger i en af havnens bygninger. Når man kommer
ind, er man i et stort rum. Her er
der borde, stole, et billardbord
samt store smukke Chesterfieldlænestole, som er en gave fra
Rådhuset. Bagved er der et aflangt rum indeholdende et stort,
langt bord samt kaffemaskine og
en halvmur. Bag denne er der et
velproduceret køkken.
Udendørs bagved er der et
udeskur. Her er der borde og
bænke, her hænger folket ud. Der
er også (på den anden af gaden,
og det er ikke et sted, Værestedet driver. Det er et kommunalt
område, stofbrugere bare benytter, red.) en nålepark, og her
hænger man ud efter lukketid.
Her fixer man, ryger en fed eller
har andre former for misbrug.
Paw foran Værestedet i Jægergårdsgade, helt nede havnen.
af Mogens Nielsen (Paw)
Mogens Nielsen, også kaldet Paw, er kommet i
varmestuerne i Aarhus i mange år, og han kender mange af brugerne. Han har skrevet en beretning om, hvordan det er at være trækfugl og
flyve under radaren gennem gademiljøet i Aarhus.
Paws fortælling er her forkortet. Hele beretningen kan læses i bogen ’ Udsat i Aarhus’, som
den lokale ildsjæl Steffen Rasmussen fra Fundamentet har udgivet med støtte fra Hus Forbi.
Beretningen indeholder også en beskrivelse
af brugerne af de forskellige steder, der er for
socialt udsatte i Aarhus. Paw konkluderer:
'Varmestuerne er med til at rumme de men-
26
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
nesker, som ikke er ønsket i det øvrige samfund. Varmestuerne er desværre ikke ønsket i
bybilledet og placeres derfor ofte i udkanten eller gemt væk ved havnearealer. Det kan skyldes, at brugerne af disse steder ikke magter at
holde orden eller mangler respekt for det omgivende samfund. Men det omgivende samfund
har heller ingen eller ringe respekt for de udsatte.
Desværre er der en del af de gamle brugere, som er afgået ved døden. Fred være med
dem. Endnu værre er det, at der også er en ny
tilgang af brugere, og det er beklageligt. Flere
er ret unge mennesker, en del er af anden herkomst, hvor de slaviske lande er ret godt repræsenteret.
Det kan give problemer i forhold til sprogbarrierer, rodløshed, mangel på udsigt til arbejde, opholdstilladelse med mere. Ellers er det
søde og rare unge mennesker, men der er måske lidt for mange af dem. Måske et specialtilbud ville være på sin plads. Lige som grønlænderne har fået.
Derved kunne man bedre hjælpe den enkelte til at komme tilbage til samfundet. Men beklageligvis er der også mange purunge piger,
som søger varmestuerne. Her vil jeg mene, at
en høj grad af indsats vil være på sin plads'. |
Foto: Blå Kors
Blå Kors driver Den Blå Café i Jægergårdsgade, helt oppe ved Frederiks Allé.
det blå sted
Stedet drives af Blå Kors og ligger i Jægergårdsgade helt oppe ved Frederiks Allé. Det er et hyggeligt lille sted på første sal drevet på et kristent
grundlag. Klientellet er oftest ældre, som kommer
der af sociale grunde. Der kommer også en del
misbrugere. Men fælles for dem er, at de kommer,
fordi maden er billig, og det er et godt sted at gå
hen.
Det sociale sammenhold spiller en stor rolle,
og brugerne kommer ofte til at udføre små praktiske opgaver som at skrælle kartofler, stille stole
på plads, feje gulvet og den slags. Der er meget
hjerterum, som viser sig som social indlevelse i
den enkelte brugers liv, og det er med til at gøre
brugerskaren meget homogen. I kælderen har
man et stort hobbyrum, hvor man kan hygge sig
med spil og lave ting, der kan sælges på basar.
Foto: Lars Ertner
Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue og fixerummet ligger i
Nørre Allé.
medarbejderne
Paw gør sig også tanker om medarbejderne på de forskellige
væresteder. Han skriver blandt andet:
'Det er helt tydeligt, at personalet på de omtalte steder ikke
har ressourcerne til at køre hele cirkusset, og det er med til at
tære på kræfterne. Det er med til, at de ikke holder i så lang tid,
så der forekommer stor udskiftning.'
kirkens korshærs
varmestue
Kirkens Korshærs varmestue er beliggende i Nørre Allé i bygningen,
der tidligere var Elise Schmidts
Skole. Varmestuen er døgnåben.
Man mødes af en jerndør, som
åbnes per automatik. Sikken en
velkomst. Herefter kommer man i
ind i et stort, fælles rum. Rummet er opdelt i to rum adskilt af
en mur. På den ene side kan man
sidde ved borde, og rummet virker
temmelig stort med højt til loftet.
Grundet det store rum med åben
plads er der ofte meget larm her.
På den anden side er der dyne,
stole og sofaer. Alt sammen rettet
mod et tv.
I kælderen har man åbnet et
stofindtagelsesrum. Det tager et
stort pres fra lokalområdet, som
ellers har været under hårdt pres
fra stofbrugere, som hænger ud
deromkring. Kirkens Korshær er en
mere end 100 år gammel folkekirkelig organisation.
Amigo blev
fundet igen
Hjemløs mistede sin hund
Hus Forbi-sælger Olaf er hjemløs og lever med sin hund, Amigo. En nat forsvandt
hunden fra ham ved Nørreport Station i
København.
Det var Olafs tatovør, Matias, som sagde
til ham: 'Lad os nu få den efterlyst på Facebook, så kan det være, der er nogen, som
ser den.' Tatovøren fik lagt en efterlysning
ud: ’Hund stjålet fra hjemløs.’
Seks dage efter blev Amigo fundet langt
væk fra København. Olaf har fejret gensynet ved at få lavet en ny tatovering med
hundens navn.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 27
af Ravn Corvus Corax
I forbindelse med weekendens
festival Byg For Fremtiden, som
foregik på en tom grund i Københavns Nordvest kvarter, mødtes
unge fra hjemløseorganisationen
SAND og initiativet bag festivalen
Unge Bygger Op søndag den 16.
august til et fælles byggeprojekt.
Projektet skulle belyse problemerne med stigende hjemløshed blandt danske unge. Under festivalen blev der bygget et mobilt
hjem, som blev overrakt til unge
uden tag over hovedet. Festivalens formål var at sætte fokus på
manglen på lærepladser og ungdomsboligmanglen - samt de problemer, boligløse unge har.
- Vi er trætte af, at manglen på
ungdomsboliger og praktikpladser bliver gjort til et individuelt
problem, så nu har vi taget sagen
i egen hånd, er begyndt at bygge op, mens politikerne sover, siger Luna Isabella Wassini fra Unge
Bygger Op.
- Vi håber selvfølgelig, at festivalen vil være med til at vække
politikerne og få dem til at tage et
kollektivt ansvar for et samfundsproblem, så der kommer en permanent løsning. Der står enormt
mange rundt omkring i København. Hvorfor ikke bruge dem til
at bygge billige ungdomsboliger og
med sociale klausuler på byggerierne? På den måde slår vi to fluer
med et smæk, tilføjer hun.
- Hos SANDs UngeCrew er vi
glade for, at Danmarks ungdom
fortsat står sammen på tværs af
forskellige livssituationer, og vi
oplever, at der i stigende grad er
flere og flere unge, der er boligløse. Vores erfaring er, at man som
Unge hjælper
hinanden
Bygger for lærepladser og mod hjemløshed
Foto: Luna Isabella Wassini
28
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
ung risikerer at slide på sit personlige netværk, så man til sidst ikke
længe har en sofa at sove på, siger
Juliane Eskildsen fra SANDs UngeCrew.
Hun fortæller, at de hos SAND
har bemærket, at de unge går fra
at være boligløse til at være hjemløse efter et halvt til et helt år.
- Sagen er jo den, at man først
kan betegnes som hjemløs, når
man har andre problemer end blot
at mangle tag over hovedet. Danmarks ungdom står over for et
stort systematisk pres i forbindelse med studier og jobcentre, der jo
selv grundet nedskæringer og andre dybereliggende problematikker ikke har nok midler til at kunne behandle alle sager lige effektivt, siger Juliane Eskildsen.
- Boligmarkedet er også meget vanskeligt at kunne indgå i,
når man ikke har en baggrund,
der kan give økonomisk støtte, og
når man oven i købet ikke har noget fast ståsted i livet med stabile rammer at arbejde under, bliver det meget svært. Det er også
et stort problem for de unge, at der
ikke er nok praktik- og lærepladser. Derfor er det virkelig skønt og
bekræftende, at vi kan løfte i samlet flok og hjælpe hinanden med
et krav om, at unge som minimum
får tag over hovedet, så vi bliver ligestillet med andre borgere
i samfundet. Vi skal have uligheden vendt til sammenhold og fællesskab, slutter Juliane Eskildsen,
som altså udtaler sig på vegne af
SANDs UngeCrew.
Hus Forbi-sælger Ravn, som har
skrevet artiklen, er selv hjemløs og
en del af SANDs UngeCrew.
fakta om byg
for fremtiden
Byg For Fremtiden-festivalen foregik på grunden Bispevej
1, 2400 København NV og blev afholdt af initiativet Unge
Bygger Op. Bag festivallen står: BJMF Ungdom (Bygge-,
Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening), PLS (pædagogstuderendes landssammenslutning), DGS Storkøbenhavn
(Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Storkøbenhavn),
EEO Storkøbenhavn (Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Storkøbenhavn), SUF Nordvest (Socialistisk Ungdomsfront
Nordvest), SRKU (Studenterrådet ved Københavns Universitet) og Studenterrådet ved RUC.
Du kan
annoncere
i Hus Forbi
hus forbi-sælger
grethe kristoffersen er død
Foto: Mette Kramer Kristensen
Grethe var et livsstykke,
som oftest var hun i godt
humør, når hun kom i Hus
Forbi. Hun havde humor og
lune, og hun var en af de
sælgere, som på sine gode
dage hjalp til med at få helheden til at fungere.
Således hjalp hun hver
måned til med at pakke
Hus Forbi til abonnenter og
andre, som får avisen med
posten.
Som mange andre folk
omkring Hus Forbi levede
Grethe et hårdt liv. Hun
holdt til på Nørrebro i København. Det var her, hun
solgte sine aviser og var en
del af gademiljøet. Hun var
ofte klædt i tøj, der viste
hendes sympati med foldboldklubben Brøndby.
Hun vil blive savnet af de
andre sælgere og af personalet i Hus Forbi.
Æret være hendes minde, Grethe, som vi kendte hende i Hus Forbi: Med et smil
Hus Forbi på læben og Brøndby-halstørklædet løst hængene over
hus forbi
| mindeord |
Foreningen Hus Forbi har 2.000
registrerede hjemløse og socialt
udsatte sælgere.
De sælger aviser på gaden hver dag.
Avisen sælges i et oplag på 85.000
og har næsten 500.000 læsere
ifølge index Danmark/Gallup.
Annoncen skal være bestilt senest
en måned før udgivelsesdatoen,
og annoncematerialet skal være
afleveret senest en uge senere.
Annoncer skal leveres som
færdige trykklare filer i pdf eller
jpg i CMYK.
På www.husforbi.dk finder du
yderligere information om formater
og priser.
Der ydes rabat til humanitære
organisationer.
Ring 5240 9079
eller skriv til
[email protected]
for annoncebestilling
skuldrene.
Tag med på Henriks guidede cykeltur
For femte sommer i træk tilbydes læsere af Hus
Forbi en guidet cykeltur gennem København
med Hus Forbi-sælger Henrik.
Man skal medbringe sin egen cykel til turen, der
starter fra Bragesgade 10B, 2200 København N.
Turen varer to timer og slutter på Christiania.
Undervejs vil Henrik fortælle om sit liv gennem 35
år, hvor han har tilbragt en god del af tiden på gaden
og diverse gulvbrædder med ophold hos venner og
brug af netværk og meget mere. Henrik vil også
fortælle om, hvad han går og laver i dag.
Der er ti stop på turen, og ved hvert sted vil Henrik fortælle, hvorfor lige netop dette sted betyder
noget for ham. I år er der tilføjet et nyt pitstop.
Turene fortsætter til slutningen af september.
Henrik kører alle dage. Der er almindeligvis
afgang fra Hus Forbi klokken 13. Der kan arrangeres
særlige ture.
Turen koster 20 kroner per deltager.
sådan gør du
1) Ring 6052 2624.
2) Aftal dag og tid.
3) Mød op med egen cykel.
4) Medbring smil og højt humør, og nyd turen.
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 29
Hus Forbi-cykel i Aalborg
Det blev lidt nemmere at være Hus
Forbi-sælger i Aalborg denne sommer.
Det eneste sted i byen, sælgerne
kan købe Hus Forbi, er i varmestuen
Parasollen, som hører til KFUM’s Sociale Arbejde.
Men Parasollen holder sommerferielukket i tre uger. Og hvad gør man
så?
Man henter da lidt inspiration
fra hovedstaden – eller rettere fra
fristaden. Problemet blev nemlig løst
med en Christianiacykel. Cyklen blev
finansieret fra en pulje, Hus Forbi har
etableret til at støtte distributørerne
i deres arbejde. Enten kan de gøre
noget godt for alle, der måtte have
tilknytning til den varmestue, det
forsorgshjem, eller hvad det nu er for
et sted, hvor sælgerne kan købe deres
Hus Forbi. Eller også kan de gøre
hverdagen som Hus Forbi-distributør
lidt nemmere.
I Aalborg valgte de at lave et
mobilt salgssted i sommermånederne.
Medarbejder Hanne og Hus Forbicyklen blev hurtigt en del af gadelivet
ved Limfjorden.
Omkring den var der god stemning,
grin og røverhistorier. Og nysgerrige
forbipasserende fik også rigtig meget
ud af det. De kunne nemlig købe en
frisk Hus Forbi-avis med hjem at læse i
fra en af sælgerne. |
Hus Forbis Stinne Otte tog billedet af cyklen, da hun var forbi.
Tonny
Rimsmeds
hjørne
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk
30
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
Statsministeriet udtaler Lars Løkke galer
Angående Carl Fjols - så honnør og javel vi har en forsvarsminister der ikke kan forsvare sig selv
Så jeg er nødt til at forsvare min forsvarsminister da han tydeligvis ikke selv har det rette klister
At han stjæler fra skatteyderne ved højlys dag er vel for fanden hans egen sag
Han påstår godt nok at han har moral men personligt ved jeg at det udelukkende er pral
For man må sige at han forstår at skrabe ind til sig selvoveni
købet med ret stort held
De gode eksempler er Carl Holst og Lykketoft over politikeres grådighed er der intet loft
For vi politikere har intentioner om at tilrane os millioner af skatteydernes dejlige kroner
| off-line |
VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT
vil du vinde
alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver – fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest den 5. september
Mærk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _____________________________________
Adresse ___________________________________
Postnr ____ By _____________________________
vinderne får direkte besked og offentliggøres på
www.husforbi.dk
HUS FORBI
| nr. 9 september 2015 | 19. årgang | 31
sælger nr. 1784
Roland Hahn
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Værestedet
3
spørgsmål
hvor er du på vej hen?
- Ned på Parasollen og have min middagsmad. I dag
skal vi have kylling med agurkesalat. Om aftenen
spiser jeg fire halve stykker rugbrød hjemme. Jeg skal
have daglig mad på grund af min sukkersyge.
hvad er det vigtigste for dig i dit liv?
- At blive rask og så forholdet til mine to piger. Sidste
år fik jeg årets bedste julegave, hvor min yngste datter
kontaktede mig. Vi havde ikke set hinanden i syv år.
Der er meget, der skal indhentes, men det var fandeme dejligt. Vi ses mindst hver anden uge nu. Min store
pige bor i Helsingør, hende skal jeg besøge på fredag.
Roland Hahn er netop blevet opereret. Han fik for tre måneder siden konstateret kræft i venstre nyre. Operation gik over al forventning:
- Jeg har selvfølgelig lidt ondt, specielt når jeg hoster eller griner, siger han og kommer til at grine – efterfulgt af et ’Av!’
- Jeg må ikke løfte noget tungt, men ellers må jeg næsten alt.
Jeg måtte også godt stå og sælge aviser, men jeg har besluttet mig
for at holde tre ugers sygeorlov. Jeg vil gerne i gang igen, for jeg
savner kontakten til mine kunder. Jeg er blevet en fast del af bybilledet og er et omvandrende socialkontor.
- Hvis der er nogen, der har det dårligere end mig, henviser jeg
dem til Café Parasollen (KFUM’s Sociale Arbejdes varmestue i Haderslev, red.), der har en forsøgsordning med kommunen med en socialrådgiver, som kommer på varmestuen for at hjælpe dem, der ikke er så glade for at komme på kommunen. Der er også en gældsrådgivning, og det har jeg haft glæde af. Havde jeg ikke haft chancen
for at få ryddet op i min gæld, havde jeg ikke siddet i min fine lille
lejlighed nu. Så havde jeg nok haft et telt på en græsplæne.
Roland Hahn stiftede gæld efter en skilsmisse, hvor han sad tilbage med den ene af sine døtre i en stor lejlighed.
- Jeg har en uddannelse som værktøjsmager, som jeg stort set ikke har brugt. I stedet har jeg været ansat som alt lige fra autohandler til at lave vinger til vindmøller. I 2006 fik jeg førtidspension efter fem år, hvor jeg kæmpede med arbejdsprøvning og jobtræning.
Til sidst indså de, at jeg ikke kunne arbejde mere efter et hårdt fysisk arbejdsliv. Jeg har haft et stort alkoholforbrug, men det er lykkedes mig at blive gift og få to dejlige børn. Efter 20 år fik jeg omsider smidt øllene på hylden, og i de sidste 12 år har jeg selv bestemt,
hvornår jeg skal tage en øl.
Da Roland Hahn blev førtidspensionist, begyndte han at komme
på Café Parasollen og søgte frivilligt arbejde.
Siden kom der en Hus Forbi-sælger forbi Café Parasollen og inspirerede Roland Hahn til at begynde at sælge Hus Forbi. Stort set
hele hans pension gik til at betale hans gæld af, så ved at sælge aviser ville han kunne få råd til madbilletter på Café Parasollen samt
sin øvrige husholdning.
- Det var først lidt underligt. Hvor frembrusende skulle man være? Jeg fandt ud af, at jeg bare skulle stå stille og roligt, jeg behøvede ikke fjolle rundt. Jeg er kommet til at nyde den friske luft og
kontakten med de gamle kendinge og nye mennesker.
Forretningspersonalet i gågaden er også kommet tæt på Roland
Hahn og bekymrer sig, når han for eksempel er i Helsingør for at
besøge sin ene datter. Der er flere tøjforretninger, hvor han får kaffe, Synoptik har hans stol stående efter lukketid, og Sydbank tilbyder varm chokolade og veksler hans penge. Da han skulle ind og
opereres, valgte han at orientere de forretningsdrivende i gågaden.
Det fik pølsemanden og Café Kridt til at hænge et skilt op i vinduet,
hvor der stod, at Roland Hahn ville være væk for en periode. |
hvad skal der til, for at dit liv bliver
bedre?
- At jeg kommer ud af min gæld. Det gør mig ikke
noget, det skal betales tilbage. Har man selv skabt
problemer, må man også selv løse dem.
32
| HUS FORBI | nr. 9 september 2015 | 19. årgang
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.