Hent udgave af seneste nummer af Dit Blad, der er egnet til

Dit Blad nr. 3 2015
Aalborg Kommune
Vejrvært Per Christiansen:
Jeg fik lov til at starte forfra
Tema:
Frisk hele livet
Nyt fra kommunen
På vej mod en letbane i Aalborg
Hurra for hyggestunderne
Omkring år 1900 var den gennemsnitlige levealder for en dansker ca.
52 år. I dag oplever flere og flere at kunne fejre deres 100-års fødselsdag,
og forskerne regner med, at om få generationer vil det være den
gennemsnitlige levealder. Jeg synes, at det er fantastisk, at vi i dag
lever længere, men jeg tror, at vi først for alvor kan sætte pris på et
længere liv, hvis vi samtidig er sunde og raske. I den forbindelse hører
vi tit, at vi skal kvitte cigaretterne, spise mere grønt samt være fysisk
aktive i minimum 30 minutter om dagen. Og der er ingen tvivl om, at
det er sund fornuft at bevæge sig i det daglige og give kroppen det
rigtige brændstof. Men det er lige så vigtigt, at vi trives i vores liv og
får skabt nogle gode vaner, der passer til os. Og så skal vi også huske
hyggestunderne. Det fortalte en sundhedsfaglig medarbejder mig i forbindelse
med dette nummer af Dit Blad. Og hun har jo ret. Jeg vil meget
nødigt undvære en is på en varm sommerdag eller et glas vin til en
god middag, selvom ingen af delene indgår i kostpyramiden. Og jo, der
er også søndage, hvor jeg hellere vil ligge på sofaen end gå en tur. Og
så er det jo rart at vide, at hyggestunderne også betyder noget i forhold
til at holde sig frisk hele livet. Du vil derfor ikke opleve nogen løftede
pegefingre i dette nummer af Dit Blad. Derimod vil du finde masser af
inspiration til at ændre de ting i hverdagen, som kan få betydning for,
om du holder dig frisk hele livet.
Kolofon:
Dit Blad
Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov
E-mail: [email protected]
Tlf.: 99 82 92 92
Kontortid
Onsdag kl. 10.00-13.00.
Udgiver
Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.
Redaktion
Susanne H. Knudsen,
(ansvh. redaktør)
E-mail: [email protected]
Karin Gjørtz
E-mail: [email protected]
Ulla Ringgren Nielsen
(Handicaprådet)
E-mail:[email protected]
Jørgen Linnemann
(Ældrerådet)
E-mail: [email protected]
Knud-Erik Ledet
(Ældrerådet)
E-mail: [email protected]
Ane-Marie Viegh Jørgensen
(Ældrerådet)
E-mail: [email protected]
Grafisk produktion og tryk
NORDJYSKE Medier.
Henvendelse om annoncer
Per Andersen, Nordjyske Medier
Tlf.: 99 35 35 17, mobil: 27 27 97 59
E-mail: [email protected]
Oplag
Bladet udkommer hvert kvartal i 36.000 eksemplarer. Bladet udsendes gratis til alders- og
førtidspensionister i Aalborg Kommune. Efterlønsmodtagere kan bestille det direkte på telefon: 99 82 92
92. Dit Blad kan også læses på biblioteker samt hos læger og tandlæger. Desuden kan det altid afhentes på
kontoret, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov.
Deadline
Deadline til næste nummer er den 20. november 2015. Næste nummer udkommer ultimo december.
Indhold:
Det er aldrig for sent at starte forfra
side 5
Når livet er svært
side 13
Rigtige mænd tør ændre vaner
side 17
Pas på tænderne
side 22
Efter 100 år får Aalborg sin
første sporvogn
side 44
Faste sider:
Opskrift
side 5
Nyt fra kommunen
side 25
Handicaprådets Hjørne
side 35
Ældrerådets Hjørne
side 36
Opslagstavlen
side 37
Krydsord
side 39
Aktivitetscentre
side 47
Lun efterårssalat med rodfrugter
2 personer
2 rødløg
1 pk. bacon
¼ knoldselleri
2-3 pastinakker
2-3 søde kartofler
Olivenolie
Frisk spinat
1 bæger creme fraiche
1 lille fed hvidløg
Lidt kaffefløde
Salt
Peber
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 g.
Skær løgene i ringe og put dem i en plasticpose. Hæld et par skefulde olie i posen og krydr med salt og
peber. Fordel løgene på en plade med bagepapir og bag dem til, de er let sprøde. Tag dem ud og
læg dem på et stykke køkkenrulle.Læg bacon på et stykke bagepapir og steg det i ovnen til, det er gyldent
(kan gøres samtidig med løgene). Læg det på et stykke køkkenrulle, når det er færdigt.
Skær alle rodfrugterne i mindre tern. Kog dem i letsaltet vand i ca. 10 min. Vandet hældes fra, og
rodfrugterne vendes i olivenolie og krydres med salt og peber. Grilles/bages i ovnen til, de har fået
en gylden farve. Imens skylles spinaten og lægges på et fad.
Dressing:
Rør creme fraiche med presset hvidløg, salt, peber og lidt kaffefløde – dressingen må ikke være for tyk.
Servering:
De lune rodfrugter fordeles på spinatbladene, pynt med lidt dressing, bacon og de stegte løg. Server resten
af dressingen ved siden af.
Tip:
Alle typer rodfrugter kan bruges – prøv fx med rødbeder og gulerødder.
Tip:
Salaten er velegnet som tilbehør til al slags kød.
Annonce
Annonce
Det er aldrig for sent at starte forfra
For to år siden skiftede Per Christiansen spor og blev studievært på TV2/Vejret. Det har han ikke et sekund
fortrudt, og selvom karrieren har sin pris, har han ingen planer om at lade sig pensionere. Arbejdet er
nemlig med til at holde ham i gang.
Billede af Per Christiansen på Aalborg Havnefront.
Billedtekst: Per Christiansen sagde flere gange nej til at blive tv-vært, men lod sig til sidst lokke af TV2. Det
er nu 20 år siden.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Karin Gjørtz
- Tak for, at du har sørget for godt vejr.
En ung fyr vinker, mens andre drejer hovedet, da han går forbi. Selvom alle måske ikke husker navnet, er
ingen af aalborgenserne på havnefronten i tvivl om, hvem den høje mand med det lune glimt i øjet er. I 20
år har Per Christiansen været en fast del af TV2’s sendeflade. De seneste to år som studievært på
TV2/Vejret. Og står det til den 63-årige journalist vil han også tone frem på danskernes tv-skærme de næste
mange år.
- Jeg er så træt af, at folk spørger: ”Hvornår stopper du?” Det er ikke min arbejdsgiver, der spørger, men
kollegaer og folk, jeg møder. Det irriterer mig virkelig, siger han alvorligt, og et kort sekund slukkes det
varme smil.
- Når jeg kigger i spejlet, kan jeg da godt se, at det ikke er den unge Per Christiansen, der er derinde
længere. Men indeni er jeg jo fuld af fis og ballade. Samtidig er jeg stadig kreativ og sprøjter ideer ud, når vi
har redaktionsmøde. De skal i hvert fald ikke komme og sige, at jeg er faldet af på den.
Elsker fis og ballade
Arbejdsglæde er nemlig en vigtig ingrediens i Per Christiansens opskrift på at holde sig frisk hele livet. Det
har han især mærket, siden han skiftede nyhedsværtsstolen ud med vejrkort og femdøgnsprognoser.
- Jeg har fået en revival, efter jeg har skiftet job. Vejret passer mere til min personlighed, for det er mere
loose. Mange mennesker kender mig som en seriøs nyhedsvært, men der er jo ikke nogen mennesker i min
omgangskreds, der tror på, hvad jeg siger, griner han højt.
- Jeg er mere typen, der ligger nede på gulvet og råber og skriger og siger mærkelige ting. Og så elsker jeg
fis og ballade og practical jokes.
Skal man tro rygterne, er det derfor aldrig kedeligt at være på vagt med Per Christiansen. Skøre hatte og
dans med koste blot er nogle af hans påfund. Og denne underfundige side af sig selv kan han ikke altid
skjule. Heller ikke selvom han stiller sig op foran et kamera.
- Jeg kalder mig selv for den fynske Hemingway. Jeg elsker at skrive, og jeg elsker at finde på. Men jeg bliver
aldrig tilfreds. Når jeg er ude og træne studieværter og reportere, siger jeg altid til dem: ”I må aldrig blive
tilfredse med jeres sprog. Det er ikke nok, at I er i fjernsynet. Hver dag skal I kunne levere en sproglig
krølle.” Det prøver jeg selv, ellers bliver det for kedeligt.
Nyhedskarrusellen er fortid
Gnisten har Per Christiansen altså stadig. Og det er grunden til, at han vil fortsætte med at arbejde, selvom
dåbsattesten afslører, at han nærmer sig pensionsalderen.
- Jeg har aldrig været træt af at gå på arbejde, men jeg vil godt indrømme, at jeg som nyhedsvært nogle
gange tænkte: ”Hold kæft skal jeg sidde her i 15 år endnu.” Det kan være ørkesløst at lave nyheder nogle
gange. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har interviewet nogen om Mellemøsten, og der er stadig ikke
fred. En anden ting er, at jeg førhen var tændt på nyheder døgnet rundt. Jeg læste aviser forfra og bagfra –
også de ting, der ikke havde min interesse. Nu bladrer jeg bare avisen igennem. Så sent som i morges
tænkte jeg, om jeg gad læse om flygtningene. Og nej, det gad jeg ikke, for jeg skal ikke bruge det til noget.
Som min gode ven Jes Dorph-Petersen sagde, da han begyndte at lave fodbold: ”Det er befriende at slippe
for at være i nyhedskarrusellen.” Jeg har det på samme måde. Desuden har man som nyhedsvært også syv
chefer, der lytter med. Og efter hver udsendelse er der efterkritik, og så ved man, at man risikerer at få
tæsk. Den verden er jeg ude af nu. Nu arbejder jeg med et meget blødere stofområde, og jeg har ingen
chefer, der våger over mig.
Det betyder også, at han har opdaget nye sider af journalistikken.
- Det er rigtigt skønt, at jeg nu kommer ud og snakker med folk. Jeg laver mange indslag om vejr, og det vil
jeg gerne lave mere af.
Billede af Per Christiansen på en bænk.
Billedtekst: Per Christiansen nyder de lange køreture mellem Aalborg og Odense. Ofte med det tyske
metalband Rammstein på cd-afspilleren.
Motion sat på standby
Alligevel er arbejdslivet ikke uden udfordringer for Per Christiansen. For 10 år siden fandt han sammen med
Zita Hvid, som er studievært og journalist på TV2/Nord. Han flyttede derfor fra sin barndomsby Nyborg til
Aalborg.
- Jeg har fri omkring kl. 23, og de fleste dage kører jeg hjem bagefter. Det betyder, at jeg er hjemme ved 01tiden, men jeg står alligevel altid op kl. 8 for at lave kaffe til min kone. Det er nok lige der, jeg kan mærke, at
alderen påvirker mig. Jeg bliver træt, og derfor tager jeg nogle gange en middagslur.
Men de 260 kilometer mellem hjemmet i Hasseris og studiet i Odense påvirker også helbredet på andre
måder. Ud over en times daglig gåtur med sin højtelskede dansk-svenske gårdhund er motion strøget fra
Per Christiansens skema.
- Tidligere spillede jeg håndbold flere gange om ugen, og om morgenen inden arbejde kørte jeg også tit
forbi et træningscenter. Det savner jeg helt vildt. Jeg savner at råbe og skrige og få det hele ud på en
håndboldbane. Bare det at tonse løs og skubbe til folk og sige dumme ting.
Per Christiansen griner og gør det vanskeligt at forestille sig, at han kan forvandles til en hidsig
håndboldtosse.
- Jeg savner også den tredje halvleg i cafeteriet over en øl. Samtidig møder man forskellige mennesker, når
man dyrker holdsport. Jeg har både spillet håndbold med ham, der fejede sne i Nyborg, og med
kommunaldirektøren.
Alligevel har han aldrig overvejet at fortsætte håndboldspillet i Aalborg.
- Som oldboys-spiller kan jeg risikere at spille med nogen på 33-34 år. Samtidig kommer man heller ikke ind
i det sociale liv i en ny klub, for meget af det handler om skrøner og røverhistorier.
Svigermor er på farten
Men Per Christiansen ved også, at hans pendlerliv ikke levner tid til mere motion. Det bekymrer ham dog
ikke. Lige nu er han et godt sted i livet. Han er landet på den rette hylde rent arbejdsmæssigt, og samtidig
har han en familie omkring sig, som han tydeligvis elsker højt. Ikke mindst rollen som bedstefar har vist sig
at bringe de bedste sider frem i ham. Alligevel strejfer tanken om fremtiden ham indimellem.
- Jeg er seks år ældre end Zita. Vi har snakket om det, og jeg tror, at det er noget, man skal være bevidst
om, når man kommer op i alderen. Hvis jeg går på pension en dag, skal jeg så være et serviceapparat, der
står op og laver kaffe og ordner alt det praktiske og sørger for, at maden står på bordet, når min kone
kommer hjem? Det ville jeg være rigtig ked af, men man kan sagtens få en dag til at gå med det. Jeg tror
derfor, at det er vigtigt, at man får sig nogle interesser og kommer ud og væk. Det kan jeg se på min
svigermor Gerda, som er 86 år. Vi bor på førstesalen i en villa, og nede i haven er der en gammel
chaufførbolig, som også tilhører os. Her bor hun. I begyndelsen tænkte jeg godt nok, hvordan det skulle gå,
for min ekssvigermor hed også Gerda, og vi levede som hund og kat. Men det fungerer alletiders og er
rigtigt hyggeligt. Men jeg kan se, at Gerda er på farten hver dag og kommer meget mere ud, end jeg gør.
Hun er enten i centret, hos veninderne for at spille, på udflugt eller ude og spise frokost med veninderne.
Og jeg kan se, at der sker meget i Aalborg med kurser og foredragsrækker. Det vil jeg deltage i engang. Man
skal passe på, at man ikke kun vil blive derhjemme. Det var de problemer, der var, når min far, som sejlede
langfart, var hjemme. Vi skulle ikke på sommerferie eller sådan noget. Han ville bare være hjemme.
Livet må ikke blive kedeligt
Per Christiansen er derfor også meget bevidst om ikke at gentage farens fejl. Sammen med hustruen rejser
han så ofte, det kan lade sig gøre.
- Det gør vi dels for at komme andre steder hen, dels for at jeg ikke bare kommer hjem, og så laver vi mad,
og så skal jeg af sted igen næste dag eller dagen efter. Det bliver for kedeligt – også for Zita. Det er jeg nødt
til at være opmærksom på. Nogle gange har jeg bare lyst til at lave ingenting og se en håndboldkamp i
fjernsynet. Og det må jeg gerne, tilføjer han smilende.
- Men når jeg kigger fremad, er det noget af det, jeg skal være opmærksom på. Ikke at jeg syner hen, men
jeg kan sagtens være hjemme. Jeg bliver aldrig ensom, men det er jo heller ikke noget liv bare at sidde der
og kukkelure. Jeg er nødt til at hive mig op, så jeg kommer ud. Det er jeg meget bevidst om, at jeg især
bliver nødt til i fremtiden, hvis jeg bliver pensionist.
Fakta:
- Født i Allerød i 1952 og flyttede som 12-årig til Nyborg
- Uddannet journalist i 1980
- Arbejdede fra 1984-1994 som radiovært på DR Fyn
- Var med til at starte TV2/Vejret i 1994
- Blev i 1995 ansat som redaktør og studievært på 18-Nyhederne på TV2
- Skiftede i 2013 til TV2/Vejret
- Er desuden ambassadør for Børns Voksenvenner
- Er gift med studievært Zita Hvid
- Parret bor i Hasseris
- Er far til to døtre og er derudover papfar til Zitas datter
- Bedstefar til i alt fire børnebørn
Billedtekster:
Per Christiansen sagde flere gange nej til at blive tv-vært, men lod sig til sidst lokke af TV2. Det er nu 20 år
siden.
Per Christiansen nyder de lange køreture mellem Aalborg og Odense. Ofte med det tyske metalband
Rammstein på cd-afspilleren.
- Da jeg flyttede til Nordjylland, sagde min fynske venner, at det aldrig ville gå. Jyder er lukkede og siger
aldrig noget. Det har vist sig at være lige modsat. Jyder er åbne og tager godt imod en. De er klart bedre
end deres rygte.
Annoncer
Annoncer
Når livet er svært
Sind Skolerne i Aalborg har fået stor succes med et projekt omkring Mental Sundhed.
På en række kurser kan man bl.a. lære at håndtere livet, når det gør ondt.
Billede af en mand, der sidder på en strand.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Colourbox
Nul tobak, sund kost og regelmæssig motion. Sådan lyder den typiske opskrift på et sundt og langt liv. Men
vores generelle trivsel har faktisk også betydning for, om vi udvikler sygdom af enten fysisk eller psykisk
karakter. Og de seneste år er danskernes trivsel kommet under pres. Ifølge Sundhedsstyrelsen er ni pct. af
den voksne befolkning ofte stresset i hverdagen, og 20 pct. af danskerne har i løbet af et år symptomer, der
kendes fra psykiske sygdomme. Den udvikling har skoleleder hos Sind Skolerne i Aalborg Knud Birk
Pedersen også lagt mærke til. For tre år siden tog han derfor initiativ til et projekt om Mental Sundhed.
- Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at vi har et behandlingssystem
for psykisk syge, og dem går vi ikke i bedene. Men der er flere og flere, der har problemer med at klare
hverdagen med arbejdspres, familie og sociale aktiviteter, samtidig med at de skal spise sundt og dyrke
motion. Derudover har mange unge levet et beskyttet liv, som ikke har forberedt dem på at klare sig selv.
Når de så bliver myndige og flytter hjemmefra, har de måske ingen sociale relationer, kan ikke finde ud af at
stå op om morgenen eller håndtere de udfordringer, de møder. Det kan alt sammen føre til angst, stress og
depression. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man skal have medicin eller gå til psykolog, forklarer
Knud Birk Pedersen.
Der skal kæmpes for det gode liv
For ham handler det i stedet om, at den enkelte selv udvikler de redskaber, der skal til for at håndtere livet.
Sind Skolerne tilbyder derfor halvårlige kursusforløb, som tager udgangspunkt i hjælp til selvhjælp.
- Vi vil gerne hjælpe folk til at håndtere deres psykiske sårbarhed, for ellers håndterer sårbarheden dem.
Det gode liv serveres ikke på et sølvfad. Vores filosofi er i stedet, at man skal slås og kæmpe for det hele
livet. Vi køber nemlig ikke den med, at det er samfundets skyld. Hvis man har ADHD, skal man
ikke bare læne sig tilbage og sige, jeg kan ingenting, for jeg har ADHD. Det handler om at skabe en balance,
hvor man fungerer med sin sygdom, understreger Knud Birk Pedersen.
Det er muligt at ændre adfærd
I alt 10 kurser tilbyder Sind Skolerne. De handler bl.a. om at lære at håndtere stress, angst, depression,
kroniske smerter, ADHD og spiseforstyrrelser.
- Udgangspunktet hos os er, at man kun selv kan forandre sit liv. Vi kan alle miste en, vi holder af, vi kan
blive fyret, eller kæresten kan gå. Men hvordan håndterer vi det? Her er man måske vant til at blive
melankolsk og gå i seng, hvis noget går en imod, men jorden går jo ikke under, selvom det gør
ondt. Derfor arbejder vi på kurserne med mestringsstrategier, og hvordan man kan ændre sin adfærd,
fortæller Knud Birk Pedersen.
Og den tilgang er blevet en succes. Ikke bare i Aalborg. Undervisningsforløbet omkring Mental Sundhed er
ved at blive udbredt til aftenskoler i hele landet, samtidig har Sind Skolerne i Aalborg foreløbig vundet
Aalborg Kommunes Sundhedspris, DOF’s Initiativpris og var desuden nomineret til dette års Aftenskolernes
Pris – Handicapprisen.
Danskerne har ondt i sjælen:
En helt ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at angst, skizofreni og depression i dag udgør tre ud af
de fem hyppigste årsager til frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Alene angst sender hvert år
1.900 danskere på førtidspension. Og danskernes mentale usundhed er dyr. Angst, depression
og skizofreni koster det danske samfund 17,4 mia. kr. i sygedage, førtidspension og tidlig
død.
Sind Skolerne i Aalborg:
- Har daghøjskole-, aftenskole og klubtilbud
- Ligger i Bispensgade 7A i Aalborg
- Læs mere på www.sindskole.dk eller kontakt skolerne på tlf.: 98 13 80 66 eller på e-mail:
[email protected]
Forebyggelse af stress
I begyndelsen af det nye år åbner Center for Stressforebyggelse i Rantzausgade i Aalborg. Centret er en del
af Sundhedscenter Aalborgs tilbud og henvender sig til aalborgensere over 18 år, som viser tegn på stress
som fx tristhed, koncentrationsbesvær, irritabilitet og søvnproblemer. I centret arbejdes der med konceptet
Åben og Rolig, der har meditation som værktøj. Et kursusforløb strækker sig over ni uger med én ugentlig
mødegang, og der er plads til 12-16 deltagere på hvert hold. Kursusforløbet er gratis, men kræver en
henvisning. For yderligere information kontakt Center for Stressforebyggelse på e-mail:
[email protected]
WHO’s definition på mental sundhed:
Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet udfolder sine evner, kan håndtere dagligdags
udfordringer og stress og på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til sit
fællesskab.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Billede af fire mennesker, der griner.
Billede af en hjerne.
Annoncer
Annonce
Tema: frisk hele livet
Rigtige mænd tør ændre vaner
Billede af en mand, der står uden for Nordkraftog spiser et æble.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Foto: Karin Gjørtz
Otte mænd har kæmpet for at ændre deres vaner. En af dem er 63-årige John Knudsen.
Han er begyndt at spise sundere og har samtidig lagt lakridserne på hylden.
Resultatet er bl.a. mere energi og overskud i hverdagen.
Statistikken er ikke på mændenes side, når det handler om at holde sig frisk hele livet. Ifølge
sundhedsstyrelsen spiser for mange mænd for meget, bevæger sig for lidt, ryger samt drikker for meget
alkohol. De får også hyppigere kræft, hjertesygdomme og diabetes end kvinder. Derudover dør 2.5003.000 flere mænd end kvinder årligt før 65-års alderen.
- Mænd går helst ikke til lægen og opdager derfor sygdomme for sent. Og selvom de er syge, mener de
faktisk, at de har et fint helbred. De ser heller ikke selv, at de er overvægtige, men mener derimod, at det er
sundt at være lidt rund, forklarer Tina Sillesen Pedersen, som er sundhedsfaglig medarbejder hos
Sundhedscenter Aalborg.
- Men derudover har vi kvinder faktisk også en andel i mændenes dårlige helbredsstatistik. Vi skælder tit
mænd ud for, at de tror, at de skal dø, hvis de er lidt forkølede. Og de vil jo helst ikke virke pylrede, hvilket
er en af grundene til, at de ikke søger læge.
Der skal handling bag ordene
Sammen med sine kollegaer på Sundhedscenter Aalborg har Tina Sillesen Pedersen derfor taget initiativ til
et nyt kursus med overskriften ”Værktøjskassen – kun for mænd”. Her er målet at inspirere mænd til at
ændre deres usunde vaner. Det første kursus løb hen over foråret og sommeren, og et nyt starter op i
oktober.
- Man holder sig ikke nødvendigvis frisk hele livet, fordi man er slank. Så kurset er ikke et decideret
slankehold, men et vægttab kan godt være en sidegevinst. Vi har i stedet arbejdet med, at mændene skal
sætte sig et mål, de vil nå, og nogle delmål for at nå dertil. Det vigtigste har i den forbindelse været,
at deltagerne har sat handling bag ordene og har nået deres mål fra gang til gang, understreger Tina
Sillesen Pedersen.
Billede af en mand, der går på nogle betonklodser.
Fra doven og dvask til sund og rask
En af dem, der har deltaget på kurset, er 63-årige John Knudsen eller kort og godt Knudsen, som han
foretrækker at blive kaldt. Han arbejder til daglig som vicevært hos Boligforeningen Vanggården
og blev lokket med til et møde i Sundhedscenter Aalborgs lokaler på Grønlands Torv af sin makker. Og
selvom makkeren endte med at springe fra, gennemførte Knudsen alle 12 kursusgange.
- Det har faktisk ændret mit liv. Før var jeg doven og dvask, og nu er jeg sund og rask, siger han smilende.
Undervejs er hans dårlige vaner nemlig en efter en blevet knækket.
- Jeg har ikke spist morgenmad og frokost, siden jeg var soldat i 1973. Jeg spiste først kl. 16 hver dag, og det
var altid nogle franskbrødsmadder.
Men i dag er franskbrødet droppet. I stedet spiser Knudsen og hans makker nu frokost sammen hver dag kl.
12, og på frokostbordet står der altid rugbrød og pålæg.
- Jeg oplever, at mændene fra kurset nu tænker på en anden måde. En af dem har efterfølgende sagt: ”Der
er lavet om i styrhuset, og jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg foretager mig”, mens en anden har sagt,
hans humør er blevet bedre, og at han har større psykisk overskud. De tænker bl.a. over, hvad de skal spise
og ved, at der skal noget i kurven, når de går gennem grøntafdelingen. Men samtidig sørger de for, at der er
plads til hyggestunder. Det er faktisk små ting, der skal til for at ændre ens livsstil, fortæller Tina Sillesen
Pedersen.
Og grønt kommer der nu i kurven hver gang, Knudsen handler ind. På frokosttallerkenen er der nemlig
dagligt både agurk, salat og gulerødder, mens han om aftenen serverer ærter, gulerødder og salat.
- Konen gloede, da grøntsagerne kom på bordet, men nu er hun også begyndt at spise dem, griner han.
Lakridserne får lov til at stå
Men også lasterne har været under kærlig behandling. Førhen kunne Knudsen nemt spise en stor pose
lakrids om dagen, hvilket på sigt kunne blive en sundhedsudfordring. Lakridserne indeholder nemlig sukker,
og store mængder sukker kan omdannes til fedt. Samtidig kan store mængder lakrids føre til en forhøjelse
af blodtrykket.
- Vi snakkede på kurset om de ting, vi spiste om aftenen. Nogen spiste chips og andre kage, mens det var
lakridserne for mig. Jeg valgte derfor at sætte alle lakridser frem på bordet, og efter 14 dage var de der
stadig alle sammen. De står bare der og keder sig. Jeg har indimellem lyst til at spise dem, men jeg gør det
ikke. Når jeg først har besluttet noget, holder jeg det, understreger Knudsen.
Der er flyttet på kiloene
Tilbage er der kun én dårlig vane, som skal knækkes. Knudsen spiser fortsat ikke morgenmad.
- Det skyldes, at jeg ved siden af Værktøjskassen har fulgt min svigerdatters ottetimers kur. Ifølge den skal
der gå otte timer mellem hvert måltid, og det kan jeg stadig holde, hvis jeg nøjes med frokosten. Men nu
begynder jeg på en ny kur, LCHF, der handler om at spise mere fedt og undgå kulhydrater. Det ligger dog
også uden for Værktøjskassens rammer.
Men selvom ”Værktøjskassen – kun for mænd” ikke er et slankehold, har kostændringerne alligevel flyttet
på kiloene. Knudsens livrem skal i dag spændes to huller længere ind, end da han startede på kurset.
Pludselig kan han også passe bukser, han ikke har brugt de sidste 2-3 år. Det har givet blod på tanden. Men
vægten viser fortsat 105 kg, og Knudsen har nu sat sig et mål om at tabe 15 kg inden den 1. januar.
- Og det skal jeg nok nå, siger han roligt.
- Når jeg først har sat mig et mål, så når jeg det også.
Kurset har nemlig givet ham et helt nyt syn på madlavning. Ikke mindst i forhold til at prøve nye
smagsvarianter.
- Førhen puttede jeg bare salt i maden, og peber hvis det gik vildt for sig. Nu har jeg fået øjnene op for
krydderier. Jeg har læst, at chili øger forbrændingen og ingefær renser nyrerne. Jeg synes, at det er
spændende, så det er jeg begyndt at sætte mig ind i.
Energi hele dagen
Og for flere af Knudsens medkursister er vægttabet allerede lykkedes. Derudover har de fået bedre
søvnvaner, og flere er også begyndt at motionere.
- Hvis bare jeg tager cyklen med, kan det være, at jeg bruger den, sagde en af kursisterne inden ferien, og
en anden vendte tilbage og sagde, at det var den første ferie, hvor han ikke havde taget på, siger Tina
Sillesen Pedersen.
Kursisterne har derfor også taget initiativ til at fortsætte deres fællesskab. Det sker en gang om ugen i
Fitness Ø i Tornhøj Idrætscenter i Aalborg Øst, hvor de mødes med andre mænd, der også gerne vil ændre
vaner, til en times motion og socialt samvær.
- Sammenholdet og kammeratskabet har betydet rigtigt meget for, at mændene har været i stand til at
lægge deres vaner om. Der har også været en sund konkurrence på holdet, men det har primært handlet
om, at mændene
har konkurreret med sig selv, fortæller Tina Sillesen Pedersen.
Og i hvert fald en af dem føler, at han har vundet kampen mod de dårlige vaner.
- Jeg har energi hele dagen, og jeg tænker og fungerer bedre hele dagen. Samtidig er min krop begyndt at
fungere bedre, og mine skavanker er trådt i baggrunden. Jeg har det rigtigt godt og vil derfor opfordre
andre til at ændre deres dårlige vaner, lyder det fra Knudsen.
Fakta:
- En ny udgave af ”Værktøjskassen – kun for mænd” starter den 20. oktober
kl. 15.30-17.30 på Grønlands Torv og kl. 16.00-18.00 på Vester Hassing Skole. Kontakt hhv. Tina Sillesen
Pedersen på tlf.: 31 99 07 16 og Inger Kjeldgaard på tlf.: 25 20 19 18 for yderligere information
- Et kursus løber over 10 mødegange med to opfølgningsgange og to samtaler.
- Læs mere om Sundhedscenter Aalborgs øvrige tilbud på www.sundhedscenter.aalborg.dk
- Tidligere kursister fra ”Værktøjskassen” har taget initiativ til træningsholdet ”Mænd og sundhed”, som
mødes en gang om ugen i Fitness Ø i Tornhøj Idrætscenter, Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg
Et godt råd til alle…vær opmærksom og kontakt lægen, hvis du oplever:
• Uforklarlig træthed
• Synsforstyrrelser
• Vedvarende hoste
(over ca. fire uger)
• Modermærker, der ændrer
størrelse, farve eller får sår
• En hævelse på kroppen fx i
en armhule, lyske, hals eller
testikler
• Uregelmæssig hjerterytme
• Lette brystsmerter ved
anstrengelse
• Blod i afføringen
• Blod i urinen
• Svie ved vandladning
• Smerter i benmuskler ved
gang
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Billede af en mand, der sidder med kål og æbler.
Annoncer
Annoncer
Tema: Frisk hele livet
Pas på tænderne
God tandpleje hele livet er vigtigt. Ikke blot fordi det forhindrer huller i tænderne. Bakterier i mundhulen
kan nemlig også føre til lungebetændelse og forværring af andre sygdomme.
Du ved det allerede. Det er nødvendigt at børste tænder to gange dagligt, hvis du vil undgå huller i
tænderne. Men ved du også, at det er vigtigt med en god mundhygiejne, hvis du vil undgå en række andre
sygdomme? Manglende tandbørstning kan nemlig føre til lungebetændelse og forværring af bl.a.
sukkersyge og hjertekarsygdomme.
- Hvis ikke de bakterier, der sidder i munden, fjernes, indånder du dem, og det kan sætte sig til
lungebetændelse. Vi ser faktisk, at hos 10 pct. af de sygehuspatienter, der dør som følge af en
lungebetændelse, stammer bakterierne fra mundhulen. Bakterier fra mundhulen kan også føre til en
generel betændelsestilstand i kroppen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Og derudover påvirkes ens
generelle velvære jo også, hvis man fx ikke kan tygge maden pga. dårlige tænder, siger Line Gøtz Hartmann,
som er teamleder i Omsorgstandplejen og klinikleder i Aalborg Kommune.
Spyt fjerner bakterier
Men der er faktisk en række faktorer, som kan gøre det vanskeligt at holde en god mundhygiejne.
- Spyt er med til at fjerne bakterier, og når vi bliver ældre, falder spytsekretionen ofte. Derudover kan
medicin også nedsætte spytsekretionen. Samtidig ændrer mange ældre med tiden deres kost i retningen af
en mere blød kost, og blød kost indeholder mere sukker. Det kræver derfor en ekstra indsats at fjerne
bakterierne, så huller i tænderne kan undgås, men vores motorik ændres med tiden, og det kan derfor
blive sværere selv at børste tænder, forklarer Line Gøtz Hartmann.
Hun har derfor en simpel test til at afgøre, om det er tid til at få hjælp til tandbørstningen. Kan du selv
binde dine snørebånd, har du stadig motorikken til at børste tænder. Er det ikke tilfældet, skal du
sandsynligvis have hjælp til tandbørstning.
- Der er et stigende fokus på tandsundhed, og flere mennesker beholder deres tænder helt eller delvist hele
livet. Men desværre oplever vi, at det er tabubelagt at have brug for hjælp til tandbørstning, ligesom det er
et tabu at have dårlige tænder, siger Line Gøtz Hartmann.
Billede af en tandlæge, der sidder ved en ældre kvinde.
Billedtekst: Personalet hos Omsorgstandplejen lægger vægt på at forebygge karies og knækkede
tænder. På den måde kan smertefulde og krævende behandlinger undgås.
Overvægt af plejehjemsbeboere
De 20 tandlæger, tandteknikere og klinikassistenter, der er tilknyttet Omsorgstandplejen i Aalborg
Kommune, arbejder derfor på at nedbryde fordomme om tandpleje og tandsundhed. Det sker gennem
undervisning af sundhedspersonale på plejehjem og i hjemmeplejen, ligesom de holder foredrag på
plejehjem og i aktivitetscentre. Derudover behandler personalet i Omsorgstandplejen de personer, der af
fysiske eller psykiske årsager ikke kan gå til en privatpraktiserende tandlæge. Det sker enten i patientens
private hjem eller på klinikken på Filstedvej i Aalborg. Lige nu er 1.259 personer tilknyttet
omsorgstandplejen, og de er i alderen fra 25 år og opefter. Der er dog en overvægt af ældre blandt
patienterne. Særligt blandt plejehjemsbeboere er der nemlig en udfordring med tandsundheden. Ifølge
magasinet Helse har 80 pct. af landets plejehjemsbeboere således svært ved at børste tænder selv og
har/eller er derfor i risiko for at få problemer med tænderne. Og det billede kan man også genkende i
Aalborg Kommune. Eller i hvert fald nogle steder. Ifølge en helt ny undersøgelse, som Line Gøtz
Hartmann har gennemført på Aalborg Kommunes plejehjem, har op til 75 pct. af beboerne nogle steder en
dårlig mundhygiejne, mens beboerne andre steder er bedre til at passe på deres tænder. Et af de steder er
Mou Plejecenter. Her viser Line Gøtz Hartmanns undersøgelse, at ingen beboere har en dårlig
mundhygiejne, tværtimod har 50 pct. af beboerne en god mundhygiejne. Det vil sige, at deres risiko for at
få huller i tænderne, paradentose eller stå overfor krævende tandbehandlinger er meget lille.
- Når en ny beboer flytter ind på plejecentret, informerer vi om, at man kan blive tilknyttet
Omsorgstandplejen. Og den mulighed er mange glade for – ikke kun økonomisk, men også fordi
tandbehandlingerne foregår i huset. Derudover har vores plejepersonale megen fokus på mundhygiejne i
hverdagen. De informerer om, hvad dårlig mundhygiejne kan føre til, og spørger også beboerne, om de har
lyst til at få hjælp til tandbørstningen, og det har størstedelen faktisk. Men vi underviser også alle vores
elever i mundhygiejne, nøjagtigt som vi underviser i anden hygiejne, forklarer plejehjemsleder Jytte
Glavind Pihl resultaterne på Mou Plejecenter.
Billede af Omsorgtandplejens bygning på Filstedvej i Aalborg.
Gode råd til tandpleje:
- Børst tænder grundigt to gange om dagen
- Brug en tandpasta med et højt flourindhold (der skal min. stå 1.450 ppm på tandpastaen)
- Brug en mellemrumsbørste til at rense mellem tænderne
Billede af en kvinde, der sidder med åben mund, mens en tandlæge undersøger hendes tænder.
Billedtekst: Omsorgstandplejen laver mindre behandlinger som bl.a. fyldninger, tandrensninger og
protesereparationer i patienternes eget hjem.
Annoncer
Nyt fra kommunen:
Find vej til sociale ydelser:
Her kan du se, hvor og hvordan du skal henvende dig afhængig af, hvilke sociale ydelser du søger.
Udbetaling Danmark løser følgende opgaver:
• Beregning og udbetaling af folkepension, varmetillæg, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg
efter en række overgangsbestemmelser
• Opsat pension
• Beregning af den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue
• Beregning og udbetaling af førtidspension
Udbetaling Danmark kan kun træffes pr. telefon på 70 12 80 61 eller via Digital Post på www.borger.dk.
Telefontræffetiden hos Udbetaling Danmark er: mandag-onsdag kl. 8.00-16.00, torsdag kl. 8.00-18.00 og
fredag kl. 8.00-15.00.
Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:
• Ansøgning/udbetaling af personlige tillæg
• Ansøgning/udbetaling af almindeligt og udvidet helbredstillæg
• Borgere, der får administreret pension
• Offentlige begravelser (ikke begravelseshjælp)
• Rådgivning og vejledning
Du kan rette henvendelse til: Ydelses- og Socialcenter, John F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal, 9000 Aalborg
Tlf.: 99 31 37 44.
Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Der er åbent for personlig
henvendelse mandag- fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.
Serviceteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:
• Tilkendelse af førtidspension
• Boligindskudslån
• Indefrysning af ejendomsskatter
• Sygesikringskort: gult
• Rådgivning og vejledning
Du kan rette henvendelse til Serviceteamet på John F. Kennedys Plads 1B, 5. sal, 9000 Aalborg
eller ringe på tlf.: 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00- 14.00 samt
torsdag kl. 9.00-17.00. Der er åbent for personlig henvendelse mandag-fredag kl. 9.00-13.00 samt
torsdag kl. 15.00-17.00.
Kontaktcentret
Har du for første gang brug for hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, så er det nu blevet meget
lettere. Du skal kun ringe til ét nummer: 9982 5000
Eller send en mail på: [email protected]
På Kontaktcentret er der sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser,
give råd og vejledning og/eller eventuelt hjælpe dig videre til rette afdeling, team og medarbejder.
Kontaktcentret har telefontræffetiden på hverdage kl. 8.00-15.00, torsdage kl. 8.00-17.00.
Kom godt i gang med at bruge din tablet eller computer
Medarbejderne hos Senior Digital kan vejlede og hjælpe dig, hvis digital post, borger.dk eller e-Boks driller,
eller hvis du har andre IT-udfordringer. De kan også hjælpe med NemID. Hvis du allerede er tilmeldt digital
post, så husk at tjekke din e-Boks. Der kan være kommet vigtige breve. For yderligere information kontakt
Senior Digital på tlf.: 99 31 14 26 eller på e-mail: [email protected] Du kan også læse mere på
www.aalborg.dk/seniordigital
Nye tilbud til dementramte
Nogle af lejlighederne i Karoline Smidts Minde i Saxogade 14 C i Aalborg benyttes i dag som bolig
til velfungerende yngre og tidligt dementramte. Der er en social vicevært tilknyttet, som kan være
behjælpelig med at få dagligdagen struktureret. Boligerne visiteres gennem Aalborg Kommune og
administreres gennem Vivabolig. Derudover anvendes en af lejlighederne som klublokale for tre
klubber, der tilsammen tilbyder en bred vifte af aktiviteter for alle interesserede. Det bedste, man
kan gøre for sig selv, hvis man lider af en demenssygdom, er nemlig at holde sig aktiv både fysisk, socialt
og mentalt. Der er følgende klubber i Karoline Smidts Minde:
Brocafeen:
Medlemmerne af denne klub mødes én gang om ugen til kulturelle udflugter, gåture i byen, biografture,
eller hvad medlemmerne har lyst til.
Musikklubben:
Medlemmerne af musikklubben mødes hver anden uge for at lytte til musik, snakke om musik eller for
sammen at gå ud i byen og få gode oplevelser med levende musik.
Rejseklubben:
Rejseklubben mødes hver anden uge for at dele minder om de rejser, den enkelte har været på. Derudover
laver klubben temadage, hvor medlemmerne fokuserer på deres oplevelser fra et bestemt land. Indimellem
planlægges også en rejse til et sted i Danmark. For yderligere information kontakt konstitueret leder Lisbeth
Thyrrestrup på tlf.: 99 82 35 00 eller assisterende leder Gitte Østerlin på tlf.: 99 82 35 01.
Fagcenter for Socialpsykiatri i Ældre- og Handicapforvaltningen søger lige nu frivillige netværksfamilier og
netværkspersoner. Så har du lyst til at gøre en forskel for et psykisk sårbart menneske, kan du melde dig
som netværksfamilie eller netværksperson. Alle har nemlig brug for at være noget for nogen, og når du
åbner din dør for et psykisk sårbart menneske, er du med til at bryde social isolation og skabe et frirum,
der betyder meget mere, end du tror.
Som netværksfamilie åbner du dit hjem for en anden person ca. to gange om måneden. Sammen kan I gøre
lige det, I har lyst til fx at få en god snak, bage en kage eller tage en tur i biografen. For yderligere
information kontakt koordinator Malene Jensen på tlf.: 31 99 00 77 eller på e-mail: [email protected]
Den Åbne Linie – 9982 5000
Den Åbne Linie er Ældre- og Handicapforvaltningens servicetelefon og er en integreret del af
kontaktcentret.
Ring 9982 5000 - Den Åbne Linie
● hvis du ønsker oplysninger om dine rettigheder
● hvis du vil vide noget om vores serviceniveau
● hvis du vil have ”vejvisning i systemet”
● hvis du vil klage over noget
● hvis du har idéer, som kan forbedre vores service
● hvis du vil rose os.
Den Åbne Linie kan være med til at fjerne eventuelle misforståelser og være en mulighed for at samle
erfaringer med tilfredshed eller utilfredshed omkring vores tilbud på ældre- og handicapområdet. Den kan
derudover også give et indblik i, om der er forhold, som trænger til ændringer eller kvalitetsforbedringer.
Din ventil
Den Åbne Linie er også den ventil, hvor du kan få luft for eventuel utilfredshed med vores ydelser. Vi
betragter nemlig ikke klager som noget negativt. De kan være udtryk for problemer, som vi ikke har været
opmærksomme på, og som vi selvfølgelig gerne vil løse. Vi håber, at Den Åbne Linie kan være med til at
sikre dig bedre mulighed for information og sikre kvaliteten af vores ydelser.
Integreret i Kontaktcentret
Den Åbne Linie er en integreret del af Kontaktcentret. Du kan kontakte Den Åbne Linie på telefon: 9982
5000 på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage fra kl. 8.00-17.00.
Du kan også sende en e-mail til [email protected].
Godkendte leverandører af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice
Personlig hjælp og pleje samt praktisk bistand
Hjemmepleje Aalborg
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
Attendo
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
Aalborg Pleje og Rengøring
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Din hjemmepleje - Aalborg
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Privatplejen
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Plejekompagniet.dk
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Flexteam
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
JK Plejeservice
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
OP Service
Vest - Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Intensiv Pleje
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Redningskransen
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær 9200 og 9230)
Gurli’s Rengøring og Pleje
Nord – Dag/aften/nat
Frit Valg – Pleje og Rengøring
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær 9200 og 9230)
Madservice
Madservice Aalborg
Hele kommunen
Varm udbragt mad, frosne færdigretter
og mad uden udbringning
Caféerne, Ældreafdeling,
Hele kommunen
(Mad uden udbringning)
Vester Hjermitslev Kro
Hele kommunen
(Varm udbragt mad)
Dronninglund Hotel
Nord
(Varm udbragt mad og kølemad,
udbragt)
Det Danske Madhus
Hele kommunen
(Kølemad, udbragt)
Jet Restaurant og Grill
Hele kommunen
(Varm udbragt mad)
Caféen Liselund Friplejeboliger
Nord
(Mad uden udbringning)
Praktisk hjælp
Rengøringsenheden Aalborg
Hele kommunen
Molbjerg Service
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Delta Rengøring & Service
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Rengøring v/ Gurli Christensen
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Bruhn Nørgaard
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Aalborg Borger og Rengøringsservice
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
City Rent
Vest (på nær postnr. 9200 og 9230)
Få overblik på borger.dk
Har du et spørgsmål, er der hjælp at hente på henholdsvis www.borger.dk/boligstoette,
www.borger.dk/folkepension og www.borger.dk/foertidspension ‒ her kan du:
• Udfylde og sende ansøgninger
• Få svar på de mest almindelige spørgsmål
• Give besked, hvis der sker ændringer i indkomst
Rettelse
Udbetaling Danmarks ydelsesområder blev den 1. december 2014 omfattet af Obligatorisk Digital
Selvbetjening. Det betyder, at ansøgning om varmetillæg skal ske digitalt via selvbetjeningsløsningen
på www.borger.dk. Du har kun mulighed for at sende et papirsansøgningsskema, hvis du er undtaget for
obligatorisk digital selvbetjening af Aalborg Kommune. I dette tilfælde vil kommunen udlevere en
papirsansøgning.
N.B:
Dit Blad holder lukket onsdag den 14. oktober 2015.
Henvendelser
Aalborg Kommunes forskellige afdelinger Tlf. 99 31 31 31
DitBlad Tlf. 99 82 92 92. Onsdag kl. 10.00 - 13.00
Læs DitBlad digitalt
Du kan også læse Dit Blad digitalt. Se mere og tilmeld dig på: www.aalborgkommune.dk/
Borger/aeldre/indflydelse/Sider/dit-blad.aspx
Frit leverandørvalg inden for det ortopædkirurgiske område
Genoptræning efter sundhedslovens § 140 på det ortopædkirurgiske område er omfattet af frit valg i
Aalborg Kommune.
Du kan frit vælge, om du vil have genoptræning hos Træningsenheden Aalborg Kommune eller en godkendt
privat leverandør. Det frie leverandørvalg er undtaget for beboere på plejehjem, botilbud og dagtilbud og
ved udskrivning efter amputation af ben.
Træningsenheden Aalborg Kommune
Tlf. 9931 7645
Østerbro 7, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.traeningsenheden.dk
Træningsenhed Øst
Tlf. 9931 5510
Vesterbro 14, 9000 Aalborg
Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg
Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Grønlands Torv 1B, 9210 Aalborg SØ
Tofthøjvej 28, 9280 Storvorde
Træningsenhed Vest
Tlf. 9931 3489
Sofiendalsvej 97, 9200 Aalborg SV
Grønnegade 29, 9240 Nibe
Fabriksparken 1, 9230 Svenstrup J
Træningsenhed Nord
Tlf. 9931 2890
Lerumbakken 11 A, 9400 Nørresundby
Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Kirkevej 50, Vester Hassing
9310 Vodskov
Bodil Hjorths Vej 16A
9310 Vodskov, tlf. 9931 7650
Klinik For Fysioterapi
Tlf. 9813 2688
Holbergsgade 13, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.fysioklinikken.dk
Aalborg Fysioterapi
Tlf. 9814 3333
Grønlands Torv 24, 9210 Aalborg SØ
E-mail: [email protected]
www.aalborgfysioterapi.dk
Fysioterapien Aalborg Øst
Tlf. 3070 0333
Fyrkildevej 7, st, lejlighed 2,
9220 Aalborg Øst
E-mail:
[email protected]
www.fysioterapien-aalborgoest.dk
Nørresundby Torv Fysioterapi
Tlf. 9817 1209
Brotorvet 5, 9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
www.ntfys.dk
Vejgaard Fysioterapi
Tlf. 9816 1942
Heimdalsgade 11, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.vejgaardfys.dk
Sofiendal Fysioterapi og Kiropraktik
Tlf. 2060 2400
Sofiendalsvej 92A, stuen,
9200 Aalborg SV
E-mail: [email protected]
www.sofiendal-fysogkiro.dk
Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter
Tlf. 9920 4060
Lokalafdelinger:
Aalborg Centrum
John F. Kennedys Plads 1R,
9000 Aalborg
Aalborg Syd
Skelagervej 375B, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.arkadensfysioterapi.dk
Nørresundby Fysioterapi
Tlf. 9814 6080
Lille Borgergade 25, 9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
www.norresundbyfysioterapi.dk
Hasseris Fysioterapi og Motionscenter
Tlf. 9812 9044
Thulebakken 22, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.hasserisfysogmotion.dk
Skalborg Fysioterapi
Tlf. 7020 7787
Johan Skjoldborgs Vej 3,
9200 Aalborg SV
E-mail: [email protected]
www.skalborgfys.dk
Nibe Fysioterapi
Tlf. 9835 3680
Hobrovej 36B, 9240 Nibe
E-mail: [email protected]
www.nibefysioterapi.dk
Storvorde Fysioterapi
Tlf. 9832 6262
Rødhøjvej 14
9280 Storvorde
E-mail: [email protected]
www.storvordefysioterapi.dk
Sundhedens Hus Fysioterapi
Tlf. 9813 3280
Dag Hammarskjølds Gade 4
9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.fysio.sundhedenshus.dk
Svenstrup Fysioterapi
Tlf. 9810 2500
Godthåbsvej 7, 9320 Svenstrup J
E-mail: [email protected]
www.svenstrupfysioterapi.dk
Center for Sundhed og Livsstil
Sundhedscenter FRYD Fysioterapi
Tlf.: 3043 9917
Mylius Erichsensvej 1
9210 Aalborg SØ
E-mail: [email protected]
www.cslnord.dk
Fysioform
Tlf.: 9825 6884
Halsvej 220
9310 Vodskov
E-mail: [email protected]
www.fysioform.dk
Nedenfor kan du se, hvor du kan du få foretaget din influenzavaccination:
Gandrup 2. okt. Fredag 13:00-14:00: Aktivitetscenter Værestedet, Bredgade 4, 9362 Gandrup
Gistrup 7. okt. Onsdag 13:30-15:00: Aktivitetscentret Beltoften, Beltoften 61, 9260 Gistrup
Hals 2. okt. Fredag 11:00-12:00: Ulstedparken Ulstedparken 13, Ulsted, 9370 Hals
Hals 2. okt. Fredag 15:00-16:30: Fjordparken Fjordparken 2, 9370 Hals
Klarup 6. okt. Tirsdag 10:00-12:00: Aktivitetscentret Hellasvej 100, 9270 Klarup
Kongerslev 8. okt. Torsdag 12:00-13:00: Aktivitetscenter Lykkeshøj Kongensgade 16, 9293 Kongerslev
Nibe 1. okt. Torsdag 13:00-15:00: Solsidecentret Sygehusvej 5 (Hovedindgangen), 9240 Nibe
Nibe 1. okt. Torsdag 16:00-17:00: Farstrup Forsamlingshus, Nymøllevej 115, 9240 Nibe
Nørresundby 1. okt. Torsdag 09:30-11:30: Lions Park Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Nørresundby 5. okt. Mandag 09:00-12:00: Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgaards Vej 5, 9400 Nørresundby
Storvorde 8. okt. Torsdag 09:00-10:30: Mou Plejecenter, Dokkedalvej 20, 9280 Storvorde
Storvorde 8. okt. Torsdag 14:30-16:30: Storvorde Plejecenter, Tofthøjvej 28 A, 9280 Storvorde
Sulsted 5. okt. Mandag 13:30-15:00: Toftegårdscentret, Toftegårdsvej 2, 9381 Sulsted
Svenstrup J 8. okt. Torsdag 09:30-12:00: Aktivitetscentret Skipper Klement, Runddyssen 289 A, 9230
Svenstrup J
Tylstrup 1. okt. Torsdag 12:30-14:00: Solgården ”Gavlen”, Luneborgvej 16 9382 Tylstrup
Vadum 1. okt. Torsdag 13:00-14:30: Aktivitetscentret, Solvang Ellehammersvej 39, 9430 Vadum
Vestbjerg 7. okt. Onsdag 13:30-14:30: VAC Vestbjerg Aktivitetscenter, Jørgen Steins Vej 7, 9380 Vestbjerg
Vodskov 1. okt. Torsdag 13:00-14:30: Aktivhuset, Vodskovvej 23, 9310 Vodskov
Vodskov 2. okt. Fredag 09:00-10:00: Hassinghave, Kirkevej 50,Vester Hassing, 9310 Vodskov
Vodskov 8. okt. Torsdag 13:30-14:30: Plejehjemmet Liselund, Hüttel Sørensensvej 61, 9310 Vodskov
Aalborg 1. okt. Torsdag 09:30-11:30: Fredericiagade Centret, Fredericiagade 3A, 9000 Aalborg
Aalborg 1. okt. Torsdag 09:30-12:00: Sofiegården, Sælsager 84, 9000 Aalborg
Aalborg 1. okt. Torsdag 09:30-11:30: Aktivitetscentret Gundorfslund, Gundorfslund 32, 9000 Aalborg
Aalborg 2. okt. Fredag 09:30-12:00: Thulebakken, Thulebakken 6, 9000 Aalborg
Aalborg 2. okt. Fredag 13:30-16:00: Fyensgade-Centret, Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Aalborg 2. okt. Fredag 13:30-15:30: Plejehjemmet Birkebo, Forchhammersvej 23, 9000 Aalborg
Aalborg 6. okt. Tirsdag 09:30-12:00: Plejehjemmet Vestergården, Annebergvej 73, 9000 Aalborg
Aalborg 6. okt. Tirsdag 13:30-15:00: Aktivtetshuset Sjællandsgade, Sjællandsgade 26-28, 9000 Aalborg
Aalborg 8. okt. Torsdag 10:00-12:00: Lejbjergcentret Sonjavej 2, 9000 Aalborg
Aalborg 21. okt. Onsdag 14:00-16:00: Fyensgade-Centret, Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Aalborg SV 1. okt. Torsdag 13:00-15:00: Aktivitetscentret Kastanjegaarden, Svinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg
SV
Aalborg SV 6. okt. Tirsdag 13:30-16:00 Aktivitetscentret Gølsminde, Stationsmestervej 3, 9200 Aalborg SV
Aalborg SØ 7. okt. Onsdag 09:00-12:00: Aktivitetscentret Grønlands Torv, Grønlands Torv 1b, st.th, 9210
Aalborg SØ
Aalborg SØ 12. okt. Mandag 15:00-17:00: Aktivitetscentret Grønlands Torv, Grønlands Torv 1b, st.th, 9210
Aalborg SØ
Aalborg Øst 2. okt. Fredag 09:30-12:00 Aktivitetscentret Smedegården Smedegårdsvej 58 9220 Aalborg Øst
Få undertekster på tv:
Kniber det med at høre, hvad de siger på tv? Så kan du hente undertekster til mange af de ikke-tekstede
udsendelser med dansk tale.
Symbolet for undertekster
Hvis du gerne vil have undertekster på tv-skærmen, når du ser danske programmer, skal du holde øje med
tegnet [=] i tv-programmet eller på tekst-tv. Det er symbolet for to linjers tekstning på tv-skærmen.
To typer undertekster
Der findes to former for undertekster. Tekst-tv-undertekster og DVB-undertekster.
DVB-undertekster
DVB-undertekster er undertekster i digital kvalitet. Det betyder, at de er i en forbedret kvalitet i forhold til
de traditionelle tekst-tv-undertekster og dermed nemmere at læse. Fordelen ved DVB-underteksterne er,
at de kan slås til én gang for alle, så de automatisk kommer på skærmen, hvis de findes. Hvis du har dårlig
hørelse og har brug for undertekster hver gang, du ser fjernsyn, er det bekvemt med DVB-underteksterne,
fordi fjernsynet selv sørger for at finde dem frem. Samtidig slipper du for at skifte til tekst-tv hver gang for
at tjekke, om der findes undertekster, eller hver gang du skifter kanal. Det varierer fra apparat til apparat,
hvordan du sætter DVB-undertekster på, men typisk skal du vælge ”Indstillinger” og derefter menuen
”Undertekster”.
Det kræver en digital tv-modtager for
at se DVB-undertekster, samt at du
får signal fra en antenne eller fra en
kabel- eller satellit-distributør, som
tilbyder denne tjeneste. Er du i tvivl,
så kontakt din distributør.
Tekst-tv
Hvis du vil aktivere undertekster via
tekst-tv, skal du bruge følgende sider:
DR:
DR1 side 398
DR2 side 397
DRK side 398
DR Ramasjang side 397
DR3 side 396
DR Ultra side 395
Information om tekster 399
TV2:
TV2 og TV2 Charlie side 399
TV2 Film (på nogle udsendelser)
side 399
Udenlandske kanaler:
Svensk TV:
SVT 1 side 199
SVT 2 side 299
Norge:
Norge 2 side 698
Tysk TV:
Tyskland 1 side 15
Hvem skal have Handicapprisen i 2015?
Nu er det tid til at indstille din kandidat til Aalborg Kommunes handicappris. Prisen bidrager til at sætte
fokus på forholdene for personer med handicap.
Prisen uddeles primo december af rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen Mads Duedahl. Med
prisen følger en check på 5.000 kr. Prisen gives til enkeltpersoner, grupper eller virksomheder,
som yder en særlig indsats for borgere med handicap fx i forhold til uddannelse, beskæftigelse,
tilgængelighed, kommunikation, inklusion eller offentlig og privat service. Formålet er at sætte fokus på
forhold for personer med handicap og rette opmærksomhed på Aalborg Kommunes handicappolitik
og udmøntningen af den. Vi skal modtage din indstilling med forslag til kandidater senest:
Mandag den 9. november 2015.
Læs mere om handicapprisen og indstil din kandidat på: www.aalborg.dk/handicappris
Billede af Mads Duedahl og sidste års vinder.
Senior Digital:
Kom i gang med at bruge din computer.
Ring og få svar på dine spørgsmål på tlf.: 99 31 14 26.
Send en e-mail på [email protected]
Læs mere på www.aalborgkommune.dk/seniordigital
Handicaprådets Hjørne
Reklamerne lokker
I kender det så godt. Reklamer, der lokker med, at når vi har købt produktet, så bliver vi sundere, smukkere
eller dygtigere. Og nogle gange lader vi os overbevise om produktets fortræffelighed. Også selv om vi
inderst inde ved, at sandsynligheden for, at reklamen taler sandt, er meget lille. En reklame kan også lokke
med løftet om helbredelse af vores sygdom. Men lægen har fortalt os, at den sygdom ikke kan helbredes.
Alligevel køber vi produktet. For vi bærer håbet i os om, at en dag bliver vi raske. Og måske ved lægerne
ikke alt. Det er jo set før, at alternativ behandling hjælper. Så hvad skal vi tro på? Ifølge
markedsføringsloven skal erhvervsdrivende overholde god skik, og der må ikke anvendes mangelfulde eller
vildledende oplysninger i reklamer. Det er helt klart, at reklamer, hvor producenten lover, at deres medicin
helbreder en sygdom, som ifølge lægevidenskaben ikke kan helbredes, overtræder lovgivningen. Men
markedsføringsloven kan omgås, hvis producenten får købere af medicinen til at udtale, at de er blevet
helbredt for sygdommen, fordi de tog medicinen. Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at vi som forbrugere
lokkes med reklamer, som lover helbredelse af sygdomme, der ifølge lægevidenskaben ikke kan helbredes.
Jeg mener, at vi skal forsøge at sikre, at vi ikke bruger vores ressourcer på kvaksalvere og ender med at
blive desillusionerede, men at vi kun skal forholde os til videnskabeligt dokumenterede tilbud.
Der må derfor være nogle etiske retningslinjer for, hvad annoncer i tidsskrifter må love læserne. Især i
tidsskrifter, hvor målgruppen er særligt sårbare grupper. Her tænker jeg på mennesker, hvis helbred
er på spil, og som ikke har så mange ressourcer. Kun på den måde kan denne gruppe mennesker bevare
håbet.
Ulla Ringgren Nielsen, formand for Handicaprådet
Annoncer
Ældrerådets Hjørne
Der var engang…
Sådan begynder alle gode eventyr, men dette er ikke et eventyr og det er heller ikke godt. Der var engang,
hvor man fik rengøring i tre timer hver 14. dag. Det blev sat ned til to timer hver 14. dag, og nu er det sat
ned til en time hver 14. dag. Hovedrengøringen, som alle troede, var en service, der ville fortsætte, er også
væk. Så virkeligheden siger en times rengøring og nul hovedrengøring, men mange nullermænd og
snavsede skabe og skuffer. Der var også engang, hvor hjemmehjælperen havde tid til at få en kop kaffe,
snakke med den enkelte og hjælpe med at løse mange små problemer og således gøre hverdagen mere
overskuelig for mange. Der var engang, hvor den personlige plejes tidsforbrug var individuel, og hvor man
tog hensyn til borgerens behov. Det var også en tid, hvor man kunne blive gammel i sit nærområde.
Det er Ældrerådets opfattelse, at byrådets budgetforslag til 2016 om nedlæggelse af to plejehjem,
besparelse på 15 minutter ugentligt på den personlige pleje og ingen tilførsel af personale på
plejehjemmene er særdeles kritisabel og bør tages op til fornyet drøftelse.
Forslaget er simpelthen ikke godt nok. Jeg håber derfor meget, at byrådet lytter til os.
Ellen Jensen,
formand for
Ældrerådet
Annoncer
Billard i Ældre Sagen
Har du lyst til at spille keglebillard eller pool? Så besøg Ældre Sagens Billardklub. Her spilles der alle
hverdage kl. 10.00-12.00 samt kl. 13.00-15.00 i Aalborg Billard Center Vesterbro 125 (v/højhuset). Et
årskontingent koster 225 kr. samt medlemskab af Ældre Sagen. For yderligere information kontakt: Jørgen
Larsen på tlf.: 22 90 70 81.
Se dokumentarfilmen Freak Out
Torsdag den 22. oktober kl. 18.30-20.30 inviterer Hovedbiblioteket dig med på en rejse tilbage i tiden. Her
vises nemlig den smukke og kreative dokumentarfilm ”Freak Out”, som handler om en gruppe unge fra
middelklassen, der i år 1900 startede det første alternative samfund, Monte Veritá – Sandhedens Bjerg. Det
var et samfund baseret på feminisme, veganisme, pacifisme og fri kærlighed. Der er gratis adgang til
arrangementet, og tilmelding er ikke nødvendig.
Frivillig korleder søges til Fyensgade-Centret
Efter 26 år ønsker korleder Inga Otte at stoppe, og Fyensgade-Centrets kor mangler derfor en frivillig
korleder. Lyder det som en udfordring for dig? Så kontakt aktivitetsmedarbejder Jens Ole Olesen på tlf.:
99 31 65 07.
Sundhedsuge på Gøls Minde
Hvert år i maj afholder Aalborg Kommune Sundhedsuge, og i den forbindelse samles der penge ind til et
godt formål – i år var det Aalborg Universitetshospitals børneafdeling. Gøls Minde var et af de
aktivitetscentre, der bakkede op om ugen med en række spændende aktiviteter. Her blev bl.a. afholdt en
tegnekonkurrence, seniordans, hvor balance og koordination blev sat på en prøve, og en wellnessdag for
kvinderne. Derudover konkurrerede aktivitetscentrets brugere hele ugen i Tour de Gøl om, hvem der kunne
køre længst på stedets kondicykel. Gøls Minde samlede i løbet af ugen 9.278,00 kr. ind til børneafdelingen,
2.500 kr. af dem blev samlet ind i løbet af året, for sparebøssen Frønse står fast på disken i
aktivitetscentrets café.
Jubilæumskoncert med Rørsangerne
Søndag den 8. november kl. 14.00 afholder Aalborg Seniorsports kor, Rørsangerne, jubilæumskoncert i
Nørresundby Kirke under temaet ”Sangen har vinger”. Alle er velkomne til koncerten.
Julegudstjeneste i Budolfi Kirke
Mandag den 7. december kl. 10.00 inviterer Aalborg Seniorsport til julegudstjeneste i Budolfi Kirke. Her vil
Aalborg Seniorsports kor, Rørsangerne, gå Lucia-optog samt synge julesalmer. Der er denne dag prædiken
ved sognepræst Jens Kristian Kristiansen.
Annoncer
Ny bog om Spritfabrikken
Vestbyens Erindringsværksted har netop udgivet en ny bog om livet bag facaden på en af Aalborgs
mest kendte virksomheder, Spritfabrikken. Bogen, som har titlen ”...det år ”jomfruen” med følge
forlod byen…” fortæller historien om Aktieselskabet De Danske Spritfabrikkers fortid, nutid og fremtid.
Samtidig beretter tidligere ansatte om deres arbejde på en ganske særlig arbejdsplads, der gennem
tiden har ført en omtumlet tilværelse. Bogen kan købes hos boghandlere i byen.
100 år i Hammer Bakker
Historiker og forfatter Allan Skou er den 26. november klar med Aalborgbogen 2015. Temaet for denne bog
er 100 år i Hammer Bakker, og her bliver læseren gennem tekst og billeder ført tilbage i historien til en tid,
hvor det at være handicappet blev betegnet som at være ”svag i ånden” og kunne dække over mange
afvigelser fra ”normen” lige fra diagnoser som let autisme til svær udviklingshæmning - og ja endda
småkriminalitet. Aalborgbogen 2015 udgives af Selskabet for Aalborgs Historie og er blevet til i samarbejde
mellem Selskabet for Aalborgs Historie, Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, Aalborg
Stadsarkiv og Frivilliggruppen fra Museet i Hammer Bakker. Bogen koster 159 kr. og kan købes hos udvalgte
boghandlere i byen og på museet i Hammer Bakker
Samtalesaloner på Trekanten
I løbet af efteråret afholdes tre samtalesaloner på Trekanten i Aalborg Øst. Så hvis du vil møde nye
mennesker, prøve dine meninger af eller blot indlede en samtale med et menneske, du ikke kender, er du
velkommen hver 14. dag i ”den gamle café” på Trekanten. Samtalesalonerne afholdes den 1. oktober, 15.
oktober og 29. oktober, og temaerne er hhv. begejstring, drømme og vaner. Arrangementet er gratis, og
tilmelding er ikke nødvendig. Der serveres kaffe og kage.
Interesseret i slægtsforskning?
Er du nysgerrig på din families historie? Så kig forbi Storvorde Bibliotek mandag den 19. oktober kl. 19.0021.30 og få tips og tricks til at komme i gang med slægtsforskning eller til at komme videre i din søgning.
Denne aften vil Tove Michelsen, som er bibliotekar ved Aalborg Bibliotekernes Lokalsamling og ekspert i
slægtsforskning, fortælle, hvordan du kan tilgå databaser ved HistorieAalborg og på Aalborg Bibliotekerne.
Derudover giver hun tips til gode søgeteknikker, ligesom hun også gerne hjælper med konkrete
udfordringer. Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt, at du på forhånd tilmelder dig på
[email protected]
Aalborg Pensionistorkester søger nye medlemmer
Har du interesseret i underholdningsmusik, og spiller du enten violin, fløjte, trompet, cello eller et andet
instrument, så er Aalborg Pensionistorkester måske stedet for dig. Orkestret øver hver onsdag formiddag i
salen i Huset i Hasserisgade 10, hvor du er velkommen til at kigge forbi. For yderligere information læs
mere på www.aalborg-pensionistorkester.dk .
Dans og underholdning med Aalborg Pensionistorkester
Oplev den oprindelige ”Kilden”-stemning, når Aalborg Pensionistorkester inviterer til dans og
underholdning på Restaurant Kilden på Hotel Hvide Hus søndag den 11. oktober kl. 14.00. Billetprisen er
125 kr. inkl. kaffebord. Billetterne skal bestilles hos VisitAalborg på tlf. 99 31 75 00 og betales ved
indgangen. For yderligere information læs mere på www.aalborg-pensionistorkester.dk
Aalborg Seniorsport afholder jubilæumsstævne
Aalborg Seniorsport fylder 20 år, og det markeres med et stort jubilæumsstævne onsdag den 28. oktober
kl. 9.00-16.00 i Nørresundby Idrætscenter. Her vil der være rig mulighed for at deltage i aktiviteter som
boldspil, gymnastik, vandgymnastik, foredrag og en naturtur. I løbet af dagen vil der være frokost og fælles
afslutning med kaffe og kage. Prisen for at deltage i arrangementet er 175 kr. inkl. frokost, øl/vand og kaffe.
Tilmelding skal ske senest en uge inden arrangementet. For yderligere information kontakt Aalborg
Seniorsport på tlf.: 98 19 00 19 eller på e-mail: [email protected].
Annonce
Krydsord
Løsning og vindere af krydsord i forrige blad
Inge Firring Andersen
Skansevej 88,2.,1., 9400 Nørresundy
Anne Førby
Regelvej 4, 9293 Kongerslev
Herdis Bøgh
Ravnhøj 38, 9000 Aalborg
Jørgen Pedersen
Liselejevej 9, 9270 Klarup
Nøgleordet indsendes senest den 21. august 2015 til:
Dit Blad, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov eller på e-mail til: [email protected]
Blandt de rigtige løsninger trækkes der lod om:
4 x gavekort til Salling på 100 kr.
Annoncer
Efter 100 år får Aalborg sin første sporvogn
I 2021 vil en moderne letbane forbinde den vestlige og østlige del af Aalborg og sikre hurtig og effektiv
kollektiv trafik. Men det er faktisk ikke første gang i historien, Aalborg har stået overfor et
sporvognsprojekt.
Visualisering af den kommende letbane på Kastetvej
Billedtekst: Forslaget til en letbanestrækning ligner til forveksling den oprindelige plan for sporveje i
Aalborg.
Tekst: Susanne H. Knudsen
Fotos: Letbanesekretariatet og Aalborg Stadsarkiv.
Skiltene rundt omkring i byen taler deres eget tydelige sprog. I 2021 får Aalborg en letbane. Men hvad
handler letbaneprojektet egentlig om, og hvorfor er det nødvendigt, at 30 pct. af byens kollektive trafik i
fremtiden varetages af sporvogne? Det har Dit Blad denne gang valgt at se lidt nærmere på. Vi starter
derfor hos det nye letbanesekretariat i By- og Landskabsforvaltningen.
- Baggrunden for projektet er, at antallet af indbyggere i Aalborg vokser i de kommende år. Vores
beregninger viser, at vi får en tilvækst af både unge og ældre, og netop de grupper benytter ofte den
offentlige transport. Byens vækstakse, hvor antallet af boliger og arbejdspladser særligt vil vokse, vil ligge
centreret omkring lufthavnen, universitetet og Grønlandskvarteret, hvor UCN netop har udvidet. Det er
midt i denne akse, vi placerer letbanen. Problemet er nemlig, at der allerede nu er daglige forbikørsler på
linje 2, og vi kan ikke bare blive ved med at pumpe busser ud i trafikken. Det kan den simpelthen ikke
rumme. Vi bliver derfor nødt til at finde en anden løsning, som kan tage flere passagerer med, og som kan
køre i separate baner, forklarer projektleder Jesper Schultz.
Valg mellem to løsninger
I første omgang stod valget mellem to løsninger: en busbaseret med et såkaldt Bus Rapid Transport-system
(BRT) eller en letbane. BRT-systemet ligner det, vi kender i dag, dog med større ledbusser, der kører i
separate baner. Letbanen er derimod en moderne version af en sporvogn, der kører på skinner i sin egen
bane. Ud over de rent praktiske forskelle er der også en prisforskel. Letbanen er ca. 1,2 mia. dyrere end
busserne.
- Politikerne i byrådet valgte alligevel letbanen, fordi de mener, at det er den mest langtidssikrede løsning.
Letbanen kan tage flere passagerer med, og samtidig er der plads til cykler i vognene. Derudover ser de
også letbanen som et byudviklingsprojekt. I andre byer, fx i Bergen i Norge, har en letbane trukket store
investeringer til. Inden for en radius af 500 meter fra letbanen har man set en vækst i antallet af boliger og
arbejdspladser. Det regner man også med, vil ske i Aalborg, fortæller Jesper Schultz.
Gravearbejdet begynder
Men inden vi kommer så langt, skal Folketinget først vedtage en anlægslov for Aalborg Letbane.
Anlægsprojekter af denne type kan nemlig ikke besluttes af kommunen. Tidligere har Folketinget også
godkendt letbaner i Aarhus, Odense og i Københavns omegnskommuner, og projektet er på sat
på Finansloven, så i Letbanesekretariatet er Jesper Schultz sikker på, at Aalborg også får sin letbane. Det
skal ses i lyset af, at den tidligere regering, SF og Enhedslisten i Togfonden DK afsatte 28,5 mia. kr. til
etablering af en hurtigere og mere miljøvenlig jernbane i Danmark. I forlængelse af det understøttes nye
transportløsninger i byerne også.
Staten yder derfor et tilskud på 830 mio. kr. til Aalborg Letbane, mens Region Nordjylland skyder 55 mio. kr.
i projektet, og kommunen løfter den sidste del af regningen på 2,4 mia. kr.
- Vi forventer derfor, at gravearbejdet kan gå i gang i 2016. Og det bliver omfattende og til besvær,
indrømmer Jesper Schultz.
- Letbaneanlægget i sig selv kræver ikke det store gravearbejde, for skinnerne skal ikke lægges ret langt ned
i jorden. Men kloakker, vandledninger, telefonledninger mv. skal flyttes. Det hænger sammen med, at
skinnerne kommer til at ligge på en betonplade, som ikke bare kan fjernes, hvis en ledning skal repareres.
Samtidig er der altid den ubekendte faktor, når store gravearbejder går i gang: Hvad gemmer sig i jorden?
Arkæologerne er derfor med på sidelinjen i hele forløbet og kan kræve, at gravkøerne stopper eller flyttes
til en anden del af byen.
Aalborgs kuldsejlede sporvognsprojekt
Der er derfor ingen tvivl om, at letbanen også de næste mange år vil skabe overskrifter. Men det er faktisk
ikke første gang, et sporvognsprojekt har skabt røre i Aalborg. I slutningen af 1800-tallet eksploderede
indbyggertallet i byen, der på få år gik fra 12.000 til 35.000 indbyggere. Det betød en opblomstring af
Aalborg, og selvbevidstheden i byen voksede. ”Lad os få storstaden sat på landkortet”, lød det dengang. I
1912 blev der derfor udskrevet en arkitektkonkurrence, så man kunne få styr på byudviklingen. I den
forbindelse bød det svenske firma ASEA også ind med et sporvognsprojekt. På det tidspunkt havde både
København, Aarhus og Odense sporveje, og Aalborgs politikere søgte også en måde at transportere folk
rundt i den voksende by.
- Alle var på det tidspunkt for en sporvogn, men politiske og by-strukturelle uenigheder stoppede hurtigt
projektet. De borgerlige partier og Socialdemokratiet var bl.a. uenige om, et privat eller kommunalt selskab
skulle stå for driften, og stridighederne fortsatte i flere år. I det sidste byrådsreferat, inden 1. verdenskrig
brød ud, står der således, at ”sagen beror”, forklarer stadsarkivar Jens Topholm.
Men reelt set satte krigen en stopper for sporvogne i Aalborg. Det var på det tidspunkt umuligt at skaffe
jern til at bygge skinner, og efter krigen blev sporvognene overhalet af busser.
Tidslinje:
1912: Arkitektkonkurrence om et byudviklingsprojekt udskrives. Her nævnes også sporveje i Aalborg.
1914: 1. verdenskrig bryder ud, og sporvognsprojektet går i stå.
1920: Aalborg Omnibusselskab oprettes.
2000: Aalborg Kommune og Trafikministeriet laver de første skitser til en nærbane i Aalborg.
2008: Aalborg Kommune, Region Nordjylland og NT udgiver folderen ”Letbane i Aalborg”, hvor visionerne
for en letbane første gang bliver præsenteret.
10. april 2014:
Borgermøde om letbanen.
9. september 2014:
Aalborg Byråd vedtager letbaneprojektet.
13. november 2014:
Regeringen, Enhedslisten og SF afsætter 830 mio. kr. på Finansloven til en letbane i Aalborg.
November2014-sommeren 2015:
En VVM-redegørelse, der belyser letbanens miljøpåvirkninger, udarbejdes.
25. juni og 25. august:
Borgermøder om letbanen.
Foråret 2016:
Anlægsloven om Aalborg Letbane forventes vedtaget.
Efteråret 2016:
De første gravearbejder går i gang.
2021:
Letbanen forventes at stå færdig.
Fakta:
- Aalborg Kommune skal stå for bygning og drift af letbanen
- Letbanen får 23 stop mellem Mølholm og det nye Universitetshospital
- Rejsetiden mellem endestationerne bliver 35 min
- Letbanen vil køre hvert 6. minut i myldretiden, og med intervaller på 7,5 min. resten af dagen og 15 min.
om aftenen.
Billede af en vogn, der bliver trukket af heste
Billedtekst: Forløberen for det første sporvognsprojekt i Aalborg var hestetrukne busser, som her er på vej
ad Østerbro. Foto: Aalborg Stadsarkiv.
Tegning af to sporvognsstrækninger gennem Aalborg
Billedtekst: Det svenske firma ASEA foreslog i 1912 to sporvognsstrækninger i Aalborg: Den ene skulle gå fra
Vor Frelser Kirke over Kastetvej og Nytorv til kommunegrænsen ved Vejgaard. Den anden linje skulle gå fra
pontonbroen til amtssygehuset på Hobrovej. Kritiske røster foreslog at inddrage Hasseris og Vejgaard i
projektet, men politikerne ønskede ikke at anspore aalborgenserne til at bo i de to dengang selvstændige
kommuner, og derfor stoppede sporvejene ved kommunegrænsen. Prisen for dette projekt var 625.000 kr.
Foto: Aalborg Stadsarkiv og Hans Brems: Sporvejen Aalborg aldrig fik, 1977.
Aktivitetscentre
Aktivitetscenter Grønlands Torv
Grønlands Torv 1, 9210 Aalborg SØ
Tlf.: 9931 5050
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.30-15.15
Aktivitetshuset Sjællandsgade
Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6577
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 8.30-16.00
Fyensgade-Centret
Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6500
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.30
Vestergården
Annebergvej 73, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6900
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.30
Fredericiagade
Fredericiagade 3A, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6940
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.00
Annebergcentret
Annebergvej 6, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6850
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Solsidecentret
Sygehusvej 5, 9240 Nibe
Tlf.: 9671 1529
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Sofiendalcentret
Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9818 6966
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Skipper Klement
Fabriksparken 1, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9931 3222
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Møllestuen
Vejrmøllen 2, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9838 9992
Åbningstider:
Onsdage kl. 9.30-13.30
Miniomsorgscenter i Dall Villaby
Klokkevej 49, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9839 3929
Åbningstider:
Onsdage 13.30-16.30
Kastaniegården
Svinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9834 3295
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00, fredage dog kl. 9.00-12.00
Gundorfslund
Gundorfslund 32, 9000 Aalborg
Tlf.: 9812 7600
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Gøls Minde
Stationsmestervej 3, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9818 8950
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00,
fredage dog kl. 9.00-15.00
Omegavej/Hasseris Seniorhus
Omegavej 64, 9000 Aalborg
Tlf.: 9810 9311
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Storvorde Aktivitetscenter
Tofthøjvej 28, 9280 Storvorde
Tlf.: 9931 6087
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Romdrup/Klarup Aktivitetscenter
Hellasvej 100, 9270 Klarup
Tlf.: 9982 3571
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.00
Lykkeshøj Aktivitetscenter
Kongensgade 16, 9293 Kongerslev
Tlf.: 9833 1824
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.00-16.00, fredage dog kl. 8.00-12.00
Aktivitetscentret Smedegården
Smedegårdsvej 58, 9220 Aalborg Øst
Tlf.: 9931 3672
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.00-16.00
Mou Aktivitetscenter
Dokkedalvej 18, 9280 Storvorde
Tlf.: 9982 3895
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Beltoften
Beltoften 61, 9260 Gistrup
Tlf.: 9832 3750
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.30. For åbningstider om aftenen ring og hør nærmere
Solvang Aktivitetscenter
Ellehammersvej 39, 9430 Vadum
Tlf.: 9982 3743
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00
Lions Park
Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Tlf.: 9931 5901
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Hou Borgerhus
Skippervej 40, Hou, 9370 Hals
Tlf.: 2025 3147
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Aktivhuset Vodskov
Vodskovvej 23, 9310 Vodskov
Tlf.: 9931 3194
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00
Toftegårdscentret
Toftegårdsvej 2, 9381 Sulsted
Tlf.: 9931 5141
Åbningstider
Hverdage kl. 9.00-16.00, mandage dog kl. 9.00-13.00
Thulebakken Aktivitetscenter
Thulebakken 6, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 5339
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.45. Fredag lukket
Værestedet Gandrup
Bredgade 4, 9362 Gandrup
Tlf.: 9825 9855
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Aktivitetscenter Tylstrup, Solgården
Luneborgvej 16 G, 9382 Tylstrup
Tlf.: 9982 7065
Åbningstider:
Hverdage kl. 10.00-16.00, mandage dog kl. 10.00-13.00