- Aalborg Kommune

Dit Blad nr. 2 2015
Aalborg Kommune
Tema: Foreningsliv
Læs også: Information fra kommunen
Ny have lokker demente udenfor
Billede af en mand, som sidder på hug foran et fodboldmål med en bold foran sig.
Et rigt foreningsliv
”Hvad sker der, når to danskere er samlet i et rum? Så danner de en forening”. Den vittighed har jeg ofte
hørt, og måske gemmer der sig et lille gran af sandhed bag humoren. Forskere har i hvert fald fundet
frem til 83.000 lokale og regionale foreninger i Danmark. Og selvom undersøgelsen efterhånden er 10 år
gammel, tror jeg ikke, at billedet har ændret sig meget i løbet af de seneste år. Foreningslivet har nemlig
siden 1800-tallet været en vigtig del af dansk kultur. Alligevel tror jeg ofte, at vi tager den for givet. Selv er
jeg medlem af en idrætsforening, men jeg tænker aldrig over, at det er noget helt særligt, at vi i Danmark
kan mødes med andre, der deler vores interesse – uanset om det gælder sport, hobbies, politiske og
religiøse holdninger eller noget helt andet – uden myndighedernes godkendelse eller overvågning. På Dit
Blad synes vi derfor, at der er god grund til at hylde foreningslivet. Vi har i den forbindelse besøgt tre meget
forskellige, men alle spændende foreninger. Jeg håber, at det kan inspirere dig til også at engagere
dig i kommunens foreningsliv.
God fornøjelse.
Redaktionen på Dit Blad ønsker alle læsere en god sommer.
Kolofon:
Dit Blad
Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov
E-mail: [email protected]
Tlf.: 99 82 92 92
Kontortid
Onsdag kl. 10.00-13.00.
Udgiver
Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.
Redaktion
Susanne H. Knudsen,
(ansvh. redaktør)
E-mail: [email protected]
Karin Gjørtz
E-mail: [email protected]
Ulla Ringgren Nielsen
(Handicaprådet)
E-mail:[email protected]
Jørgen Linnemann
(Ældrerådet)
E-mail: [email protected]
Knud-Erik Ledet
(Ældrerådet)
E-mail: [email protected]
Ane-Marie Viegh Jørgensen
(Ældrerådet)
E-mail: [email protected]
Grafisk produktion og tryk
NORDJYSKE Medier.
Henvendelse om annoncer
Per Andersen, Nordjyske Medier
Tlf.: 99 35 35 17, mobil: 27 27 97 59
E-mail: [email protected]
Oplag
Bladet udkommer hvert kvartal i 36.000 eksemplarer. Bladet udsendes gratis til alders- og
førtidspensionister i Aalborg Kommune. Efterlønsmodtagere kan bestille det direkte på telefon: 99 82 92
92. Dit Blad kan også læses på biblioteker samt hos læger og tandlæger. Desuden kan det altid afhentes på
kontoret, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov.
Deadline
Deadline til næste nummer er den 21. august 2015. Næste nummer udkommer ultimo september.
Indhold:
Side 6: Foreningslivet blomstrer
Side 7: Højt humør i Håndværkerhuset
Side 9: Socialt udsatte har dannet ny idrætsforening
Side 11: På jagt efter tabte ting
Side 24: Naturoplevelser for alle
Side 30:Byliv på Budolfi Plads
Faste sider
Side 5: Opskrift
Side 13: Nyt fra kommunen
Side 23: Ældrerådets Hjørne
Side 25: Opslagstavlen
Side 29: Krydsord
Side 32: Aktivitetscentre
Billede af tre håndværkere, der står i et værksted.
Billede af to mænd, der spiller fodbold.
Billede af mand, der går med en trillebør
Billede af Budolfi Kirke
Sommerkartoffelsalat med fiskefrikadeller
2 personer
½ kg nye kartofler
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
2-3 forårsløg
½ broccoli
Frisk purløg og persille
Dressing:
½ dl vineddike
½ dl olivenolie
1 fed hvidløg
1 tsk. paprika
1 tsk. tørret timian
½ dl. ketchup
1 stor spsk.
dijonsennep
2-3 spsk. vand
Salt og peber
Kartoffelsalat:
Rengør og kog kartoflerne og skær dem i mindre stykker, når de er afkølet. Skær peberfrugt og forårsløg i
mindre stykker og del broccolien i små buketter. Bland det sammen til en salat. Tilsæt purløg og persille,
men gem lidt til pynt. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over kartoffelsalaten. Stil
kartoffelsalaten på køl og lad den trække i ca. en ½ time inden servering.
Fiskefrikadeller:
½ kg hakket fiskefars
1 æg (undlades hvis det er en færdig fiskefars)
2 forårsløg
Frisk chili eller chilipasta (kan undlades)
Rør fiskefarsen med æg, forårsløg og chili og krydr evt. med lidt salt og peber. Steg herefter frikadellerne på
panden i lidt olivenolie og smør.
Tip:
Meget velegnet til en tur i det grønne
Tip:
I stedet for broccoli kan du bruge blomkål, fennikel eller gulerødder.
Foreningslivet blomstrer
Danmark er et foreningsland. Det beviste en stor frivillighedsundersøgelse, som forskere fra SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd, Institut for Samfund og Globalisering på RUC og Center for
forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU gennemførte i 2003-2006. 83.000 lokale og regionale
foreninger fandt de dengang frem til, hvilket dækkede alt fra bl.a. hobby-, til idræts- og politiske foreninger.
Men foreningsbegrebet er næsten også blevet en del af danskernes dna. Det opstod i 1700-tallet, og efter
grundloven blev vedtaget i 1849, blev det den dominerende organisationsform inden for stort set alle
områder af det danske samfund. Særligt omkring 1900-tallet blomstrede foreningslivet, og her blev mange
store idræts- og spejderforeninger, som eksisterer den dag i dag, dannet.
Fakta:
En forening er en sammenslutning af personer, der har et fælles formål. Så længe, formålet er lovligt, sikrer
grundloven, at enhver kan danne en forening uden tilladelse fra myndighederne.
Kilde: www.borger.dk
Hvis du vil starte en forening:
På en stiftende generalforsamling skal I aftale en foreningsvedtægt, der fastlægger rammerne for
foreningen og medlemmernes forhold til foreningen. Foreninger har mulighed for at låne lokaler og få
tilskud fra kommunen. Hvis en forening modtager tilskud fra kommunen, har den pligt til at aflægge
regnskab til kommunen.
Læs mere på www.borger.dk
Tema: Foreningsliv
Højt humør i Håndværkerhuset
Billede: En mand står og svejser
Hver onsdag finder pensionerede håndværkere arbejdstøjet frem og mødes med
gamle kollegaer i Håndværkerhuset i Aalborg.
Faglig stolthed, socialt samvær og godt humør. Det er kodeordene for de syv foreninger, der hver onsdag
mødes i Håndværkerhuset i Kattesundet i Aalborg. Fem af foreningerne driver her smede-, træ/glas-,
sadelmager-, maler- og urmagerværksted. Derudover er Håndværkerhuset også hjemsted for de rejsende
håndværkere i C.U.K. Naverforeningen Aalborg og Aalborg Haandværkerforening, som er en lokal
erhvervspolitisk forening med 1.700 medlemmer. Det betyder, at alle, der i dag kommer her i den gamle
købmandsgård, har en håndværksmæssig baggrund.
- Det er skønt at komme her, for selvom man har trappet ned og er gået på efterløn eller pension, får man
stadig arbejdstøjet på og støv i lungerne, siger Bent Jensen, der er formand for smede-, kobber og
blikkenslagerforeningen og dens værksted.
Møbler og legetøj repareres
Det er nemlig ikke udelukkende for hyggens skyld, at ca. 25 pensionerede håndværkere hver uge året rundt
tropper op i Håndværkerhuset. Her holder værkstederne åbent, så kunder kan komme forbi med bl.a.
møbler, lysestager og gammelt legetøj, der skal repareres.
- Håndværkerne tjener ikke på opgaverne, men alle foreninger betaler strøm og husleje, så derfor sætter
værkførerne en pris på arbejdet, forklarer Svend Aage Suhr, der er formand for Aalborg
Haandværkerforening og medlem af Håndværkerhusets bestyrelse. De pensionerede håndværkere løser
desuden mindre bestillingsopgaver. Smedene har fx lavet vejrhanen til Hasseris Kirke, og lige nu arbejder
billedskærer Georg H. Pedersen med dyb koncentration på udskæringer til to døre i den gamle Danske
Bank-bygning på Østerågade i Aalborg.
- Men vi laver aldrig noget, der er i konkurrence med mestrene ude i byen. Vi løfter de mindre opgaver,
som håndværkere i dag ikke har tid til, fortæller formanden for træ- og glasværkstedet Thomas Thomsen,
mens en kvinde kommer ind ad døren med et lille sybord. Det skal slibes ned og repareres.
Billede: Tre mænd står ved et bord og arbejder.
Billede: Håndværkerhuset i Kattesundet.
Medlemskab er eftertragtet
Alt arbejde udføres dog i et roligt tempo. Her er stress bandlyst. I stedet er der god tid til snak, mens
værktøjet svinges.
- Vi kommer her for at snakke med gamle kollegaer, og snakken drejer sig tit om de gode, gamle dage. Vi
har også et rigtigt godt samarbejde med de andre fag, siger Thomas Thomsen.
Derfor starter de pensionerede håndværkere også hver onsdag med fælles morgenmad. Her bliver der
desuden tid til en lille en til halsen, vittigheder og fællessang. I det hele taget er det en varm og hyggelig
stemning, der strømmer en i møde her i Håndværkerhuset. Det er derfor også nemt at forstå, at
der er kamp om at blive optaget i en af foreningerne.
- Jeg kom til at sige nej første gang, jeg blev inviteret ind i foreningen, og da jeg så gerne ville være med,
måtte jeg stå på venteliste i flere år, griner Poul Erik Skovbo, som er pensioneret tømrer og i dag er aktiv i
træ- og glasværkstedet.
Selvom der i flere af de syv foreninger er medlemmer, der for længst har passeret de 80 år, er der nemlig
ingen, der frivilligt trækker sig. Ikke engang ferie prioriteres højt blandt de pensionerede håndværkere. Det
er tydligt at se på ferielisten, der hænger på væggen i tømrerværkstedet. Her er der ingen, der holder seks
ugers ferie. Og det er der en god grund til.
- Sygdomme går næsten væk, når man kommer her om onsdagen, siger Poul Erik Skovbo med et smil, mens
han finder en øl til sine kammerater, der allerede har bænket sig. Der skal også være tid til en
formiddagspause.
Håndværkerhusets historie:
- Den Selvejende Institution Håndværkerhuset i Aalborg blev stiftet den 6. december 1983
- I marts 1984 købte institutionen bygningen i Kattesundet 20 i Aalborg af Selskabet til Bevarelse af gamle
Aalborghuse for et symbolsk beløb på 150.000 kr.
- Håndværkerhuset blev officielt indviet den 4. december 1987
- Huset bliver ledet af en bestyrelse på fem medlemmer, der stammer fra Dansk Arbejdsgiverforening,
fagbevægelsen, Teknisk Skole, Aalborg Kommune og husets brugere
- Håndværkerhusets daglige administration er gennem de sidste 19 år blevet ledet af Maj-Britt Holme
- Det er muligt at leje Håndværkerhusets lokaler til receptioner, fester mv.
- Læs mere på www.haandvaerkerhuset-aalborg.dk
De bor i Håndværkerhuset:
- Foreningen til bevarelse af de gamle smede-, kobber og blikkenslagerfag
- Foreningen ”De gamle træ og glasfag”
- Saddelmager- og tapetserer-/møbelpolstrerværksted
- Malerværksted
- Urmagerværksted
- Aalborg Tømrer- og Murerlaug
- C.U.K. Naverne Aalborg
- Aalborg Haandværkerforenings
sekretariat
Værkstederne holder åbent for besøgende hver onsdag
fra kl. 10.00-15.00. Aalborg
Haandværkerforening holder
løbende arrangementer i huset.
For yderligere information kan
formand Svend Aage Suhr kontaktes
på tlf.: 98 12 00 02 eller
på e-mail: [email protected].
Læs også mere på:
www.aalborg-hvf.dk
Billede: Mænd, der spiser morgenmad sammen
Billede: Mænd, der sidder og snakker
Billede: Mand, der skærer i træ
Tema: Foreningsliv
Socialt udsatte danner ny idrætsforening
Hver uge mødes medlemmerne af Sport Bumblebee i Karolinelund for at spille fodbold
og gå ture. De er alle socialt udsatte og føler ikke, at de passer ind i andre
idrætsforeninger.
- Mååål!
Stemningen er høj og engagementet stort, selvom der denne formiddag kun er mødt fire mennesker op på
fodboldbanen i Karolinelund. I dag er det koldt og regnfuldt, så de øvrige medlemmer af idrætsforeningen
for socialt udsatte, Sport Bumblebee, er blevet hjemme. Ellers møder der normalt hver onsdag op til ti
mennesker frem i Karolinelund for at spille fodbold eller for at gå en tur sammen.
- Der er mange socialt udsatte i Aalborg, som har lyst til at dyrke motion,men de deltager ikke i de
etablerede tilbud, for de føler ikke, at de passer ind. Vi synes derfor, at der var behov for en ny forening,
siger bestyrelsesmedlem i Sport Bumblebee Lise Maltha.
En idrætsforening som alle andre
Hun er sammen med sin kollega Søren Nøhr initiativtagere til foreningen. Til daglig er de begge konsulenter
i Center for Voksne i Aalborg Kommune og arbejder derfor med socialt udsatte. Det har dog været vigtigt
for dem, at Sport Bumblebee ikke blev et kommunalt initiativ, men derimod en ganske almindelig forening
med egen bestyrelse.
- Foreningen er fuldstændig uafhængig. Det har været vigtigt for os, så vores medlemmer kan agere frit og
ikke er underlagt andres regler. Samtidig kan de på denne måde føle sig på lige fod med alle andre, for
Sport Bumblebee er bare en idrætsforening som alle andre. Vi arbejder derfor lige nu også på at indgå i
samarbejde med erhvervslivet omkring sponsorarter og firmafodbold, forklarer Lise Maltha.
Målrettet socialt udsatte
Det er første gang, der findes en forening som Sport Bumblebee i Aalborg, der er målrettet mennesker, som
er socialt udsatte pga. af enten hjemløshed, misbrug eller psykiske problemer. Men alle andre er også
velkomne i foreningen. Enten som aktive medlemmer eller som frivillige. Alderspræsident denne
formiddag er 66-årige Hans Jørgen Hansen, som nøjes med at heppe, mens der kæmpes inde på
fodboldbanen.
- Jeg synes, at det er en god idé med en forening som denne. Det får nogen ud og lave motion, som ellers
ikke kommer så meget ud, siger han.
Alle kan være med
Selv foretrækker Hans Jørgen Hansen at gå ture og synes, at det er hyggeligt, at der nu er nogen at følges
med, selv om han sværger på, at han aldrig har været nogen sportsentusiast. Men det kræver heller ingen
særlige forudsætninger at deltage i Sport Bumblebee. Kun lysten til at dyrke motion sammen med andre.
- De fleste har hørt, at vi skal gå 10.000 skridt om dagen, men mindre kan også gøre det. Jeg arbejder derfor
med niveau-gåture. Måske kan man som deltager klare niveau 1 og gå 1.000 skridt, og på et tidspunkt når
man måske op på niveau 2 og kan gå 2000 skridt. På den måde får den enkelte altid en succesoplevelse i
træningen henimod 10.000 skridt, forklarer Per Rasmussen, som er uddannet fysioterapeut og er frivillig i
Sport Bumblebee, hvor han har ansvaret for gåturene.
Foreningen får det til at fungere
Det er det ene faste punkt på Sport Bumblebees program i øjeblikket. Det andet er gadefodbold.
- Vi har tidligere haft ombold, som er gadefodbold for hjemløse, i byen, og selvom det trak mange deltagere
til, løb det ud i sandet. Udfordringen har været, at der manglede struktur og et apparat bag. Det har derfor
været vigtigt for os at danne en forening, så medlemmerne oplever, at der er styr på tingene, og at der
bliver ved med at være aktiviteter, fortæller Søren Nøhr.
Målet er dog, at programmet skal udvides til efteråret, og her har medlemmerne selv indflydelse på, hvilke
aktiviteter der skal tages op. Det kan både være traditionelle sportsgrene som fx volleyball og aktiviteter,
der umiddelbart ikke giver sved på panden som at lave bannere til foreningen eller spille brætspil.
- Samtidig har vi lavet et samarbejde med Frelsens Hærs værested ”Huset i Nørholm” om en idrætsdag den
1. juli. Her vil være en masse aktiviteter, og så slutter vi af med at lave mad på bål, siger Lise Maltha.
Billede: Fem mænd står på en asfaltbelagt fodboldbane. Den ene holder en fodbold i armene.
Billede: Fire mænd spiller fodbold.
Billede: Lise Malthe og Søren Nøhr, der har dannet Sport Bumblebee.
Fakta:
- Foreningen Sport Bumblebee blev stiftet den 8. april 2015
- Foreningen mødes hver onsdag i Karolinelund, dog holdes der ferielukket i juli
- I første omgang arrangeres der fodbold og gåture
- Du kan læse mere og tilmelde dig til aktiviteter på Facebook-siden Sport Bumblebee eller kontakt Lise
Maltha på tlf.: 99 32 76 09.
Tema: Foreningsliv
På jagt efter tabte ting
Hundetræning er Knud Krebs’ altoverskyggende hobby. Han er derfor medlem af Danmarks civile
Hundeførerforening og er sammen hunden Callie aktiv i foreningens eftersøgningstjeneste.
- Callie, find.
Knud Krebs løsner hundens halsbånd, og den treårige schæfer-tæve, som har trippet uroligt ved hans side,
suser gennem skoven. Indimellem stopper hun et sekund for at undersøge et sted, inden hun snuser sig
videre. Men pludselig står hun helt stille og venter på, at hendes ejer når frem. Det viser sig, at Callie har
fundet et brilleetui godt gemt inde i den tætte forårsskov. Det belønnes straks med en godbid fra Knud
Krebs’ lomme.
- Jeg synes, at det er spændende at se, hvordan hunden får brugt sine øjne og næse, forklarer han, mens
Callie løber videre.
Alt fra droner til gebis
Knud Krebs har de seneste 20 år været medlem af Danmarks civile Hundeførerforening (DcH), som retter
sig mod alle, der har lyst til at træne deres hund. Enten i form af almindelig lydighedstræning eller i forhold
til at deltage i konkurrencer. Men man kan også, som Knud Krebs har været de sidste seks år, blive medlem
af foreningens eftersøgningstjeneste. Her handler det om at finde forsvundne genstande lige fra
høreapparater til bilnøgler og kreditkort.
- Nogle af de andre eftersøgere har faktisk også været ude for at lede efter et par droner, der var faldet
ned, griner Knud Krebs.
Det hører dog til de mere sjældne opgaver. Oftest kontakter folk DcH’s eftersøgningstjeneste, fordi de har
mistet mindre genstande.
- Men det har ingen betydning, hvad tingene koster. For os er det ligegyldigt, om det er et par briller til 50
kr., folk har mistet. Alt, der har værdi for kunderne, kommer vi gerne og leder efter, understreger
hundeføreren.
Det er gratis at benytte sig af eftersøgningstjenesten, dog betaler kunderne kørselspenge til de frivillige i
foreningen, når de rykker ud for at finde en forsvunden genstand. Og der gives ingen garanti for succes.
- Vi var engang ude for at søge efter et måleapparat i en kornmark. Det var en svær opgave, men vi fandt
det efter 1 ½ time, smiler Knud Krebs og fortsætter:
- Til gengæld var vi engang ude for at søge efter et gebis, men det fandt vi aldrig. Der kom vi nok for sent.
For få kunder
I alt er der 130 eftersøgere i Danmark. 17 af dem hører til i DcH kreds 1, som dækker området fra Skagen til
Løgstør. En af dem er altså 75-årige Knud Krebs, som bor i Aalborg. Han har været aktiv i
eftersøgningstjenesten med Callie i to år, men deltog også i foreningen med sin tidligere hund.
- Det giver mig en tilfredshed at se hunden arbejde. Callie bliver en helt anden hund, når hun får frakken på.
Og så er det selvfølgelig også dejligt at få ros, når vi finder de forsvundne ting. Men faktisk er kunderne altid
glade. Selvom vi ikke finder noget, er de glade for, at der er nogen, der har villet forsøge at hjælpe dem.
Den eneste dråbe malurt i bægeret er, at kun få danskere kender til det arbejde, Knud Krebs og hans
kollegaer udfører. Det betyder, at han og Callie sjældent bliver kaldt ud på opgave, og det savner han.
- Jeg får en masse sjove oplevelser ud af det, og så kan jeg godt lide at arbejde med min hund. Og Callie ser
faktisk ud til at nyde rollen som firebenet eftersøger. Lige fra det øjeblik, hun blev lukket ud af bilen, har
hun ikke stået stille. Det er tydeligt, at hun ved, hvad der skal ske.
- Jeg har altid noget i lommen, og hvis ikke vi finder den forsvundne genstand, taber jeg det, når
eftersøgningen er slut, så hunden alligevel får succes. Det er vigtigt, ellers føler hun
ikke, at opgaven er løst, forklarer Knud Krebs.
Fakta:
- Danmarks civile Hundeførerforening er en landsdækkende forening
- Eftersøgningstjenesten er én del af foreningen og består af erfarne hundeførere
- Det er gratis at benytte tjenesten, dog skal der betales kørepenge til de frivillige eftersøgere
efter statens takst
- Læs mere på www.dch-danmark.dk
- Kontakt eftersøgningstjenesten på tlf.: 71 10 40 69 eller 40 87 48 08.
Billede: Knud Krebs og hans hund i skoven.
Billede: Hunden Callie leder efter en forsvunden ting.
Billede: Hunden Callie finder et brilleetui.
Nyt fra kommunen
Influenzavaccination 2015
Nedenfor kan du se, hvor du kan du få foretaget din influenzavaccination:
Gandrup 2. okt. Fredag 13:00-14:00: Aktivitetscenter Værestedet, Bredgade 4, 9362 Gandrup
Gistrup 7. okt. Onsdag 13:30-15:00: Aktivitetscentret Beltoften, Beltoften 61, 9260 Gistrup
Hals 2. okt. Fredag 11:00-12:00: Ulstedparken Ulstedparken 13, Ulsted, 9370 Hals
Hals 2. okt. Fredag 15:00-16:30: Fjordparken Fjordparken 2, 9370 Hals
Klarup 6. okt. Tirsdag 10:00-12:00: Aktivitetscentret Hellasvej 100, 9270 Klarup
Kongerslev 8. okt. Torsdag 12:00-13:00: Aktivitetscenter Lykkeshøj Kongensgade 16, 9293 Kongerslev
Nibe 1. okt. Torsdag 13:00-15:00: Solsidecentret Sygehusvej 5 (Hovedindgangen), 9240 Nibe
Nibe 1. okt. Torsdag 16:00-17:00: Farstrup Forsamlingshus, Nymøllevej 115, 9240 Nibe
Nørresundby 1. okt. Torsdag 09:30-11:30: Lions Park Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Nørresundby 5. okt. Mandag 09:00-12:00: Fremtidens Plejehjem, Carl Klitgaards Vej 5, 9400 Nørresundby
Storvorde 8. okt. Torsdag 09:00-10:30: Mou Plejecenter, Dokkedalvej 20, 9280 Storvorde
Storvorde 8. okt. Torsdag 14:30-16:30: Storvorde Plejecenter, Tofthøjvej 28 A, 9280 Storvorde
Sulsted 5. okt. Mandag 13:30-15:00: Toftegårdscentret, Toftegårdsvej 2, 9381 Sulsted
Svenstrup J 8. okt. Torsdag 09:30-12:00: Aktivitetscentret Skipper Klement, Runddyssen 289 A, 9230
Svenstrup J
Tylstrup 1. okt. Torsdag 12:30-14:00: Solgården ”Gavlen”, Luneborgvej 16 9382 Tylstrup
Vadum 1. okt. Torsdag 13:00-14:30: Aktivitetscentret, Solvang Ellehammersvej 39, 9430 Vadum
Vestbjerg 7. okt. Onsdag 13:30-14:30: VAC Vestbjerg Aktivitetscenter, Jørgen Steins Vej 7, 9380 Vestbjerg
Vodskov 1. okt. Torsdag 13:00-14:30: Aktivhuset, Vodskovvej 23, 9310 Vodskov
Vodskov 2. okt. Fredag 09:00-10:00: Hassinghave, Kirkevej 50,Vester Hassing, 9310 Vodskov
Vodskov 8. okt. Torsdag 13:30-14:30: Plejehjemmet Liselund, Hüttel Sørensensvej 61, 9310 Vodskov
Aalborg 1. okt. Torsdag 09:30-11:30: Fredericiagade Centret, Fredericiagade 3A, 9000 Aalborg
Aalborg 1. okt. Torsdag 09:30-12:00: Sofiegården, Sælsager 84, 9000 Aalborg
Aalborg 1. okt. Torsdag 09:30-11:30: Aktivitetscentret Gundorfslund, Gundorfslund 32, 9000 Aalborg
Aalborg 2. okt. Fredag 09:30-12:00: Thulebakken, Thulebakken 6, 9000 Aalborg
Aalborg 2. okt. Fredag 13:30-16:00: Fyensgade-Centret, Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Aalborg 2. okt. Fredag 13:30-15:30: Plejehjemmet Birkebo, Forchhammersvej 23, 9000 Aalborg
Aalborg 6. okt. Tirsdag 09:30-12:00: Plejehjemmet Vestergården, Annebergvej 73, 9000 Aalborg
Aalborg 6. okt. Tirsdag 13:30-15:00: Aktivtetshuset Sjællandsgade, Sjællandsgade 26-28, 9000 Aalborg
Aalborg 8. okt. Torsdag 10:00-12:00: Lejbjergcentret Sonjavej 2, 9000 Aalborg
Aalborg 21. okt. Onsdag 14:00-16:00: Fyensgade-Centret, Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Aalborg SV 1. okt. Torsdag 13:00-15:00: Aktivitetscentret Kastanjegaarden, Svinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg
SV
Aalborg SV 6. okt. Tirsdag 13:30-16:00 Aktivitetscentret Gølsminde, Stationsmestervej 3, 9200 Aalborg SV
Aalborg SØ 7. okt. Onsdag 09:00-12:00: Aktivitetscentret Grønlands Torv, Grønlands Torv 1b, st.th, 9210
Aalborg SØ
Aalborg SØ 12. okt. Mandag 15:00-17:00: Aktivitetscentret Grønlands Torv, Grønlands Torv 1b, st.th, 9210
Aalborg SØ
Aalborg Øst 2. okt. Fredag 09:30-12:00 Aktivitetscentret Smedegården Smedegårdsvej 58 9220 Aalborg Øst
Influenzavaccination i eget hjem
Er du immobil eller gangbesværet, så kan du bestille en hjemmevaccination på telefon 77 99 77 88 eller på
hjemmesiden www.stopinfluenza.dk
Telefonerne åbnes mandag den 21. september 2015 kl. 8.30 og er åbne i tidsrummet 8.30-15.00 på alle
hverdage frem til fredag den 2. oktober.
Find vej til sociale ydelser:
Her kan du se, hvor og hvordan du skal henvende dig afhængig af, hvilke sociale ydelser du søger.
Udbetaling Danmark løser følgende opgaver:
• Beregning og udbetaling af folkepension, varmetillæg, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg
efter en række overgangsbestemmelser
• Opsat pension
• Beregning af den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue
• Beregning og udbetaling af førtidspension
Udbetaling Danmark kan kun træffes pr. telefon på 70 12 80 61 eller via Digital Post på www.borger.dk.
Telefontræffetiden hos Udbetaling Danmark er: mandag-onsdag kl. 8.00-16.00, torsdag kl. 8.00-18.00 og
fredag kl. 8.00-15.00.
Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:
• Ansøgning/udbetaling af personlige tillæg
• Ansøgning/udbetaling af almindeligt og udvidet helbredstillæg
• Borgere, der får administreret pension
• Offentlige begravelser (ikke begravelseshjælp)
• Rådgivning og vejledning
Du kan rette henvendelse til: Ydelses- og Socialcenter, John F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal, 9000 Aalborg
Tlf.: 99 31 37 44.
Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Der er åbent for personlig
henvendelse mandag- fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.
Serviceteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver:
• Tilkendelse af førtidspension
• Boligindskudslån
• Indefrysning af ejendomsskatter
• Sygesikringskort: gult
• Rådgivning og vejledning
Du kan rette henvendelse til Serviceteamet på John F. Kennedys Plads 1B, 5. sal, 9000 Aalborg
eller ringe på tlf.: 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00- 14.00 samt
torsdag kl. 9.00-17.00. Der er åbent for personlig henvendelse mandag-fredag kl. 9.00-13.00 samt
torsdag kl. 15.00-17.00.
Kontaktcentret
Har du for første gang brug for hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, så er det nu blevet meget
lettere. Du skal kun ringe til ét nummer: 9982 5000
Eller send en mail på: [email protected]
På Kontaktcentret er der sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser,
give råd og vejledning og/eller eventuelt hjælpe dig videre til rette afdeling, team og medarbejder.
Kontaktcentret har telefontræffetiden på hverdage kl. 8.00-15.00, torsdage kl. 8.00-17.00.
Flere ydelser overgår til Udbetaling Danmark
Begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp, delpension og international sygesikring overgik til
Udbetaling Danmark den 1.maj 2015. Det betyder, at du skal kontakte Udbetaling Danmark, uanset om du
ønsker at ansøge om ydelser, søge hjælp til allerede udbetalte ydelser eller ønsker vejledning.
Varmetillæg:
Udbetaling Danmark overtog udbetalingen af varmetillæg den 01.03.2013. Du skal derfor søge om
varmetillæg digitalt via borger.dk. Her fremgår det også, hvilke oplysninger du skal have klar for at udfylde
din ansøgning. Har du ikke adgang til internettet, så kontakt Udbetaling Danmark på tlf.: 70 12 80 61 og få
tilsendt et ansøgningsskema. Udbetaling Danmark har telefontræffetid mandag-onsdag kl. 8.00-16.00,
torsdag kl. 8.00-18.00 og fredag kl. 8.00-15.00.
Aftale om vågetjeneste:
I maj indgik Aalborg Kommune og Aalborgprovstiers Menighedspleje en ny samarbejdsaftale om
vågetjeneste. Det betyder, at frivillige fra Aalborg Provstiers Menighedspleje også fremover kan sidde hos
døende, der ikke har pårørende eller som aflastning for pårørende. De frivilliges opgaver i den forbindelse
handler om at være til stede, berolige, lytte og vise omsorg og skabe ro omkring den døende. For yderligere
information om vågetjenesten kontakt Birgitte Viftrup Mortensen på 20 35 14 16 eller kontakt
vågetjenesten på 22 53 00 92.
Ferielukket:
Dit Blad holder ferielukket i uge 29, 30 og 31. Vi er tilbage onsdag den 5. august.
Senior Digital:
Kom i gang med at bruge din computer.
Ring og få svar på dine spørgsmål på tlf.: 99 31 14 26.
Send en e-mail på [email protected]
Læs mere på www.aalborgkommune.dk/seniordigital
Den Åbne Linie – 9982 5000
Den Åbne Linie er Ældre- og Handicapforvaltningens servicetelefon og er en integreret del af
kontaktcentret.
Ring 9982 5000 - Den Åbne Linie
● hvis du ønsker oplysninger om dine rettigheder
● hvis du vil vide noget om vores serviceniveau
● hvis du vil have ”vejvisning i systemet”
● hvis du vil klage over noget
● hvis du har idéer, som kan forbedre vores service
● hvis du vil rose os.
Den Åbne Linie kan være med til at fjerne eventuelle misforståelser og være en mulighed for at samle
erfaringer med tilfredshed eller utilfredshed omkring vores tilbud på ældre- og handicapområdet. Den kan
derudover også give et indblik i, om der er forhold, som trænger til ændringer eller kvalitetsforbedringer.
Din ventil
Den Åbne Linie er også den ventil, hvor du kan få luft for eventuel utilfredshed med vores ydelser. Vi
betragter nemlig ikke klager som noget negativt. De kan være udtryk for problemer, som vi ikke har været
opmærksomme på, og som vi selvfølgelig gerne vil løse. Vi håber, at Den Åbne Linie kan være med til at
sikre dig bedre mulighed for information og sikre kvaliteten af vores ydelser.
Integreret i Kontaktcentret
Den Åbne Linie er en integreret del af Kontaktcentret. Du kan kontakte Den Åbne Linie på telefon: 9982
5000 på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage fra kl. 8.00-17.00.
Du kan også sende en e-mail til [email protected].
Godkendte leverandører af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice
Personlig hjælp og pleje samt praktisk bistand
Aalborg Hjemmepleje
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
Attendo
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
Aalborg Pleje og Rengøring
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Din hjemmepleje - Aalborg
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Privatplejen
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Plejekompagniet.dk
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Flexteam
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
JK Plejeservice
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
OP Service
Vest - Dag/aften/nat
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Intensiv Pleje
Hele kommunen ‒ Dag/aften/aften
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Redningskransen
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær 9200 og 9230)
Gurli’s Rengøring og Pleje
Nord – Dag/aften/nat
Frit Valg – Pleje og Rengøring
Hele kommunen ‒ Dag/aften/nat
(på nær 9200 og 9230)
Madservice
Madservice Aalborg
Hele kommunen
Varm udbragt mad, frosne færdigretter
og mad uden udbringning
Caféerne, Ældreafdeling,
Hele kommunen
(Mad uden udbringning)
Vester Hjermitslev Kro
Hele kommunen
(Varm udbragt mad)
Dronninglund Hotel
Nord
(Varm udbragt mad og kølemad,
udbragt)
Det Danske Madhus
Hele kommunen
(Kølemad, udbragt)
Jet Restaurant og Grill
Hele kommunen
(Varm udbragt mad)
Caféen Liselund Friplejeboliger
Nord
(Mad uden udbringning)
Praktisk hjælp
Rengøringsenheden Aalborg
Hele kommunen
Molbjerg Service
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Delta Rengøring & Service
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Rengøring v/ Gurli Christensen
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Bruhn Nørgaard
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
Aalborg Borger og Rengøringsservice
Hele kommunen
(på nær postnr. 9200 og 9230)
City Rent
Vest (på nær postnr. 9200 og 9230)
Få overblik på borger.dk
Har du et spørgsmål, er der hjælp at hente på henholdsvis www.borger.dk/boligstoette,
www.borger.dk/folkepension og www.borger.dk/foertidspension ‒ her kan du:
• Udfylde og sende ansøgninger
• Få svar på de mest almindelige spørgsmål
• Give besked, hvis der sker ændringer i indkomst
Ring til Udbetaling Danmark
Du kan ringe til Udbetaling Danmark på:
Tlf. 70 12 80 63
Vedrørende boligstøtte
Tlf. 70 12 80 61
Vedrørende folkepension, førtidspension og varmetillæg
Henvendelser
Aalborg Kommunes forskellige afdelinger
Tlf. 99 31 31 31
DitBlad
Tlf. 99 82 92 92
Onsdag kl. 10.00 - 13.00
Læs DitBlad digitalt
Du kan også læse Dit Blad digitalt. Se mere og tilmeld dig på: www.aalborgkommune.dk/
Borger/aeldre/indflydelse/Sider/dit-blad.aspx
Frit leverandørvalg inden for det ortopædkirurgiske område
Genoptræning efter sundhedslovens § 140 på det ortopædkirurgiske område er omfattet af frit valg i
Aalborg Kommune.
Du kan frit vælge, om du vil have genoptræning hos Træningsenheden Aalborg Kommune eller en godkendt
privat leverandør. Det frie leverandørvalg er undtaget for beboere på plejehjem, botilbud og dagtilbud og
ved udskrivning efter amputation af ben.
Træningsenheden Aalborg Kommune
Tlf. 9931 7645
Østerbro 7, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.traeningsenheden.dk
Træningsenhed Øst
Tlf. 9931 5510
Vesterbro 14, 9000 Aalborg
Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg
Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Grønlands Torv 1B, 9210 Aalborg SØ
Tofthøjvej 28, 9280 Storvorde
Træningsenhed Vest
Tlf. 9931 3489
Sofiendalsvej 97, 9200 Aalborg SV
Grønnegade 29, 9240 Nibe
Fabriksparken 1, 9230 Svenstrup J
Træningsenhed Nord
Tlf. 9931 2890
Lerumbakken 11 A, 9400 Nørresundby
Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Kirkevej 50, Vester Hassing
9310 Vodskov
Bodil Hjorths Vej 16A
9310 Vodskov, tlf. 9931 7650
Klinik For Fysioterapi
Tlf. 9813 2688
Holbergsgade 13, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.fysioklinikken.dk
Aalborg Fysioterapi
Tlf. 9814 3333
Grønlands Torv 24, 9210 Aalborg SØ
E-mail: [email protected]
www.aalborgfysioterapi.dk
Fysioterapien Aalborg Øst
Tlf. 3070 0333
Fyrkildevej 7, st, lejlighed 2,
9220 Aalborg Øst
E-mail:
[email protected]
www.fysioterapien-aalborgoest.dk
Nørresundby Torv Fysioterapi
Tlf. 9817 1209
Brotorvet 5, 9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
www.ntfys.dk
Vejgaard Fysioterapi
Tlf. 9816 1942
Heimdalsgade 11, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.vejgaardfys.dk
Sofiendal Fysioterapi og Kiropraktik
Tlf. 2060 2400
Sofiendalsvej 92A, stuen,
9200 Aalborg SV
E-mail: [email protected]
www.sofiendal-fysogkiro.dk
Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter
Tlf. 9920 4060
Lokalafdelinger:
Aalborg Centrum
John F. Kennedys Plads 1R,
9000 Aalborg
Aalborg Syd
Skelagervej 375B, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.arkadensfysioterapi.dk
Nørresundby Fysioterapi
Tlf. 9814 6080
Lille Borgergade 25, 9400 Nørresundby
E-mail: [email protected]
www.norresundbyfysioterapi.dk
Hasseris Fysioterapi og Motionscenter
Tlf. 9812 9044
Thulebakken 22, 9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.hasserisfysogmotion.dk
Skalborg Fysioterapi
Tlf. 7020 7787
Johan Skjoldborgs Vej 3,
9200 Aalborg SV
E-mail: [email protected]
www.skalborgfys.dk
Nibe Fysioterapi
Tlf. 9835 3680
Hobrovej 36B, 9240 Nibe
E-mail: [email protected]
www.nibefysioterapi.dk
Storvorde Fysioterapi
Tlf. 9832 6262
Rødhøjvej 14
9280 Storvorde
E-mail: [email protected]
www.storvordefysioterapi.dk
Sundhedens Hus Fysioterapi
Tlf. 9813 3280
Dag Hammarskjølds Gade 4
9000 Aalborg
E-mail: [email protected]
www.fysio.sundhedenshus.dk
Svenstrup Fysioterapi
Tlf. 9810 2500
Godthåbsvej 7, 9320 Svenstrup J
E-mail: [email protected]
www.svenstrupfysioterapi.dk
Center for Sundhed og Livsstil
Sundhedscenter FRYD Fysioterapi
Tlf.: 3043 9917
Mylius Erichsensvej 1
9210 Aalborg SØ
E-mail: [email protected]
www.cslnord.dk
Fysioform
Tlf.: 9825 6884
Halsvej 220
9310 Vodskov
E-mail: [email protected]
www.fysioform.dk
Ældrerådets Hjørne
Vi bliver ældre og ældre. Og med alderen stiger risikoen for almindelig svækkelse og sygdom ‒ tilstande,
som kan bevirke, at vi får svært ved at klare os selv og får brug for hjælp. Vi ved, at der i Aalborg
Kommune i de kommende år vil ske en stor stigning ‒ ikke blot i antallet af ældre, men også i antallet af
borgere, som lider af demens. Jeg er derfor rigtig glad for, at de fleste partier i byrådet har indgået en
aftale om en tilførsel på 218 mio. kr. til ældreområdet fordelt over de næste fire år. Penge, som trods flere
ældre, skal sikre et uændret serviceniveau i ældreplejen.
Og der er behov for pengene. På plejehjemmene er normeringerne skrabede ikke mindst i aften- og
weekendvagterne. Samtidig har pårørende, som passer en dement ægtefælle, fortsat stor brug for hjælp og
aflastning, og derudover er hjælp til rengøring på et minimum. Aalborg Kommunes andel af ældremilliarden
har hidtil sikret, at der ikke er sket nedskæring i den personlige pleje, men hvis Folketinget beslutter, at
disse penge fremover skal gives som bloktilskud, kan man være bange for, hvor disse penge ender.
Fortsæt de gode takter
For at fremme livskvalitet og nedsætte behovet for hjemmehjælp tilbydes der i dag mange former for
træning. Rehabiliteringscentret i Mou viser i den forbindelse fremragende resultater. Mange af de kursister,
som har været igennem et træningsforløb der, bliver i stand til helt at klare sig selv eller har behov for
mindre hjælp. Desuden er teknologiske hjælpemidler kommet for at blive, og vi skal bruge dem, men de
erstatter ikke mennesker. På landsplan taler de fleste politikere om, at ældre mennesker skal behandles
med værdighed og respekt, men flere glemmer det, når budgetterne skal vedtages. Nogle kommuner
mener endda, at det er i orden, at ældre mennesker kun får skiftet sengetøj én gang om måneden.
Dette er uværdigt, og man ville aldrig byde unge mennesker sådanne forhold. Aalborg Byråd har dog vist sig
at være ansvarlig og har afsat et beløb, der gør, at hjælp fortsat kan bevilges efter behov. Lad os håbe, at
byrådet ved de kommende budgetforhandlinger fortsætter med at vise ansvarlighed for ældreområdet,
så Ældre-og Handicapforvaltningens tre værdier: nærvær, ansvarlighed og respekt fortsat er gældende.
Ellen Jensen, formand for Ældrerådet
Naturoplevelser for alle
Den lukkede gårdhave på Plejehjemmet og Aktivitetscentret Lions Park har de seneste måneder
gennemgået en drastisk forvandling. Det hele startede, da den frivillige ildsjæl Jens Randers ønskede sig
nye højbede.
Grå var tidligere den dominerende farve i haven ved Lions Park i Nørresundby. Men det er for længst fortid.
I dag er den lukkede gårdhave et levende og farverigt område med blomster, grøntsager, vand og snart
også en æblehave. Denne forvandling begyndte for alvor, da 85-årige Jens Randers på frivillig basis rensede
havens to højbede og plantede blomster heri.
- Jeg har KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, red.)og gik i en periode til genoptræning på Hasserishave,
men da det var slut, ville jeg gerne fortsætte med at træne, og derfor tog min kone og jeg initiativ til at
starte et motionshold her på Lions Park. I dag er vi 16, der mødes kl. 8.00 tre gange om ugen for at træne.
Bagefter synger vi nogle sange, og om fredagen får vi også en lille en til halsen, smiler han.
Højbedene krævede en kærlig hånd
Fra sin cykel i motionsrummet savnede Jens Randers dog noget grønt at se på i haven og var sikker på, at
det også gjaldt andre. Han tog derfor initiativ til at beplante højbedene, som han siden har passet sammen
med en aktivitetsmedarbejder og haveholdet på Aktivitetscentret Lions Park. Men i efteråret meldte
udfordringerne sig. Jens Randers kunne mærke, at hans knæ havde svært ved at klare turen op på
trappestigen for at nå ind til midten af de 2,5 x 6 meter store højbede.
- Når jeg trænede, kunne jeg samtidig sidde og kigge ud på højbedene og se, at de var ved at falde fra
hinanden, fortæller Jens Randers, mens han viser rundt i haven.
I samarbejde med ergoterapeut og fagkonsulent for udeliv i Ældre- og Handicapforvaltningen Lise Nevstrup
Andersen søgte han derfor om penge til to nye højbede. Det resulterede i en bevilling fra ”Aktiv af natur”,
der er et partnerskab mellem Velux Fonden og Friluftsrådet.
Naturoplevelser for alle
Pludselig var der ikke bare råd til to nye højbede. Lise Nevstrup Andersen tog derfor hul på at forvandle det
grå haverum til en helt ny have ud fra det princip, at der skulle være naturoplevelser for alle. Hun har
derfor inddelt haven i seks temaer: en skovhave, en bær- og grøntsagshave, en aktivitetshave, en
fuglevenlig have i røde nuancer, et strand- og fiskemiljø samt en lilla have med en pavillon, der lægger op til
ro.
- Vi har bevidst brugt havens rum og dens muligheder for aktivitet og stimuli. Solen, vinden, planter og dyr
er nemlig gode samarbejdspartnere og stimulerer mennesker til nysgerrighed, glæde og samtaleemner. Og
forskning viser faktisk, at vi alle har brug for denne ubevidste opmærksomhed, som ikke kræver energi af
hjernen, men derimod får os til at koble af. Beboere, pårørende og personale har været inddraget i
processen, og vi ser nu, at beboere og naboer tilbyder at komme med blomster, krukker, æbletræer og
deres favoritplanter. Det giver ejerskab for flere på den måde at være med til at etablere havens mange
rum, forklarer Lise Nevstrup Andersen.
Beboerne hjælper til
Alle har altså taget godt imod den nye gårdhave. Det gælder også for de beboere på Plejehjemmet Lions
Park, som har en demenssygdom.
- For dem kræver det en ufattelig fokuseret opmærksomhed blot at klare hverdagens opgaver som fx at
skifte sko eller at komme ud af døren. Derudover kræver også meget stor opmærksomhed at begå sig
indendørs pga. de mange lyde fra bl.a. fjernsynet og andre beboere. Udenfor er roen en helt anden, og det
giver andre muligheder for nærvær og samtale. Samtidig kan vi lokke beboerne til at deltage i havens liv
ved at lave aktiviteter, som de kan genkende og hjælpe med som fx at hænge tøj op, feje, vande eller
samle blade op, siger Lise Nevstrup Andersen.
Det betyder, at der nu er kommet et helt andet liv i gårdhaven ved Lions Park. Både beboere og besøgende
følger Jens Randers i hans arbejde eller kommer forbi for at høre, om de kan hjælpe. Derudover har
plejehjemmet ansat en haveinteresseret pædagog til at vedligeholde resten af haven.
- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi på den måde kan lokke flere udenfor, siger Jens Randers, som er glad for
at have fået hjælp. Men det betyder nu ikke, at han selv lægger havearbejdet på hylden.
- Jeg har altid været aktiv, og jeg synes, at det er vigtigt, når man er pensionist, at man har noget at stå op
til. Jeg kan ikke klare så meget, fordi min lungekapacitet er nede på 30 pct., men jeg gør det, jeg kan holde
til, understreger han.
Opslagstavlen:
Huskedag i Nordkraft
Lørdag den 19. september kl. 10.00-15.00 afholder Aalborg Kommune for tredje gang Huskedag i Nordkraft.
Dagen er for alle, der har interesse for demens, og byder både på foredrag på Skråen, inspiration ved
stande på Turbinetorvet, musikalske indslag samt film i Biffen. Årets hovedtaler er hjerneforsker og
forfatter Peter Lund Madsen, der vil tale om ”hjernen i topform”. Derudover er der bl.a. også mulighed for
at opleve organisations- og udviklingskonsulent Vibeke Drevsen Bach fortælle om ”Blomstring trods
demens – en rejse fra jorden til månen” samt for at se Erik Clausens anmelderroste film ”Mennesker bliver
spist”. Der er fri entré til selve arrangementet, men det koster et beskedent beløb at se filmen og høre
enkelte af foredragene.
Byvandring i middelalderbyen Aalborg
Torsdag den 20. august kl. 18.30 inviterer Aalborg Historiske Museum på byvandring gennem
middelalderbyen Aalborg. Turen går fra Vesterport til Østerport, og Budolfi Kirke, Helligåndsklosteret,
Gammeltorv, Rådhuset, Østerå, Algade, Gråbrødreklosteret, Aalborghus og Vor Frue Kirke er blot nogle af
de steder, museumsinspektør Stig Bergmann Møller vil fortælle om. Mødestedet er Algade 19 - ved
elevatortårnet foran Sallings Algade-indgang. Turen varer ca. 1½-2 timer og koster 45 kr. for voksne og 25
kr. for børn. Billetten skal købes senest kl. 13.00 dagen før arrangementet på Aalborg Historiske Museum,
Algade 19, 9000 Aalborg.
Fernisering på udstilling af Karin Lykke Waldhausen
Tirsdag den 11. august kl. 17.00-19-00 er der fernisering på en ny udstilling af kunstmaleren og
performeren Karin Lykke Waldhausen i Husets galleri, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg. Udstillingen, som kan
opleves til den 3. september, hedder ”Interferens” og handler om verdens mindste bestanddele. Der
er gratis adgang til udstillingen. Læs mere om kunstneren på www.karinlykkewaldhausen.com
Markedsdag hos Ældre Sagen
Torsdag den 20. august kl. 13.00-16.30 afholder Ældre Sagen markedsdag. Her inviterer de alle til en
snak om anskaffelse af computer eller tablet/iPad. Så kig forbi, hvis du overvejer at købe en computer,
eller hvis den gamle skal udskiftes. To forhandlere, Data Discount og Next Data, opstiller nemlig både
computere og tablets og står samtidig klar med gode råd. Derudover fortæller frivillige fra Ældre Sagen om
efterårets kurser og om NemID, og hvordan man kan tilmelde sig Digital Post. Lederen af Ældre Sagens
socialhumanitære afdeling vil desuden fortælle om at være frivillig i Ældre Sagen. Markedsdagen finder
sted hos Ældre Sagen, Torvet 5 i Nørresundby. Der er elevator med indgang fra Torvet.
Biblioteket kommer hjem til dig
Har du på grund af helbredsproblemer ikke længere mulighed for at komme på biblioteket, kan biblioteket
komme til dig. 10 gange om året leverer Aalborg Bibliotekerne helt gratis bøger hjem til dig i netop den
genre, du foretrækker. For yderligere information om tilbuddet, kontakt Aalborg Bibliotekerne på tlf.: 99 31
43 00 eller på [email protected]
The Tall Ship Races gæster Aalborg
Fra den 1.-4. august 2015 er Aalborg for fjerde gang vært for den internationale sejlskibskonkurrence The
Tall Ship Races. Her forventes mere end 90 smukke sejlskibe fra hele verden at lægge til ved havnefronten i
Aalborg og Nørresundby. I fire dage danner havneområderne på begge sider af fjorden derfor også ramme
om en kæmpe sommerfest med boder, musik og underholdning. Sidst The Tall Ship Races gæstede Aalborg
var i 2010, og her trak arrangementet 750.000 gæster og omkring 3.000 unge søfolk i alderen 15-25 år til
byen. The Tall Ships Races 2015 begynder i Belfast den 2. juli, og herfra går turen til Ålesund og
Kristiansand, inden skibene ankommer i Aalborg fredag den 31. juli. Skibene sejler ud af Limfjorden i
”Parade of Sail” den 4. august.
Madpanelet prøvesmagte nye retter
3-4 gange årligt mødes medlemmerne af Madpanelet, som er en gruppe bestående af 14
ældrerådsmedlemmer og borgere udpeget af Madservice Aalborg. De orienteres om nye tiltag i
Madservice, og i marts måned stod der desuden prøvesmagning på programmet. Madpanelet smagte her
på både energitættedesserter, gratinkost og gelesmørrebrød. Alt sammen mad, der er fremstillet til de
borgere, der har svært ved at tygge og synke maden.
Bridge i Vejgaard
Har du lyst til at spille bridge, så kontakt Vejgaard Bridgeklub. Klubben mødes hver torsdag kl. 10.00-13.00
på Vejgaard Bibliotek. Den nye sæson begynder torsdag den 3. september. Har du spørgsmål, så kontakt
Aase Lind på tlf.: 60 81 88 44 eller på [email protected]
Motion i Østre Anlæg
Igen i år rykker Herreholdet og Hjerteholdet i Fyensgade-Centret i juli måned ud i det fri for at fortsætte
den ugentlige motion. Her har alle interesserede mulighed for at deltage hver mandag mellem kl. 10.00 og
11.30. Undervisningen starter med fælles opvarmning med fokus på bevægelse og styrke, og efter en kort
pause er der mulighed for at benytte de opstillede redskaber i anlægget. Det er gratis at deltage,
og der er ingen tilmelding. Der er også adgang for kørestolsbrugere, ligesom der vil være mulighed for
siddende motion. Mødestedet er pladsen mellem toiletbygningen og boldbanen - i tilfælde af dårligt vejr er
der mulighed for at rykke over i Fyensgade-Centret. Husk at medbringe dine egne drikkevarer!
Filmklub lukker
Samvirkets filmklub har de seneste 28 år vist film for pensionister, men det slutter nu. Grunden er, at
biografen Aalborg Metropol, som filmklubben hidtil har benyttet, lukker.
Pilgrimsvandring
Søndag den 30. august kl. 10.30-13.00 inviterer en præst og en guide fra Lille Vildmosecentret på
pilgrimsvandring gennem Lille Vildmose. De vil undervejs komme med forskellige input, men der vil også
være tid til fordybelse og refleksion. Turen foregår i et langsomt tempo med flere stop undervejs, men er
ikke velegnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere. Husk: praktisk tøj, solidt fodtøj og medbring gerne
en kikkert. Vandringen er inkluderet i Lille Vildmosecentrets entrépris. For yderligere information læs mere
på www.lillevildmose.dk eller kontakt centret på tlf.: 99 31 75 50.
Rundvisning på Østre Kirkegård
Tirsdag den 25. august kl. 10-12 arrangerer naturvejleder Esben Buch i samarbejde med Aalborg
SeniorSport og Ældre Sagen Aalborg en botanisk og kulturhistorisk rundvisning på Østre Kirkegård. Turen
foregår i et roligt tempo, så både gangbesværede og kørestolsbrugere kan også deltage.
For yderligere oplysninger kontakt Aalborg SeniorSport på e-mail: [email protected] eller på telefon:
98 19 00 19 eller 21 63 32 11 mandag-torsdag kl. 9.00-14.00.
Skovfitness i august
Torsdage kl. 16.30-17.45 i hele august måned arrangerer fysioterapeuterne Hans Krebs og Helene Back
Kjær fitness i Mølleparken. Her sørger de for, at du får trænet hele kroppen ved hjælp af de rekvisitter, der
findes i naturen. Arrangementet er dog ikke velegnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Mødesteder er uden for zoo, og tilmelding skal enten ske ved fremmøde eller til Aalborg SeniorSports
sekretariat på e-mail: [email protected] eller på telefon: 98 19 00 19 eller 21 63 32 11 mandagtorsdag kl. 9.00-14.00.
Stafet for Livet i Kildeparken
Kræftens Bekæmpelse sætter den 15. og 16. august fokus på kræftsagen. Det sker med 24-timersarrangementet Stafet for Livet, som begynder den 15. august kl. 12.00 i Kildeparken og fortsætter det
næste døgn. Arrangementet starter med en fighterrunde med tidligere og nuværende kræftpatienter, og
derefter vælger du selv, om du vil gå eller løbe ruten på ca. 912 meter rundt i Kildeparken. Derudover vil
der være aktiviteter og underholdning, ligesom du i løbet af aftenen får mulighed for at tænde et lys for de
personer, du vil mindes eller støtte i kampen mod kræft. Det koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn
under 18 år at deltage i arrangementet, dog er der fri adgang for fightere. For yderligere information og
tilmelding se mere på www.stafetforlivet.dk.
Brugere på Aktivitetscenter Nibe på Mallorca-tur
Fire brugere og to ansatte på Aktivitetscentret i Nibe er netop hjemvendt fra en dejlig ferie på Mallorca.
Her havde de en masse oplevelser, bl.a. var de på en heldagstur med veterantoget til Soller, hvor de
oplevede den smukke mallorcinske natur og nød stop undervejs i hyggelige landsbyer.
TeleCare Nord vandt Teleprisen 2015
De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har modtaget Teleprisen 2015 for projektet ”Telecare
Nord”. TeleCare Nord er et projekt, som har givet lungemedicinske patienter i hele Nordjylland mulighed
for at overvåge og indberette patientdata hjemmefra. Projektet har fået Teleprisen 2015 af to grunde –
fordi det er ambitiøst i sit mål, og fordi det er lykkes at forene en række parter om dette mål. TeleCare Nord
startede i 2012 og løber foreløbig i resten af 2015.
Billede af prismodtagerne og billedteksten: Teleprisen 2015 gik til TeleCare Nord, som ved risoverrækkelsen
var repræsenteret af projektchef Tina Heide (i midten), Dorte Stigaard (th.) og Bente Graversen (tv.) som er
henholdsvis formand og næstformand for styregruppen bag TeleCare Nord projektet. Prismodtagerne
flankeres af Ingeniørforeningens formand Frida Frost (yderst tv.) og formanden for IDA Tele, Jan Bøgh.
Foto: Henrik Frydkjær.
Svampe- og snapsetur i Hammer Bakker
Lørdag den 12. september kl. 10.30-15.00 arrangerer naturguide Esben Buch og medlemmerne af Nibe
Snapselaug, Kaj Tingleff og Jørgen Pedersen, en tur i Hammer Bakker. Turen er nogle få kilometer lang og
går bl.a. gennem den idylliske Pebermose. Undervejs fortæller Esben Buch om årstidens aktuelle
spisesvampe – og i særdeleshed de giftige og uspiselige svampe. Efter frokost tager guiderne fra
snapselauget over og indvier deltagerne i, hvordan man finder planter og laver sin egen snaps. Prisen for at
deltage i arrangementet er 30 kr. inkl. kaffe/te. Du skal selv medbringe madpakke, drikkevarer og en kurv til
at sample svampe og planter i. Tilmelding til arrangementet skal ske på tlf.: 20 51 65 71 eller på e-mail:
[email protected]. Turen laves i et samarbejde med havekredsene i Hammer Bakker, Hals, Aalborg,
Midthimmerland og Nibe.
Sortkrudtsfestival i Hals
Lørdag og søndag den 25. og 26. juli kl. 10.00-17.00 danner Hals Skanse ramme om en sortkrudtsfestival
med masser af aktiviteter for både børn og voksne samt bl.a. fægteopvisning, gøgl og underholdning.
Udgangspunktet for festivalen er fortællinger om 1600-tallet, hvor Hals Skanse beskyttede Limfjordslandet
mod fjendtlige angreb. Entreen til festivalen er 30 kr., børn under syv år har dog gratis adgang.
Krydsord:
Løsning og vindere af krydsord i forrige blad
Jonna Langgard, Syrenvej 14, 9310 Vodskov
Poul Vang Pedersen, Mølleå 14, 9000 Aalborg
Lone Rasmussen, Konvalvej 43, 1. tv., 9000 Aalborg
Herdis Bøgh, Ravnhøj 38, 9000 Aalborg
Nøgleordet indsendes senest den 21. august 2015 til:
Dit Blad, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov eller på e-mail til: [email protected]
Blandt de rigtige løsninger trækkes der lod om:
4 x gavekort til Salling på 100 kr.
Byliv på Budolfi Plads
En ny Budolfi Plads er ved at tage form. I den forbindelse kigger Dit Blad tilbage på
de forandringer, pladsen gennem tiden har undergået.
I december 2012 lukkede SuperBrugsen i Vingårdsgade for at gøre plads til en ny Budolfi Plads. Planerne gik
imidlertid i stå, og siden har udviklingen af området ligget stille. Men nu er der nye tider på vej. Ideen til en
fremtidig Budolfi Plads ser ud til at være klar. I løbet af de næste fem år vil der sandsynligvis blive bygget en
underjordisk parkeringskælder, ligesom der skal skabes et forretningsliv og grønne oaser på området.
- Vi har forsøgt at tilgodese hovedtendenserne i de indlæg, der har været i debatten. Der har i den
forbindelse særligt været et ønske om, at det fremtidige projekt skal understøtte bylivet og grønne
opholdsmuligheder, fortæller arkitekt Karin Højlund fra By og Landskabsforvaltningen i Aalborg
Kommune.
Et broget byliv
Det foreløbig sidste punktum i historien om Budolfi Plads er altså sat. Men det er ikke første gang, der har
været blæst omkring Aalborgs centrale plads. I 1930’erne blev karreen omkring Budolfi Plads kaldt for
Skolegadekvarteret, og det var byens mest berygtede kvarter. Blandt de små huse i de smalle gyder
udfoldede der sig nemlig et broget byliv. Her lå både den smukke bispegård og byens fattiggård. Samtidig
var kvarteret også hjemsted for en af datidens store industrivirksomheder, De Smithske Jernstøberier,
der lå side om side med boliger til byens mindre velstillede borgere. Men derudover var det også Aalborgs
forlystelseskvarter med en blanding af bordeller og værtshuse
Bilismen kom til byen
I 1930’erne kom der imidlertid et stigende fokus på fremskridt – ikke mindst for at komme ud af datidens
krise. Det handlede derfor om at skabe arbejdspladser til byens borgere, og en række anlægsprojekter blev
sat i gang. Først blev Vesterbro anlagt, og de små huse i området erstattet med nye funkisbygninger.
Herefter kom turen til Skolegadekvarteret. 43 huse blev revet ned, og der blev skabt en ny, åben
plads. Men i 1960’erne blæste der igen nye vinde over byen. Bilerne blev en endnu større del af bybilledet,
og der var brug for flere parkeringspladser i centrum. Budolfi Plads blev derfor igen bebygget, og den bydel,
der eksisterer i dag, blev skabt.
Billede: Budolfi Kirke og en tom plads foran.
Saneringen af Skolegadekvarteret blev kaldt ”den store udluftning”. 43 huse blev i den forbindelse
revet ned, og i stedet blev der skabt en stor, åben plads. Foto: Aalborg Stadsarkiv.
Billede: Det gamle Skolegadekvarter.
Skolegadekvarteret var et berygtet kvarter i Aalborg i 1930’erne. De små huse i de smalle gyder var både
hjem for mindre velstillede familier og husede bordeller og værtshuse. For at slippe af med det dårlige
image skiftede Skolegade efter saneringen navn til Vingårdsgade. Foto: Aalborg Stadsarkiv
Billede: Kvickly-supermarked.
I november 1961 åbnede Danmarks første Kvickly på Budolfi Plads med et helt nyt indkøbskoncept. Her
kunne kunderne både købe fødevarer, tekstiler og isenkram. Samtidig introducerede butikken
selvbetjeningskonceptet i Danmark. Foto: Aalborg Stadsarkiv.
Billede: Visualisering af den nye Budolfi Plads.
På en facebookside for Budolfi Plads har aalborgenserne ivrigt diskuteret de fremtidige planer for området.
Alle input er nu samlet i en rapport, og her er anbefalingerne, at Budolfi Plads bliver et område med fokus
på byliv, handel og parkering. Visualisering: SLA.
Tidslinje:
1400-tallet:
En sengotisk kirke opføres, og den betragtes i dag som kernen i den nuværende Budolfi Kirke. Der er
desuden fundet rester efter to tidligere kirker på samme sted.
1554:
Budolfi Kirke bliver domkirke.
1937/38:
Nedrivningen af Skolegadekvarteret.
1941/42
Budolfi Kirkes østparti forlænges med 14 meter for at få kirken til at syne større i forhold til den store plads.
1961:
Danmarks første Kvickly åbner på Budolfi Plads. Til byggeriet hører også en benzinstation og parkering i to
etager.
1962:
Kontorhuset Budolfi Hus indvies.
1967:
Algade 53 bygges (Danske Bank-bygningen).
1988:
Smøregraven opfyldes og inddrages til butiksareal. Samtidig lukker benzinstationen.
2012:
Ved årets udgang udløber lejeaftalen mellem Aalborg Kommune og Coop.
2016:
Lokalplanen for Budolfi Plads forventes at blive vedtaget.
2018:
Den nye p-kælder forventes at være færdig.
Aktivitetscentre
Aktivitetscenter Grønlands Torv
Grønlands Torv 1, 9210 Aalborg SØ
Tlf.: 9931 5050
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.30-15.15
Aktivitetshuset Sjællandsgade
Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6577
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 8.30-16.00
Fyensgade-Centret
Fyensgade 25, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6500
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.30
Vestergården
Annebergvej 73, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6900
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.30
Fredericiagade
Fredericiagade 3A, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6940
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.00
Annebergcentret
Annebergvej 6, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 6850
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Solsidecentret
Sygehusvej 5, 9240 Nibe
Tlf.: 9671 1529
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Sofiendalcentret
Sofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9818 6966
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Skipper Klement
Fabriksparken 1, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9931 3222
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Møllestuen
Vejrmøllen 2, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9838 9992
Åbningstider:
Onsdage kl. 9.30-13.30
Miniomsorgscenter i Dall Villaby
Klokkevej 49, 9230 Svenstrup
Tlf.: 9839 3929
Åbningstider:
Onsdage 13.30-16.30
Kastaniegården
Svinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9834 3295
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00, fredage dog kl. 9.00-12.00
Gundorfslund
Gundorfslund 32, 9000 Aalborg
Tlf.: 9812 7600
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Gøls Minde
Stationsmestervej 3, 9200 Aalborg SV
Tlf.: 9818 8950
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00,
fredage dog kl. 9.00-15.00
Omegavej/Hasseris Seniorhus
Omegavej 64, 9000 Aalborg
Tlf.: 9810 9311
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Storvorde Aktivitetscenter
Tofthøjvej 28, 9280 Storvorde
Tlf.: 9931 6087
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Romdrup/Klarup Aktivitetscenter
Hellasvej 100, 9270 Klarup
Tlf.: 9982 3571
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.00
Lykkeshøj Aktivitetscenter
Kongensgade 16, 9293 Kongerslev
Tlf.: 9833 1824
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.00-16.00, fredage dog kl. 8.00-12.00
Aktivitetscentret Smedegården
Smedegårdsvej 58, 9220 Aalborg Øst
Tlf.: 9931 3672
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.00-16.00
Mou Aktivitetscenter
Dokkedalvej 18, 9280 Storvorde
Tlf.: 9982 3895
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Beltoften
Beltoften 61, 9260 Gistrup
Tlf.: 9832 3750
Åbningstider:
Hverdage kl. 8.30-16.30. For åbningstider om aftenen ring og hør nærmere
Solvang Aktivitetscenter
Ellehammersvej 39, 9430 Vadum
Tlf.: 9982 3743
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00
Lions Park
Lions Parken 6, 9400 Nørresundby
Tlf.: 9931 5901
Åbningstider:
Hverdage kl. 9.00-16.00
Hou Borgerhus
Skippervej 40, Hou, 9370 Hals
Tlf.: 2025 3147
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Aktivhuset Vodskov
Vodskovvej 23, 9310 Vodskov
Tlf.: 9931 3194
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00
Toftegårdscentret
Toftegårdsvej 2, 9381 Sulsted
Tlf.: 9931 5141
Åbningstider
Hverdage kl. 9.00-16.00, mandage dog kl. 9.00-13.00
Thulebakken Aktivitetscenter
Thulebakken 6, 9000 Aalborg
Tlf.: 9931 5339
Åbningstider:
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.45. Fredag lukket
Værestedet Gandrup
Bredgade 4, 9362 Gandrup
Tlf.: 9825 9855
Åbningstider:
Ring og hør nærmere
Aktivitetscenter Tylstrup, Solgården
Luneborgvej 16 G, 9382 Tylstrup
Tlf.: 9982 7065
Åbningstider:
Hverdage kl. 10.00-16.00, mandage dog kl. 10.00-13.00