Dansk Naturhistorisk Forening
01. August 2015 Dansk Naturhistorisk Forening Indhold Mødekalender efterår 2015 Resuméer af foredrag Indkaldelse til Zoologisk Rejse– og Ekskursionsfond Mødekalender Efterår 2015 - Torsdagsforedrag i Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen 03/09 19.30 Post. Doc. Ana Sofia Reboleira (Biosystematics, SNM): Cave Biology: Science and Exploration 24/09 19.30 Lektor Troels Christian Petersen (Eksperimentel subatomar fysik, Niels Bohr Instituttet): Opdagelsen af Higgs-partiklen 08/10 19.30 Professor Birger Lindberg Møller (Plant and Environmental Sciences, KU): Synthetic plant biology: The ultimate way to ‘go green’ - Lightdriven production of structurally complex diterpenoids 22/10 19.30 Zandra M. S. Sigvardt, Specialestuderende (SNM, KU). Modtager af den Schibbye’ske Præmie 2015: Urtidskrebsdyr fra Dyrehaven - parringsadfærd og hanlige claspere 12/11 19.30 Lektor emeritus Henning Adsersen: Surtsey: et biogeografisk feltstudium gennem et halvt århundrede. 26/11 19.30 Lektor Theis Kragh (Ferskvandsbiologi, Biologisk institut, KU): Kan man genskabe Jyllands største sø på drænet landbrugsjord? Filsø - en af nyere tids største danske natur-investeringer. 10/12 19.30 Cand. scient. Finn Bjerre (medlem af DNF siden 1965): 50 års naturhistoriske oplevelser: En tur omkring jorden på den nordlige halvkugle Resuméer vedlagt på de følgende sider Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Torsdag d. 03/09 kl. 19.30, Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen Cave Biology: Science and Exploration Post. Doc. Ana Sofia Reboleira (Biosystematics, SNM) The perpetual darkness of caves remarkably reduces the energy content and consequently the complexity of the biological processes, providing unusually simplified models for testing hypotheses. Caves are hostile environments, so evolution towards subterranean life entails dramatic changes in animal’s morphology, such as eye reduction, body depigmentation and appendage elongation. Nevertheless, thousands of species have adapted to live in subterranean habitats. The relative inaccessibility of the subterranean environment is a challenge and cave exploration provide a continuous source of new windows into these ecosystems. Over the last years I have dedicated my research to the study of the systematics, biogeography and conservation of subterranean fauna in the Western Mediterranean hotspot of biodiversity. This talk will provide an overview of the exploration of subterranean ecosystems, the peculiarities of their inhabitants, as well as how subterranean biology contributes to the evolution of science and maintenance of human health. Kontakt: Ana Sofia P. S. Reboleira - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Torsdag d. 24/09 kl. 19.30, Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen Opdagelsen af Higgs-partiklen Lektor Troels Christian Petersen (Eksperimentel subatomar fysik, Niels Bohr Instituttet, KU) Opdagelsen af Higgs-partiklen i 2012 var en triumf for partikelfysikken og for vores forståelse af Universet og dets fundamentale love, og den resulterede også i Nobelprisen til Higgs & Englert i 2013. Men hvorfor spiller Higgs-partiklen så central en rolle i vores model for de grundlæggende naturlove, og hvordan lykkedes det CERNs forskere at gøre opdagelsen? Og hvad har den videre udvikling været siden da? Kontakt: Troels Christian Petersen - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Torsdag d. 08/10 kl. 19.30, Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen Synthetic plant biology: The ultimate way to ‘go green’ - Light-driven production of structurally complex diterpenoids Professor Birger Lindberg Møller (Plant and Environmental Sciences, KU) With 12,000+ known structures, diterpenoids constitute a prime example of the vast repository of bioactive natural products produced by plants. Many of these diterpenoids are used by humans as highly valuable pharmaceuticals (e.g. taxol, artemisinin and triptolide for treatment of cancer, malaria and multiple sclerosis), as fragrances (e.g. ambergris), as natural plant growth promoters (e.g. gibberellins), or as food ingredients such as flavors (e.g. specific steviosides as natural sweeteners) or as colorants and spices (e.g. saffron obtained from the stigma of crocus flowers). The key to this diversification resides in the modular nature of the diterpenoid biosynthetic routes, where initially coupled pairs of diterpene synthases (diTPS) catalyze the cyclisation of geranylgeranyl-diphosphate into multicyclic backbone structures which are then decorated by hydroxylation reactions catalyzed by a cascade of cytochrome P450s (P450s). Unfortunately such compounds are typically produced in minute amounts in plants and their structural complexity render them difficult to prepare from fossil resources using organic chemical synthesis. To harness these biosynthetic pathways for bio-sustainable production, we have developed an integrated biochemical and functional genomics approach including targeted metabolomics and single cell-type transcriptome studies to identify the genes encoding a desired pathway. Using this pipeline, the entire pathway for forskolin formation has been elucidated. Forskolin is a cyclic AMP booster used for treatment of glaucoma but also as a weight loss aid. Another target diterpenoid is ingenol-3-angelate used for treatment of squamous cell cancers. The plasticity of the functional parts identified in the course of these studies enabled combinatorial assembly of new-to-nature diterpenoid pathways. In parallel, using the “share-your-parts” principle of synthetic biology, we have succeeded in breaking the evolution based cellular compartmentalization of energy generation and diterpenoid production by relocating an entire P450-dependent pathway into tobacco chloroplasts and thylakoids of cyanobacteria thereby preventing the cell from prioritizing its energy use. In these systems, ferredoxin functions as the direct electron donor to the P450s i.e. the solar energy based reducing power generated by photosystem I drives the catalytic cycle of the P450s without consumption of NADPH. The two diterpenoids forskolin and ingenol-3-angelate are used as our test model systems for design of efficient large scale light driven production systems for high value diterpenoids using algae, cyanobacteria or moss as the photosynthetic production hosts grown in contained photo-bioreactors. Our results pave the way for development of large scale light driven biotechnological production systems and synthetic biology approaches for rational expansion of diterpene chemical diversity through design of new pathways expressed in algae or moss following targeting of the P450s to the thylaloid membrane. Kontakt: Birger Lindberg Møller - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Torsdag d. 22/10 kl. 19.30, Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen Urtidskrebsdyr fra Dyrehaven - parringsadfærd og hanlige claspere Zandra M. S. Sigvardt, Specialestuderende (SNM, KU). Modtager af Schibbyeske præmie 2015 Muslingeskalkrebs er en gruppe af små ferskvandslevende krebsdyr der består af de tre ordener Laevicaudata, Spinicaudata og Cyclestherida. Alle tilhører de den ældgamle gruppe af krebsdyr kaldet gællefødder, som også består af ferejer, damrokker og de mere velkendte dafnier. Muslingeskalkrebs har et to-klappet mere eller mindre gennemsigtigt skjold der omslutter hele kroppen, hvilket ved første øjekast får dem til at ligne små muslinger. På verdensplan findes der omkring 180 beskrevne arter, mens der i Danmark kun forekommer arten Lynceus brachyurus, som er meget sjælden både herhjemme og i resten af Europa. Et af de eneste steder i Danmark hvor den er fundet i nyere tid er i Dyrehaven nord for København. Muslingeskalkrebs er kendt for at have komplicerede yngleforhold der inkluderer både kønnet formering, hermafroditisme, partenogenese (jomfrufødsel), og androdioecy (hermafroditter og hanner samtidigt). Arten der findes i Dyrehaven har normal kønnet formering med en ligelig fordeling mellem hanner og hunner. Som en del af parringsadfærden holder hannen omkring hunnens skjoldkant med dens første ene eller to benpar som er omdannede til små ’gribekløer’ kaldet claspere. Disse claspere er interessante at studere, da deres morfologi muligvis har en vigtig betydning i en fylogenetisk sammenhæng og da meget lidt vides om hvordan disse strukturer anvendes rent funktionelt. Sidstnævnte er især interessant i forbindelse med hvorvidt dele af clasperne har gennemgået en parallel evolution eller ej. Foredraget tager udgangspunkt i arbejdet med hanner af Lynceus brachyurus og deres morfologiske, funktionelle og adfærdsmæssige tilpasninger til at fastholde hunnerne under parringen. Resultaterne er opnået primært ved SEM- (skanning elektron mikroskopi) studier og ved analyse af adskillige timers videooptagelser af generel parringsadfærd og næroptagelser af hvordan clasperne fungerer. En stor del af resultaterne der her præsenteres vil derfor være understøttede af videoer af dyrene. I forlængelse af ovennævnte vil der også kommes ind på aspekter såsom hvordan hunnen bærer sine æg, sperm overførsel, befrugtning mm. Et videregående sammenlignende studie af adskillige arter af muslingekrebs fra rundt om i verden er under udarbejdelse, hvorfra dele også vil blive inkluderet i foredraget. Muslingeskalkrebsen L. brachyurus og dens habitat ude i Dyrehaven. SEM billede af clasper ben af L. brachyurus. For yderligere info se: http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0084021 Kontakt: Zandra M. S. Sigvardt - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Torsdag d. 12/11 kl. 19.30, Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen Surtsey: et biogeografisk feltstudium gennem et halvt århundrede Lektor emeritus Henning Adsersen Surtsey er Islands sydligste og nyeste ø. Den dukkede op i 1963 og voksede i løbet af de næste par år til en størrelse på 2.7 km2. Allerede i 1967 viste de første planter sig på øen, og islandske biologer greb chancen til at følge indvandringsprocesserne. Derfor har man fra Surtsey en enestående serie af årlige registreringer af hvilke planter der var til stede – samt ikke helt så regelmæssige registreringer af laver, fugle og visse insektgrupper. Øen er derfor et af de bedste eksempler på dynamiske biogeografiske processer som indvandring/forsvinden og succession. Ved foredraget præsenteres og diskuteres følgende problemstillinger: Hvilke plantearter indfinder sig? Hvilke typer af planter indfinder sig? Hvor kommer planterne fra? Hvilke planter forsvinder? Hvordan tilpasser og udvikler de immigrerende plantearter sig? Hvad styrer successionsprocesserne? Kan man erkende adskilte faser i kolonisationsprocessen? Næsten samtidig som Surtseys opdukken fremkom to teorier, der som paradigmer revolutionerede geologien og økologien: pladetektonikken og øbiogeografien. Under foredraget vil det blive vist hvorledes resultaterne fra Surtsey understøtter og udbygger en bredere forståelse for vulkanøers geologiske og biogeografiske udvikling. Kontakt: Henning Adsersen - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Torsdag d. 26/11 kl. 19.30, Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen Kan man genskabe Jyllands største sø på drænet landbrugsjord? Filsø - en af nyere tids største danske naturinvesteringer. Lektor Theis Kragh (Ferskvandsbiologi, Biologisk institut, KU) Filsø var med 2.800 ha Jyllands største sø i historisk tid men den var fladvandet og derfor et oplagt mål for landvinding. Dræning af søen startede 1800-tallet og afsluttedes i 1940’erne hvor næsten hele søen areal var afvandet med kanaler og pumpestationer. Indtil 2010 har området været anvendt til intensivt landbrug og præsenterede dermed et af de mest markante tab af natur og biodiversitet i Danmark. Med støtte fra Aage V. Jensens naturfond blev en stor del af den tidligere søbund købt og en af nyere tids største danske biodiversitets-satsninger sat i værk. I dag har søen et vandspejl på 915 ha og er omgivet af enge, moser, vandhuller og klithede. En sø og et opland skabt på basis af landbrugsjord gødsket i årtier - det var ikke givet på forhånd hvor lang tid der skulle gå før naturen ville vende tilbage. Filsø er derfor blevet fulgt indgående i den ekstremt dynamiske fase siden reetableringen. Udviklingen af naturinteresser og koloniseringen af sjældne arter er gået stærkt. Allerede den anden sommer voksede 35 vandplantearter i søen og en fiskebestand var under etablering. Mest imponerende er dog nok de store bestande af trækfugle og ynglefugle som benytter arealerne. I foredraget vil søens dramatiske historie, reetableringens foreløbige resultater og fremtidens visioner blive diskuteret. Kontakt: Theis Kragh - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Torsdag d. 10/12 kl. 19.30, Auditorium A, Parkfløjen, lige nord for August Krogh Bygningen 50 års naturhistoriske oplevelser: En tur omkring jorden på den nordlige halvkugle Cand. scient. Finn Bjerre (medlem af DNF siden 1965) Foredraget ved dette års julemøde er en beretning og et lysbilled-”show” om 50 års spændende naturhistoriske oplevelser. Beretningen handler om zoologiske, botaniske, geologiske og etnografiske studier og oplevelser, og den vil blandt andet omfatte oplevelser med udforskning af kalkstenshuler i Japan, studier af geologiske og biologiske fænomener langs Nordamerikas vestkyst fra Californien til Alaska og ind gennem Rocky Mountains, ud over prærierne og videre til øer i Atlanterhavet og langs med Golfstrømmen til Skotland og tilbage til Danmark. Blandt de naturhistoriske emner, som indgår i foredraget, kan nævnes undersøgelser af jordbundens mikroflora og – fauna i Botanisk Have, blinde og pigmentløse dyr i japanske huler, hvordan elsdyr påvirkes af salicylsyre, de bemærkelsesværdige forskelle mellem klipperne på Nordamerikas vest- og østkyster og dannelsen af Agassizsøen i Nordamerika, hvad der siden skete med den og dens indvirkning på Golfstrømmen i Atlanterhavet. Mine etnografiske oplevelser handler især om møderne med den traditionelle japanske kultur. Kontakt: Finn Bjerre - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/ Zoologisk Rejse- og Ekskursionsfond Hermed indkaldes årets ansøgninger til Zoologisk Rejse- og Ekskursionsfond. Fonden støtter ifølge sin fundats fortrinsvis yngre DNF-medlemmers zoologiske studierejser (dvs, man skal være medlem af foreningen for at kunne søge). Ansøgninger sendes til foreningens bestyrelse pr. e-mail til Jos Kielgast ([email protected]) og Lars Vilhelmsen ([email protected]), således at de er fremme senest mandag d. 3. november 2015. Der kan forventes besked om evt. tildeling af rejsemidler medio december. Ansøgningen skal indeholde en projektbeskrivelse med redegørelse for rejsens formål og budget samt evt. udtalelse fra vejleder eller lignende. Projektbeskrivelsens omfang må ikke overstige 2 normalsider og vedlægges en side ansøger CV. Der kan kun undtagelsesvis gives mere end kr. 6.000 til en enkelt ansøger. Der gøres opmærksom på at fonden ikke dækker udgifter til kost. Rejse- og Ekskursionsfondens historie går tilbage til 1905, og den blev i sin nuværende form stiftet i 1956. De årlige legatuddelinger finansieres af fondens formue. Bestyrelsen for Dansk Naturhistorisk Forening fungerer tillige som fondens bestyrelse. Kontakt: Bestyrelsen/Jos Kielgast - [email protected] Dansk Naturhistorisk Forening, c/o Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø Telefon 3532 1001, fax 3532 1010 (Zoologisk Museum), [email protected] www.snm.ku.dk/dnf/
© Copyright 2024