1. No category

T
S
A
K
D
U
AUNING
OMRÅDEFORNYELSE
MRÅDEFORNYELS
2015-2020
015-2020
PROGRAM
PR
UDKAST
Forord
Indhold
Auning har i kra af sin rolle som hovedby i den
vestlige del af Norddjurs Kommune l opgave at
fastholde og ltrække borgere l byen, lige som
det er vig g at fastholde et a rak vt handelsliv
både l gavn for Auning bys borgere og for de borgere, der bor i oplandet l Auning.
En af udfordringerne i Auning er den manglende sammenhængskra mellem de to bycentre,
der ligger henholdsvis syd og nord for hovedvejen. Byen gennemskæres af hovedvejen, og den
planlagte områdefornyelse skal i særlig grad være
med l at skabe løsninger, som råder bod på denne
udfordring. Sam dig skal byens rum gøres synlige
og a rak ve og herved gøre opmærksom på de
muligheder, Auning byder på.
Norddjurs Kommune har lagt billet ind på statslige
midler l områdefornyelse i Auning. Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter har reserveret 2 mio.
kr. som kommunen skal supplere med yderligere 4
mio. kr. over en 5-årig periode.
Programmet, som følger på de næste sider, udfolder de indsatsområder, som borgere, foreninger,
handelsliv og øvrige interessenter har drø et sammen med os i forbindelse med udarbejdelsen af
en udviklingsplan for Auning, og som er den plan,
der danner grundlag for den områdefornyelse, der
ønskes gennemført.
Det er sket via dialogmøder og åbne borgermøder,
og nu glæder vi os l at tage fat på den proces,
som skal give muligheder for ny udvikling i Auning.
Forord .................................................................................................................................................2
Indledning – hvad er områdefornyelse og baggrund for ansøgningen ...............................................3
Auning........................................................................................................................................ 4
For d ..................................................................................................................................................6
Status..................................................................................................................................................8
Frem d ..............................................................................................................................................11
Udviklingsplan for Auning .................................................................................................................12
Udfordringer og indsatser .......................................................................................................... 14
Trafikken gennem byen .....................................................................................................................16
Sammenhæng og synlighed ..............................................................................................................18
Forskønnelse af byen .........................................................................................................................19
Fokuspunkter.....................................................................................................................................20
Mål og succeskriterier .......................................................................................................................20
Inddragelse ........................................................................................................................................21
Tids- og handleplan ...........................................................................................................................22
Budget ...............................................................................................................................................22
Investeringsredegørelse ....................................................................................................................23
Organisa on ......................................................................................................................................24
Jan Petersen
Borgmester
2
UDKAST
Indledning
Hvad er områdefornyelse?
Baggrund for ansøgning
Områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret
byudviklingsindsats i et afgrænset byområde.
Områdefornyelse administreres og faciliteres af
kommunen.
Auning har en stabil befolkningsmasse, hvorimod
Norddjurs Kommune som helhed har en lbagegang i befolkningsmassen.
Det overordnede mål er at understø e en posi v
udvikling i samarbejde med lokale borgere, foreninger, erhvervsliv og ins tu oner. En udvikling,
der kan være med l at gøre byen mere a rak v
for bosætning og private investeringer.
Områdefornyelsen finansieres med 1/3 fra staten og 2/3 fra kommunen. Norddjurs Kommune
har sat 4 mio. kr. af l områdefornyelse i Auning i
perioden 2015 – 2020 og fået lsagn om 2 mio. kr.
fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det
betyder, at der de næste 5 år samlet er 6 mio. kr. l
områdefornyelse i Auning. Det er lladt at supplere de 6 mio. kr. med andre midler. Da vi ønsker at
gennemføre områdefornyelsen som en koncentreret indsats, forventer vi, at den kan gennemføres
på 4 år – fra 2016 -2019.
Auning er med sin nære beliggenhed l både
Aarhus og Randers med henholdsvis. 45 min.
og 25 min. køre d et a rak vt sted at bosæ e
sig. Derfor er det let at bo i Auning og eventuelt
arbejde i de nært beliggende større byer. Sam dig
har den nære afstand l de større byer også den
konsekvens, at bu kslivet er udsat for hård konkurrence. Selv om Auning har en del bu kker, skal
byen kæmpe hårdt for at bevare og udvikle det,
der er, også selv om det er i moderne og dssvarende lokaler. Sam dig har det stor betydning at
kunne fastholde et vist handelsliv, idet det ikke blot
er Aunings indkøbsmuligheder, men hele lokalområdets indkøbsmuligheder.
Den grafiske branche, som dligere har genereret
mange arbejdspladser i byen, er under pres. For
ca. 7 år siden var der så mange grafiske virksomheder i byen, at det var på tale at markedsføre byen
som ’Graphic City’. Interne et og adgangen l selv
at kunne producere materiale har bevirket, at de
fleste af de grafiske muligheder har må e lade sig
opsluge af større virksomheder, som ikke ligger i
Auning. Det har den konsekvens, at der er flere
ledige erhvervslokaler i byen.
Midlerne må bruges l at forny gader og veje,
torve og pladser og l at igangsæ e sociale og kulturelle ak viteter. Det er et krav, at borgere og interessenter inddrages i processen med det formål
at skabe ejerskab l og ansvar for de gennemførte
projekter.
3
UDKAST
AUNING
Randers
Auning
E45
Grenaa
Lu havn
Aarhus
Auning er centralt beliggende, tæt på det
østjyske bybånd.
4
•
25 minu er l Randers
•
45 minu er l Aarhus
•
15 minu er l den østjyske motorvej
•
45 minu er l Aarhus Lu havn
UDKAST
GL. ESTRUP
VIVILD
NØRAGER
ALLINGÅBRO
RANDERS
AUNING
GRENAA
PINDSTRUP
RYOMGÅRD
HORNSLET
TIRSTRUP
EBELTOFT
Områdefornyelsens afgrænsning
Billedtekst
AARHUS
5
UDKAST
Fortid
6
Ifølge Fritz Hastrups bog ’Danske Landsbytyper’ er
sta onsbyen Auning karakteriseret som en uregelmæssig vejforteby. Auning ligger på en flad smeltevandssle e og landsbyen kendes fra 1450 som
Aningh. I Chr.V.’s matrikel fra 1688 er der opgjort 11
gårde og 4 huse med jord.
Auning har altså på det dspunkt været en forholdsvis beskeden landsby, hvis huse og gårde har
været fæste under Gl. Estrup. Foruden kirke og
skole har der i en periode været indre et hospital i
den dligere endelade, som ligger øst for kirken i
den gamle del af Auning.
Den gamle Randers-Grenaa landevej (rute 16) gik
gennem Auning eller re ere lige syd om landsbyen. Da landevejen blev re et ud og forbedret i
midten af 1800-tallet gik den fremdeles lige syd om
landsbyen. Auning lå altså allerede før Randers-Ryomgaard-Grenaa jernbanen blev åbnet i 1876 ved
en hovedtrafikåre. I Traps anden udgave fra 1875
synes Auning stadig at være den ret beskedne
landsby, den var lbage i 1600-tallet.
Den oprindelige kerne af Auning er i dag prak sk
talt forsvundet bortset fra kirken, hospitalet og
enkelte ældre gårdbygninger.
På kort fra 1870’ernes slutning er jernbanen angivet og de første spæde sta onsbyak viteter er
vokset frem. For uden sta onen drejer det sig om
kroen og et par bygninger mere langs Torvegade op
mod landevejen (rute 16).
Billedtekst
Billedtekst
Ved århundredets slutning er det gamle Auning
vokset sammen med sta onsbyen omkring og
langs med landevejen. Flere af husene på hovedvejen nær banen er fra århundredets sidste år .
Umiddelbart før århundredski et er Auning vokset
yderligere mod øst, og i de første år af 1900-tallet
sker der en nærmest eksplosiv vækst i byen, idet
flere industrier etablerer sig i byen. Det drejer sig
UDKAST
blandt andet om et maskinsnedkeri og en madrasfabrik med 25 ansa e, en kartoffelmelsfabrik med
25 ansa e og et savværk med 14 ansa e samt en
cementvarefabrik og et andelsmejeri. Det er i de
år Auning bliver grundlagt som industriby om end i
lille skala.
Foruden industrierne har byen også brugsforening
og købmand og får llige både bank og missionshus.
Byens vækst fortsæ er i mellemkrigs den og i efterkrigs den med udbygning inden for det sociale
område, hvor der kommer plejehjem og kommunekontor l byen. Fra 1960’erne og frem har Auning
oplevet en meget stor vækst i antallet af nye parcelhuse , der ligger større parcelhuskvarterer.
Billedtekst
Billedtekst
7
UDKAST
Status
Auning ligger ved rute 16 på Djursland 23 km øst
for Randers, 45 km nord for Aarhus og 32 km vest
for Grenaa. Byen har 2.937 indbyggere. Byen ligger
i Norddjurs kommune i Region Midtjylland.
Byen har et varieret udbud af boliger, idet der både
er etageejendomme med udlejningsboliger og områder med tæt-lav almen ny gt boligbyggeri samt
parcelhusområder.
Naturen spiller en stor rolle i byen. Lidt vest for
byen ligger herregården GL. Estrup med Dansk
Landbrugsmuseum og Gammel Estrup Herregårdsmuseum omkranset af både skov og marker og
Alling Å, som slynger sig gennem landskabet, og
som er tæt forbundet med Auning by via lokale
s systemer. I 2007 er den nedlagte banestrækning
mellem Auning og Allingåbro omdannet l cykelog gangs . Herved er der skabt gode muligheder
for at skabe sammenhæng mellem Allingåbro og
Auning, lige som der er god adgang gennem naturområder l Gl. Estrup.
Billedtekst
8
I 2014 er der indviet ny cykels langs hovedvejen
mellem Gl. Estrup og Auning. Også de e ltag gør
sammenhængen mellem Gl. Estrup og Auning både
nemmere og mere synlig.
Øst for byen ligger et stort sammenhængende
skovområde bestående af Auning Skov, Tårup Skov,
Løvenholm Skov og Fjeld Skov.
Byen har en del kommunal og privat service. Der
er blandt andet skole, idrætscenter, børnehaver,
ældrecenter og bibliotek. Detailhandelen omfa er
såvel dagligvarebu kker som udvalgsvarebu kker l områdets og oplandets forsyning. De fleste
bu kker er samlet omkring Centervej i det område,
der ligger nord for hovedvejen og omkring Torvegade og Mølletorvet i det område, der ligger syd
for hovedvejen. Der er også enkelte bu kker langs
Vestergade og Østergade, som er en del af hovedvejen gennem Auning. Byens erhvervsliv omfa er
ud over detailhandelen, virksomheder inden for
autobranchen, byggesektoren og enkelte virk-
somheder inden for den grafiske branche. Der er
et velfungerende foreningsliv i Auning, hvor både
borgerforening og idrætsforening er medspillere,
når der skal ske udvikling af byen.
Hvad kan man i Auning
mulighederne i Auning – både for byen og dens
opland
Et godt handelsliv er et væsentlig element for
Aunings fortsa e udvikling. Byen har gode indkøbsmuligheder i forhold l dens størrelse. Når der er
så gode muligheder for handelslivets trivsel skyldes
det også, at der er et stort opland, som beny er
sig af de mange handelsmuligheder.
Auning skole er desuden overbygningsskole for
den vestlige del af Norddjurs Kommune. I sammenhæng med skolen er der idrætscenter med svømmehal og fitness.
UDKAST
GL. ESTRUP HERREGAARD
Klibokær
Porsbakker
Lunden
Hovedretning vej
Hovedretning
banestrækning
SKOLE,
SKO
O , SVØMMEHAL
SVØ
VØMM
M
Strukturel bymidte
Handelsmidte
Landmark / attraktion
Naturlandmark
Vigtig visuel forbindelse
NORD
0
100
500 m
LØVENHOLM SKOV
Tårup Skov
Auning Skov
Eldrup Skov
Fjeld Skov
Billedtekst
9
UDKAST
Foreningerne
Auning har et både rigt og ak vt foreningsliv.
Særlig på det sundhedsmæssige område, er der
mange ak viteter. Der er idrætsforening med alle
de almindelige ak viteter som håndbold, fodbold,
tennis og badminton. Desuden er der løbeklub,
cykelklubber, svømmeklub mm.
Auning Bymuseum er et digitalt bymuseum, der
holder åbent 24/7 h p://auningby.dk/auning-bymuseum/ og via de e link, kan Auning bys historie
opleves.
Netto
Beklædning
Optiker
Super Brugsen
Bank
Sundhedscenter
Beklædning
BeklædningEjendomsmægler Dyrebutik
Frisør Blomster
Isenkram
Apotek
Beklædning
Frisør
Tandteknik
BuƟks- og erhvervsliv
Der er flere dagligvarebu kker og der er desuden
mulighed for indkøb af både herre- og dametøj,
sko, sportudstyr, dyrefoder, isenkram, blomster,
garn, briller mm.
Desuden er der forskellige service lbud i form af
apoteksudsalg, sundhedshus med fysioterapi, læge
og tandlæge, bibliotek samt kro med overnatningsmulighed og flere forskellige typer af cafeer med
mulighed take away-mad. I byens norlige del ligger
en campingplads med ca. 125 pladser.
Der har dligere været en række grafiske virksomheder i Auning, men udviklingen har gjort, at de er
fly et mod de større byer, og derfor har e erladt
lokaler, som trænger l nyt indhold. Det er dog
mest erhvervsområderne i byens udkant, de e er
lfældet og ikke så meget inden for områdefornyelsesområdet.
Bank
Foto / Fotograf
Farvehandel
Jagtbutik
Ejendomsmægler
Beklædning
Cafe
Møbler
Guld og sølv
Frisør
Tattoo
Solcenter
Blomster
Computerbutik
Bank
Kiosk
Radio/Tv
Pizza
Frisør
Bager
Pizza
Ejendomsmægler
Detailhandel
Frisør
Farvehandel
Grillbar
Bog/Legetøj
Bibliotek / Borgerhus
Gardin
Butik
Kiwi
Service (bank, frisør mm.)
Postbokse
Restauration/hotel
Offentlig anvendelse
Tomme lokaler
Centerområde
Billedtekst
10
Sport
Kro
Genbrug
UDKAST
fremtid
På grund af sin udpegning som hovedby er Auning
ldelt særlige muligheder for at udvikle sig befolknings-, erhvervs- og servicemæssigt og på den baggrund at være i stand l at fastholde et vist niveau
inden for detailhandel. Der er mulighed for udlæg
af nye boligområder tæt ved rekrea ve arealer, lige
som der er sikret mulighed for at opføre nye boliger centralt i byen på de nedlagte erhvervsgrunde.
Blandt andet på den såkaldte drivhusgrund i den
nordlige del af byen, som er kommuneplanlagt
l nye boliger. I den vestlige del af byen er et nyt
boligområde – Skovlunden -netop blevet lokalplanlagt, og her er plads l ca. 35 nye boliger.
Den udstukne ramme for detailhandel skønnes at
være lstrækkelig l at dække behovet både nu og
i frem den, idet Auning lige som alle andre mindre
byer står over for de udfordringer, der er inden for
detailhandelsbranchen.
I 1988 blev der vedtaget en perspek vplan for centerudbygningen. Planen er delvis gennemført, idet
der er opført en række 2-etagers ejendomme, som
har boliger på 1. sal og bu kker i stueetagen.
I e eråret 2014 er der vedtaget en ny udviklingsplan for Auning bymidte. Planen synliggør blandt
andet de muligheder der er for at binde midtbyen
sammen på tværs af hovedvejen. Denne nyligt
vedtagne udviklingsplan har dannet grundlag for
gennemførelsen af områdefornyelsen.
Det indgår i planerne, at der skal ske ændring af
hovedvejen gennem byen. Der indledes forhandlinger med Vejdirektoratet om at lade hovedvejen
forløbe syd om byen i eksisterende tracé. De e vil
give muligheder for at give hovedgaden gennem
byen nyt og a rak vt liv og herved forbinde midtbyområderne syd og nord for den gennemgående
vej (Hovedvejen).
11
UDKAST
Billedtekst
Udviklingsplan for Auning
Gennem udviklingsplanen + matchmaking
Auning
I kra af sin status som hovedby, har der siden
kommunesammenlægningen været fokus på, at
udvikle Auning gennem forskellige ltag og særlig
gennem dialog med byens borgere, idet det har
været vig gt at finde frem l det væsentligste udviklingspoten ale.
Et af ltagende var at søge midler l gennemførelse af projektet Matchmaking Auning, som er et
projekt, der er stø et med midler fra landdistriktspuljen. Projektets formål var at forsøge at opnå en
fælles forståelse for de enkelte byers funk oner i
forhold l hinanden med Auning som omdrejningspunkt. Rundt om Auning ligger en række byer, der
er vig ge for Auning fortsa e udvikling, og alle er
a ængige af hinanden.
I projektet Matchmaking Auning og oplandet blev
der a oldt et arrangement på Gl. Estrup i august
2012, hvor l repræsentanter for både Auning og
de omkringliggende byer var inviteret. Formålet
var at give hinanden informa on om vig gheden af
at understø e hinanden og bruge hinandens styrker i stedet for at konkurrere om de samme ng.
Der var virtuelle byvandringer fra alle byer, og der
blev holdt markedsplads, hvor man kunne gøre
brug af hinandens lbud og invitere l samarbejder.
De e var et de skridt, der er blevet taget i forbindelse med udvikling af Auning l at kunne håndtere frem dige udfordringer. Det er observeret,
at projektet har trukket spor, idet der er opstået
forskellige samarbejder på kryds og tværs og i forskellige sammenhænge.
Som opfølgning på arrangementet blev det fra
kommunal side beslu et, at der skulle udarbejdes
en udviklingsplan for Auning midtby, med det formål at medvirke l, at der lbud af både offentlig
og privat karakter l gavn for hele området.
Borgerinddragelse i flere omgange
Næste skridt blev taget da en række repræsentanter med virke i og for Auning i februar 2013 blev inviteret l workshop og dialog på Auning kro for at
give deres meninger l kende om, hvordan Auning
Ny byggemulighed
Udvidet midterrabat
RS
DE
N
RA
Fodgængerforbindelse
Ny byggemulighed
AAR
HU
S
Mulighed for boliger, service, handel eller erhverv i 1 til 2 etager
Sammenhængende belægning og byinventar
Ny parkeringsplads
Ombygning af kryds
Superbusstoppested
Ombygning af vejprofil
A
NA
E
GR
Billedtekst
12
ønskes udviklet i frem den. På forhånd var der
lavet oplæg, som dannede grundlag for workshop
og dialog. Der var særlig bevågenhed omkring infrastrukturen i byen. Infrastrukturen er ’den ømme
tå’. Man vil gerne have trafik af en bestemt karakter, og gerne undvære trafik af en anden karakter.
Inpu ene fra borgerne blev brugt i det frem dige
arbejde med at lave en skitse l en udviklingsplan.
I en periode var det muligt for byens borgere og
andre interessenter at give deres meninger l kende på kommunens hjemmeside, og der blev også
Nord
UDKAST
a oldt dialogmøder med Auning handelscenter og
Auning borgerforening. Alt er indgået i den plan,
der danner grundlag for den kommende områdefornyelse i Auning.
På 2 borgermøder i august 2013 og september
2014 er udkast l planen blevet deba eret og borgernes bidrag er indgået idet endelig forslag, som
nu er poli sk vedtaget og som nu danner baggrund
for det videre arbejde med områdefornyelsen i
Auning.
?
I dag
?
?
Manglen på visuelle og funk onelle forbindelser isolerer bymidten og forhindrer synergien. Slidte byrum
og huse i dårlig stand forringer oplevelsen. Manglende arkitektonisk markering af bymidten og veje og
byrum på bilisters præmisser forhindrer oplevelsen
af et centrum.
VISION > Synlighed og Tilgængelighed
Et centralt superbusstoppested, bedre vejadgange, bedre forbindelser for bløde trafikanter og nye
parkeringsmuligheder styrker forbindelser. Handelslivet gøres mere synligt ved hjælp af nye åbninger
l Vestergade. Nye byggemuligheder er med l at
markere bymidten.
VISION > Byrumsnetværk
Et sammenhængende netværk af byrum, der opfylder behovet på tværs af genera oner, styrker
fællesskabet, binder byen sammen og er trygt
at bevæge sig rundt i. Der skabes sammenhæng
med beplantninger, byrumsinventar, belysning og
belægninger.
13
UDKAST
UDFORDRINGER
&INDSATSER
Som for så mange andre byer i Danmark er Auning udfordret
af at fastholde
14
•
Et stabilt befolkningstal
•
Et varieret bu ksudbud
•
En a rak v bymidte
UDKAST
Gennem arbejdet med udviklingsplanen er de elementer, der
skal arbejdes videre med blevet defineret som:
•
Trafikken gennem byen, herunder kollek v trafik
•
Manglende sammenhæng og synlighed
•
Forskønnelse
15
UDKAST
Trafikken gennem byen
Udfordringer og indsatsområder
Øst/vest
Hovedvejen gennem Auning er både en livsnerve
i byen og en stor belastning for boligmiljøet i den
centrale del af byen. Sam dig er hovedvejen en
vig g trafikåre mellem Grenaa og omverdenen,
idet der via hovedvej 16 er direkte forbindelse l
den østjyske motorvej. Hovedvejen deler således
også byen i to dele.
Tilbage i den har byens bu ksliv ha hjemme
på den sydlige side af hovedvejen, men op gennem halv erdserne og firserne, hvor der skete en
eksplosiv udvikling af forretningslivet i Auning, blev
det nødvendigt, at finde nye områder i byen, hvor
bu kslivet kunne udvikles. Derfor blev området
nord for hovedvejen udlagt som centerområde, og
det her de fleste af de nye bu kker er opført.
På trods af sin forholdsvis ringe størrelse er der
mange bu kker i Auning, idet der er et stort opland, som beny er sig af disse indkøbsmuligheder.
Det har derfor stor betydning at skabe så guns ge
vilkår som muligt for at bevare disse muligheder,
og derfor er det nødvendigt at minimere de gener,
der er, ved at hovedvejen gennemskærer bymidten
og det handelscentrum, der er i Auning.
I forløbet med udarbejdelsen af udviklingsplanen
for Auning er der udtrykt ønsker om, at en del
trafikken fastholdes gennem byen, men at lastbiltrafikken ledes uden om byen.
Auning kro – som er et velrenommeret sted både
som overnatningssted og som spisested.
De har behov for at byrummet og vejadgangen giver indtryk af, at her er noget at komme e er, både
som gæst og som poten el ny lfly er l byen.
Vejen er bred og oversigtsforholdene dårlige,
ligesom der ønskes forbedring af parkeringsforholdene. Ved at foretage indskrænkning af Århusvej
gives der mulighed for plads l ak viteter foran
Kulturperronen
Kollektiv trafik
I frem den forventes det, at Auning bliver et knudepunkt for den kollek ve trafik i den vestlige del
af kommunen. Det forventes, at der bliver mulighed for at se på Auning som en forlængelse af letbanen, men ikke med tog, men med busser både
mod Randers og Aarhus. Et ltag som kan give
Auning yderligere muligheder som bosætningsby. I
dag tager en bustur l Aarhus mere end me, fordi
der ikke er tale om en gennemgående bus.
Handlinger
Øst/vest
Vejdirektoratet har dligere arbejdet med at fly e
hovedvejen syd om byen, og de e projekt er optaget i kommuneplanen. På grund af vejens status
som statsvej administreres denne af Vejdirektoratet, og alle ændringer af vejen og dens omgivelser,
skal derfor ske i et samarbejde med Vejdirektoratet. Der har været enkelte drø elser om, hvilke
muligheder der er, men disse drø elserne er ikke
udmundet i et konkret projekt på nuværende
dspunkt.
Trafikministeriet har afsat en pulje på 3 mio. kr.
l forundersøgelse af muligheden for at etablere
omfartsvej syd om Auning. Der har været indledende drø elser med Vejdirektoratet om, hvilke
muligheder der for at udny e en allerede eksisterende vej syd om Auning. Denne vej er etableret
i firserne og er af en beskaffenhed, der kræver en
del ændringer for at kunne afløse den nuværende
hovedvej 16 gennem byen som en ny hovedvej 16
Syd/nord
Adgangen l Auning fra syd trænger l forskønnelse. Når man kommer l Auning fra syd møder man
to vig ge servicefaciliteter:
Kulturperronen, som er både bibliotek og kulturhus i mindre målestok
Billedtekst
16
Billedtekst
UDKAST
åbro
syd om byen. Kommunen har peget på forslag som
kan gøre de e muligt, og som indebærer lukning
af flere af lkørselsvejene samt nye udmundinger i
både øst og vest.
Det forventes ikke, at omlægning af hovedvejen
gennem byen kommer l at ske inden for programperioden for områdefornyelsen. Derfor skal de
ltag, der gøres for at binde de to bu ksområder
sammen foregå på de arealer der støder op l hovedvejen, lige som der via dialog med Vejdirektoratet skal sikres mulighed for at hovedvejen inden
for et mindre felt både forskønnes og gøres lgængelig for bløde trafikanter. Løsningen skal have en
karakter, der er brugbar uanset, hvad der sker med
hovedvejen i frem den.
4k
til A
lling
km
bro
gå
llin
il A
mt
6 km
4
Gj
g
in
es
til
15 km
til
23 km Assento
ft o
til Ra
nder g
s
Syd/nord
Vejen er bred og oversigtsforholdene dårlige. Der
skal ske ændring af parkeringsforholdene. Ved at
foretage indskrænkning af Århusvej gives der mulighed for plads l ak viteter foran Kulturperronen,
lige som der skabes mulighed for at Auning kro og
Kulturperronen kan udny e det offentlige rum l
fælles arrangementer.
19 k
mt
35 k il Ørum
m til
o
Gren g
å
Vigtig vej
Stiforbindelse
Planlagt stiforbindelse
Trafikkundepunktet ønskes placeret i forbindelse
med krydsningen af Vestergade (hovedvej 16). Udformningen og størrelsen vil være at af de elementer, som skal defineres nærmere, når detailplanlægningen går i gang.
Primære ankomstpunkter til hhv. handelsbymidte ved
SuperBrugsen og fysisk bymidte ved Kulturperronen
Bymidteafgrænsning
NORD
0
100
500 m
5k
m
15 til
35 km Øst
km til er A
til Hor llin
Aa ns g o
rh let g
us
Planlagt omfartsvej
up
str d
ind går
il P om
m t Ry
5 k m til
k
10
Mangelfuld forbindelse
og
up
str gård
ind
il P yom
m t il R
5 k km t
12
Handlinger
Billedtekst
17
UDKAST
Sammenhæng og synlighed
Udfordring og indsatsområde
Auning har en central beliggenhed og et godt og
varieret handelskiv i forhold l sin størrelse. For at
fastholde denne status er det vig gt at op mere
og synliggøre byens muligheder både som handelsby og bosætningsby.
Syd for hovedvejen ligger bibliotek/kulturhus,
kro, dagligvarebu k, pengeins tut cafeer samt
p-pladser. Nord for hovedvejen ligger flere dagligvarebu kker, udvalgsvarebu kker med tøj, briller,
sportsar kler, isenkram mm., apoteksudsalg og
sundhedshus samt p-pladser.
Hovedvejens deling af byen betyder manglende
sammenhæng og manglende synlighed. Byen har
langt mere at byde på, end det man opdager ved at
køre igennem byen på vej l fx Djurs Sommerland.
Handling
For at få skabt sammenhæng og synlighed er det
vig gt at få åbnet op, det vil sige, at der skal opkøbes bygninger, som skal ernes. Når det er sket er
muligheden for synliggørelse af byens handelsliv
l stede, og det er meget vig gt i forhold l byens
fremadre ede udvikling. Tilgængeligheden mellem
de to centre op meres ligeledes, som beskrevet
under ’Trafikken gennem byen’
Sammenhængende karakterrum
Anonymt byrum
Område med privat karakter der
har en barrierevirkning for
bymidtens sammenhængskraft
Uklar byrumskarakter ofte på
bilisternes præmisser
Kunst i offentlig rum
Vigtig kulturel funktion
Mødested, opholdsmulighed
(bænke)
Bygning med handel eller service
Aktiv facade/butiksfacade
Svage forbindelser
Bymidteafgrænsning
Billedtekst
18
UDKAST
Forskønnelse af byen
Udfordring og indsatsområde
Byen ligger på et meget fladt terræn. Kun rundt om
byen findes det kuperede landskab. Hvis man står
i byens udkant på hovedvej 16 enten mod øst eller
vest kigger man igennem byen uden at opdage, at
der er en by. Byen har behov for at blive markeret
i landskabet blandt andet ved at der etableres
beplantning på udvalgte steder. Beplantningen skal
give byen karakter og sam dig give byen et grønt
image.
Handlinger
Området omkring kulturperronen samt Torvegade, som er den nord/sydgående vejforbindelse
inklusive p-pladser er et de områder, der dels skal
trafiksaneres, dels forskønnes med beplantning
samt give mulighed for nye udendørs ak viteter i
forbindelse med kulturperronenes/bibliotekets akviteter. Indgangen l biblioteksområdet forskønnes og gøres a rak vt. I dag er vejen af en bredde,
der gør det vanskeligt at krydse uden at sæ e liv
og helbred på spil.
19
UDKAST
Fokuspunkter
Mål og succeskriterier
I projektet skal de beskrevne fokuspunkter overvejes. Der kan opstå flere fokuspunkter undervejs,
men i forhold l projektets størrelse er det de 3
beskrevne punkter, der bør indgå i overvejelserne.
•
Målet med områdefornyelsen er at skabe sammenhæng mellem de to bycentre – både fysisk
og mentalt.
•
Auning fremstår med en sammenhængende
bymidte – krydsningspunktet ved Vestergade
•
Auning er synlig i landskabet uanset hvor man
kommer fra –
•
Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort
•
Nedslidte belægninger, torve og pladser har
fået nyt udtryk.
Tilgængelighed
Med lgængelighed tænkes der på hensyn l
handicappede, men også på hensyn l andre, fx
cyklister og gående. Tilgængelighed skal indarbejdes i alle projekter i en form, der giver mening.
Belysning
En god belysning har stor betydning for, om en by
føles god at færdes i. Lys kan også være med l at
give en oplevelse enten i sig selv eller ved det, der
bliver oplyst.
Grøn by
Byen har behov for at blive gjort grønnere. Alle
steder, hvor der kan gøres noget med beplantning,
som medvirker l et mere a rak vt bymiljø, skal
det tænkes ind.
20
UDKAST
Inddragelse
Afslutning på borgerinddragelsen
Som afslutning på borgerinddragelsen har der
været holdt åbent hus på Kulturpavillonen i Auning
den 13. maj 2015. Her blev et udkast l programmet for områdefornyelsen præsenteret, og borgerne i Auning har sat et sidste fingera ryk, inden
programmet blev endelig godkendt og vedtaget af
kommunalbestyrelsen den 16. juni 2015.
Fremtidig inddragelse
Når detailplanlægningen går i gang, bliver der
nedsat en følgegruppe, som vil blive involveret
i det videre arbejde med at gøre Auning Midtby
a rak v. Det er vig g at have en klar forventningsafstemning i forhold l inddragelsens formål – de
involverede skal vide, hvilke elementer, de har
en klar indflydelse på, og hvornår de ’bare’ bliver
informeret.
Kommunikation
Der skal ske en klar og tydelig informa on omkring
områdefornyelsesprojektet.
Der vil løbende ske en opdatering af kommunens
hjemmeside evt. med link l Auning bys hjemmeside. Herved gives der mulighed for borgerne i byen
at byde ind, med gode ideer.
21
UDKAST
Tids- og handleplan
Budget
1. Dialog med Vejdirektoratet. – e erår 2015
6 mio. kr. i alt + midler fra landsbypuljen l opkøb
af ejendomme
2. Opkøb og nedbrydning af ejendomme på Kirkegade - e erår 2015
3. Udarbejdelse af projekt januar – juli 2016
4. Udbud af opgaven – august 2016
5. Nyindretning af pladser og vej på Århusvej
2017 - 18
6. Ny forbindelse mellem de to bu kscentre nord
og syd for Hovedvejen 2018 - 19
22
Fordelt med
3,5 mio. kr. l området ved. Hovedvejen
2 mio. kr. l Århusvej incl. pladser
0,5 mio. kr. l projektering mm.
UDKAST
Investeringsredegørelse
KIWI flytter ud til gaden
Der nedbrydes enkelte nedslidte ejendomme ved
Århusvej, som kunne give KIWI mulighed for at
komme l at ligge ud l gaden. Dr vilæ blive god
plads l p-pladser bagved
Kroen får mere areal
Ved at fly e KIWI l gaden og nyindre e arealet
bagved kunne der gives Auning kro basis for bedre
udendørs arealer l servering og ophold.
Drivhusgrunden købes og bebygges
Drivhusgrunden ligger meget tæt på centrum. Der
kunne opføres ca. 25 parcelhuse eller 40 boliger
som rækkehusbebyggelse - et a rak vt og bynært
boligområde
Starkgrunden
Starkgrunden er en overflødiggjort erhvervsgrund,
som kunne anvendes l boligbebyggelse. Når
der etableres ny omfartsvej syd om Auning, vil
Starkgrunden få en a rak v beliggenhed tæt på
adgangsvej, kollek v trafikforbindelse og indkøbsmuligheder.
23
UDKAST
Organisation
Politisk styregruppe
Den poli ske styregruppe består at kultur- og udviklingsudvalget.
Administrativ styregruppe
Den administra ve styregruppe består af udviklingsdirektøren
og kultur- og udviklingschefen.
Styregruppens formål er at sikre en overordnet koordinering af og en tværfaglig og helhedsorienteret
lgang l projekterne.
Arbejdsgruppe
Projektgruppen består af medarbejdere fra kulturog udviklingsafdelingen.
Projektgruppen skal sikre fremdri i projektet og
stå for projektorganiseringen
24
Politsk styregruppe
Administra v styregruppe
Følgegruppe
Projektgruppe
Følgegruppen skal bestå af repræsentanter fra
relevante grupper i byen. Følgegruppens rolle er at
kvalificere projektet og de forskellige ini a ver.
Der kan opre es flere følgegrupper e er behov for
involvering og fokus.
Følgegrupper
UDKAST
25
UDKAST
26