Nyhedsbrev Auning Skole - februar 2015 Kære elever og forældre på Auning Skole Efter et hektisk og travlt efterår med en ny folkeskolereform og mange nye opgaver i skolen, så har vi nu taget de næste skridt ind i 2015. Det bliver endnu et spændende år, hvor vi på skolen vil fortsætte med udviklingen af de mange nye tiltag, og hvor vi - sammen med elever og forældre - vil gå nye veje med SYNLIG LÆRING og nye tilgange til læring og samarbejde omkring det. Hele det pædagogiske personale på Auning Skole lærere, pædagoger og ledere - er sammen med de øvrige skoler i Norddjurs Kommune gået i gang med et omfattende kompetenceudviklingsforløb, der skal give os nye værktøjer i forhold til at kunne arbejde mere målrettet med elevernes læring. Indhold: 1 Så blev det februar... 2 Skolevalg 2015 - borgmesterbesøg og valgflæsk på Auning Skole 3 8. klasserne til DM i Skills i København 4 Høvdingeboldstævne sammen med fødeskolerne Det handler om, at vi alle - elever, forældre, lærere, pædagoger og ledere - kommer til at fokusere mere på den enkelte elevs tilgang til og bevidsthed om egne fremskridt. Et af målene er, at vi gør eleverne på Auning Skole til 'synligt lærende elever', der bliver mere bevidste om, hvad de er ved at lære, hvad målet er, og hvad det næste skridt er i forhold til at lære det. Elever der i højere grad selv bliver aktive i forhold til egen læring, og en skolehverdag, hvor vi sammen bliver endnu bedre til at opstille læringsmål og succeskriterier - og til at følge op på dem. Når vi arbejder med elevernes læring, så handler det både om den faglige og den sociale udvikling. En skole hvor vi også får nye redskaber til at kunne give hinanden feedback, som kan bruges aktivt i forhold til at støtte den ønskede udvikling. Dette vil også ændre på forældrenes rolle i forhold til at bakke barnet op i at nå sine læringsmål. Vi vil løbende orientere og inddrage jer forældre, så vi sammen kan lykkes med vores fælles projekt....en god skole, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, de kan... Lars Sørensen, skoleleder, Auning Skole Skolevalg 2015 borgmesterbesøg og valgflæsk... Blå blok vandt i Auning Der var ingen tvivl om tendensen: blå blok stod som vinder, da stemmerne var talt op efter Skolevalg 2015 på Auning Skole. Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik 42 stemmer, mens Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fik 35. Fem stemte blankt. Borgmesteren i debat Skolen havde inviteret borgmester Jan Petersen til at komme og deltage i en politisk debat sidst på eftermiddagen. Han fortalte veloplagt de cirka 80 elever og lærere, der var mødt op, om sin politiske karriere, og hvad der havde fået ham til at interessere sig for politik og samfundsforhold. Efter foredraget fik eleverne lejlighed til at stille spørgsmål, og det benyttede de sig flittigt af. Eleverne havde forberedt emner, som de ønskede at diskutere med Jan Petersen, og debatten kom langt omkring. Bagefter serverede skolens kantine stegt flæsk med persillesovs, og imens fulgte eleverne med på den lands-dækkende tv-dækning af valget. Næsten et 'rigtigt' valg Eleverne fra 8. årgang har deltaget i Skolevalg 2015, som undervisningsministeriet og Folketinget lancerede for første gang i år. Eleverne har deltaget i et forløb, der mindede om et 'rigtigt' folketingsvalg, og torsdag d. 29/1 skulle de stemme. I et klasselokale på skolen blev der stillet stemmebokse op, og eleverne havde fået valgkort, der blev ombyttet med en stemmeseddel, som de gik i stemmeboksen for at udfylde. I løbet af eftermiddagen blev stemmerne talt op, og resultatet fra Auning Skole blev indrapporteret, så landsresultatet kunne optælles og offentliggøres. Indsigt i demokrati Valgresultatet er en ting, men det vigtigste er, at eleverne har fået en god og nyttig viden om og indsigt i politik og demokratiets spilleregler. Under debatten var det tydeligt, at der er elever på 8. årgang som virkelig har noget på hjerte omkring folkeskolereform og læring, og man kan da håbe på, at nogle af disse elever har fået inspiration og lyst til at ‘blande sig' konstruktivt i skolens virke gennem elevrådet, der jo også er repræsenteret i skolebestyrelsen. 2 Elever fik ideer til fremtidigt erhvervs- og uddannelsesvalg på DM i Skills Elever, lærere og ledere fra Auning Skole hilste på politiker, håndværker og forfatter af bogen "Kloge hænder" Matthias Tesfaye Hele 8. årgang i Bella Centret i København 125 elever fra 8. årgang fra Auning Skole deltog sammen med 10 lærere i DM i Skills i København. De havde et banner med teksten “Kloge Hænder” med sig. Auning skole er storleverandør af arbejdskraft til virksomhederne i Norddjurs Kommune, og derfor var det helt naturligt, at skolen sendte sine elever fra 8. klasse til København, så alle kunne blive inspireret og få et indblik i, hvilke muligheder der er for at få en god faglig erhvervsuddannelse som ung i 2015. Tak til LBR-Norddjurs samt lokale virksomheder og foreininger, der med økonomisk støtte gjorde det muligt at sende så mange elever afsted. Ellevilde supportere Auning Skole havde to hold med i folkeskolekonkurrencen, og Auning Skole dominerede salen med 125 ellevilde supportere. De to hold kæmpede godt, men det rakte desværre ikke til at komme i finalen. Derefter gik eleverne i mindre grupper rundt til de forskellige konkurrencestande i de mange haller. De så blandt andet konditorelever, slagtere, frisører, smede, taglæggere, tømrere og murere, mekanikere og Sosu'er. Quizvært Jacob Riising styrede konkurrencen med store armbevægeler og højt humør Mere “Kloge Hænder” Auning Skole skal i 8. og 9. klasse skabe et godt udgangspunkt for elevens næste uddannelsestrin, det vil sige en erhvervsuddannelse, en gymnasial ungdomsuddannelse eller 10. klasse. Skolen vil arbejde videre med de ”Kloge Hænder” og vil i løbet af 2015 videreudvikle samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i regionen. Auning Skole har traditionelt været rigtig gode til at sikre elever til gymnasiet, og nu er vejen til en faglig erhvervsuddannelse også blevet synliggjort på en inspirerende måde. Det er vigtigt, at eleverne bliver klædt på til at kunne træffe det rigtige uddannelsesvalg, og tiltag som disse er med til at skærpe interessen for de mange forskellige indgange, der er til en ungdomsuddannelse i dag. 3 Høvdingeboldstævne med deltagelse af elever fra fødeskolerne Onsdag d. 28/1 havde Auning Skole arrangeret høvdingeboldstævne for elever fra 5. årgang. Som en del af samarbejdet med elever og lærere fra fødeskolerne var elever fra Allingåbroskolen, Langhøjskolen og Rougsøskolen inviteret til stævnet med mulighed for at få en god fælles idrætsoplevelse sammen. Ud over fødeskolerne deltog også elever fra Mølleskolen I Grenå. Der blev i begge haller dystet i høvdingebold, og stemningen var god og intens. I finalen stod slaget mellem Team Pink Pantere fra 5b på Auning Skole og et hold fra Langhøjskolen, og det blev gæsterne, der løb med førstepladsen. En af sidegevinsterne ved et sådant arrangement er at nuværende mellemtrinselever, der om få år skal være klassekammerater i 7. klasse på Auning Skole nu har fået nogle gode fælles oplevelser. De har haft mulighed for at kigge hinanden lidt an – og sikkert fundet ud af, at det er sjovt at være sammen med “dem der” fra de andre skoler – og så har vi forhåbentlig medvirket til, at overgangen fra den ene skole til den anden bliver lidt lettere, når vi kommer dertil. Der iværksættes flere andre tiltag, som på den måde skal give elever fra de fire skoler indsigt i og kendskab til hinanden, før de bliver klassekammerater i 7. klasse. Karin Bønnerup havde som stævneleder travlt med at få logistikken til at gå op, så der ud over gode sociale fællesskabsoplevelser også kunne kæmpes om sejr og ære i det gamle men stadig meget populære spil.
© Copyright 2024