1. No category

Tilbageholdsret i flyttegods
-
Effektivt, men med begrænsninger
Af advokat André Rouvillain og
advokatfuldmægtig Linn Støkken Nielsen
Som erhvervsdrivende har man nok flere gange mærket, at der er himmelvid forskel mellem at
have penge til gode og have pengene i hånden.
Ens ret kan være nok så klokkeklar, men hvis den ikke kan gennemtvinges er den intet værd.
Tilbageholdsretten er et værktøj, som i mange tilfælde kan bruges effektivt til at gennemtvinge
ens ret, når regningen ikke bliver betalt.
Retten hviler på et princip om ydelse mod ydelse og er særligt relevant i transportvirksomheder, netop fordi man har kundens gods i sin varetægt.
I forlængelse af dette kan tilbageholdsretten fungere som:
1. Pressionsmiddel:
”Hvis du ikke betaler bliver dit gods ikke udleveret til dig.”
I erhvervsforhold er tilbageholdsretten ofte særdeles effektiv enten, fordi kunden ikke
kan komme i gang med sin forretning før flyttelæsset er afleveret eller, fordi godset er
videresolgt og kunden derfor kommer i misligholdelse over for den næste aftager.
2. Fyldestgørelse:
”Hvis du ikke kan eller vil betale, bliver dit flyttegods solgt for at dække regningen.”
Det er vigtig at have for øje at det primære mål med tilbageholdsretten er pressionsmiddel. Fyldestgørelse gennem tvangssalg og evt. via retssystemet er en nødløsning,
som indebærer betydelig besvær, omkostninger og tager lang tid.
Betingelser for tilbageholdsret
Der er særligt 2 ting man skal være opmærksom på i forbindelse med tilbageholdsret.
1. Samme aftale:
Tilbageholdsretten gælder, som udgangspunkt, kun hvis der mangler betaling for transport og/eller opbevaring af præcis det gods der tilbageholdes.
Hvis der er tale om en kunde man har en fast løbende aftale med og som der ydes kredit, kan man under nogle omstændigheder også tilbageholde gods fra ”næste transport”
hvis der mangler betaling for den sidste.
2. Besiddelse:
Det er en grundlæggende betingelse for tilbageholdsretten, at transportøren har godset
i sin varetægt.
Fra det tidspunkt godset er udleveret til kunden, er tilbageholdsretten mistet og kan ikke
genetableres.
Ved flytteopgaver, hvor der gives betalingsfrist på f. eks. 8 dage, skal man derfor være
meget påpasselig med at vurdere sine kunder. Og endnu mere påpasselig med at påtage sig yderligere opgaver for kunden, hvis der allerede er forfaldne regninger.
Tommelfingerreglen er derfor, at ved manglende betaling fra faste kunder eller for transport af
det gods man besidder lige nu, skal man tilbageholde godset indtil videre og få helt styr på ens
rettigheder.
Hvornår kan man ikke udøve tilbageholdsret
Der kan være forhold som gør at man ikke kan tilbageholde gods, og oven i købet kan pådrage sig ansvar hvis man er for stædig.
Der er nogle situationer, hvor tilbageholdsretten ikke fungerer som normalt:
1. Der er andre som har rettigheder i godset – og de har sikret sin ret før dig
Hvis der f.eks. er pant i godset og dette er tinglyst før transporten, går panthaverens ret
forud for din. Dette vil sige at du ikke kan tilbageholde godset og skal udlevere det hvis
panthaveren beder om det.
Denne situation er noget speciel, idet ens ret i nogle tilfælde kan være bedre end panthaverens, hvis selve transporten betyder at godset bliver mere værd. Dette er særlig
relevant for f.eks. transport af varer fra lager til forretning og nok ikke så relevant for
flyttegods, som sjældent stiger i værdi fordi det bliver flyttet.
Hvis man er i tvivl bør man altid søge rådgivning, da man risikerer at pådrage sig et erstatningskrav hvis man tilbageholder gods som skulle have være udleveret.
2. Godset tilhører ikke kunden
Hvis man får en henvendelse fra en anden end kunden, som hævder at være rette
ejermand, er der dobbelt mulighed for at komme galt af sted, idet man muligvis kan pådrage sig ansvar ved at udlevere til andre end den der er kunden, og man kan også
komme galt afsted ved ikke at udlevere til rette ejer. Man skal derfor søge rådgivning.
Problemet kan opstå i mange afskygninger. Et par typiske eksempler kan være;
Stjålet flyttegods:
Der er ikke nogen tvivl om, at hvis flyttegodset viser sig at stamme fra et indbrud, så
kan man ikke tilbageholde godset for at få den rette ejer til at betale, men man kan
selvfølgelig holde tyvens eventuelle gods tilbage.
I denne situation er det dog vigtigt, at man ikke foretager udlevering, uden politiets
medvirken. Hvis man er kommet til at transportere stjålet gods kan det være en god idé
at søge rådgivning i forbindelse med kontakten til politiet.
Skilsmisse og samlivsophør:
Det er straks mere tvivlsomt, hvad man kan, hvis en flytning og opbevaring er bestilt af
en ægtefælle eller samlever, og det viser sig at det gods der er flyttet, tilhører den anden ægtefælle eller samlever.
Det er ikke normalt, eller sædvanlig, at man ved en flytning beder kunden om dokumentation og kvitteringer for at kunden også ejer de effekter der flyttes. Det giver i de
fleste tilfælde sig selv. Men i forbindelse med et bittert opgør om skilsmisse eller ophævelse af samlivet, er det ikke utænkeligt at den ene part får flyttet noget med som tilhører den anden.
Selv om flyttevirksomheden ikke har en reel chance for at opdage det, kan det alligevel
give problemer for flyttevirksomheden. Det er som udgangspunkt tyveri, og derfor kan
det være vanskeligt at udøve tilbageholdsret.
Tilbageholdsretten kommer i sådanne situationer til at hvile på, om der var nogle signaler eller omstændigheder der antyder at kunden ikke har ret til at råde over flyttegodset,
f. eks. at kundens navn ikke står på døren, kunden har ikke nøgler til alle døre, kunden
går og græder over det mistede ægteskab, der flyttes herreting for en dame osv.
Som et generelt råd, skal man altid udstyre sig med en god portion snusfornuft og som udgangspunkt ikke ”regne med” at noget er i orden, hvis ens fornuft fortæller noget andet.
Salg af flyttegodset
-
Svagheden ved tilbageholdsret
Hvad gør man så, hvis man kan konstatere at kunden ikke betaler og at man har tilbageholdt
hans gods?
Hvis man, efter rykkerskrivelser, må konstatere at kunden ikke betaler, skal man overgive sagen til inkasso. Hvis ikke inkassoforløbet fører til betaling, skal sagen indbringes for fogedretten. Hvis kunden ikke protesterer, kan der gøres udlæg i godset med henblik på bortsalg på
tvangsauktion.
Det er en lang og tung proces, hvor man meget nemt kan stå i en situation, hvor ”operationen
lykkedes, men patienten døde”, forstået således at man får solgt flyttegodset på tvangsauktion, men det som kommer ind ikke dækker mere end omkostninger til auktion og advokat.
Efter DMF’s almindelige betingelser, kan man i nogle undtagelsessituationer sælge godset
uden forudgående foretagelse af udlæg i fogedretten.
Lige så stærk og effektiv tilbageholdsretten er, når kunden meget gerne vil have sit flyttegods,
ligeså tandløs er tilbageholdsretten, når kunden er ligeglad med at få godset retur.
Brug DMF´s almindelige betingelser
Endelig skal man huske, at ens ret sjældent bliver bedre end de aftaler man laver. Mange af
reglerne om tilbageholdsretten gælder uden særlig aftale, men hvis DMF´s standardbetingelser er aftalt, har man forbedret sin position betydeligt.
Dette kræver at man gør kunden opmærksom på, at det er disse betingelser som gælder.
Det gør man ved at henvise klart og tydeligt til betingelserne på ordrebekræftelsen, og vedlægge dem når ordrebekræftelsen sendes frem, og have dem tilgængelig på hjemmesiden.
Det er flyttevirksomhedens ansvar at bevise, at de almindelige betingelser er aftalt, og det er
ikke nok med henvisninger med meget små bogstaver nederst på siden.
En kort opsummering:
-
Tilbageholdsret er effektiv som pression til at få betaling
Tilbageholdsret er besværlig ved tvangssalg
Hvis du er i tvivl, tilbagehold godset foreløbig og søg rådgivning.
Vær opmærksom på om der er andre der kan have rettigheder over godset.
Brug sund fornuft, hvis der er noget ved en afhentning der virker unormalt.
Sørg for at have en ordentlig rykkerprocedure og overgiv hurtigt sagen til sagkyndig inkasso.