Lastsikring

Rettelsesblad til
GODSTRANSPORT MED LASTBIL 5. udgave
Bygmestervej 5, 1.
2400 København NV
Telefon: 35 87 87 00
Fax: 35 87 87 01
E-mail: [email protected]
www.turforlag.dk
Lastsikring
Lastsikring
I dette kapitel får du en gennemgang af de
Det er vigtigt at huske, at dette er en stan-
grundlæggende regler om lastsikring og en
dard (retningslinjer). Dermed er det op
oversigt over de mest anvendte surrings-
til de enkelte lande i EU, om de vil imple-
metoder og principper. Yderligere oplysnin-
mentere standarden i den nationale lovgiv-
ger, facts og tabeller finder du i TUR Forlags
ning.
bog “Last­sikring ved transport ad landevej”,
herefter kaldet “Mini­guiden”.
Love og regler
Lovgrundlaget for lastsikring findes i EU
standard EN 12195-1:2010 og færdselsloven § 82, stk. 3.
“Gods skal være anbragt, så det ikke kan
frembyde fare for personer eller medføre
skade på ejendom. Det må ikke kunne
slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage
forstyrrende støvdannelse eller lignende
Lastsikring
ved transport
ad landevej
I henhold til
EN 12195-1 : 2010
ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde
unødig støj.”
I maj 2010 vedtog Europa-Kommissionen
EN 12195-1:2010 som gældende europæisk
(og dansk) standard.
1
© TYA, 2010
69
70
Lastsikring
Friktion
mod forsmæk eller noget andet fast, f.eks.
Brug altid din
paller eller andet holdbart, men vær op-
sunde fornuft,
Friktion er et mål for gnidningsmodstan-
mærksom på vægtfordelingen, hvis godset
når du skal last-
den mellem gods og underlag.
er meget tungt.
sikre for meget
Friktionen mellem godset og det underlag,
Det er vigtigt, at du også er opmærksom
end for lidt. Er
det står på, ladet eller et andet kolli, har stor
på, at godset kan tippe. Normalt vil en gen-
du det mindste
betydning for, hvor meget gods hver surring
stand ikke kunne tippe fremad, hvis højden
i tvivl, så brug
forhindrer i at glide. I tabellen herunder kan
på genstanden er mindre end længden.
et ekstra sur-
du bruge friktionskoefficienten forudsat,
ringsbånd.
at både gods og underlag er fejet og fri for
Til siden kan man regne med, at en gen-
frost, is og sne. Kender du ikke friktionen,
stand kan være dobbelt så høj, som den er
bruges friktionskoefficienten µ = 0,2.
bred, uden at der er risiko for, at den vælter.
sikre. Hellere
Husk at tage særlige forholdsregler, hvis
Husk
overfladerne er fedtede og/eller olierede.
Tungt gods glider også. Der går
Friktionskoefficienterne i tabellen gælder
bare længere tid, før det begynder at
for både tørre og våde overflader.
glide. Til gengæld er konsekvenserne
store, hvis det først glider. Derfor
Glidning og tipning
skal alt gods sikres, så det ikke kan
bevæge sig.
Ved kørsel med gods er det yderst vigtigt, at
det ikke kan glide. Placer derfor godset op
Glidning
Friktionen mellem godset og det underlag, det står på, ladet
eller et andet kolli, har stor betydning for, hvor meget gods
hver surring forhindrer i at glide. I tabellen herunder kan
du bruge friktionskoefficienten forudsat, at både gods og
underlag er fejet og fri for frost, is og sne. Kender du ikke
friktionen, bruges friktionskoefficienten µ = 0,2.
Husk at tage særlige forholdsregler, hvis overfladerne er
fedtede og/eller olierede.
Friktionskoefficienterne i tabellen gælder for både tørre og
våde overflader.
Kontaktfladens
materialekombination
Friktion, µ
Høvlet/glat træ
Høvlet/glat træ mod plyfa/krydsfiner/træ
Høvlet/glat træ mod riflet aluminium
Høvlet/glat træ mod stålplade
............................. 0,30
.................................... 0,25
................................................... 0,20
Plastikpaller
Plastikpaller mod plyfa/krydsfiner/træ .................................... 0,20
Plastikpaller mod riflet aluminium
.......................................... 0,15
Plastikpaller mod stålplade........................................................... 0,15
Stål og metal
Kontaktfladens
materialekombination
Friktion, µ
Stål/metal mod plyfa/krydsfiner/træ
........................................ 0,45
Stål/metal mod riflet aluminium ................................................ 0,30
Stål/metal mod rustfri stålplade.................................................. 0,20
Savet træ/træpalle
Savet træ/træpalle mod plyfa/krydsfiner/træ
Savet træ/træpalle mod riflet aluminium
Savet træ/træpalle mod krympefilm
....................... 0,45
.............................. 0,40
........................................ 0,30
Savet træ/træpalle mod rustfri stålplade
Beton
Ru beton mod træstrøer
............................................................... 0,70
Glat beton mod træstrøer .......................................................................... 0,55
............................... 0,30
Friktionsøgende mellemlæg
Gummi ................................................................................................... 0,60
Andre materialer ........................................................ Ifølge certifikat
© TYA, 2010
8
9
© TYA, 2010
Lastsikring
METODER TIL LASTSIKRING
Overfaldssurring
Grimesurring
Overfaldssurring er den mest anvendte sur-
Her sættes surringsbåndet fast ved siden af
ringsmetode.
eller bag godset og føres foran godset for
derefter at blive fæstnet på den modsatte
side af første fæstningspunkt. På den måde
vil godset blive holdt tilbage, så det ikke
kan glide eller vælte fremad.
75°-90°
max. 45°
Surringsbåndet sættes fast i den ene side
af ladet. Derefter lægges det over godset og
max. 45°
spændes fast i den anden side (pas på skarpe kanter – benyt evt. vinkler eller andet til
at beskytte gods og surringsbånd). Dermed
trykkes godset ned mod bunden, så det
ikke glider eller tipper.
En overfaldssurring kan sikre last både
fremad og til siden.
Ved en overfaldssurring er vinklen mellem bånd og underlag afgørende for, hvor
Set oppefra
mange bånd der skal bruges til surringen.
Hvis det er muligt, skal vinklen være mel-
En grimesurring er specielt velegnet til at
lem 75-90 grader. Er vinklen mellem 30 og
sikre gods i fremadgående retning.
75 grader, skal du bruge dobbelt så mange
Loopsurring
bånd til surring.
Overfaldssurringen mister sin virkning,
hvis vinklen på surringsbåndet kommer
En loopsurring består af to surringsbånd
under 30 grader.
tæt ved siden af hinanden (så godset ikke
drejes rundt). Det ene bånd går rundt om
godset og tilbage til udgangspunktet fra
den ene side, og et andet bånd går rundt
om godset og tilbage til udgangspunktet
fra den anden side. De to surringsbånd
Mindst 30°
trækker nu til hver side på godset og vil
hindre godset i at bevæge sig til siderne.
71
72
Lastsikring
Loopsurring er velegnet til at sikre gods i
en overfaldssurring ikke vil have nogen
sideretningen, især hvor godset er lavt, så
virkning.
Er der tale om langt gods, skal der laves
loopsurring i begge ender af godset.
Loopsurring har ingen virkning fremad
eller bagud. Her skal der bruges en anden
surringsmetode, f.eks. overfaldssurring eller
grimesurring.
Brug din fantasi og sunde fornuft, når du
kombinerer disse surringsmetoder. Så kan
du sikre godset, uden at du skal bruge alt
for mange surringsbånd.
Set forfra
73
Lastsikring
HVOR MEGET SKAL DER LASTSIKRES?
0,8 gange lastens vægt
0,5 gange
lastens vægt
(0,6 ved risiko
for tipning)
0,5 gange
lastens vægt
(0,6 ved risiko
for tipning)
0,5 gange
lastens vægt
Lasten skal sikres, så den holder hele lastens vægt fremad og den halve vægt af
lasten til siderne og bagud.
Surringsgrej
Hvert surringsøje på lastbilen vil normalt
være godkendt til en belastning på 2 ton.
Surringsbånd
Spændes der med større træk (f.eks. kæder),
Langt den mest almindelige måde at last-
eller er den last, der surres, meget tung, skal
sikre på er at bruge surringsbånd. Surrings-
belastningen fordeles over et passende antal
bånd findes i flere størrelser – normalt med
surringsøjer.
en LC (surringsstyrke) på 2 tons.
Surringsbånd skal være mærket med LC,
SHF og STF.
LC: Lashing Capacity/surringstyrke er den
maksimale belastning, som båndet kan tåle.
SHF: Standard Hand Force/tilspændingskraften. Dvs. den kraft, der skal trækkes i
båndstrammeren for at opnå tilspændingskraften (STF).
STF: Standard Tension Force/tilspændingskraften i surringsbåndet.
Surringsbånd.
74
Lastsikring
Andre forhold
Husk
Løst gods
Affald fra byggepladser, isoleringsmateriale
Det er altid
Overlæs
og lignende kan nemt og effektivt lastsikres
chaufførens an-
Ved læsning af gods skal der også tages
ved at spænde et net eller en presenning
svar, at godset er
hensyn til vægt og vægtfordeling.
over ladet. Normalt siger man dog, at en
forsvarligt læsset
Hvis der læsses tungt gods op mod for-
presenning ikke er til lastsikring – kun til at
og lastsikret. Han
smækken, kan det betyde, at akseltrykket
beskytte mod vind og vejr.
skal også læsse,
bliver for højt på forakslen. Hvis det er til-
så akseltryk og
fældet, må godset flyttes bagud og lastsik-
totalvægt ikke
res efter reglerne.
overskrides.
Oplysninger om lastbilens totalvægt og tilladte last skal stå på bilen, men kan også
findes i registreringsattesten.