Lastsikring
Rettelsesblad til GODSTRANSPORT MED LASTBIL 5. udgave Bygmestervej 5, 1. 2400 København NV Telefon: 35 87 87 00 Fax: 35 87 87 01 E-mail: [email protected] www.turforlag.dk Lastsikring Lastsikring I dette kapitel får du en gennemgang af de Det er vigtigt at huske, at dette er en stan- grundlæggende regler om lastsikring og en dard (retningslinjer). Dermed er det op oversigt over de mest anvendte surrings- til de enkelte lande i EU, om de vil imple- metoder og principper. Yderligere oplysnin- mentere standarden i den nationale lovgiv- ger, facts og tabeller finder du i TUR Forlags ning. bog “Lastsikring ved transport ad landevej”, herefter kaldet “Miniguiden”. Love og regler Lovgrundlaget for lastsikring findes i EU standard EN 12195-1:2010 og færdselsloven § 82, stk. 3. “Gods skal være anbragt, så det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende Lastsikring ved transport ad landevej I henhold til EN 12195-1 : 2010 ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj.” I maj 2010 vedtog Europa-Kommissionen EN 12195-1:2010 som gældende europæisk (og dansk) standard. 1 © TYA, 2010 69 70 Lastsikring Friktion mod forsmæk eller noget andet fast, f.eks. Brug altid din paller eller andet holdbart, men vær op- sunde fornuft, Friktion er et mål for gnidningsmodstan- mærksom på vægtfordelingen, hvis godset når du skal last- den mellem gods og underlag. er meget tungt. sikre for meget Friktionen mellem godset og det underlag, Det er vigtigt, at du også er opmærksom end for lidt. Er det står på, ladet eller et andet kolli, har stor på, at godset kan tippe. Normalt vil en gen- du det mindste betydning for, hvor meget gods hver surring stand ikke kunne tippe fremad, hvis højden i tvivl, så brug forhindrer i at glide. I tabellen herunder kan på genstanden er mindre end længden. et ekstra sur- du bruge friktionskoefficienten forudsat, ringsbånd. at både gods og underlag er fejet og fri for Til siden kan man regne med, at en gen- frost, is og sne. Kender du ikke friktionen, stand kan være dobbelt så høj, som den er bruges friktionskoefficienten µ = 0,2. bred, uden at der er risiko for, at den vælter. sikre. Hellere Husk at tage særlige forholdsregler, hvis Husk overfladerne er fedtede og/eller olierede. Tungt gods glider også. Der går Friktionskoefficienterne i tabellen gælder bare længere tid, før det begynder at for både tørre og våde overflader. glide. Til gengæld er konsekvenserne store, hvis det først glider. Derfor Glidning og tipning skal alt gods sikres, så det ikke kan bevæge sig. Ved kørsel med gods er det yderst vigtigt, at det ikke kan glide. Placer derfor godset op Glidning Friktionen mellem godset og det underlag, det står på, ladet eller et andet kolli, har stor betydning for, hvor meget gods hver surring forhindrer i at glide. I tabellen herunder kan du bruge friktionskoefficienten forudsat, at både gods og underlag er fejet og fri for frost, is og sne. Kender du ikke friktionen, bruges friktionskoefficienten µ = 0,2. Husk at tage særlige forholdsregler, hvis overfladerne er fedtede og/eller olierede. Friktionskoefficienterne i tabellen gælder for både tørre og våde overflader. Kontaktfladens materialekombination Friktion, µ Høvlet/glat træ Høvlet/glat træ mod plyfa/krydsfiner/træ Høvlet/glat træ mod riflet aluminium Høvlet/glat træ mod stålplade ............................. 0,30 .................................... 0,25 ................................................... 0,20 Plastikpaller Plastikpaller mod plyfa/krydsfiner/træ .................................... 0,20 Plastikpaller mod riflet aluminium .......................................... 0,15 Plastikpaller mod stålplade........................................................... 0,15 Stål og metal Kontaktfladens materialekombination Friktion, µ Stål/metal mod plyfa/krydsfiner/træ ........................................ 0,45 Stål/metal mod riflet aluminium ................................................ 0,30 Stål/metal mod rustfri stålplade.................................................. 0,20 Savet træ/træpalle Savet træ/træpalle mod plyfa/krydsfiner/træ Savet træ/træpalle mod riflet aluminium Savet træ/træpalle mod krympefilm ....................... 0,45 .............................. 0,40 ........................................ 0,30 Savet træ/træpalle mod rustfri stålplade Beton Ru beton mod træstrøer ............................................................... 0,70 Glat beton mod træstrøer .......................................................................... 0,55 ............................... 0,30 Friktionsøgende mellemlæg Gummi ................................................................................................... 0,60 Andre materialer ........................................................ Ifølge certifikat © TYA, 2010 8 9 © TYA, 2010 Lastsikring METODER TIL LASTSIKRING Overfaldssurring Grimesurring Overfaldssurring er den mest anvendte sur- Her sættes surringsbåndet fast ved siden af ringsmetode. eller bag godset og føres foran godset for derefter at blive fæstnet på den modsatte side af første fæstningspunkt. På den måde vil godset blive holdt tilbage, så det ikke kan glide eller vælte fremad. 75°-90° max. 45° Surringsbåndet sættes fast i den ene side af ladet. Derefter lægges det over godset og max. 45° spændes fast i den anden side (pas på skarpe kanter – benyt evt. vinkler eller andet til at beskytte gods og surringsbånd). Dermed trykkes godset ned mod bunden, så det ikke glider eller tipper. En overfaldssurring kan sikre last både fremad og til siden. Ved en overfaldssurring er vinklen mellem bånd og underlag afgørende for, hvor Set oppefra mange bånd der skal bruges til surringen. Hvis det er muligt, skal vinklen være mel- En grimesurring er specielt velegnet til at lem 75-90 grader. Er vinklen mellem 30 og sikre gods i fremadgående retning. 75 grader, skal du bruge dobbelt så mange Loopsurring bånd til surring. Overfaldssurringen mister sin virkning, hvis vinklen på surringsbåndet kommer En loopsurring består af to surringsbånd under 30 grader. tæt ved siden af hinanden (så godset ikke drejes rundt). Det ene bånd går rundt om godset og tilbage til udgangspunktet fra den ene side, og et andet bånd går rundt om godset og tilbage til udgangspunktet fra den anden side. De to surringsbånd Mindst 30° trækker nu til hver side på godset og vil hindre godset i at bevæge sig til siderne. 71 72 Lastsikring Loopsurring er velegnet til at sikre gods i en overfaldssurring ikke vil have nogen sideretningen, især hvor godset er lavt, så virkning. Er der tale om langt gods, skal der laves loopsurring i begge ender af godset. Loopsurring har ingen virkning fremad eller bagud. Her skal der bruges en anden surringsmetode, f.eks. overfaldssurring eller grimesurring. Brug din fantasi og sunde fornuft, når du kombinerer disse surringsmetoder. Så kan du sikre godset, uden at du skal bruge alt for mange surringsbånd. Set forfra 73 Lastsikring HVOR MEGET SKAL DER LASTSIKRES? 0,8 gange lastens vægt 0,5 gange lastens vægt (0,6 ved risiko for tipning) 0,5 gange lastens vægt (0,6 ved risiko for tipning) 0,5 gange lastens vægt Lasten skal sikres, så den holder hele lastens vægt fremad og den halve vægt af lasten til siderne og bagud. Surringsgrej Hvert surringsøje på lastbilen vil normalt være godkendt til en belastning på 2 ton. Surringsbånd Spændes der med større træk (f.eks. kæder), Langt den mest almindelige måde at last- eller er den last, der surres, meget tung, skal sikre på er at bruge surringsbånd. Surrings- belastningen fordeles over et passende antal bånd findes i flere størrelser – normalt med surringsøjer. en LC (surringsstyrke) på 2 tons. Surringsbånd skal være mærket med LC, SHF og STF. LC: Lashing Capacity/surringstyrke er den maksimale belastning, som båndet kan tåle. SHF: Standard Hand Force/tilspændingskraften. Dvs. den kraft, der skal trækkes i båndstrammeren for at opnå tilspændingskraften (STF). STF: Standard Tension Force/tilspændingskraften i surringsbåndet. Surringsbånd. 74 Lastsikring Andre forhold Husk Løst gods Affald fra byggepladser, isoleringsmateriale Det er altid Overlæs og lignende kan nemt og effektivt lastsikres chaufførens an- Ved læsning af gods skal der også tages ved at spænde et net eller en presenning svar, at godset er hensyn til vægt og vægtfordeling. over ladet. Normalt siger man dog, at en forsvarligt læsset Hvis der læsses tungt gods op mod for- presenning ikke er til lastsikring – kun til at og lastsikret. Han smækken, kan det betyde, at akseltrykket beskytte mod vind og vejr. skal også læsse, bliver for højt på forakslen. Hvis det er til- så akseltryk og fældet, må godset flyttes bagud og lastsik- totalvægt ikke res efter reglerne. overskrides. Oplysninger om lastbilens totalvægt og tilladte last skal stå på bilen, men kan også findes i registreringsattesten.
© Copyright 2024