FX-swaphandel Definition En FX-swaphandel er en aftale, der indgås mellem kunden og banken, når kunden sælger valuta nu og køber den tilbage på et senere tidspunkt, eller omvendt køber valuta nu og sælger den senere. Når aftalen indgås, fastlåses beløbet, forfaldsdagen og den kurs, der skal gælde på både start- og forfaldsdagen. Opret en FX-swaphandel Når du vil oprette en FX-swaphandel, kan du bruge menuen: Nu kan du oprette en ny handel. En FX-swaphandel består af en spot- og en terminsdel. 1 FX-swaphandel Spot I spotdelen skal du først vælge en Forfaldsdato. Hvis du vælger Spotvalør, bliver handlen afviklet to bankdage frem i tiden. Vælg nu i rullelisterne, hvilken valuta du vil købe, og hvilken valuta du vil sælge. Når du har valgt en købsvaluta, udfyldes rullelisten for salgsvalutaen automatisk med den basisvaluta, der er angivet under Markets Online-indstillinger. Du kan selvfølgelig vælge en anden valuta i rullelisten. Skriv dernæst, hvilket beløb du vil købe eller sælge. Du skal kun angive enten købs- eller salgsbeløb. Vælg til sidst de konti, du vil have handlen bogført på. Bemærk, at de viste konti i rullelisterne afhænger af de valgte valutaer i rullelisterne for valutaer. Termin I terminsdelen starter du også med at udfylde feltet Forfaldsdato. Du kan skrive en bestemt dato i det første felt, eller du kan vælge en periode i rullelisten i det andet felt. Datoformatet i indtastningsfeltet afhænger af det valgte datoformat under Generelle indstillinger. Hvis du vælger en periode, afvikles handlen to bankdage efter den valgte periode. Felterne Valuta og Beløb udfyldes automatisk ud fra de oplysninger, du har registreret under spotdelen. Udfyld felterne Konto, hvis du allerede nu ved, hvor handlen skal bogføres. 2 FX-swaphandel Detaljer for afvikling Er du ikke på nuværende tidspunkt sikker på, hvordan handlen skal bogføres på forfaldsdatoen, kan du vælge at markere i afkrydsningsfeltet for Detaljer for afvikling aftales senere. Du kan registrere afviklingsdetaljerne indtil senest to bankdage før forfaldsdatoen. Oplys detaljerne direkte i Markets Online, eller få eventuelt en valutadealer i banken til at registrere detaljerne. Kommentar Bemærk, at det er muligt at tilknytte en personlig kommentar til handlen. Kommentaren vil herefter være synlig og kunne rettes via siden Detaljer… for den enkelte handel. (jf. komgodt-i gang-dokumentet: Positionsoversigt). Elektronisk underskrift Klik til sidst på knappen OK for at få påført handelskursen. Du kan nu se handelskursen i billedet, hvor du skal afgive din elektroniske underskrift. I Elektronisk underskrift-billedet kan du kontrollere de oplysninger, du netop har afgivet. Godkend handlen ved at indtaste din Personlige kode på 8-16 karakterer og klikke på knappen OK. 3 FX-swaphandel Kursfastsættelse Du vil kunne opleve, at kursen udløber eller ændres i samme sekund, som du klikker på knappen OK. Skulle det ske, skal du blot klikke på OK igen for at få åbnet billedet til Elektronisk underskrift, hvor den nye, aktuelle kurs vises. Du skal altså ikke oprette handlen forfra, men kan straks godkende ved at indtaste din Personlige kode og klikke på OK. Nu åbnes et kvitteringsbillede, der viser detaljerne for handlen samt det handelsnummer, handlen er blevet oprettet med. 4
© Copyright 2024