1 Bilag 3 2 Interview med Per Vers 3 4 Kirsten: Først vil vi gerne bede dig om at forklare os hvem du er. Vi ved det godt men vil gerne høre dig forklare det. 5 Per Vers: Ehm... Det er jo så åbent et spørgsmål, at man går helt kold kan man sige. 6 Kirsten: Ja det er meget åbent. 7 Per Vers: Jeg tror ehm... Man søger efter hvem man er lige indtil man ikke skal være her mere. 8 9 10 11 Kirsten: Fint. Vores projekt... Altså vi kommer jo fra RUC. Vi går på tredje semester, og vi har valgt at lave et projekt om publikumsindragelse, og derfor vil jeg gå direkte videre til næste spørgsmål, og spørge dig om hvad det betyder for dig, om publikum er indraget i din performance eller ej. 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Per Vers: Jamen altså det betyder jo rigtig meget. Altså man kan sige... Jeg tror, min definition på... Hmm... At udføre hiphop i praksis det er at indrage publikum... Ehm... Det har jeg måske ikke altid gjort, men der er forskellige definitioner på hvordan. Altså ehm, selv det mest indadvendtemeditations-lsd-instrumental-hippie-madras-jam, har jo en... Hvad skal man sige... Et fællesskab indbygget eller... Bygger på noget kollektivt, eller hvad man skal sige. Men ehm, der er stort set ikke direkte kontakt i løbet af sådan en seance. Og der kan man sige, der er hiphop nøjagtigt det modsatte, at ehm... At man hele tiden søger interaktionen, responsen ehm... Der er jo en del sådan helt faste frygtelige klichéer, som vi har for os selv, altså... Man møder stort set aldrig en rockmusiker eller en popstjerne, der siger ”make some noise” på den måde, som amerikanske rappere gør efter næsten hvert nummer ikke. 22 23 Jacob: Så der er noget særligt over hiphop? Der er noget særligt ved hiphop, der gør at det måske i sig selv opfordrer til at interagere? 24 25 26 27 28 29 30 Per Vers: Jamen altså jeg tror, at for mit vedkommende, så øh, så tror jeg det er fordi, at det kommer ud af jam-kulturen øhm at, man havde nogle fester på gadeplan, hvor ham med mikrofonen var en af ”crowd'en”. Altså det kan godt være at han havde respekt, og det kan godt være at han eh var højt hævet over alle de andre i hans eget hoved, men dybest set, så var han en fra gadehjørnet... Eh en af gutterne, som så ligesom skulle styre festen. Og det kommer ud af DJ-kulturen, hvor at ehh, hele dit job er, at være manden der gør, at denne her fest lige så stille bliver bedre og bedre, og at stemningen bliver højere og højere, og der henvender man sig så til folk på forskellige måder. 31 32 33 Jacob: Så der er ikke...? Synes du der er andre genrer som eh, kan opfordre til det? Kan opfordre til at man er med, eller måske er på samme plan? Det der med at være på samme plan når man er med i en koncert? 34 35 36 37 Per Vers: Nej altså øhh interaktion handler om personlighed altså øhh... Niels Hausgaard beder ikke folk om at lave noget lam, men han involverer på sin egen måde. Øhh altså han er inviterende i sin attitude, i sit kropssprog, i sin... Dialektik altså... Læg selv fagord på fra jeres gren ikk... Men hos os der er det altså bare meget eksplicit. 38 39 40 Kirsten: Ja... Ehm... Jeg synes at du har forklaret meget godt hvordan du får indraget publkum, så vil jeg prøve at høre dig, om du har oplevet at publikum ændrede den måde du havde tænkt, at en koncert skulle gå på? 41 42 43 44 45 Per Vers: Hmm... Ja altså, der er jo sådan nogle svært forklarlige faktorer, altså sådan noget gruppedynamik og gruppekarma Øhm... Hvor det ligesom enten lykkes det, eller også lykkes det ikke, at løsne sig selv op, og eh være fuldstændig i ro og balance på scenen, hvor man jo har stillet sig i den der dybt, dybt mærkelige situation det er at have en mikrofon hvor alle kan høre dit mindste piv ikke. Så jeg tror som udgangspunkt, så er der altid en eller anden indre proces hos en 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 performer der skal falde på plads, og fra individ til individ kan det ligesom lykkes bedre fra gang til gang. Altså nogen er virkelig, virkelig gode til at ankomme, hvad skal man sige, i balance og i zen og... Der er ikke nogen nerver, eller ikke nogen negative nerver i hvert fald og så videre og eh. ”Jamen scenen det er min dagligstue.” Eh og så er der andre hvor man lige... Der skal man kæmpe sig til det, eller der kræver det at man får den rigtige respons fra publikum, og så tør man langsomt op eller hvad man skal sige, ikke? Og jeg tror, at for mit eget vedkommende, jamen der kan jeg godt, hvad skal man sige, ankomme lidt i forsvarsposition, ligegyldigt hvor lidt man gerne vil, altså ehm... Det handler om, om man tør tro på at man har ret til den position man indtager, ikke? Og ikke udnytter den, altså ikke leger stjerne, men udnytter den til at turde slappe af, og i virkeligheden overhovedet ikke ændre noget som helst ehm, andet end hvordan man lige pludselig går og har det. 56 Jacob: Så du søger lidt at være på samme plan med publikum, generelt eller hvad? 57 Per Vers: Ja absolut. 58 … 59 60 Kirsten: Kunne du forestille dig, at det var publikum, der ligesom styrede hvordan koncerten skulle gå? Altså hvilket nummer du skal spille næste gang? Og hvordan sceneshowet skal være måske? 61 62 63 64 65 66 Per Vers: Altså principielt set, kan jeg forestille mig alt. Og eh... Jeg tror altså, folk tænder generelt utroligt meget generelt på medbestemmelse, altså der er en eh... Altså den mindste, det mindste udbrud af improvisation, giver respons, ikke? Og der er der for at altså... At vi benytter os af ”freestyle rap”. Og at lave nogle forskellige interaktive projekter, hvor at altså, om folk ligesom alle sammen er på Facebook undervejs, og derfor kan kommunikere via storskærmen, eller hvad rammerne nu måtte være, ikke? Altså det tænker jeg ligesom jamen... Der er masser af muligheder. 67 68 69 Jacob: Hvad hvis folk kunne... Kunne spille med f.eks. eller sådan noget? Hvad hvis folk kunne... Pludselig så var det bare Kirstens ”time to shine”, og så fik hun lov at spille... Spille på et instrument, eller få en ”synth” i hånden eller...? Ville det fungere, tror du? 70 71 72 73 Per Vers: Ja, i de rette afmålte mængder. Altså jeg vil sige, at jeg har... Jeg har lavet så meget, der var ren ”impro.”... At nogen gange så svinger pendulet tilbage, altså nu har jeg lyst til at lave noget der er kontrolleret. Noget hvor at det er mig der er i førersædet, og mig der fører folk igennem... Den aften. 74 75 76 Fordi det er fedt, og det er sjovt netop at... Jamen altså ”kom så Birthe!”. Og hvis Birthe er forfærdelig, jamen så er det også fedt. Hvis Birthe er fed, så er det superfedt. Hvis Birthe er forfærdelig så er det også fedt på en anden måde altså, så ja. 77 Jacob: Okay, så det du siger er... At det er fedt fordi at man måske opnår noget fælles eller hvad? 78 79 80 81 82 Per Vers: Ja, det er fællesskabet vi søger, og det er jo det der er det unikke ved... Ved koncertsituationen... Altså du kan aldrig opnå det perfekte, som du kan på youtube-videoen, men du kan opnå det unikke... Hvor folk bliver suget ekstra ind i nuet, fordi at man helt instinktivt ved: Det her det sker kun her. Det bliver lige twistet på en måde som gør at det ikke minder om koncerten fra sidste uge, eller fra næste uge, ikke? 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 Kirsten: Vores ide er, at tage noget elektronisk musik, fordi det er det vi synes der er nemmest at arbejde med... Vi går på et studie der hedder humanistisk-teknologisk basisstudie, der handler om design, mennesker og teknologi. Og vi har så valgt at fokusere på koncerten og primært kunstnere som laver elektronisk musik... Og så ...Vil vi give publikum mulighed for ligesom at tage kontrol over koncerten, via forskellige teknologiske artefakter. Så f.eks. kan de få en ”Wii-remote” i hånden... Nogen af dem. Og så når de går sådan her med ”Wii-remoten, så har de mulighed for at styre lyset. Andre de kan få en playstation-controller i hånden, og når de så trykker på nogle dimser, så har de mulighed for at ændre dele af musikken... Det er faktisk det vores ide den går ud på. Vi har talt med en anden kunstner, som har forklaret os, at jamen for at kunne gøre det her, så er det vigtigt at de her numre er skrevet sådan direkte til koncerten, og det er også vigtigt for os, at koncerten den bliver promoveret som... Altså det er ikke en koncert, hvor man skal ind at høre en 94 bestemt kunstner og kunstnerens musik, det er en koncert hvor man skal ind og deltage. 95 Per Vers: En event? 96 Kirsten: Ja! 97 98 99 100 101 Jacob: Jamen, man kan gøre det på mange forskellige måder, og man kan gøre det i mange forskellige grader, og give publikum forskellige former for frihed... Eller forskellige grader af frihed i hvert fald men eh... Men det vi prøver at undersøge, det er om øh om hvad der sker hvis man ændrer sådan forholdet, magtforholdet kan man måske næsten kalde det, mellem performer og publikum. 102 103 Kirsten: Ja, det er faktisk vores eksperiment. Altså at finde ud af hvad der sker. Har du nogen sprøgsmål eller kommenter? 104 … 105 Kirsten: Jamen om du har nogle spørgsmål eller kommentarer til denne her ide? 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 Per Vers: Jamen den er god, altså... Jeg tror... Jeg tror det er rigtig virksomt hvis man doserer den. Forstået på den måde, at der kan også hurtigt blive for meget ”Birthe”, ikke? ... Altså så bliver det ren legestue. Hvilket også kan være et valg, eller. Altså det er også et projekt i sig selv men... Altså det rigtigt stærke synes jeg er, hvis du har, altså en kompetent solist/afsender, som laver noget som de andre i rummet ikke kan lave, men at ham som kan noget vi andre ikke kan, han så åbner op for at der kommer interaktion, ikke? For så bliver det noget andet end, at nå men nu tager vi ned i ”blinke-båtte-dytte-hoppeborgen”, hvor vi altså... Fordi man skal huske på at, at det der med at ”nu er det mig der styrer lyset!” Det er kun ham med ”Wii'en, der kan se det. Altså andre kan se lyset og tænke ”nåh ja, lydmanden eller lysmanden er på crack i dag.” Eller ”det ser da fedt ud... men.” ikke? Det er kun for den enkelte, at det har værdi, ligesom at det er helt brugerstyret ligenu. Øhm så derfor så kunne jeg sagtens se... Et kæmpe potentiale i... At jamen altså f.eks. hvis jeg nu fik det med ud, og skulle lave altså, okay jamen det ville nok passe bedst til en ren solooptræden tror jeg altså. Altså jeg laver også ting hvor jeg er alene på scenen, og så styrer jeg ligesom tingene selv og... Sætter selv mine numre i gang og så videre og så videre, øh... At man så jamen tre fire gange i løbet af de der 45 minutter, eller hvad det nu måtte være, jamen så: ”Nu skal i se hvad vi skal lave sammen.” Og i mit tilfælde kunne jeg så se det fede i ligesom at det skiftede fra, at ”nu skal I være med på verbalt plan” til ”nu skal I være med på noget helt andet, som I aldrig har prøvet før”. Altså det kunne jeg se en fed vekselvirkning i, ligesom at øh, da ”Exampler ”varmede op, at lige der hvor han bare sådan sagde altså: ”Jeg aner ikke hvem af jer, der kender mit udstyr, men altså det her det er en trommebox, ikke?” Bare tage det helt fuldstændig ned. Altså det er bare fedt at gøre, ligesom at sørge for at alle er med... Så på den måde, der kan man ligesom få noget, som gør det til mere end bare ren ”rangleklods” eller ”lav en lyd, lav... En farve”. Men at man rent faktisk får noget hvor man bliver rørt. Fordi der står en og formidler, og som er god til at formidle følelser, stemninger og leger med sproget eller guitaren eller whatever... Og så kommer der et element oveni. Altså det ville nok være det jeg tændte på tror jeg. 131 132 133 Jacob: Ja. Måske er det farligt at flytte fokus fra dem man kommer for at se. Man betaler jo nogle penge for at komme og se dem, de kunstnere. Og så flytter man fokus på en eller anden måde ud til publikum, det er jo ikke dem man kommer for at se nødvendigvis, eller hvad? 134 135 136 137 138 139 140 141 Per Vers: Nej altså, øhm jamen det bedste, mest virtuost skrevne rap-repetoir f.eks., kan jo leveres kedeligt altså... ”Nu har jeg lavet en fuldstændig klassisk plade, i kan alle teksterne uden ad. Nu kommer jeg og står helt alene, helt stille på scenen, imens den kører uden et eneste ophold, eller uden nogen som helst anden form for interaktion” Der kan man sige, der ødelægger man jo et potentielt fantastisk repetoir ved at aflevere det kedeligt, ikke? Øhm, hvad min pointe var ved det? Ingen anelse. Det har jeg for længst talt mig ud af øhm. Men jeg mener bare... Den teknologi og de ideer og det potentiale der er i det er jo fedt at øh, at det bliver manifesteret eller leveret videre af en der er god til formidling. Som så ikke bare er musikpædagog og er god til at forklare folk ”her er en 142 143 144 rangleklods og...” Men som også selv har noget på hjerte. Men samtidig. Altså ud over at han giver sin egen person ind i det, så også forstår at formidle, ”se nu her hvad vi kan gøre sammen!” og altså få alle med på den. 145 … 146 Kirsten: Kan du bedst lide at spille for publikum, der kender dig eller som er nye? 147 148 149 150 151 152 153 Per Vers: Øhm... Jamen der er en... Der er selvfølgelig en styrke i at være kendt og elsket. Altså så bliver man båret i gang, og så altså... Der er jo sammenhænge, hvor man virkelig ikke behøver andet end bare at øh rappe de numre, man nu engang har skrevet, og der er fantastisk. Men jeg er sådan set på en måde sådan... Altså havde det være mit speciale at tage ud og lave gak og løjer for folk, der ikke aner hvem jeg er. Så man ligesom tager det lidt fra nul hver gang øh hver gang, ikke? Øh og det er jo en kunst. Det kan være skræmmende, men jeg føler sådan personligt, at nu har jeg fået noget øvelse i det. Og det er fedt at ligesom bare komme og dirke folk op. 154 Jacob: Tusind tak for det, det har været fantastisk. Det fik vi rigtig meget ud af. 155 Kirsten: Ja, tusind tak, fedt at du havde tid til os.