Borgmester Hans Tofts tale ved 2. behandlingen af Gentofte Kommunes budget 2016, tirsdag d. 6. oktober 2015 Enhver 2. behandling af kommunens budget er naturligvis traditionsbunden, men alligevel har disse bud‐ getbehandlinger også deres egen identitet – og det gælder også denne. For sjette år i træk går vi ind i et budgetår, hvor 17 ud af 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer står bag budgettet. Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre indgik sidste år en budgetaftale for en toårig periode – for første gang i hvert fald i min borgmestertid og vel ikke tit fo‐ rekommende i det kommunale Danmark. Det at indgå forlig og da specielt et flerårigt forlig må nødvendigvis altid have sine helt klare forudsætnin‐ ger. Det kræver naturligvis, at man kan være enige om substansen i det, man vedtager – det være sig både det store drifts‐ og anlægsbudget og den måde, dette skal finansieres på. Det kræver dernæst viljen til at ville samarbejde og udvise hinanden den tillid, et sådan samarbejde kræver, herunder at man hver i sær kan slibe de skarpe kanter af og tillige dele ikke bare problemer, men også forstå at gøre de mange positive opgaveløsninger og successer til fælles eje. Jeg vil benytte også denne lejlighed til at sige tak til alle forligspartierne for dette positive og tillidsfulde samarbejde, som sker med respekt for hver enkelt partis identitet og med stort ansvar for helheden. Og med fokus på en kommune med høj service, en robust økonomi og et lavt skattetryk for personer og for boliger. Tak for, at I viser borgerne, hvordan der i en venlig og ordentlig tone kan samarbejdes bredt samti‐ dig med, at I viser både hinanden og alle vore medarbejdere respekt og tillid i udførelsen af de opgaver, som besluttes. De fire forligspartier har valgt at lave en opfølgning til budgetaftalen fra sidste år, hvor der gøres status for budgetaftalen 2015 og 2016 og samtidig lægges spor ud for det fremtidige samarbejde i budgetperioden. Med den toårige budgetaftale var og er forligspartierne enige om, at Gentofte Kommune fortsat skal have en robust økonomi i balance. Kun ved hele tiden at fokusere på prioritering og effektivisering af kommu‐ nens drift kan vi tilbyde kommunens borgere en høj service og samtidig fastholde det lave skattetryk, som vi forventer også næste år vil være landets laveste. Vi skal levere bedre velfærd for færre ressourcer. For sådan er kommunernes virkelighed. Hvis vi ønsker at fastholde en høj velfærd og en ansvarlig økonomistyring, så kræver det disciplin og nytænkning. Dette er desværre mere aktuelt end nogensinde. For siden vi stod her sidste år, er der blevet endnu større usikkerhed om alle kommuners økonomi – også Gentoftes. Det kommer jeg tilbage til. Vi kan i 2016 se frem til et nyt år med masser af aktiviteter, fremdrift og fokus på bl.a. de store projekter, som var en del af baggrunden for, at vi valgte det to‐årige budget for 2015 og 2016: Havnebassinet i Skovshoved Havn blev indviet 3. maj 2015, og hele havneudbygningen er klar til indvielse i maj 2016. Vinderprojektet for Bank‐Mikkelsens Vej er fundet, og Kommunalbestyrelsen er blevet orienteret om de ændringer af helhedsplanen, som det har medført. Der er givet anlægsbevilling til projektering, så byggeriet kan gå i gang i 2016. Udvidelsen af Gentofte Sportspark går også planmæssigt. Hallerne og atletikanlægget vil stå klar i begyn‐ delsen af 2016, og fodboldstadion forventes klar 1. april 2016. Motivation, Igangsætteri og Talent er nøgleordene for MIT Campus Gentofte. Der foregår derfor et stort arbejde med at opbygge relationer og samarbejde med virksomheder og med at samtænke MIT Campus med Åben Skole. Kommunalbestyrelsen har nedsat en politisk styregruppe bestående af repræsentanter fra Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre. Den politiske styre‐ gruppe vil fremlægge sit endelige oplæg inden udgangen af 2015. Her i Gentofte Kommune har et flertal i Kommunalbestyrelsen taget ansvaret på sig og valgt at give organi‐ sationen mulighed for en længere planlægningshorisont. Det er mere end man kan sige om Christiansborg, hvor man tilsyneladende har valgt at skabe maksimal usikkerhed om kommunernes økonomi. Der er blevet indført et omprioriteringsbidrag for 2016, og der ligger regeringsforslag om et tilsvarende i årene, der kommer. Samtidig lurer der en reform af udligningssystemet i 2018. Regeringen siger, at det nu er slut med at styre kommunerne med puljer, mens Dansk Folkeparti efter kendte udsagn nok har en anden holdning med til finanslovsforhandlingerne. I Gentofte Kommune har vi en robust økonomi, og forligspartierne har fokus på at sikre, at økonomien også skal være robust fremadrettet. Men aftalesystemet mellem stat og kommuner er under pres, og det gør det ikke nemt for kommunerne at arbejde langsigtet. Jeg vil til enhver tid – styrket af mange års erfaringer og de mange statslige fejlvurderinger – tvivle på vis‐ dommen i de centrale statslige myndigheders indblanding og overtagelse af kommunernes opgaver. Skat er et seneste trist eksempel på, hvor galt det kan gå, når staten overtager opgaver fra kommunerne. Der er skabt uro om vurderinger og inddrivelse af borgernes gæld. Det er utrygt for borgerne, og det betyder rigtig meget for kommunernes økonomi, at borgernes gæld ikke inddrives så effektivt som før. Kommunerne tager ansvar, og vi gør det hver eneste dag. Det er kommunerne, der kender borgernes be‐ hov, så vi kan levere de effektive og innovative løsninger. Det er vores kommune et godt eksempel på. Vi har her taget konsekvensen af de gode erfaringer, kommunen har haft med at inddrage borgerne og har nu vendt den politiske proces, så borgere, interessenter og lokalpolitikere først udvikler politikker og strategier sammen, og bagefter behandler disse i Kommunalbestyrelsen. Vores nye arbejdsform betyder bedre muligheder for at tænke langsigtet og tage de spændende – og må‐ ske også nogle gange svære – drøftelser med borgerne for sammen at finde de bedste prioriteringer og vælge løsninger, som tilgodeser borgernes berettigede forventninger. Politikere, borgere og andre interessenter er allerede i fuld gang i otte opgaveudvalg:  Børn – Struktur og Kvalitet  Erhvervspolitik  Integration af flygtninge  Ny Sundhedspolitik  Skolereformen  Strategi for fællesskaber for børn og unge  Trafik – sikker i byen  Ungepolitik. Nye opgaveudvalg vil komme til, efterhånden som andre opgaveudvalg afslutter deres arbejde. De to næste emner er allerede valgt med opgave om at lave en ny idræts‐ og bevægelsespolitik og en ny strategi for bæredygtig udvikling. Det er selvfølgelig stadig os i kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for kommunen, og det tager vi natur‐ ligvis på os. Opgaveudvalgene er rådgivende og midlertidige, og de bringer vigtig inspiration og viden om borgernes ønsker og behov. Jeg forelægger her år 2 af budgetaftalen og ved, at der stadig er mange spændende og vigtige opgaver, som skal løses i det kommende år. Jeg vil ikke gøre rede for dem her, men når aftens møde er slut, vil jeg lægge en skriftlig beretning på kommunens hjemmeside. I den kan man læse mere om arbejdet med budgetafta‐ len i det forgangne og kommende år. Og nu, hvor jeg nævner de mange opgaver, vil jeg også benytte anledningen til at takke vores mange dygti‐ ge medarbejdere. Forandringer er et vilkår for kommunerne. Jeg er glad for, at medarbejderne møder dem konstruktivt. Arbejdet med robusthed betyder, at vi både som organisation og som enkeltindivider kan håndtere den stadige foranderlighed kompetent, samtidig med at vi bevarer Gentofte Kommune som en attraktiv arbejdsplads. I skal have tak for jeres store indsats i det daglige. Jeg ser frem til det fortsat positive samarbejde både her og med alle i vores organisation. Ud over budgetforslaget og forligspartiernes aftale foreligger der igen i år to ændringsforslag fra henholds‐ vis Enhedslisten og Liberal Alliance. Jeg skal anbefale, at der stemmes imod de to ændringsforslag, og at forligspartiernes redegørelse, som er udsendt til kommunalbestyrelsen, tages til efterretning. Borgmester Hans Tofts skriftlige beretning ved 2. behandlingen af Gentofte Kom‐ munes budget 2016, tirsdag d. 6. oktober 2015 FremtidensGentofteKommune Kvalitet og nytænkning kendetegner Gentofte Kommune. Vi er en innovativ og moderne kommune, der igennem mange år har udviklet velfærden. Det gælder både skoler, fritidstilbud, dagtilbud, ældreomsorg m.m. Udvikling, innovation og effektivisering kommer ikke af sig selv. Det kræver investeringer i teknologi og ikke mindst i kompetencer og nye arbejdsmåder. Det bliver vigtigere og vigtigere, at vi forstår at udnytte det potentiale, der er i at ”samskabe” og nytænke på tværs af fagområder og i samarbejde med borgerne. Vi har et ansvar overfor vores borgere for at leverer vores kerneopgaver ordentligt. Men hvis vi skal kunne møde borgerne med respekt for deres skiftende behov, så kræver det noget mere end ”sikker drift”. Det kræver, at borgerne inddrages, og vi i fællesskab skaber de gode løsninger både med respekt for borgerne behov og med et fælles fokus på kommunens effektivitet. Med den nye styreform, hvor reel borgerinddra‐ gelse er i højsæde, har Gentofte Kommune har taget et vigtigt skridt mod fremtidens kommune. Organisations‐ogkompetenceudvikling Gentofte Kommune er kendetegnet ved engagerede og højt kvalificerede ledere og medarbejdere. Det gælder i administrationen såvel som i de mange, decentrale institutioner, hvor ledere og medarbejdere hver dag møder kommunens borgere med kvalificeret hjælp og høj grad af serviceorientering med ud‐ gangspunkt i en dialog og et samarbejde med borgeren om ønsker for eget liv. Vi skal levere bedre service for færre ressourcer. Det kræver udvikling af kerneopgaverne og store foran‐ dringer i den måde, vi arbejder på. Det stiller helt nye krav til ledere og medarbejdere. Vi sætter fokus på ”robusthed” som et udtryk for, at vi gerne vil udvikle og lave de nødvendige forandringer på en måde, så vi bevarer fodfæstet. Hovedudvalget har igangsat et forløb, hvor alle arbejdspladser får mulighed for at ar‐ bejde med robusthed i forhold til kerneopgaver, til arbejdsfællesskaber og kompetencer og i forhold til individuel robusthed. Vi arbejder med en række store velfærdsudfordringer, hvor mange forskellige ressourcepersoner hjælpes ad med at udforske de faglige og økonomiske potentialer i ændrede opgaveløsninger. Med samskabelse får vi muligheden for at inddrage mange forskellige typer af ressourcer og at sikre, at vi får mange perspektiver på en problemstilling, før vi lægger os fast på en løsning. Processen kan involvere ledere, medarbejdere, tillidsvalgte, borgere, brugere og eksterne ressourcepersoner, andre kommuners erfaringer, forskning og lignende. Vi har igangsat et organisations‐ og kompetenceudviklingsprogram, hvor vi knytter kompetenceudvikling til både ledere og medarbejdere tæt sammen med kerneopgaven og med udviklingen af kerneopgaven. På den måde sikrer vi, at vi udvikler de fornødne kompetencer præcis der, hvor der er behov for dem. Gentofte Kommunes personalepolitikker vil i løbet af efteråret 2015 og et stykke ind i 2016 blive gennem‐ gået og opdateret, således at også personalepolitikkerne afspejler den virkelighed, der er Gentofte Kom‐ munes nu. Det er vigtigt, at vi forsat har fokus på Gentofte Kommune som en attraktiv arbejdsplads, såle‐ des at vi også fremover har mulighed for at rekruttere og fastholde kompetente ledere og medarbejdere. Kontaktmedborgerne Gentofte Kommune vil fremover fortsætte med at fokusere på at udvikle den digitale kommune. Arbejdet med at høste og udvide de teknologiske gevinster i samspil med borgerne intensiveres i takt med, at bor‐ gerne bliver mere og mere digitale. Det skal fortsat være muligt for alle borgere at komme i kontakt med Gentofte Kommune. Størstedelen af vores borgere forventer at kunne klare deres kontakt med kommunen, når og hvor det passer dem ved at anvende de digitale løsninger, vi tilbyder. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat arbejder på at gøre de digitale kanaler attraktive at anvende, så flest muligt vælger at benytte dem. Og vi skal stille os til rådighed for de borgere, som har brug for at få hjælp til at bruge de digitale kanaler. Samtidig skal der fortsat være nem adgang til at ringe til kommunens kontaktcenter eller møde op på råd‐ huset, hvis man har brug for hjælp. Telefonbetjeningen skal fortsat optimeres og udvikles, så borgerne så vidt muligt får svar på deres henvendelse hos den første, de møder i telefonen. Der skal være god tid til at hjælpe de borgere, der har brug for det, uanset hvordan borgeren vælger at kontakte kommunen. Den teknologiske udvikling giver nye muligheder for at udvikle og effektivisere vores service. Og netop nye muligheder er vigtige i en kommune, som i høj grad har udnyttet de traditionelle effektiviseringstiltag, der gør Gentofte til en billigt administreret kommune. I Gentofte Kommune er vi stedse fokuseret på at udnytte muligheden for at investere i effektivitet og ser‐ vice, og der er fortsat potentialer i at bruge teknologier også på de store serviceområder. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologiske løsninger skal være med til at øge borgernes uafhængighed af andres hjælp og for‐ bedre arbejdsmiljøet for vores personale. Velfærdsteknologier har været i fokus på ældreområdet i en år‐ række, og vi har de seneste år afprøvet mange teknologier og udviklet spændende løsninger i samarbejder med virksomheder og andre kommuner. Mobil Interaktiv Genoptræning og medicinhuskeren Dosesystem er gode eksempler på teknologiske løsninger der er udviklet på denne måde, og som nu tages i brug hos os og i andre kommuner. Vi fortsætter med at indføre velfærdsteknologi, der hvor det giver bedst mening for borgeren, samme eller bedre kvalitet for borgere og et mindre ressourceforbrug. Blandt andet afprøver og indfører vi sammen med de andre kommuner i 4‐kommunesamarbejdet velfærdsteknologi på vores sociale tilbud. Med den pulje, vi har afsat til velfærdsteknologiinitiativer, udvikler vi en moderne og effektivt service til vores borgere. Detbedstebørne‐ogungeliv! I Gentofte Kommune har vi en ambitiøs vision: ”Ethvert Gentoftebarn og enhver Gentofte ung lever et godt børne‐ og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv”. Visionen sætter rammen for, hvordan vi til‐ rettelægger indsatserne for børn og unge med henblik på at sikre sammenhæng i et 0‐18 års perspektiv, herunder fokus på sammenhæng mellem børn og unges læringskompetencer, personlige og sociale kompe‐ tencer og deres sundhedskompetencer. Der skal være sammenhæng i indsatser for børn, unge og familier, uanset hvilken situation de befinder sig i. Det er desuden vigtigt, at alle børn og unge oplever glæden ved at indgå i fællesskaber, og at vi fastholder og øger inklusionen i både dagtilbud og skoler i de kommende år. Der er derfor nedsat et opgaveudvalg, der i foråret 2016 skal komme med et forslag til strategi for fællesskaber. Tryghed,LegogLæring‐Børnforandrerverden Vi ønsker den bedste kvalitet for de yngste børn i Gentofte Kommune. Derfor har der i 2015 være arbejdet intenst med at udvikle en mere bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet. Arbejdet har taget afsæt i tyde‐ lige kvalitetskriterier, som kan bidrage til høj kvalitet i alle dagtilbud, den bedst mulige udnyttelse af res‐ sourcerne og gode rammer for en attraktiv arbejdsplads – for medarbejdere og ledere. Alle ledere af kommunens dagtilbud er kommet med deres bud på, hvordan området bliver mere bære‐ dygtigt. Dialog med ledere og forældre har indtil videre i år resulteret i 3 sammenlægninger, der omfatter 8 institutioner, og samtidig er den samlede kapacitet uændret. Der forventes at flere kommer til senere i år. Det fortsatte arbejde med at sikre en bæredygtig struktur er nu en del af arbejdet i opgaveudvalget ”Børn – kvalitet – struktur”, og i starten af 2016 vil arbejdet med at sikre en mere bæredygtig struktur på dagtil‐ budsområdet være tilendebragt. En forudsætning for den bedste kvalitet er at have konstant fokus på de enkelte barns trivsel. Med dialog‐ værktøjet ”Kvalitet i Børnehøjde” har forældre og medarbejdere nu et fælles grundlag for at drøfte børne‐ nes udvikling og dermed et stærkt fundament for at understøtte realisering af visionen, med fokus på det enkelte barns læring, udvikling af sociale‐ og personlige kompetencer og barnets sundhed. Der er endvidere fortsat fokus på børns udvikling af sprog samt deres motorisk og digitale udvikling, og i år er vi er i gang med at med at forbedre IT‐infrastrukturen i daginstitutioner, så vi får endnu bedre mulighe‐ der for at udvikle børnenes digitale færdigheder. LæringudenGrænser! Der er i kommunens folkeskoler fokus på synlig læring samt udvikling, fremdrift og fremskridt for den en‐ kelte elev i alle aktiviteter, og det første skoleår med skolereformen i kraft har været en god – og arbejd‐ skrævende ‐ anledning til at forstærke arbejdet med visionen Læring uden Grænser. For at leve op til visionen om (sikre) at ethvert barn og ung lærer uden grænser – og udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer optimalt – er alle medarbejdere og ledere på skolerne i kommunen nu i gang med efteruddannelse og kompetenceudvikling af dem selv og deres team. Det sker blandt andet i 4K‐ samarbejdet med Gladsaxe, Lyngby‐Taarbæk og Rudersdal kommuner. Hovedvægten ligger på: Synlig læ‐ ring, som er en læringsstrategi, der har fokus på det enkelte barn. Strategien er at sikre, at alle børn lærer mere, og at det respekteres at børn lærer på forskellig vis. Synlig læring betyder fx, at alle børn og unge kender egne faglige og personlige mål og samtidig ved, hvad der skal til for at opnå målet. Vi tager ud‐ gangspunkt i, at alle børn kan ”rykke sig”, og i et paradigmeskifte fra undervisning til læring. Fremtidens Elevplan understøtter tilgangen med fokus på det enkelte barns potentialer og udvikling – her‐ under også fokus på barnet og den unges dannelse og udvikling af identitet, som et afgørende fundament at gå fremtiden i møde på. Vi ønsker at understøtte udvikling af de eksisterende læringsmiljøer, herunder mere fleksibel indretning af fællesarealer og faglokaler samtidig med en størst mulig dobbelt‐udnyttelse af de fysiske miljøer, så kapaci‐ teten kan udnyttes gennem hele dagen. I 2016 påbegynder vi fx – med økonomisk støtte fra Carlsberg ‐ arbejdet med at udforme de nye fællesarealer ved Hellerup Skole, så de både kan anvendes som ekstra læringsrum og samtidig bliver offentligt tilgængelige. Vi ønsker, at børn og unge oplever glæden ved at indgå i fællesskaber. Derfor er der nedsat et opgaveud‐ valg, der bl.a. skal udarbejde en strategi for fællesskaber, som kan sikre fokus på fællesskab og støtte til børn med særlige behov – og samtidig finde nye, bedre og billigere løsninger af høj kvalitet. Et særligt fo‐ kusområde for udvalget vil være brugen af kompetencer og kompetencecentre mhp. at styrke den special‐ pædagogiske indsats ikke mindst i folkeskolen, således at så mange børn som muligt kan inkluderes i en normalskole og derved bliver i deres nærmiljø. Ungiuddannelse Der er flere målrettede særlige indsatser på skoleområdet, som alle skal bidrage til at indfri visionen, en‐ hver ung gennemfører en ungdomsuddannelse og er parat til videre uddannelse eller job. Gentofte Kom‐ mune tilbyder ca. 80 spændende valgfag for udskolingen på tværs af skolerne, og vi har forsøg med et sær‐ ligt 5årigt gymnasieforløb, Eliteidrætsskole, Demokratiskolen, Fodbold‐Fulton og meget mere. Som led i Erhvervsuddannelsesreformen opretter kommunen en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsud‐ dannelserne. Den eksisterende 10. klasse rummer allerede i dag de krav, der er til individuelle forløb i for‐ hold til Erhvervsuddannelsesreformen. Også unge i sårbare og udsatte positioner skal understøttes i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der‐ for arbejdes der med en mangfoldighed af forskellige tiltag og veje til at støtte dem, herunder ViTo, Dysle‐ xia, Rejseholdet og Kvisten, som alle har haft imponerende gode resultater. Ud af de 22 elever, der har gået i 9. klasse i et af Ungdomsskolens særligt tilrettelagte tilbud, har 21 afsluttet med Folkeskolens Afgangsprø‐ ve i mindst 1 fag. Det er flot. Derudover er Kvisten ved at udvikles til et skole‐ og behandlingstilbud, der kan erstatte de tilbud, kommunen ellers har skullet købe eksternt. Der giver os en fleksibilitet og mulighed for bedre at tilpasse tilbuddene efter de unges behov. Aktivitetshuset for udsatte unge er i 2015 blevet realise‐ ret på Hellerup Fritidscenter og er blevet taget godt imod af de unge. Campus I 2014 erhvervede Gentofte Kommune Copenhagen International School (CIS) for at sætte større fokus på det erhvervsrettede i de unges uddannelsesforløb og for at understøtte ambitionen om, at alle unge har bedre mulighed for at gennemføre en anvendelig ungdomsuddannelse. Målet er, at det tidligere CIS fremover skal fungere som kommunens accelerator for arbejdet med børn og unges motivation, evne til at igangsætte og deres talenter. Gennem partnerskaber med virksomheder, or‐ ganisationer og andre uddannelsesinstitutioner er ambitionen at skabe et helt unikt lærings‐ og igangsæt‐ termiljø, hvor elever fra både folkeskoler og ungdomsuddannelser kan være i tæt kontakt med erhvervsli‐ vet og andre samfundsaktører. Samtidig skal udbygningen af campus‐tankegangen omkring Ungdomsskolen og Hartmannsvej fortsætte og der skal skabes sammenhæng med aktiviteterne på Hellerupvej. Ungecenter Gentofte vil fortsætte den forebyggende og tværfaglig indsats med henblik på at sikre, at unge uden en gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. Ungecentrets vejledningsindsats omfatter nu 8. klasserne, hvor der skal ske en vurdering af den enkelte elevs uddannelsesparathed, hvilket medvirke til at nedbringe risikoen for at unge på uddannel‐ seshjælp falder fra uddannelserne. ÅretsUngdomskommuneogkommendeungepolitik Dansk Ungdoms Fællesråd kårede Gentofte Kommune til Årets Ungdomskommune 2015. Alle kan være meget stolte af den anerkendelse og det skulderklap, der hermed blev givet til de unge. Med prisen skabes endnu mere fokus på at inddrage unge i arbejdet med at skabe tilbud og løsninger, som er de unges egne. Vores ambition er, at alle unge i Gentofte Kommune skal gennemføre en ungdomsuddannelse og udfordres til toppen af deres potentiale, så de er klar til videreuddannelse eller job. Derfor nedsatte kommunalbesty‐ relsen i 2015 et opgaveudvalg for Ungepolitik, som skal udmønte sig i en Ungepolitik, der skabes og udvik‐ les af politikere og unge i kommunen. Ungepolitikken skal anlægge et helhedsperspektiv på ungelivet i Gen‐ tofte og skal således også have øje for de unge, der ikke trives. Arbejdet med ungepolitikken skal hjælpe os til at blive endnu bedre til at inddrage unge og sikre samskabelse omkring udviklingen af fremtidens unge‐ indsatser. Ungfritidogkultur Gentofte Kommune har mange tilbud til unge. I forlængelse af skolereformen og arbejdet med en mere sammenhængende læringsdag er det besluttet, at der også skal være en mere tværgående tilgang til fritids‐ tilbuddene. Derfor er der i 2015 etableret Ung Fritid med tilbud om fritidsundervisning, ungdomsklubber og ungelounges. I første omgang er der udviklet en startpakke bl.a. med information om undervisningstilbud og mulighed for, at unge selv kan komme med idéer om undervisningstilbud. Arbejdet er kun lige begyndt og fortsætter sin udvikling i 2016. Med ejerskab og medbestemmelse bliver de unge en central ressource og drivkraft for deres egne aktivite‐ ter. Derfor skal tilbud til unge fortsat skabes og drives med afsæt i, at de unge kan og vil selv. Jägers Skate‐ park og Dirt‐track, og kunstnerværkstedet, Det Grå Pakhus, åbnede alle i 2015 og er et resultat af, at en lyttende og involverende tilgang giver målrettede tilbud, som de unge har lyst til at bruge. Musikbunkeren, der åbnede i 2014, har i 2015 arbejdet med at udvikle en brugerdreven driftsform. Erfaringerne herfra er positive, selv om det tager tid at opbygge en sådan driftsform, og hvor de unge skal lære at kende og ud‐ nytte deres muligheder for udfoldelse. Men nu begynder de unges egne ønsker og idéer at komme til ud‐ tryk og få liv, og vi glæder os til at understøtte udviklingen i det kommende år. Ungdomsboliger Processen med opførelse af ungdomsboliger i Gentofte Sportspark er igangsat med at finde den bedste løsning for unge såvel som for brugerne af sportsparken. Ved at opføre ungdomsboliger i Gentofte Sportspark kan der opnås en synergieffekt mellem unge og bruge‐ re af sportsparken, så de unge kan være med til at skabe liv og yderligere aktiviteter i sportsparken. Idrætogfritidforalle Processen med at udvikle en ny Idræts‐ og bevægelsespolitik er begyndt i 2015, hvor der lægges op til at inddrage borgerne ved at nedsætte et opgaveudvalg for Idræts‐ og Bevægelsespolitik. Arbejdet er kun lige begyndt og fortsætter i hele 2016. Formålet er, at der fortsat skal skabes de bedste rammer for et aktivt og varieret idræts‐ og fritidsliv for alle. GentofteSportspark Udbygningen af Gentofte Sportspark går efter planen og er med til at sikre gode faciliteter for bevægelse for såvel hal‐idrætsgrenene som de udendørs idrætsgrene. Den største forandring i Gentofte Sportspark bliver de to nye store haller, træningshallen og opvisningshallen, men også et nyt fodboldstadion med kunstgræs og et nyt anlæg til skoleatletik vil være med til at skabe nyt liv i Sportsparken. Hallerne og atle‐ tikanlægget vil stå klar i begyndelsen af 2016, og fodboldstadion forventes klar 1. april. Bredde‐ogeliteidræt Vi vil give både bredden og eliten i Gentofte Kommune de bedste betingelser. I 2015 har der på bredde‐ idrætsområdet været afholdt Kom og Vær Med‐aktiviteter mange steder i kommunen, ligesom vi har en mobil BKO, der kører rundt om sommeren ved strandene med aktivitetsudstyr, som strandgæster kan låne. En times motion om dagen har også fyldt en del. Dels er der foregået kompetenceudvikling i skoler og dag‐ tilbud, så de kan sikre, at børn får en times bevægelse om dagen, dels er der udviklet en pjece, der udsen‐ des til alle forældre og lærere med bevæggrunden for at lave en times motion om dagen samt forslag til aldersrelaterede aktiviteter. I 2016 arbejder vi videre med at kunne tilbyde begynderidræt til alle aldre. I 2015 har Eliteidrætsordningen fortsat omfattet de tre gymnasier Ordrup, Øregaard og Gl. Hellerup, samt Bakkegårdsskolen, hvor eleverne har fået tilbudt undervisning i idrætsteori, fysisk træning og fysioterapi. I 2016 arbejdes der fortsat med at udvikle tilbuddene. I foreningsregi har vi derudover udviklet nye tilbud om mentalitetsudvikling for trænere og atleter og ople‐ ver, at atleter og trænere synes, at det er meget givende. Vi fortsætter også med at bedrive klubudvikling for de prioriterede idrætsgrene. Inspirationtilbevægelse Det skal være nemt at bevæge sig i hverdagen, og kommunens arealer skal inspirere til bevægelse. Vi vil fortsat udbygge idrætsfaciliteter og bruge byens rum til at tilskynde til aktiviteter. Vi har derfor i 2015 igangsat projektet fra Non Space til Fun Space, støttet af Nordeafonden, hvor et areal ved Vangede Biblio‐ tek er omdannet og indviet som et Fun Space og endnu to arealer forventes indviet i Skovshoved og ved Kildeskovshallen. Brugergruppen på Charlottenlund Fort er blevet udvidet til at omhandle børnehavebørn og socialeinstitutioner, ligesom der er opstillet fitnessudstyr ved Gentofte Sø syd. I samarbejde med Dansk Orienteringsforbund udvider vi antallet af Find Vejruter med en ny rute ved Kil‐ deskovshallen, og i 2016 arbejdes der på at udvide med flere ruter i kommunen. Idrætspas Flere børn og unge – også de udsatte – skal have mulighed for at dyrke idræt. Vi har i 2015 afsøgt behovet for et idrætspas, hvor medlemmer fritages eller har nedsat kontingentbetaling. På baggrund af undersøgel‐ serne i 2015 igangsættes en prøveordning i 2016. Palladiumogrideklubber Palladium Idrætsklubberne i Gentofte Kommune skal have tidssvarende faciliteter. Moderniseringen af Palladium fortsætter og er i proces. Status på byggeprojektet er, at der i indeværende år er igangsat et lokalplanspro‐ jekt, som skal være tilendebragt, før byggeprojektet kan startes op. Rideklubber Arbejdet med at hjælpe rideklubberne med at leve op til de nye lovkrav for de fysiske rammer fortsætter i 2016. Kultur ÅbentbibliotekogudvidelseafJægersborgBibliotek Borgerne har taget rigtig godt imod de åbne biblioteker i Gentofte Kommune. Alle, der har lukket sig ind i biblioteket enten i Jægersborg, Vangede eller Dyssegaard en stille søndag eftermiddag, har nok kunnet fornemme den gode stemning og det fællesskab, som automatisk opstår. Her i efteråret 2015 udvider bibli‐ oteket i Gentoftegade også adgangen, så borgerne kan lukke sig ind uden for den betjente åbningstid. Også på Ordrup Bibliotek arbejdes der på at finde løsning med det åbne bibliotek. I sommeren 2014 sendte en gruppe borgere, som kalder sig Jægersborg Biblioteks venner, et forslag til Kommunalbestyrelsen om at tilbygge et aktivitetsrum til biblioteket, og forligspartierne besluttede at af‐ sætte 900.000 kr. på anlægsbudgettet i 2016 til etablering af rummet. I løbet af året har der været holdt en række møder med initiativtagerne og et borgermøde, hvor forskellige muligheder for enten at tilbygge eller ændre biblioteksrummet blev drøftet. Initiativgruppen vil i løbet af efteråret og vinteren afprøve forskellige aktiviteter for nærmere at kortlægge behovet for en evt. tilbygning. CharlottenlundSlot De nuværende lejere af Charlottenlund Slot fraflytter slottet og dermed er der åbnet mulighed for at drøf‐ te, hvilke aktiviteter slottet kan rumme fremover. Slottet er fredet, og ifølge plangrundlaget kan det anven‐ des til rekreative formål, men også til den i dag lovlige eksisterende virksomhed. I 2015 er der udarbejdet en analyse af forskellige forslag til indhold og forretningsmodeller, som aktive borgere kan bruge i deres fortsatte arbejde på at skabe aktiviteter på slottet eller de omkringliggende bygninger Kunstidetoffentligerum I Gentofte Kommune udfolder kunst i det offentlige rum sig primært gennem en række permanente vær‐ ker, der spænder fra historiske monumenter og mindesten, klassiske og moderne skulpturer til bygnings‐ værker med kunstneriske relieffer og udsmykninger. Værkerne markerer Kommunens kulturhistorie og er nøje udvalgt og forbundet med de steder, de er placeret, for at sikre et rigt bymiljø med kunst og kultur‐ minder. Der er prioriteret en samlet bevarelsesplan for de mange kunstværker for at sikre kulturarven af kunst i byrummet også for fremtiden. Borgeremedhandicap,psykisksygdomogsocialtudsatte Borgere med handicap eller psykisk sygdom og socialt udsatte skal have et relevant tilbud af høj kvalitet. Tilbuddet skal så vidt muligt være tilgængeligt i borgerens nærområde. Med et stærkt fokus på rehabilite‐ ring arbejder vi på at styrke den enkeltes evne til at mestre sit hverdagsliv, herunder blandt andet også helbredsrelaterede og sociale problemer. Den rehabiliterende tilgang gennemføres bl.a. gennem forløb i et samarbejde mellem borgere, borgernes netværk og fagpersonale. Formålet er at styrke borgerne i bestræ‐ belsen for et liv med størst mulig uafhængighed, selvstændighed, netværk og inklusion, hvad angår uddan‐ nelse, beskæftigelse, fritid og bolig. Et eksempel er Job‐ & Aktivitetscenteret, der i tilrettelæggelsen af alle centrets dagtilbud tager udgangspunkt i, at alle borgere kan udnytte deres potentialer, lære noget nyt og få nye kompetencer og dermed få nye muligheder i deres arbejdsliv. I foråret 2013 vedtog vi en plan for socialpsykiatrien i vores kommune, kaldet ”Det fælles grundlag”. Formå‐ let er at tilbyde helhedsorienterede løsninger. Det fælles grundlag har syv bærende principper for den ind‐ sats, der ydes til borgere med en psykisk sygdom. Fælles for principperne er, at indsatsen skal fremme og støtte et rehabiliterende og inkluderende perspektiv, der understøtter den enkeltes recoveryproces. Vi er nu i gang med implementeringen af ”Det fælles grundlag” og som led heri reorganiseres tilbuddene i socialpsykiatrien, så de endnu bedre end det er tilfældet i dag kan understøtte vores arbejde med at hjælpe flest mulige borgere til at mestre eget liv. Socialpsykiatriskcenter For at understøtte implementeringen har vi afsat vi 1 mio. kr. i anlægsbudgettet til etablering af et social‐ psykiatrisk center på Stolpegårdsvej (ved Egebjerg). Støttecenteret skal være base for bostøtterne og støt‐ tekontaktpersonordningen og skal varetage rådgivning til borgere med psykisk sygdom. Der skal indrettes en café, og vi forventer, at støttecenteret vil åbne mulighed for at bygge videre på de gode erfaringer med fælles gruppeforløb om for eksempel IT og sunde madvaner på tværs af målgrupperne i Hjemmevejleder‐ teamet og Socialpsykiatrisk Team, og at vi med støttecentret som omdrejningspunkt i endnu højere grad kan få kontakt til unge med psykiske udfordringer. Samtidig er vi ved at indgå et samarbejde med Diakonis‐ sestiftelsen om et udvidet samarbejde mellem Socialpsykiatrisk Center og Hvide Hus. Det hele forventes at kunne gå i gang i begyndelsen af 2016. Bank‐MikkelsensVej Både kommunens indsats og de fysiske rammer, som kommunen tilbyder, skal være fleksible i omgang, tid og tilgængelighed, så der tages højde for, at borgerens evne til mestring af sygdom eller handicap ændrer sig over tid. I forbindelse med det toårige budgetforlig har forligspartierne bekræftet over for hinanden, at de står fuldt ud bag færdiggørelsen af projektet: ”Det gode liv i nye rammer”. Vi glæder os over de gode forhold, vi fremadrettet vil kunne tilbyde nogen af vores svageste borgere ‐ både børn og voksne. En enig dommerko‐ mité har udpeget Vandkunsten som vinder af arkitektkonkurrencen og de nødvendige anlægsmidler til byg‐ geriet er frigivet. Vi kan nu se frem til en modernisering og udbygning af de fysiske rammer for sociale insti‐ tutioner på børneområdet og dag‐ og botilbud på voksenområdet på Bank‐Mikkelsens Vej samt opførelsen af de almene familieboliger. Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at projektet dels bidrager til en moder‐ nisering af institutionerne og tilbuddene på Bank Mikkelsens Vej for de nuværende beboere og brugere, men også at vi bygger med en fleksibilitet, så de fysiske rammer også vil kunne rumme fremtidens behov. En stor styrke ved moderniseringsprojektet er, at det åbner området, så der skabes sammenhæng med det øvrige Vangede. Som en del af projektet etableres en dialogproces med alle interesserede i lokalmiljøet for at få input til aktiviteter og nye fællesskaber, som både respekterer de nuværende beboere og brugeres særlige behov, og samtidig åbner for inklusion i forhold til lokalsamfundet. Nu er lokalplanforslaget behand‐ let i Kommunalbestyrelsen og bliver sendt i høring i dette efterår. Det forventes vedtaget i februar 2016. Byggeriet i området igangsættes i løbet af 2016 . Voksenudredningsmetoden Gentofte Kommune anvender Voksenudredningsmetoden, der nu er fuldt implementeret og digitaliseret. Kommunen har sammen med en række andre kommuner, KL og Socialstyrelsen været primusmotor for udviklingen af metoden. Der er derfor nu skabt et solidt grundlag for at arbejde systematisk med rehabili‐ tering og fokus på borgernes ressourcer. Endvidere er der igangsat systematisk arbejde med opfølgning på borgerens mål for indsatsen. Det giver et godt grundlag for at drøfte sammenhænge mellem indsatser, metoder og de resultater, vi skaber sammen med borgeren. Familieorienteretalkoholbehandling Sundhedsstyrelsen anbefaler i de seneste nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling, at der sættes fokus på familieorienteret behandling. Gentofte Kommune gennemfører derfor sammen med Glad‐ saxe, Rudersdal og Lyngby‐Tårbæk kommuner et omfattende projekt, hvor der dels uddannes alkoholbe‐ handlere, der arbejdes med tidlig opsporing, dels sættes fokus på det tværkommunale samarbejde i alko‐ holbehandlingen. Projektet løber til udgangen af 2016 og skal herefter evalueres. Forebyggelse,rehabiliteringogpleje Gentofte Kommune fortsætter i 2016 udbygningen og styrkelsen af det nære sundhedsvæsen. Vi samarbej‐ der om en fortsat udvikling og udbygning af samarbejdet mellem hospitaler, praktiserende læger og kom‐ muner – blandt andet i regi af sundhedsaftalen mellem regionen og kommunerne og gennem praksispla‐ nen. Vi styrker og udvider også samarbejdet med andre kommuner i 3‐kommunesamarbejdet, 4‐ kommunesamarbejdet og 9‐kommunesamarbejdet. Her vil vi i 2016 arbejde videre med at indgå forplig‐ tende samarbejder til gavn for borgerne på områder, hvor det at være flere sammen giver en mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre kvalitet. I vores egen kommune vil et opgaveudvalg frem mod udgangen af 2016 arbejde med forslag til indsatsom‐ råder i en ny sundhedspolitik , der skal afløse kommunens nuværende sundhedspolitik, som er gældende for 2013‐2016. Opgaveudvalget skal indhente erfaringer – faglige og praktiske – om Gentofte Kommunes handlemuligheder i forhold til at fremme sundheden for kommunens borgere og udarbejde forslag til visi‐ on, ramme, mål og indsatsområder for sundhedspolitikken og således udarbejde et gennemarbejdet forslag til en ny sundhedspolitik, som kan forelægges i Kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2016. Patientrettetforebyggelse Også i 2016 vil vi have et stærkt fokus på den patientrettede forebyggelse og på forebyggelse af de indlæg‐ gelser på hospital, vi som kommune har mulighed for at forebygge gennem vores indsatser. Den akutte sygeplejefunktion, som vi har etableret i 2014 skal blandt andet medvirke til, at særligt de ældre borgere undgår indlæggelser for helbredsproblemer, der kan klares af vores egne sygeplejersker. I bestræbelserne på at undgå forebyggelige og ofte belastende indlæggelser fortsætter vi samtidigt arbejdet med den tidlige opsporing af begyndende tegn på sygdom eller funktionsnedsættelse hos de borgere, der bor i plejebolig eller modtager hjemmehjælp. Så der kan sættes ind, inden indlæggelse bliver nødvendig. En sådan indsats er medvirkende til bedre velfærd for færre penge – for vi anvender dygtigt de ressourcer, vi har, og kan ofte også forhindre en belastende og dyr indlæggelse. Det skaber værdi for borgeren og kommunen. Et andet område, der skal fremhæves indenfor forebyggelse generelt, er hygiejneområdet. Vi har som en af få kommuner valgt at anvende midler fra den nationale ældrepulje til ansættelse af en hygiejnesygeplejer‐ ske. Vi skal via denne funktion styrke hygiejneindsatsen på ældreområdet, vi skal udbrede viden om hygiej‐ ne, så vi kan undgå farlige bakterier og spredning af disse. Men vi skal også anvende denne specialviden på ældreområdet på tværs af kommunen – for korrekt hygiejne er et nødvendigt fokus på mange af kommu‐ nens områder. ’TrænDigFri’ Arbejdet med hverdagsrehabilitering, altså at hjælpe borgerne til at blive mere selvhjulpne og uafhængige fortsætter i regi af ’Træn Dig Fri’. I 2016 vil der blandt andet være særligt fokus på de indsatser kommu‐ nens træningsteam udfører sammen med borgerne og i samarbejde med leverandører af hjemmehjælp og plejeboliger. Men det vil også handle om vores tilgang til borgeren, hvor vi vil have fokus på muligheder og ønsker hos borgerne og på at se potentialet og handle på disse sammen med borgeren. Det kan være små ting som at hjælpes ad med de praktiske gøremål, men det kan også være større indsatser i form af målret‐ tet træning, der skal bringe borgeren i stand til at klare sig på de områder, det er muligt. Plejeboligområdet er i fuld gang med at etablere faciliteter i tre af kommunens plejeboligbebyggelser. Det er udendørs områder med en masse forskellige træningsredskaber – som i sin helhed skaber en form for bane. Disse baner vil styrke borgernes mulighed for træning og aktiviteter. De vil være helt færdig etable‐ rede i 2016, og er finansieret af Ældrepuljemidler. Netcaféer Et andet initiativ, der både fremmer socialt samvær gennem fælles aktiviteter og samtidig øger de it‐ kundskaber, der i stigende grad er nødvendige for at kunne klare mange gøremål, er etableringen af netca‐ féer i plejeboliger, i dagcentre og på Tranehaven. I netcaféerne vil der være personale, som er særligt ud‐ dannet til at lære de ældre om anvendelse af it‐redskaber, internettet og så videre. I løbet af 2016 vil 15 sådanne netcaféer stå færdige – så beboere, patienter og dagcentergæster kan få glæde af dette tilbud. Erhverv,arbejdsmarkedogoverførselsindkomster Erhverv Med nedsættelse af Erhvervs‐ og Beskæftigelsesudvalget blev der sat øget politisk fokus på erhvervsområ‐ det i Gentofte Kommunen. Som led i det to‐årige budgetforlig blev det aftalt, at der skal udarbejdes en erhvervspolitik, der både fokuserer på kommunen som serviceleverandør og på mere udviklingsorienterede erhvervsfremme tiltag. Som led i den nye politiske arbejdsform er der nedsat et opgaveudvalg, hvori re‐ præsentanter fra Kommunalbestyrelsen sammen med borgere – herunder erhvervsledere ‐ nu udarbejder forslag til en erhvervspolitik. Arbejdet skal være færdiggjort inden udgangen af 2016. Udvalget har afholdt sit første møde og i løbet af 2016 vil udvalg og arbejdsgrupper sikre, at der fastlægges både en politik og en handlingsplan for implementering. Udvalgets første møde var et fint eksempel på, hvor frugtbart samarbejdet mellem kommunen, virksomhedsledere, erhvervsfolk og andre gode kræfter vil blive i de kommende år. De bærende mål for kommunens indsats på erhvervsområdet vil fortsat være de samme: Gentofte Kom‐ mune skal arbejde for at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet og kommunen skal fortsat være en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Erhvervslivet er en afgørende part i at sikre byens økonomi og øvrige udvikling. Derfor skal vores erhvervspolitik også understøtte, at der skabes vækst og job – både i Gentofte Kommune og i regionen som helhed. Arbejdsmarkedogoverførselsindkomster Arbejdsmarkedet har de senere år været inde i en positiv udvikling. Lige som sidste år forventer vi i 2016 en moderat stigning i beskæftigelsen. Det er et godt udgangspunkt for, at vi kan sikre en mere effektiv beskæf‐ tigelsesindsats, uanset om man i dag er tæt på eller langt fra arbejdsmarkedet. Vi har i de senere år implementeret en række større reformer på beskæftigelsesområdet. Reformerne har i mange tilfælde skubbet bag på en udvikling, som vi allerede var i gang med at gennemføre i Gentofte: Vi har længe arbejdet hen mod, at man som borger her i kommunen vejledes til selv at tage ansvar, og at man i høj grad inddrages i processen mod at finde tilbage til beskæftigelse. Vi har ligeledes gennem flere år arbejdet for, at vores indsats skal være fleksibel, individuel og effektiv. Det har vi blandt andet gjort ved at være frikommune. Vores tid som frikommune udløber i 2017, og selvom vi formelt set først evaluerer i 2016, ved vi godt allerede nu, hvad vores største succeser har været: Vi har gennem vores frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet allerede præget den beskæftigelsesindsats, som nu er virkelighed gennem de senere års lovgivning og store reformer. Måden vi har tilrettelagt indsat‐ sen på i vores frikommuneforsøg har givet inspiration til ny lovgivning, og det var dét, der var et af vores primære mål med at være frikommune. I forlængelse af de store reformer på beskæftigelsesområdet de senere år har vi prioriteret flere ressourcer til hurtigt og fleksibelt at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, de måtte have brug for – uanset om det er gennem rekruttering, opkvalificering eller styrket service og samarbejde med jobcentret. I 2016 vil vi implementere endnu en reform, og denne gang er det en reform, der grundlæggende ændrer økonomien på beskæftigelsesområdet. Refusionsreglerne ændres, og reformen vil komme til at spille en afgørende rolle for, hvordan vi som kommune prioriterer og tilrettelægger vores indsats, da den kommuna‐ le økonomi knyttes endnu tættere op på borgernes ledighedsforløb: Refusionsreformen belønner de kom‐ muner, der hurtigt hjælper de ledige i arbejde – og straffer de, der ikke lykkes med det. Derfor har vi også hér styrket vores indsats og sat flere ressourcer af til at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats. Samtidig har vi efter at de lovpligtige Lokale Beskæftigelsesråd blev nedlagt valgt at genetablere et lokalt beskæftigelsesråd, hvor parter på tværs af arbejdsmarkedet kan rådgive kommunen om beskæftigelsesind‐ satsen – som et bidrag til at sikre det rette fokus i kommunens beskæftigelsesindsats. Endelig har vi i år, lige som resten af Danmark og Europa, mærket en markant udvikling i tilgangen af flygt‐ ninge. Kommunen skal i 2015 byde 104 flygtninge velkommen og forventeligt flere i 2016. Der skal findes boliger og beskæftigelse til flygtningene og deres familier i takt med, at der sker familiesammenføring. Det er en yderst vanskelig og ressourcekrævende situation, som vi ved ikke er løst i 2016, og vi arbejder allere‐ de nu målrettet på at håndtere situationen bedst muligt, både menneskeligt og organisatorisk. For at sætte mest muligt fokus på området og sikre, at vi får inddraget alle relevante parter, er dette også et af de om‐ råder, hvor vi har valgt at etablere et opgaveudvalg. Udvalget skal blandt andet sikre, at flygtningene får en god og ordentlig modtagelse i Gentofte Kommune. Men god integration er ikke gjort med en god modta‐ gelse og derfor har vi i hele indsatsen i særdeleshed fokus på, at flygtningene sikres uddannelse eller be‐ skæftigelse så tidligt som overhovedet muligt. Bæredygtighedogklima Gentofte Kommune skal forsat have et stort fokus på bæredygtighed. Vi står overfor at skulle udarbejde en ny strategi for bæredygtighed i Gentofte 2016‐2019. Strategien vil blive udarbejdet i tråd med den nye poli‐ tiske struktur med nedsættelse af et opgaveudvalg. Kommunen ønsker at arbejde bredt med bæredygtig‐ hed, og at arbejdet sker i et tæt samspil med og involvering af borgere og erhvervsliv. Gentofte Kommune har allerede som mål at være en miljø‐ og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser fx i fht. at nedbringe CO2 på kom‐ munens ejendomme. Forligspartierne ønsker fortsat et stort fokus på klimatilpasning, herunder håndtering af skybrud og havvandsstigninger, således at vi sikrer værdier og funktioner i kommunen. I Hellerup påbe‐ gyndes et stort projekt med afkobling af regnvand fra kloakken. Og der kommer flere af disse meget store klimaprojekter. I Gentofte Kommunes spildevandsplan er der i de kommende fire år afsat 476 millioner kroner, som skal bruges til at mindske problemer med opstuvning, forbedre vandområdernes tilstand og renovere spildevandssystemet, så vi bl.a. kan stå imod skybrud. Renby‐hverdag Kampagnen ”Ren By – Hver dag” blev skudt i gang med den årlige affaldsindsamling, hvor frivillige borgere, foreninger og institutioner i april deltog i indsamlingen af henkastet affald i byen. Som led i affaldsindsam‐ lingen er nye trækvogne til affaldsindsamling blevet flittigt brugt, især af børnehaverne, der som tak for deres ihærdige indsats og opbakning af den løbende kampagne modtager trafikveste med ”Ren By – Hver dag” logoet på. 25 nye beholdere til sortering af glas, plast og metal udlånes ved større arrangementer i Gentofte, og i ef‐ teråret 2015 påbegyndes flere pilotforsøg på skoler, daginstitutioner, plejehjem og på Rådhuset med nye beholdere til affaldssortering. Erfaringer fra forsøgene skal bruges, når der fremover skal implementeres nye beholdere og affaldsvaner på kontorer, i køkkener m.m. i kommunens bygninger. I byens rum afprøves nye digitale beholdertyper, der kan optimere indsamlingen af affaldet. I efteråret 2015 er blevet opstillet intelligente skraldespande rundt omkring i kommunen, der med strøm fra påmon‐ terede solceller kan komprimere affaldet, og ved hjælp af sensorer giver besked om, hvornår skraldespan‐ dene skal tømmes. Indsatsen omkring renholdelse af bydelscentrene er yderligere intensiveret med med‐ arbejdere, synligt iført de nye veste med ”Ren By ‐ Hver dag” logoet, og kampagneplakater med overskrif‐ ten ”Et stykke skrald om dagen” er sat op ved busstoppesteder, som invitation til byens borgere om at tage del i at fjerne og forebygge henkastet affald. I Gentofte Lige Nu og på renovationsbilerne har borgere siden august kunne læse om storskrald, og hvor‐ dan det skal behandles. I efteråret vil lignende kampagner blive gennemført. Trafiksikkerhed Gentofte Kommune har stort fokus på trafiksikkerhed. Det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken, samtidig med at fremkommeligheden skal være god. Der er igennem de sidste 5 år anvendt i omegnen af 30 mio. kr. til trafiksikkerhedsprojekter. Fremadrettet er der behov for at fokusere på indsatser i forhold til trafikadfærden, og hvilke indsatser der kan fremme den gensidige respekt i trafikken og hensynet til medtrafikanter. Det gælder både med hensyn til hastighed, parkering og valg af transportmiddel. Det er helt afgørende, at borgerne er aktive medspillere i udformningen af trafiksikkerhedsindsatser. Der er derfor nedsat et opgaveudvalg, der skal komme med et bud på, hvordan en kommende Trafiksikkerheds‐ plan skal se ud. Opgaveudvalget ”Trafik – sikker i byen” skal arbejde med adfærd, ”intelligent‐by‐løsninger” samt mere kendte områder som tilgængelighed, cyklisme, parkering og fremtidens trafikant med fokus på børn og unge. DefysiskerammeriGentofteKommune DetgrønneGentofte Gentofte skal vedblive at være en attraktiv og grøn kommune. De mange rekreative muligheder er helt unikt for en bykommune, som er tæt bebygget. Vi skal fastholde ‐ og både bevare og udvikle ‐ de helt særli‐ ge kvaliteter med parker, skove, naturområder, havnemiljø, grønne cykelruter og mange vejtræer. Opgaveudvalget om ”Bæredygtighed i Gentofte” skal være med til at idéudvikle og skabe rammer for frem‐ tidens grønne Gentofte, hvor rekreative udfoldelses‐ og motionsmuligheder tænkes ind i de grønne områ‐ der. BellevueStrandpark De seneste år er der sket en udvikling af det rekreative område omkring Bellevue Strandpark. Stranden er blevet bredere, der er etableret tre forlande med belysning, og de gamle livreddertårne er istandsat og genplaceret på forlandene. Der vil ske en opgradering af Overløbsbygværket i samarbejde med Nordvand, herunder etablering af badebro, bænke mv., der passer ind i helhedsbilledet på Bellevue Strand i forlængel‐ se af Nordvands projekt. Der er endvidere lavet en omfattende analyse af renoveringsbehovet for de kam‐ takkede bygninger. Det er hensigten, at der i forlængelse af Nordvands anlæg af Overløbsbygværket kan påbegyndes en nænsom renovering af de kamtakkede bygninger samt etableres stiforløb på den sydlige del af stranden. SkovshovedHavn Udvidelsesprojektet ved Skovshoved Havn nærmer sig sin færdiggørelse. Selv havneanlægget blev indviet med 325 nye bådpladser i maj måned, og det omkringliggende rekreative areal med mange muligheder for borgerne i Gentofte Kommune anlægges over vinteren og står klar til maj 2016. Det bliver bla. med nye faciliteter til kajakpolo i eget bassin, vinterbadning og sauna på ydermolerne, samt mulighed for brug af vandski mm udenfor selve havneanlægget på dedikerede arealer. ”Smartcity” I forhold til den fysiske kommune følges mulighederne for at gøre bygninger mv. ”smartere” fx ved hjælp af sensorer og de data, som de genererer. Vi vil arbejde mere med intelligente løsninger i den ”smarte by”. Vi vil hele tiden prøve idéer af sammen med borgerne for at skabe en bedre by at leve, bo og arbejde i. Det er vigtigt, at vi sammen kan være med til at udvikle løsninger til glæde for alle.