Gislev kirke
Gislev & Ellested Sogne Genindvielse af Gislev kirke søndag den 12. april 2015 Gislev kirke Forord Mette Sauerberg, sognepræst i Gislev og Ellested Renoveringen af Gislev kirke er nu efter halvandet års tid endelig tilendebragt. Det har været lang tid at undvære vores kirke, men det har været de mange måneder værd. Når man ser det smukke resultat i dag glemmer man næsten for hurtigt, hvor mange måneder det tog at nå hertil. Og skal hele sandheden frem, er der jo ikke kun tale om måneder, men om tyve år. I 1995 begyndte det daværende menighedsråd at lægge penge til side til den omfattende renovering, som kirken så afgjort trængte til. Ikke mindst kalkmalerierne var efterhånden af en sådan beskaffenhed, at der måtte gøres noget for at bevare dem. I dag kan vi se, hvor flotte vores kalkmalerierne fremstår, når sod og snavs er renset af. I et helt år gik konservatorerne oppe under korets hvælvinger og arbejdede med at rense af og reparere revner. Hidtil ukendte billeder og tilføjelser til de eksisterende billeder er blevet trukket frem. Selve processen med at rense kalkmalerierne af og hvilke fund der i den forbindelse er blevet gjort, fortæller konservator Anne Marie Steensberg meget mere om i sin artikel. Vores arkitekt Steffen Pedersen har projekteret og ledet den store restaureringsproces. For det er ikke kun kalkmalerierne, der er blevet renoveret. Det vil være for omfattende at begynde at gå i detaljer her, men overordnet kan man nævne, at kirken har fået et nyt varmeanlæg, pulpituret har fået et nyt værn, som giver det en lethed, det ikke havde før. Kirkebænkene er blevet malet i en lys grå og der er komme nye røde hynder. Prædikestol og altertavle er blevet frisket op. Farverne ændret en smule, idet vi nu har fået en blå himmel over prædikestolen i stedet for den gule. Endvidere er der blevet ombygget og lagt nyt gulv i koret, under kirkebænke og på pulpituret. Selv orglet har ikke fået lov til at stå i fred. Det er blevet ombygget og efter intoneret, hvilket betyder at dets klang er blevet ændret. Vi har fået ny belysning, som arkitekt Steffen Pedersen vil fortælle meget mere om i sin artikel. Igennem det sidste års tid er mange håndværker indenfor næsten alle fag kommet og gået i kirken. For der skal mere end en specialist til et projekt som dette. Menighedsrådet har fulgt byggemøderne og langsomt har vi set, hvordan det projekt der før lå som tegninger og beskrivelser blev levende for øjnene af os. Der skal lyde en stor tak til alle jer, der har bidraget til det flotte resultat og som nu igennem mange måneder har haft jeres daglige gang i kirken. Her tænker jeg især på murer, tømrer, malere og VVS og El-installatører. Ligesom der skal lyde en stor tak til Augustinus Fonden. Uden jeres økonomiske støtte til renoveringen af kalkmalerierne havde det ikke været muligt at nå hertil, hvor vi er i dag. Tak til nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer for jeres engagement i det store projekt, det har været at renovere Gislev kirke. Og sidst men ikke mindst tak til arkitekt Steffen Pedersen, Havsteen-Mikkelsens Tegnestue ApS, ingeniør Ernst Andreasen, Rådgivende Ingeniører L. P. Madsen A/S, farvekonservator Bent Jacobsen, orgelbyggeriet Marcussen & Søn og konservator Karsten Vikkelsø Larsen samt hans dygtige medarbejdere. Gislev Kirke Mette Sauerberg, sognepræst i Gislev og Ellested. Kilde: Gislev kirkes historie af L.P. Fabricius 2 I udkanten af Gislev by finder vi Gislev kirke. Ved første øjekast ligner den til forveksling en almindelig fynsk landsbykirke. Dens mure er kalket hvide og brydes af tilhuggede marksten. Tårnet som er stort strækker sig op mod himmelen og passer godt til den noget lange kirke. Træder man ind i kirken, vil man bemærke, at koret fylder forholdsvist meget af kirken. Næsten halvdelen. Går man helt op i koret, ser man straks de smukke kalkmalerier som pryder hvælvingerne med bibelske motiver fra Jesus barndomshistorie. I hvælvingen tættest på alteret skifter kalkmalerierne motiv, idet vi her har hele Jesu lidelsehistorie. Det eneste billede vi mangler, er et billede af selve korsfæstelsen og vi kan kun gisne om hvorfor netop denne scene er udeladt. Vi har intet synligt bevis, men ifølge de gamle synsprotokoller til kirken, har der på et tidspunkt været en altertavle i træ. Den har højst sandsynligt haft motivet af den korsfæstede Jesus. Vi har intet spor af denne altertavle. Kun ved vi, at den gik til under en brand, der opstod i sideskibet fastelavnssøndag 1886. I dag er det en ganske anden altertavle der pryder koret. Billedet er en kopi af Eckersbergs alterbillede, som vi kender fra Vor Frue kirke i Svendborg. Det er udført af kunstneren Hans Rasmussen i Faaborg og er malet til Gislev kirke. Han har også tegnet selve indfatningen. Snedkerarbejder er herefter udført af snedkermester Chr. Petersen i Gislev. Man ser tydeligt, at Hans Rasmussen har ladet de dekorative søjler og linjer i prædikestolen gå igen i selv altertavlen. Går man om på bagsiden af alteret, vil man se, at selve altertavlen er indviet i 1930. Nu mange år senere har vi været igennem endnu en restaurering af Gislev kirke. Koret med de smukke kalkmalerier, såvel som selve skibet er blevet restaureret. De nye farvesammensætninger bringer en enkel skønhed til kirken, som den har manglet i mange år. Kalkmalerierne er blevet renset for det grå lag skidt og sod, som tidens tand havde givet dem. Men det er ikke det eneste, der er sket i kirken. Altertavlen med billedet af Jesus der knæler i Getsemane have er blevet renset og man aner nu at Jesus´ kjortel har en rød farve, der passer ganske fortrinligt til den røde farve i kalkmalerierne. Det samme må siges at være tilfældet med farverne på altertavlens træramme og prædikestolen. Gislev kirke tegnet af sognepræst L.P. Fabricius i 1929. I midten af 1100-tallet på Valdemar den Stores tid kom teglteknikken og murerhåndværket til Danmark. Teglen vandt frem og blev derfor også anvendt i kirkebyggeriet. De såkaldte røde munkesten findes også i Gislev kirke. Blandt andet i den østlige del af skibet, hele tårnet, samt tilbygningen på nordsiden. Kort efter at munkestenene er kommet i brug, vinder en ny byggestil frem. Den såkaldte spidsbuestil også kaldet den gotiske byggestil. Skt. Knuds kirke i Odense er nok Danmarks smukkeste eksempel på denne byggestil. Gislev kirkes historie Ser man på Gislev kirkes udvendige mure sådan som de står i dag, vil man bemærke, at der mellem de tilhugne marksten findes gamle granitkvadrer. De kendetegnes ved, at de er rektangulære og mere omhyggeligt tilhugne end de øvrige sten. Disse granitkvadrer er et vidnesbyrd om, at den første kirke i Gislev blev bygget meget tidligt. Måske allerede i den første halvdel af 1100-tallet. Der findes historieske vidnesbyrd fra denne tid om byggeri af kvaderstenskirker rundt om i Danmark. Man skal dog huske på, at det på denne tid kunne tage op til flere år at bygge en kirke. Fyns stift manglede ikke kirker, men man kunne ikke undgå, at blive så betaget af den smukke gotiske stil, at man selv i landsognene valgte at bygge om på de gammeldags romanske kirker. Det skete således også i Gislev sogn. Her valgte man at forlænge koret og indsætte spidsbuede vinduer. I dag ses de ikke, da de alle har fået den fynske flade gotiske bue. Men står man i koret ser man det tydeligt indefra. Den nye gotiske stil betød, at man i de fleste kirker valgte at bryde korets vægge ned og bygge dem op i lige forlængelse af skibets vægge. Kirkerne kom således til at fremstå som langkirker. Det har man ikke valgt ved ombygningen af Gislev kirke, skønt koret på dette tidspunkt ikke ville have krævet meget ekstra arbejde at bygge om. I stedet valgte man at bryde den gamle triumfbue ned og bygge en ny og bredere op. Herudover blev kvindedøren, som sad på kirkens nordside tilmuret. På sydsiden ved mandsdøren opførte man i stedet et våbenhus. Efter ombygningen i 1300-tallet fremstod Gislev kirke med et helt nyt udseende. Væggene havde fået en helt anden overflade. De nye stykker hvor kvaderstenene ikke slog til som forskalning var nu dækket af kløvede og rå marksten. De fleste bærer dog præg af at have været under spidshammeren, så de fremstår næsten ligeså glatte og flotte, som de gamle kvadrer, men deres ikke rektangulære form afslører dem. >>> Billedet er fra L.P. Fabricius bog: ”Gislev kirkes historie 1929-1930”. 3 Hvorfor valgte man at forlænge koret? Det stigende befolkningstal i sognene var en af de mest hyppige årsager til, at man tilføjede ekstra sideskibe og forlængede kirkebygninger. Men det er ikke denne årsag, vi kan lægge til grund for udvidelsen af Gislev kirke. Befolkningstallet lå stabilt på de ca. 900 mennesker. En udvidelse af koret ville således heller ikke have gavnet sognets beboere, da det på dette tidspunkt kun var gejstligheden, der befandt sig i koret. Men en anden og mere sandsynlig grund til udvidelse finder vi ved at se nærmer på brugen af Herredskirker. Den kirke der lå tættest på herredstinget blev ofte udnævnt til Herredskirke. Kirkerne blev brugt til arkiv for herredet. Ligesom de gejstlige mødtes til kalenter og drøftede kirkelige anliggender. Der var tradition for, at man begyndte et såkaldt kalente med en gudstjeneste, hvor alle præsterne var til stede. Det krævede et kor af en vis størrelse. Det er højst sandsynligt den mest plausible forklaring på udvidelsen af Gislev kirke kor. Gislev kirke har således været herredskirke for Gudme Herred. En gang om måneden mødte præsterne fra Gudme herred i Gislev kirke til de såkaldte kalenter. Her mødtes man til orientering om landemodernes beslutninger, samt almindelig orientering om embedernes sager. Til sidste sluttede man med ”Hilare convivium”, som oversat betyder lystigt gilde. Dog måtte man ikke gå for vidt. Et kalente skulle holdes ”foruden drukkenskab, spillemænd, bulder og bang, sværgen og banden og man skulle være hjemme igen før sol gik op.” Ombygning i midten af 1500-tallet 4 I midten af 1500-tallet finder der igen en ombygning af Gislev kirke sted. Koret får indbygget hvælvinger og i 1589 bliver det mægtige kirketårn bygget. Kort herefter må man formode at den ukendte mester, der har udsmykket Gislev kirkes kor med sine kalkmalerier har påbegyndt sit arbejde. Skt. Vilhelm Vil man tage de to klokker, som hænger i Gislev kirketårn i nærmere øjesyn, må man op ad den smalle og snoede middelaldertrappe i tårnrummet. Den største er den ældste og bærer inskriptionen: ”Herrens år 1523. Hjælp Jesus, Maria, moder Anna og Alle Helgener og Kirkens Patron Skt. Vilhelm.” Det var almindeligt, at enhver kirke blev indviet til en helgen. Med tiden blev nogle helgener mere populære end andre. Skt. Nicolaus hører til blandt de populære og der er mange kirker i Danmark, der er indviet til ham. Det er derfor bemærkelsesværdigt at Gislev kirke, som en af de få kirker i Danmark er indviet til Skt. Vilhelm. Den mindre klokke er yngre og stammer fra endnu en ombygning af Gislev kirke, hvor våbenhuset blev flyttet fra sydsiden til vestsiden, hvor det den dag i dag befinder sig. Den bærer således indskriften: ”År 1624. Er Gud med os, hvem kan da være imod os. Hvem der har tillid til Gud, har bygget vel.” Skt. Vilhelm er en sen helgen. Historiske kilder beretter om Abbed Vilhelm fra Frankrig, der blev kaldt til Danmark af Absalon for at føre augustinerkannikerne til Danmark. De fik deres kloster i Æbleholt ved Hillerød og Vilhelm fortsatte sin virksomhed både som kongens sendemand ved vigtige lejligheder og som kirkemand. Han døde den 6. april 1203 og der gik ikke lang tid før, der taltes om undere ved hans grav. Forklaringen på hvorfor Gislev kirke er indviet til Skt. Vilhelm skal vi nok finde hos de kilder, som bevidner at en stor del af Gislev sogn var krongods og kongen derfor havde patronatsretten over kirken. Skt. Vilhelm stod ifølge beretningerne kongen nær og det har derfor været nærliggende at indvie kirken til ham. Man har nok også regnet med at Skt. Vilhelm med tiden ville vinde større popularitet. Kirkeklokkerne Bor man tæt på Gislev kirke kan man høre de to klokker dagligt. Helt præcist to gange om dagen. Sådan har det lydt i mange hundrede år. De har ringet solen op og ned, kaldt til gudstjeneste, bryllupper og begravelser. Gislev kirkes inventar: Døbefonten Oprindeligt stod døbefonten nederst i kirke, så den var det første man mødte på vej ind i kirken. Da Gislev kirke i 1589 får sit tårn bliver den flyttet ud i tårnrummet. Da reformationens bølger nåede Danmark blev døbefonten flyttet helt op i koret. Før i tiden var det almindeligt, at man ved en dåb hældte vand i hele kummen. Det var degnens opgave og man kan blandt andet læse i de gamle protokoller, at det var hårdt arbejde, idet der skulle hele to til tre spande vand i døbefonten. Men værre har det været at skulle tømme den, da døbefonten ikke er udstyret med en aftapningshane. Det var derfor en lettelse for degnene, da der blev anskaffet dåbsfade rundt om i de danske kirker. De nye dåbsfade stammede fra Tyskland, nærmer bestemt Nürnberg. De var ofte prydet med et bibelsk motiv eller Kejserslægten Habsburgerne våbenskjold. Dåbsfadet i Gislev kirke er dekoreret med hunde der jager springende hjorte. Inskriptionen som bliver gentaget hele fire gange lyder således: ”Got sei mit uns”, som betyder ”Gud er med os”. Disse Gislev kirkes døbefont. Man kan tydeligt se dens smukke klokkeform. ord var det tyske kejserhus valgsprog. Jagmotivet på dåbsfadet vidner om, at dette fad oprindeligt var et vaskefad brugt på de store fyrstelige jagter. På kanten står årstallet 1588 og herunder tre våben: Rosenkrantzernes med bogstaverne: S.R.K. Seefeldernes med bogstaverne: I.S. Billernes med bogstaverne S.B. Selve døbefonten må dateres tilbage til den første romanske stenkirke som blev bygget i 1100-tallet. Fontens overkant er smykket med en romansk bladranke. Denne ranke betyder rent symbolsk at dåbens vand skal forfriske og nære ranken mennesket, der er genfødt og renset i dåbens bad. Foden som bærer den klokkeformede døbefont er udsmykket med fire mandshoveder og er endnu et vidnesbyrd om fontens alder. Indskriften i de fire felter forneden lyder således: VERBUM DOMINI MANET IN ÆTERNUM. - Herrens Ord bliver evindelig. Kalk og disk Den smukke sølvkalk der i dag står på alteret er dateret til 1662. Den gamle forgyldte kalk er gået tabt under Svenskekrigene 1657-1660. Da det blev fredstid var en af de første ting man sørgede for at anskaffe sig en ny kalk. På inskriptionen ser man at den er skænket af Erik Christensen Sehested og hans hustru Margrete Rommel, som på dette tidspunkt ejede herregården Lykkesholm. Bemærkelsesværdigt er det, at disken ikke ligesom kalken er af sølv. Æsken til oblaterne er derimod af sølv og bærer samme våben som sølvkalken. Den er dateret til 1683. Prædikestolen Gislev kirkes prædikestol hører til de tidligste. Den er bygget i renæssancestil med dens forkærlighed for vandrette linjer og sirlige udskæringer. Senere i perioden begyndte man på fritstående søjler og udskårne evangelist figurer. Det finder man ikke på prædikestolen i Gislev. Herudover ved vi at den i 1630 gennemgik en restaurering. Ud fra denne viden kan vi konkludere, at den hører til blandt de tidligste prædikestole, som kirkerne blev forsynet med efter reformationen. Indtil da havde de fleste klaret sig med læsepulte. Men efter reformationens indførelse i Danmark blev vægten lagt på prædikenen, som jo også skulle foregå på dansk, så det var forståeligt for kirkegængerne. 5 Konservatorernes Anne Marie Steensberg v Konservator Karsten V, Larsen Træder man ind i Gislev kirkes høj loftede skib har man et dybt kig ned gennem det usædvanligt lange og smukt bemalede kor, som i et år har været konservatorernes arbejdsplads. gav selvsagt problemer i hvælvene, hvis stabilitet jo er afhængig af de vægge de læner sig opad – der var da også opstået sætningsrevner omkring buerne, og gennem ribberne. Malerierne var temmelig tilsmudsede med et tæt mørkegråt støvlag. Når man ser den lyse grund i malerierne i dag, har alle heldigvis helt glemt hvordan de tidligere fremstod i forskellige toner af koksgrå. En større sætningsrevne løber over buen og skærer sig gennem Josef. De gule prikker indikerer løstsiddende puds Rensning af malerierne. Nederste halvdel er renset. Den hvideste hund er yderligere afvasket. De grå farver på øverste halvdel viser graden af tilsmudning. Rækker af revner løber diagonalt over hundene. Kalkmaleriernes datering sættes til den sidste del af 1400 tallet, tæt på år 1500. På nordvæggen i det østligste fag er der dekoration fra gulv til loft – og man skal forestille sig at alle de andre lodrette vægge også har været bemalet med billedserier, der passer til det enkelte hvælvs hovedemner. Malerierne i hvælvene blev genfundet og afdækket i 1878, og straks istandsat og opmalet af den lokale maler Hansen. Senere, i 1931 blev nordvæggen ved alteret afdækket; det var såmænd præsten selv, som gik i gang, og man kan i arkivernes rapporter næsten høre, hvor forpustet nationalmuseets konservator er, da han skynder sig til Fyn for at overtage afdækningen. 1 1932 bliver alle malerier genistandsat af Nationalmuseet af konservator Lind og hans arbejde resulterer i maleriernes udseende i dag. Lind dæmper eller fjerner Hansens temmelig ’friske’ farver, og sørger selv for at anvende farver, som er tættere på maleriernes oprindelige. Lind afdækker ikke de områder som Hansen ikke har rørt, såsom ribber og buer. Det mest iøjnefaldende problem var dog de mange mindre revner, der som et tæt netværk skar sig igennem pudsen; det sorte ’fiskenetmønster’ var dels generende for oplevelsen af malerierne, dels var det et symptom på, at pudslaget og malerierne var ved at slippe kontakten med murstenene bagved. Der var da også overalt områder med løstsiddende puds, som kunne bevæges med tryk med fingrene. Et mere usynligt problem var et lag af grålhvid limfarve, der lå under den seneste hvidtekalkning på ribberne og de lodrette vægge. Limfarve er ikke særligt stærkt, og kan ikke tåle fugt. I den øvrige kirke fandt vi samme lag, og limfarven er formodentlig hoved synderen bag problemerne med dryssende kalk fra hvælvene. Sidste hvid- I 2013 var der så atter brug for konservatorer under hvælvene. Ved arbejdets start 6 I koret havde der gennem mange år været problemer med en for tung tagkonstruktion, der pressede bygningens lodrette vægge udad. Denne bevægelse En af vores registreringstegninger giver et indtryk af revnedannelserne i hvælvene., 2 fags østkappe. De gule linjer markerer revner i pudslaget, med løstsiddende puds markeret med små gule prikker Den røde linje markerer sætningsrevner i selve murværket. Figurernes ansigter er endnu ikke afrensede. arbejde tekalkning, og limfarven under, skulle derfor fjernes for at få en stabil grund til den nye kalkning. I kirkens skib blev lagene fjernet med sandblæsning – i koret måtte vi skrabe lagene af med håndkraft. Vores Arbejde Hvælvene er blevet renset med specielle svampe og derefter vasket med små børster. Alle de mange løstsiddende pudsflager er atter blevet fæstnet til underlaget. Revnerne i pudsen er blevet rensede og udfyldt med ganske fin kalkmørtel. Ved de egentlige sætningsrevner kunne vi se, at man også ved den sidste restaurering havde foretaget reparationer i disse områder – men revnerne var overfladisk lukket med et tyndt lag mørtel. Bag de tilsyneladende små sætningsrevner gemte sig store revner og hulrum – flere steder kunne vi stikke hånden igennem hvælvet og ud på loftet. Buer og ribber blev understøttet med bjælker, og revnerne blev åbnet og renset for knuste mursten og cementholdig mørtel.. og mange generationer af museknogler. Nu er revnerne udfyldt ’und’ med blødtbrændte teglkiler og kalkmørtel. Ribber og buer er nu kalket med en indfarvet kalk i stedet for den tidligere kridhvide. Nu er hvælvene et visuelt hele, hvor de tidligere blev skåret i ’både’ af de hvide bånd. Til slut er alle vores reparationer kalkede og malet, så de går i eet med de oprindelige farver. Konservatorer maler pricipielt ikke motiverne op -det er jo de gamle malerier der skal ses, og ikke en nyopmaling - men motiverne står langt klarere nu, hvor de er rengjorte. Nyafdækninger Omkring alle de større revner har vi skullet gå ind til de ældste overflader for at bedømme revnernes udstrækning. Da vi fjernede de yderste kalklag – som visse steder var 1½ cm tykke, fik vi små kig ind til detaljer, som aldrig har været afdækket før. Enkelte af ’vinduerne’ har vi fået lov til at lade stå fremme, og der er altså kommet ’nye’ små tilføjelser til malerierne. Det største ’nye’ stykke ses på nordvæggen ved siden af alteret, hvor der nu er afdækket velbevarede røde ranker, der dekorerer buen på overgangen mellem væg og hvælv. Rankerne forbinder nu billederne på hvælvet og på væggen, hvor de før var adskilt af et hvidt bånd. Alle buerne langs væggene og mellem hvælvene viste sig at have spor efter disse røde ranker. påskemåltidets borddug har fået flere folder – og Gabriel er sikkert glad for at vi har genfundet hans fødder. Midt på nordvæggen i midterste fag fandtes der rester af et viekors, som nu er istandsat. Et lignende viekors kan man se midt i figurscenerne på nordvæggen ved alteret. Viekorsene, som males på væggene ved indvielse af en kirke, er Gislevs kirkes ældste kalkmalerier, og er senere blevet dækket af figurscenerne. Korets tre hvælv er i sig selv nemlig muligvis Gislevs ældste kirke,... men det er en helt anden historie På en pille mod syd ved alteret dukkede en maske op. Meningen med motiv og placeringen er ikke sådan at forklare, men lige over ham ser man lignende masker malet omkring ’sladrehullerne Afdækningsprøve på nordvæggens rankedekoration. Bemærk den store revne der bliver synlig i kanten af buen. Det viste sig at Gislev-maleren har været glad for at lade sine figurer gå ud over ribberne. I flere af scenerne falder dragternes draperede folder ( og en enkelt fod ) nu igen ud på ribbernes sider. Et par små vaser dukkede op i andet fag, ’i hælvets nederste ’hjørner’. Der sad rester af et gammelt jernspiger i muren nogenlunde ved maskens mund, så måske har han været malet omkring en lampeholder? >>> 7 Før vores arbejde var kun første fags ribber dekoreret med striber (’sparrer’), mens ribberne i de andre hvælv stod hvide. Vores undersøgelser viste, at ribberne i de to andre hvælv oprindeligt også var dekorerede med sparrebånd i to gråblå nuancer. Efter ribberne igen er kalkede, har vi rekonstrueret disse grå striber. I øvrigt afdækkede sandblæsningen inde i kirkens skib, at der også har været stribedekoration i okkerfarve på ribberne i den øvrige kirke. Et anderledes motiv Et motiv, som vi har fået mange spørgsmål om, er den usædvanlige scene med jagthunde i midterhvælvets østkappe. Det drejer sig egentlig om to historier i én scene. Umiddelbart er det en vekendt bebudelsesscene, hvor ærkeenglen Gabriel viser sig for Maria..Gabriel plejer dog aldrig at have jagthorn og hunde med sig. Forklaringen på dette ’ekstraudstyr’ skal findes i en populær middelalderlig myte – nemlig opskriften på hvordan man fanger enhjørninge! Man tager....en jomfru - og det skal være en ægte jomfru – og sætter hende i en skov, hvor man ved, at der lever enhjørninge. Rene og ubesmittede jomfruer er de eneste der kan lokke de sky enhjørninge frem, da enhjørninge selv er rene og uskyldige dyr. Enhjørnin- gen vil trygt falde i søvn med hovedet i jomfruens skød......og så kommer jægerne. Jagten på enhjørningen, bliver altså symbol på (Marias) jomfruelighed, og kalkmaleriernes publikum kendte historien så godt, at de ikke behøvede at se selve dyret, for at forstå scenen. Enhjørningen selv blev efterhånden også Gislev Kirke - den nye belysning Steffen Pedersen, arkitekt Når man arbejder med en gennemgribende kirkerestaurering, er der ikke et enkelt emne, der er afgørende. Der sker mange forandringer, store og små, men de skal alle ses i sammenhæng: Restaurering af det historiske inventar og kalkmalerierne, ombygning af dele af den indvendige indretning - herunder vægge, gulve, ændret møblering i dele af kirken m.v., ny varmeteknik og ombygning af orgelet er blot nogle få af elementerne. Hertil kommer farvesætningen, der har en afgørende betydning for kirkens endelige fremtræden. Alle dele skal spille sammen; man kan ikke se på en enkelt ændring uden at se på kirkens helhed - og dermed på 8 alle detaljerne. Alle projekteringsfaser i en kirkerestaurering foregår i en konstant vekselvirkning mellem de enkelte elementer - og mellem detalje og det samlede udtryk. Kirkens nye fremtræden er underlagt krav til både historiske forhold og til den nutidige brug af en kirke. Normalt vil det også være et ønske, at kirken selv om der sker mange forbedringer både praktisk og visuelt - fortsat skal være fuldt genkendelig for menigheden. Alt skulle således gerne gå op i en højere enhed, når kirken står færdig. Men der er elementer, der har en større betydning end andre, og udover kalkmalerierne og farvesætningen er belysningen noget af det, der bidrager tydeligst til kirkens samlede udtryk. I Gislev Kirke består belysningen af tre ringkroner i skibet, et buearmatur på bagsiden af triumfmuren, lavtplacerede armaturer om lisenerne i koret og små pendler i sideskib og våbenhus. Hertil kommer spinkle rørarmaturer på alteret, ved prædikestolens læsepult og på orgelet. Alle armaturerne er af lakeret messing og med klare pærer i tværstillede fatninger. De indgår - sammen med hynderne samt forgyldninger på altertavle, knæfald, stolestadegavle og en messinghåndleder på toppen af pulpiturværnet osv. - i farvesætningen som et tydeligt modspil til de mere sarte farver i kirkerummet. brugt som symbol for Jesus, en uskyldig skabning der associeres med renhed og jomfruelighed, og som senere dræbes. I scenen i Gislev kunne man måske sige at enhjørningen der jages, bogstaveligt talt gemmer sig i Marias skød. I nabosognet i Gudme kirke er situationen sjovt nok omvendt – maleren har fremstillet enhjørningen, og ikke resten af scenen; men samtidens kirkegængere har også hér forstået betydningen. Et års arbejde er mange timer, og vi konservatorer har jo nærmest været flyttet ind oppe under hvælvene. Det har været en rigtig spændende opgave, og vi har været glade for at kunne bidrage med bevarelsen af de smukke malerier. Vi kan tælle os frem til, at vi De tre ringkroner i skibet tilfører et godt og velfordelt lys - også ud i siderne, så de lidt dagligstueprægede væglampetter kan undgås. Ringkroner forstyrrer - i modsætning til punktformede kroner - ikke udsynet til altertavlen, og med den ret høje placering løfter de rummet og udnytter reflektionen fra de hvidkalkede hvælv optimalt. Den vestligste krone - i samme højde som de to andre - er med til at binde pulpiturafsnittet sammen med resten af kirken. I det lange, trefags kor har belysningen udgjort en særlig opgave. Med de nu så smukt restaurerede kalkmalerier, gennem vores arbejdsprocesser med vores små spatler og pensler har været over hver eneste kvadratcentimeter mindst 7 gange - vi kender de tre hvælv rigtig godt! (Foreløbig siger statistikken, at de først skal efterses igen om 80 år.) Lad os slutte denne lille arbejdsbeskrivelse med at fremhæve et rigtigt godt samarbejde med arkitekt, alle håndværkere, kirkens personale og menighedsrådet. eller ’korshvid’, som er slået i Malmø under Christian I (1448-1481). Det er selvfølgelig et fantastisk tilfælde, men møntens datering passer jo temmelig godt med hvælvslagningen og udførelsen af kalkmalerierne PS Et møntfund i kirken Da gulvet under kirkebænkene blev gravet op i forbindelse med varme anlægget, fandt murerne en mønt løst i sandet. Det drejer sig om en ’hvid’ der dækker alle tre hvælv, gjaldt det om ikke at hindre udsynet til dem fra korets gulv. Efter flere forsøg endte vi med halv- og kvartcirkelformede armaturer omkring lisenernes ”manchetter” - dér hvor ribberne deler sig - og altså under kalkmalerierne. Buearmaturet på triumfmuren supplerer den generelle belysning i det langstrakte kor. De små, enkeltmonterede pendler i sideskibets lavere, plane loft bevarer slægtskabet til ringkronerne, men samtidig adskiller de sig med deres jævne mønster, således at de er med til at fastholde hovedskibets pri- mære rolle og kirkens hovedretning. Pendlerne genkendes fra våbenhuset, hvor de er monteret mellem de lave bjælker. Med mulighed for sektionsvis lysdæmpning (der også øger pærernes levetid betragteligt) vil den nye belysning alt i alt tilføre kirken et lettere og mere festligt præg, der endda kan varieres efter anvendelsen. Belysningsprojektet er udført i tæt samarbejde med belysningskonsulent Otto Steen Andersen, og armaturerne er fremstillet af firmaet Okholm Lighting. 9 Orgel-genindvielse Onsdag den 15. april kl. 19.30 i Gislev kirke Domorganist Randi Elisabeth Mortensen fra Odense Domkirke, Skt. Knuds kirke genindvier kirkens orgel, der også er blevet renoveret/ombygget i 2015. Ved koncerten spiller hun værker af bl.a. Felix Mendelsohn, Percy Whitlock og William Mathias. Musikkonservatorium som elev af Anders Riber og John Frandsen med videregående studier i Schweiz og Holland. Efteråret 1997 debuterede hun fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse og var i perioden 1998–2002 organist ved Vor Frue Kirke i Kalundborg. Hun blev ansat ved Odense Domkirke i 2002 og fra 2011 som domorganist. Randi Elisabeth Mortensen er uddannet kirkemusiker og orgelsolist fra Det Jyske Vokalgruppen Fontana i Gislev Kirke Koncert med vokalgruppen Fontana Under ledelse af Erik H. A. Jakobsen Søndag den 26. april kl. 19.30 i Gislev kirke 10 Vokalgruppen synger nyere dansk kormusik af komponisterne: Svend S. Schultz, Carl Nielsen, Vagn Holmboe, Per Nørgård, Erling D. Bjerno, Niels la Cour, Matti Borg og Per Drud Nielsen. Hyldest til Carl Nielsen Koncert med Septimuskoret Dirigent Ole Kongstad og strygekvartet Torsdag den 21. maj kl. 19.30 i Gislev kirke Septimuskoret er et blandet kor bestående af 45 sangere. Endvidere medvirker strygekvartetten Suaviter sonantes under ledelse af bratschisten Benjamin Christensen. To af aftenens værker er skrevet til den medvirkende strygekvartet, bl.a. en ”Hommage à Carl” af Ole Kongsted – en musikalsk hyldest til Carl Nielsen; værket bliver uropført ved denne lejlighed. Uropførelse af Carl Nielsen-værk Et enkelt programpunkt er noget ganske særligt – nemlig intet mindre end en uropførelse af et Carl Nielsen-værk! – Kongsted vil ikke på nuværende tidspunkt rykke ud med flere detaljer vedrørende den spektakulære situation, at et nyt Nielsen-værk præsenteres ved koncerten. Han henviser til en presse meddelelse, som vil blive udsendt i maj måned. Så vi må væbne os med tålmodighed og glæde os over at være med til at præsentere et nyt Carl Nielsen-værk. Strygermusik i Gislev kirke Fyns Amatørsymfoniorkester ”Sommerorkestret” Torsdag den 11. juni kl.19.30 i Gislev kirke Orkesteret kalder sig ”Sommerorkesteret”, fordi de efter deres symfonikoncerter i april-maj sender blæserne på sommerferie, og fortsætter med strygergruppen. De bliver gerne suppleret med ekstra strygere ude fra, ca. 4-5 stykker, så de ender med at være et strygeorkester på 20-25 musikanter. Dirigenten Thomas Munk-Petersen, er tidligere cellist i Odense Symfoni orkester. Ved sommerkoncerten i Gislev kirke spiller orkesteret værker af H.I.F. Biber, Michael Haydn, Baldassare Galuppi, W.A. Mozart og Benjamin Britten. 11 Program for genindvielse af Gislev kirke Søndag den 12. april Kl. 10.30 Festgudstjeneste Gislev-Koret under ledelse af Tommy Hovgaard Nielsen medvirker under gudstjenesten. Herudover medvirker en trompetist. Kl. 12.00 Reception i teltene, der er opsat ved graverhuset Vi håber meget, I alle vil deltage i festgudstjenesten, samt den efterfølgende reception i teltene. mark & storm grafisk a/s · 62 62 22 77 Gislev menighedsråd
© Copyright 2024