Fra bogen Mere Avis ? Naturligvis. Af Aslak Gottlieb og Gitte
Martens Poulsen
© Dansklærerforeningens Forlag 2012
Pressens historie – kort fortalt
1. PARTIPRESSEN – Indtil omkring 1920 var aviserne ejet af de
politiske partier og blev drevet fra små redaktioner i hver by.
Journalistikken var langtfra objektiv og sjældent ret kritisk over for
partiets egne politikere. Tværtimod – formålet med avisen var jo, at
politikerne havde et talerør og fik fortalt deres version af dagens
nyheder.
2. Gaaaab! – En avis
skrevet af mennesker,
der mener det samme
som læserne. Ret
demokratisk var det jo
heller ikke. Man læste
en avis, der passede
til ens politiske synspunkter.
14
ME DI E R OG JOUR NA LI STIK
3. OMNIBUSPRESSEN – Så aviserne løsrev sig fra partierne. De
små aviser lukkede eller slog sig sammen til større aviser i bladhuse. Aviserne begyndte at tjene penge, men brugte dem igen på at
forbedre avisen og lave flere og bredere nyheder. Hvor aviserne før
skrev til vælgerne, begyndte de at skrive til borgerne. Hvor journalisterne før skrev partisk, begyndte de at skrive tilstræbt objektivt
– alle parter og synspunkter skulle nu frem i aviserne.
4. Gaaaab! – Selvom der
stadig var masser af debat
og forskellige synspunkter i
avisen, blev det vist for kedeligt for mange af læserne. I 1980’erne begyndte
læserne at falde fra, og den
store bladdød hærgede landet. Næsten alle hjem
havde råd til tv, og der kom
flere og flere kanaler. Konkurrencen på mediemarkedet begyndte for alvor. Omkring 1995 vågnede de
overlevende aviser op.
5. SEGMENTPRESSEN – »Skriv til din læser«. Hvor svært kunne
det egentlig være? Med forbrugeranalyser og fokusgrupper fandt
aviserne nu i detaljer ud af, hvad deres læsere interesserede sig
for, og hvilket segment de tilhørte. På den måde kunne de skrive
langt mere målrettet. Nu skulle man også tjene penge til ejerne af
avisen. Journalisterne begyndte også at opfatte læserne som for
brugere med bestemte holdninger og værdier.
6. Wauw! – Her står aviserne altså
i dag. Udgivet fra store mediehuse
med web-tjenester, radio, tv, forlag
og andre medieplatforme. Der er
stadig spor af både parti- og omnibuspressen. Aviserne skriver stadig ledere med politisk indhold, og
den daglige journalistik er stadig
tilstræbt objektiv. Men den måde
avisen udvælger sit stof på, giver
et praj om avisens holdning.
m e di e r og jour na li stik
15
Pressehistorie – lige så vigtig som litteraturhistorien
Mens de færreste lærere vel stiller spørgsmålstegn ved, om eleverne
skal have undervisning i litteraturhistorie, er undervisningen i
presse-/mediehistorie næppe ret udbredt. Men indsigt i pressehistorien hjælper eleverne til en forståelse af det mediebillede, vi har i
dag. Pressehistorien udlagt i skemaet nedenfor er beskrevet ud fra
avisernes optik. Skemaet viser, hvordan ejerskabsformerne påvirker
journalistikken og vice versa, i øvrigt som en konsekvens af politiske,
sociale og kulturelle vilkår.
Partipresse
ca. -1920
Omnibuspresse
ca. 1920-1995
Segmentpresse
ca. 1995-
Ejerskab
Partipolitisk
Publicistisk
Kommercielt
Redaktør
Politisk
Journalistisk
Journalistisk-økonomisk
Stofudvælgelse
Smal
Bred
Segmenteret
Læsere
Vælgere
Borgere
Forbrugere
Journalistik
Partisk
Tilstræbt objektiv
Vinklet objektiv
Organisation
Avis
Bladhus
Mediehus
Kilde: Ida Willig, 2008, RUC
Da aviserne blev ejet af partierne, var hovedformålet groft sagt at
præsentere politikernes synspunkter. Det smittede af på journalistikken, som blev partisk. Med Politikens redaktør, Henrik Cavling, i begyndelsen af forrige århundrede som den vigtigste drivkraft ændrede
journalistikken sig. Med parlamentarismens indførelse i 1901 var
behovet for en ny slags kritisk offentlighed opstået. De journalistiske
idealer blev objektivitet, kritisk sans og politisk afbalancerethed – i
skemaet formuleret som tilstræbt objektivitet. Det journalistiske ideal
siden 1990’erne er af medieforskeren Ida Willig beskrevet som vinklet objektivitet. Ejerskabet af de fleste private medier er gået fra at
være publicistisk til at være kommercielt med højere krav til virksomhedens indtjening og overskud. Aviserne skriver blandt andet
som følge heraf meget målrettet til veldefinerede segmenter af læsere. Journalistikken bliver på den måde tilpasset segmenternes
holdninger og livsstil. Vinklingen på det redaktionelle indhold bliver
skærpet i forhold til læsergruppens demografiske, økonomiske og
sociologiske profil.
ME RE AV I S? N AT U R L I G V I S! • L Æ R ER V EJ L ED N I N G © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag, 2012
Hvis du printer eller downloader fra mit.dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node.
26
At indholdet siden ca. 1995 kan beskrives som vinklet objektivt, betyder ikke, at journalistikken ikke længere kan være partisk eller tilstræbt objektiv. Snarere er der tale om, at der bygges et lag oven på
de eksisterende idealer, som altså stadig findes i journalistikken.
Lederen i dagens avis skal fx være partisk, men ikke partipolitisk.
Nyhedsdækningen skal stadig være kritisk over for magthaverne,
men fx fylder livsstilsstof, portrætter, forbrugertest og lignende mere
og mere. Avisens holdningsmæssige ståsted kan man se fx i vinklingen på nyheden af resultatet efter et folketingsvalg.
Pressehistorien er, indrømmet, svært stof. Men det danner grundlaget for elevernes forståelse af det mediebillede, vi har i dag. Med
udgangspunkt i skemaet kan eleverne gå på jagt i dagens aviser efter
spor af pressehistorien. Kan man i dagens avis finde spor efter, at
den oprindelig har haft et partipolitisk ejerskab? Hvor er der eksempler på vinklet objektivitet? Hvordan hænger prioriteringen af nyhedsdækningen sammen med redigeringen af opinionssiderne? Der
vil være elever, for hvem øvelsen er fagligt for krævende. For dem
kan man stille opgaven mere konkret: Udklip fx de politiske debat
indlæg fra dagens aviser, og læg dem i to bunker: indlæg, som støtter regeringens politik, og indlæg, som går imod. Vurder på den baggrund, hvad avisens læseres politiske holdninger er. Hvordan hænger
det sammen med avisens historie?
Hvordan udbredelsen af gratis nyheder på internettet samt sociale
medier som blogs, Facebook o.a. kommer til at påvirke pressehistorien, er det for tidligt at sige noget om. Men alene det faktum, at
mediernes forretningsmodeller er under et voldsomt pres, og at nyhedsformaterne på nettet er anderledes end i den trykte avis, har
allerede betydet en udvikling af journalistikken.
ME RE AV I S? N AT U R L I G V I S! • L Æ R ER V EJ L ED N I N G © Forfatterne og Dansklærerforeningens Forlag, 2012
Hvis du printer eller downloader fra mit.dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes til Copydan Tekst & Node.
27