1. No category

Meddelelser
3
4
5
6
8
10
14
Formanden
Editorial summary
UNIMA generalforsamling 2015
Stop Motion Workshop v. Flemming Bæk
Mindet om Lilo
Hans Hartvich-Madsen
Festival Bornholm
Festival Silkeborg
Artikel
16 Verbalt /NONverbalt
Ole Bruun-Rasmussen
Dukker i Danmark
21
22
24
28
Lille Pip MarionetTeatret
Hamlets Labyrint Shakespeare Puppets Helsingør
Festival på Vesterbro
Interview med Mikkel Trier Rygaard
Internationalt
30 To meddelelser
31 Festivaler ved forårstid Hans Hartvich-Madsen
36 Tyske dukketeatermuseer og samlinger
Teknikaliteter
39 Om dukker og især animerede film KBr.
Omkring bestyrelsen
43 Referat bestyrelsesmøde 16 april 2015
44 Referat bestyrelsesmøde 19. juni 2015
45 Formandens årsberetning
for UNIMA Danmark -14/2015
48 Arbejdsprogram (forslag for -15/2016)
49 Årsberetninger fra arbejdsgrupper
2
Formanden:
Så er der snart generalforsamling igen.
Generalforsamlingen afholdes igen i år i Teatret i Det Blå Hus, der ligger i 5 minutters
gåafstand fra stationen i Roskilde.
Selve programmet starter med visning af Animationsfilm fra skolen: The Animation
Workshop i Viborg. Dette skal forstås som oplæg til workshoppen dagen efter, hvor
Flemming Bæk, der underviser på skolen, kommer og holder workshop i Stop Motion.
Derefter er der middag i Det Blå Hus hvor Generalforsamlingen også finder sted.
I behøver ikke at tilmelde Jer, hvis I vil til Generalforsamling, men hvis i vil se film og
deltage i middagen før Generalforsamlingen så skal I tilmelde Jer. Så på gensyn i
Roskilde.
Som mange af Jer allerede ved, er der sket store ændringer med dukketeateruddannelsen i Turku i Finland. Uddannelsen eksisterer ikke mere som en selvstændig enhed,
men den er nu blevet en del af skuespilleruddannelsen. Det sidste hold elever på den
selvstændige dukkespilleruddannelse blev optaget sidste år, og de får som lovet en 4
års uddannelse. Fremover skal man optages som skuespiller, for efterfølgende at få
animation som uddannelsestilbud. I princippet er det logisk, at man skal være en
veluddannet skuespiller for også at være en god og alsidig dukkespiller. Så hvis man
udelukkende betragter det ud fra dette perspektiv, så er det rigtigt nok, men set ud fra
en dukketeatersynspunkt, så er det straks mere problematisk. For udgangspunkterne i
det at ville være skuespiller og det at være dukkespiller eller spille med ting er ikke de
samme. Når man spiller teater som skuespiller, så er det en selv, der i centrum, men
når man spiller med dukker og ting, så er det tingene der er i centrum. Det sidste kræver
en anden type personlighed, og en anderledes uddannelse, som i Berlin på Hochschule
Ernst Busch hvor de studerende bliver undervist i både animation og skuespil, fra det
øjeblik de starter, men hvor de bliver optaget som dukkespillere. Desværre må vi
erkende, at uddannelsen i Turku i Finland er så godt som nedlagt.
Hans Hartvich-Madsen
3
Editorial Summary
It is late summer, but poppies continue to bloom in the rim of a ripening wheat field.
The slightly surrealistic paper cutouts taking care of page numbers in this issue of Danish UNIMA-nyt
come from some 16 mm films I was playing around with in 1965 to 75. For further explanations, see page
39. The inspiration for digging up the material is the Stop Motion Workshop using cut outs conducted by
Flemming Bæk from the Animation Workshop, VIA University College, Viborg, see p 7.
The main topic in this issue is the background papers for the August 28. general meeting of UNIMA
Denmark, taking place in the Blue House in Roskilde. The agenda for the meeting and some practical information are given on page 5 to 7. The annual report from the chairman can be found on page 43 to 45
followed by reports from working groups. Economic overviews etc, will be available at the meeting.
Commemorative words for Lilo Skaarup, who died recently, are found on p. 8. She was a long term and
much valued member of UNIMA Denmark and was also involved in international work e.g. contributing
articles about Danish puppetry to the UNIMA Encyclopedia.
And now to the festivals: Detailed information about the festival on Bornholm in September is given on
pp.10 to 13. The festival in Silkeborg is in November, and the now available information looks most
tempting, pp.14,15.
.
Ole Bruun-Rasmussen has written an article on Verbal versus Non-verbal puppet theater based on his
long and varied experience in this field. The conclusion is that it should not be ‘either – or’ but ‘both
together as suitable’, pp.16 to 19.
Two resent puppet performances in Denmark: First a charming piece for children given by Marionetteatret in Kongens Have. It is called Little Pip and shows how an egg escapes from the hencoop and turns
into the small chicken Pip alone in a dangerous world, p.21. The second: Hamlets Labyrinth was part of
the yearly Shakespeare festival in Elsinore. It featured a modern young man identifying with Hamlets
problems in a maze of 3-D animation. Somewhat of an experiment and on the fringe of puppetry, p.22.
The Copenhagen puppet festival took place in May in the Vesterbro city-district. The idea was to focus
on socio-political phenomena in the area. A most commendable effort but difficult to implement. However,
the puppets can certainly have political, or satirical, or educational functions in such an area. A series of
international talks and films provided illustrative examples, pp. 24 to 27.
The Boat Theater in Nyhavn, Copenhagen, has selected the winner in their competition about a text to
a new puppet play to be produced by the Boat in 2016. The happy writer is interviewed on pp.28,29.
Our UNIMA-chairman reports from two festivals: one in Omsk, Russia, and one in Kaunas, Lithuania,
pp.30 to 35. It is followed by a summary of an article in ‘Das Andre Theater’ about the many puppet
collections existing and on show in Germany.
The section ‘Omkring Bestyrelsen’ pp. 43-51 comtains: the chairman’s annual report 2014/15 for
UNIMA Denmark, together with a proposed Work Program for next year, and short reports for various
activities. Sheets describing economic status and budgets will be available at the meeting.
4
UNIMA generalforsamling - 2015
samt seminar i Roskilde
Fredag den 28. og lørdag den 29. august
Teatret i det Blå Hus
Bredgade 9
4000 Roskilde
Program:
Fredag den 28. august
Kl. 17:00 -17.30 Animationsfilm lavet af de studerende på Animation Workshop i Viborg.
Kl. 19:00 ’Stående’ middag i det Blå Hus.
Kl. 20:00 Start på Generalforsamlingen i ”Teatret i det Blå Hus”.
Dagsorden for generalforsamlingen:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Valg af dirigent og referent.
Formandens årsberetning.
Rådsmedlemmernes årsberetning.
Årsberetning fra diverse udvalg.
Godkendelse af regnskab.
Indkomne forslag, herunder forslag til hæderspris.
Arbejdsprogram.
Fastsættelse af kontingent og godkendelse af budget.
Valg af bestyrelse:
A: Formand Hans Hartvich-Madsen blev i 2013 valgt for en 2 års periode og er derfor på
valg i år. Genopstiller.
B: Martin Rasmussen og Hans Hartvich-Madsen blev i 2012 og 2011 valgt som
rådsmedlemmer for kongresperioden (2011 – 2015).
De genopstiller begge i en ny 4 års periode og, hvis de bliver valgt, er de først på valg igen
som kongresmedlemmer og dermed medlemmer af bestyrelsen i 2019.
C: Sune Aske Jørgensen og Rikke Ellegård Hansen blev valgt for en 2 års periode i 2014
og er først på valg i 2016.
D: Mette Elimar Jensen blev valgt i 2013 og er på valg i år, men Mette har besluttet at
trække sig. Dorte Bartholdy blev valgt i 2014 for en 1 årig periode og er derfor på valg i år
for en 2 årig periode.
Valg af revisor.
Karen Marie Demuth genopstiller.
10. Valg af suppleanter (ét år). Jette Klit genopstiller.
Eventuelt.
Ca. Kl. 22:30 Samvær.
5
Seminar
Lørdag den 29. august (primært UNIMA medlemmer).
Kl.
Kl.
Kl.
Kl.
Kl.
09:00-10:00
10:00-12:00
12:00.13:00
13:00-16:00
16:00 Kaffe
Morgenmad.
Stop Motion Workshop ved Flemming Bæk fra The Animation Workshop, Viborg.
Frokost.
Workshop fortsætter.
Søndag den 30. august (primært RDFC medlemmer)
Samme program som lørdag.
Pris:
Middagen før Generalforsamlingen er med hilsen fra Teatret i det Blå Hus.
Animationskurset koster 450 kr. inkl. Morgenmad og frokost for UNIMA medlemmer om lørdagen.
Hvis man som UNIMA medlem vil fortsætte kurset d. 30 august får man rabat, så det samlede forløb kun
koster 700 kr. for de to dage.
Tilmelding:
Tilmelding foretages ved henvendelse og betaling til Sune Aske Jørgensen på UNIMA hjemmeside.
Man skal ikke nødvendigvis tilmelde sig for at deltage i Generalforsamlingen, men vi vil gerne have
et overblik på grund af rummets størrelse og bespisningen.
Overnatning:
Deltagere, der vil overnatte i Roskilde, anbefales snarest at bestille plads på Roskilde Vandrehjem,
Vindeboderne 7, Roskilde havn, tlf. 4635 2184, [email protected]
P-pladser:
Der er tidsbegrænsede P-pladser i nærheden af ”Teatret i det Blå Hus”.
P-pladser uden tidsbegrænsning er lidt længere væk, men de findes.
Ansvarlige:
Undertegnede er ansvarlig for generalforsamlingen og for seminaret.
Knud Brodersen er vores vært i Teatret i Det Blå Hus.
Med venlig hilsen
Hans Hartvich-Madsen
Formand for UNIMA Danmark
Teatret i det Blå Hus
-
Bredgade 9
-
kom til Roskilde i 1984.
Vi er en gruppe på 5 – undertiden flere –
der spiller dukketeater for børn og voksne
(i de senere år mest for voksne).
Tekst, dukker, scenografi og musik er altid af egen
tilvirkning. Dukkerne herfra (ca. 300 stk.) er udstillet i
kælderen under det Blå Hus og kan beses efter aftale.
Tlf: 4635 3294
www.teaterblaahus.dk
Fra januar 2014 har teatret fungeret som
dansk UNIMA center og som redaktion for UNIMA-nyt.
Fra februar.2015 har teatret endvidere fungeret som
hjemsted for Roskilde Dukke og Figurteater Center.
www.rdfc.dk
6
Flemming Bæk:
STOP MOTION Workshop
UNIMA Danmark og RDFC afholder workshop i Stop Motion film.
Kurset ledes af Flemming Bæk fra The Animation Workshop i Viborg. www.animwork.dk Kurset er
arrangeret i samarbejde mellem UNIMA Danmark og Roskilde Dukke- og Figurteater Center (RDFC).
Det sker: Teatret i det Blå Hus, Bredgade 9, Roskilde
Tlf. 46353294
Kurserne finder sted i forlængelse af generalforsamlingen i UNIMA Danmark fredag aften.
Første dag er lørdag den 29. august fra kl. 10.- 16 (Primært for UNIMA medlemmer) og med tilmeldte nok
fortsætter/gentages kurset søndag 30 august, ligeledes fra kl. 10 til 16. (Primært for RDFC medlemmer).
For en enkelt dag koster kurset 450 kr. inkl. frokost og eftermiddags kaffe.
Hvis man vil deltage begge dage er prisen dog kun 700 kr i alt.
For at deltage om lørdagen eller begge dage skal man være medlem af UNIMA Danmark (her koster
medlemskab enten 100 kr. for studerende og pensionister, 300 kr. for almindelige medlemmer eller 500 kr. for teatre,
hvor så ethvert af teatrets medlemmer kan deltage. www.unima.dk
Hvis man kun vil deltage om søndagen skal man være medlem af Roskilde Dukke- og Figurteater Center
og det koster 100 kr. for alle.
www.rdfc.dk
Der er kun 18 pladser hver dag, så meld Jer til på hjemmesiderne i god tid.
Kursets indhold:
Kursisterne vil gennemgå hele processen bag en animeret film, lige fra ide til færdigt produkt med lyd.
På kurset vil vi benytte collageteknik. Det er en nem og yderst effektfuld teknik. Figurer og baggrunde
laves ved at klippe forskellige ting ud af blade og gamle bøger. Tingene sættes sammen på ny og sjove
måder og danner vidunderlige surrealistiske universer. Jeg kommer med noget udstyr, men kursisterne
kan også downloade et stop motion program på deres I-Pads: Animationsapp til IPad.
Eksempler:på youtube:
-
Terry Gilliam Cut paper animation.
How to Make Paper Craft Stop motion Cutout Animation- Tutorial (Pt. 1) . . .
Monty Python Venus animation
7
Mindet om Lilo
Som formand for UNIMA Danmark er det min opgave
bl.a. at skrive om dødsfald, det er aldrig en let byrde, men i
denne situation føler jeg, at det er sværere end nogensinde før. Det er svært fordi jeg ikke kender ord der er
dækkende for det jeg gerne vil udtrykke. Jeg ville gerne
med et ord kunne udtrykke det som jeg synes var helt
specielt ved Lilo. Men ordet er der ikke. Der findes masser
af udtryk, der peger i modsatretning, men der hvor jeg vil
hen og der hvor alle der kendte hende vil hen for at
udtrykke hendes specielle fantastiske og enestående
karakter, der bliver jeg ordfattig. Så derfor bliver det med
omskrivninger og små billeder at jeg forsøger at fortælle
lidt om Lilo.
Når jeg havde en opgave der skulle løses, den kunne være stor eller lille, så var der aldrig nej i hendes
om at fortælle om positive, konstruktive hændelser. Udformningen af artiklen til Encyklopædien om UNIMA
Danmark var en sådan opgave. ”Har du ikke lyst til lige at skrive om dukketeater i Danmark fra starten? Og
til i dag? Og den skal være på engelsk” Det var selvfølgelig ikke sådan det forgik, da det var en bestyrelses
beslutning. Men Lilo tog den på sig. Og sagde også ja til opdateringen der fandt sted for et par år siden.
Dette arbejde handlede om at sætte fokus på det positive og ekstraordinære, der er sket her i landet inden
for vores område. Og hun skrev det. Hun skrev også til Encyklopædien - på egen foranledning - en lang
artikel om Jakel teatret ude på Bakken.
Lilo og jeg var i Atlanta i USA til rådsmøde. Lilo havde boet i USA og fortalte med glæde om landet, og
hun tog mig med ud til et af de enorme indkøbscentre og fortalte om de forskellige forretningskæder og folk
adfærdsmønstre. Det var totalt fremmedartet for mig, men helt hjemmevandt for hende. Det var lærerigt og
en fornøjelse at høre om og også en glæde at føle hendes entusiasme.
I de mange bestyrelsesmøder vi har deltaget i sammen, så var Lilos holdning altid positiv, selvom det
ikke altid var let. Og det skal også med, at hun kunne trykke på aftrækkeren, men det skete ikke ofte og når
det skete, så har det næsten altid været på tomandshånd
Jeg vil også nævne udstillingen og aktivitetsprojektet Op i Rundetårn. Det var et stort banebrydende
værk, der blev en stor succes og som igen satte fokus på hendes glæde ved at fremhæve dukketeaterformen og promovere andre.
Endelig var Lilo i mange år forskningsbibliotekar i Det Kongelige Teaters bibliotek, dette siger også en
del om hendes alsidighed.
Til sidst vil jeg udtrykke min taknemmelighed over at ha fået mulighed for at være sammen med Lilo så
mange gange.
Hans Hartvich-Madsen
8
.. and the show must go on:
Det bli’r et efterår med festivaller:
9
Dukketeaterfestival Bornholm 2015
finder sted fra den 3. til den 8 september.
Hjemmeside: www.bornholmpuppetfestival.com
Billetter hos [email protected]
Sammendrag af
Transfiguro
på hjemmesiden
(Tyskland/Schweiz/Irland) – Anita Bertolami
Rønne Torv
Svaneke Torv
Nexø torv
Cirkus Stjerneskud
Tor. d. 3. sep. kl. 15:15
Lør. d. 5. sep. kl. 13:00
Søn. d. 6. sep. kl. 12:00
Man. d. 7. sep. kl. 9:30
20 min for 5+
Inst: Shiva Grings Komponist og musik: Monika Ecker
Koreograf, dukkemager og spiller: Anita Bertolami
Anita Bertolami spiller objektteater på sig selv ved at forvandle dele af sin krop til den ene
charmerende personlighed efter den anden.
Kom og vær med i optoget
(Holland) – Compagnie with Balls
Rønne Torv Tor. d. 3. september ml. kl. 14:15 og 17:00
for alle
Kom og vær med i optoget med to 4-meter høje figurers muntre dans.
Kæmpedukken Pablo og ballerinaen Atharina der balancerer på en 2-meter høj kugle!
Instr, koreogrfi, dukkemagere og performere : Compagnie with Balls
Mågepigen
(Holland) - Het wandelend huis
Rønne Torv
Svaneke Torv
Nexø Torv
Tor. d. 3. sep. ml. kl. 14:15 og 17:00
Lør. d. 5. sep. ml. kl. 11:00 og 15:00
Søn. d. 6. sep. ml. kl. 11:00 og 15:00
30 min, for alle
Instr. og scenografi: Het wandelend huis. Komponist. og dukkespiller: Lisette van Gemert
Mågepigen er halvt menneske og halvt måge, Som en mystisk flyvende kæmpe
hjemsøger hun gader og stræder:
Mester Jakel
(Danmark) – Talent-1
Grønbechs Gård (entré) Lør. d. 5. sep. kl. 11:00
Nexø Torv
Søn. d. 6. sep. kl. 13:00
45 min for alle
Scenogr, dukker og dukkespil: Morten Aagaard og Mathias August Borg
Mester Jakel er kommet til Bornholm og tæsker sig politisk ukorrekt igennem forestillingen
på klassisk manér. Oplev et traditionsrigt folkeligt banditteater.
Lejlighed til leje
Scene 2/Det lille hus
Cirkus Stjerneskud
(Israel)
The Far Theatre
Tor. d. 3. sep. kl. 10:00
Fre. d. 4. sep. kl. 10:00
Søn. d. 6. sep. kl. 11:00
40 min, for alle
Inst, Dram, Sceno: Inga Levant og Mazal Amir Dukkespil: Mazal Amir og Noga Morahg
I et 5-etagers hus bor en kylling, et æsel, en gøg, et egern og en mus.
Da musen flytter kommer myren, kaninen og nattergalen og ser på . . men . .
O!
(Frankrig) – Polina Borisova
Svanekegaarden
Ons. d. 2. sep. kl. 19:30
40 min, for 9+
Tor. d. 3. sep. kl. 10:00 og 19:30
Inst. scenog. dukkespiller: Polina Borisova
Co-producenter: Odradek/Cie Pupella-Noguè
Med minimalistiske midler og mængder af malertape skabes et billede af en gammel
dames tilværelse. Minder om ungdom og kærlighed genoplives med musik og animation
ved brug af malertapen som tegner rekvisitter, medspillere og en åben dør så den gamle
kan forlade sin støvede tilværelse i lejligheden.
10
Cirkus Strada
(Finland) – Milla Risku
Rønne Bibliotek
Man. d. 7. sep. kl. 10.00
Tir. d. 8. sep. kl. 10:00
20 min for 3+ (på svensk)
Instr, dram, koreog, scenog, komp og dukkespiller: Milla Risku
Cirkus Strada er en af mindste hånddukkecirkus-trupper! Publikum møder en klovn,
som spiller harmonika, Hr. og Fru Fugl, som laver akrobatiske tricks i trapezen og Hr.
Stærk med hans venner Abe og Krokodille. . .
Fabula Rosa
(Grækenland) – Hop Signor
30 min for 12+
Bornholms Kunstmuseum (entré)
Scene 2/Det lille hus
Søn. d. 6. sept. kl. 14:00
Tir. d. 8. sep. kl. 10:00 og kl. 21:00
Instr, dram, scenog. og dukkespil: Hop Signor
En forfatter opslugt af sit arbejde bliver mindre og mindre, mens alt omkring får nye
dimensioner. Jo mere han koncentrerer sig, jo mere krymper han. Angst sniger sig ind på ham. Han forsøger at få
styr på sig selv, men hans Muse sender ham tilbage til skrivemaskinen , . .
LYST- en iscensat udstilling om kvindens seksualitet (Danmark) – Helene Høm
Svanekegaarden
Fre. d. 4. sept. kl. 17:00, 20:00 og 21:00
30 min for 16+
Scenograf og performer: Helene Høm
Mennesket har eksisteret I millioner år, imens kvindens seksualitet I vesten først blev opdaget og anerkendt omkring det moderne gennembrud I 1890erne. Kvindens lyst er omgærdet
af mystik, hemmeligheder, idealiseringer, forbud og tabuer. Dette rum Helene Høm inviterer
tilskueren ind i, er et Iet visuelt univers fuld af associationer og billedoplevelser.
LYST er en utraditionel visuel oplevelse på grænsen mellem teater og billedkunst.
Leonardo da Vinci (Tjekkiet) - Cirkus Žebřík
Grønbechs Gård (entré)
Svaneke Torv
Nexø Torv
Bornholms Højskole
Fre. d. 4. sept. kl. 10:00
60 min, for 10+
Lør. d. 5. sept. kl. 14:00
Søn. d. 6. sept kl. 14:00
Man. d. 7. september kl. 19:30
Instr: Miloš Samek Dram og koreogi: Cirkus Žebřík Scenog: Bára Jakůbková
Komp: Jana Samková/Kateřna Molčíková/ Leonardo da Vinci
Dukkespillere: Miloš Samek, Jana Samková og Ida Marie Tjalve
Leonardo da Vinci - hans liv og levned på 1 time! En internationalt forståelig
fremstilling af Leonardo da Vinci’s ønske om at flyve, om sindets flyvskhed …
og en suppe, som er ved at blive kold . .
Say Cheese
(Danmark) – Graense-loes
Rønne Theater Man. d. 7. sep. kl. 12:15 og kl. 20:00
60 min for 13+
Tir. d. 8. sep. kl. 10:30
Dukkespil og perform: Helene Høm, Henriette Aarup og Sissel Romme Christensen.
Scenekunst konsulent: Steen Haugese Teknik, computer og video: Sissel Romme
Christensen & Fubbi Karlso Dramaturgisk konsulent: Jette Lund Idé: Graense-loes
Flade kulisser af pap, projektioner, omsluttende lyd og en alt for stor
skuespillerinde på en alt for lille scene. En fortælling om at iscenesætte sig
selv og sin omverden. Forestillingen udspilles i et illusionistisk papirdukketeater med perspektivisk malede kulisser og flade dukker,
hvor nutidens multimedier skaber virkelighedsforvirring.
Plastikhelte
Aldersgruppe: 12+
Cirkus Stjerneskud
(Israel) – Ariel Doron
Varighed: 35 min
Sprog: Engelsk
Fre. d. 4. sep. kl. 9:30 og kl. 19:30
Instruktør og dukkespiller: Ariel Doron Kunstnerisk konsulent: Shahar Marom
Medinstruktører: Rotem Elroy, David Lockard, Dukkemagere: Folk i Kina
Produceret med støtte af Hanut31 teatergalleri, Tel Aviv
Krigen er ved at bryde ud. Nu skal det skal vise sig, hvem der er
helte. Men soldaterne er lavet af plastic, slagmarken et ganske
almindeligt bord, og "hjemme" et billede på en skærm. Er det
virkeligt eller blot en leg?
11
Rickshaw'en (Storbritannien) –
Clive Chandler's Tip Top Puppets
Rønne Torv
Tor. d. 3. sep. ml. kl. 14:15 og 17:00
for alle
Svaneke Torv Lør. d. 5. sep. ml. kl. 11:00 og 15:00
på Engelsk
Nexø Torv
Søn. d. 6. sep. ml. kl. 11:00 og 15:00
Instr: Clive Chandler, Dukkespil: Clive Chandler og Martin John Reeve
To gamle herrer bliver transporteret rundt i gadelandskabet af deres
tavse butler Hobson, der træder i pedalerne. De insisterer på at komme
i snak med folk på gaden i et latterligt forsøg på at forstå verden omkring
sig. Hvis man ser efter, kan man se at Hobson faktisk er en dukke.
(Storbritannien) - Clive Chandler’s Tip Top Puppets
Grønbechs Gård (entré) Tirs. d. 8. sep. kl. 10:00 30 min for 8+ til 14 engelsk
Punch & Judy
Instr, scenog, dukkemager og spiller: Clive Chandler
'Professor' Clive Chandler er anerkendt som en af Englands bedste udøvere af Mester Jakel
teater. Han fører denne urgamle dramatiske form ind i vore moderne tider og demonstrerer hvor
levende en tradition kan være selv om den er over 350 år gammel.
Sten for sten (Spanien) – El Teatre de l'Home Dibuixat
Svanekegaarden Søn. d. 6. sep. kl. 10:00 og 16:00
Man. d. 7. sep. kl. 12:00
30 min for 2+ (spansk)
Tir. d. 8. sep. kl. 10:00 og kl. 12:00
Instr: Rosa Díaz Scenog: Isa Soto Kompo: Mariono Lozano-P Dukkespiller: Tian Gombau
Engang jeg gik barfodet på stranden gik det op for mig, at der er så uendelig
mange sten på Jorden. Hvis du kigger nærmere på dem og helt ind i dem, så vil
du opdage, at de er meget mere end bare sten. .
Bare Bob (Storbritannien) - Noisy Oyster
Rønne Torv
Tor. d. 3. sep. kl. 16:15
Svaneke torv
Lør. d. 5. sep. kl. 12:00
Grønbechs Gård (entré) Tir. d. 8. sep. kl. 10:00
Instr og lyd: Sarah Rowland-Barker
30 min, for alle
Kompo og dukkespiller: Nik Palmer
Hele forestillingen udspilles på en scene som bygges mens publikum ser på. Man inviteres til
at hjælpe Bob. Stykket er uden ord, men akkompagneres af musik – og masser af lyd
og der er en Grand Finale med regnvejr under en paraply!
Meanderthalerne
Svaneke Torv
Nexø Torv
(Storbritannien) - Noisy Oyster
Lør. d.5. sep. ml. kl. 11:00 og 15:00
Søn. d. 6. sep. ml. kl. 11:00 og 15:00
for alle
Dukkemagere og spillere: Sarah Rowland-Barker og Nik Palmer
To omvandrende skikkelser slæber rundt på deres kæmpestore oppakning. De ser på
de forbipasserende med deres rullende, blinkende øjne. Hvis de sætter farten ned
bliver de ansporet til at gå videre af små utilfredse blinde passagerer i deres bagage.
DANGEROUS DAVE (Storbritannien) - Noisy Oyster
Rønne Torv
Tor. d. 3. sep. kl. 14:15
Nexø Torv
Søn. d. 6. sep. kl. 11:0
40 min, for 6+
Instr, scenog, dukkemagere og spillere: Sarah Rowland-Barker og Nik Palmer
Dangerous Dave og hans latterlige fjog af en makker, Herbert, præsenterer stolt nogle af de mest
ufatteligt fjollede stunts, som nogensinde er forsøgt udført - overhovedet! Oplev hvordan denne
minisuperhelt kæmper sig ud af en våd papirpose m.m.m.
Nattergalen
(Danmark) - Hesbjerg Dukketeater
Bornholms Middelaldercenter
40 min, for 3+
(entré)
Man. d. 7. sep. kl. 11:00 og kl. 13:00
Tir. d. 8. sep. kl. 11:00 og kl. 13:00
Instr, scenog, dukkemager og spiller: Birgit Rastrup Larsen
Koreog: Hanne Tvestmann Kompo. og musiker: Viggo Sommer
Forestillingen er baseret på H.C. Andersens elskede og velkendte eventyr om
Nattergalen og dens smukke sang, som overvinder Døden selv! Der lægges op
til at børnene kan medvirke med små klokker, dyrelyde og sange sammen med
fortælleren, dukkespilleren og musikeren.
12
(Kroatien) Teater Kvak
Rønne Bibliotek
Tor. d. 3. sep. kl. 10:
Fre. d. 4. sep. kl. 10:00 og kl. 12:00
Melstedgård entré
Søn. d. 6. sep. kl. 12:00
NaturBornholm
Man. d. 7. september kl. 10:00
De 4 årstider
30 min, for 2 til 11 år
Instruktør, dramatiker, koreograf, scenograf: Ivana Pokrivka Sinanović
Dukkespillere: Ivana Pokrivka Sinanović, Amir Sinanović og Antonia Šašo
Lillebjørn og hans mor, sjove insekter, dansende sommerfugle ... alle er naturens undere.
Fra blomst til frugt og med fantasien til hjælp rejser vi med dukkerne gennem årstiderne og
udforsker følelser, forandringer og vækst.
Fugl, fisk og midtimellem
NaturBornholm
Melstedgård entré
Marionetteatern -Stockholms Stadsteater
Søn. d. 6. sep. kl. 11:00
30 min, for 4 til 6
Søn. d. 6. sep. kl. 15:00
på svensk
Instr: Helena Nilsson, Kay Tinbäck Du Rées Drama, scenog og dukkespiller: Kay Tinbäck Du Reés
En skabelsesberetning: Vær med når jorden, dyrene, planterne og det allerførste menneske
vokser frem med hjælp af et læs jord, lidt vand og nogle kartofler. Hvad kom først - agernet eller egen?
Dronningedukken
Svaneke Torv
Nexø Torv
(Danmark) – Talent-1
Lør. d. 5. sep. ml. kl. 11:00 og kl. 15:00
Søn. d. 6. sep. ml. kl. 11:00 og kl. 15:00
for alle
Dukkemager: Knud Brodersen Dukkespillere: Morten Aagaard og Mathias August Borg
Dronningedukken er en 2,5 meter høj dukke som bevæger sig rundt i bybilledet.
Dronningen kigger på alt og alle - for hendes besøg er aldrig officielle.
Dobbeltforestilling:
& Et nyt stykke for modelteater (U.S.A.)
Søn. d. 6. sep. kl. 20:00
Great Small Works
Man. d. 7. sep. kl. 10:00
55 min, for 13+ på engelsk
Tirsdag d. 8. september kl. 9:30 og kl. 19:00
Terror som sædvanlig
FREM
Cirkus Stjerneskud
Skabt i fællesskab af: John Bell, Trudi Cohen, Stephen Kaplin, Jenny Romaine, Roberto Rossi and
Mark Sussman. Performere: Stephen Kaplin, Jenny Romaine, Roberto Rossi and Mark Sussman.
“Terror as usual” fokuserer på retssagen mod whistlebloweren Bradly Manning og hans
problemer med informationsfrihed. Det er den 13. i en række af forestillinger, der startede i
1991. Alle er inspireret af John Heartfields politiske fotomontager og bruger tekst og billeder
fra aviser og blade som kritik af amerikanske forhold.
(Tjekkiet) - Cirkus Žebřík
Rønne Torv
Tor. d. 3. sep. ml. kl. 14:15 og kl. 17:00
Svaneke Torv
Lør. d. 5. sep. ml. kl. 11:00 og kl. 15:00
Nexø Torv
Søn. d. 6. sep. ml. kl. 11:00 og kl. 15:00
Hr. Milosj
Instr. og dukkespiller: Miloš Samek
for alle
Dukkemager: Daniela Klimešová
Små historier fra Hr. Milosjs liv, hvor han fortæller om de skøre forviklinger og misforståelser der kan opstå når man bruger ny teknologi i vores moderne verden.
Interaktivt gadeteater med en stor dukke og levende musik.
Den Sure Mus og andre historier
(Danmark) – Den Blå Heks
På færgen mellem Ystad og Rønne:
Ons. d. 2. sep. ml. kl. 8:30 og 9:50
for alle
Instruktør, dukkespiller og historiefortæller: Janne Kjærsgaard
En nat flyttede en mus ind i en tom tændstikæske på bordet i det gamle køkken,
hos Den Blå Heks. Det var ikke nogen almindelig mus. Det var en sur mus...
Sammen med publikum pakker Den blå Heks indkøbskurven ud, hilser på Den Sure
Mus og ser hvilke andre historier, der har sneget sig med i kurven denne dag.
Og så er der også:
Høj i hatten
(Storbritannien) - Walking Tall Theatre Company
dansende kæmpedukker: hr. Punch, fru Judy og deres baby af og med Cliver Chandler
13
Festival of Wonder
Silkeborg Dukketeaterfestival
5.-8. november 2015.
Trykt program samt festivalens website www.festivalofwonder.dk forventes klar omkring 20. august
Billetsalget starter på www.silkeborgbilletten.dk fra 1. september.
Der bliver over 100 events, heraf 90 forestillinger med teatre fra Danmark,
Holland, Frankrig, Irland, Israel, Tyskland, Canada, Taiwan, Grækenland samt
hele 5 forestillinger fra Tjekkiet.
Der er noget for alle aldre, og som altid på Festival of Wonder også store
internationale forestillinger, hovedsagelig for voksne
Nedenstående er et sammendrag af festivalens foreløbige pressemateriale:
Først et glædeligt gensyn:
Forman Brothers kommer igen og spiller også i år deres Obludarium:
For de små (og deres forældre):
Hov! af Teater Blik,
Verdensbilleder og Besat af æbler –
TeaterNordkraft og Teaterværksted Madam Bach
I det blå bjerg – Syddjurs Egnsteater,
Den isblå sang – Teater Månegøgl,
Om ikke at blive ædt – Peter Holst Grønnegade teater,
Smack – Teater Værk.
Lammet der faldt ned fra himlen –
Naivini theatre (Tjekkiet):
For de noget større:
Åbent hus – Riddersalen,
Beatrice –Teater Tidsrum (omtalt UNIMA nyt August 2014 )
Ebbe Skammelsøn – Quasi Teater (omtalt UNIMA nyt April 2015)
Farvel hr. Muffin –Teater Refleksion og De Røde Heste,
Vejen hjem – Refleksion,
Papir måne – Meridiano,
Hvalens sang – Teater OM,
Strings of Music - Teater Antamapantahou (græsk).
For unge og derover:
Opera Opague – Plexus Polaire (Franske gys)
Circus Funestus – Sofie Krog Teater, ny forestilling.
Komedie i Florens – Svalegangen med bidrag fra HM Dronningen.
Verdenspremiere:
Watershed –
Vanddukketeater fra Tayuan Puppet Theater
(Taiwan):
Samt:
14
Åbningsforestillingen:
Aladdin –
Teater Forman Brothers (Tjekkiet)
med Claus Mandøe som dansk fortæller.
og
En sand røverhistorie – Gruppe 38 og Carte Blanche efter Selma Lagerlöf.
Nok mest for voksne
The King – Stuffed Puppet Theater,
Nevile Tranter om rockstjerner.
Clowns House – Merlin Puppettheater om
6 tragisk/komiske personer
(Grækenland/Berlin):
Treads – Theatre Incline om kvinder i krigszoner
“The Tale of the Mountain-Woman” (Canada),
How Lovely – soloforestilling med Yael Rasooly (Israel) om musikalske barndomserindringer.
The Gramophone Show Yael Rasooly som sanger med evergreens fra 20erne, 30erne, 40erne.
Og i den mere muntre genre:
Georges Melies Last Trick – DRAK Teatret (Tjekkiet)
om stumfilmens første dage,
Tryllefløjten – Thalias Kompagnons og Ensemble Kontraste
(Tyskland), en humoristisk version af Mozarts mesterværk
Med 8 musikere og en kontratenor der leverer alle stemmerne.
Og så er der også tre gange
Poetisk Måneskinsmøde med en
8 meter høj dukke
uden for Jysk Musikteater.
Samarbejde mellem Silkeborg dukketeater festival og
Plzen, European City of Culture 2015
Ved Petr Forman fra Forman Brothers Theatre.
15
Verbalt / NONverbalt ikke enten-eller, men både-og
Af
Ole Bruun-Rasmussen
Tilbage i 1973 lavede jeg en forestilling til 'Marionetteatret i Kongens Have'.
Jeg kendte til teater i Kongens Have helt fra jeg var ca. 13 år gammel. Den gang,
i 1949-50, havde jeg en skolekammerat, der hed Kasper. Hans far spillede teater
med dukker i Kongens Have. Selve teatret var noget, der skulle bygges op hver
gang, der skulle spilles forestilling. Når teatret ikke var i brug, blev det hele gemt i et
cykelskur i haven. Manden, der stod for det lille teater, hed Helgo Jørgensen. På et
tidspunkt hjalp Birthe Norst - der i mange år drev teatret i Kongens Have - Helgo
med at sy klæder til dukkerne. Hun fortalte mig engang, at Helgo ikke kunne lide at
tøjet så alt for nyt og pænt ud. Når hun kom med en dragt til en af hans dukker, så
foldede han sin lommekniv ud og stak og skar lidt i dragten her og dér, så den så
Droningen og O-B-R
'brugt' ud.
i Kongens Have 1971
Da jeg i 1973 skulle lave forestilling, tænkte jeg
meget på, at publikum i haven var mennesker i alle aldre og af mange
forskellige nationaliteter. Jeg måtte forsøge at lave noget alle kunne forstå.
Det blev så mit første forsøg i teater uden talte replikker. Jeg tror faktisk
også, at det var første gang nogen i Danmark bevidst lavede 'nonverbalt
teater'.
Forestillingen hed ’Hvor blev træet af ?’ Jeg husker i hvert fald, at man i
dukketeaterkredse fortalte mig, at dukker ikke kunne klare sig uden ord. Jeg
var nærmest lidt til grin. Vel - denne første forestilling var nok heller ikke
Den gamle fra Aluk O-B-R: ide,
dukker, scenografi, instr. for
genial. Jeg havde ikke noget forbillede at
Legoland Dukketeater Billund
holde mig til, når det drejede sig om
1975 Nonverbal
teater uden ord.
Det eneste jeg vidste
den gang var en hel del om, hvad der foregik på det Kgl. Teater hos
balletten (Jeg var ansat ved balletskolen som tilsynsførende og lærer
i formning). Og så havde jeg naturligvis set Pantomime Teatret i Tivoli
i København. En af danserne på pantomime-teatret forklarede mig
forskellen mellem mime og pantomime. I pantomime erstatter man ord
og vendinger med forskellige vedtagne gester. At lægge begge
hænder over hjertet betyder selvfølgelig kærlighed.
Den forlatte dokka af Alfonzo Satre ud fra
At pege på sig selv betyder: jeg – osv.
Brecht’s Den Kaukasiske Kridtcirkel
I mime udtrykker man følelser med bevægelser.
Petrusjka Teater i Trondheim
Det ene er meget kontant, mens det andet er
Instr. O-B-R
Verbal: Norsk
mere svævende.
16
Jeg var helt klar over, at jeg
fremover skulle udvikle dette
med det ordløse teater, og jeg
følte, at jeg virkelig havde fat i
noget væsentligt. Det er ikke så
vigtigt hvad fok siger – som
hvad de gør. Det kan man
forvisse sig om ved at følge med
i, hvad politikere og så mange
O-B-R med Gjert Werring med Ino
andre siger – – hvor meget af
backstage i Teater Drømmespejlet under
opsætning.af Øen i 1983
det bliver egentlig til andet end
snak. På det her tidspunkt i
Figuren Ino fra forestillingen: Øen Ide, dukker, scenografi
1973 interesserede politik mig ikke så meget, men jeg
og instr, af O-B-R. 1983 Forestillingen - der er Nonverbal er blevet opført gennem mange år og i mange lande
havde erfaringer fra min opvækst. Mine forældre sagde en
gang i mellem at de elskede os børn og så fik vi kort efter
et par på kassen eller bank med en bøjle eller tæppebankeren. Jeg troede af erfaring mindre på ordene
end på handlingen. Sådan har jeg det stadig.
Så begyndte jeg virkelig at studere det ordløse. Den visuelle dialog.
Det var klart, at man ikke bare kunne tage ordene bort og så kunne alle
forstå alt. Jeg måtte finde frem til den ordløse dialog. Det var også i -73
at jeg lavede et lille spil for dansk TV - Blomstergeneralen. Her prøvede
jeg videre med det nonverbale.
En journalist skrev i avisen, at det billedmæssige var fint, men at budskabet i det ordløse spil nok gik hen over hovedet på børnepublikummet. Pappa Panovs drøm efter russisk
Det havde han sikkert ganske ret i. Der var langt igen før jeg havde
fortælling. O-B-R: dukker og instruktion
fundet frem til den ordløse dialog. Jeg var på vej følte jeg - - men den vej for Dockteater Morianen, Malmø..
var nok ganske lang.
Verbal: Svensk
Efter en anden forestilling af mine ordløse, skrev en anden
journalist noget om, at en dukke ikke havde noget rygspil. Også han
havde til en vis grad ret, MEN – det holdt mig i gang med mine studier
af kropssprog, selvom kroppene her var små dukker. Jeg havde
allerede fundet ud af, at man ikke kunne bruge det samme kropssprog som mennesker brugte. Det måtte 'oversættes'. Et af de
vigtigste punkter her var, at man måtte spille meget tydeligere med
figurerne der jo som regel er ganske små. Det var kun de
nødvendigste bevægelser, der skulle med i forestillingen. At vise, at
en person var gammel ved at lade den være 'en rystende gamling',
var misbrug af bevægelser. Man måtte finde andre måder at lave en
gammel person på: Hun/han måtte se gammel ud. Et par rynker i
ansigtet var nok. Et overrynket ansigt ville se rodet eller beskidt ud.
En forsigtig gangart var brugbart. En stok - ja.
Jeg begyndte at studere alle slags mennesker i alle slags situationer.
Kjempen efter fortælling af Oscar Wilde
Instr: O-B-R, dukker: t.v. Lisbeth Narud,
midt: spiller Ragnhild Vang. Oslo. 1988
Jeg samlede materiale.
Verbal: Norsk tale og sang
17
Lirendrejeren Dukkeopera af Magne Hedal, Norge
Dukker, scenografi og instruktion O-B-R
1989
Senere genopsætning. Jacques som dukkefører
Orkester i baggrunden
Så havde norsk TV kig på mig og det var jo dejligt nok. Jeg blev bedt om, at lave tre små spil til en serie
for børn. "Ka' du se hva' jeg si'er ?" var titlen på serien. Der var en times udsendelse en gang hver uge.
Serien henvendte sig til svagt hørende og døve børn - derfor valgte man mig. Norsk TV var faldet for det
med det ordløse teater, som jeg efterhånden stod for.
Det med at det skulle være noget, der kunne aflæses af døve, fik mig virkelig ud i funderinger. Når man
ikke kan høre, så er der i virkeligheden mange ting der ikke siger én noget. Når en døv ser en violin aner
vedkommende ikke meget om lyden af instrumentet. Når en hørende får violinmusik i øret, så ser vi straks
hele instrumentet på vores indre skærm. Der var altså mange af de visuelle ting jeg ikke kunne bruge i
denne sammenhæng hvor jeg skulle lave noget for nogen, der måtte nøjes med at se. Med de tre små spil
på norsk TV kom jeg virkelig ind til mange af de hemmeligheder der gemte sig i det visuelle. Jeg var mere
end kommet i gang. Jeg var kommet videre.
I årenes løb er det for mig blevet sådan at mine figurer virkelig kan tale uden lyd, men blot med
bevægelse, forflytninger i rummet i forhold til f. eks. dekorationen eller medspillende. Der var virkelig mange
forskellige ting i dette med det ordløse teater. Tænk på hvor stor forskel der er på at sige "Jeg elsker dig",
og så at vise det. Egentlig er dukken langt bedre end mennesket til at udtrykke kærlighed – følelser, hvis
den altså ikke snakker sig fra det. Dukken er hvad den er, hvad vi ser. Mennesket er hvad de mener vi skal
se. Dukken har ingen hemmeligheder, sådan som menneskeskuespilleren altid har. Dukken er –
skuespilleren forestiller.
Ind imellem disse ordløse ting jeg mest lavede, når jeg var i gang
med egne forestillinger til mit eget teater, så instruerede jeg andre
forestillinger, for andre teatre.
Her anvendte man ord.
Alligevel fik jeg brug for
meget af det, jeg havde
fundet ud af med den nonverbale dialog. Her arbejdede
jeg meget med ikke at sige
Kilden af Gabriel Scott/Gösta Kjellin
og gøre den samme ting på
Agder Teater Kristiansand. 1992
samme tid.
O-B-R: Figurer og scenografi (bibliotek
Et klassisk eksempel var,
med oplukkelige scener). Verbal, norsk.
at en lille dukke fortalte sit
Det gyldne Evangelium af Gabriel Scott/Gösta
publikum eller sig selv:
Kjellin. Agder Teater Kristiansand. Verbal, norsk.
"jeg går lige herover". Det
O-B-R bidrag: Figurer, scenografi og som spiller
følte jeg var en helt over(som Kristoffer Treben til v, Sct. Peter til h ). 1994
flødig bemærkning. Alle
Ole-B-R som spiller, Festival i Holland, Belgien,
kunne jo bare følge med i
Burkino Faso
hvad der skete på scenen.
18
En bedre replik i denne
forbindelse var måske "jeg
henter lige min taske", og
så kommer figuren måske
tilbage med både taske og
overfrakke. Handlingen
fortæller historien.
Det handlede om ikke
at sige for meget, Ikke at
gøre for meget - men at
sige og gøre: nok.
Peer Gynt Teater Fusentast Trondheim
O-B-R medvirker som spiller på Festivaler i
Holland, Belgien, Burkino Faso.
1992
O-B-R: Kurser i palestinensisk flygtningelejer i
Nablus i forbindelse med arbejdet på forestillingen The Bridge for Palestinian National
Theater, Østjerusalem
1994
Selvom jeg næsten altid blev forbundet med det ordløse teater, så lavede jeg virkelig en masse
forestillinger med en talt dialog. For mig var det ikke et enten eller, men et både og. Det handlede om at
udtrykke sig så klart som muligt og bruge alle tearets virkemidler for at få fortalt sin historie. Sådan mener
jeg stadig at teater bør være.
O-B-R bosætter sig i 1995 i Afrika, først i Burkino Faso
senere Ghana, men turnerer stadig i Europa med sine
forskellige afrikanske teatergrupper.
Gruppen Afrumo
Ponko Teater
1998 foran
O-B-R’s hus i
Abokobii i Ghana
Fra venstre:
Patric Nikoi (dukkebygger og spiller),
Cornelius Seckel
(trommebygger og
musiker), samt
Dukker, scenografi: Théâtre
de la Fraternité og O-B-R.
Ouagadougou, Burkino Fasso:
L’etranger, Octave Hien &
Desiré Yameogo foran scenografiens Boabab-træ 1995
Jacques Grataloup
Bruun-Rasmussen
(dukkebygger og
spiller)
Midlerne var få
Dukker blev lavet af
hvad der nu var, som
f.eks. dåseblik.
Værksted udendørs
- men under tag.
2004: Jacques engageres som dukkemager og spiller.
2007: O-B-R’s Erindringer om et liv med dukker
udkommer på forlaget Drama. O-B-R og Jacques i
Norge, genopsætter Lirendrejeren og Øen.
.
Da det nonverbale optog
mig så meget, kaldte jeg mit første teater for 'Dukke-mime Teatret'. Men da
jeg syntes, at jeg havde fundet ind til det ordløse spil, følte jeg, at det var mindre væsentligt, at det var
mime-teater. Så skiftede jeg teatrets navn ud. Nu kom det til at hedde 'Drømmespejlet'.
Ole-B-R: Kurser i
palæstinensisk
flygtningeJeg er vildt
betaget af spejle. Der er noget magisk over disse glasplader med sølv på bagsiden. Med et
lejer
i
Nablus
i
forbindelse
spejl kunne man se, hvad der skete bag ryggen på én - - uden at skulle vende sig om. Det man så i spejlet
med arbejdet på
var ikke virkeligt,
forestillingen
The Bridgemen
for spejlede virkeligheden – præcis som det var når man drømte – eller spillede med
dukker.
the
Palestinian National
Theater, Øst Jerusalem 1994
Når man så på sig selv i et spejl – især i puberteten – så drømte man om, hvad denne kopi i spejlet
kunne blive til hen ad vejen. Senere drømte man om hvad denne spejlkopi havde været engang i fortiden.
Med to spejle kunne man til og med se sig selv bagfra.
19
Spejlet afslørede på en måde menneskers mangler, på en masse punkter. Man går frejdigt rundt i verden
og føler, at man ser helt OK ud. Så ser man sig selv i et spejl og må konstatere, at sådan forholder det sig
alligevel slet ikke.
Kropssprog, spejle og drømme var noget der optog mig meget på det tidspunkt.
I dag vil jeg helst undgå at se mit eget spejlbillede og bevare drømmene om mit eget udseende, som det
var for længe siden.
Desværre har min interesse for det nonverbale ikke præget min egen væremåde - - jeg taler alt, alt for
meget i det daglige, men jeg er blevet meget bedre til at se og vurdere ud fra andres kropssprog.
Et lille eksempel på hvad det kropslige egentlig kan fortælle:
En skuespiller kommer ind på scenen. Han trækker lidt op i bukserne, før han sætter sig. Det har vi set
så mange gange på teatre og i virkeligheden. Vi venter bare på "Hvad nu". Den lille detalje med bukserne
bemærker vi næppe.
En teaterdukke kommer ind på scenen og sætter sig. Den trækker også op i bukserne før den lander på
stolen - og det bemærker vi alle. Det får pludselig en betydning. Hvorfor gør den lille figur dette? Vi ved jo
alle, at han ikke føler at noget strammen her eller der, hvis han ikke trækker lidt op i bukserne. Den lille
handling med at trække buksebenene lidt op før man sætter sig får pludselig en betydning. Den lille visuelle
detalje beretter noget, får os til at tænke eller informerer os bare om et eller andet. Det har en mening
selvom det dybest set er meningsløst at en dukke gør det.
To Love or - - -!
Skåål vi lever - - -
Life-Line-Theater Danmark/Sverige/Ghana 2007
Jacques som spiller i serie for gadeteater. Ide og instr. O-B-R. Nonverbal
Og så vil jeg slutte beretningen om mine funderinger
omkring både det sete og det sagte. Nu overlader jeg jer til
jer selv at jagte det visuelle. Det er faktisk ganske
underholdende.
I dag er der flere teatre rundt om i de skandinaviske
lande, der bruger ordløse spil ind imellem. Der er til og med
nogle, der siger det højt på plakater og i artikler – i dag bliver
de ikke til grin som jeg blev det engang for ca. 40 år siden.
~1989: O-B-R på
hotel i Kristiansand
med dukkehoved lavet
at Helgo Sørensen.
Model: Helgos søn
Kasper Jørgensen
(min skolekammerat).
2014: O-B-R slutter som
teaterleder, men fortsætter
som free-lance instruktør og
konsulent for teater med
dukker.
Og så har han et nyt stykke på
vej sammen med Thomas
Wiehe fra Galaxteatern i
Lund. Noget med en gammel
bankmand der gerne vil spille
guitar (eller omvendt) –
Nu vil jeg gå over til det ordløse for en stund.
Sætte mig ud i solen i haven her i maj og ryge mig en pibe tobak.
Varme hilsener fra Ole Bruun-Rasmussen i Sverige
20
Lille Pip
Historien om kyllingen Pip er den anden forestilling Marionet teatret i Kongens Have satte op i 2015.
Den spiller fra 15 juli til 30 august.
.
Rolf Søborg Hansen har forfattet historien og lavet dukker og
scenografi. Lene Skytt instruerer, mens Thomas Dinesen har
komponeret musikken. Yulia Lystbæk, Maria Garde & Paul Arne
Kring er dukkespillere.
Historien om lille Pip begynder i et hønsehus blandt en flok meget
snakkende høner (der taler som høner nu gør).
Hanen kommer til og sætter dem i arbejde. Der skal lægges æg
under varmelampen.
En lastbil kommer for at hente æggene, men et bump på vejen
og et af æggene falder af: Historiens helt er født –
Og en helt lever livet farligt: En slange ! – Folk der
tramper forbi – Biler kommer drønende alle vegne fra –
og en dreng med en bold – Selv vejbanens
hajtænder truer med at æde den.
Heldigvis møder Pip en venlig hund som
tager den med hjem i sin rødternede kurv.
Kvinden i huset er også glad for kyllingen –
men hun sætter den i bur !
Det synes Pip ikke om. Den kommer ud
af buret, finder den ud af den kan flyve og
drøner ud i verdensrummet.
Tilbage på jorden i hønsehuset lærer den de andre høns at flyve og
sammen basker de af sted –
En parabel om at gøre sig fri og sætte andre fri.
Ikke pessimistisk som hos Platon i hulelignelsen, men sådan bør det
vel være, når det er for børn.
Knud Brodersen
Rolf Søborg Hansen
Vejret har ikke været så venligt i år for et teater med udendørs
publikum, men søndagen jeg så forestillingen var det sommervarmt, og et par hundrede tilskuere – en skønsom blanding af
børn og forældre – slog sig ned i græsset og på bænkene ud for
den gamle pavillon.
Undervejs til Kongens Have var jeg inden om SMK
hvor jeg kunne glæde mig over at Simon Starlings
fuldskalamodel af Marionetteatret fortsat står i
’skulpturgaden’ mellem den gamle og den nye del af
museet. (Se UNIMA nyt marts 2014 side 17).
På mærkelig vis en understregning af at Dahlerups
gamle hus selv er kommet på ’museum’.
Man savner det levende publikum
ved originalen i Kogens Have,
men dukker og dukketeater kan
altså godt komme på museum –
21
Hamlets Labyrint
Det er prisværdigt at Hamlet Scenen under overskriften
Shakespeare Puppets også inkluderer dukker og tilgrænsende områder i den årlige Shakespeare festival i Helsingør.
I år således en genoptagelse af den fortræffelige King Lear
fra sidste år, samt Diagnosis Hamlet som er en soloforestilling med den spanske skuespiller Pelmànec.
Her skal det imidlertid handle om 3-D briller og om Hamlet (alias Henrik, spillet af Piet Gitz-Johansen)
der er utilfreds med at hans mor har fundet sig en ny mand.
Begyndelsen er en underbelyst og uskarp film af brudeparret med sønniken modvilligt på slæb i en
ironisk rundtur i Helsingørs turistmæssige mærkværdigheder.
Snart befinder sig Henrik imidlertid korporligt og alene på KulturVærftets store scene hvor der er meget
mørkt, og hvor han prøver at finde rede i sine forvirrede tanker. De repræsenteres som projiceret 3-D
scenografi og som tågede menneskeskikkelser inklusive ham selv, undertiden i op til mange gange fordoblet tilstand. En enkelt fritløbende hest er også med. De projicerede skikkelser er det nærmest man
kommer til dukker, men de er uden dukkers tryghedsskabende fysiske eksistens. De er flygtige skikkelser i
et mareridt. Jeg fatter ikke forestillingen er annonceret som familieforestilling. Unge mennesker vil måske
kunne aflæse stykkets tema og teknik (de har jo set en del ved popkoncerter), men børn?
Man må indrømme at Piet Gitz-Johansen arbejder energisk på sagen, undertiden med noget der
nærmer sig nycirkus teknik. Han siger ikke noget – det er Shakespeare uden ord – som alle jo kan forstå?
De stavformede projektionerne der markerer labyrinten er ikke specielt overbevisende som labyrint.
De ændrer sig til en kreds af træer med grene som synes at stikke langt ud over tilskuerne, en effekt
velkendt fra 3-D film. Mere problematisk er, at solide stammers substans smelter væk når de støder på
skuespillerens krop. Men det foregår jo alt sammen inden i Henriks hoved, så er det vel i orden.
Så opløses også træerne og bliver til hvirvlende partikler af forskellig art: Abstrakt film-animation
kombineret med live action.
Det virker mest som ret enkeltstående scener eller numre styret at musikken, en koncert ikke dramatik –
og så er det pludselig slut. Publikum klapper forvirret og går –
Forestillingen er interessant som stiløvelse: en undersøgelse af en teknik i dramatisk sammenhæng,
men i dette tilfælde var teknikken nu ikke tilstrækkelig: Som en amerikansk dame sagde da hun afleverede
sine 3-D briller: ’It was too dark, I couldn’t see at ting –’
Knud Brodersen
Produktion:
Hamlet Scenen og Kulturværftet, Helsingør
Koncept og idé: Lars Romann Engel og Mikael Fock.
Instruktør og drejebog:
Katrine Karlsen
Komponist:
Jens Hørsving
Programmør og videodesigner: Carl Emil Carlsen
Spillet 4 juli til 9. august, forskellige dage og tidspunkter.
Ca. 30 minutter
Aldersgruppe 6+ ??
22
Lidt refleksioner over ny teknik
Det er naturligt og nødvendigt at undersøge og arbejde med de nye – og for så vidt også de gamle –
teknikker til at berige og aktualisere teatret, mere specielt dukke- og figurteatret.
Håbet er at fastholde publikum eller få nye grupper af publikum tilbage i teatret, samt – naturligvis – at
kunne fortælle historier og formidle oplevelser på nye og spændende måder.
Ny teknik giver nye muligheder, men indfører også nye begrænsninger og kan have bivirkninger
praktisk, økonomisk og kunstnerisk. Sådan har det altid været, og verden går jo kun ’fremad’ når nogen
vover pelsen med noget nyt.
Alt lykkes måske ikke lige godt, men så må man prøve igen som omstændighederne tillader.
Når UNIMA – som det fremgår af dette nummer af bladet – forsøger sig med et kursus inden for Stop
Motion animationsteknik – er det fordi animation på film er en af de interessante grænseflader til klassisk
dukke- og figurteater. Om det så er animation i to eller tre dimensioner er for så vidt ligegyldigt. Mere
væsentligt er om animationen er stivnet: fikseret på film eller som computerkode som dukkerne (ført af
levende dukkeførere) eller levende skuespillere så må rette sig ind efter.
En parallel kunne være brugen af replikker som forhånd er indtalt på bånd, og som dukker så skal
optræde til. Også det kan tendere mod det stivnede. Musik på bånd går bedre, men levende musik er nu
altid bedst.
I de to år jeg har redigeret UNIMA-nyt, har jeg bestræbt mig på at følge lidt med i brugen af videoteknik
inden for dansk dukketeater. Følgende forestillinger kan nævnes:
Dette UNIMA-nyt
Aug. 2015: Hamlets Labyrint som beskrevet på side 22 overfor
og
’Fixe’et’ af den engelske gruppe The Paper Cinema, omtalt på side 24 som en del af dette års
festival på Vesterbro. Eksempel på håndholdt animation af papir cut outs foran et video kamera.
En slags reportageteknik, her godt understøttet af levende musik.
UNIMA-nyt
April 2015: Impossible Husets teater.
Mange håndholdte kameraer og forskellige skærme. Teknik velmotiveret og integreret i
historien. Vellykket.
Feral Engelsk gæstespil på Valby teater. Håndholdt kamera, én skærm.
UNIMA-nyt
Dec. 2014: Den Utrolige Historie om den Kæmpestore Pære Eventministeriet, det Kgl. Teater.
Håndholdt kamera og en gigantisk skærm: Teknikken ikke relateret til historien. Formålet:
ren forstørrelse. Fortællerstemme på bånd.
UNIMA-nyt
Juni 2014: Platons Hule Teater Hund på Annemone teatret. Varieret brug af forskellig videoteknik,
brug af green screen og forskellige typer skærme. Teknikken særdeles velmotiveret af
historien.
Fremtiden De flyvende Grise på Frederiksbergscenen
Kompliceret historie om den nærmere fremtid. Skærme, kameraer og robotter er en
integreret del af historien. Teknisk vellykket.
I 2013 på Vesterbro festivalen så jeg ’Say cheese’ af Katrine Karlsen fra Teater Graense-loes. Her er
scenografien videobilleder af et papirteater projiceret op på en kassescene i menneskeskala.
Forestillingen kan ses på Bornholmerfestivalen i år, se p. 11.
KBr
23
Festival på Vesterbro
Copenhagen Puppet Festival 2015
– fra 15. til 17. maj – havde centrum på
Onkel Dannys Plads i den Brune Kødby få minutters
gang fra Hovedbanen, men foregik i øvrig spredt over
flere teatre i bydelen. Festivalen – der primært er for
voksne – har fået støtte fra mange sider og forventes
tilbage i 2017.
www.puppetfestival.dk
Temaet i år var ’Puppets in Politics’.
’Fixe’et’
Åbningsforestillingen
VESTERBRO FRA CIVIL ULYDIGHED TIL VÆRDIGHED fandt sted
om aftenen på teater Bremen i Nyrupsgade, hvor den blev godt modtaget af et
hundredtalligt publikum, mest yngre mennesker.
Den engelske dukketeatergruppe The Paper Cinema www.thepapercinema.com
har gennem nogle år udviklet en særlig animations-teknik: To dukkeførere sørger
for at tegnede og udklippede papirfigurer bliver bevæget lodret og frit mellem
hinanden og foran ligeledes tegnede og bevægede bygninger. Et videokamera projicerer det hele op på en
skærm i baggrunden. Undertiden befinder menneskefigurerne sig bag ved bygningerne og kik gennem
åbenstående døre giver illusion af at gå ind i huset. Surrealistiske ophobninger af huse i mange lag over
og bag hin-anden forekommer. Tegningerne er sort/hvide med en karakteristisk streg. Rytmiske musik
spillet af to musikere understøtter udmærket den håndholdte figurføring og bidrager derved til liv i billedet.
Uundgåelige rystelser går godt i spænd med at figurerne er groft tilklippede.
The Paper Cinema havde af festivalens ledelse fået til opgave at bruge deres særlige teaterteknik til at
skildre Vesterbros historie og sociale forhold fra middelalderen og op til nu. Adskillige vesterbroborgere og
institutioner har på forskellig vis bidraget med praktisk hjælp og til fremskaffelse af det omfattende baggrundsmateriale. The Paper Cinema har imidlertid kun brugt kort tid på produktionen (~14 dage), og
resultatet forekommer noget rutinepræget. Det er dokumentation mere end teater, dygtigt og velmenende
håndværk, men ikke mere:
Fortællingen blev for meget til historisk gennemgang af bydelens udvikling og sociale forhold: Bønder og
handlende kommer til byen i middelalderen, der bygges huse, der kommer kroliv, og kvæghandel og
slagtere i kødbyen, pengeposer går fra hånd til hånd, der kommer spekulationsbyggeri, krig og ’Istedgade
overgiver sig aldrig’, BZ’ere, graffiti, porno og ludere, renovering, narko, narkomaner og til slut nutidens
velmente forsøg på assistance symboliseret i ’Fixelancen’. Her burde man måske være skiftet fra den kolde
sorthvide streg til realisme i form af farver og billeder af virkelige mennesker? eller virkelige dukker?
Næste dag i ’Husets teater’ bidrog den engelske/franske gruppe Green Ginger med forestillingen
’OUTPOST’, helt i tråd med festivalens tema: ’Puppets in Politics’.
www.greenginger.net
Det er klassisk grotesk dukketeater, hvor tre (synlige) dukkespillere leverer replikker og deles om
at føre en flok mere end ½ meter høje dukker, som kan ’tale’ (bevæge munden).
Handlingen i korte træk:
Det starter ved en grænsebom hvor en ung soldat i flot rød
uniform alene med sig selv sværger evig troskab til præsidenten
i Esconia. (Soldaten er ung og uprøvet, hans forgænger som
vagt er nyligt blevet ’removed’).
Modparten på grænsens anden side – sur gammel stodder –
kommer ud at sit skilderhus og forsøger at provokere.
De skændes
og gemmer sig i hver sit hus for at se fjernsyn. Men
de har fælles strømforsyning og der er kun energi til
ét fjernsyn ad gangen.
24
Så skændes de om det.
Den sure vagt truer med det lokale underjordiske uhyre !
Men soldaten lader sig ikke gå på. Han hiver ledningen op af jorden for at finde ud af hvor strømmen
kommer fra. Og så eksplodere det hele. De to vagter ryger til himmels og falder ned igen. . .
Var det en kortslutning ? Næh, der er revolution i Esconias hovedstad !
Den unge soldat kommer på benene, og en formummet skikkelse dukker op. Det viser sig at være
Esconias damepræsident på flugt fra rebellerne. Hun beordrer soldaten til at skjule sig: Det er hans pligt !
Han har jo lige svoret hende troskab – Heldigvis har eksplosionen åbnet ned til nogle underjordiske huler,
så han tager hende med der ned. Hulerne viser sig at være befolket, ikke af et uhyre, men af små gnomlignende væsner (kulminearbejdere?) som har lært sig at udnytte bjergets energi, flotte lysende krystaller
som stikker ud af klipperne. Men præsidenten (Mrs. Tatcher?) er ikke sådan at holde nede. Hun udnævner
soldaten til energiminister (soldaten er beæret) og hun beordre ham til at sørge for at gnomerne udvinder
krystallerne til hende. Det vil de ikke. Så beordrer hun ham til at slå en af gnomerne ihjel som straf. Det
kan han ikke få sig til. Så gør hun det selv, og det får gang i minedriften.
Den sure vagt er imidlertid blevet reddet af gnomerne og har fundet ud af at præsidenten har tænkt sig
at bruge krystallerne i en helvedesmaskine, der skal sprænge rebellerne og hovedstaden i luften: ’Hensigten helliger midlet’ som hun siger. De to vagter slår sig sammen og stopper hende ind i maskinen, der
fuser af og tager præsidenten med sig. Kun støvlerne bliver tilbage –
Morsomt, makabert og fyldt med flotte effekter, perfekt fremført.
Samme dag i ’Teater Zeppelin’ opførte Teater Tidsrum sin forestilling ’BEATRICE’, en forestilling
hvis tilblivelse man har kunnet følge i UNIMA-nyt for marts 2014 p.16 og august 2014 p.16.
Forestillingen har måske ikke så meget med ’Puppets in Politics’ at gøre. Til gengæld handler den
om menneskers symbiotiske samliv med deres maskiner, et tema der genfindes flere steder på
festivalen. Stykket foregår i Viktoriatiden, men kunne være fra vore dage hvor maskiner også er
fascinerende om end væsentligt mindre maleriske. Det var en glæde at gense forestillingen i god
og strammere form.
Desuden bød festivalen på genopsætning af Husets Teaters udmærkede
’IMPOSSIBLE’ omtalt i UNIMA-nyt april 2015 p.20. samt af Sophie Krogs: DIVA.
Heller ikke disse har megen med ’Puppets in Politics’ at gøre.
Næste dag var der ’Symposium’ (drikkelse: kaffe) i Råhuset på Onkel Dannys
Plads.
Syv foredrag om brug af ’Puppets in Politics’ var blevet samlet af Alissa
Melllo, der har en ph.d. i puppetry fra University of London og er medstifter af det
eksperimenterende dukketeater Inkfish, med hjemsted i US og Norge.
www.inkfishart.com (anbefales)
Hun introducerede foredragsholderne, styrede spørgsmål og den uregerlig
teknik, hvad angår det sidste godt hjulpet af Øystein Leonardsen (formand for
Copenhagen Puppet Festivals bestyrelse). Men tre Skype foredrag ud af syv er nu
noget af en prøvelse –
Foredragsholderne i første halvdel var praktisk udførende kunstnere, mens de sidste havde en mere
akademisk tilgang.
“Another world is possible:
A Resent History of Political Puppetry in New York City from Occupy Wall Street to The
People’s Climate March”.
1 Joseph Therrien, Scenekunstner, USA:
New York har en lang tradition for gadekunst. Det er som
en travl bikube hvor alt kan ske. Ofte tager det form af plakatkunst. Også i forbindelse med Occupy Wall Street bevægelsen
var der livlig aktivitet, hvor foredragsholderen bl.a. bidrog (maj
2012) med en mere end mandshøj dukke af ’Lady Liberty’,
Frihedsgudinden. Hun viste sig at være god til at nedtrappe
konflikter, både over for politi og aggressive medborgere.
25
Phillip Glass’ opera ’Satyagraha’, der handler om Gandhi og ikke-voldelig modstand, spillede på ’The
Met’ og tilskuere fra operaen sluttede spontant op om ’Ladyen’ og hendes følge. Hele operaen kan ses/
høres som tre del på YouTube (anbefales, der er også store dukker med).
Et andet vellykket eksempel på aktioner var små korte dukkespil afviklet i Subways-vogne.
Gigantiske hoveder, lidt i retning af ’Bread and Puppets’ er også blevet brugt. Dukker i almindelighed
nedbringer konfliktniveauet, er gode til at argumentere, og folk vil gerne være med til at bygge dem og
spille med dem. De bringer et afslappet element af leg ind i demonstrationer.
2 Vicky Hart, Filmskaber, USA:
“Magic in Our Hands”
Fortalte om sin dokumentarisk film fra Indien om forsøg på at bruge dukker til at gør lokalbefolkning
mere bevidst om at undgå forurening, specifikt forurening fra kasseret elektronik så som mobiltelefoner.
Filmen, der blev vist i sin helhed næste dag, er centreret om en kvindelig dukkespiller, Palmiri, og hendes
bestræbelser på at inddrage andre kvinder i brugen af dukker til at løse samfundsmæssige problemer,
også sådan noget som forbedret sikkerhed for kvinder under busrejser.
“Puppets in the Park –
Outdoor Puppet Theatre as a Vehicle for Community Engagement and Urban Renewal”
3 Andrew Young, Filmskaber og dukkefører, Canada:
Fortalte om hvordan et øde og berygtet sted i en stor park i Toronto var blevet overdraget en dukketeatergruppe, og hvordan det derved blev forvandlet til et sted hvor folk gerne ville komme. Gruppen
arbejdede med udendørs teater under brug af store masker, som de inddrog frivillige i at producere og
optræde med. Forestillingerne – i hvert fald de viste filmeksempler – er dansepræget. En ældre dukkemager dominerer stilmæssigt foretagenet, men også han lægger vægt på at indoptage og overdrage
projektet til yngre og unge mennesker.
4 Mienken van Zyl, Uafhængig akademiker, Syd Afrika:
“Satirist in a Contemporary South African Landscape,
A Profile on Political Analyst Puppet Chester Missing”
En beretning om en varietédukke som blander sig i sydafrikansk politik og som er
blevet berømt på det. Dukken, Chester Missing er farvet, men meget i lys huden, Den
bugtalende dukkefører Conrad Koch er hvid og i øvrig uddannet antropolog. De har
gennem nogle år boltret sig på allehånde skærme i Syd Afrika, hvor Chester ’som
politisk analytiker’ udspørger en eller anden ping, mens Conrad gemmer sig. Chester
har også opnået at komme i retten – han vandt. Der er massevis af eksempler med
ham på YouTube, det er satire på højt plan –
5 Claudia Orenstein, Associeret Prof. vedrørende. teater, Hunter College, USA:
“The Social Quandary of the Traditional Indian Puppeteer”
Er ofte i Indien, alene eller sammen med studerende. Er interesseret i
kvinders brug af dukketeater til at belyse socialpolitiske problemer, så som
familieplanlægning og børneopdragelse. Har publiceret om asiatisk teater og
om forskellige former for politisk teater, også for UNIMA-USA: ’Finding the Heart
of India’ er et eksempel herpå. Opsøger traditionelt dukketeater i Indien, men
det er svært. Grupperne spiller sjældent, og med den nye hinduistiske regering
i Indien kommer der krav om ortodoks udformning af de klassiske fortællinger,
grundlaget for det traditionelle teater.
6 Matt Smith, Senior Lektor, Applied Theater, Univ. Porthmouth, UK:
“The Puppet as Witness: Inside and Outside Prison with Transgressive Objects”
Berettede om sit arbejde med flygtninge/indvandrere tilbageholdt i et engelsk fængsel, et ’removal
center’ som det makabert lyder i hvert fald i danske ører. For at få lov at gennemføre sit projekt måtte han
samarbejde med fængselsorganisationen, samtidig med at han involverede sig med fangerne. Det virkede
som om disse (mest farvede) var glade for at være med, men ’Dukkerne var vidner’,
lyder foredragets titel – Er man medskyldig når man involverer sig i et sådant projekt?
Det var tydeligvis noget der gik ham på.
26
7 Caria Astles,
Lector ved Royal Central School of Speech and Drama, UK &
Direktør ved Centre of Research into Objects an Puppets in Performance, University of Exeter:
“Farting in the face of fear: Dummies and Dictators”
Endnu en Skype foredrag med stærkt nedsat lydkvalitet. Ærgerligt, for denne akademisk præsentation
var tænkt til at være morsom: At gøre grin med tåber og magthavere på trods af frygt har alle dage været
noget dukker har givet sig i kast med:
Caria Astles fremhævede især tre perioder:
De tyske Kasperspil op til nazisternes magtovertagelse, Miros medvirkning til ’Mori el Merma’ eller ’Død over bussemanden’
opført 1978 af gruppen El Claca efter Francos død,
og Ana Maria Allendes Ossa
(Chiles repræsentant i UNIMA)
og hendes arbejde i Chile med
traumer efter diktaturet.
Det var interessante og oplysende foredrag, der blandt meget andet illustrerede at ’Puppets in Politics’
er et vidt begreb: For ’Politics’ er altid politik om ’noget’: om magt, oprør, religion, traditioner, kulturelle
konflikter, sociale forhold, uddannelse og oplysning f.eks. om aids eller forurening, kvindeundertrykkelse. . .
Og ’Puppets’, dukker – og den måde de fremføres på – er også meget forskelige: Fra forfinet
traditionelt teater, over groteskt satiriske krumspring, til primitive, hastigt fremstillede masker og dukker hvor
betydningen mest ligger i at man selv var med til at fremstille dem.
Og så er der naturligvis også historien, teksten, ordene (om nogle). For hvem har tænkt over emnet og
indholdet og hvorfor? Dukker kan også bruges negativt, som propaganda og reklame for magthaveres og
pengemænds mere eller mindre tvivlsomme formål.
Beklageligvis var der et meget spinkelt fremmøde til foredragene og fjerdedages film, der havde lignede
emner. Måske 5-6-7 danskere, heraf 2 fra UNIMA. Sløjt.
Et oplivende element under festivalen var: Dirk den hjemløse robot-vagabond som bevægede sig
rundt på gader og pladser omkring festivalen, og herved bl.a. opnående
næsten at blive arresteret under sit besøg på Hovedbanegården –
Men virkelige hjemløse accepterer ham, og børnene er glade for ham
og giver ham gerne småmønter (som dukkeførerne derefter levere videre
til værdigt trængende).
Dirk er blevet til i samarbejde mellem Fred Abels og dukkefører Mirjam
Langemeijer begge fra Holland. De rejser rundt med deres fjernstyrede
robot til udstillinger og kongresser for ’virkelige’ robotter, og synes at Dirk,
hvad angår empati og menneskelighed, sagtens kan konkurrere med dem
som kun består af sensorer, elektronik og motorer.
Knud Brodersen
27
Interview med Mikkel Trier Rygaard
d.10/7 på Café Mandelay, Halmtorvet 9
af Knud Brodersen
Bådteatret har i foråret 2015 afholdt dramatiker konkurrence om manuskript til en dukke/animations
forestilling for voksne.
Hensigten er at sætte stykket op tidligt i foråret 2016.
Der indkom ganske mange manuskriptforslag som blev vurderet af den til formålet nedsatte jury (se UNIMAnyt dec. 2014 p.).
Den lykkelige vinder blev Mikkel Trier Rygård, som d. 29 maj med nogle velvalgte ord fra Bådteatrets
kunstneriske leder Rolf Heim fik overrakt prisen på 75000 kr for sit manuskript til forestillingen:
’Arne går under’
I dag er det UNIMA der ønsker tillykke med prisen og takker for at du vil stille op til en snak om dig selv,
om manuskriptet og dets tilblivelse, og om dukketeater i almindelighed.
Hvad er din baggrund for at kaste dig over noget så specielt at skrive manuskript til dukketeater?
MTR: Det er jo ikke noget jeg er uddannet til, men efter et sving
omkring religionshistoriestudiet kom jeg ind på skuespilleruddannelsen i Odense og blev færdiguddannet herfra for et par år
siden. Siden har jeg kunnet klare mig med småjobs inden for
branchen. Jeg har lavet en del masketeater – også for børn – og
det snerper da hen i retning af dukketeater.
På teaterskolen skrev jeg en del småtekster til brug for mine
kammerater, og jeg er fortsat med at skrive, så derfor sprang jeg til
da jeg hørte om konkurrencen.
Netop det at Baden søgte efter noget nyt og anderledes var en
udfordring. Og at det skulle være dukketeater for voksne og gerne
visuelt og fantastisk – men samtidig alvorligt –
Regnede du med, du havde chance for at vinde?
MTR: Egentlig ikke. Jeg kom først sent i gang, og skrev det hele i
løbet af kun 14 dage. Skrev det som jeg plejer: Starter og skriver et
stykke, og så se hvordan det udvikler sig. På en eller anden måde må
jeg have haft det hele i mig. Men jeg regner da bestemt med at lære
noget når først instruktøren og dukkespillerne går i gang med teksten
og det praktiske. Håber det ikke bliver for meget hastværksarbejde –
det har jeg set i andre teaterprojekter.
Din hovedperson, Arne, er en ung mand på din egen alder, måske lidt yngre. Han er psykisk labil og hans
omgivelser kan ikke nå ham. Kender du noget af det fra dig selv?
MTR: Vi har vel alle vores at slås med – følelse af ensomhed, for eksempel. Men jeg vil gerne understrege
at stykket ikke er dystert. Grotesk måske, men det alvorlige skulle gerne opvejes af det fantastiske Arne
oplever når han søger tilflugt i sin livlige fantasi, som han får sværere og sværere ved at forlige med
virkeligheden.
En person der ikke kan skelne fantasi fra virkelighed er jo en god dramaturgisk undskyldning for at forlade
køkkenvasken og en umulig familie og vise det fantastiske. Du trækker på mange forskellige kilder, myter,
eventyr, science fiction, tegneserier?
MTR: Bestemt. Og jeg håber det kan give Arnes historie om social og psykisk nedtur et
højst nødvendig løft, poetisk, komisk, visuelt –
28
Nu skal vi jo ikke genfortælle historien, men kan måske røbe at Arne
bor i en lejlighed han har arvet efter sin fordrukne far i højhuset
Bella Vista ved Roskildevej på Frederiksberg, og at dette hus spiller
en vigtig rolle i stykket.
I fantasien kommer Arne
på besøg mange mærkelige steder bl.a.
i stjernebilledet Lyren, hvor han møder ’nogen’ der giver ham en
opgave –
Men for mig og andre fra min generation der voksede op i 50’erne
hvor atomrædslen var på sit højeste, vil Lyren altid være forbundet
med Harry Martinsons digtcyklus ’Aniara’, der handler om et
kæmpestort rumskib som evakuerer flygtninge fra den ødelagte
jord, men som bliver slået ud af kurs og forsvinder ud i det
uendelige verdensrum ’med nosan riktad in i Lyran’.
Tanken om jorden som et rumskib, som et lukket system på ukendt
og usikker kurs, eksistere stadig og kan vel også spejles i Arnes
skæbne som et slags mikrokosmos?
MTR: For mig er Lyren først og fremmest et poetisk navn på et
stjernebillede. Om det så også giver andre associationer var jeg ikke
opmærksom på.
Kunne du tænke dig at fortsætte med at skrive tekster for dukkeog figurteater eller på anden måde medvirke til kunstformen vi
holder af i UNIMA?
MTR: Jeg så Bådteatrets foregående forestilling ’Jernring’ og har også set tidligere forestillinger, og jeg er
blevet fascineret af teaterformens udtryksmuligheder. Så ja, jeg håber bestemt fortsat at kunne bidrage
på området.
Endnu engang tillykke med prisen.
Jeg ser frem til premieren på ’Arne går under’ d. 5 februar 2016 og håber at se dig ved denne og andre
lejligheder i fremtiden.
Knud Brodersen
Citat fra Rolf Heims tale ved prisoverrækkelsen:
”. . da jeg læste dit stykke første gang, forstod jeg måske ikke alt, men blev meget fascineret og meget rørt.
Fordi der er mening i galskaben. Arne er der, og vi går under sammen med ham. Den groteske deroute er
meget dragende. Du skriver dialoger som er fangende, præcise, sjove, men også rørende. Der er masse af
humor, ikke for at skabe ironisk distance, men mere for at tegne en grotesk verden, Du skaber syrede situationer og tegneseriebilleder, men holder fast i troværdigheden. Du leger med hvad der er drøm, og hvad der
er virkelighed, til drømmen bliver mere virkelig end virkeligheden, og så rammer du plet, når du beskriver –
gennem alt dette – et ungt menneskes eksistentielle angst . . .”
29
TO MEDDELELSER:
Fra Puppen, Menschen & Objekte, Theaterzeitschrift, 2015/1 Nr. 112
Udgiver: Verband Deutcher Puppentheater.
Josef Krofta er død, 72 år.
Josef Krofta blev uddannet som instruktør og
dramaturg på afdelingen for marionetteater på
Akademiet for Scenekunst, Prag. Efter forskellige kortere
ansættelser blev han opfordret til at slutte sig til det
allerede dengang kendte tjekkiske teater DRAK i Hradec
Kravové (100 km øst for Prag), som han derefter var
kunstnerisk leder for fra 1971 til 2008. Han frigjorde
teatret fra den tjekkiske marionet-tradition, og lagde
blandt andet vægt på samspillet mellem dukken og den
synlige dukkespiller.
Sine erfaringer fra det meget kreative DRAK
ensemble brugte han i sit omfattende internationale arbejde både som iscenesætter (også her i Danmark)
og som underviser bl.a. på skolen i Charleville. DRAK teatret var flittig gæst på mange festivaller og modtog
priser for Kroftas forestillinger,. Fra 1994 havde han ledelsen af sin gamle skole i Prag og reformerede
dukkespilleruddannelsen der.
(En forestilling fra Teater DRAK vil kunne ses på dette års Silkeborg festival.)
Berliner Shaubude
har fra september 2015 fået ny kunstnerisk leder:
28årige Tim Sandweg er uddannet i teatervidenskab og tysk
sprog på Freien Universität Berlin og virkede derefter fra 2009 til 14
som dramaturg på Puppentheater der Stad Magdeburg. Interessen
for dukke- og figurteater stammer fra Westfalen, hvor han voksede
op. Han efterfølger Silvia Brendenal, der går på pension, men på
trods af en betydelig generationsforskel han har ingen planer om
umiddelbare ændringer i hidtidig praksis.
Shaubude er et åbent spillested finansieret af byen Berlin (årligt budget ~3 millioner kr.) Det har ingen
egenproduktion, men skal sikre vekslende aktiviteter på stedet (for børn og for voksne, både eftermiddag
og aften) i form af optræden af frie grupper, gæstespil, samarbejde med Hochschule Ernst-Buch, og hvad
der betegnes om interdisciplinære aktiviteter bl.a. under overskriften animation og digitalisering.
Folk, der er i Berlin i anden anledning, skulle måske se efter
hvad der på plakaten i Shaubude:
Adressen er: Greifswalder Str. 81-83, Berlin Prenzlauer Berg,
Og så til et par udenlandske festivaler:
30
Festivaler ved forårstid
Af Hans Hartvich-Madsen
Jeg har her i maj og juni måned været inviteret til at deltage i 2 festivaler.
Den første festival var i byen Omsk i Sibirien i Rusland.
Omsk ligger på højde med det sydlige Danmark men hele 4 tidszoner
mod øst. Det er sådan russerne beskriver afstande. Festivalen hed
”IV International festival of puppet theatres ”Visiting Arelikin””,
og det er en stor festival med hele 6 forestillinger, og 12 af disse var
russiske. Resten var fra Israel, Italien, Spanien, Kina, Finland, Armenien,
Iran og Hvide Rusland. Det var en stor mængde forestillinger, der blev
præsenteret i løbet af en uge, helt præcist fra den 13. til 20. maj, og jeg
var inviteret til at deltage som jurymedlem. Så på en måde er det
begrænset hvad jeg kan fortælle om forestillingerne, på den anden side
kan jeg fortælle om Omsk.
Den er 300 år gammel og blev anlagt som e
garnisonsby, og det fortælles at Dostojevskij
sad fire år i fængsel her, efter hans dødsdom var blevet mildnet til en længere tur til
Sibirien. Dengang skulle man som fange gå
dertil. En tur på et års tid.
I selve byen er de gamle handelsgader
bevarede, og de er i meget smuk stand, og
overalt er der skulpturer fra forskellige
perioder. Museet med både russisk og
udenlandsk kunst blev der også tid til.
Den nye koncertsal, med rødt
tag i stedet for de klassiske
grønne tage fik vi også set
(dette røde tag er til stor irritation for borgerne, da det kan
ses over det meste af den indre
by og da det ikke passer ind i
det klassiske tagmønster).
Og så er der dukketeatret
der hedder Arlekin. Det var
værtsteatret og for en 6 – 7 år siden
fik det et nyt imponerende nybygget
spillested. Det er en 5 etagers
bygning på størrelse med de større
skuespilhuse her i landet. Teatret
har en ca. 80 ansatte, og er primært
rettet mod et børnepublikum, selvom
festivalen, jeg deltog i, også var for
voksne og dermed bredere anlagt.
31
Der en meget stor scene med stor dybde og bredde, en mindre scene og en
mini scene. De to store er med snoreloft og alskens teknik, som bliver brugt meget
elegant.
Denne type dukketeaterinstitution er helt ukendt i vores del af verden, men i de
tidligere østlande og selvfølgelig i Rusland eksisterer de stadig i bedste velgående
(kun i det tidligere Østtyskland er antallet af ansatte i denne type teater faldet
markant). I teatret er der akvarier med alskens slags fisk, mange slags papegøjer,
skildpadder man kan pille ved samt flotte kunstneriske udsmykninger
Der er statuer og fotografier af døde og
levende dukketeaterpersonligheder og
ansatte. Selvfølgelig er der også
et dukketeatermuseum i en
trappeskakt med flere rum ud til
siderne.
Udenfor er der en have med
halvstore træer som dukketeatergæster fra forskellige lande har
været med til at plante.
Fem fra juryen
Vores hotel lå ud til floden (der løb stærkt og var
højvandet på grund af årstiden),
og der var en 10 minutters gang gennem en mindeallé
for 2. Verdenskrig hen til teatret. Inde i byens center var
der også en mindepark, men denne gang med evig
brændende ild for heltene, der kæmpede mod indførelsen af Sovjetstaten.
Andre VIP’er bl.a.
formanden for russisk UNIMA og en tolk
Det er vist det jeg vil fortælle om denne interessante by, der ligger så
langt væk.
Hvis dette har vækket Jeres interesse, og I har lyst til en flyvetur, så
skriv til lederen af Arlekin teatret, han hedder Stanislav Dubkov.
Festivalen finder sted hvert år, og det er en stor oplevelse at deltage.
Betingelser kan man finde på teatrets hjemmeside.
Den ’21. International Puppet Theatre Festival’
blev afholdt i Kaunas i Litauen
fra den 29.maj til 2. juni 2015.
Det hele startede med en parade hvor et at indslagene var
søsættelse af små skib med flag fra alle de lande der deltog i
festivalen. Søsættelsen fandt sted i springvandet i gågaden og det
var en meget stemningsfuld og humoristisk happening.
32
Kinesisk teater
Umiddelbart bagefter viste værtsteatret
”Kaunas State Puppet Theatre” forestillingen
”The Grasshopper in the Battle of Grunwald”.
Det var en forestilling, hvor publikum blev opfordret til at klappe,
råbe og skrige i takt for at vinde i slaget mod fjenden, der
selvfølgelig var taget ud af den Litauiske nationale historie.
Det var en chokerende oplevelse. Ikke
fordi, at jeg ikke har
oplevet det før som
f.eks. i andre forestillinger, men det har været med
modsat fortegn. Altså antikrigerisk, som i ”Cabaret”.
Men her var det ”den ægte vare”. At følelserne er
kommet helt op i det leje skyldes formodentlig
Litauens geografiske placering.
Landet ligger placeret mellem Letland (nord), Hviderusland (øst), Polen (syd), Rusland/Kaliningrad
(sydvest) og endelig Østersøen (vest). Man kan godt beskrive det som en trykket placering for med krigen i
Ukraine er meget i Østeuropa ændret, der er slet ikke den samme handel med Rusland som før.
Lastbiler til og fra Rusland er så godt som ophørt med at ses på landevejene, og før i tiden kunne det være
et helvede at skulle køre på de 2 sporede veje, der går fra Estland i Nord, ned over Letland, så Litauen og
endelig ned i Polen hvor man i dag så efter 200 polske kilometre støder på nybyggede motorveje.
Befolkningerne er bange i samtlige grænsestater, og i Polen der mod sydøst støder op til Ukraine, er man
også meget nervøse for hvad denne krise udvikler sig til. Friheden er ny, den går i det område tilbage til
1989 eller 91, og det er ikke mange år. Selv folk, der i dag er i midten af de 40 var tvunget til at lære russisk
i skolerne, forældre har været deporteret osv.. Så det er alvor eller realisme, mindet om realismen fra en
samfundsstruktur som de fleste kan huske og kun få i disse lande vil tilbage til.
Jeg prøver ikke at undskylde forestillingens dramaturgiske greb, da jeg grundlæggende er uenig i
måden problemet bliver håndteret på, men fortæller hvorfor det finder sted.
Festivallen fortsatte med gadeteaterforestillingen ”Jonny &
Sybil”. En rigtig gedigen publikumsengagerende underholdning
for alle aldersgrupper.
(Herfra omtaler jeg udelukkende de seværdige forestillinger).
Så fulgte ”Meital Raz” fra
Israel der spillede ”Zebra” og
”The man in the moon”.
Den sidste forestilling er om
den engelske biskop Francis
Godwin fra det 16. århundrede, der skrev en af de første sf-historier.
Meningsfyldt, underholdende og godt spillet, så hvis I har chance for at
se hende, så brug den. Jeg så første gang forestillingen i Warszawa i
efteråret, hvor den vandt førsteprisen, og den er blevet bedre siden da.
33
Aftenen sluttede med ”Mathilde” med ”Neville Tranter” som mange sikkert har set, og igen vil jeg sige,
at selvom det var fjerde gang jeg så forestillingen, så var den også blevet stærkere og mere gribende.
”Neville” har i denne forestilling givet sig selv i en vigtig rolle, som plottet udspilles omkring. Han spiller
døden på et plejehjem for ældre hjælpeløse mennesker, men det er ikke ham der er den onde figur, det er
os – publikum, som ikke gør noget, selv om vi, som publikum automatisk og uden at det siges, bliver
placeret i rollen som plejere på plejehjemmet og hele tiden kan følge med i, hvad der foregår.
Den næste dag bød på 3 spændende forestillinger og små etuder fra dukketeateruddannelsen i
Klaipeda, der ligger ud til Østersøen i det vestlige Litauen. Den
første forestilling var fra Kharkov i det østlige Ukraine. Teatret
hedder ”Afanasjev Academic Puppet Theatre” og de spillede
”Hedgehog in the fog”. Forestillingen var holdt inde bag en
gennemsigtigt tæppe, og man kunne ikke se spillerne, men både
dukker og dekorationer i billeder og video var meget flotte.
Forestillingen blev spillet på russisk og simultan oversat til litauisk.
Jeg håber at forsætte med at ha kontakt med dette interessante
ensemble.
”Piki” teatret fra Slovakiet spillede ”The Story about Nine Month”,
en historie spillet af en kvinde og en hatteæske, og i hatteæsken ser
vi hvordan en befrugtning kan ske og hvordan fosteret udvikler sig.
Tag lige den. Næste forestilling var ”Psilicone Theatre” fra Kaunas med ”Reject your soul” frit efter Oscar
Wildes historie ”Fiskeren og hans sjæl”. Forestilling blev vist på Bornholms Dukketeaterfestival på
Kunstmuseet i 2013. Dagen sluttede med en sprogforvirret diskussion om de spillede forestillinger.
Fra den tredje dag vil jeg nævne to forestillinger og præsentationen af en bog. ”Kleipèda Puppet
Theatre” spillede forestillingen ”The Miraculous Journey of Edward Tulane” instrueret af ”Gintarè
Radvilaviciutè” spillet uden ord og baseret på en bog af ”Kate DiCamillo”. Forestillingen er bygget op over
2 spillere, der spiller med ting på et rundt bord, og som får opbygget et dynamisk og dragende univers.
Den anden forestilling kom fra ”Bialystok Puppet Theatre” i nordøst Polen. Forestillingen hed
”Montecchi and Capulet” og var instrueret af russeren ”Ruslan Kudaszow”. Igen en forestilling med meget
få ord men med brug af hvide kostumer som dukker. Forestillingen var fra 2011 og der medvirkede 14
spillere. Det var imponerende og medrivende i en enkelthed, der selvfølge kun lod sig gøre, fordi vi alle
kender plottet. Igen er der kun at sige, hvis man får mulighed for det så prøv at se den.
Presentation af bogen ”The Golden Age of
Vitalijus Mazuras”. Mazuras er scenograf, dukkemager, instruktør, digter og maler.
Bogen om ham er skrevet og introduceret af
Audronè Girdzijauskaitè. Jeg har mødt Mazuras
flere gange, bl.a. i forbindelse med Dukketeatret i
Vilnius jubilæum i 2009, hvor vi talte en del med
hinanden og senest et par dage før præsentationen af bogen. Det er sandt, at denne periode i
Litauens dukketeaterhistorie bliver kaldt The
Golden Age og det er på grund af Mazuras. Prøv
at slå ham op på nettet og kig lidt rundt.
Mazuras til højre med sin bror og deres koner
34
Den sidste dag bød først på 2 mindre forestillinger, den første
var fin lille småbørnsforestilling fra ”Ljubijana Puppet Theatre”
”Turlututu” og derefter kom ”Cie l’Alinea Compagnie” fra Frankrig
med 3 små hånddukkeforestillinger instrueret af 3 forskellige
personer men spillet af den samme dukkespiller og ledsaget af
livemusik.
Så fulgte ”The Sandman” fra ”Vilnius Theatre ”Lèlè””også
instrueret af Gintarè Radvilaviciutè. En fabel, der fortæller om en
mand, der er tabt mellem fantasi og realisme, og hvor det
sjældent er muligt, at bestemme hvad der er hvad og hvordan
menneskefigurerne hænger sammen med forlængelser og
begrænsninger og for den sags skyld hvad der går op og ned.
Den sidste forestilling var fra Marionetteatret fra
Japan ”Kawasemi-za troupe” som afsluttede
festivalen med forestillingen ”Silent Poems”.
Jeg vil senere skrive om denne gruppe, men vi skal
ha opklaret nogle relationer fra fortiden, og så
vender jeg tilbage til dem.
Sigitas Klibavicius er leder af Kaunas Dukketeater og også af festivalen, og selvom han selv
siger at han bare er fotograf (han har lovet at sende
mig foto fra forestillingerne) så har han for en
måned siden som 70 årig indgået en ny 5 års
kontrakt med Kaunas Kommune om det fortsatte
lederskab af teatret. Jeg synes det er fuldt ud
fortjent ud fra et kunstnerisk perspektiv men også
interessant ud fra et aldersmæssigt synspunkt.
Endelig vil jeg tilføje, at Litauen er efter min mening
det mest dukkeelskende folkefærd, og fortsæt med
det og fortsæt med at vise festival af så høj
kvalitetsniveau.
35
Tyske
Dukketeatermuseer og Samlinger
’Das andere Theater’
Her i foråret 2015 er UNIMA-Deutschland’s blad
udkommet som
dobbeltnummer indeholdende en oversigt over dukketeatermuseer- og samlinger i Tyskland.
Som altid i smukt tryk og med fine billeder. Først og fremmest springer det store antal lokaliteter i øjnene:
Puppentheatersammlung Dresden. Drives af Staaliche Kunstsamlung Dresden.
www.skd.museum
Grundlagt 1952 ud fra to privatsamlinger tilbage fra 1880 og 1920.
Vekslende udstillinger på 210 m 2, i ny bygning
tilstræbes 1000 m2
Rekonstrueret
Pt. er < 1 % af samlingen udstillet.
marionetteater
Samlingen omfatter ca. 50 000 objekter,
med
heraf 15 000 teaterfigurer,
rampebelysning
Dukker fra
i alt med fotos, etc. >100 000 enheder.
1880 -1900
Besøgende:
30
–
40
000/år.
Bauhaus
marionetter Hertil mange eksterne udstillinger.
Fem faste medarbejdere plus andet
~ 1923
rampe personale fra huset.
Sammlung Pupentheater/Schaustellrei des Münchner Stadtmuseums.
Drives af byen München. Grundlagt 1940
www.muenchner.stadtmuseum.de
Formål: Indsamling, konservering, forskning, udstilling/formidling
af genstande fra dukketeatre og fra populær forlystelseskultur.
Fast samling på 1200 m2 dertil 150 m2 årligt vekslende udstillinger.
Mekanisk teater Paris 1956 Fire faste medarbejdere primært til forskning. Peltzteufel, Wien 1913
Museum für Puppentheaterkultur der Stadt Bad Kreuznach.
Drives af Stadt Bad Kreuznach, Reinland Pfaltz.
www.bad-kreuznacht.de/puk
Grundlagt 2005 på basis af privatsamling og tidligere PuK samling
Udstillingsareal 850 m2. Fast udstilling samt årligt vekslende udstillinger.
Ca. 15 % af samlingen er udstillet.
Fjernsynssofa med fjernsynsstjerner:
Teatersal med 99 pladser der også bruges til interaktiv publikumsmedvirken.
TheaterFigurenMuseum Lübeck.
Drives af Possehl-Stiftung Lübeck, privat med et lille tilskud fra byen.
Grundlagt 1982. Vekslende udstillinger på basis af Frits Fey jun.’ verdensomspændende samling.
Udstillingsareal: 500 m 2 3.- 5 % af samlingen er udstillet. 2 -3 særudstillinger årligt
Ønskeligt med bedre bevarings- og dokumentationsforhold.
Samarbejde med nærliggende dukketeater.
www.theaterfigurenmuseum.de
PuppenTheater- Museum Berlin. Drives af Almennyttig forening.
Formål: Indsamling, bevaring, forskning, udstilling/ formidling.
Grundlagt 1986. Udstillingsareal: 300 m 2.
Udstilling veksler hver 18. måned.
1 - 2 % af samlingen udstilles.
www.puppentheater-museum.de
Lejlighedsvis midler til indkøb,
desuden vokser samlingen ved gaver. Teatersal med 75 pladser
Marionet til
’Dødedans’ 1948
Ludvig Erhard som stavfigur
Kreismuseum Bad Liebenwerda. Museum des Mitteldeutschen Wandermarionettentheaters.
Grundlagt 1953/54. Drives sammen med lokalmuseer i Landkreis Elbe-Elster
’Lege’marionet:
Udstillingsareal 300 m2. Hovedvægt på 250 årige middeltyske omvandrende marionetteatre
Mulighed for forestillinger, rundvisninger m.m. www.bad-liebenwerda.de
Die Kiste’ Das Augsburger Puppentheatermuseum.
Drives af: Freunde des Augsburger Puppenspiels.
Selvfinancierende Grundlagt 2001
Retter sig mest mod børn og familier.
Udstillingsareal: 650 m2. 17% af samlingen er udstillet.
www.augsburger-puppenkiste.de
36
Den lille prins som interaktivt teater
’villa p.’
FigurenSpielSamlung Mitteldeutschland.
Omvandrende
marionetteater
Drives af Puppenspieltheater der Stad Magdeburg.
Grundlagt 2012 Udstillingsareal 700m 2
ca. 60 % af samlingen er udstillet.
www.figurenspielsammlung.de
Poppenspäler Museum im Schloss vor Husum.
Drives af Pole Poppenspieler støttekreds. Grundlagt 1993
Teaterfigurer med tilknytning til festivalen Pole Poppenspieler eller
Schleswig-Holstein. Udstillingsareal 90 m2
www.pole-poppenspaeler.de/museum
Fra Tryllefløjten:
Theaterwissenschaftliche Sammlung Köln
Drives af: Kölns Universitet.
Grundlagt 1919 Teatervidenskabelig samling med vægt på tysksproget kultur.
Dukkesamlingen synes dog at være af international etnografisk art. www.schloss-wahn.de
’Schattenreich’ Museum für zeitgenössisches Schattentheater.
Drives af: Schwäbische Gmünd
Åbner oktober 2015 - alt om skyggeteater og lignende.
www.schattentheater.de
DIAF Deutches Institut für Animationsfilm.
Arkiv og udstilling i teknisk samling Dresden. Grundlagt 1993.
www.diaf.de
Rude fra animations film:
Oversigten over museerne er udarbejdet på basis af besvarelse af spørgeskema.
Nedenstående er et sammendrag. Detaljer kan ses i Das andere Theater nr. 86/87, som findes f.eks. i
UNIMA Danmarks arkiv:
Hvilken vægt lægges der på ’Indsamling’, ’Bevaring’, ’Forskning’, ’Udstilling/Formidling’ ?
Hovedvægten ligger gennemgående på udstilling/formidling med ønsker om at kunne bruge mere
tid på bevaring og forskning (vel bl.a. vedr. proveniens og sammenhænge figuren har indgået i.)
Ofte begrænsninger på grund af mangel på kvalificeret personale
Forudsætninger for at arrangere udstillinger ud af huset?
Sikkerhed, transport.
Føler De Dem forpligtiget til tjenesteydelser over for andre museer, og til på forskellig vis at promovere
dukketeater?
Indstilling generelt positiv, forudsat der er ressourcer hertil.
Er Deres arkiv og bibliotek tilgængeligt for udenforstående interesserede?
Arbejder De med et digitalt beskrivelsessystem?
Oftest, forudsat aftale.
Almindelig forekommende.
Kan offentlig digital tilgang til depotbestanden føre til indskrænkninger i ’live’ præsentation af genstandene?
Internet adgang anses ikke for nogen reel substitut for ’rigtige’ udstillinger.
Råder De over en indkøbsfond ?
Sjældent, somme tider til specifikke formål.
På hvilke områder anser De det som nødvendig med praktisk assistance f.eks. fra dukkespillere?
Håndtering af dukker, opstilling i udstillinger.
Vil en national UNIMA ’codex’ kunne medvirke til oversendelse af dokumentation (billeder, tryksager etc.)
til vigtige områder i Deres museum ?
Ønskeligt, men nok svært at få efterlevet.
Besøges Deres institution regelmæssigt af dukkespillere, instruktører, scenografer?
Fra få til ofte.
Er der dukketeaterforestillinger i den faste samling eller et dertil knyttet rum?
I adskillige tilfælde, som hovedregel god kontakt til teatergrupper i området.
Udgiver museet egne publikationer?
’
Enkelte udgiver akademiske publikationer, ellers
mest udstillingskataloger.
37
Tyske privatsamlinger (udvalg):
Sammlung Gerhard Seiler, privat. Hannover www.figurentheater-seiler.de
Eksterne særudstillinger: ’Vom Kasper-spiel zum Figurentheater’
Grundlagt 1945.~70 års teaterudstyr og dokumentation omkring to teaterfamilier
Mere end 400 dukker af forskellig type, scenografi, tekster, fotografier . .
Sammlung Jens Welsh, privat.
[email protected]
Grundlagt 1987 Kasper-teater i 20. århundrede.
Sammlung Fritz Fey, privat.
www.fritz-fey.com
Den oprindelige samling 1982-2010 solgt til Lübeck museet,
men familien samler stadig internationalt, navnlig i Indien.
Ulvedrengen, 2000, Ralf Wagner
Indisk teaterfigur
Sammlung Frieder Paasche, privat.
www.wagantei-wehardt.de
Grundlagt 1987 Historiske teaterdukker og skyggefigurer fra hele verden,
mange indiske.
Sammlung Anitta und Hartmut Naefe, privat
[email protected]
Grundlagt 2001, mest små Bøhmiske marionnetter,~800 stk. med tilhørende scener.
Pupppentheaterarchiv Johans Richter, privat [email protected]
Grundlagt 1991 (1978) Fotos, skriftligt og trykt materiale.
Sammlung Rahier in Eckernförde, privat. Grundlagt 2012.
Udstilling ’Die Welt des Figurentheater‘ i tidligere kassernebygning med ca. 50% af samlingen på 150 m2,
Mange dukketyper fra hele verden, et komplet figurfremstillingsværksted.
Dette er et eksempel på en privat samling, der – muligvis privat finansieret – er ved at blive til museum.
Desuden indeolder bladet en side om papirteatersamlinger og –museer i Tyskland og seks sider om museer i
Tjekkiet: bl.a. Museum der Puppenspieler Kultur (MLK) grundlagt 1972 og med kringlede rødder tilbage til
UNIMAs opretelse i 1929. Museet er stort, ny-renoveret, ligger i Chrudin ca. 100 km stik øst for Prag, og råder over
ikke mindre end 12 faglige medarbejdere.
www.puppets.cz
Der er også et stort Puppenmuseum Pilsen: www.muzeeumlautek.cz
Endelig har Das Andre Theater Nr.86/7 en side med hjemmesider for museer over hele verden.
Ideelt set skulle listen være identisk med hvad man kan finde på UNIMAs internationale hjemmeside: www.unima.org
f.eks. under ’Road of Puppetry’, men angivelserne her er ufuldstændige og inkonsistente.
For Danmark angiver bladet samlinger i Københavns bymuseum og på Mosegaard museum, mens Nationalmuseet
ikke er med, selv om der også her findes en fin etnografisk samling.
Offentlige samlinger af teaterdukker er det småt med i Danmark, men de fleste længelevende teatre og
dukkemagere opbevarer nok samlinger af deres egne dukker. Det er tilfældet på f.eks. Riddersalen. Det
kan nævnes at Teater Svanen i Odense har fået mulighed for at udstille egne dukker i forbindelse med et
arbejdende dukkemagerværksted (se UNIMA nyt December 2014 p. 21). Der er ofte små udstillinger af
dukker i forbindelse med festivaller, og i 2008 arrangerede UNIMA Danmark en stor og velbesøgt udstilling
af danske teaterdukker i Rundetårn.
Teatret i det Blå Hus i Roskilde, der i næsten to år har fungeret som Dansk UNIMA center og redaktion
for UNIMA-nyt, har gennem mange år bidraget med dukkeudstillinger i Roskilde og på festivaler.
De sidste 5-7 år har der været en permanet og offentlig tilgængelig udstilling af vores ca. 300 dukker i
kælderen under det Blå Hus. Alle er velkomne www.teaterblaahus.dk
Vi har i nogen tid forsøgt at interessere Roskilde Kommune i at overtage samlingen.
Den store aktivitet i Tyskland kunne måske være til inspiration i den sammenhæng.
38
Om dukker og (især)
animerede film
Dukker og animerede objekter har været kendt og brugt i leg i tusinder af år, men til en
forestilling bliver det først når dukken og dukkespilleren sammen optræder for et publikum.
Det kan være en kompliceret og somme tider bekostelig situation at etablere, og derfor er det
fristende at skille den kreative proces: udformning af idé, historie og tekst, fremstilling af
dukker og scenografi samt indøvning af animation, replikker m.m. fra selve fremførelsen, der
så får karakter af en mere eller mindre fikseret reproduktion af noget allerede fastlagt.
Det sker når et teater spiller den samme forestilling mange gange for at nå tilstrækkeligt med
tilskuere til at produktionen kan løbe rundt økonomisk, men det er endnu mere udpræget når
der er tale om film og Tv. Her er der ingen direkte kontakt mellem den skabende kunstner og (et
stort) publikum der befinder sig i helt andre rum.
Men film og Tv lever jo i bedste velgående og forklaringen er naturligvis, at processen ved at
overføre et dramatisk forløb til film eller digital form indebærer en lang række nye muligheder for
at fortælle historien effektivt og stemningsfuldt. De skal udnyttes: Et faststående kamera som
simpelthen reproducerer er ikke nok. Film og video er billedmedier, der kan fange en lang
række ydre forhold og derigennem farve historien: Relative bevægelser, vejr der skifter, krydsklipning, folk helt tæt på eller langt borte, folkemasser, rytme, kontraster, lyde, musik, osv.
Alt sammen noget der ikke umiddelbart hører dukke- og figurteatret til.
Oftest bruges film er til mere eller mindre naturalistisk gengivelse af mennesker og deres
omgivelser. Produktionsprocessen er kostbar, involverer mange mennesker og er kun mulig når
et tilstrækkeligt stort publikum (eller staten eller kommercielle interesser) er villige til at betale
omkostningerne.
Animerede film er en noget anden sag. De er – som dukke- og figurteater – i deres grundlag
ikke-naturalistiske, men de kommercielle produkter har en udpræget tendens til at søge mod en
naturalistisk fremstilling af de fantastiske universer eller hændelser de fremviser. Naturlovene
gælder (mere eller mindre), så det bliver nemmere for publikum at forstå hvad der foregår.
Filmskuespillere, animerede figurer (og tegneseriefigurer) kommer ud for hændelser som
almindelige mennesker ikke ville kunne overleve. Det kan være spændende eller sjovt at se
som underholdning, men ikke som virkelighed. Tendensen mod det naturalistiske i fantastiske
film er bekostelig og er kun blevet mulig på grund af teknisk udvikling bl.a. inden for computerstyret animationsteknik.
39
I slutningen af 18-hundredtallet og begyndelsen af forrige århundrede frigjorde
skuespilteatret sig (delvist) fra naturalismen. Stumfilmen var også med, (f.eks. tysk
ekspressionisme i 20-30erne: Fritz Lang og andre), men talefilmen drejede udviklingen
tilbage mod naturalisme. Senere formudvikling inden film skylde bl.a. uafhængige filmskaberes arbejde der så senere virker tilbage på kommerciel produktion, måske delvis
som følge af filmskolernes virksomhed.
Abstrakte film1) kan være sekvenser af tegninger, papirklip, objekter m.m. der fotograferes så de ved visningen kommer til at fremstå animerede (stop-motion teknik), eller de
kan være håndmalede, eksponerede uden brug af kamera eller filmet på almindelig vis på
måder så objekterne ikke fremstår umiddelbart genkendelige.
De første abstrakte film dukker op i Italien med baggrund i futurismens dyrkelse af
bevægelsen, lidt senere i Tyskland i 20erne (Richter, Eggeling, Ruttman, Fiscinger) og i
Frankrig (Leger (Ballet mechanique), Man Ray (Retour a la Raison), Duchamps). Inspiration var fra
abstrakt maleri (Kandinsky), kubisme, dada og surrealisme. Moholy-Nagy skev om film for
Bauhaus skolen. I Rusland udformede Dziga Vertov (Man with the Movie Camra) socialistiske
montage principper, men blev anklaget for formalisme. I England i 30erne arbejdede Len
Lye (Colour Box) med håndmalede film på klare filmstrimlerhvor et optisk lydspor i forvejen
var pintet. De uundgåelige rystelser i de projicerede billeder – jitter – blev set som en
fordel, fordi de understregede filmens materielle realitet. Canadieren Normann Mac Larens
senere arbejder i denne genre er bedre kendt.
Under og efter krigen flyttede udviklingen og nogle af kunstnerne til USA. Forfatteren
og filmeksperimentatoren Malcolm Le Grice1) er i opposition til Gene Youngblood2) som på
semi-religiøs baggrund promoverede eksperimentelle film i tidens USA. Uenigheden
gælder bl.a. Scott Bartlett (Moon ’69). Harry Smith nåede frem til at producere håndmalede
film (Number 1 - 7) af høj præcision. John Whitney (Five film Exercises, Lapis, 1-2-3) var inspireret
af Schönbergs musik, men han eksperimenterede også med syntetiske optiske lydspor
skabt ved hjælp af et sindrigt hjemmegjort pendul system. Fra 1966 begyndte han at lave
billeder - ofte i mandala form - under brug af en IBM computer. Jodan Belson var
involveret i tidens koncertlysshows, og det førte ham væk fra billede-for-billede filmfremstilling til almindelig filmatisering af hjemmegjorte bevægelige lyskilder (som han hemmeligholdt arten af). Le Grice betragter det som ren illusionisme uden objektivt indhold, en
slags space-show i pagt med tidens psykedeliske tendenser.
’New formal film’ og ’The new American Cinema’ er en større gruppe, her eksemplificeret ved Stan Brackage (Mothlight, Art of Vision) og hans opfattelse af kameraet som
subjektivt, ikke neutralt betragtende. Hans håndlavede film (hvor sommerfuglevinger, små
plantedele o.l. blev limet direkte på filmstrimlen og derefter kopieret) fremhæves for montagen
af filmsektionerne og deraf følgende associationsmønstre. Endelig er der Andy Warhol
(Empire State Building, Sleep), der især i de tidlige film undersøgte virkninger af ekstremt
lange og langsomme tidsforløb (med trivielt indhold).
40
Mens Le Grice1) holder sig til abstrakte film bevæger Gene Youngblood2) sig ud over
dette område og ind på fjernsyn, video, computer film og forskellige projektionsformer.
Tiden er op til 1970 og stedet USA, men perspektivet minder på mange måder uhyggeligt
om hvad nutidige museer ønsker sig og får realiseret inden for elektronisk visualisering.
Parallelt med ovennævnte ’kunstfilm’ og i årene op til nu er der sket en enorm udvikling
i fototeknik og ikke mindst i muligheder for digital billedbehandling. Det kan/bør have givet
anledning til nye interessante kunstfilm der belyser filmens og eller snarere video- og
computerfilmenes formelle egenskaber og muligheder. Hvad video angår kan man tænke
på de mange video-installationer der udstilles på museer og kunstgallerier.
For år tilbage så jeg en del af ovennævnte eksperimentelle film og fandt dem interessante. I 1960 anskaffede jeg – som så mange andre – et dobbelt-8 kamera og brugte det
i 5 år til familieoptagelser, men også til diverse eksperimenter. I 1965 byggede jeg mig et
solidt trick-bord og anskaffede – stadig som legetøj – et 16 mm kamera samt et tilhørende
skrummel af en Siemens fremviser. Det blev til forskellige stop-motion film, diverse andre
eksperimenter (nogle med tegnet lyd) samt en 24 minutter lang dukkefilm. I alt godt en
times spilletid.
Intet af det har været vist offentligt.
De sidste film jeg lavede er fra 1976-77. Derefter gik vi over til at producere ’rigtigt’
dukketeater, fra 1984 i Teatret i det Blå Hus i Roskilde.
Fordelen ved at bruge stop-motion metoden i et sådant solo-projekt er muligheden for at
producere billederne i deres naturlige rækkefølge og antal så de følger et detaljeret forud
planlagt rytmisk tidsforløb. Dels sparer det dyr råfilm, dels eliminere det (delvist) behovet
for efterfølgende klipning. Sådanne filmstrimler egner sig til eksperimenter med tegnet lyd
(som nu ikke er spor simpelt).
Stop-motion med udklippede papirfigurer er let at udføre på et trickbord, og falder
også i tråd med klassisk dukkefilmsteknik. Mere overraskende er måske at stop-motion
metoden også kan bruges på levende mennesker, primært i form af kortvarige (½ til nogle
sekunder lange billeder). Eksempler af forskellig art kan ses i marginen af denne artikel.
Teknisk ser er det naturligvis alt sammen forældet.
Nu om dage skal alting være digitalt: Fordelen er at nødvendigt udstyr er ved at være
almen eje, og at udgifterne til råfilm falder bort. Til gengæld er videomediet mindre
virkeligt, mindre substantielt end en filmstrimmel, som man kan tegne på, ridse i. Men de
virtuelle videobilleder kan selvfølgelig redigeres og modificeres på så mange andre
måder.
41
Videoteknik er også begyndt at blive brugt i dukketeater sammenhæng. Undertiden trivielt
som en måde til at gøre små dukkers bevægelser synlige for et større publikum (indtægter !),
men også undertiden som en integreret del af forestillingens fortælling. Ofte vil der være tale
om live video der optages og sendes simultant. Se også bemærkningerne på side 23.
I dette nummer af UNIMA-nyt indkaldes til UNIMA generalforsamling og i tilknytning hertil
afholdes et Stop-Motion kursus med Flemming Bæk fra Animationsskolen i Viborg som lærer,
se side 7. I må meget gerne melde jer til !
Afgangsopgaver fra sidste års elever på animationsskolen vil blive forevist. Og hvis
mekanikken vil være med (den er næsten 50 år gammel) kan I såmænd også se en af mine
gamle eksperimentalfilm.
Videoteknikken kan måske opfattes som fjernt fra klassisk dukke- og figurteater, men den
bliver mere og mere brugt på vores område og i tilgrænsende teaterformer, og her er altså en
mulighed for at forsøge sig i det små.
Der vil blive undervist i animation af udklippede papirfigurer, svarende til den teknik Terry
Gilliam brugte i de animerede sekvenser af Monty Pythons Flying Circus (1969-74). Der vil
være udstyr tilsted, men folk vil også kunne bruge deres IPad telefon som optager.
Udklippede figurer i mere eller mindre surrealistiske kombinationer forsøgte jeg mig med i
film fra ca. 1965 til 77. Nogle ansigter m.m. herfra har fundet anvendelse som nummermænd
i herværende udgave af bladet.
Knud Brodersen
Litteratur:
1: Malcolm Le Grice:
Abstract Film and beyond.
Studio Vista, Cassel & Collier Macmilland Publishers Ltd, London 1977.
2: Gene Youngblood: Expanded cinema.
42
E.P. Dutton and Co,. Inc., New York 1970
Referat fra bestyrelsesmøde i UNIMA Danmark
Torsdag den 16. april 2015 kl. 17:00
i Huset i København K.
Deltagere Hans, Sune, Knud og Martin.
Afbud: Rikke og Dorte Fraværende: Mette
Dagsorden:
1 Valg af ordstyrer og referent.
Martin referent og Sune ordstyrer
2 Økonomi v. Sune.
Økonomi gennemgået. Vi er gået ud af 2014 med omkring 16.000 kr.
Der mangler indbetalinger fra omkring 20/30 medlemme.
3 Opfølgning af tilbuddet til brugen af Huset I KBH. K..
Vi mangler navne til at sætte på listen af brugere.
Navne blev drøftet, Martin kontakter dem.
4 DATS aftalen
(se side 43 i augustnummeret af UNIMA-nyt)
Godkendt.
5 Workshops
A Dukkemekanisk workshop v. Christian Q Clausen i Helsingør den 2. og 3. maj..
B Sommerworkshop i Stop Motion i ved Hanne Pedersen i Roskilde den 29. august for
UNIMA medlemmer.
C Workshop i Stop Motion ved Hanne Pedersen søndag den 30. august for interesserede
RDFC medlemmer.
Ideer til nye workshops:
Model teater/papir teater
Overveje om UNIMA kan lave et "hjemme hos" kursus i DATS
Skyggeteater
Animations kursus
Ideer til andre workshops efterlyses.
6 Generalforsamling I Roskilde den 28. august. Indkaldelse af referater fra de forskellige udvalg
senest 3 uger før GF samt diskussion af formandsskab.
Formandskab diskuteret. Hans mener det er problematisk med en formand der bor udenlands.
Bestyrelsen er enig, men en oplagt afløser findes ikke lige. Mulighed for animationsfilm til GF.
Alle udvalg skal have deres materialer klart senest 1/8.
7
Bådteatret den 13. april. Prisoverrækkelse.
(se side 25 i augustnummeret af UNIMA-nyt)
8 Bestyrelsens meddelelser:
Tilbud om at modtage modelteaterbladet gratis (elektronisk)
Der er mangel på afbud fra bestyrelsesmedlemmer.
Medlemsbladet er pt på 50 sider.
Ida Tjalve sagde nej tak til at stille op til UNIMA-rådet.
Der er UNIMA kongres den 28/5 til 5/6 2016 i Nordspanien.
Der blev orienteret om RDFCs oprettelse.
Næste møde: Fredag 19/6 kl 17.30 i Roskilde (i det Blå Hus).
Evt. –
Referent Martin
43
Referat af bestyrelsesmøde i UNIMA Danmark
Fredag den 19. juni 2015 kl. 17:30
i Teatret i Det Blå Hus, Bredgade 9, Roskilde
Deltagere:
Hans, Sune, Dorte og Knud
Afbud: Rikke og Mette, sent sygeafbud: Martin
Dagsorden:
1 Valg af ordstyrer og referent.
Knud referent og Sune ordstyrer.
2
Økonomi v. Sune.
Der står 9000 kr. på kontoen
Ca. 60 medlemmer har betalt kontingent, 15 resterer. Til sammenligning var der i 1997
ca. 140 medlemmer og for tre år siden 90 og sidste år 80.
Måske er 300 kr. for dyrt som årskontingent for enkeltmedlemmer?
.
Bestyrelsen anbefaler at kontingenterne ændres til 400 kr for grupper, 200 kr for enkeltpersoner
og fortsat er 100 kr for studerende og pensionister.
3
Generalforsamlingen den 28. august i Roskilde og indkaldelse af rapporter og opdateringer.
Udkast til formandens årsberetning er rundsendt til bestyrelsen.
Der indkaldes årsrapportering fra arbejdsgrupper vedrørende:
Foreningens facebook, gogglegroup,com og www.unima.dk (Sune). Workshops (Sune)
Puppet Slam, Huset, DATS (Martin).
Dukken som pædagogisk redskab (Mette har allerede leveret et udmærket bidrag).
Omkring bladet (Knud). Regnskab og budget (Sune).
Evt. ændringer til foreningens Arbejdsprogram (Martin).
4
Hvem fortsætter i bestyrelsen, hvem kan vi få ind i bestyrelsen og hvem træder ud?
Hans, Martin, Sune, Knud og Rikke fortsætter, Dorte ønsker at udtræde.
5
Nyt om DATS. Udgik da Martin ikke var tilstede.
6
Opfølgning af brugen af Huset I KBH. K. Udgik delvis da Martin ikke var tilstede.
To nøgler er indkøbt. Der har været enkelte brugere af lokalerne. .
7
Plakatudvalg Ifølge bestyrelsesreferat 2/11-2014 pkt. 6 ville Rikke se på muligheder for at lave
en reklamekampagne med brug af plakater,
8
Workshops.
A
Sommerworkshop i Stop Motion film i Roskilde den 29. medlemmer.
Kursuslederen er skiftet til en anden lærer fra Animation Workshop i Viborg
Kurset fortsættes evt. d. 30 august
B
2. del af Chistian Q. Clausens workshop.finder sted d. 12.-13. sept. i Helsingør
C
Mulige fremtidige kurser:
Jacques Matthiassen, Ida Tjalve, Bornholms Egnsteater v. Lars Holmsted:
Ideer til efterfølgende workshops efterlyses.
9
Bestyrelsens meddelelser.
Vi diskuterede metoder for offentliggørelse af UNIMA prisen, og besluttede at rette henvendelse
til modtageren for at fastlægge hvordan overdragelsen skal finde sted.
10 Næste møde
Bliver efter generalforsamlingen i det Blå Hus, Roskilde d. 28 august.
Evt. –
Referent Knud
44
Formandens årsberetning for UNIMA Danmark 14/2015
Den samlede årsberetning for 14/2015 består af formandens årsberetning,
rådsmedlemmernes årsberetning samt årsberetning fra diverse udvalg
Ifølge vedtægter skal dagsordenen til generalforsamlingen og årsberetningen,
regnskab og budget sendes til medlemmerne senest 14 dage før generalfor -samlingen
Indledning:
Der står intet i vedtægterne o m at formandskandidaten og bestyrelseskandidater skal være til
stede på generalforsamlingen for at blive valgt.
Jeg plejer indledningsvis at fortælle, at der ikke kan brevstemmes, og dermed opfordre
medlemmerne til at deltage aktivt i Generalforsamling en og dette gør jeg også i år, så endnu en
gang, kom til Roskilde og deltag i generalforsamlingen 2015.
UNIMAs generalforsamling er i de 7sidste år blevet afholdt 5 gange på Scenekunstens
Udviklingscenter i Odsherred og 1 gang på Svanekegården på Born holm og nu bliver det for
3. gang i Roskilde. Første gang Genera lforsamlingen fandt sted der, var for 11 år siden i Kultur huset og i forbindelse med det så vi ”Hulen” et stykke om Sokrates i ”Teatret i det Blå Hus”.
Generalforsamlingen i år 2015 foregår fredag den 28. august kl. 20:00 i ”Teatret i det Blå Hus”,
Bredgade 9, Roskilde.
Knud Brodersen er vores vært, og jeg er som formand ansvarlig for selve generalforsamlingen og
seminar .
UNIMA nationalt:
UNIMA centret:
I februar 2014 flyttede UNIMA Danmark fra Odsherred til Roskilde. Så mange tak til Knud
Brodersen for stadig at lægge hus til UNIMA Danmark.
Bestyrelsesmøder:
Der har i 2014/15 været afholdt følgende bestyrelsesmøder efter Generalforsamlingen der fandt
sted fredag den 22. august 2014: torsdag den 4. september i Teatret i Det Blå Hus i Roskilde,
søndag den 30. november i Huset i Kbh. Tirsdag den 17. februar i Teatret i Det Blå Hus, torsdag
den 16. april i Huset samt fredag den 19. juni i Teatret i Det Blå Hus. Det er i alt 5 møder bortset fra
generalforsamlingen.
Nyhedsbrevet:
Der udkom 4 UNIMA-nyt nyhedsbreve i 2014/15. Der vil senest 14 dage før Genera lforsamlingen
2015 udkomme et specielt GF -nummer hvor alt materialet angående Generalforsamling burde være
at finde og studere.
På Generalforsamlingen i oktober 2013 tilbød Knud Brodersen at overtage redaktørposten på
UNIMA-nyt.
Rent praktisk har redaktørskiftet medført at Knud Brodersen deltager i bestyrelsesmøderne og at
jeg ind imellem tar et par dage i Roskilde, hvor vi diskuterer nye tiltag.
Knud har på side 4 i Nyhedsbrevet lavet en Editorial Summary så vores venner i udlandet kan se
hvad vi beskæftiger os med.
Lad mig her så benytte lejligheden til at takke Knud for det store og spændende Nyhedsbrev
projekt han er i gang med.
De danske Nyhedsbreve bliver sendt pr. mail til alle medlemmer. Alle de nordiske nyhedsbreve
inklusiv de danske kan - hvis alt går vel i alle de nordiske lande – findes på www.unima.nu
(siger Gustav Krull, der er ansvarlig for dette link). Endelig sendes nyhedsbrevet
også til UNIMA.org. Det er Sune, der tar sig af alle disse udsendelser.
45
facebook og [email protected]:
facebook og [email protected] er blevet de nye elektroniske nyhedsplatforme.
Sune, der står for driften af vore opslag på de to medier, vil gøre yderligere rede for denne
informationsform.
Hjemmesiden:
Det er Sune der står for hjemmesiden www.unima.dk og jeg overlader ordet til ham.
Festivaler:
Ang. de væsentligste danske figur - og dukketeaterfestivaler eller festivaler hvor figur - og
dukketeatre deltager:
Copenhagen Puppet Festival har i maj afholdt festival. Det er Maria Suh og Barnaby Pedersen,
der er lederne af festivalen. www.copenhagenpuppetfestival.dk
På Bornholm afholder Alice Østerbøg o g Ida Marie Tjalve i samarbejde med Svanekegaarden en
dukketeaterfestival hvert andet år, og i 2015 vil den finde sted fra den 3. til den 8. september.
www.bornholmsdukketeaterfestival.dk
Silkeborg festivalen ”Festival of Wonder” afholdes også hver andet år. Ulla Dengsøe er
festivalens leder.
Den næste festival vil finde sted fra den 5. til 8. november 2015.
Følgende hjemmesider kan anbefales: for billetter henvises til.. www.silkeborgbilletten.dk og for
information kan man klikke ind på www.festivalofwonder.dk .
Puppet slam:
Vi forsøgte at gennemfører 2 Puppet Slam i efteråret, men den første blev vi nødt til at aflys.
Den anden blev gennemført og fandt sted søndag den 30. november. Desværre var der ikke mange
der tilmeldte optræden eller som fandt på at kigge forbi. Men de der var der, de havde en meget
fornøjelig eftermiddag. Nogle ønskede også at vi skulle fortsætte med projektet, men jeg ved ikke
hvem der vil køre det fremover.
Martin vil gøre yderligere rede for projektet og for lån af lokaler.
Efteruddannelse og uddannelse:
Scenekunstens Uddannelsescenter er en stadig en vigtig medspiller på store dele af hele
scenekunst-området efteruddannelsesprogrammer. I forhold til vores område er eta bleringen af
forsøgsdiplomuddan nelsen på figur- og dukketeaterområdet et meget vigtigt skridt.
Scenekunstens udviklingscenter har for fjerde gang modtaget tilskud til f ortsættelse af
efteruddannelsesprojektet, så derfor startede der et nyt hold september 2013. De vil blive færdige
med deres uddannelse i 2015.
Dukker som pædagogisk værktøj:
I april nummeret af UNIMA-nyt havde Sine Mikkelsen en artikel om emnet under overskriften:
Dukker i pædagogik – projekt i 7. klasse. Ellers har der været ret stille på dette område.
Mette vil gøre rede for arbejdet i dette u dvalg.
DATS og UNIMA samarbejde:
Den 16. april godkendte UNIMA bestyrelsen samarbejdsaftalen mellem UNIMA og DATS. Det har
været en langstrakt tur, men den er nu på plads, og vi håber alle at dette initiativ kan give os
yderligere aktiviteter.
Det er Martin der er tovholder, og han vil gøre yderligere rede for aftalen.
Antallet af medlemmer og følgerne heraf:
Sune Aske Jørgensen oplyste i august 2012 at vi havde ca. 90 medlemmer, og vores medlemstal
er desværre nede i 60 her 3 år senere. Sune oplyser dog, at 15 vi har kontakt til mangler at betale.
Temaweekend:
Årets vinter/forårsseminar blev afholdt den 2. og 3. maj 2015. Emnet var ”Dukkemekanisk
workshop” og blev afholdt af Christian Q. Clausen i Helsingør.
Sune vil gøre nærmere rede for arbejdet i dette udvalg.
Medlemsliste:
Vi indrykkede i december nummeret 2014 en medlemsliste
og dette vil vi også gøre i 2015.
46
Hæderspriser:
UNIMAs hæderspris blev første gang tildelt Bjarne Sandborg og dette skete i 2010.
Den 22. januar 2012 ved en Downstairs Puppet Cabaret modtog Maria Suh og Barnaby Stig Swann
Pedersen hædersprisen for 201 1.
Hædersprisen for 2012 blev tildelt Birte Norst i forbindelse med Copenhagen Puppet Festival den
2. marts 2013. Prisen var en trædukke fremstillet af Knud Brodersen.
Den 9. november 2013 modtog Ulla Dengsøe, leder af Festival of Wonder i Silkeborg UNIMA
prisen for 2013. Prisen var ligeledes fremstillet af Knud Brodersen.
I forbindelse med premieren på Bådteatrets forestilling ”Jernring” den 13. april modtog ens emblet
på Båden hædersprisen for 2014. Det var igen Knud der havde fremstillet en figur der roede en båd.
Overrækkelsen og forestillingen er omtalt i UNIMA -nyt april udgave.
Æresmedlemmer:
UNIMA Danmark har fire æresmedlemmer Jette Varn, Jette Lund, B irte Norst og Ole Bruun
Rasmussen.
Tilskud fra Scenekunstudvalget:
Som nævnt på tidligere Generalforsamlinger modtog UNIMA Danmark tretten år i træk tilskud fra
Scenekunstudvalget og åbenbart blev sæson 2011/2012 det sidste tilskuds år i denne omgang. Vi
har ikke søgt midler fra scenekunstudvalget i denne omgang.
UNIMA International:
Fælles Nordisk Grunduddannelse:
Der foreligger intet nyt.
Nordisk/Baltisk UNIMA møder:
Det sidste Nordiske møde fandt sted på Bornholm i forbindelse med Bornholms Dukketeater festival i september 2013. Det vides ikke hvornår og hvor det næste møde vil finde sted.
Internationalt nyhedsbrev og anden formidling:
Den internationale organisation UNIMA, som UNIMA Danmark er en del af, har en interessant
hjemmeside www.unima.org, som lige er blevet nydesignet og opdateret.
Yderligere udgiver UNIMAs generalsekretær Jacques Trudeau et nyhedsbrev som bliver sendt til
centrene og som bringes uddrag fra i nyhedsbrevet, men det kan også læses på før omtalte
hjemmeside.
Jeg nævnte tidligere www.unima.nu der forhåbentlig har en opdateret samling af de danske,
norske, finske og svenske nyhedsbreve.
Kongres og kommissioner:
Der var sidste år Rådsmøde på Cuba, men vi havde desværre ikke modtaget tilskud, og da både
rejse og ophold var ret dyrt, kom ing en af os afsted.
Den næste kongres afholdes i Tolosa i Spanien fra den 28. maj til 5. juni 2016. Den forrige fandt
sted i Kina i 2012.
Jeg nævner de kommissioner som vi har medlemmer i.
Ulla Dengsøe er medlem af ”International Festivals Commissio n”, der sidst havde møde her i
foråret i Bochum i Tyskland.
Greta Bruggemanns kommission ”Contemporary writing in Puppet Theatre” har både Ida Tjalve
og mig som medlem, og jeg beskrev dens arbejdsprogram i forbindelse med festivalen i Montreal
i 2013. ”The Professional Training Commission” er jeg også fortsat medlem af.
Begge disse kommissioner har afholdt møder i forbindelse med rådsmødet på Cuba. Der forelig er referater, som jeg vil vende tilbage til i de kommende numre af Nyhedsbrevet.
Afsluttende bemærkninger:
Dette er så afslutningen på denne årsrapport, og lad mig slutte med en tak til samtlige samar bejdspartnere for et godt og gedigent UNIMA år.
Med venlig hilsen fra formanden
Hans Hartvich-Madsen
Den 20. juni 2015
47
Forslag til
Arbejdsprogram for UNIMA Danmark -15/2016
(tekst uændret fra hvad der blev godkendt på generalforsamlingen 22-8-2014 )
Bestyrelsen vil i den kommende periode arbejde for:
At styrke kendskabet til UNIMA Danmark:
Ved at være arrangement skabende – vi skal være en medspiller i forhold til figur- og dukketeater miljøet.
Ved at være netværksskabende – vi skal være en medspiller i at samle figur- og dukketeater miljøet, og
vi skal arbejde for et åbent miljø for de professionelle og for vækstlaget samt for andre UNIMA områder.
Vi skal arbejde for at skabe bedre og mere tydelige kommunikationsveje samt udarbejde en klar
ansvarsfordeling.
At styrke det internationale arbejde:
Invitere internationale samarbejdspartnere til danske festivaler med figur- og dukketeater og bidrage til
at arrangere seminarer og workshops med international deltagelse.
Være opsøgende i forhold til nye kontakter i udlandet.
Styrke UNIMA Danmarks egen deltagelse og position i det internationale arbejde.
Styrke ’Road of Puppetry’s udbredelse i Danmark.
At styrke det dansk- nordiske UNIMA forhold:
Arbejde for videreudvikling af en fælles nordisk internetplatform (ved nordisk skal forstås: de nordiske
lande samt landene, der grænser op til Østersøen og med brugen af engelsk som fællessprog).
At støtte oprettelse af figur- og dukketeateruddannelser og efteruddannelser:
Arbejde for at optimere og videreudvikle professionelle uddannelser i Danmark på figur- og dukketeaterområdet.
Holde tråden i det begyndende fællesnordiske initiativ på uddannelsesområdet.'
Udbygge og opretholde kontakten til udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Påvirke politikere og kulturpersonligheder til at støtte disse uddannelsestiltag
Rådgive og hjælpe nyuddannede danske figur- og dukketeaterkunstnere fra skolerne i udlandet
i forhold til danske kolleger og et dansk publikum.
Årsrapporter fra rådsmedlemmer
Der foreligger ingen årsrapporter fra rådsmedlemmer for perioden 14/2015 eller fra
andre danske medlemmer af projektgr upper under UNIMA international.
Årsregnskab for UNIMA Danmark -14/2015 og
budget for -15/2016 vil foreligge på Generalforsamlingen
48
Årsrapporter fra arbejdsgrupper
Kommunikation udadtil og med medlemmerne samt kurser:
UNIMA Danmark har en facebook side, hvor der pt. er 357, der følger siden. Da opslag på facebook
også kan ses af venner til disse, er den samlede rækkevidde meget større. Der er mange fra udlandet, der
følger siden. Opslag er primært nyheder om dukketeater fra hele verden. Der er ikke mange opslag fra
Danmark.
Vi har også en googlegroups, hvor der kan sendes informationer som vi modtager med e-mail ud til
interesserede, hvor der pt er 139 tilmeldte. Dette kan være alt fra festivals til nyheder om kurser mv. Der
bliver i snit sent 1-2 mails om ugen. Alle kan komme på denne liste – også ikke medlemmer af foreningen.
Hjemmesiden er frit tilgængelig som www.unima.dk og har haft sit design i en del år. Den er kun
blevet opdateret med de mest vigtige nyheder såsom kurser og Puppet Slam.
Vi har i dag (28 juni) 61 medlemmer af foreningen og har i en lang årrække set nedgang i antal af
medlemmer, hvor vi toppede i år 2000 med 140 medlemmer.
Kurset ”Dukkemekanisk workshop” med Christian Q. Clausen blev afholdt hos Christian i Helsingør.
Dette var en stor hjælp, da man havde adgang til hans værksted og alle materialerne. Da der kun er tale
om én weekend er det meget begrænset,
hvad der kan nås, men der blev arbejdet
med en del dukkemekaniske udfordringer
som kursisterne kunne tage hjem og
arbejde videre med.
Sune Aske Jørgensen
Om Samarbejdsaftalen mellem UNIMA og DATS:
I 2015 indgik UNIMA og DATS et formelt samarbejde.
(Se aftaletekst i UNIMA-nyt for april 2015.)
De grundlæggende tanker har drejet sig om at skaffe flere folk til Unima arrangementer, at kunne tilbyde
DATS kurser til Unima medlemmer og udnytte hinandens resourcer.
DATS er en ganske stor organisation i Danmark, sammenlignet med Unima, og deres økonomiske råderum er derfor også noget større. Selvom organisationen henvender sig til amatørkulturen, rammer dette også
en del af UNIMAs virke og vores medlemmer. DATS som organisation har desuden en del knowhow og en
ansat struktur, som UNIMA kan få adgang til.
Vigtigt er det dog at forstå, at det er Unima som samlet forening der har meldt sig ind i DATS og omvendt. Det er altså ikke det enkelte medlem af Unima der er medlem, men hele foreningen. Det betyder lidt
for arbejdsgangen og adgangen til fx kurser med videre. Men de praktiske ting vil komme an på en prøve.
Herunder et par nedslagspunkter i samarbejdsaftalen:
- DATS kan som organisation tilmelde et antal deltagere til UNIMAS´s kurser – til medlemspris.
UNIMA kan, på linie med medlemsscener i DATS, oprette og tilbyde f.eks. 2 ”hjemme hos” kurser om
året til samme pris som DATS medlemsscener ( pt. 6000 kr for to dage)
UNIMA kan, som organisation, søge midler fra DATS´aktivitets- og udviklingspulje – til aktiviteter og
initiativer på organisationsniveau (Men ikke til medlemsgruppers projekter og forestillinger. Forudsætningen
for at dé kan søge, er at de melder sig selvstændigt ind i DATS).
UNIMA og DATS inviterer hinanden til begivenheder som Årsmøder, festivaler og
lignende.
49
UNIMA og DATS informerer hinanden om aktiviteter og tilbud, og kan sprede information og nyheder via
hinandens mediekanaler.
Mulige fælles aktiviteter:
UNIMA og DATS kan samarbejde om kurser med fælles berøringsflader (DATS kan f.eks. invitere
UNIMA med til et kursusudvalgsmøde)
UNIMA og DATS kan i fællesskab arrangerer ”kortforms-programmer” efter UNIMAs ”Puppet-slam”
model: Programmet er åbent for alle typer sceniske udtryk, der dog højst må vare 15. min. Det kan være
monologer, shortplays, enkeltscener eller uddrag af længere forestillinger, ide- eller koncept-præsentationer,
små montager mmm. Muligt pilotforløb:
DATS søger (i første omgang) værtsscener i Københavnsområdet. Man enes om et tidspunkt, f.eks. en
eller en række lørdag/søndags eftermiddage. DATS og UNIMA ”rekrutterer” hver 4 kunstneriske bidrag. Man
kunne overveje at låne Scenoskops fine begreb ”Blandede bolsjer” eller bare kalde det ”Scene Slam – 15
magiske minutter”.
UNIMA og DATS kunne evt. gå sammen om at bruge Bastarden i TeaterHUSET som ”Københavnsportal”, hvor man kan tilbyde provinsgrupper et billigt/gratis spillested.
Martin K.A. Rasmussen, næstformand i UNIMA
Dukken som Pædagogisk redskab:
The grand old man og den svenske soldat –
Arbejdsgruppen Dukken som pædagogisk redskab, har kørt i et meget stille tempo.
Vores arbejde har været praktisk funderet.
Rikke og Dorte har undersøgt dukkens brug under vejledning af dukketeatrets grand old man Ole BruunRasmussen, som har en rig erfaring i arbejdet med dukker og dukketeater, både i ind- og udland. De
pædagogiske redskaber har både Rikke og Dorte i kraft af deres forskellige uddannelser, og hvordan de på
sigt kombinerer deres nye indsigt i dukkes verden med det pædagogiske, det må vi vente et stykke tid
endnu på at få en indsigt i.
I oktober måned 2014, lavede jeg et forløb: Den svenske Soldat, sammen med 0´te klasse på M. C.
Holmskolen i Nykøbing Mors. Forløbet var tilrettelagt i samarbejde med børnehaveklasselederne Lisbeth
Schyum og Marianne Torbensen.
På Morslands Historiske museum, fortalte jeg børnene den blodige historie om den svenske soldat, der
kom til Mors. Soldaten var sendt hertil af den grådige svenske kong Karl Gustav. Det fine ved historien om
soldaten er, at den både indeholder krig, kærlighed og kontanter,
tre vigtige ingredienser, som sætter gang i fantasien både hos
børn og voksne. Børnene så af hunden, og den kiste, som blev
soldatens skæbne.
Efter fortællingen tegnede børnene historien i deres små
sorte bøger og sjældent har jeg set så meget blod på en gang.
Ikke nok med at børnene tegnede meget blod, de genfortalte
også historien helt præcis i deres tegninger. Senere oversatte
børnene historien til dukketeatersprog. Pigen, som sagde at hun
ikke kunne tegne en hund, lavede en dukkehund, for den skulle vi bruge. Den svenske soldat fik en fin
sabel og et stort smil, og skattekisten blev fyldt med diamons, ligesom børnene kendte fra deres
computerspil derhjemme. Alle børnene bidrog til teaterstykket og alle satte deres egne erfaringer i spil. Det
var en rigtig god oplevelse. Jeg har lyst til at kalde dukken for et integrations redskab, for i børnegruppen,
var der børn med mange forskellige nationaliteter, også børn for hvem det danske sprog var en udfordring.
Dukkerne var ligeglade hvor vi kom fra, hvordan vi så ud og hvilke sprog vi talte, for med dukken talte vi
dukkens sprog.
Måske er det dukken, som er pædagogen?
Rikke E. Jensen
50
Om UNIMA nyt og UNIMA centret
I perioden sept. 2014 til august 2015 udkom følgende 4 UNIMA-nyt numre:
August/Sept 2014: 12 sider med referat af Generalforsamlingen 22/8 2014, revideret og godkendt
arbejdsprogram for UNIMA Danmark -14/2015 samt regnskab og balance for foreningen ultimo juni 2014
samt budget for indeværende år.
December 2014:
42 sider med et let juleanstrøg og foromtale af det kommende års festivaler. Noget om
hvad der sker på Bådteatret, Artikler om Klee’s figurer (Ida Hamre) og refleksioner omkring 25 året for
Berlinmurens fald (Ole Bruun-Rasmussen). Omtale af 7 aktuelle danske dukkeforestillinger m.m. samt lidt
om dukker brugt terapeutisk (Den røde drage) og i undervisning (kursus i Polen, Fancis Østerfelt), lidt
teknikaliteter omkring dukker (undertegnede), bestyrelsesreferat samt – som noget nyt – en liste over
UNIMA Danmarks medlemmer.
50 sider der starter med UNIMA’s officielle afstandstagen fra enhver form for terror, fulgt af
refleksioner over de ulykkelige hændelser i Paris januar 2015 (Ole Bruun-R), lidt om UNESCO projektet
’Dukker for fred’, samt artiklerne: ’Satire, Karikatur og Teaterdukker’ og ’Om tal, traditioner og tro’ (KBr).
Omtale af 9 aktuelle forestillinger m.m. heriblandt Teater Refleksion projekt ’Animatoriet’. Ved premieren på
Bådteatrets ’Jernringen’ fik ’Båden’ tildelt UNIMA-prisen 2014. Internationalt: Rapport fra festivalen
’Manipulate’ i Edinburgh (Hans Hartvich-M) og sammendrag af nylig udkommet bog om børneteatret BAJ i
Polen. Dukker i pædagogik omtaler et modelteater ’Projekt i 7-klasse’ (Sine Mikkelsen). Der er meddelelser
om kommende forestillinger og kurser, relationer til ’Huset Kbh.’ Bestyrelsesreferater. Aftale om samarbejde
med DATS. Referat fra et AKKS/DATS arrangeret Christiansborgmøde: ’Visions forum for amatørkulturen’.
April 2015:
August 2015 (herværende nummer): 54 sider, se indholdsfortegnelsen.
Materiale om festivalerne på Bornholm og i Silkeborg, og Festivalen på Vesterbro skal fremhæves.
Bladet indeholder også indkaldelsen til og baggrundsmateriale for UNIMA generalforsamlingen.
Alle numrene er frit tilgængelige på www.unima.dk
Det er min fornemmelse at medlemmerne er glade for bladet som det fremtræder. En almindelig
indvending er at det er tungt at læse som pdf-fil på skærm, men økonomien tillader ikke andet
Rent foreningsteknisk kunne man formodentlig reducere bladet til kun at bringe referater, oplæg til
generalforsamlingen og lignende, men det ville næppe være interessant hverken at læse eller redigere.
Bidrag fra medlemmerne er meget velkomne. Det samme er kritiske indvendinger (og positiv omtale) –
Bladet er redigeret så det fremstår som en bog med to-sides opslag (lige sider til venstre, ulige til højre)
Anbefaling til at læse pdf-filen med Adobe Reader:
I bjælken foroven gå til Vis videre til Sidevisning vælg Tosidesvisning eller Tosides med rulning
Vælg Vis forside i tosidesvisning (ellers bliver ulige til venstre), og indstil forstørrelsen til ca. 58%
Man skulle så se hele opslaget på én gang. Hvis teksten bliver for lille må man forstørre efter behov,
men jeg synes man burde unde sig selv fornøjelsen af at se opslagene i deres helhed.
. Min bolig (tre små huse Bredgade 9, Roskilde) har i mange år været hjemsted for Teatret i det Blå Hus
www.teaterblaa.hus. Siden efteråret 2013 har huset også fungeret som Center for UNIMA Danmark
(Postadresse og opbevaring af UNIMA Danmarks arkiv. Medlemmerne er velkomne til at benytte bøger og
tidsskrifter og til at aflevere materiale af interesse for arkivet).
En del bestyrelsesmøder samt sidste og den kommende generalforsamling er også foregået her.
Jeg vil gerne bringe en tak til Teater Tidsrum for deres bidrag til sidste års generalforsamling i form af
forestillingen ’Beatrice’, og til forestillingens instruktør Steve Tiplay for hans foredrag den efterfølgende
kursusformiddag, der fortsatte med at deltagerne kunne improvisere med Teateret i det Blå Hus dukker.
Tak også til Teatret i det Blå Hus medlemmer for praktisk og anden assistance.
Knud Brodersen
51
52
UN I M A
UNION INTERNATIONALE
de la
MARIONNETTE
grundlagt 1929, medlem af UNESCO
UNIMA Danmark
c/o Knud Brodersen
(Teatret i det Blå Hus)
Bredgade 9
4000 Roskilde
www.unima.dk
UNIMA Danmarks
bestyrelse:
Formand og UNIMA rådsmedlem:
Hans Hartvich-Madsen
[email protected]
Næstformand og UNIMA
rådsmedlem:
Martin Kragballe Appelquist Rasmussen
[email protected]
Kasserer og Web-master:
Bliv medlem af UNIMA-Danmark
Du bliver medlem af UNIMA Danmark
ved at kontakte os på ovenstående adresse
eller via hjemmesiden.
Medlemsskab gælder januar til december.
Indmeldelse efter 1. oktober dækker hele
næste år.
Kontingent:
500 kr for teatre/grupper/institutioner
300 kr for enkelt medlemskab
100 kr for studerende og pensionister
Sune Aske Jørgensen
[email protected]
Mette E. Jensen
[email protected]
Dorte Bartholdy
[email protected]
Rikke Ellegård Hansen
[email protected]
UNIMA center og redaktør af Unima-nyt:
Knud Brodersen
[email protected]
53
Næste
UNIMA-nyt
forventes udsendt
december 2015
Deadline
for indsendelse af materiale
1. november 2015
Artikler, læserbreve, billeder
meddelelser m.m.
sendes til
[email protected]
eller [email protected]