Stillingsopslag Dramaturg P.pdf

Nykøbing Falster 3. sep. 2013
Teatret Masken søger dramaturg
Jobbeskrivelse
Du skal, sammen med teatrets ledelse, fastlægge repertoiret, være opsøgende og stille forslag til
litteratur med henblik på at finde velegnede stykker til henholdsvis vores unge-/voksen-forestillinger og børneforestillinger og sørge for kontakt til forlag.
Være med til at finde dramatikere og samarbejde med dramatikeren om færdigt manuskript.
Stille forslag til valg af instruktør og scenograf i samarbejde med teatrets ledelse. Følge prøveforløbet og være en tæt sparringspartner for både dramatiker og instruktør under manuskriptudviklingen og prøveforløbet.
Vi forventer
- at du har erfaring som dramaturg.
- at du kan arbejde selvstændigt og er meget fleksibel med hensyn til arbejdstider, idet der vil
være perioder hvor vi vil have meget brug for dig og andre perioder hvor der er knap så travlt.
- at du har lyst til indgå i et samarbejde med os og være med til at gøre en forskel.
Ansættelse
3 måneders ansættelse fordelt over et år.
Løn efter overenskomst mellem Teknisk Landsforbund og Teatrenes Interesseorganisation (minimum 22.742,83 kroner og tillæg efter kvalifikation) samt feriepenge og pension.
Vi betaler rejseudgifter i forbindelse med møder, prøver og lignende.
Med ansættelsesstart 15. november 2013 (evt. senere).
Kontakt/Ansøgningsfrist
For mere information kontakt teaterleder Hannah Karina Mikkelsen på 54889966.
Ansøgningsfrist: 6. oktober 2013
Send ansøgning til: [email protected]
Samtaler vil finde sted i uge 43.
Hvem er vi
Teatret Masken er egnsteater i Guldborgsund kommune.
Vi er et nytænkende teater med holdning.
Vores iscenesættelser er kendetegnet ved intensitet, nærvær og ægthed.
Vi skaber de bedste forudsætninger for at bevæge publikum og give plads til refleksion.
Teatret Masken
Voldgade 1
4800 Nykøbing Falster
Tlf. 54 88 99 66
Bank 2650-6400117173
CVR nr. 84 63 34 10
[email protected]
www.masken.dk
1/2
Teatret Maskens repertoire spænder vidt. Fra børne- og ungdomsteater til voksenteater. Fra det
poetiske og komedien til alvoren og det dramatiske. Vi lægger stor vægt på det visuelle samt
sproget og dets udtryksmåder og markerer os med forestillinger, som rører og bevæger publikum. Den gode vedkommende historie er altid i centrum og iscenesættelserne tager udgangspunkt i vores fælles historie og kulturarv.
Vi producerer 2-3 forestillinger om året og derudover har vi ca. 8 gæstespil og 8 live musikaftener.
Vores ungdoms-/voksenforestillinger er - den moderne udgave af en klassiker.
Hvordan ville en klassiker se ud - hvis den var skrevet i dag?
Med vores forestillinger for børn ønsker vi at give børnene troen på sig selv og omsorgen for
andre, styrke deres selvværd og gøre opmærksom på at alle valg har konsekvenser for såvel individet som fællesskabet.
Teatret Masken ledes af Inger Mikkelsen, Nils Ole Kragh og Hannah Karina Mikkelsen, vi har
sammen det kunstneriske og økonomiske ansvar. Annette Christensen er på kontoret og Daniel
Munk Hansen er teknikerelev.
Sammen kan vi meget
Med vores kompetencer, flid og dygtighed, er det vores fornemmeste opgave at sørge for, at det
kunstneriske personale, vi ansætter på vores produktioner, får de bedste betingelser for at udfolde
sig. Ved at samarbejde på kryds og tværs, med respekt og glæde, ved at bruge hinandens færdigheder, er vi i stand til at præsentere publikum for teater af høj kunstnerisk kvalitet.
2/2