Verden ifølge Vermund
- Pernille Vermund går til stregen
Imellem alle mine politiske indlæg og
kommentarer har jeg hver dag i valgkampen
Kære vælger!
Valgkampen er slut! Endelig
udgivet en satirisk tegneserie!
23 styk blev det til. De er samlet her!
blev det din tur til at tale!
Det var ment som en spøg, men
som Piet Hein sagde:
”Den, der kun ta’r spøg for spøg
og alvor kun alvorligt, han og hun
har fattet begge dele lige
dårligt”!
Vil du vide mere inden krydset
sættes, så kig forbi på Facebook
eller på min hjemmeside
www.pernillevermund.dk
Kærlig hilsen
Pernille Vermund, Folketingskandidat for
Det Konservative Folkeparti!
#1 – Offentlig transport
Problemerne med DSB og Bane Danmark - og især Kystbanen – har
interesseret mig i årevis. Forholdene er dybt utilfredsstillende, og mange
fravælger det offentlige for kunne nå det, de skal.
Regeringen har nu valgt en ”løsning”, som med sikkerhed gør ondt værre.
I Folketinget vil jeg - i erkendelsen af statens manglende evner til at drive
virksomhed - sikre, at kunder og ikke ideologi kommer i fokus.
#2 – Miljøbeskyttelse
Tidens fokus på klima overskygger behovet for at bevare og videregive
naturværdierne til vores børn og børnebørn.
Et eksempel er sandsugningen i Øresund, som ødelægger et unikt havmiljø
og erhvervsfiskernes levebrød, samt eroderer kysten på begge sider.
Jeg har længe påpeget dette for en lidt arrogant miljøminister, og på det
seneste er min kamp endelig begyndt at bære frugt.
I Folketinget vil jeg arbejde for Øresund som marin nationalpark og for, at
der kommer fakta og fornuft ind i klima- og miljøpolitikken.
#3 – Mindre sødsuppe, mere konsekvens
Indvandring kan gavne vor nation og tilføre vor kultur noget godt. Under
visse forudsætninger.
Kommer man fra en fremmed kultur, og ønsker man at blive mødt med
respekt, skal man rent ud sagt opføre sig ordentligt. Og det er der nogen,
der ikke vil.
”Integration” indebærer ikke, at danskerne skal bøje af og underkaste sig
andres dårlige opførsel.
I Folketinget vil jeg give indvandrerne et større personligt ansvar for deres
egen integration. Og for konsekvenserne.
#4 – Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik
Akademiske politikmagerne i regeringen og EU blander sig alt for meget i
erhvervslivets forhold med regler og forordninger. Konsekvenserne er, at de
mere praktisk orienterede af os får vanskeligere ved at klare sig selv.
De udstødes simpelthen af arbejdsmarkedet. Og som sædvanlig
symptombehandles der med mere uddannelse til alle. Men heller ikke dét
kommer til at fungere.
Løsningen er klar: Mindre Stat – Mere Menneske. Så kommer resten af sig
selv.
#5 – Løgne
Jeg mener, at denne valgkamp har været den tarveligste i årevis.
Den begyndte for 3½ år siden med løftebrudsdebatten, har kørt løbende
med blandt andet beskidte Ekstra Blads-kampagner, og sluttes af med en
regering, der ganske enkelt lyver om egne resultater og om modparten.
Den borgerlige blok består af fem forskellige partier, og vi er naturligvis
uenige om meget. Men vi vil det samme: et Danmark med orden i
økonomien og mere personligt ansvar.
Politikerleden er lige nu større end nogensinde. Det vil jeg ændre på.
#6 – Naziislamisme og strudsepolitik
Det Konservative Folkeparti skabte opsigt og debat med STOP!kampagnen. Særligt et enkelt indslag skabte debat, men en debat, som
handlede mere om ord og manglende bindestreger end om den
skræmmende opblomstring af middelaldersort, religiøs radikalisering i vort
dejlige land.
Det er et nemt og gennemskueligt debatkneb at skifte emne og angribe
budbringeren, men de ”kloge” var ikke så kloge, at det lykkedes.
Tilbage står, at skal vi bevare vor kultur og værdier, skal der en anden
ledelse af landet til. Jeg vil have mere handlekraft i udlændingepolitikken.
#7 – Feel-good klimapolitik
Danmark forurener så lidt, at yderligere reduktioner ikke kan forbedre
klodens klima. Tværtimod er det indlysende – hvis man tænker lidt længere
end blot med følelserne – at yderligere miljøafgifter på dansk erhvervsliv
flytter produktionen til mere forurenende lande. Mere forurening og mindre
produktion er konsekvensen.
Den form for logik anfægter ikke de radikale, der lægger større vægt på
signalværdier og mavefølelser end på logik og klog politik.
I Folketinget vil jeg have fornuft og fakta tilbage i politikken.
#8 – Syge huse
Amterne leverede en utilfredsstillende kvalitet på sygehusområdet, og det
er ikke blevet bedre af, at de nu hedder regioner.
Regionerne er en misvækst, hvor inkompetente politikere nærmest uset
skalter og valter med vore penge og vor sundhed. Også på dette område er
ideologi en hindring for fornuft, kvalitet og effektivitet. Med fatale følger.
5.000 danskere dør årligt på grund af fejl begået på sygehusene.
Regionerne skal nedlægges, og vi skal have fokus på hurtig helbredelse og
god patientbehandling.
#9 – Humanismevrøvl
Under den røde regering har signalværdi fyldt mere end rationel prioritering.
Men jeg vil have signalet skiftet fra rødt til grønt; fra radikalt vås til rationel
konservativ politik.
Penge og indsats prioriteres helt forkert. Vi betaler for meget og får for lidt.
Prioritering er ikke kynisk, det er ansvarligt. I Folketinget vil jeg tage ansvar
– og prioritere rationelt med udgangspunkt i konservative værdier.
#10 – Livets gang i Omvendtslev
Mens Danmark de sidste 50 år er blevet mere og mere socialistisk, er
tingene også vendt på hovedet: sort er hvidt, ondt er godt, international
socialisme er blevet til national socialisme, de borgerlige fører
arbejderpolitik og socialdemokraterne gavner akademikerstanden. Gad vide
hvad Thorvald Stauning ville stemme i dag?
Grundlovsdag gjorde jeg grin med kommunisternes rituelle sang af
”Internationale”. Hvis de tænkte over ordene, ville de stemme på mig. Og
jeg er i hvert fald ikke kommunist.
#11 – Hykleri og dobbeltmoral
Zenia Stampe drev politisk plat på det grove hærværk på en muslimsk
gravplads natten til 6. juni.
Udbruddet var ikke baseret på en dybere indsigt, men på følelser. Og den
tragiske hændelse blev misbrugt til politisk plat i valgkampen.
Vi må adskille problemstillingerne, så vi kan tale præcist om dem. Kun
derved kan vi undgå den form for afstumpede handlinger.
#12 – Feminisme
Jeg opfatter mig selv som en stærk kvinde. Min opvækst var ikke optimal,
men jeg er blevet den, jeg er. Det er vel det bedste, man kan sige om det.
Jeg er ”herre” over mit eget liv, mine mål og mine handlinger. At jeg er
fraskilt, enlig mor er min egen skyld. At jeg lever af min selvstændige
virksomhed også. Og at jeg ikke har fået en bestyrelsespost endnu skyldes
ikke mit køn, men min personlige prioritering og mine livsmål.
Kvinder bør stoppe med at klynke og tage fat. Det har mændene gjort i
tusinder af år - med gode resultater.
#13 – Indsatsen mod kriminalitet
Det var surrealistisk at deltage i et borgermøde om et udrejsecenter på den
nedlagte Sjælsmark Kaserne. Politiet mente ikke, at udrejsecentret ville
medføre mere kriminalitet i området. Men de 2 millioner kroner ekstra, som
de havde modtaget til opgaven, var alligevel nok. Derfor ville man finde
ressourcerne andre steder i politiet.
Ligesom Mogens Glistrup ville erstatte forsvaret med en telefonsvarer, der
sagde ”Vi overgiver os”, kunne politiet i dag nemt erstattes af en
telefonsvarer, der sagde ”Vi mangler ressourcer.”
Afviste asylansøgere skal hjem og politiets folk skal bruges bedre!
#14 – Mindre stat, mere menneske
Frihed er det vigtigste. For eksempel frihed for religionsudøvelse, men også
frihed fra autoriteters grænseoverskridende handlinger.
Spørgsmålet om omskæring er derfor et dilemma, men Ida Aukens helt
besynderlige form for salomonisk løsning gav ingen mening: det er i orden at
omskære drenge, men ikke piger.
Jeg lærer aldrig at forstå venstrefløjens dobbeltmoral.
#15 – Ord skaber virkelighed
Grundtvig sagde, at ”Ordet skaber det, det nævner”. Men Ayn Rand sagde
også, at ”Man kan undgå virkeligheden, men man kan ikke undgå
konsekvenserne af at undgå virkeligheden”.
Begge havde ret, og venstrefløjen har ikke forstået nogen af dem.
Det nytter intet, at venstrefløjen bilder os ind, at den svigtende integration af
formørkede middelalderkulturer skyldes etniske danskere. Vi må tale om
udfordringerne, som de rigtigt er, for at kunne løse dem.
Lad os få de faktaresistente væk fra Christiansborg og ud i virkeligheden
#16 – En burger med løgn og ekstra rødt
Den 7. juni om aftenen kørte Johanne Schmidt-Nielsen ind på en McDrive
og fik en større shitstorm fra vennerne de følgende dage.
På fjerdedagen blandede jeg mig. Johanne kan sagtens klare sig selv, men
jeg har det med venstrefløjens hykleri og dobbelte standarder, som jeg har
det med venstrefløjens løgne.
Reaktionen fra Johanne Schmidt-Nielsens venner viser, at venstrefløjen i
virkeligheden ikke er en døjt solidariske med arbejderne og de svage.
Men det vidste vi jo godt.
#17 – En sand værdikriger?
Nej, jeg tog ikke med til folkemødet. Jeg blev herude hos folket.
Jeg synes bare det er komisk, at de store ord om danske værdier og
ytringsfrihed ikke rigtigt gælder, når det virkelig gælder. Så finder man på
dårlige undskyldninger for ikke at vise flaget, bare fordi flaget nemt kunne
blive brændt af.
Jeg er tilhænger af, at både ord og tegninger bruges i debatten. Og jeg
mener, at en ægte leder skal gå forrest. ”Walk the talk”! Fadøl,
stempelkandekaffe og tomme ord gør ingen værdikriger.
#18 – Lighed eller velstand?
”Tusk, fusk og lusk er for de borgerlige,” sagde Helle Thorning-Schmidt i
talen 1. maj 2010, men hvad fik tilhørerne? Løftebrud, plat og svindel.
Herunder en ny måde at beregne ulighed på, der gør uligheden mindre.
Anders Fogh Rasmussen forbød i sin tid ”sine” politikere at sige, at
uligheden godt måtte være større. Det har vist ændret sig.
Jeg vil have, at de fattigste får det bedre, uanset hvad det koster på
ulighedsbarometeret. Så er det sagt. Jeg behøver nemlig ikke lyve.
#19 – Auktionen indbragte 18.515 kr
Den 14. juni bortauktionerede jeg to valgplakater, som Galleri Draupner i
Skanderborg på mine vegne havde bedt kunstnerne Kurt Westergaard og
Firoozeh Bazrafkan kreere. Auktionen indbragte i alt 18.515 kroner til
velgørende formål; voldsramte kvinder og kræftramte børn.
Baggrunden var dels min irritation over hagebors og djævlehorn på
valgplakater, dels en lyst til at se to kunstneres forslag til fornyelse.
Jeg blev meget rørt over de to bidrag og over de mange penge, plakaterne
blev solgt for til Peter Seier Christensen og Peter Joensen.
#20 – Mindre stat, mere menneske
Historien fra den 15. juni var desværre sand. Narkomaner på afvænning må
ikke spise deres egne friskfangede fisk, men skal spise konsumfisk fra
supermarkedets kølemontre; fisk, som kan være op til 16 dage gammel.
Jeg aner ikke, hvad vi skal med et fødevareministerium, og Dan Jørgensen
har ikke overbevist mig om, at det er pengene værd.
Jeg vil have et Danmark, hvor vi hver især lever vort eget liv og får lov til at
beholde flere af vore egne penge selv. Og Dan Jørgensen og hans folk må
ud at lave noget fornuftigt. Alle vinder. Selv de tidligere narkomaner.
#21 – Når nok bliver nok
Bortset fra denne stribe, har jeg bestræbt mig på at være ordentlig og saglig i
den politiske debat - på at fortælle, hvad jeg selv vil. Men 16. juni fik jeg nok.
Jeg deltog i et debatmøde, hvor den socialdemokratiske modpart brugte sin
tid på at lyve om blå blok, og en tilhører kom med dumme tilråb. Hjemme lå
statsministerens løgnagtige brev om, hvad borgerlige partier vil efter valget.
Jeg blev så harm over manglen på dannelse, at jeg støvsugede, slog græs,
lavede en sarkastisk Facebook-video og denne stribe. Lad os højne
debatniveauet – så må græsset stå og nullermændene vokse sig store...
#22 – Boligens ukrænkelighed
Hjørnestenen i danske familiers fundament er boligøkonomien. Alle skatter
er presset til det yderste i landet med verdens højeste skattetryk, men
politikerne har desværre opdaget, at boligen ikke lige sådan er til at tage
med i skattely.
Boligen er derfor fremtidens store skatteobjekt, og så er vi for alvor blevet
slaver i hamsterhjulet.
Med en plads i Folketinget vil jeg sikre, at danskerne kan føle sig trygge om
deres boligøkonomi og indrette deres liv derefter.
#23 – Flueknepperi ikke tilladt
Jeg har i valgkampen bestræbt mig på at være saglig og at holde mig til
emnerne. Det synes jeg bare ikke at alle har. Det virker så grimt og dumt,
når politikere angriber hinandens privatliv eller beskylder en modstander for
at være Lars Løkkes elsker.
Med den satiriske tegneserie er jeg naturligvis gået ”til stregen”, men vel
ikke over. Jeg håber derfor, du har nydt satiren.
Den sidste politiker, der får have udstillet noget hovedrystende tåbeligt er
Pernille Skipper. Når kommunister taler frihed, er alt relativt.