1. No category

MEDIERNES VALGKAMP 2015
Analyse af de danske mediers dækning af Folketingsvalget 2015
Infomedia har på opdrag fra Dansk Kommunikationsforening lavet en analyse af de landsdækkende mediers dækning af
valgkampen til Folketingsvalget, dvs. perioden fra valgets udskrivelse den 27. maj 2015 og frem til valgdagen den 18. juni 2015. I
alt er 7.048 omtaler blevet analyseret manuelt for parti og tone. Hovedkonklusionerne er:
RØD BLOK VANDT MEDIEVALGKAMPEN. Både medie- og vælgermæssigt gik rød blok frem
under valget. Det var bare ikke nok til at vinde valget.
VALGKAMPEN VAR DELT I TO: FØRST BESKÆFTIGELSE, SÅ UDLÆNDINGE. Rød blok gik
frem i første halvdel, som handlede om dagpenge, kontanthjælp og beskæftigelse. Blå blok gik frem i
anden havldel, hvor de største historier handlede om invandring og integration.
DET BLEV EN PRÆSIDENT-VALGKAMP. Mediernes fokusering på to blokke, to partier og to
personer fik betydning for de øvrige otte partiers manøvrerum. Dette var til fordel for DF, LA, S og
andre, der havde positioneret sig godt inden valgkampen, mens det var til ulempe for de partier, der
havde behov for at bryde en negativ udvikling.
Analysen er foretaget af Lasse Skjoldan, Senior Advisor, Infomedia.
Analyse assistenter: Fanny Marie Brændholt Sørensen, Mie Fabrin, Anders Volquartzen Hamann & Camilla Weigel.
Valgkampsanalyse
September 2015
RØD VANDT MEDIEKAMPEN; BLÅ VANDT VALGET
Partierne i rød blok fik både mere og bedre omtale i medierne end blå blok under valgkampen fra 27. maj til og med 18. juni. Det var med til at påvirke
meningsmålingerne i en positiv retning for rød blok, som under valgkampen gik 2,4 procentpoint frem i Berlingske Barometers vægtede
meningsmålinger i forhold til den dag, valget blev udskrevet. Desværre for rød blok var fremgangen ikke stor nok, og blå blok endte som bekendt med
at vinde valget og regeringsmagten. De mange analyse-institutter bag meningsmålingerne har siden erkendt, at de gennem hele valgkampen havde
undervurderet, hvor mange der ville stemme på DF. Antages det, at denne uvægt gør sig ligeligt gældende gennem hele valgkampen, er stigningen på
+2,4 procentpoint reel nok: Rød blok gik frem i valgkampen. De var blot meget længere fra sejren, end meningsmålingerne undervejs gav indtryk af.
Inden valgkampen lignede det, at der skulle hentes ca. 3 % over midten. Med undervurderingen af DF viste dette procenttal sig meget større.
1) RØD BLOK VANDT MEDIEKAMPEN
Medieanalyse af Infomedia. Der arbejdes med to grundlæggende måleparametre: 1) Synlighed, som er andelen af omtalerne i pct. og 2) PR-score som går fra -100 til +100 og angiver
andelen af positive omtaler minus andelen af negative omtaler. +100 betyder, at samtlige omtaler er positive.
RØD BLOK
BLÅ BLOK
Synlighed: 53 %
PR-score: +35
Synlighed: 47 %
PR-score: +22
2) RØD BLOK GIK FREM I VALGKAMPEN
3) BLÅ BLOK VANDT VALGET
Meningsmålinger fra Berlingske Barometer. Netto-bevægelse i blokkene fra dagen
før valgudskrivelsen og frem til valgdagen
Valgresultatet den 18. Juni 2015
Ekskl. de nordiske mandater
2,4%
2,4%
47,7%
RØD BLOK
52,3%
BLÅ BLOK
Valgkampsanalyse
September 2015
FRA DAGPENGEDEBAT TIL UDLÆNDINGEDEBAT
Meningsmålinger versus de største sager. Valgkampen havde to helt adskilte dele. I første del handlede de største fælles-historier i tv, radio, web
og print (både ’dagsordenssættende’ og ’tabloide’ medier) primært om dagpenge og kontanthjælp. Her gik rød blok frem. Blå blok kom i offensiven
i anden halvdel, hvor de største sager kom til at handle om flygtninge og indvandring – godt hjulpet på vej af henholdvis en salafist fra Kaldet til
Islam, som på TV2 opfordrede danske muslimer til at boykotte det danske valg, samt derpå uroen i Vollsmose, hvor cirka 50 unge med indvandrerbaggrund kastede sten mod politiet.
60%
55%
Blå blok
Salafister fra Hizb ut-Tahrir og Kaldet
til Islam opfordrer danske muslimer
til at boykotte folketingsvalget
53%
DF-pakke mod kriminelle
udlændinge. V og LA støtter:
Butikstyveri skal give afslag på asyl
V besvarer
brevkampagne
fra S
Vollsmose:
Politiet angrebet
af 50 unge
Blå blok
50%
50,7% (-2,4)
Rød blok
Rød blok
49,3% (+2,4)
46,9%
Kilde:
Berlingske
Barometer
Hidsig TV-duel
mellem Løkke og
Thorning: ’Du pynter
dig med lånte fjer’
Løkke: Thorning bærer
ansvaret for store
flygtningestrømme
Panorama-eksempel
om kontanthjælp
presser Lars Løkke
Alternativet over
spærregrænsen
Første måling viser
føring til Rød blok
45%
Dagpenge
Dagpenge
i fokus
i fokus:
fra start:
•Thorning og •SF/DF
Thulesen
alliance
Dahl i TV-skænderi
•Thorning
•SF/DF
ogalliance
Thulesen
omDahl
genoptjening
i TV-skænderi
•R
•R klar
klar til
til at
at stramme
stramme dagpenge
dagpenge
Radikale: Vi har lempet
udlændinge-politikken
45 gange
Brevkampagne
fra S: Advarer
mod nulvækst
40%
Fra 1. januar og frem til valget:
-1,6%
+1,6%
Kilde:
Berlingske Barometer
Kilde:
Berlingske
Barometer
Valgkampsanalyse
September 2015
RØD BLOK VAR MEDIERNES FAVORIT
Partierne i rød blok vandt fik bedst mediedækning i stort set alle medier, bort set fra Berlingske og Børsen, som gav blå blok en bedre fordeling af
positive versus negative omtaler (PR-score). MetroXpress var det eneste medie, der gav mere medietid til blå blok. Ekstra Bladet var ubetinget det
mest kritiske medie over for blå blok, hvilket især skyldes fokus på Løkkes ”Panorama-sag”, men også at Ekstra Bladet var det medie, som havde den
mest kritiske vinkel på DF. TV og radio-medierne havde en mere positiv vinkling på blå blok end web og print-medier. Dette skyldes især, at
indslagene, oftere end det var tilfældet i print og især webmedier, havde et balanceret debatformat med ligelig angrebs-tid og svar-tid til politikere fra
hver blok.
SYNLIGHED, pct.
PR-SCORE
53%
47%
+25
+28
52%
48%
+39
+21
51%
49%
+15
+18
51%
49%
+20
-1
53%
47%
+41
+22
53%
47%
+37
+28
53%
47%
+40
+28
48%
52%
+42
+18
52%
48%
+32
+13
DR Radioavisen (alle)
56%
44%
+52
+49
DR1 TV-Avisen
55%
45%
+50
+45
52%
48%
+56
+38
52%
48%
+46
+37
Valgkampsanalyse
September 2015
PRÆSIDENTVALGKAMPEN KOM DF TIL GODE
Grafikken nedenfor viser først og fremmest én ting: Det blev en præsident-valgkamp. Socialdemokraterne og Venstre fyldte tilsammen mere end
55% af alle omtaler, begge med særdeles høje omtale-andele til partilederne Helle Thorning-Schmidt (60%) og Lars Løkke Rasmussen (57%). S trak
sig mediemæssigt bedst ud af denne 1:1 kamp, hvilket med stor sandsynlighed gav vælgerfremgang til S og tilbagegang for V.
Mediernes indsnævring af valgkampen til primært to blokke, to partier og to personer havde betydning for resten af forløbet i valgkampen. For det
første kunne DF stå i skyggen af S og V og nyde en mere fri rolle til selv at vælge og fravælge sine mediekampe. DF blev det næststørste parti med
blot 9,7% af medieomtalen. For det andet medførte medie-indsnævringen til primært to partier, at der var mindre medietid til at fordele mellem
de øvrige otte partier. Det var en fordel for dem, som allerede inden valgkampen havde en klart defineret og populær politisk profil, mens det var
en klar ulempe for de partier, som allerede inden valgkampen var på vej ned og havde brug for tre ugers fornyet fokus på de gode historier for at
vende de nedadgående meningsmålinger. De største vindere på valgdagen (DF, LA, Å, Ø, S) havde allerede fremgang i meningsmålingerne i
månederne op til valgets start, mens de største tabere allerede var på vej ned (V, RV, SF, Kons.). For det tredje gør denne begrænsning af
sendefladen de resterende partier mere afhængige af de andre kommunikationskanaler, som et parti kan gøre brug af i en valgkamp. Eksempelvis
kan Alternativets voldsomme fremgang hverken forklares med mediegennemslaget eller med en klart etableret positionering inden valgkampen.
Alternativets kampagne har, som andre partier, været afhængig af de sociale medier, annoncering, virale videoer, events, gade-aktiviter, men også
især performance i TV-debatterne samt direkte breve, underholdningsmedier, debatarrangementer, dør-til-dør aktivitet, flyers og sågar (måske)
valgplakater mv. Det har været uden for rammerne af denne analyse at foretage en samlede effekt-måling af alle de nævnte kanaler.
30,0%
PR-score
+80
Andel af omtale
25,0%
+50
20,0%
15,0%
+37
+40
+15
28,2%
Valgresultat
(Forskel fra FTV 2011)
+60
+26
27,0%
+12
10,1%
9,7%
6,1%
5,9%
5,3%
0,0%
Partilederens andel
af partiets omtale
+54
+38
+35
+25
10,0%
5,0%
+58
3,6%
3,3%
0,7%
60%
57%
33%
24%
26%
30%
29%
26%
49%
30%
26,3%
(+1,5)
19,5%
(-7,2)
4,6%
(-4,9)
21,1%
(+8,8)
3,4%
(-1,5)
4,2%
(-5,0)
7,8%
(+1,1)
7,5%
(+2,5)
4,8%
(-)
0,8%
(+0,0)
+20
+0
Valgkampsanalyse
September 2015
STÆRK VALGKAMP, MEN DET VAR IKKE NOK
Socialdemokraterne fik udnyttet sin fremgang i optakten til valgkampen. Det rakte dog ikke til at genvinde regeringsmagten.
Mediemæssigt vandt Socialdemokraterne klart over Venstre, hvilket var særligt vigtigt, fordi mediedækningen var sat op som en
præsidentvalgkamp. Desværre for S gik V’s frafaldne vælgere til DF i stedet – muligvis fordi de var trætte af begge præsidentkandidater.
Thorning og Thulesen-Dahl
i TV-skænderi om
dagpenge
Brevkampagne fra S:
Advarer mod nulvækst
Thorning og Løkke i ’hidsig’ TVduel med gensidige anklager
om at ’pynte sig med lånte fjer’
35%
30%
28%
25%
+32
27%
+18
10%
30%
29%
+36
25%
27%
28%
29%
26%
+47
31%
27%
26%
26%
26%
+24
+18
30%
+38
+35
27%
29%
+22
+20
+17
+16
+17
+21
+50
+45
31%
27%
+31
+28
+27
20%
15%
S lancerer ny kampagne:
”En stemme p å DF er en
stemme på Løkke”
S & R fremlægger fælles
sundhedsudspil
40%
35%
S fremlægger udspil om
social dumping, som får
massiv kritik.
+31
29%
28%
30%
+40
+35
+29
+28
+30
+25
+22
+16
+20
+15
+12
+10
5%
+5
0%
+0
FAKTA
Synlighed: 28,2% (rank = nr. 1)
PR-score: +25 (rank = nr. 7)
Partilederens andel af medieomtale: 60%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: +0,7
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: +2,6
Valgresultat: 26,3% (+1,5)
Valgkampsanalyse
September 2015
VANDT MAGTEN, MEN TABTE VALGKAMPEN
Mediemæssigt og vælgermæssigt blev det ikke noget godt valg for Venstre. Men det var nok til at generobre regeringskontorerne.
Havde Venstre-lejren håbet på i valgkampen at vende den vælgermæssige nedtur, blev dette håb bremset af en rigtig skidt start med
Panorama-sagen og dens efterdønninger. Den totale nedtur blev dog bremset, da Venstre og DF fik drejet den politiske debat hen imod
flygtninge og indvandrere. Desværre for V gik de udlændinge-skeptiske vælgerne dog primært til DF.
Thorning og Løkke i ’hidsig’ TVduel med gensidige anklager
om at ’pynte sig med lånte fjer’
Panorama-sagen sætter
Løkke under pres
35%
35%
30%
+27
28%
30%
25%
20%
23%
+12
+9
15%
26%
25%
22%
+30
31%
27%
+22
24%
27%
+22
27%
23%
+24
27%
+23
24%
28%
+25
+20
+17
+18
+6
+15
+10
+5
+0
-1
5%
27%
25%
+9
+4
10%
28%
+25
+11
+10
+7
30%
+18
21%
+12
+10
+35
33%
+31
29%
+23
V besvarer
brevkampagne
fra S
Løkke: Thorning bærer
ansvaret for store
flygtningestrømme
Løkke brugte misvisende
tal i dagpengedebat på TV
40%
V og LA støtter DF-pakke mod
kriminelle udlændinge. Butikstyveri
skal give afslag på asyl
-5
-6
0%
-10
FAKTA
Synlighed: 28,2% (rank = nr. 2)
PR-score: +25 (rank = nr. 8)
Partilederens andel af medieomtale: 57%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: -1,7
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: -2,6
Valgresultat: 19,5% (-7,2)
Valgkampsanalyse
September 2015
NEDTUREN KUNNE IKKE VENDES
Radikale havde egentlig en god medie-valgkamp med fokus på partiets mærkesager: Dagpengestramning, boligskat, skattelettelser
og lempelser på udlændingeområdet. Desværre for Radikale var det ikke noget, der gav genlyd blandt vælgerne. Det kan tyde på,
at tre uger er for kort tid til at vende det image, som befolkningen havde fået af de Radikale gennem fire års regeringsdeltagelse.
Radikale er klar til
strammere dagpengeregler
16%
+51
8%
8%
8%
6%
+33
+60
+53
12%
+42
10%
10%
9%
+40
+53
12%
12%
11%
12%
+37
+30
+31
7%
+32
+36
+38
8%
10%
12%
+40
9%
10%
+42
+50
+50
11%
10%
+38
8%
9%
+40
+30
+20
4%
+18
+20
+10
+10
2%
8%
+30
6%
+23
+23
+70
+64
15%
14%
14%
Skatteudspil nr. 2:
Skattelettelser for 13
mia.
Østergaard: Vi har
lempet udlændingepolitikken 45 gange
Skatteudspil: Stigende
boligskatter og
skattelettelser på arbejde
18%
10%
Forslag om lavere
marginalskat for enlige
forsørgere
S & R fremlægger fælles
sundhedsudspil
0%
+0
FAKTA
Synlighed: 10,1% (rank = nr. 3)
PR-score: +25 (rank = nr. 5)
Partilederens andel af medieomtale: 33%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: -0,8
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: -2,5
Valgresultat: 4,6% (-4,9)
Valgkampsanalyse
September 2015
ALLE VEJE FØRER TIL DANSK FOLKEPARTI
Mangel på mediesynlighed gjorde tilsyneladende ikke det store for DF. Måske tværtimod. Det var tilstrækkeligt at læne sig op ad
sloganet ”Du ved, hvad vi står for.” Den inden valget klart etablerede profil gjorde, at DF og partileder Kristian Thulesen Dahl kunne stå
i skyggen af de to præsidentkandidater og høste de stemmer, som hverken så sig selv bedst repræsenteret via Helle Thorning-Schmidt (S)
eller Lars Løkke Rasmussen (V), og som måske endda var begyndt at føle sig trætte af hele det politiske system og/eller præsidentvalgkamp formatet .
Samtidig fik DF med succes og med Venstres hjælp succesfuldt sat integration og indvandring på mediedagsordenen. Dette emne-skift kom
sandsynligvis DF mere til gode end venstre, idet DF alt andet lige har den skarpeste udlændingeprofil. Meningsmålingernes unøjagtighed gør det dog
svært med indeværende data at vide, om DF’s fremgang allerede var etableret inden valgkampen, eller om den blev forstærket undervejs*.
Flygtningeudspil: Asylansøgere skal
forblive i udlandet; flygtninge skal ikke
have retskrav på bolig.
SF og DF laver alliance:
Vil halvere
genoptjeningskravet
DF vil gøre det sværere at
hyre udenlandsk
arbejdskraft.
16%
14%
14%
12%
10%
8%
DFs 2020-plan
øremærker 64
milliarder til velfærd
+59
+49
10%
10%
+36
6%
+51
10%
9%
9%
+34
+35
9%
8%
+50
11%
12%
10%
+57
+52
+50
10%
7%
+33
+60
11%
+50
9%
+36
9%
+30
+19
+70
14%
8%
7%
+33
+23
4%
11%
DF-pakke mod kriminelle
udlændinge. DF, V og LA:
Butikstyveri skal give afslag på asyl
+43
7%
9%
9%
+32
+30
+39
+22
+12
+1
FAKTA
Synlighed: 9,7% (rank = nr. 4)
PR-score: +37 (rank = nr. 6)
Partilederens andel af medieomtale: 24%
+30
+20
2%
0%
+40
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: -0,7*
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: -0,7*
Valgresultat: 21,1% (+8,8)
* Analyseinstitutterne har alle indrømmet, at de havde ramt kraftigt ved siden af i forhold til DF’s stemmeandel.
+10
+0
Valgkampsanalyse
September 2015
DÅRLIG MEDIEDÆKNING, DÅRLIGT VALG
Konservative var allerede inden valgets udskrivelse presset af dårlige meningsmålinger. Dette blev ikke bedre i valgkampen, hvor
partiet trods en femteplads på synligheds-skalaen fik den syvende kvalitet i mediedækningen (PR-score). Især havde Konservative
svært ved at sætte større folkelige dagsordener i medierne. Deres største positive mediesager handlede om at skære i dagpengene
og give flere penge til militære, mens de største mediesager i sidste halvdel af valgkampen handlede om kampen mod spærregrænsen
og risikoen for, at partileder Søren Pape muligvis ikke ville blive valgt ind i Folketinget. Resultatet blev en tilbagegang på 1,5 procentpoint.
K vil give forsvaret
milliardindsprøjtning
Søren Pape i fare for ikke
at blive valgt ind i
Folketinget
Søren Pape åbner for at
skære i dagpenge
Reformpartierne står
til det dårligste valg i
25 år
11%
12%
+70
+64
9%
+50
8%
+41
7%
6%
+26
5%
+23
4%
3%
2%
6%
+33
+30
4%
3%
4%
+27
5%
+22
+50
+47
8%
+42
+41
6%
7%
+35
4%
+60
9%
10%
7%
+38
5%
6%
+33
7%
7%
6%
+40
+30
5%
+20
+15
+15
+15
+12
+10
+6
+2
-5
6%
+0
-4
0%
-10
FAKTA
Synlighed: 6,1% (rank = nr. 5)
PR-score: +26 (rank = nr. 7)
Partilederens andel af medieomtale: 26%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: -0,3
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: -0,3
Valgresultat: 3,4% (-1,5)
Valgkampsanalyse
September 2015
SF BLEV OVERSKYGGET AF DE ANDRE
SF havde mediemæssigt et fornuftigt valg med sjetteplads i synlighed og en tredjeplads i forhold til kvaliteten af mediedækningen.
Desværre for SF rakte det langt fra til at vende den nedadgående vælger-formkurve. En af forklaringer kan være, at SF i sine største
mediehistorier måtte dele opmærksomheden med andre partier. Den klart største sag var dagpenge-alliancen med DF, som kom tidligt i valgkampen.
Den fik meget opmærksomhed, men havde generelt set større fokus på DF som dagpenge-garant i Blå blok, snarere end SF som ditto i rød blok. I
andre større sager om et grønt superministerium og reform-angrebet på Radikale, måtte SF dele opmærksomheden med Enhedslisten, som
sandsynligvis fik mere ud af positioneringen, fordi partiet ikke var belastet af at have deltaget i reformerne under SRSF regeringssamarbejdet.
SF og DF laver alliance:
Vil halvere
genoptjeningskravet
Røde støttepartier
vil have grønt
superministerium
14%
12%
+79
6%
5%
+27
3%
+24
8%
+49
+70
+69
+60
7%
+50
+51
5%
4%
+90
+80
+71
+58
8%
8%
SF vil oprette
imamuddannelse
12%
11%
+69
10%
4%
SF og EL kræver svar fra S
og R på, hvem der vil blive
ramt af reformer
SF vil give 16-årige
stemmeret
7%
5%
+33
6%
+60
+58
+49
7%
+46
+41
5%
5%
4%
5%
+60
+57
6%
5%
6%
+50
+45
5%
+44
+39
5%
+31
+25
3%
+40
+30
+20
2%
+10
0%
+0
FAKTA
Synlighed: 5,9% (rank = nr. 6)
PR-score: +50 (rank = nr. 3)
Partilederens andel af medieomtale: 30%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: -0,6
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: -1,9
Valgresultat:4,2% (-5,0)
Valgkampsanalyse
September 2015
STÆRK VALGKAMP; GODT RESULTAT
Enhedslisten havde en god valgkamp i medierne med flere større sager og solidt fokus på sine politiske hovedområder. Således havde
liste Ø den bedste PR-score blandt alle partierne, og fremstod oftest som udfordreren og kun sjældent som den, der skulle forsvare sig. Den gode
mediedækning blev dog også omvekslet til et stigende antal mandater i Folketinget. Den helt store vælgerfremgang udeblev dog, hvilket sandsynligvis
skyldes Alternativets indmarch på den politiske venstrefløj. I juni 2014 stod Enhedslisten til 10,2% af vælgerne. På valgdagen den 18. juni 2015 var
stemmeandelen 7,8%.
Umage EU-alliance mellem DF,
LA og Enhedslisten lover flere
folkeafstemninger
Ø-udspil: Arbejdsgivere skal
søge ansatte på Jobnet før de
ansætter udlændinge
’Frontalangreb’ på
Radikales ønske om at
stramme dagpengeregler
10%
SF og EL kræver svar fra
S og R på, hvem der vil
blive ramt af reformer
Enhedslisten kræver
folkeafstemning om
DONG-salg
2020-plan for ligestilling:
Øremærket barsel til
mænd
9%
7%
6%
+76
8%
8%
+63
6%
+68
+63
7%
+68
7%
+56
5%
5%
5%
+60
6%
+59
5%
5%
+49
+56
6%
+48
5%
+50
+80
+70
7%
+60
6%
5%
+49
5%
4%
4%
+90
+78
+75
+73
9%
+55
Enhedslisten: Der skal
ryddes op efter
asociale reformer
+42
3%
5%
+50
+51
5%
+44
+50
+42
4%
3%
3%
+50
+40
3%
+30
2%
+20
1%
+10
0%
+0
FAKTA
Synlighed: 5,3% (rank = nr. 7)
PR-score: +58 (rank = nr. 1)
Partilederens andel af medieomtale: 29%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: +0,2
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: -0,6
Valgresultat: 7,8% (+1,1)
Valgkampsanalyse
September 2015
TILBAGETRUKKET KAMPAGNE GAV SUCCES
Liberal Alliance var det tredjemindst synlige parti i valgkampen, dog med den fjerdebedste kvalitet af dækningen. For LA var dette nok
til at opnå en vælger-fremgang på 50% i forhold til sidste valg. Den mest sandsynlige forklaring er, at LA med en fremgang på små 2 procentpoint i
perioden 1. januar til valgets udskrivelse allerede havde positioneret sig klart i god tid inden valgkampen. Dermed havde partileder Anders Samuelsen
mulighed for i ro og mag selv at vælge sine mediekampe – støttet af nyheder med gode meningsmålinger og en omfattende annoncekampagne med
sloganet ”Ingen lover mindre”. For LA gjorde det ikke helt så meget, at flere af de største nyheder var dannet i fællesskab med andre partier.
Umage EU-alliance mellem DF,
LA og Enhedslisten lover flere
folkeafstemninger
Blå blok i fælles udmelding:
EU må ikke blive en social
union
Liberal Alliances modstand
mod lektiecaféer bakkes op
af forældre
LA lægger luft til blåt forslag:
Asylsøgere skal fortsat kunne
leve uden for centrene
8%
+80
7%
6%
+64
+60
+50
+53
+50
4%
3%
+35
4%
+35
3%
3%
2%
2%
3%
+38
3%
4%
+23
+63
5%
6%
+35
3%
+33
+30
3%
+12
+70
+60
5%
5%
+47
3%
+50
+39
+35
4%
3%
7%
+70
+41
3%
+28
+26
2%
+40
+30
+20
+10
+6
2%
1%
5%
5%
5%
2%
V og LA støtter DF-pakke mod
kriminelle udlændinge.
Butikstyveri skal give afslag på asyl
+0
-7
0%
-10
-20
FAKTA
Synlighed: 3,6% (rank = nr. 8)
PR-score: +38 (rank = nr. 4)
Partilederens andel af medieomtale: 26%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: +0,3
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: +1,9
Valgresultat: 7,5% (+2,5)
Valgkampsanalyse
September 2015
VALGETS STORE JOKER
Alternativets medieperformance i valgkampen var kvantitativt ikke noget at råbe hurra for. Med blot 3,3% af medieomtalen var partiet
det næstmindst synlige, kun undergået af Kristendemokraterne. Til gengæld fik Alternativet primært positiv eksponering og havde
samlet set den næstbedste kvalitet af mediedækningen, særligt i de venstre-for-midten venlige medier Politiken og Information. Den voldsomme
fremgang kan dog hverken forklares med mediegennemslaget eller med, at partiet havde en klart etableret positionering inden valgkampen.
Alternativet har sandsynligvis lukreret som en friskt alternativ til en mediemæssig præsidentvalgkamp med kun to poler. Samtidig har Alternativet
sandsynligvis drevet en særdeles effektiv valgkampagne i andre kommunikationskanaler såsom sociale medier, videoer, events og gade-aktiviter.
Økonomer: 30 timers
arbejdsuge vil gøre Danmark
fattigere – Uffe afviser kritik
8%
Alternativet, SF og EL vil
have grønt
superministerium
Alternativet overhaler
de Konservative
Alternativet over
spærregrænsen
Alternativet, SF og EL presser på
for øremærket barsel til mænd
+90
+88
7%
+82
6%
+72
5%
4%
3%
+100
7%
+60
3%
+58
4%
4%
+50
3%
3%
+47
3%
+73
+68
5%
3%
+80
+80
+72
+70
+60
+53
+55
+54
5%
4%
+45
+38
+31
2%
2%
3%
3%
2%
+53
3%
2%
+25
1%
4%
+45
+60
4%
+48
3%
+40
2%
2%
+50
+30
+22
+20
1%
+10
0%
+0
FAKTA
Synlighed: 3,3% (rank = nr. 9)
PR-score: +54 (rank = nr. 2)
Partilederens andel af medieomtale: 49%
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: +1,9
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: +2,9
Valgresultat: 4,8% (-)
Valgkampsanalyse
September 2015
LANGT OP TIL DE ANDRE
Kristendemokraterne havde på mange måder en valgkamp, som man kunne have forventet. Som det eneste opstillingsberettigede
parti under spærregrænsen var det forudsigeligt, at de ville blive det parti med den mindste synlighed i nyhedsflade. Desværre for
Kristendemokraterne var dækningen dog endvidere ikke særligt positiv, og partiet havde ud over at være mindst synlig også den mindst positive
grundtone i dækningen. Den største mediehistorie for Kr.D. under valget var, da partileder Stig Grenov betegnede homoseksualitet som ’unaturligt’ i
DR-programserien Mød partierne. Stig Grenov trak efterfølgende kommentaren delvist tilbage med den formulering, at ”jeg ville have formuleret det
anderledes”.
Grenov betegner homoseksualitet
som ’unaturligt’. Fortryder
kommentar.
3%
+100
3%
3%
+50
2%
1%
1%
+33
2%
+18
+33
2%
+0
+0
+0
+42
2%
+0
+0
+0
+0
+0
+0
+40
+20
2%
+15
+0
+0
-14
1%
-33
0%
1%
0%
1%
-75
1%
0%
0%
0%
0%
0%
1%
0%
0%
Synlighed: 0,7% (rank = nr. 10)
PR-score: +12 (rank = nr. 10)
Partilederens andel af medieomtale: 30%
-60
-80
-100
-100
0%
FAKTA
-20
-40
1%
0%
0%
0%
+80
+60
+50
+38
2%
+100
Bevægelse i meningsmålinger under valgkampen: +0,1
Bevægelse fra 1. januar og frem til valgkampen: -0,1
Valgresultat: 0,8% (+0,0)
METODE & KONTAKT
Denne rapport er lavet af Lasse Skjoldan, Senior Advisor, Infomedia: [email protected], 28243516.
MEDIER
METODE
Følgende medier er med i denne analyse:
Analysen omfatter alle artikler og indslag i medierne, som ved
manuel og konkret gennemgang af Infomedia er vurderet til at
handle om et opstillingsberettiget politisk parti og/eller politiker
derfra. I alt er 7.048 omtaler blevet analyseret.
-
-
Landsdækkende dagblade og deres tilhørende netavis:
Politiken
Berlingske
Jyllands-Posten
BT
Ekstra Bladet
Information
Kristeligt Dagblad
MetroXpress (KBH version)
Børsen
Finans.dk (kun web)
P1, P3 og P4 Radioavisen kl. 8:00
Radio 24/7 nyhedsudsendelsen kl. 8:00
DR1 TV-Avisen kl. 18:30 og 21:30/21:00 (fre og søn)
TV2 Nyhederne kl. 19:00 og 22:00 (man-tors)
Følgende typer af omtale er ikke med i analysen: Satire (fx ATS &
Rokokoposten); Navnestof (fx jubilæer og fødselsdage); Listestof (fx
programomtaler i TV); Quizzer (der findes en lang række
nyhedsquizzer).
Der arbejdes igennem hele rapporten med to grundlæggende
måleparametre:
1) Synlighed, som er andelen af omtalerne i pct
2) PR-score, som går fra -100 til +100 og angiver andelen af
positive omtaler minus andelen af negative omtaler. Hvis et
parti fx har 40 % positive omtaler og 25 % negative omtaler, vil
partiets PR-score være +15. En PR-score på +100 betyder, at
samtlige omtaler er positive.
I analysen fremgår desuden vægtede meningsmålinger fra Berlingske
Barometer. Læs mere om deres metode på politiko.dk/barometeret.
Det har været uden for rammerne af denne analyse at foretage en
samlede effekt-måling af andre kommunikationskanaler end
nyhedsmediernes dækning.