Botilbud efter Servicelovens § 107. Den selvejende institution Ousbjerggaards afdeling U83 i Holbæk tilbyder et omfattende botilbud efter Servicelovens § 107. Bostedet er beliggende i Holbæk bymidte tæt på DSB-‐station. U83 ligger på Kalundborgvej i Holbæk. Bostedet U83 Bostedet U83 er beliggende i en stor patriciervilla i Holbæk bymidte. U83 har eksisteret siden 1997. Bostedet er et tilbud til unge med særlige behov for støtte i aldersgruppen fra 17-‐25 år. De unge har typisk et udbytterigt anbringelses-‐ og behandlingsforløb bag sig, f.eks. i en familiepleje eller på et opholdssted, og skal nu prøve at bo for sig selv. Mange af disse unge mister ved afslutningen af deres anbringelse eller opholdssted deres hidtidige sociale netværk og er i fare for at blive isolerede og tabe modet. Andre har endnu ikke tilstrækkelig social kompetence, følelsesmæssige robusthed og jeg-‐styrke til at kunne leve en selvstændig voksen tilværelse. Målgruppen for U83 Der er vores erfaring, at de unge, der bor i U83, prioriterer uafhængighed højt. De ønsker anerkendelse og respekt for deres individuelle særpræg og brænder for at udfylde en rolle -‐ både i forhold til venner, familie og samfundet. Problemet for dem er, hvordan disse ønsker om identitet og autonomi kan virkeliggøres. Det er unge som har svært ved at finde motivation til at ændre deres livssituation, samt mangler forudsætninger for at mobilisere den fornødne handlekraft på en hensigtsmæssig måde. For mange af disse unge gælder det, at de mangler social forståelse og evne til hensigtsmæssig adfærd. Derfor har de vanskeligt ved at indgå i fællesskaber på uddannelsesinstitutioner eller på en arbejdsplads. U83’s målsætning er at hjælpe med at finde veje, ikke at udpege mål !! Relationens betydning På U83 fokuserer man først og fremmest på at opbygge en relation til den unge, fordi al erfaring viser at en kontinuerlig og tæt relation med den unge skaber grobund for en gensidig respekt. Det er den gensidige medmenneskelige respekt, som skal være til stede for at kunne deltage i samfundet. Dette er udgangspunktet for det daglige pædagogiske samarbejde. En tilværelse på egne præmisser Botilbuddet har som primært mål, at den unge kan skabe sig en tilværelse på egne præmisser. Dagligt vil de unge dog møde deres kontaktperson samt deltage i aktiviteter, der foregår i huset. Formålet med at bo på U83 er at give de unge mulighed for at kunne overskue og handle ud fra egen livssituation. Vi arbejder ud fra en kontekst, hvor vi søger at hjælpe den enkelte unge med at udnytte og udvikle egne ressourcer bedst muligt. Vi tilbyder et bomiljø, hvor de unge kan gøre sig praktiske erfaringer (succes/fiasko) med hverdagen på egne præmisser. Vi tilbyder daglig individuel støtte til personlig udvikling samt støtte til at løse daglige, praktiske udfordringer. En vifte af uddannelses-‐ og fritidstilbud. Vores unge tilskyndes til at benytte Holbæks mange uddannelses-‐ og fritidstilbud. Første fase Alle beboere på U83 begynder som nævnt i et relationsskabende indslusningsforløb. Vi lægger vægt på, at den unge i den første tid mødes med et minimum af krav. Det betyder, at vi -‐ i udgangspunktet-‐ kun har den forventning til den enkelte, at den unge positivt vil tilbringe tid sammen med husets personale. Relationen mellem den unge og fagpersonalet giver således mulighed for at etablere en kontakt, der skal give information og rammesætte et realistisk tilbud. Målet er at forbedre livskvaliteten for den unge og give den unge redskaber til at udvikle tilstrækkelig selvindsigt samt sociale og personlige kompetencer til at kunne tage ansvar for sin egen tilværelse. Tilbuddet vil omfatte: • Fast kontaktperson med daglig kontakt for den enkelte unge. • Mobiltelefon til den unge, som giver mulighed for at få støtte og vejledning 24 timer i døgnet. • ADL-‐træning (personlig hygiejne, sund kost, rengøring). • Tilbud om at deltage i fælles arrangementer og udflugter. • Støtte/anvisning til samarbejde med sagsbehandler, psykolog/psykiater, familie, uddannelsesinstitution og arbejdsgiver. • Støtte til at komme i praktik (vi har et stort erhvervsnetværk). • Støtte til at komme i gang med fritidsaktiviteter. • Jeg-‐støttende samtaler • Støttesamtaler med familie og netværk Bostedet har tilknyttet psykolog, socialrådgiver og psykiater. Miljøet Det er sigtet at afdække de særlige udfordringer, som den unge står overfor og herunder forberede den unge med optimal støtte ved at skabe forudsigelighed, mening og sammenhæng i hverdagens gøremål. Vi vil sikre den unges tryghed ved hjælp af en miljøstruktur i form af konkret vejledning, organisering, tydelighed og hjælp til at skabe overblik. Sidste fase I forbindelse med den unges fraflytning lægges der en plan for udslusningsforløbet, som bør forløbe over et par måneder. Udslusningsforløbet iværksættes fra det tidspunkt, hvor der er aftalt en fraflytningsdato. Planen skal omfatte hvilke støttebehov den unge forventes at få efter udflytning -‐ f.eks. om den unge har et særligt behov for hjælp til økonomiplanlægning, etablering af socialt netværk, etablering af kontakt til eksisterende kommunalt S/K-‐ korps, til socialpsykiatrien eller lignende. I perioden indtil fraflytning aftales med den unge, hvordan tilstedeværelsen på U83 skal være i udslusningsperioden, f.eks. i forhold til de daglige aktiviteter. Den unge har så mulighed for at tilrettelægge sin hverdag, så overgangen til kommende bolig ikke bliver så svær. Ligeledes vil den unge få tilbudt at kunne komme til fælles arrangementer, såsom fællesspisninger efter fraflytningen. Tiden efter opholdet på U83 Vi tilbyder S/K-‐ordning, hvor der tilknyttes en kontaktperson (typisk den kendte støtteperson) for på denne måde at sikre tryghed, kontinuitet og sammenhæng i den unges overgang fra bostedet til anden tilværelse. Kontakt Spørgsmål vedr. ledige pladser og økonomi rettes til: Udviklingschef Jan Samuelsen Mobil: 20436292 E-‐mail: [email protected] Ousbjerggaard og Behandlingsskolen på Farmen Telefon: 59 12 14 00 Telefax: 59 12 14 23 E-mail: [email protected]
© Copyright 2024