VUC Lyngby søger ordblindelærer (32 timer ugentlig) Brænder du for at undervise ordblinde unge og voksne i et tæt samarbejde med positive og engagerede kolleger? Ønsker du at udvikle brugen af it-hjælpemidler og didaktikken inden for ordblindeundervisning for voksne? VUC Lyngby søger en ordblindelærer til deltids- og fastansættelse pr. 1/1 2016. Ordblindeundervisningen på VUC Lyngby er i rivende udvikling, og du vil få både nyligt ansatte og meget erfarne kolleger. Vi lægger vægt på udvikling af didaktikken i ordblindeundervisningen for voksne, på lærernes relationskompetencer og på brugen af it-hjælpemidler i undervisningen. Undervisningen finder sted både dag og aften, og der er mulighed for at undervise på virksomhedshold (hold hvor undervisningen foregår på arbejdspladsen). Andre opgaver er fx it-instruktion og studiestøtte (SPS), gerne også FVU Læsning. Del vores engagement Vores målgruppe for ordblindeundervisning er både unge uddannelsessøgende og ledige, ordblinde i arbejde og tosprogede ordblinde. Vi har en pædagogisk profil, som tager afsæt i værdierne faglighed, rummelighed, engagement og anvendelsesorientering. Du kan læse mere om VUC Lyngby, den pædagogiske profil og kodeks for god ledelse på www.vuclyngby.dk. Du skal have: En læreruddannelse og de relevante moduler i den pædagogiske diplomuddannelse, en kandidatgrad i audiologopædi eller tilsvarende Viden om og interesse for anvendelse af it-hjælpemidler i ordblindeundervisningen Undervisningserfaring, gennemslagskraft og gode relationskompetencer Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Uddannelsesforbundet. Vi kræver ikke fuld tilstedeværelse, men du skal naturligvis deltage aktivt i ordblindeteamets arbejde, herunder ugentlige møder. Kan du matche ovenstående profil, og har du lyst til at blive en del af vores ordblindeteam, så søg stillingen ved at benytte http://www.gymnasiejob.dk/soeg-stilling/40586 .Vi behandler ansøgningerne løbende. Ansøgningsfrist: Den 24. november 2015 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler i uge 48. Ansættelse: 1. januar 2016 eller tidligere. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jens Bernhart på [email protected] eller telefon 45 11 42 43. Vi glæder os til at høre fra dig VUC Lyngby • Nybrovej 114 • 2800 Kgs. Lyngby • 4511 4200 • [email protected] • vuclyngby.dk
© Copyright 2024