TEMA: FRØ 2 Etablering af frøgræs Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs Langt det meste frøgræs etableres i en dækafgrøde. Det er meget vigtigt, at udsædsmængde og rækkeafstand i dæksæden afpasses efter sortens konkurrenceevne. Avlschef Erling Christoffersen1 & driftsleder Torben Larsen2 1 DLF-TRIFOLIUM A/S 2 Hvidkilde Gods [email protected] Frøavl i Danmark er overvejende baseret på udlæg i dæksæd, hvilket giver både fordele og ulemper. Fordelene er, at nogle af de langsomtvoksende arter kan nå en tilpas udvikling til at give et fornuftigt udbytte allerede første år. I andre frøproducerende områder i verden, hvor man sår i renbestand, er det ofte tilfældet, at der ikke høstes frø i etableringsåret. Ulemperne er, at der ofte fokuseres for meget på dæksædens udbytte. Man har svært ved at acceptere en mindre udbyttenedgang i dæksæden, således at græsset får de optimale betingelser. Forsøg udført af DLF-Trifolium viser en meget lille udbyttenedgang i dæksæden ved såning på dobbelt rækkeafstand. Samtidig er der en mindre ompløjningsprocent, hvilket er meget væsentligt for frøfirmaet, og ikke mindst for frøavleren i form af sparede omkostninger til etablering af ny afgrøde. Såning frem for drysning Der er stor forskel på fremspiringen af frø afhængig af, om det drysses ud på jordoverfladen og tildækkes af jord, eller det sås i en rille i den korrekte dybde. Specielt om foråret, hvor de øverste cm ofte tørrer ud efter såning, ses ofte en forsinket fremspiring af frøet, fordi dette først spirer, når der kommer nedbør. Korn sået i korrekt dybde i fugtig jord spirer derimod straks. Frø, der først spirer, når kornet er ved at buske sig, taber ofte konkurrencen mod kornet. Ved såning af både korn Såning på dobbelt rækkeafstand i både dæksæd og frø Denne metode vinder større og større udbredelse i disse år. De fleste såmaskiner kan bygges om således, at de kan så dæksæd og frø med hver andet såskær. Det er nødvendigt at kunne så med forskellig sådybde til henholdsvis korn og frø, hvilket også er muligt. 2015 18 Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk TEMA: FRØ Etablering af frøgræs og frø i korrekt dybde i fugtig jord spirer de stort set samtidigt og konkurrerer derfor på lige vilkår. Kvælstof en begrænset ressource Tidligere kunne svage udlæg ofte gro til i løbet af efteråret. Der var ikke altid ”spist op” af kvælstof af dæksæden, som det er tilfældet i dag. Det var også muligt at hjælpe svage udlæg med en tildeling af en mindre mængde på typisk en 20-30 kg N straks efter høst. Dette er svært i dag, da der ikke er plads i kvælstofkvoterne til dette. Det kommer derfor til at koste i udbyttet, hvis man anvender kvælstof til at redde en svag afgrøde. Derfor er det endnu vigtigere, at rodnettet på frøafgrøden er tilpas udviklet efter dæksædshøsten, således at det kan udvikle sig og hente kvælstof, der eventuelt er placeret længere nede i jorden. Ukrudtsbekæmpelse begynder i dæksæden For nogle ukrudtsarter er bekæmpelse i etableringsfasen eneste mulighed. Dette gælder f.eks. enårig rapgræs i strandsvingel. Ved brug af jordmidler som DFF og Stomp er det muligt at begrænse enårig rapgræs i dæksæden og dermed også i den efterfølgende afgrøde. Midlerne virker på det frø, der spirer fra den øverste cm, og derfor er det vigtigt, at græsfrøet er sået i et par cm dybde. Dette frø vil have evnen til at gro igennem den film af jordmiddel, der placeres på jordoverfladen. Samtidig vil frø, der spirer hurtigt og udvikler sig kraftigt, konkurrere bedre med enårig rapgræs. Tabel 1. Karakter for udlæg efter høst ved forskellige såmetoder (0-10, 10= perfekt udlæg). Art og sort Rødsvingel Maxima Rødsvingel Cezanne Rødsvingel Calliope Alm. rajgræs Mathilde Alm. rajgræs Kabota Alm. rajgræs Neruda Strandsvingel Olymp. Gold Strandsvingel Cannavaro Hundegræs Amba Korn 24 cm Korn 12 cm Korn 24 cm Korn 12 cm frø 24 cm frø 24 cm frø drysset frø drysset 8 5 7 10 10 10 5 9 10 5 3 5 10 9 5 3 7 10 4 3 2 9 9 4 2 2 9 2 1 1 6 5 1 1 1 7 Tabel 2. Anbefalede såmetoder for forskellige frøarter i alm. rajgræs. Art Engrapgræs Engrapgræs Strandsvingel Bakkesvingel Rødsvingel Rødsvingel Rødsvingel Alm. rajgræs Alm. rajgræs Engsvingel Hundegræs Strandsvingel Alm. rajgræs Hybridrajgræs Rajsvingel Ital. rajgræs Type Korn 24 Korn 12 Korte typer Lange typer Plæne Commutata Trichophylla Rubra rubra Plæne Diploid foder Foder Tetraploid x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Store forskelle på arter og sorter Ved etablering af frø er det vigtigt at tage hensyn til hvilken sort, der er tale om. Det drejer sig om at finde den rigtige balance mellem dæksæd og frø, således at begge kan udvikle sig tilfredsstillende. Nogle sorter er meget langsomtvoksende og kræver derfor ekstra god pleje ved etablering, mens andre er meget hurtigtvoksende og faktisk kan blive for kraftige, således at det går ud over dæksæden. Se PowerPoint-show med indlæg på www.plantekongres.dk I et forsøg vi anlagde i 2012, afprøvede vi forskellige sorter ved forskellige såmetoder. I tabel 1 ses en oversigt over sorternes udvikling efter høst. Der er store forskelle på, hvor godt de forskellige sorter er etableret. I tabel 2 er vist en oversigt over, hvilke metoder der anbefales ved de forskellige sortstyper. ■ 2015 19 2