1. No category

Frøhøsten 2016 i ind- og udland
12
Frøudbytterne kom ned
på jorden i 2016
Anders Mondrup
Avlsdirektør, Roskilde
Frøhøsten 2016 var karakteriseret ved en god vækststart i foråret, som blev efterfulgt af tørre forhold
i maj og juni, særligt øst for Storebælt. Udbytterne tegner til at blive 10 pct. under normalen i Danmark,
og hverken i Holland eller i Nordamerika har frøudbytterne generelt levet op til et normalt niveau
Vækstsæsonen startede godt fra efteråret af, og efter
en mild vinter var markerne i god stand til forårets
vækststart. Foråret var relativt varmt og vådt, men solfattigt, og afgrøderne startede væksten lidt senere i
vest end i øst. Vækstforholdene var gode frem til maj. Maj måned
blev til gengæld rekordvarm og tør med store regionale forskelle i
nedbøren, og der kom først landsdækkende nedbør omkring Sct.
Hans. Det store nedbørsunderskud i perioden, hvor frøene skal
fyldes ud frem til modningen, havde katastrofale konsekvenser for
udbytterne i flere af de tidlige frøgræsarter. Senere fik vi både ustabile og våde forhold med mange regnvejrsdage til høst af de senere
modnende græsser. Her blev der tabt udbytte både i form af dryssespild og spirede frø. Disse forhold gjorde også, at vi fik meget
varierende udbytter inden for de enkelte sorter og arter.
Tabel 1. Høstudbytte – prognose for høst 2016, DLF Danmark
Udbytte
kg/ha 2016
Udbytte
relativt fem år
590
110
Alm. rajgræs
1.450
92
Hybrid rajgræs
1.400
96
Ital. rajgræs
1.630
99
Rajsvingel
1.610
105
Rødsvingel
1.300
90
Bakkesvingel
760
75
Strandsvingel
1.280
82
Hundegræs
975
88
Engrapgræs
765
70
Hvidkløver
Tidsskrift for Frøavl 2/2016
Udbytter under normal for stort set alle græsser
I slutningen af september har vi modtaget ca. 30 pct. af høsten, som
vi er godt i gang med at rense. Derfor kan vi nu også danne os et
overblik over høstens størrelse inden for de forskellige arter, og det
tegner til, at det generelt bliver en høst med udbytter på omkring
indeks 90 i forhold til fem års gennemsnits udbytter.
Tabel 1 viser de foreløbige skøn over udbytter for de enkelte arter.
Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget
er gennemsnittet af de tidligere fem års udbytter.
Kommentarer til de enkelte arter
Hvidkløver opnåede som stort set den eneste art et flot udbytte. Vi
fik rigtig gode bestøvningsforhold, der lagde grunden til, at der blev
dannet godt med frø. Fine høstforhold
sikrede, at vi fik høsten bjærget
optimalt, selv om der var meget
begrænset materiale for
mejetærskerne at
samle op. Vi nåede
dog ikke helt sidste års rekordud86
94
bytte.
88
98
89
Figur 1.
Relative udbytter
i alm. rajgræs i de
enkelte landsdele
(foreløbige tal)
92
98
–
13
Alm. rajgræs tegnede til normale udbytter, da vi fik det første leveret
fra Østdanmark, men de vanskelige høstforhold i Vestdanmark
skulle senere vise sig at have negativ indflydelse på høstprognosen.
Udbyttet tegner til at blive omkring 300 kg/ha under sidste års rekord. Som figur 1 viser, er der relativt store forskelle imellem øst og
vest – men tallene er på nuværende tidspunkt behæftet med stor
usikkerhed.
Ital. rajgræs tegner til at ligge på et normalt udbytteniveau og
rajsvingel er den eneste græsart, der kan præstere en udbytteprognose over normalen.
Rødsvingelhøsten er under middel, og også her er der variationer
inden for sorter og områder.
Bakkesvingel blev som en af de tidlige arter ramt af tørken, og
høsten er væsentligt under middel.
For strandsvingel tegner høsten til at være væsentligt under middel.
Hundegræs er for andet år i træk ramt af udbyttenedgang, men der
er store regionale variationer.
Engrapgræs skuffer med en rigtig dårlig høst. Især vores korte fine
plænetyper blev ramt af tørken, og vi har sorter, hvor vi har høstet
under det halve af et normaludbytte. Det er rigtig mange år siden, at
engrapgræs har været ramt så hårdt.
Tabel 2. Svindprocenter 2016 sammenlignet med gennemsnit
af de sidste fem år. Foreløbige tal
2016
5 års gennemsnit
2011-2015
Hvidkløver
25
27
Alm. rajgræs
17
15
Hybridrajgræs
16
13
Ital. rajgræs
9
11
Rajsvingel
–
13
Rødsvingel
15
14
Bakkesvingel
21
19
Engsvingel
9
18
Strandsvingel
14
17
Hundegræs
15
16
Engrapgræs
27
22
Total græs og kløver
18
16
Råvarekvalitet
Tabel 2 viser det foreløbige rensesvind sammenlignet med gennemsnittet af de seneste fem år. Samlet set ligger rensesvindet lidt
højere end normalt, hvilket er godt i tråd med at vi har lavere udbytter end normalt. Også her ser vi store variationer, men prognosen er
stadig usikker.
Holland – for meget nedbør
gav for lidt frø
Afgrøderne blev fint etableret i efteråret 2015.
Vinteren var mild som i Danmark, og afgrøderne
kom tidligt fra start. Maj og juni var dog meget
nedbørsrige, og det gav for meget græs og for
dårlig frøudvikling.
Samlet set bliver høsten i alm. rajgræs på indeks 93 og
strandsvingel på indeks 80 set i forhold til et femårs snit.
Våd frøhøst i Oregon
Vækstsæsonen var bedre end 2015, og frøafgrøderne tegnede til en normal høst helt frem til
høst. Ret så usædvanligt blev Oregon ramt af en
våd høst, og eftersom de skårlægger alt frøgræs,
kostede det en del genvækst og høstbesvær. Udbytterne på
de tre store arter, ital. rajgræs, alm. rajgræs og strandsvingel
ligger generelt 10-15 pct. under normalt niveau, mens hvidkløver har givet lidt bedre udbytter. I Minnesota og Washington har henholdsvis alm. rajgræs og engrapgræs givet pæne
udbytter.
Frøhøsten i Canada varierende
Rødsvingel i Peace River området har været ramt
af tørke i det tidlige forår, hvilket har resulteret i
udbytter under normalen. Timote blev også ramt
af den tidlige tørke, men til gengæld har der været
masser af regn i høst, hvilket har resulteret i et lavt udbytte.
Alm. rajgræs har givet normale udbytter. Lucerne har skuffet
gevaldigt med op til 50 procents udbyttereduktion i forhold til
normal standard.
Frøhøsten strakte sig ud over to måneder i 2016.
Her tærskes skårlagt alm. rajgræs Esquire ved
Sakskøbing den 7. juli, hvilket er 2-3 uger tidligere
end normalt på den egn
Tidsskrift for Frøavl 2/2016