Se artikel i pressen om Mette og Oliva efter RM her

OMEGNEN
SEK TION 1
NORDVESTNYT
■
LØRDAG 03. OKTOBER 2015
9
Møbelfabrik i Sorø er ved at genopstå
ERHVERV: Der kommer atter aktivitet i
møbelfabrikken på
Egestubben. Konkursboet er købt
af en tysk møbelgigant.
Af Claus Rødgaard Thomsen
PEDERSBORG: Konkursramte Bruno Hansen Furniture
er blevet opkøbt af Planova
Holding, der har hovedsæde
i Tyskland.
Der skal fortsat være produktion i Sorø, og forventningen er, at der vil være 50
arbejdspladser i Sorø mod
kun 35 i tiden op til konkursen.
Stolte nye ejere
Det meddeler Tomas Malling, der er administrerende
direktør i Planova Holding.
- Vi er naturligvis meget
stolte over, at produktionen i
Sorø nu genoprettes, skriver
Tomas Malling i en pressemeddelelse.
Planova ejer allerede, via
det danske underselskab Invent Holding, produktion på
Fyn og Sjælland.
Virksomheden laver løsninger til store detailkæder
og byggeprojekter ligesom
den producerer møbler og
brugskunst til salg i detailhandelen.
- Faciliteterne hos Bruno
Hansen Furniture rummer
en stor mulighed for styrkelse af vores udviklingspro-
Bruno Hansen Furniture har skabt møbler til en lang række projekter, herunder Operahuset i København. Den knowhow kommer de nye ejere af firmaet til gode.
Foto: Anders Ole Olsen
jekter, da alt nu kan fremstilles i Sorø, lyder det fra
Tomas Malling.
Pris ej offentliggjort
Bruno Hansen Furniture
gik konkurs i slutningen
af august, men der vil altså
ikke gå længe, før maskinerne skal startes op igen.
- Set i konkursens perspektiv er det en god historie, at
vi igen kan få arbejdspladser til Sorø, udtaler Andreas
Kærsgaard Mylin, der som
kurator i konkursboet har
stået for salget af møbelfabrikken.
Overdragelsen af virksomheden skete formelt den
1. oktober.
Bruno Hansen Furniture
har eksisteret siden 1968.
I 2007 opkøbte virksomheden den endnu ældre Sorø
Stolefabrik og i årene op til
konkursen lå hele produktionen i Sorø.
Advokat Andreas Kærsgaard Mylin siger, at han
ikke kan oplyse, hvad den
konkursramte møbelfabrik
blev solgt for.
Sosu-afdeling skal til DM for første gang
SORØ/DIANALUND: En god
generalprøve gav selvtillid
for elever på Sosu Sjælland.
Social- og sundhedsassistent-eleverne Mette Blunck
fra Dianalund og Olivia
Rohde Olsen fra Sorø deltog
forleden i Sosu-Skills - regionsmesterskaberne i pleje
og omsorg. De to piger på
henholdsvis 20 og 19 år fra
Sosu Sjællands Slagelse/
Ringsted-afdeling vandt.
- Vi kunne godt regne ud,
at det enten var os eller Nykøbing Falster, men vi turde
ikke håbe på noget, fortæller
Mette Blunck og fortsætter:
- Det er første gang, at skolen går videre til DM, så vi er
megaglade, og vores trænere er meget stolte.
Mette Blunck (tv.) og Olivia
Rohde Olsen kan nu smile endnu
bredere. De to piger skal nu til
DM for SOSU’er i februar.
Foto: Maja Andersen
I alt fi re afdelinger under
Sosu Sjælland, der har hovedsæde i Ringsted, og to
under Sosu Nykøbing Falster dystede. Eleverne skulle iført mikrofoner foregive
et besøg i hjemmeplejen hos
et ældre ægtepar spillet af
skuespillere med alt, hvad
det indebærer foran dommere og publikum.
- Der var ingen problemer.
Vores samarbejde gik godt.
Hvis den ene lige havde
glemt, hvad den skulle sige,
var den anden god til at tage
over. Og så havde vi alt teori i orden. Vi fik ikke nogen
begrundelse af dommerne,
men vi ved fra andre år, at de
særligt lægger vægt på teori, fortæller Mette Blunck.
Mette Blunck og Olivia Rohde Olsen skal nu ud at fejre
sejren med de to undervisere, der har trænet med dem.
Regionsvinderne deltager
i DM i Fredericia 4.-6. februar 2016.
maja