Fra en snak over frokosten i Telegade til Roms lune aften luft……
Historien starter engang før sommerferien, hvor jeg stødte på Bruno Kaae nede i kantinen. Bruno har været
efter mig flere gange, om jeg nu ikke snart skulle ud og løbe en tur i HI/DJIF regi. Jeg har i rigtig mange år
været på en del ture med HI/DJIF, men med fodboldafdelingen og ud over det rent sportslige på de ture, har
det altid været en fornøjelse at mødes med andre personalekategorier inden for Jernbanen. Så da Bruno
denne gang kunne lokke med noget så eksotisk som et ”halvmaraton by Night” i Roms gade slog jeg til.
Af mail strømmen, som flød de efterfølgende uger, kunne jeg godt genkende et par navne, men der var også
helt ukendte – egentlig fedt for det er også det sådan en tur handler om, møde nye mennesker…
Møderne med træning som blev planlagt kunne jeg desværre ikke deltage i pga. ferie, så spændingen var
intakt om hvem jeg skulle møde helt frem til torsdag aften den 25. august, hvor jeg sammen med 3 andre
skulle ”catche up” med fortroppen, som var taget af sted mod Rom fra formiddagen.
Bo der var rejseleder for vores lille kvartet, havde styr på det hele og vel fremme på taxa holdepladsen foran
Da Vinci lufthavnen forstod jeg pludselig, hvorfor det var ham der havde fået rollen – taxaen blev ”bestilt” på
flydende italiensk!!! Efter en ”lav flyvning” gennem motorvejssystemet landede vi på hotellet lige før midnat,
hvor velkomstkomiteen med Bruno & John tog i mod. Klokken var dog mange, så vi røg direkte på værelset.
Se det var aldrig sket på en fodbold tur, uanset hvad tid man er fremme, så er der tid til ”go’natbajer”! Pis
tænkte jeg, var det her lige et hak for seriøst til min form eller mangel på samme???
Fredag stod den så på noget så vildt som et lægetjek for overhovedet at komme til at deltage i løbet – for os
danskere helt uvant, når vi taler om motionsløb. Nogen havde været turen igennem torsdag eftermiddag og
de kunne berette om meget lidt humor hos lægestaben. Lidt spændte satte vi os 5 ”drenge” i en taxa med
lægebesøg forude. Ud over en par A4 ark som var udfyldt hjemmefra blev man nu udspurgt om alt, selv ens
forfædre blev inddraget. Undervejs i forhøret opdagede læge mit høreapparat og pludselig blev det så et
samtaleemne – nåede kort at tænke for dælen, skal det koste mig deltagelse, det gjorde det gudskelov ikke.
Det var så kun første del af testen den næste del omhandlede en fysisk stress test! For dem af os, som er
passeret de 40, bød det på 10 min. Cykling med øget belastning hvert 2. min.
Forventningsfyldte samledes vi alle 21 deltagere i hotellets lobby kl. 18 og så gik turen mod pastaparty inden
løbs start kl. 22. En times tid senere stod vi på Ponte de Musica, hvor start- og mål området var henlagt til.
Varmen var stadig ret voldsom og jeg tænkte ”den her skal godt nok gribes forsigtigt an”. Efter en længere
proces omkring udlevering af startnummer gik turen så ned til Pastaparty teltet. Hold nu kæft en skuffelse!!!
Det var ikke lige det vi havde set frem til og vi endte vist alle med at få fyldt depoterne op med alt andet end
pasta. Efterhånden som solen gik ned, blev temperaturen helt fornuftig og selv om timerne til kl. 22 sneglede
sig af sted, stod vi lige pludselig klar til start…… og så lige et minuts stilhed til minde for ofrene for det
jordskælv som havde ramt regionen ca. 120 km. Øst for Rom om onsdagen.
BANG og så afsted ud i Roms gader. Havde set frem til en rute rundt i de historiske gader, men må sige jeg
blev skuffet, bortset fra et smut omkring det olympiske stadion og en strækning som blev løbet langs med
Tiberen, mindede det meste om en grå forstad i det gamle Østtyskland. Selve løbet var dog ok. Et forsigtigt
udlæg gjorde det muligt stille og roligt at sekund for sekund af km. tiderne og slutteligt endte jeg med en tid
på 1:50:34 – ikke prangende, men med kun 6 ugers træning forinden var jeg godt tilfreds. Alle kom
efterhånden i mål og selvom enkelte var taget retur til hotellet, endte vi med at være en relativ stor flok til
at tage i mod de sidste. Det vidste sig oven i købet de var blevet ”glemt” ude på ruten eller rettere, så havde
officials allerede forladt deres vejvisningsposter inden sidste løber passerede!
Kl. var nu efterhånden på den gode side af midnat og vi begyndte at samle os i grupper for at få en taxa
hjem…. Og så skete det igen, som aldrig var sket på en fodboldtur, der skulle ikke drikkes ”go’nat bajer”! Den
går ikke med mig 2 gange i træk tænkte jeg, hurtigt fik jeg spottet John og her skulle der ikke meget
overtalelse til for at udskyde hjemtransporten til hotellet.
Lørdagen var til fri afbenyttelse og som førstegangsbesøger i Rom koblede jeg mig på et par af ”drengene”,
som var lidt mere bekendt med Rom. Efter en kort forventningsafstemning bevægede vi os på stive ben ud i
Roms gade igen, denne gang fokuseret på at se så meget af det historiske Rom, vi ikke så aftenen forinden.
Det eneste som skuffede på denne tur, var at ham der Frans ikke bød indenfor på et glas vin eller noget, vi
undgik dog den normale timelange kø og gik direkte ind i Peters Kirken – en prægtig bygning må jeg sige.
Om aftenen var der dømt fællesspisning på en restaurant ikke langt fra hotellet. Her blev hele gruppen hurtigt
rystet sammen og der gik ikke længe før anekdoterne fra fredagens løb fløj over bordet og her viste det sig
så at også ”løbefolk” er klar til en øl eller glas rødvin…..
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager en tur med HI’s løbeafdeling – på et eller andet tidspunkt kan
benene ikke holde til fodbold længere!
Stort tak til John og Bruno for et fantastisk arrangement.