Velkommen på Køge Gymnasium

Velkommen på
Køge Gymnasium
Kære nye 1.g-elev eller 1.hf-kursist
Hjertelig velkommen!
Undervisningen på gymnasiet og hf forbereder til videregående uddannelse. Det betyder, at kravene er
større end i folkeskolen, og du skal være forberedt på, at der er mange lektier og opgaver.
Vi har et rigtig godt miljø og vi lægger stor vægt på samarbejde og indbyrdes hensyn. Derfor skal du også
regne med at bruge tid sammen med dine nye kammerater.
I det hele taget anbefaler vi, at du ikke påtager dig for meget erhvervsarbejde, men bruger din tid på at
komme rigtig godt i gang med din nye uddannelse.
Vi glæder os til at se dig til introduktionsdagene!
Rektor Peter Schiødt
Praktiske informationer
Det nye skoleår begynder
Onsdag den 5. august 2015 kl. 9.00 i Multihallen
for alle elever i 1.g og 1.hf.
Du er altid velkommen til at kontakte skolen:
Telefon: 56 65 27 23. E-mail: [email protected]
Adresse: Køge Gymnasium, Gymnasievej 4, 4600 Køge
Skolens kontor er lukket fra tirsdag den 30. juni kl. 12.00 til mandag den 3. august 2015 kl. 8.00. Man kan
dog skrive til [email protected] hele sommerferien.
Brugerinformation på skolens hjemmeside, www.kggym.dk
På hjemmesiden findes mange oplysninger, bl.a. skolens studie- og ordensregler, som man har pligt til at
læse, foruden lærerbilleder med e-mail, direkte link til Lectio, skolens intranet og meget mere.
Lectio
Lectio er et onlinesystem til administration af skolens undervisning, som er tilgængelig via Internettet. Klik
ind via skolens hjemmeside.
-1-
I Lectio kan du se dit skema ved starten af det nye skoleår. Du kan følge med i dit fravær, se dine lektier, se
oversigter over læst stof, kaldet undervisningsbeskrivelser, se skemaændringer og aflysninger. Du kan også
gemme dokumenter og modtage/sende dokumenter. Mange skriftlige opgaver afleveres i Lectio.
Som elev skal du holde øje med Lectio dagligt.
Materialer til undervisningen
Vi forventer, at alle elever medbringer en bærbar computer hver dag, samt en blyant og papir. Meget af
undervisningsmaterialet er digitalt og der arbejdes ofte med IT-baserede redskaber i undervisningen. Vi
fraråder en tablet eller smartphone som løsning, da de ofte ikke understøtter programmerne. Vi tilbyder en
gratis installation af Office 365 ProPlus, der gælder i den periode du er tilknyttet skolen, dog vil der
sandsynligvis være en mindre udgift til elevlicenser til programmer i nogen fag. Vent med eventuelle
indkøb, til du har talt med din lærer.
Ringetider
1. modul
2. modul
3. modul
4. modul
8.05 – 9.40
9.55 – 11.30
12.05 – 13.40
13.50 – 15.25
Eleverne skal forvente at være på skolen hver dag til kl. 15.25. Frivillige aktiviteter og lektieværksted
afholdes efter endt undervisning.
Forældremøde
Skolen inviterer de nye 1.g elevers og 1.hf kursisters forældre til forældremøde i september 2015, så hold
øje med Lectio og skolens hjemmeside, især års- og månedsplanen for 2015/2016.
Klasser i STX
Når du starter på STX på Køge Gymnasium skal du gå i et grundforløb frem til efterårsferien. Her vil du blive
introduceret til forskellige fag, så du inden efterårsferien er klar til at foretage det rigtige og endelige valg af
studieretning og 2. fremmedsprog.
Din første klasse vil hedde 1ag, 1bg osv. det betyder det er en grundforløbsklasse, hvor man går frem til
efterårsferien og efter efterårsferien starter man måske i en anden klasse,1a, 1b osv. med nogle nye venner
og nogle venner fra sin gamle grundforløbsklasse. Det vigtigste er, at I får valgt den rigtige studieretning, da
fagene i studieretningen vil påvirke dit faglige liv på Køge Gymnasium rigtig meget.
-2-