Retningslinier vedr. Lectio – Skoleåret 2014 - 2015 Nedenstående retningslinier er udarbejdet med henblik på at sikre en god planlægning for både lærere og elever med hensyn til tilrettelæggesen af forberedelsen af undervisningen og tilbagemeldinger på skriftlige opgaver. Det er derfor vigtigt, at retningslinierne følges. Hvis der undtagelsesvist er situationer, hvor retninglinierne ikke kan følges, skal man informere eleverne, så de er klar over dette. 1. Almindelige lektier skal lægges ind senest kl. 16.00 2 dage før afholdelse af modulet. Evt. ændringer skal foretages senest kl. 16.00 dagen før afholdelse af modulet. 2. Lektier til mandag skal senest lægges ind fredag kl. 16. 3. Lektier til dagen efter en ferie skal lægges ind senest dagen før ferien begynder (Sommerferien er en undtagelse). 4. Der skal ved hvert semesters start ( og senest 1/9 og 1.2) udarbejdes en overordnet studieplan for det kommende semester for det enkelte hold. Denne kan løbende revideres. 5. Før afslutningen af undervisningen gennemgås undervisningsbeskrivelsen sammen med eleverne, så disse er helt sikre på eksamensgrundlaget. 6. Skriftlige afleveringsdatoer skal være lagt ind pr. 1/9 og 15/1 i indeværende skoleår (jf. punkt 7 og 8 med hensyn opgaveformuleringer). 7. Opgaver skal afleveres enten elektronisk eller på print. Det tilstræbes, at alle opgaver afleveres elektronisk. Hvis en lærer skønner, at det af faglige grunde er hensigtsmæssigt, kan vedkommende dog kræve, at en opgave afleveres på print. Hvis opgaver afleveres på print skal læreren senest en uge efter afleveringsfristen registrere afleveringen på lectio. Ved elektronisk aflevering kan læreren også kræve, at opgaven sendes til Urkund. 8. DHO og SRO skal på samme måde som SRP afleveres både på print (med underskrift) og elektronisk. 9. Ved opgaver på minimum 4 elevtimer skal opgaveformuleringen være lagt ind, så eleven har minimum to uger til besvarelse af opgaven. Ved andre opgaver skal opgaveformuleringen lægges ind, så eleven har mindst en uge til besvarelse af opgaven. 10. Der skal tilstræbes en jævn fordeling af elevtid, således at denne ikke overstiger ca. 12 elevtimer pr. uge. 11. Almindeligt fravær skal registreres i Lectio på ugebasis. Der registreres fravær for hele moduler. Det er lærerens afgørelse, hvorvidt der skal udvises fleksibilitet med hensyn til registrering ved kortere velbegrundet fravær. 12. Evalueringen af skriftligt arbejde bør være afsluttet inden for 2 uger. Hvis dette ikke er tilfældet, skal læreren meddele, hvornår evalueringen er afsluttet. 13. I forbindelse med DHO og SRO skal læreren lave en aftale med eleverne omkring tidspunkt for tilbagelevering. 14. Hvis en lærer konstaterer, at der er tale om snyd/plagiat i forbindelse med en opgavebesvarelse håndterer læreren i førstegangstilfælde sagen selv. I gentagelsestilfælde overlades besvarelsen til rektor/vicerektor, der tildeler eleven en skriftlig advarsel. Hvis en elev igen afleverer en besvarelse, hvor der er tale om snyd/plagiat, bortvises eleven i 3 dage. Hvis en elev skal aflevere en besvarelse på lectio, er det elevens ansvar at aflevere denne i et format, som umiddelbart kan åbnes. Det er læreren, der afgør, hvorvidt der er tale om snyd/plagiat. Hvis en elev afleverer en blank besvarelse, bedømmes denne til -3. Rungsted d. 10. august 2014
© Copyright 2024