# 11 September 2015 Newsletter 25 år Interreg – hip, hip, hurra! Som repræsentanter for forvaltningsmyndigheden og sekretariatet deltog Christiane Hinrichsen, Philipp Walter, Trine Spohr, Lewe Kuhn og Charlotte Steffen den 15. september i EU-kommissionens årsmøde i Luxemburg. Efter selve årsmødet startede fejringen af Interregs ”sølvbryllup” med repræsentanter fra EU og mange andre aktører fra forskellige Interreg-regioner. I denne del deltog også Hiltrud Weddeling, repræsentant for INTERREG 4A-Femernbeltregionen. Både årsmødet og konferencen blev afholdt i nye lokaler på Luxemburgs universitet, som to dage inden var blevet indviet i det gamle centrum for stål- og jernindustrien i Esch-sur-Alzette. Til årsmødet var der om morgenen i tre workshops og en diskussion i plenum fokus på støttemidlernes tekniske spørgsmål. Interreg-programmernes resultatorientering og anvendelsen af indikatorer til succesmåling blev bl.a. drøftet. Dette er ikke kun vigtigt for programmerne, men også for projekterne og med de praktiske oplæg blev vi inspireret til programregionen Deutschland-Danmark. Det blev endnu engang meget tydeligt, at resultatmålingen har en meget større betydning, end i den tidligere programperiode. Læs mere. Næste ansøgningsfrist på vej – kom godt fra start Interreg Deutschland-Danmark er et populært støtteprogram! Ved ansøgningsfristen den 15. september indkom der i alt 25 ansøgninger fordelt over alle programmets prioriteter. Mød projektkonsulent Tim Tannhof ”Jeg har siden 1. september 2015 arbejdet i Interregsekretariatet i Kruså som projektkonsulent og barselsvikar for Hannah Nagler-Olesen. Jeg er primært ansvarlig for projekter, der hører til i prioritet 2.1, altså den bæredygtige udnyttelse af ressourcer og energikilder i programområdets virksomheder.” Læs mere. Mød praktikanten Patrick Köhler Det er et meget stort antal ansøgninger, som administrationen nu skal behandle og som forventes forelagt til beslutning på mødet i Interreg-udvalget den 16. december 2015. Selv om denne ansøgningsfrist for nogle projektaktører således er overstået, betyder det for andre aktører forberedelsen af en ansøgning frem til næste frist den 20. januar 2016. Og da tiden går hurtigt og forberedelsesarbejdet tager tid, vil vi gerne benytte lejligheden til at orientere om, hvad Interreg-udvalget er særligt optaget af. Først og fremmest skal projektansøgninger være modne og færdigt udarbejdede. Det nytter ikke noget, at budgetterne ikke er færdige eller oversættelserne til dansk eller tysk mangler hhv. er dårligt formulerede. Behandlingen af sådanne ansøgninger vil normalt blive udskudt. Læs mere. ”Jeg har siden september 2015 arbejdet som praktikant i Interreg-sekretariatet i Kruså. Jeg laver min praktik i sammenhæng med mit studie ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel.” Læs mere. www.interreg5a.eu Dette program medfinansieres af midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling Mål: mindre bureaukrati – mindre besvær I vores serie om afbureaukratisering har vi tidligere bl.a. orienteret om forenklinger i forbindelse med afregning af kontor- og administrationsudgifter samt forenklinger ved budgetopstillingen. I dette nyhedsbrev vil vi gerne berette om mangfoldige forenklinger i forhold til projekternes offentlighedsarbejde. Projektets offentlighedsarbejde EU-kommissionen stiller høje krav til offentlighedsarbejdet, som projektaktørerne skal tage højde for i deres godkendte projekt. Ved hjælp af offentlighedsarbejde informeres der om programmets og støttemidlernes indsats, nytte og effekt. En målrettet kommunikationsindsats muliggør, at projektet bliver kendt og at den brede offentlighed bliver bekendt med projektets succes. For at kunne leve op til kravene stiller vi forskellige hjælpemidler til rådighed. Læs mere. European Cooperation Day 2015 Lande adskilles af grænser, nogle er næsten umulige at krydse, andre ser man dårligt nok, når man passerer dem. Sådan en grænse har vi mellem Danmark og Tyskland. Også grænsen i folks hoveder bliver mindre og mindre tydelig. Det ses måske tydeligst i det nære grænseland. De ugentlige indkøb, restaurantbesøg og andre fritidsinteresser klares stadig oftere i nabolandet. Venskaber og parforhold dannes på tværs af nationaliteter. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskere, kommuner og kulturfolk arbejder hyppigt sammen hen over landegrænsen. Det er positivt, for når man arbejder sammen hen over en landegrænse bliver ens egne forestillinger ofte udfordret. På den måde opnås bedre resultater end i projekter, der kun udføres i et land. Sådanne samarbejder findes i hele Europa og de fejres overalt med arrangementer i ugen omkring den 21. september for at markere dagen for europæisk samarbejde ”European Cooperation Day”. Læs mere. Lewe & Patrick til Grænseløb i Kruså Tim ved projektudviklingsdag i Sorø Godkendt projekt ”Global Company Training” præsenterer sig Global Company Training – en ny fælles tysk-dansk træningsbane til unge studerende og medarbejdere i virksomheder på tværs af fysiske afstande, sprog og kultur. I fællesskab vil vi skabe et unikt undervisningsmiljø for virksomheder i Interreg programområdet. Det gør vi ved at samle de bedste metoder vi har erfaringer med, og så bygger vi en fælles digital platform, som gør os fri af geografi, tid og rum. Projektet hedder ”Global Company Training” (GCT), fordi perspektivet er stort for virksomheder, der vil anvende uddannelse og digitalisering til at deltage i den internationale konkurrence. Vi udvikler kompetencepakker, f.eks. på områderne sprog, kulturforståelse og erhvervskultur, ud fra behov hos en lang række virksomheder, som vi indledningsvis besøger. Vi har netværkspartnere fra erhvervslivets organisationer og faglige organisationer, som også bidrager til kontaktskabelse og vurdering af behov hos virksomhederne. Læs mere. Vejledning: Interreg-sekretariat Flensborgvej 26a | DK-6340 Kruså Fon +45 7663 8230 Mail [email protected] Forvaltningsmyndighed IB.SH Investitionsbank Schleswig-Holstein Fleethörn 29-31 | D-24103 Kiel Fon +49 431 9905 3323 Mail [email protected]
© Copyright 2024