Eftersøgning af krigsfly i Hald Sø giver resultat

Viborg Museum
Hjultorvet 4
8800 Viborg
Tlf.: 87 87 38 38
Pressemeddelelse fra Viborg Museum
[email protected]
www.viborgmuseum.dk
Eftersøgning af krigsfly i Hald Sø giver
resultat
Viborg Museum har i samarbejde med marinarkæologer fundet to
objekter, der muligvis stammer det mytiske krigsfly fra 2. verdenskrig.
Dato: 17.11 - 2015
Nu har Viborg Museum ved brug af sonarudstyr, og med hjælp fra dygtige
marinarkæologer, fundet to objekter, der kan være dele af flyvraget.
Historien om et tysk krigsfly, der skulle være styrtet ned i Hald Sø ved Viborg, er sejlivet.
Flystyrtet blev delvis bekræftet i 1947, og siden er der flere gange berettet om mulige
fund i den dybe sø. Arkivleder Dan Ersted Møller, Viborg Museum, fortæller:
” Det vil være fantastisk, hvis det viser sig at objekterne strammer fra krigsflyet. Det
forulykkede fly menes at være af typen Junkers Ju 88G, men det kan vi først fastslå, når
vi har været helt tæt på vraget”.
Analyse giver resultat
Marinarkæolog Jens Thidemann fra Nordjyllands Kystmuseum har lavet de første
analyser af objekterne. Han forklarer uddybende:
”Vi har analyseret sonarbillederne nærmere. Vi skal dykke ned til objekterne, før vi kan
bekræfte. Vi er meget positive, da vi nu har en nøjagtig position på objekterne. Når vi
dykker, kan vi finde ud af flyets tilstand og hvilke vragdele, der er spredt over bunden.
Det kræver et stort arbejde ”.
Godt samarbejde mellem museerne
Viborg Museum satte undersøgelsen i gang, fordi marinarkæologerne laver sonarmåling
af egetræspæle fra Middelalderen i søen i forbindelse med borgprojektet De Fem Halder.
Eftersøgningen skete med hjælp fra Strandingsmuseet St. George, Moesgaard Museum og
Nordjyllands Kystmuseum.
Yderligere informationer fås hos Arkivleder Dan Ersted Møller, tlf.: 93598001.
Mail: [email protected]
Med venlig hilsen
Brian Wiborg
Sagsnr.: 15/7203
Sagsbehandler: vpbrwi
Direkte e-mail: [email protected]