Skide godt, Egon. Olsen-Banden på museum

Dato:
Kultur Service & Events
Viborg Museum
Hjultorvet 4
DK-8800 Viborg
Tlf.: 87 87 38 38
Pressemeddelelse fra Viborg Museum
[email protected]
www.viborgmuseum.dk
Skide godt, Egon. Olsen-Banden på museum
Hundehoveder og hængerøve, skidesprællere og elendige amatører. Den slags
skældsord er de nu begyndt at øve på Viborg Museum, for fra 18. marts 2016 vender Olsen-Banden nemlig tilbage til Jylland i en stor særudstilling på Viborg Museum.
En kæmpe filmsucces på museum
I filmverdenen taler man ofte om den svære to’er. Det blev aldrig aktuelt for OlsenBande filmene, hvor Nordisk Film med Erik Balling i spidsen producerede hele 14
film med de kendte småforbrydere fra Valby, der så gerne ville gøre det store kup.
De 14 Olsen-Bande film er måske den største succes i dansk filmhistorie, og
denne historie fortjener at blive fortalt på et museum. Det sker fra 18. marts 2016,
hvor Viborg Museum inviterer sine gæster indenfor til en helt særlig udstilling, der
kommer til at emme af Olsen-Bande nostalgi for alle fans af de tre uheldige helte.
Museumschef Brian Wiborg fortæller: ”Olsen-Banden er et stykke dansk kulturhistorie, som vi rigtig gerne vil fortælle i Viborg. Det er 14 film, som vi alle kender og
genkender med glæde, og som fortæller et lille stykke af Danmarks historie på sin
egen fornøjelige måde. Og så var det faktisk Olsen-Banden, som var på lærredet,
da jeg som seksårig for første gang i mit liv var i biografen. Det var ”Olsen-Bandens flugt over plankeværket” i 1981, og min familie og jeg gik derfra nærmest med
hold i nakken, for salen var fyldt til bristepunktet, og vi kunne kun få pladser på første række. Men det var en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig glemmer, og jeg elsker stadig at se filmene i dag sammen med mine børn. Nu bliver det sjovt at
komme helt tæt på Egon, Kjeld, Benny og alle de andre og fortælle bandens historie på Viborg Museum”.
Udstillingssucces i Rostock
Udstillingen ”Skide godt, Egon” bliver mestendels Viborg Museums egen produktion, men tager afsæt i den aktuelle særudstilling på Kunsthalle Rostock ”Mächtig
Gewaltig”, som Bennys kendte replik ”skide godt” er oversat til på tysk. Udstillingen
i den tidligere østtyske by har været en stor besøgsmæssig succes indtil videre. Olsen-Banden var mindst lige så populær i DDR som i Danmark, idet det var en af de
få film fra vesten, der gik gennem den censuren. De, der udøvede censuren, kunne
lide Olsen-Bandens evige kamp mod kapitalisterne, mens biografgængerne elskede de tre opfindsomme danskere, som gang på gang tog kampen op med autoriteterne.
Dato: 30.oktober 2015
Sagsnr.:
Sagsbehandler: brwi
Direkte tlf.: 87 87 38 00
Direkte e-mail:
[email protected]
Direktør for Kunsthalle Rostock, Dr. Jörg-Uwe Neumann, udtaler: ”Vores udstilling
om Olsen-Banden udsprang af en stor kærlighed til filmene, og den betydning de
har fået for vores fælles erindring om det tidligere DDR. Her spiller Egon, Kjeld og
Benny en vigtig rolle, og det har været fantastisk at opleve den utroligt positive
modtagelse, vores mange gæster har givet udstillingen. Udstillingen er samtidig så
populær, at flere andre tyske museer ønsker at overtage den, men det glæder mig
meget, at vi kan bringe den til Danmark først på Viborg Museum”.
Træd ind i Yvonnes stue
”Skide godt, Egon” på Viborg Museum bliver en udstilling på filmenes præmisser.
Den skal så vidt muligt afspejle Olsen-Bandens eget univers, hvor man f.eks. kan
træde ind i Yvonnes stue og sætte sig ved det bord, hvor så mange af Egons store
planer er blevet åbenbaret. Rammen for fortællingen om Olsen-Banden bliver således kendte miljøer fra filmene. I den forbindelse har Viborg Museum ud over samarbejdet med Kunsthalle Rostock indgået en aftale med Nordisk Film, som står bag
Olsen-Bande filmene, om udlån af filmklip, kostumer og effekter til udstillingen.
Udstillingen ”Skide godt, Egon. Olsen-Banden på museum” kan opleves
18. marts – 14. august 2016 på Viborg Museum.
Mere info fås hos formidlingsinspektør Rikke Johansen Smidt på tlf. 87873811 og
[email protected] eller på Viborg Museums hjemmeside www.viborgmuseum.dk
Med venlig hilsen
Brian Wiborg
Museumschef