Symptomer på forstoppelse
Oppustethed, utilpashed, opstød, kvalme, opkastning, manglende ernæringsindtagelse, nedsat energi, træthed, vægttab eller vægtstigning, øget omfang af
”maven” og mistrivsel. Afføringen er hård sigende til små knolde evt. ledsaget af diare
type 3 til 1.
Det er vanskeligt at udskille afføringen og der skal presses al for meget udskillelsestype 9 til 8. Ved forstoppelsesdiarè kan udskillelses typen ende på 12.
Symptomer på diare
Utilpashed på grund af tab af vand og salte, mavesmerter, voldsom og uopsættelig
afføringstrang, ufrivillig afføring, hudproblemer ved anus, hyppige toilet besøg,
eventuelt feber, kvalme, manglende ernæringsindtagelse.
Afføring er vandtynd til grødet konsistent type 6 til 7 og udskillelsestype er 11 til 12.
Diare kan være stinkende. Nedsat energi, stor træthed og mistrivsel.
Symptomer på ufrivillig afføring
Manglende kontrol over udskillelsen af afføring og tarmluft. Afførings konsistens kan
være normal (4), hård (3-2) eller vandtyndt (6-7) og udskillelse type 12. Ved ufrivillig
udskillelse kan det være med eller uden afføringstrang fornemmelse. Hud og svampe
problemer ved anus.
Symptomet – ufrivillig afføring er altid ledsaget af pinligheds situationer, ydmygelse,
angst, mistrivsel og kan føre til selvvalgt social isolation.
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
1
Ryetbo modellen
Rammer - der skal være til rådighed for medarbejderne, så de kan holde
tarmfunktion velregulereret hos beboerne/patienterne i dagligdagen.
Retningslinjer med
ansvar og pligt for:
- observation
- reaktion
- opdatering
- dokumentation
Åh – jeg er så glad i dag.
Tænk at starte med en
rigtig god afføring – det
giver livsappetit. Hvor er
jeg heldig.
Værktøjer:
Erkendelse/identifikation
Screening/analyse
Konklusion/handleplan
Afføringsskema
Evaluering
Faglig vejledning og supervision:
- møder
- temadage
- opfølgning
- holde sporet varmt – ildsjæle!
- gør alle, hvad de skal?
- ledelse
Gid` det var mig.
Lovgivning:
- Det lægefaglige og sygeplejefaglige ansvar
- Dokumentation
- Rekommanderet ordinationer, flow chart
- Uddelegeret kompetencer og PN pakken
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
2
Fæcesproblemers indflydelse på trivsel, arbejdsplanlægning, tid til trivselsfremme,
rehabilitering og økonomi.
Trivsel
Arbejdsplanlægning
Rehabilitering
Beboer
Tid til
trivselfremme
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
Økonomi
www.gerdjohnsen.dk
3
Modellen er et pædagogisk værktøj til hurtigt at erkende og identificerer, hvilke
type afføringsproblem patienten/borgeren har. Er det obstipation, diare eller
afføringsinkontinens?. Samt forslag til behandlings/regulerings muligheder.
Bestil på www. vasregula.dk
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
4
Ryetbo plejehjem projektet
Ryetbo plejehjemmet er med i egen læge projektet. Her blev der sat
fokus på de største sundhedsproblem områder hos beboerne.
Obstipation blev bl.a. valgt som fokus område. En temadag i regulering af
tarmfunktionen ved fæcesproblemer for sygeplejersker, SSA, fysio –og
ergoterapeuter, lægen og ledelsen blev afholdt 24.april 2013.
Forstander Mette Krenzen havde en plan – hun spurgte mig efter temadagen – kan
du kommer og gennemgå alle vores beboer sammen med kontaktpersonerne og
sygeplejersken for afføringsproblemer og planlægge løsning af disse?
Jeg spurgte – hvor mange beboer har I? 96 beboer. Jeg sagde ja.
Dette møde ved temadagen udløst et storstillet projekt med gennemgang af alle
beboer, udvikling af modeller, skemaer, systemer og ikke mindst inddragelse af
alle medarbejderne.
Projektet har skabt Ryetbo modellen – en model, som viser vejen til et stabilt
system, som kan sikre beboernes udskillelse af afføringen og en velreguleret
tarmfunktion i daglig dagen.
Ryetbo er et selvejende plejehjem under Arup Hvidt fonden i Værløse. Der er 96
boliger fordelt på 6 afdelinger, 3 afdelingsledere, 13 sygeplejerske, SSA og SSH.
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
5
Formål for Ryetbo projektet
Målet er at afføringstidspunktet er forudsigeligt, og at vi får
frigjort tid til trivselsfremmende tiltag for beboerne.
Dette opnår vi ved, at afføringen udskilles med mindst
mulige problemer og tidsforbrug.
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
6
Planlægning af projektet:
Tidshorisonten og hvad der skulle udvikles blev lagt i en fleksibel rammebevilling,
som kunne ændres efter projektets bevægelser. Projektet skulle udføres
med størst mulig grad af medinddragelse af alle medarbejderne døgnet
rundt.
En egentlig projekt beskrivelse foreligger ikke. Projektet blev styret via en meget tæt,
tillidsfuld og faglig kontakt mellem forstander og konsulent, samt med klinisk vejleder,
afd.lederne og medarbejderne ud fra, hvad skal der til i daglig dagen for at få
velregulerede tarmfunktion og defækation.
Første planlægning:
- Aftaler tider for gennemgang af hver enkelt beboer med kontaktperson + sygepl.
i alt 13 datoer blev aftalt i maj og juni 2013.
- Der blev afholdt informationsmøder og breve blev sendt ud til orientering om
projektet og hvad den enkelte kontaktperson skulle have klar til gennemgangen
af deres beboer.
- Ved gennemgangen af den enkelte beboer fik kontaktpersoner og sygeplejersken
individuel undervisning i netop denne beboers fæces problemstillinger.
- Til gennemgangen blev der udarbejdet guidelines, analyse og screenings af
tarmfunktionen, evalueringsskema og afførings registrerings skema.
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
7
Labels:
Dato:
Guidelines ved afføringsproblemer:
Formål: Målet er at afføringstidspunktet er forudsigeligt, så vi får frigjort tid til
trivselsfremmende tiltag for beboerne. Dette opnår vi ved, at afføringen udskilles
med mindst mulige problemer og tidsforbrug.
Hvad er problemet?
Hvordan generer det beboeren?
Hvad er årsagen/årsagerne til problemet?
Hvad kan løse beborens afføringsproblem? – og hvad vil fungere hos beboeren?
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
8
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
9
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
10
Lommebogens indhold for afføringsområdet.
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
11
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
www.gerdjohnsen.dk
12
Refleksion over årsager til ”at sporet går koldt”. Bl.a. spørgsmålet – hvorfor arbejder
sygeplejerskerne ikke mere selvstændigt, hvor de definerer og prioriterer deres egen indsatsområde,
når de har værktøjerne?
Hvorfor ser de mig ikke?
- Indkapslet viden?
beboer
Hvorfor bruger de
ikke deres viden og
Hvorfor gør de ikke noget?
kunnen til at hjælpe mig
- og minimerer mine lidelser?
Der kom en masse bud på årsager, men via empati var de ikke korrekte. En mulige årsag vi nåede
frem til er:
Manglende overskud til analytiske og refleksive indsats p.g.a. al det elektroniske (sms, face-book, mail,
Twitter, TV) og selvrealiserende privat liv stjæler al energien.
- du er på hele tiden – møder træt på arbejde – hjernen kan ikke rummer mere
Konklusion – fokuspunkter - ny handleplan.
Ansvar
Kompetencer
Aff.´s skema
Lommebog
Analyse/screening
skema
Handleplan
Evaluering
Hvad er min pligt at gøre?
© Specialsygeplejerske Gerd Johnsen
Hvem gør hvad?
Samarbejde
Samarbejdesparterne
Hot linje
Systemer:
Hvordan –
konferencer?
Viden
Hvad mangler?
Hvad skal der til?
Hvad kan jeg selv gøre?
www.gerdjohnsen.dk
13