Dialog er vores våben
vuggestuen Ny forskning: Få farvelgråden til at stoppe Side 30 guide Sådan taler I med børnene om terror Side 36 Side 6 nye overenskomster Nu stiger opsparingen til pension BØRN UNGE05 12. marts 2015 46. årgang radikalisering Dialog er vores våben Overalt i landet møder pædagoger radikaliserede unge. Dialog og tætte relationer forebygger ekstremisme og vold. Side 11-27 05 2015 nyheder Her er et effektivt relationsarbejde AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9 100 BØRN MÅ DER MAX. VÆRE I EN DAGINSTITUTION, HVIS BØRNENE SKAL LÆRE, UDVIKLE SIG OG TRIVES. Side 9 Tema RADIKALISERING 11 Foto: Jakob Carlsen indhold 3 Nanna arbejder med ytringsfrihed 4 Færre ønsker anden arbejdstid 5 Gør naturen til et trygt sted 6 OK-15: Tre overenskomster i hus 7 OK-15: Mere pension til lederne 8 Afgørende med flere pædagoger 9 Institutioner må ikke blive for store 11Tema Radikalisering 28 En stjernestund På tur med et blåt tov 30 Farvelgråd kan stoppes 34 Opslagstavlen 35 Lær af os Afslapning efter frokost 36 Guide Sådan taler du med børn om terror 40 Tidslinjen Teen 41 Tegneserie og kort nyt 42 Debat fra Facebook 43 BUPL mener Inspiration AFSKED Sådan undgår I gråden 30 Guide SÅDAN Taler I med børn om terror 34 Bag TEMAET Journalist Steffen Hagemann Har bidraget til temaet om radikalisering Side 11-27 »Omar Abdel Hamid El-Husseins angreb har givet terrorfrygten ny næring. Derfor har det været så opmuntrende at interviewe alle de dygtige og engagerede pædagoger, der både vil og kan de truede unge. Læs hvad pædagogerne gør i kampen mod radikalisering i vores store tema om radikalisering og ekstremisme.« Efter terrorhandlingen Bag BILLEDET BUPL MENER Radikalisering kan forebygges 43 »Klubber over hele landet har masser af erfaring med opsøgende og forebyggende arbejde.« Lars Søgaard, faglig sekretær, BUPL Unge skal have mulighed for at danne deres egen mening om terrorangrebet, mener Nanna Lauesgaard.Foto: Gitte Sofie Hansen Fotograf Lars Horn Har taget portrættet af Piet Van Der Vliet Larsen på side 13 til temaet om radikalisering »Da jeg skulle portrættere Piet Van Der Vliet Larsen, måtte vi ikke tage billeder i nærheden af de institutioner og områder, hvor han arbejder. I stedet mødtes vi i en cykeltunnel under landevejen i Gandrup, 15 kilometer uden for Aalborg. Jeg var tidligere kørt forbi og havde tænkt, at det var en god location, som skulle gemmes til senere brug. Og det var så nu.« Nanna lærer de unge om ytringsfrihed Efter skudattentaterne i København tog Nanna Lauesgaard straks affære og iværksatte en temaskattejagt for sine elever om ytringsfrihed. Det er mit ansvar som pædagog, siger hun. Af Trine Vinther Larsen, [email protected] børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Faglige sekretærer Mette agaard Larsen, Lars Søgaard A Udgivelse: uge 3, 5, 7, 9, 11, 13, 17, 19, 21, 23, 25, 33, 35, 37, 39, 42, 44, 46, 48 og 50. N OR D I Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag 64.954 ISSN 0006-5633 ING 2 Korrektur Karen Altschul Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Ved problemer med levering kan du sende en mail til [email protected] Annoncer: Marianne Földvary, Niels Juul Pedersen Forretningsudvalget Formand Elisa Bergmann Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen 541-004 TRYKSAG måtte eleverne på jagt i skuret med rulleskøjter. »Det var bare ikke relevant at lave Jeopardy om Tilbage i klassen blev teksterne udgangspunkt sociale medier, når alle talte om terror. Jeg blev for en diskussion af spørgsmålet ’ytringsfrihed. nødt til at snakke med de unge om attentaterne Hvor går grænsen i tale, handling og på skrift?’. på en måde, hvor det blev virkelighedsnært og »De unge vidste, hvad der var sket, men det gav dem viden om, hvad det egentlig handlede blev min opgave at sætte det i perspektiv for dem, om,« siger Nanna Lauesgaard. så de kunne danne sig deres egne meninger. Det er meget mere interessant at få dem til at tage klasselokale over i klubben ’Cassiopeia’, hvor hun stilling end bare høre dem kopiere det, som far, eleverne fra 7.d på Skolen på la Cours Vej på og eleverne brugte hele huset til en temaskat- mor eller storebror har sagt hjemme ved mid- tejagt om ytringsfrihed. dagsbordet,« siger Nanna Lauesgaard. og skole- og klubpædagog Nanna Lauesgaard hav- På skattejagt. På de forskellige poster placerede Ønsker mere samfundsfag. For at gøre begre- de sit setup til den understøttende undervisning Nanna Lauesgaard små tekstbidder om ytrings- bet ytringsfrihed mere virkelighedsnært for de klar. Alligevel valgte hun at sadle om. frihed, som hun havde fundet i lovskrifter og helt 13-årige elever brugte Nanna Lauesgaard mobning nye avisartikler om emnet. som parallel. dier. Eleverne havde selv forberedt spørgsmålene, MILJØMÆ R SK KN Blegdamsvej 124, 2100 København Ø Tlf. 3546 5100 b&[email protected] Art director Eva Krebs Larsen Journalister Vibeke Bye Jensen, Steffen Hagemann, Trine Vinther Larsen, Maja Hansen Forside Foto: Jens Hasse Illustration/collage: Eva Krebs Larsen køleskabet. Og hvis sporet lød ’der er mange hjul’, Lauesgaard kunne ikke lade som ingenting. andag morgen den 16. februar 2015 skulle Frederiksberg have spillet Jeopardy om sociale me- Redaktionschef Lene Søborg (ansv.) et sted, hvor ’der er koldt’, var det for eksempel i terror helt tæt på de unges virkelighed, og Nanna Hun flyttede derfor undervisningen fra skolens M Udgiver tentater i København i weekenden havde bragt I stedet skulle det handle om ytringsfrihed, for da de 22 elever mødte ind den mandag morgen, De unge fik udleveret et hint til, hvor de kunne »Vi talte om, at man er socialt kodet til at var det Danmark, de kendte, forandret. To skudat- finde hver af skattejagtens otte poster. Lå den lade være med at sige ’din mor er en luder’ til en ► 3 nyheder ► nyheder Nanna lærer de unge ... klasse-kammerat, fordi man ved, at For sensitive børn Gør naturen til et trygt sted Ønsker om ugentlig arbejdstid fra beskæftigede i alderen 15-64 år kammeraten bliver gal eller ked af det. De kunne nemt relatere til, at 20 Procent selvom loven tillader vide rammer 18 for, hvad man må sige offentligt, er både moralske og lovmæssige grænser. De var meget optaget af, hvorfor voksne vil tegne Muhammad, når det For autistiske og særligt sensitive børn kan naturen virke utryg, men med god forberedelse kan de også boltre sig i det fri, siger naturvejleder Thomas Neumann. Ønsker færre timer 16 14 provokerer andre. Og slå ihjel for en Af Josephine Maria Wiesener, [email protected] 12 tegning, nej, det må man ikke,« siger Nanna Lauesgaard. 10 Hun efterlyser, at temaer som Ønsker flere timer 8 ytringsfrihed og diskrimination kommer på børns og unges skole- 6 skemaer, for eksempel gennem en udvidelse af faget samfundsfag. No- 4 get som blandt andre Enhedslisten 2007 for nylig var fortaler for som en del af 2008 2009 2010 2011 2012 2013 regeringens antiradikaliseringsplan. 2014 Kilde: Danmarks Statistik. »Alle de her børn er født efter 9/11. F »Nogle børn kræver en masse for- en eng eller en strand, så får man uvante lyde, ukendte lugte beredelse, hver gang de skal kastes nogle helt andre sanseindtryk. Og og fremmede omgivelser. ud i nye og anderledes aktiviteter, ud over at give dem nogle gode op- Det kan virke voldsomt på børn som de ikke er vant til. De skal være levelser her og nu, så er mit mål, at med autisme og særligt sensitive forberedte på, hvad der kommer til de får nogle oplevelser, der måske vil børn. Men selvom naturen kan virke at ske derude. Når børnene er der- give dem nogle flere erfaringer med skræmmende, kan man med god for- ude, kan sanseindtrykkene være me- den fysiske verden, og dermed vil de beredelse og tilrettelæggelse hjælpe get kraftige, hvor vi, når det suser i også være mere trygge, næste gang dem til at få glæde af de aktiviteter, træerne, bladene hvirvler omkring de skal ud i den fysiske verden igen.« naturen har at byde på. os, og solen skinner os i øjnene, Det mener Thomas Neumann, der tænker, at det bare er en del af det Nu nærmer vi os foråret, så hvilke ak- terror og konstant debat om religi- er naturvejleder i Danmarks Natur- at være ude, og vi kan slå det fra. Men tiviteter kan man give sig i kast med? fredningsforening og far til en 14-årig nogle af de her børn har intet filter, så »Her i april og maj kan man gå ud pige med autisme. Han har netop de stærke sanseindtryk går direkte med et net og tage nogle frøæg med medier bliver de dertil bombarderet med informationer og indtryk, og i Færre ønsker anden arbejdstid I de seneste syv år er antallet af Så hvis vi tror, at danskerne vil vil have færre arbejdstimer. Men skrevet bogen ’Gode naturoplevel- ind og fylder det hele - ligesom hvis hjem og have dem i et lille akvarium vi havde en høj hyletone, der kørte.« og se dem blive til haletudser. Og når beskæftigede i alderen 15-64 år, arbejde mindre, tror vi fejl. For der det er langt færre i 2014 end i 2007. ser for børn med autisme og særligt der enten ønsker at arbejde flere er blevet færre, som ønsker sig kor- Det største ønske om at arbejde sensitive børn’, som især skal guide af, hvad der foregår i samfundet. eller færre timer om ugen, faldet tere arbejdstid. mindre er blandt selvstændige er- forældre til, hvordan de kan tage Hvad kan børn med autisme og særligt man sætte dem ud igen. Det er en Derfor skal de have hjælp til at koble kraftigt. Det viser nyeste tal fra hvervsdrivende. deres børn med ud i det fri og undgå, sensitive børn få ud af at komme ud i fantastisk forvandling. Det er noget, tingene sammen, og det er en del Danmarks Statistik. at det bliver stressfuldt for dem. naturen? børnene kan stå og kigge på, og hvis diskussioner med dem er det tydeligt, at de kun opfatter brudstykker Der er sket et fald fra 19 til 8 procent. Der er også sket i fald blandt Og så er det sådan, at dem, der haletudserne så bliver til frøer, skal af pædagogens ansvar at hjælpe Antallet, der ønsker en anden beskæftigede, der ønsker længere arbejder meget, gerne vil gå ned børn og unge med det,« siger Nanna arbejdstid, er faldet fra 703.000 til arbejdstid, men kun fra 7 til 5 pro- i tid, mens dem, der ikke har så Hvad er det typisk for nogle udfordrin- frihed til at fordybe sig i noget eller Lauesgaard. n 337.000, hvilket svarer til et fald i cent. mange timer på arbejdsmarkedet, ger, man står over for, når man som absolut ikke lave noget. De kan få Læs også guiden ’Sådan taler du andelen af de beskæftigede fra 25 ønsker sig flere. voksen begiver sig ud i naturen med et tredimensionelt perspektiv på de børn? tingene. Når man er i en skov, på Mest læste nyheder på bupl.dk Fra 21. februar til 9. marts 2015 Pædagoger får mere i pension vist 14.640 gange Forlig mellem BUPL og KL sikrer pædagogerne mere i pension og anerkendelse. Er ’særligt sensitiv› det nye ADHD? vist 7.558 gange Begrebet særligt sensitiv får større og større opmærksomhed og kan blive en diagnose. Hjertet skal med på job vist 4.099 gange Pædagoger har valgt faget, fordi de holder af børn. Men slider eller beriger det tætte samvær? Eksperter er uenige. børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 procent til 13 procent. Det er hovedsageligt kvinder, der ønsker en anden arbejdstid, og de »Vores børn skal have en god start på livet, og forudsætningen er, at man har voksne omkring sig, når man er i dag-institutioner. Vi har i mange år set, at der er blevet skåret i vores daginstitutioner. Det er vi nødt til at rette op på nu.« PIA OLSEN DYHR, formand for SF, til dr.dk. SF kræver flere pædagoger i regeringens kommende børneudspil. VBJ Top & bund Vælgerne mener, at partierne har en usynlig familiepolitik. Nogle har dog en mere synlig familiepolitik end andre. I top: 16 % kan få øje på Socialdemokraternes familiepolitik Foto: Steen Brogaard med børn om terror’ side 36. 4 or børn er naturen fyldt med De er opvokset med eksistensen af ons- og kulturforskelle. På de sociale Om bogen I bund: 2% kan se, hvad Kristendemokraterne mener om familiepolitikken »Jeg tror, de kan få en ro og en de er modige, kan de stikke en hånd ned og røre ved en haletudse.« n ’Gode naturoplevelser for børn med autisme og særligt sensitive børn’ af Thomas Neumann. Forlaget Pressto, 108 sider, vejl. pris 248 kr. I bogen giver naturvejleder Thomas Neumann forslag til, hvordan man kan få gode naturoplevelser sammen med særligt sensitive børn og børn med autisme. For disse børn kan det være en stor udfordring at bevæge sig ud i naturens ukendte omgivelser og blive mødt med en række uvante sanseindtryk. Bogen giver en række bud på, hvordan man kan tilrettelægge udendørsaktiviteter med børnene Redaktionen anbefaler Nye udgivelser Fagbog af Petra Krantz Lindgren (oversat fra svensk) Kristeligt Dagblads Forlag, 223 sider, vejl. pris 250 kr. ’Børns selvfølelse – hjælp dit barn godt på vej’ Bogen, der både er til forældre og pædagoger, er allerede blevet en nyklassiker i Sverige. Forfatteren hjælper dem med at blive tydelige i deres samtaler med børn, for, som hun siger, har børn en indbygget løgnedetektor, som slår ud, når voksne ikke er ægte. I værste fald begynder børnene at tvivle på sig selv. Der er også hjælp til andre konkrete hverdagsproblematikker. Carsten Flink (oversat til engelsk) Børnebog afIllustreret App af Jesper Tom-Petersen af Kim Norgaard Forlaget Turbine, 28 sider, vejl. pris 130 kr. 25 kroner i App Store og Google Play ’Alvin at The Zoo’ Er en letlæselig børnebog på engelsk. Børn i dag lærer engelsk i skolen fra 1. klasse, og nogle børnehaver øver endda engelske gloser med yngre børn. Bogen om Alvins tur i zoologisk have er en god start for begyndere. Alvin bliver væk i dyrehaven, og det var endda ham, der skulle passe på sin lillebror. Der er flere bøger i serien. Fra 4-6 år ‘Legehjul’ ’Bankebøf ’, ’hop over bold’ og ’ståtrold’. Det er tre af flere gode gamle lege, som en legegal familie revitaliserer med en ny app. Legene rummer masser af magi og bevægelse, og de udvikler børns sociale kompetencer. App’en indeholder små videoer, som viser, hvad legen går ud på. Man vælger leg ved at starte et lykkehjul med otte mulige lege, som pilen kan pege på. Alle aldre Til tabet og smartphone 5 nyheder Det sidste OK-15-resultat i hus Bedre pension på tre områder Ingen ny lønmodel til lederne Der bliver pensionsforbedringer til såvel ledere som pædagoger, der arbejder på det forebyggende og dagbehandlende område og i særlige stillinger. Formand Elisa Bergmann kalder det et udmærket forlig. Lederne havde ønsket sig en ny lønmodel, så de kunne får en indplacering på lønskalaen svarende til det ansvar, de har. Det fik de ikke. Af Steffen Hagemann, [email protected] Af Steffen Hagemann, [email protected] gende og dagbehandlende område gerne endelig kommet helt i kan se frem til et pensionsløft på 0,38 mål. Torsdag den 26. februar procent. Ledere vil fremover have en blev Kommunernes Landsforening pension på 16,02 procent, og ledere, (KL) og BUPL enige om en ny overens- der er ansat som tjenestemænd og komst for BUPL’s 5.700 ledere, for de reglementsansatte, får en tilsvaren- 1.000 pædagoger, der arbejder på det de forhøjelse af fritvalgstillægget. forebyggende og dagbehandlende Pædagoger på det forebyggende område, og for de 200 pædagoger, og dagbehandlende område får der er i særlige stillinger. fremover en pension på 14,97 pro- Rammen for forhandlingen var cent. F Du skal stemme om overenskomsten! Den 6. marts sendes forhandlingsresultatet på alle overenskomstområder til urafstemning blandt medlemmerne, og 9. april offentliggøres afstemningsresultatet. Læs om BUPL’s forlig med KL for de øvrige pædagoger i Børn&Unge nr. 4. ormanden for BUPL’s lederfor- Til gengæld kunne de kommunale ening, Sanne Lorentzen, er ked af, arbejdsgivere sige ja til et vækst- at Kommunernes Landsforeing (KL) husprojekt, der skal sætte fokus på, ikke ville være med til at lave om på ’hvordan fagprofessionelle bedriver lønmodellen for ledere, så de kunne ledelse i krydsfeltet mellem fag og få en indplacering på lønskalaen sva- ledelse, herunder ledelse af tvær- rende til det ansvar, lederne har. professionelt samarbejde’, som der »Det var et stort ønske fra vores Foto: Sif Meincke S å er overenskomstforhandlin- 10 års jubilæums konference ledere, men det kunne vi ikke få igennem,« siger Sanne Lorentzen. står i aftalen. »Det kan blive et håndtag, hvor vi kan kigge på ledelse af det tvær- Lederne må nøjes med en ny professionelle arbejde. Det kan få grundlønsbestemmelse, hvor det nu betydning både på dagområdet et pensionsløft på 0,40 procent til fremgår, at der skal tages hensyn til og på skoleområdet,« siger Sanne nemlig generelle lønstigninger på 15,40 procent med mulighed for at stillingens samlede ansvar og kom- Lorentzen. 5,47 procent og 0,4 procent til at for- vælge at få de 0,40 procent udbetalt dele på den enkelte overenskomst. i stedet. den samme, som Forhandlingsfæl- Pædagoger i særlige stillinger får lesskabet tidligere har nikket til, »Vi fik slået fast, at man ikke bare kan stå fast på sin grundløn, men »Det var ikke den store ramme at andre vilkår for pædagoger på de to overenskomster. at der skal ske en lønudvikling, og »Det kan vi bruge i forhold til den forhandle ud fra, men set i det lys sy- Grundløn og kortlægning. Elisa det har kommunen en forpligtelse kommende overenskomst,« siger nes jeg, vi indgik et udmærket forlig,« Bergmann glæder sig over, at det til at sikre, at der gør,« siger Elisa Elisa Bergmann. siger Elisa Bergmann. lykkedes at få indføjet i overenskom- Bergmann. pleksitet, når lønnen skal fastlægges. Hun glæder sig også over, at pen- »Der kan man lokalt bruge be- sionen for ledere nu kommer op på mærkningerne til at løfte lederne,« siger Sanne Lorentzen. 16,02 procent. »Vi arbejder os langsomt op mod 17 procent. Det er dejligt, for spændet Der blev også sat midler af til Kom- Væksthusprojekt om ledelse. mellem ens lederløn og indkomsten sterne for både det forebyggende og Samtidig glædede hun sig over, at petencefonden, som vil råde over 15 BUPL forsøgte også at få et projekt som pensionist er meget stort, så Mest brugt på pension. Langt de dagbehandlende område og de sær- parterne blev enige om et projekt, millioner kroner om året fremover. n igennem om ledelse i folkeskolen, lederne er meget udsatte, hvis ikke fleste penge bliver brugt på pension. lige stillinger, hvilket sikrer, at man der skal kortlægge arbejdsopgaver, hvilket lærerne allerede har fået. de har ekstra pension,« siger Sanne Ledere og ansatte på det forebyg- ikke bare bliver på grundlønnen. arbejdssteder, vilkår, arbejdstid og Men det var KL ikke interesseret i. Lorentzen. n Hindsgavl Slot, Middelfart 28. - 29. september 2015 Foredragsholdere: Ad Verheul, Co-founder of Snoezelen, Holland Kerstin Uvnäs Moberg, Professor i fysiologi, Sverige Paul Pagliano, Associate Professor, Australien Audun Myskja, Overlæge, Norge 10 workshops om Snoezelen Konference pris 2700 kr. + overnatning Tilmelding på www.snoezelnet.dk Presset til at bruge ferie på sygdom I Københavns Kommune er flere pædagoger blevet presset til at bruge feriedage, når de er syge, skriver Avisen.dk. Lederen af en større daginstitution har opfordret mindst 11 medarbejdere til at bruge feriedage, hvis de var for syge til at komme på arbejde, selvom det er ulovligt ifølge ferieloven. Det har fået nogle pædagoger til at skrive under på, at de vil bruge feriedage på sygdom, mens andre vælger at tage på arbejde, selvom de har feber, af frygt for at blive fyret. 6 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Udsyn Robot læser godnat historie Det amerikanske firma Robotbase er i gang med at udvikle en robot der kan alt – inklusiv at læse godnathistorie for børnene. Robotten forstår det, man siger til den, og så kan den læse bøger op, samtidig med at den viser bogens billeder på den tilhørende skærm. De første robotter kommer til december. 560 børn skal de største fritidstilbud i Københavns Kommune rumme, ifølge DR P4. Beslutningen er taget, selvom ny forskning viser, at daginstitutioner med flere end 100 børn er dårligere end mindre institutioner. Vidste du at? I 2014 er antallet af mænd, som læser til pædagog på 29 procent mod 19 procent i 2008. Stigningen af mænd ses også i andre typiske kvindefag for eksempel sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter. En god procedure for ansættelse er et af fundamenterne for at have et personale, som både fagligt og menneskeligt er dygtige til deres arbejde og passer godt sammen. Denne pjece er et redskab fra BUPL med gode råd, forklaring på de juridiske forhold og checklister. Se mere på http://bupl.dk/finddenrigtige 7 nyheder SF kræver bedre normeringer: Vigtigt med flere pædagoger SF vil afsætte to milliarder kroner til børneområdet i næste valgperiode. Det vil give mulighed for at ansætte 5.000 flere pædagoger. BUPL glæder sig over udspillet. Af Vibeke Bye Jensen, [email protected] Hvis du har ondt i ryg eller nakke, har du måske mest lyst til at ligge ned. Men du kommer hurtigere på højkant, når du holder kroppen i gang. For muskler og led har bedst af at bevæge sig. Og du kan faktisk godt gå på job, bare du aftaler med leder og kolleger, hvordan I sammen tilpasser arbejdet. Se hvordan på jobogkrop.dk Dyhr, vil den ideelle daginstitu- den politiske opmærksomhed fra F men det sker på bekostning af børns tryghed og nærvær både i store og nere med hinanden, er det vigtigt, tion i fremtiden have en pædagog til Christiansborg, som det fortjener. trivsel, læring og udvikling, viser ny små daginstitutioner. Fokus er i for at pædagogerne sikres en ordentlig Derudover er det vigtigt, at pæda- tre børn i vuggestuen og en pæda Kommunerne har de seneste år spa- forskning fra Aarhus Universitet. høj grad gledet over på økonomi og forberedelse. Derudover skal det sta- gogerne ikke bliver flyttet rundt på gog til seks børn i børnehaven. ret massivt på børneområdet, så der Undersøgelsens hovedkonklusion stordriftsfordele i stedet for at være dig være muligt at dele børnene op i stuerne, at stuerne ikke bliver slået Kravet om to milliarder over fire år er hårdt brug for flere midler til bedre er, at der er en række udfordringer i på børnene, som er dem, det hele små børnegrupper i løbet af dagen. sammen, og at lederne er til stede til bedre normeringer, er altafgø- normeringer. Jeg er meget glad for store daginstitutioner i forhold til at handler om,« siger Elisa Bergmann. Vi ved jo fra vores medlemmer, at på de enkelte stuer og sikrer efterud- rende for SF i forhandlingerne om SF’s udspil og håber, at flere partier udvikle pædagogisk kvalitet og der- der er flere store daginstitutioner, dannelse. n den børnepakke, som regeringen vil følge trop,« siger Elisa Bergmann. med give børnene gode muligheder Ufleksible strukturer. Forsknin- hvor hverdagen fungerer godt, hvor 8 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 opdeling i stuer eller afdelinger, hvis i store institutioner. disse fysisk er placeret i den samme ver i store daginstitutioner, pædagogerne kan give børnene »Når mange ansatte skal koordi- bygning eller på forskellige etager’, står der i rapporten. for trivsel, læring og udvikling. For- gen, som er støttet af BUPL’s forsk- børn og personale trives, og hvor der Læs mere om forskningen og hele skerne kan derfor ikke anbefale, at ningsfond, viser, at i de store insti- er stort fokus på at skabe det nære rapporten på bupl.dk/forskning med regeringen, er det helt afgøren- niveauet i 2009, så mangler der 4.400 kommunerne opretter store dagin- tutioner er der typisk flere børn på miljø i det store fællesskab. De gode de for os, at der kommer flere voksne pædagoger.SF’s udspil vil altså sikre, stitutioner med 100 børn eller mere. mindre stuer og færre voksne. Børn eksempler skal i højere grad deles ude i vores daginstitutioner,« siger at kvaliteten i daginstitutionerne Ifølge Elisa Bergmann, formand i store institutioner står også mere i mellem de enkelte kommuner,« siger Pia Olsen Dyhr til dr.dk. bliver genoprettet. for BUPL, bør rapporten få advarsels kø, venter og irettesættes mere på Elisa Bergmann. De to milliarder kroner i næste Regeringspartiet Socialdemo- lamperne til at blinke ude i kommu- grund af en strammere og mindre valgperiode vil give kommunerne kraterne er til gengæld ikke så nerne. Daginstitutionernes størrelse fleksibel struktur, lyder konklusio- Gode råd. Undersøgelsen viser, mulighed for at ansætte 5.000 med- begejstrede for SF’s udspil. Bedre er et område, som har undergået nen i rapporten. at hvis de store institutioner skal arbejdere i daginstitutionerne. Men normeringer står ikke øverst på store forandringer de senere år, men For pædagogernes vedkommen- afværge nogle af ulemperne ved at Pia Olsen Dyhr vil ikke sætte et præ- partiets prioriteringsliste lige nu, som rent forskningsmæssigt ikke har de fastslår rapporten, at de har mere være stor, er det vigtigt, at de en- cist antal på som et minimum for, at siger partiets socialordfører Pernille været ordentligt belyst. belastende arbejdsvilkår i store insti- kelte afdelinger er fysisk adskilt fra SF støtter en børnepakke. Rosenkrantz Theil til DR. n »De nye resultater er et vink med tutioner på grund af større grupper i hinanden med egne pædagoger og en vognstang til kommunerne om mindre rum. Pædagogerne arbejder egen legeplads. at sikre ressourcer til bedre orga- mere ud fra struktur end pædagogi- Kan Mogens ikke lide pædagoger? WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN ske overvejelser og børnenes behov daginstitutioner. Det er vigtigt, at Hvis man måler normeringer i Politisk not BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ: nisering og planlægning i de store ler vuggestuer og børneha- daginstitutionerne i 2013 op imod WEEKENDTASKE 250 kr. lere og flere kommuner sam- »For at SF er med i en børnepakke spiller ud med i løbet af foråret. glæder sig over udspillet. Nu med forbedrede gummihjul. Udtrækkeligt håndtag. Af Vibeke Bye Jensen, [email protected] »Børneområdet har omsider fået BUPL’s formand, Elisa Bergmann WEEKENDTASKE PÅ HJUL I ny forskning advarer man mod daginstitutioner med over 100 børn. BUPL opfordrer kommunerne til at sikre ressourcer til bedre organisering og planlægning i de store institutioner. tår det til SF’s formand, Pia Olsen S KOM HURTIGERE PÅ HØJKANT MED BEVÆGELSE Daginstitutioner må ikke blive for store Jammerbugt Kommune fik sidste år den tvivlsomme ære at blive udnævnt til ’Danmarks Dårligste Normering’. Nr. 98 ud af 98, skrev KORA. Derfor er det skæbnens ironi, at Jammerbugts borgmester MOGENS GADE (V) nu melder ud, at der bliver uddannet for mange pædagoger. Børnetallet falder jo, siger han. Hmmm… Mon ikke Jammerbugt genvinder prisen igen i år! 13,9 Sygedage om året. Så mange sygedage har pædagogerne i gennemsnit, skriver Avisen.dk. Det er to dage mere end andre kommunalt ansatte og hele 7,5 sygedage mere end de privatansatte. Flere unge bliver hjemløse Siden 2009 er antallet af hjemløse unge steget markant. Flere herberger oplever at have hjemløse under 25 år overnattende. Årsagen er for dyre boliger, siger formanden for Rådet For Socialt Udsatte. Antallet af hjemløse mellem 18 og 24 år: 2013: 2011: 2009: 1.138 unge hjemløse 1.002 unge hjemløse 633 unge hjemløse ’Det er ikke tilstrækkeligt med en Kommunerne higer efter pædagoger De 250 millioner kroner, som regeringen har afsat til at forbedre normeringerne i danske daginstitutioner, har hurtigt fået ben at gå på. Nye tal fra Socialministeriet viser nemlig, at hele 96 ud af 98 kommuner har søgt puljen, og at det ansøgte beløb er dobbelt så stort som det afsatte, nemlig mere end 500 millioner kroner. Formanden for BUPL, Elisa Bergmann, mener, at ansøgertallet under- streger behovet for flere pædagoger og for at løfte normeringerne. Hun er glad for, at kommunerne Kilde: SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Foto: Colourbox ONDT I RYG ELLER NAKKE? Størrelsen er afgørende gør, hvad de kan for at indhente penge til det. f fra BUPL's facebookside Nanna Hartvig Petersen ”Hvad sker der for Socialdemokratiet? Mere sprogarbejde og bedre arbejdsmiljø kommer jo næsten af sig selv, hvis normeringerne var bedre.” 4.marts kl. 8:00 Til debatten om SF’s forslag bedre normeringer og Socialdemokraternes udmelding om, at de hellere vil satse på sprogindlæring og bedre arbejdsmiljø. 9 ANNONCE har betydning for dannelsen af bruskvæv, som er den elastiske del af dine led. Endelig indeholder produktet udtræk fra Boswellia-træets gummiharpiks, hvilket bidrager til en god ledfunktion. Bevar smidighed og bevægelighed Tilsatte næringsstoffer højner effekten af de aktive indholdsstoffer. Dokumenteret effekt Mange pædagoger accepterer, at de får ondt i nakke, skuldre og ryg af deres arbejde. ”Det er vel prisen for at have med børn at gøre”, tænker man. Men du kan selv gøre noget, for at vedligeholde dine led. Leddene bliver slidte med alderen Når man kommer op i årene, kan det mærkes i leddene. Mange får indskrænket bevægeligheden pga. de ændringer, der sker i efter mange års brug. Ingen bryder sig om, at de fysiske muligheder begrænses, og slet ikke hvis man altid har 10 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 brugt sin krop meget og stadig ønsker at være aktiv. Effekten af indholdsstofferne i Movizin Complex er dokumenteret og virkningen indtræder typisk efter 6-8 uger. Movizin Complex er 100% naturlig, og det er noget, som mange lægger stor vægt på, når de beslutter sig for at gøre noget ved deres ledproblemer. Prøv Movizin, hvis du gerne vil gøre noget godt for dine led. Bengt Burg: “Jeg fik bevægeligheden tilbage” Alle danskere over 30 år husker Bengt Burg som den joviale og hyggelige vært på TV2’s Lykkehjulet. I denne sammenhæng er manden Bengt Burg dog blot ”tilfældigvis” en kendt person. Bengt har nemlig døjet med ledproblemer, og det er en skavank, som han deler med 700.000 andre danskere. Ledproblemerne var lige ved at sætte en stopper for Bengt Burgs evne til at sejle sin egen båd, men ved et tilfælde opdagede han Movizin, som han begyndte at tage. Efter tre måneder med Movizin gik det op for Bengt Burg, at problemet var væk. ”Du kan slet ikke forestille dig, hvad det betyder for mig”, siger han med en stemme, der ikke efterlader tvivl om mandens oprigtige begejstring og genfundne livskvalitet. I august måned deltog Bengt Burg ved VM i kapsejlads i Norge og opnåede en 9.- og en flot 5.-plads. AF KLUBPÆDAGOGERNE OPLEVER, AT DER ER PROBLEMER MED RELIGIØS RADIKALISERING BLANDT UNGE I DERES GEOGRAFISKE OMRÅDE. DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-27 Se hvad pædagogerne oplever side 14. Radikalisering Pædagoger i klubber ser mange unge, der bekender sig til ekstrem islamisme – også unge, der tager til Syrien for at kæmpe for kalifatet. Men radikalisering kan bremses med pædagoger, der har relationerne, og med et stærkt tværfagligt samarbejde. Foto: Jens Hasse, Lars Horn, Jakob Carlsen. > indhold Mødet med ekstremister Dialog er en del af min hverdag 13 Succes med antiradikalisering Syriensfarerne blev stoppet 16 Efter terrorangrebet Angst, sorg og vrede ramte klubberne 20 Effektiv cocktail mod ledproblemer Movizin Complex er et naturmiddel, som styrker leddenes funktion, så du fortsat kan leve et aktivt og rørigt liv. Movizin Complex angriber problemet med leddenes mobilitet flere vinkler på een gang. Movizin Complex er nemlig baseret på ingefær og hyben, som har en positiv indvirken på leddenes bevægelighed. Desuden har produktet et højt indhold af c-vitamin, der tema 21% Milliarder til politi Meget mindre til forebyggelse VIL DU PRØVE MOVIZIN COMPLEX? • Movizin Complex kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for 45 dages forbrug. • Tabletterne kan bestilles på tlf. 82 30 30 40 og på www.wellvita.dk 21 Pædagoger forebygger Uden relationen får du ikke unge til at lytte 22 11 tema DIALOG OM RADIKALISERING En del af min hverdag Unge muslimer, der forvandler sig til lobbyimamer og får salafistskæg. Unge, der tager til Syrien for at kæmpe for kalifatet – og som kommer skuffede hjem. Pædagoger i klubber ser mange unge, der bekender sig til ekstrem islamisme. Af Maja Hansen, [email protected], & Steffen Hagemann, [email protected] Foto: Lars Horn U nge, der indfanges af ekstremistiske religiøse miljøer, skaber bekymring hos mange pædagoger. Hver femte pædagog, der arbejder med unge, ser Radikalisering er - en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler for at opnå bestemte politiske eller religiøse mål. - risikoadfærd i forhold til andre (tryghed) og egen person (trivsel). Kilde: Aarhusmodellen, læs mere side 16. 12 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 i deres lokalområde unge, som tilslutter sig en ekstrem islamistisk ideologi. Fem procent af pædagogerne har de radikaliserede islamistiske unge gående i deres egen klub. Det viser en rundspørge blandt 360 pædagoger, der er ansat i klubber, på væresteder eller som opsøgende medarbejdere. Piet Van Der Vliet Larsen, pædagog på to væresteder i Aalborg, møder jævnligt unge muslimer, der havner i et ekstremistisk, islamistisk miljø. »De italesætter og støtter IS, Al-Qaeda og drabene i Piet Van Der Vliet Larsen oplever, at nogle unge bliver radikaliserede, mens de sidder i fængsel for småkriminalitet. 13 tema Det viser undersøgelsen ikke det, de havde drømt om at skulle ned og 21% 22% 47% 87% af klubpædagogerne oplever, at der er problemer med radikalisering blandt unge, der tilslutter sig ekstrem islamisk ideologi i deres geografiske område. af klubpædagogerne har oplevet andre former for radikalisering, enten i deres egen klub eller i deres geografiske område. Heraf vurderer pædagogerne, at 54% er højreekstremister, mens 39 % er andre former for religiøs ekstremisme. København eller på Charlie Hebdo. De hylder organisationerne eller gerningsmanden i ste- det for at tage afstand. De tager afstand fra det danske samfund, uagtet at de er opvokset op og har gået i skole her, og deres forældre kom af de radikaliserede unge var mænd/ drenge. Undersøgelsen er sendt ud til 1502 klubpædagoger. 360 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 24. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 16.-23. februar 2015, altså i ugen efter terrorangrebet i København. »Jeg har oplevet to unge, en mand og en kvinde, der tog til Syrien for at kæmpe på IS’ side,« fortæller Piet Van Der Vliet Larsen. Vliet Larsen. De intensiverer den tid, de bruger på religiøs tilbedelse, og forsøger at få andre til at følge trop. »Nogle unge går fra at være almindeligt reli- giøst troende til pludselig at være prædikende. rapporteret et tilfælde af religiøs fanatisme procent af pædagogerne i undersøgelsen ser for de unge at gå stille med dørene, når de ber og lokalområde. Især højreekstremisme er synligt, påpeger halvdelen af de pædagoger, som ser andre former for radikalisering. Henrik Pedersen, leder af Varmeværket, et opsøgende, socialpædagogisk tilbud i Glostrup, er en af dem, der har haft kontakt synligt for pædagogerne. Det er nemlig svært har fået en ekstrem holdning. Således peger 74 procent af pædagogerne på, at ’den unge giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller udviser had mod bestemte grupper’ som et tegn på radikalisering. ’Det var primært deres argumenter i dis- med en ung mand fra den yderste højrefløj. kussioner med andre unge, der gav grund ning og sit menneskesyn blev radikaliseret. kunne konstatere, at de radikaliserede unge »Jeg oplevede en ung, som i sin sindsstem- til bekymring’, skriver en pædagog, der dog Han ville ind i militæret, fordi han ville til daglige besøg i de lokale moskeer og opfordrer mand har i princippet de samme tegn på ra- Vi pædagoger lyttede med i baggrunden og møder unge med de tegn, skal man være op- ændringer i positiv retning. Jeg tænker, det kraftigt til, at andre gør det samme. De tager afstand fra danske værdier som demokrati og ytringsfrihed,« siger han. Den religiøse radikalisering viser sig også på andre måder. Afghanistan og skyde muslimer. Den unge dikalisering som Omar El-Hussein. Når man mærksom,« siger han. BANDER RADIKALISERER. Det er ikke kun »De går fra at være almindelige velfunge- religiøs og politisk ekstremisme, som bekym- almindelige jeans og T-shirts, til at gå med ’Unge, som er tiltrukket af bandemiljøet, rende unge i det danske samfund, klædt i af berøringsangst. 83 procent anfører, at de er gået i dialog med en ung, som de har været bekymret for. tværfagligt møde i SSP. Nogle unge er så rakymringerne videre i systemet. 13 procent har hurtigt blev ført på bedre tanker: ’De ældre unge kunne argumentere imod. observerede. Efter nogle måneder skete der skriver pædagogen. SKUFFET OVER KALIFATET. Enkelte unge ge af de unge. Det er typisk relationsarbejdet, om det arbejde, der virker. Det glæder Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for 6-18-årsområdet, at så få procent og i samarbejdet med skolerne. Her kan pædainde under huden, når så mange har oplevet unge, der er blevet radikaliseret,« siger Lars Søgaard Jensen. n 41 postnumre Kristen ekstremisme: Højreekstremisme: 31 postnumre den krigshærgede region. 5 postnumre med. Flere pædagoger peger i undersøgelsen ste vurdering af rejseaktiviteten er mindst 110 set unge danskere, der er konverteret til islam som et alvorligt problem. hjem igen. Men mødet med kalifatet kan være børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 »Man skal styrke indsatsen i det tvær- Islamisme: til Syrien og Irak for at deltage i skabelsen af drere, som bliver tiltrukket af det religiøse livet i et sådant fællesskab. Vi har desuden opgaven alene. var en del af deres søgen efter egen identitet’, Ifølge Politiets Efterretningstjenestes sene- om kalifatet i Mellemøsten. ’Empati, rollemodeller og voksne, der giver på, at klubberne selvfølgelig ikke skal løse Ikke overraskende er det især i de større byer, pædagogerne støder på radikalisering. De fem største byer i landet rummer såvel religiøs ekstremisme som politisk radikalisering. Men også i byer somThisted, Skælskør og Næstved ser pædagoger radikalisering i nærområdet eller klubben. Den holdning er vedkommende ikke alene ’Vi har haft to unge, som selv opsøgte radikalisering. opløbet,« siger Lars Søgaard Jensen og peger Her oplever pædagoger ekstremisme Det er ikke kun andengenerationsindvan- rockere, da de tilsyneladende var draget mod til, at deres pædagogiske indsats har stoppet undersøgelsen, at man kan få taget tingene i gogerne bidrage, for de har problemet helt på, og 35 procent har taget emnet op på et Venstreekstremisme: Nogle unge ender med at forfølge drømmen undersøgelsen. 12 procent kan svare klart ’ja’ der har haft betydning’, skriver en pædagog det kalifat, som IS har erklæret en realitet i og efterlever sharialoven. nes indsats over for de udsatte unge, indikerer succes med at stoppe radikaliseringen, viser at løse problemet. Hvis man styrker klubber- Kolleger og ledere bliver der også trukket undergår også en radikaliseringsproces’, skri- på radikalisering i bander og rockergrupper Kun 7 procent af pædagogerne har ikke haft gogernes forebyggende indsats ud til at virke. »Her viser klubberne deres værd. Det er et professionelle arbejde, både i SSP-samarbejdet kjortler, få salafistskæg og holde til sammen fællesskab. Piet Van Der Vliet Larsen har også godt tegn på, at klubberne kan være med til det bedste, de kan, af sig selv, har hjulpet man- bliver så grebet af islamismen, at de drager ver en pædagog i undersøgelsen. KLUBBERNES VÆRD. Umiddelbart ser pæda- radikalisering. for at høre, hvor de er’, skriver en pædagog for rer pædagoger i klubberne. med de andre kjortelklædte,« siger han. svarer, at de ikke har haft succes med at stoppe 7 procent har anmeldt den unge til politiet. EKSTREMT ER SYNLIGT. Når en ung er på Lad os kalde dem små lobbyimamer. Pludselig lægger de sig fast på fem bønner om dagen, der er ved at blive radikaliseret, lider de ikke skrevet en underretning til kommunen, mens (islam) til PET’, skriver en pædagog. vej til at blive radikaliseret, er det som regel andre former for radikalisering i deres klub- bliver radikaliserede, fortæller Piet Van Der I DIALOG. Når pædagogerne opdager en ung, dikaliserede, at pædagogerne har sendt be- VIL SKYDE MUSLIMER. Pædagogerne er ikke siger Piet Van Der Vliet Larsen. praktisere religion på ændrer sig ofte, når de Vliet Larsen. eksempel i undersøgelsen. kun bekymrede for religiøs ekstremisme. 22 LOBBYIMAMER. Unge muslimers måde at af pædagogerne siger, at de ikke har haft succes med at stoppe radikalisering. det de havde fået fortalt,« siger Piet Van Der ’Jeg går altid i dialog med de unge muslimer hertil for mange år siden. På den måde er dia- log om radikalisering en del af min hverdag,« 14 af de unge radikaliserede var alene, mens 46 % var i en gruppe på 2-4. 7% opleve. Det var en noget anden historie, end danskere taget til Syrien. Halvdelen er kommet 3 postnumre Anden religiøs ekstremisme: 29 postnumre en skuffelse, fortæller Piet Van Der Vliet Larsen »De to unge vendte tilbage fra Syrien og var kede af den tur, de havde haft. Det var bestemt Kortvisualisering.dk for Børn&Unge 15 tema SUCCES MED ANTIRADIKALISERING »Vi bliver nødt til at sørge for, at vi har et bud på en varm hånd på skulderen eller et spark bagi. Det er isolationen og ensomheden, der gør, at radikalisering kan være et alternativ. Vi skal være der, for ellers vinder de mørke kræfter,« siger klubleder Anders Glahn. Syriensfarerne blev stoppet På et år rejste over 30 radikaliserede unge fra Aarhus til Syrien og Irak. Men Aarhusmodellen har bremset trafikken. Løsningen er godt gammeldags kriminalpræventivt arbejde, hvor pædagoger spiller en stor rolle. Af Steffen Hagemann, [email protected] / Foto: Jens Hasse R adikalisering kan forebygges. Det har de bevist i Aarhus i en grad, så det har givet genlyd i hele verden. »Aarhus-modellen er vældigt oppe i tiden. Vi har været i over 200 udenlandske medier White Pride, blandt andet med fem unge, som en stopper for rejselysten. mentor på alle sammen,« siger Thorleif Link fælles indsats i Aarhus-modellen har fået sat Modellen er ikke særlig kompliceret. »Det er godt gammeldags, lokalt, krimi- var på vej ind i White Pride, og dem har vi haft og tilføjer med tilfredshed, at begrebet White Pride nærmest ikke er eksisterende i dag. siden 1. oktober,« siger Toke Agerschou, chef nalpræventivt arbejde, som vi danskere har Kommune. Han er en af arkitekterne bag tive råd udviklede SSP-samarbejdet i 1975,« Pride blev løst, voksede problemet med unge, ungdomsklubberne i Gellerup og Toveshøj. Syrien. I slutningen af 2013 skulle der gøres for Fritids- og Ungdomsskoleområdet, Aarhus modellen, der er forankret i et samarbejde mellem kommunen og Østjyllands Politi. Aarhus-modellen er den fælles indsats, som skal forebygge politisk og religiøs radikalise- arbejdet med, siden det kriminalprævenfortæller Anders Glahn, leder af fritids- og HØJRERADIKALE HOOLIGANS. I 2010, da ring og diskrimination. modellen trådte i kraft, skulle SSP-systemet for alvor på prøve. Den islamiske modstand var indsatsen primært rettet mod politisk Med borgerkrigen i Syrien kom modellen mod den syriske diktator Bashar al-Assad, det deraf følgende kaos og erklæringen om, at et islamisk kalifat er en realitet, er alle begivenheder, der har virket dragende på religiøse unge tilhængere af islam i hele Europa. For mange så dragende, at de har også holde øje med radikalisering. Dengang TRAFIKKEN STOPPET. I september 2012 tog den første unge fra Aarhus til Syrien. Flere fulgte hurtigt efter. I alt er 34 religiøse me på den alleryderste højrefløj. Samtidig oprettede man et Infohus, som kalisering. Den ene medarbejder er socialThorleif Link. Her kan man henvende sig med omkring radikalisering. »Vi har ikke opfundet den dybe tallerken Moskeens bestyrelse blev broen til en di- rekte dialog med 15-16 unge, som var i fare for at blive radikaliseret. »De unge er meget engagerede og meget op ad, at blive udfordret på deres holdninger Agerschou. Arbejdet har båret frugt. Gruppen er ikke en gruppe længere, og rejselysten er væk. »De står mere som enkeltpersoner end som Siden starten i 2010 har Infohuset haft om- få dem til at fungere som enkeltpersoner i nesker, de fleste med en anden baggrund end ste venstrefløj, 12 på den yderste højrefløj. I børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Toke Agerschou. gruppe, og det er jo en del af den måde, vi kring 150 henvendelser om radikalisering. To 2013. Trafikken er stort set stoppet nu. Siden ningen, er I en del af problemet’,« fortæller radikalisering oven i det system, vi har i for- deres gang i Grimhøjmoskeen, der ligger i Men næsten alle de unge rejste i 2012 og også at vide, at ’hvis ikke I er en del af løs- af nogle, som respekterer dem,« siger Toke og klubfolk om, hvad de skal holde øje med vejen,« siger Thorleif Link. dansk, bor. for, at de unge ikke kommer derned, for det i frontlinjen, herunder lærere, pædagoger af indsatsen er også at oplyse medarbejdere Politi og en nøgleperson i Aarhusmodellen. den udsatte bydel Gellerup, hvor 10.000 men- »Vi kom ikke med en skjult dagsorden, vi begavede, men de mangler nogle at spille bold igen. Vi har bare lagt opmærksomheden på Langt de fleste af dem, omkring 25, havde møde med bestyrelsen for Grimhøjmoskeen. bekymringer og få råd og vejledning. En del unge fra Aarhus nu rejst til Syrien, fortæller Thorleif Link, kriminalassistent ved Aarhus Toke Agerschou tog sammen med Thorleif Link og politikommissær Allan Aarslev et er ikke gavnligt for nogen. Bestyrelsen fik samtidig havde holdninger, der hører hjem- rådgiver, den anden er kriminalassistent dræbt. noget ved rejsetrafikken. siastisk støttede byens fodboldhold, AGF, og White Pride, en hooligangruppe, der entu- Politiets Efterretningstjeneste (PET) anslår, til Syrien eller Irak for at kæmpe. 16 formodes der blev religiøst radikaliserede og tog til ville bare have stoppet trafikken. Vi ville sørge ikke er en bygning, men to eksperter i radi- at mindst 110 personer er udrejst fra Danmark MOSKEEN. Mens problemerne med White radikalisering. Behovet opstod på grund af pakket kufferten og er taget til Syrien for at hjælpe Islamisk Stat. 16 januar 2014 er kun to unge rejst til Syrien. Den har handlet om radikalisering på den yder- resten af henvendelserne har bekymringerne gået på religiøs radikalisering. »Vi har haft nogle rigtig gode indsatser på altid arbejder på med udsatte unge. Vi skal stedet for en gruppe, der har en selvbekræf- tende filosofi. Nu er det også muligt at mene noget andet, end at det er smart at tage til Syrien eller støtte IS,« siger Toke Agerschou. Som en del af indsatsen etablerede man et netværk for forældre, hvis børn var taget til 17 »Jeg kommer aldrig nogensinde herfra, og det har jeg heller ikke lyst til. Det er det mest spændende sted at være i landet.« Anders Glahn, der første gang arbejdede i Gellerup i starten af 1980’erne. I 2003 kom han tilbage og er nu leder af fritids- og ungdomsklubberne i området. PÅ VEJ TIL RADIKALISERING? Af Maja Hansen, [email protected] Her er de tegn, som får advarselslampen til at blinke Unge kan vise mange forskellige tegn på, at de er på vej ud i ekstremistiske og radikaliserede miljøer. Tegnene varierer fra ung til ung, men nogle tegn er gennemgående. Indadvendte Syrien. Netværket fungerer som en form for selvhjælpsgruppe for forældrene og hjælper de unge, der kommer hjem fra Syrien, videre i systemet. UFARLIGE HJEMVENDTE. 17 unge aarhusia- nere er kommet hjem fra Syrien. De har alle fået en snak med kriminalassistent Thorleif Link. Har det været nødvendigt, har de unge fået en mentor, og de har fået hjælp til at komme tilbage til deres uddannelsesinstitution eller til at finde bolig eller arbejde. PET ’vurderer, at det stigende antal hjem- vendte fra Syrien og Irak med kamperfaring hjem igen,« siger Thorleif Link. BILLARD, BOB OG BORDTENNIS. Anders Glahn er leder af fritids- og ungdomsklub- der er begyndt at komme i Grimhøjmoskeen og Muslimsk Ungdoms Center i moskeen, Glahn. For at forebygge flere radikaliseringer, skal slet ikke boet i Gellerup, påpeger han. og unge, og endnu mere gang i det daglige, Alligevel er han bekymret for, at den reli- Anders Glahn og understreger, at er der en nerede. Det var jo ikke det, de troede, det var,« skulle blive radikaliserede. Men pludselig er der endnu mere gang i samarbejdet i lokal- Syrien. De unge, der er taget til Syrien, har området om at skabe gode aktiviteter til børn ’beskidte’ klubarbejde, lover Anders Glahn. »Vi bliver nødt til at blive endnu bedre til at »Selvfølgelig. Det kan jeg ikke lade være lave de ting. Der skal ro, renlighed og regel- konkret som med Omar El-Hussein,« siger res usynlige. Der er ikke nogen, der må smut- radikaliseringsbekymring, kontakter han Infohuset, som har ansvaret for antiradikaliseringen. »Vi holder os lidt væk. Det er en arbejds- mæssighed til. Der er ikke nogen, der må gøte. Alle skal ind og være en del af et fællesskab,« fastslår han. NU ER HAN REJST. Selv om Aarhus-modellen har vist sit værd, er den ingen garanti for, at siger han. deling. Vi spiller billard, bob og bordtennis, Resten er ikke kommet hjem endnu. satsen mod radikalisering,« siger han. ordning på en ung mand, der har haft sin der har været noget, der har holdt dem der El-Hussein i København den 14. februar har arbejdet tæt sammen med familien om at af kalifatet, og når du først er blevet indrul- »Vi har haft mange unge gennem ungdoms- Fem unge aarhusianere er dræbt dernede. »De drømte måske også om kalifatet. Men nede. Nu har IS taget patent på etableringen selv om alle ved, at vi også involverer os i indTerrorangrebet fra Omar Abdel Hamid givet ekstra bekymring hos Anders Glahn. radikalisering ikke kan finde sted. Infohuset har det seneste år haft en mentor- gang i Grimhøjmoskeen, ligesom man har holde ham hjemme. Tre gange har man bremset den unge mand leret i IS, er der ingen vej tilbage. Vi ser af- klubben, der har en fuldstændig tilsvarende i at rejse til Syrien. rygter om aflæggelse af muslimsk ed, rygter kriminalitet, har været i politiets søgelys lige- siger Thorleif Link. n brændte danske pas på Facebook, vi hører om, at man bliver optaget i en martyrbrigade. børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 historie. De har været i spjældet, har lavet som Omar. Hvis de bliver puffet lidt, måske Ekstreme holdninger De unge giver udtryk for ekstreme holdninger, intolerance over for andres synspunkter, udemokratiske værdier og had mod andre befolkningsgrupper. Det kan for eksempel være jødehad, et ringeagtende syn på kvinder, eller at de støtter sharialoven eller terrororganisationer som IS eller Al Qaeda. De kan også hylde terrorangreb som på Charlie Hebdo eller i København. »Før skulle jeg ikke være bekymret for, at men han har ikke nogen unge, der er taget til vurderer han ikke som specielt farlige. ning. Mange af dem er frygteligt desillusio- rimeligt uddannede og integrerede. det også dem, der er en trussel,« siger Anders med. Det gør noget ved en, når det bliver så hjem, er ikke IS-krigere ifølge min betragt- unge Syriensfarere fra Aarhus alle har været eller kurdere. Han har set unge fra klubben, ste børn og unge er palæstinensere, somaliere formulerer det. »Umiddelbart ikke. De drenge, vi har fået er terroraktive,« siger han og påpeger, at de alle mine rodløse, udsatte og kriminelle unge giøse ekstremisme skal brede sig. Men de 17, som Thorleif Link har talt med, også i fængslerne, så står de der en dag og berne i Gellerup og Toveshøj, hvor langt de fle- øger truslen om gennemførelse af simple an- greb med større effekt’, som tjenesten selv 18 De drenge, der er dernede nu, kommer ikke De unge holder op med at søge selskab. De kommer mindre i klubberne eller holder helt op med at komme. De bruger mere tid på ting, der ikke involverer andre mennesker, for eksempel at spille meget computer alene. De stopper med at se deres ikkeekstremistiske venner. »Vi har lige erfaret, at han er taget afsted,« Det viser undersøgelsen Udseende Vi spurgte: »Hvilke tegn ser I på, at de unge er på vej til at blive radikaliserede?« Sådan svarede de: 74 procent lægger mærke til, at de unge giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller udviser had mod bestemte grupper. 35 procent ser, at de unge får nye venner og har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring, eventuelt personer som er kendt for kriminalitet eller ekstreme holdninger. 26 procent oplever, at de unge giver udtryk for ’absolutte løsninger’, for eksempel, at en bestemt gruppe skal fjernes, eller at noget skal bombes. Intensiverer troen De unge går fra at være meget troende til også at være prædikende. De går i moskeen hver dag og beder mange gange dagligt. De unge ændrer udseende ved for eksempel at gå i kjortler og få salafistskæg eller gå med tørklæde. Det kan være et tegn på, at de er kommet ud i mere ekstreme religiøse miljøer. Ændrer vaner TV De unge ser meget eller udelukkende arabisk tv fra deres hjemland. De ser mange pseudodokumentarer om konspirationsteorier. Gennem dem etablerer de en ’de er alle imod os’ -mentalitet. Kilde: Survey blandt 360 klubpædagoger Kilde: Survey blandt 360 klubpædagoger, interview med pædagoger, 'Metoder i arbejdet med radikalisering' fra Social- og Integrationsministeriet, 2012. De unge forandrer sig meget og dropper ud af skolen. De begynder at hænge ud i miljøer med andre ekstremister eller tager til møder med Hizb ut-Tahrir. Dehumanisering De unge får fjendebilleder. De holder op med at se de personer, de betragter som deres fjender, som rigtige mennesker. Dehumaniseringen kan så bidrage til at legitimere voldshandlinger. De argumenterer for ’absolutte løsninger’, for eksempel at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. 19 tema EFTER TERRORANGREBET MILLIARDER TIL POLITI OG EFTERRETNING Angst, sorg og vrede ramte klubberne Forebyggelse prioriteres meget lavt Danmark bruger langt flere penge på efterretningstjenester og overvågning for at forhindre terrorister i at udføre angreb end på at forebygge, at danske børn og unge overhovedet en dag bliver terrorister. Terrorangrebet i København har efterladt mange børn og unge utrygge og usikre. Det oplever pædagogerne i klubberne. Der er en tendens til en ’os og dem’-mentalitet blandt de unge. Af Marie Bille, b&[email protected] Af Maja Hansen, [email protected], og Steffen Hagemann, [email protected] N Syrien, og mange af dem er traumatiserede. det meget ned. Det var ikke, fordi jeg sagde De ved, hvad terror er. Jeg har børn, som er D blevet ramt eller har mistet familiemed- lemmer, fordi deres huse er blevet sprængt i der skal forhindre potentielle terrorister i at udføre angreb. Som reaktion på terror- di han var syg. De unge var chokerede over, Pludselig kommer terroren meget tæt på, tage deres utryghed fra dem, så jeg dyssede get, som de ikke forstår. Det fortæller klub- til dem, ’det her er ikke så slemt’, men jeg de større børn og unge også berørt. og de bliver tvunget til at forholde sig til nopædagogerne i Børn&Unges survey blandt 360 klubpædagoger. Pædagogerne har oplevet, at de unge etni- prøvede at trøste dem,« siger hun. GAL MANDS HANDLING. Ifølge de pæda- ske danskere nogle steder er blevet mere ang- goger, der har deltaget i surveyen, har de unge for andre kulturer. De reagerer også med uvi- reageret på to forskellige måder. For nogle ste for ’fremmede’ og mere intolerante over denhed og vrede. Nogle råber eller spytter efter folk med anden etnisk baggrund, fortæller pædagogerne i surveyen. Pædagogernes modtræk er at tale med de etnisk danske unge om, at de skal være mere imødekom- mende. Heidi Søe er klub- med anden etnisk baggrund grundlæggende af de radikaliserede unge har angrebet legitimeret, at de kan intensivere deres had til »Vi modtager børn, der er flygtninge fra luften, og deres storebror er likvideret, fordi han har kæmpet imod. De var mest utrygge efter angrebet i København, for de var bange for, at jeg ikke ville have dem mere. De stod og krammede mig og sagde undskyld. Det ikke om islam. Det handler ikke om jer eller knægtene ikke altid skille ad. Derfor har vi »De har brug for endnu mere trøst og om- for deres tro. Jeg siger til dem: ’Det handler jeres religion, han var bare ikke rigtig klog. I må ikke tage det på jeres skuldre’,« siger hun. at mange muslimske unge hader Danmark er, at det er vigtigt at snakke med de etnisk danske unge om hændelserne. »Vi snakkede om, at det ikke kun handlede streger, at langt fra alle med anden etnisk baggrund reagerer sådan. »80 procent af muslimerne er fuldstændig med på, at vi skal skille tingene ad,« fastslår han. MISTÆNKELIGGJORT. De unge med anden om religion, men at det etnisk oprindelse har også reageret ved at tage værk. Det var ikke, fordi vøse for, hvordan samfundet vil reagere, og også var en syg mands han var muslim, han gjorde det. Det var, for- børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 endnu mere, skabes der en ’os og dem’-mentalitet i klubberne. Det frygter nogle af de af ekstremisme og radikalisering. Heraf er cirka halvdelen afsat i en ny indsats, der skal løbe frem til 2018. Det svarer til, at der fra 2009 til 2018 årligt bruges knap 15 millioner kroner på at forebygge i hele landet. goger og siger, at ’hvis du ikke havde været ned i et langt sejt træk, hvor man har svært ved at se effekten her og nu.« vedrolle, men en del af pengene vil gå til at efteruddanne fagfolk, herunder klub- pædagoger. Der er tale om opkvalificering af det eksisterende personale og ikke en tilførsel af flere medarbejdere med særlige kompetencer. Men klubberne og deres rolle i at forebygge ning af sociale indsatser til forebyggelse skal pædagog og næstformand i Ungdomsringen, »Når der sker episoder som den i København for lidt i fokus. Det mener Søren Olsen, der er en forening for fritids- og ungdomsklubber i Danmark. »Når andre siger mere PET og flere skudsikre veste, så vil jeg da gerne sige flere pædagoger,« for nylig, vil de fleste regeringer gerne give står, at det ikke er okay at råbe efter muslimer fokuserer oftest på de hårde midler, som set altid har været at forbygge radikalisering synlig effekt her og nu. Problemet er bare, ber kom. Dengang hed det nazisme, i dag er Det er vigtigt, at de etniske danskere for- på gaden. Og de unge med anden etnisk baggrund skal lære, hvordan vi gør tingene her, mener klubleder Anders Glahn. »Vi bliver nødt til at sige, ’du er en del af det fællesskab, som hedder Danmark. I Danmark de føler sig mistænkeliggjort. gradbøje, kammerat',« siger Anders Glahn. n gør vi sådan og sådan, og det kan du ikke penge til efterretningstjenester, og man overvågning og grænsekontrol, der giver en at det er sygdomsbekæmpelse, i stedet for at man forhindrer sygdommen i at opstå overhovedet,« siger han. siger han. Han peger på, at klubbernes formål histoisk helt tilbage fra 1940’erne, hvor de første klubdet islamisme, højreekstremisme og andre siger han. n Ingen kender prisen for terrorbekæmpelse • Ingen har et overblik over, hvad prisen er i kroner og ører for den samlede indsat til forebyggelse og bekæmpelse af terror i Danmark, for det regnestykke er aldrig lavet. • Hverken Udenrigsministeriet eller Rigsrevisionen kan give et overblik over, hvor meget der i det store billede går til indsatser til forebyggelse og antiradikalisering i forhold til andre dele af terrorbekæmpelsen, som beredskab, overvågning, materiel osv. • Det mest brugbare tal er fra 2011, hvor en rapport fra DIIS løst skønnede, at der i Danmark bruges mellem tre og fire milliarder kroner om året på bekæmpelse af terrorisme. ekstreme strømninger. Søren Olsen er ikke i tvivl om, at klubberne Der er brug for, at fokus kommer på front- gør en forskel, og han så gerne meget mere arbejdere, der skal have bedre muligheder sats over for radikalisering og kriminalitet, personale som pædagoger, lærere og social- her, så var jeg kommet ud på et skråplan’,« gelse af ekstremisme og radikalisering. I ekstremisme og radikalisering har været alt DIIS, Thomas Galasz Nielsen. dre og unge kommer og takker vores pæda- KLUBBER I FOKUS. Regeringen har se- PRIORITERER HÅRDE TILTAG. Den gene- på Dansk Institut for Internationale Studier, »Jeg kan jo ikke dokumentere, hvor mange »Man skal i virkeligheden kaste pengene mener han. pædagoger, der har deltaget i surveyen. afstand til angrebet. Mange af dem er ner- Heidi Søe fortæller: rorister udklækkes. Siden 2009 har der været vendes om, mener major og militæranalytiker de unge ikke er ret meget en del af den almin- i sin klub. Hun men- Langt færre midler går til forebyggelse af, terrorangrebet i København, samtidig med med anden etnisk delige danske verden,« siger han og under- og registrering. relle prioritering af 'hårde tiltag' på bekost- tager skarpere afstand til islamismen efter baggrund end dansk næste fire år, fortrinsvis til mere overvågning ’OS OG DEM’. Når mange etnisk danske unge pædagoger en fantastisk opgave i at få sat verden på plads, specielt i en situation, hvor afsat yderligere en milliard til kroner over de og nu. klubberne redder, men jeg ved, at både foræl- den plan spiller pædagogerne ikke en ho- klubberne i Gellerup og Toveshøj ved Aarhus. vi alle sige, at det er for meget, men det kan angrebet i København har regeringen senest også selvom resultaterne ikke kan måles her viden og bedre koordinering af indsatsen, afsat i alt 130 millioner kroner til forebyggelse For Heidi Søe var det meget svært at se sorg, især fordi de kommer og siger undskyld »Den skøre skid laver en gal mands hand- inden det bliver for alvorligt. Det kræver mere børnene tage ansvar for en sindsforvirret »For en del unge er Omar en helt,« fortæller ling, og det bliver så til terrorisme. Så skal penge går til politi og efterretningstjenester, radikaliserede, og tage hånd om problemerne, nest afsat 60,9 millioner kroner til forebyg- mands gerninger, bare fordi de deler religion. Anders Glahn, leder af fritids- og ungdoms- for at opdage unge, som er på vej til at blive ner på at bekæmpe terror. Langt de fleste at radikalisering finder sted, og at flere ter- Danmark. Deres radikalisererde holdninger bliver forstærkede. anmark bruger hvert år milliarder af kro- var så forfærdeligt.« pædagog og har også mange unge 20 at det kunne ske. For mig var det vigtigt at år terroren rammer Danmark, bliver fokus på forebyggelse fremfor en reaktiv ind- 21 tema PÆDAGOGER FOREBYGGER RADIKALISERING Uden en god relation får du ikke unge til at lytte I Køge har en bandekrig sat sit præg på en generation af børn og unge omkring miljøet, hvor også radikaliserede holdninger trives. Fællesskab og gode relationer kan rykke de unge og hjælpe dem en anden vej, siger pædagogerne. Trine Harslev, gadeplansmedarbejder i boligområdet Søparken og Fatti Hamed. pædagogstuderende i klubben 'Bag Skorstenen' i Køge satser på tætte relationer til de unge. Fællesskabet i klubben og i boligområdet, er deres bedste bud på, hvordan de får de unge væk fra banderne og radikalisering. Af Marie Bille, b&[email protected] / Foto: Jakob Carlsen D kan tale med børn og unge i det udsatte bolig- ikke rigtigt,’ siger en pige på ni år til pædagog noget for at forebygge den ekstremisme og et er vinterferie, og en gruppe børn er samlet i fælleshuset. ’Jeg vil gerne spørge om noget, men jeg tør Trine Harslev. Pigen har, ligesom de fleste af de andre børn omkring hende, indvandrerbaggrund. De sidder i fælleshuset i boligområdet Søparken i Køge, hvor Trine Harslev er gadeplans- medarbejder. De fleste har indvandrerbag- taberposition og opfattelsen af, at skillelin- område, mener Trine Harslev. Det vil betyde anerkendelse i grupper og stiller sig uden for radikalisering blandt de unge, som hun op- levede for et års tid siden, da nogle af de unge mænd, der kom i onsdagscaféen i Søparkens mokratiet’ og den slags. Særligt én var meget den slags, tænker jeg, ’puha, der er virkelig brug for nogle voksne til at tale med de her RELATIONER RYKKER. Trine Harslev har attentatmænd, kan stoppes. Men langt hen fokus på radikalisering til islamisme blandt mere om det. Når sådan en lille pige siger klar med anerkendende skulderklap. og betød, at Trine Harslev begyndte at have Trines øre. ’Jeg forstår ikke, hvordan det kan limer er farlige, men så ville hun ikke tale finde sit eget,« siger Trine Harslev. Der står ikke en gylden opskrift på, hvordan rekrut- børn, som ikke havde nogen at spørge til råds, »Jeg spurgte hende, om hun synes, at mus- »Det hele falder tilbage på at føle sig uden Det førte til en frygt hos nogle af de mindre ’Hvisk det bare til mig’, siger Trine Harslev mange muslimer?’ at begå kriminalitet. både banderne og de radikaliserende miljøer toneangivende,« fortæller hun. være, at danskerne tør være sammen med så består i, at man ikke har noget at miste ved »Det var meget snak, blandt andet om at når de var der. angrebet på Krudttønden og den jødiske sy- til pigen, der tøver. Så hvisker hun alligevel i det større fællesskab, og dem, der ikke gør, for fællesskabet og samfundet, og så må man indføre sharialov i Danmark og ’ud med de- nagoge i København. jen mellem dem, der søger den subkulturelle fælleshus, begyndte at tale meget om islam, grund, men der er også tre pæredanske børn, den ene har sin mor med. Det er en uge efter de unge i bandemiljøerne. Især de unge, der vil ud af banderne og mangler den identitet, bandemiljøet gav dem, griber ud efter religionen, nogle gange i en ekstrem version, mener hun. UDEN FOR FÆLLESSKABET. Omar Abdel teringen til miljøer, der måske kan fostre ad vejen kan fællesskab, relationer og en tidlig indsats gøre en stor forskel, er hendes oplevelse. »Vi skal finde en måde, hvor vi får de børn til at føle sig som en del af det danske samfund. For det er ikke det, de præsenterer sig som,« siger Trine Harslev. »Jeg har små drenge, hvor jeg ved, at deres børn’,« fortæller Trine Harslev om oplevelsen, Hamid El-Husseins terrorangreb og hans brødre er bandemedlemmer, og jeg håber bare tale med pædagogerne i området om radika- til bandemiljøet har givet anledning til denne her dreng, betyder, at han ikke gør da Børn&Unge er på besøg i Søparken for at lisering og forråelse i de bandemiljøer, som også har indtaget forstaden. Søparken har været et brændpunkt i bande- krigen mellem Køges to rivaliserende bander Bloodz og Black Cobra. Netop her blev 22-årige Thimo Zevenbergen i 2010 skudt og dræbt i baggrund som kriminel med tilknytning eftertanke i Køge. »Jeg er ikke enig i hans handlinger, men jeg gør, at de unge kommer til hende med deres Hun genkender karakteristikken af den tidligere bandemedlemmer på gaden i Køge. området. børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Som gadeplansmedarbejder har Trine Hvad gik galt?« siger Trine Harslev. også var syv år engang og spillede fodbold. De seneste år er bandekrigen stilnet af i de snart to år, Trine Harslev har arbejdet i det samme.« Harslev opbygget relationer til mange af de rodløse dreng fra sin hverdag, hvor hun er i området, og der har ikke været skyderier i hver gang, at den indsats, der bliver gjort for kan ikke lade være med at tænke på, at han en ’drive-by-shooting’, mens han sad i en parkeret bil i Søparken, hvor Bloodz regerer. 22 Der er i den grad brug for flere voksne, der kontakt med forstadens bandemedlemmer og Hun ser den forråelse, der måske førte til, at han turde gøre det. Hun genkender sociologen Aydin Soeis beskrivelse af en social hårde drenge. Den tillid, hun har opbygget, spørgsmål og tvivl. De ved, at hun er på deres side og kan hjælpe dem. Hun oplever, at de unge sagtens kan rykkes af voksne, der vil dem. »Men uden relationen får du ikke en ung til at lytte,« siger hun. Der er et kæmpe potentiale i at prioritere 23 tema PET ADVARER Verdens bedste højstol? Truslen har aldrig været større Ring og hør mere hos UNIQA Ifølge Politiets Efterretningstjeneste kommer truslen om terror fra flere sider. Især de hjemvendte Syriensfarere giver anledning til bekymring. Af Steffen Hagemann, [email protected] Tlf. 70 21 50 90 H jemvendte Syrienskrigere, hjemmegroede at bevise loyaliteten over for den gruppe, de var med trusler er lige nu i spil, og terrortruslen mod Dan- kategori af mennesker hjem,« siger Henrik Moll. terrorister, tilrejsende med ondt i sinde. Alle mark har aldrig været større, lyder vurderingen lige nu hos Politiets Efterretningstjeneste (PET). Især de hjemvendte Syriensfarere er et fænomen, De unge i klubben går meget op i deres religion, og med sin egen baggrund som muslim kan klubmedarbejder Fatti Hamed (i ternet skjorte) diskutere med dem og prøve at ændre holdninger og væremåder. som giver anledning til stor bekymring, fortæller Henrik Moll, chef for den forebyggende afdeling i PET. »De tilbagevendende Syrienskrigere er en skær- pelse af det eksisterende trusselsbillede. Men det betyder ikke, at Al-Qaeda-ideologien er død eller en tidlig indsats for de unge i de udsatte bo- befrielse, når de ikke er der, fordi de fylder så skaberne på gaden, som deres større brødre. SSP-samarbejdet i Køge. Her har også sko- udfordring for klubberne, men samtidig en studerende og arbejder i klubben to aftener ligområder. Det mener Pia Borg, der leder len, klubberne og det frivillige foreningsliv en stor rolle at spille for at få de unge til at føle nøgle til at løse problemerne. »Der er fællesskabet, og der er rollemod- Det fortæller Fatti Hamad, der er pædagogom ugen. »Var de drenge ikke her i klubben, var de sig som en del af fællesskabet, mener hun. ellerne, der kan sige til den unge, der er på endt præcis samme sted som deres større så søger man et sted hen, hvor man oplever men du skal ikke være aggressiv eller have »Det er jo derfor, vi holder åbent. For at de »Hvis man ikke har det godt i sin hverdag, at få status og får hovedrollen i noget, hvor man ikke hele tiden skal kæmpe. Det oplever de unge, de får i banderne. Banderne er ligger tæt på Søparken, gjort en positiv for- »Det er ikke fordi, de hader hinanden, men de er meget forskellige. Indvandrerne råber har valgt at følge i deres storebrødres fodspor siger Fatti Hamad. fællesskabet, og det samme har klubberne, også når det er hårdt. Derfor skal klubberne arbejde mere med, hvordan man ansvarliggør de unge i forhold til klubbens funktioner, mener hun. »Nogle gange er det nemmere som voksen at gøre det hele selv. Men idéen med hele tiden at inddrage de unge og fortælle dem, at de kan bestemme inden for nogle rammer, giver jo bonus. Dilemmaet er, at med nogle af de rigtigt bøvlede unge, så er det næsten en børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 ind i banderne. Her mødes de unge fire aftener højere og fylder mere, når de er i klubben,« Drengene med indvandrerbaggrund kom- om ugen og hænger ud ved poolbordet eller mer meget til netop Fatti Hamad, der kan ben er ikke bekymrede for radikalisering eller ationen i Mellemøsten, som nogle af de andre i de sorte lædersofaer. Pædagogerne i klubekstremisme blandt de unge, selvom flere går meget op i deres religion og også har en oplevelse af at blive marginaliseret på baggrund af den, fortæller klubpædagog Anders Olsen. De unges stærke fællesskab i klubben har betydet, at de ikke søger bandefælles- diskutere spørgsmål omkring islam og situvoksne i klubben ikke ved så meget om. »Hvis man vil de unge, kan man hjælpe dem. Jeg tror på, at man kan ændre nogle holdninger og væremåder,« siger han. og ideologi med sig. Hvis de gerne vil udøve terror, er våben, de ved måske også, hvordan man betjener sprængstoffer. De er måske allerede forhærdede, fordi de har været tvunget til at gøre nogle ting for (((STØJ?))) Vi hjælper jer hele vejen og sørger for alt fra støjmåling til montage. Desuden kan vi sikre, at I lever op til Arbejdstilsynets krav. Eller køb i webshop: Lydører, akustiske opslagstavler mv. os til et interessant mål for terrorisme. dent, vi har billeder af danskere på den,« fortæller Danskerne sidder for sig, og indvandrerne baggrund i ’lillebrorgenerationen’, som ikke Danmarks aktivistiske udenrigspolitik og »Når vi har danskere, der tager til Syrien og kom- er kommet hjem til Danmark igen. FÆLLESSKAB I KLUBBEN. I Køge har netop skel for mange af de unge med indvandrer- svære at opdage,« siger Henrik Moll. onlinemagasin, hvor de highlighter, hvem der er på de i stand til det, for de ved, hvordan man betjener Derfor har skolen et stort ansvar for at få alle børn og unge til at føle sig velkomne i lykkedes så ikke. Folk, der opererer alene, er meget Syrien og Irak for at kæmpe, og at halvdelen af dem her drenge ikke skal ende på gaden.« sidder for sig. »Det terrorangreb har vi kunnet forvente længe. Vi har gjort vores bedste for at få det på radaren, det »Vi ser opfordringer på nettet. Al-Qaeda har et din egen dagsorden hele tiden’.« fællesskabet i klubben Bag Skorstenen, der eneste trussel. PET anslår, at mindst 110 danskere er taget til mer hjem, så tager de en del af den problemstilling I klubben er de unge meget opdelt. bruar, er de hjemvendte Syrienskrigere ikke den Muhammed-tegningerne er også med til at gøre siger Henrik Moll. legepladser og møbler OGSÅ ANDRE TRUSLER. Men som Omar Abdel Hamid El-Hussein viste med sine terrordrab i fe- Vi har aldrig ligget højere på trusselsbarometeret,« brødre, det er helt sikkert,« siger han. vej ud af fællesskabet, at ’du er velkommen, afhængige af alle dem, der bliver udstødt, for de går til banderne.« 24 meget,« siger Pia Borg. Hun ser en voldsom væk. Alt er i princippet i spil, som det er lige nu. i. Det er sandsynligt, at der kommer en helt anden www.alpha-akustik.dk Universitetsparken 7 Hovedkontor: 70 26 14 12 4000 Roskilde Jylland: 29 91 70 26 top 10 over folk, der skal slås ihjel. Det er ikke sjæl- Henrik Moll og tilføjer, at opfordringen også lyder, at terroren ikke behøver at være så spektakulær. TIL DINE NØGLER »Det rækker at tage en stor bil og køre folk ned. Keep it simple, få noget effekt. Det er en ny trend,« siger Henrik Moll. n 30 kr. PET’s forebyggende indsats PET’s fornemmeste opgave er ifølge Henrik Moll, chef for PET’s forebyggende afdeling, at identificere, forebygge og modvirke forbrydelser mod staten, herunder terror. Forebyggelse af radikalisering foregår på tre indsatsniveauer. Første niveau kalder PET ’outreach’. Her er målet at skabe større viden i samfundet om radikalisering og ekstremisme gennem deltagelse i offentlige debatter og oplæg. Det endelige mål er at skabe større tillid og sammenhængskraft i samfundet. Andet niveau kaldes kapacitetsopbygning. Her skal civilsamfundets aktører, heriblandt også pædagoger og klubfolk, klædes på til at håndtere og spotte tegn på radikalisering og voldelig ekstremisme sammen med de kriminalpræventive sekretariater i politikredsene. Tredje niveau er exitsamtaler for folk, der allerede er stærkt radikaliserede og bekender sig til vold som metode til at opnå deres mål. Er man bekymret for, at en ung er blevet radikaliseret, er man velkommen til at kontakte PET, gerne på mailen [email protected]. 20 kr. BESTIL PÅ: WWW.BUPL.DK/ BUTIKKEN ELLER RING 3546 5204 25 tema ARBEJDET MED DE UNGE Vi sikrer nuancerne Når pædagoger oplever, at unge er på vej ud i ekstremisme, går de i dialog med dem og forsøger at udvide deres verdensbillede. Af Maja Hansen, [email protected] D et kan være svært at gennemskue, hvornår et ungt menneske er blevet radikaliseret og er vej ud i et ekstremistisk miljø. Opdager pædagogerne det i tide, kan de sætte ind med en forebyggende indsats, som kan være altafgørende for den vej, det unge mennesker vælger. Nogle pædagoger forsøger med en tæt kontakt og masser af dialog, andre giver de unge mere viden om de etniske danskere og Danmark. De fleste spiller på alle tangenterne samtidig. Her kan du se, hvordan tre pædagoger griber situationen an, når de ser tegn på radikalisering og ekstremisme. PÆDAGOGERNES INDSATS Dialog er vores stærkeste våben Flere end 4 ud af 5 af 360 adspurgte pædagoger, der har haft med radikaliserede unge mænd og kvinder at gøre, valgte at gå i dialog med dem. Af Maja Hansen, [email protected] D ialog, dialog og atter dialog. Sådan bekæmper pædagogerne radikalisering »Jeg siger til de unge ’Goddav, jeg hedder Tune, og hvad fanden er det, du har gang i?’. Så bløder de op hen ad vejen, og efterhånden lærer man dem at kende. Det er den tætte kontakt og tilknytning til mennesker, der ikke er i det ekstremistiske miljø, men som har brug for et ordenligt fundament i livet. Når man giver dem det, får de øjnene op for, at de faktisk kan gøre tingene på en anden måde, uden at træde hr. og fru Jensen over tæerne.« Tune Harbo, Fritidsklubben ’Hampen’, Ølstykke »Man med en lokal politibetjent, kræver vi at have kvenser. en sagsbehandler med, for de er myndigheds- blandt klubpædagoger. Hele 83 procent af res valg. Det er vigtigt, at de får en idé om, Når vores lokale betjent slår i bordet og siger, den unge, hvis de bliver bekymrede for og andre,« siger Tune Harbo, der er pædagog blandt unge. Det viser Børn&Unges survey må prøve at tilføre de unge viden og erfaring. Det kan man for eksempel gøre ved at tage dem med ud på et plejehjem og snakke med gamle mennesker om, hvordan livet har været i Danmark gennem tiden. Så får de et større verdensbillede. Det gælder om at få flest muligt scener med i den film, der hedder livet. Det betyder, at børnene og de unge får et mere nuanceret billede af, hvordan det, de gør, har indflydelse på andre.« forstår, at deres udtalelser kan have konse- de 360 adspurgte klubpædagoger taler med radikalisering. »Vi går i dialog med de unge. Vi kommer med vores syn på sagen, for eksempel om terror- »Jeg snakker med dem om følgerne af de- hvordan deres handlinger påvirker dem selv i fritidsklubben Hampen i Ølstykke. Dialog med kolleger og ledere er også popu- kollega, mens 44 procent valgte at gå i dialog inddraget i processen. Det er ikke altid, at Det er også vigtigt, at de unge ekstremister pædagog i Klub Skovlunde i Ballerup. i dialog med. Den unges familie bliver også statens skyld, og så går vi i dialog omkring pædagog på to væresteder i Aalborg. lierne meget pressede,« siger Carlo Jacobsen, lært redskab blandt pædagogerne. 76 procent de unge ekstremister, som pædagogerne går det,« fortæller Piet Van Der Vliet Larsen, klub- at ’nu må det kraftedeme stoppe’, bliver fami- DIALOG MED FAMILIEN. Det er ikke kun angrebet i København. Så kommer de med en masse konspirationsteorier om, at det hele er personer, og de kan træffe beslutningerne. familien er interesseret i at samarbejde med pædagogerne. Så må der andre midler til. af de adspurgte pædagoger gik i dialog med en med deres leder, når de frygtede, at en ung var på vej til at blive radikaliseret. n »Når vi har møde med familien sammen Tune Harbo, Fritidsklubben ’Hampen’, Ølstykke Hvordan reagerede du? Her kan du se, hvad klubpædagogerne svarede i surveyen og i de interview, Børn&Unge har foretaget. De blev spurgt: Hvordan reagerede du på din bekymring, når du så tegn på radikalisering? »Indvandrere »Det er ofte de særligt sårbare unge, der ender i radikalisering. Det kan handle om, at de har svært ved at udtrykke sig på dansk og derfor siger meget grovere ting, end de egentlig mener. En af de ting, vi gjorde for dem, var, at hjælpe dem med at skrive jobansøgninger. Vi var mentorer for dem, og vi hjalp dem med deres lektier, når de ikke kunne få hjælp derhjemme. På den måde blev de bedre integreret.« Ulla Wermus, tidligere leder Sorø Kommune møder ikke altid åbne arme i Havdrup. Nogle af de danske børn giver udtryk for en ikke særligt rummelig holdning til folk med anden herkomst end dansk. Det påtaler jeg prompte. Vi skal behandle hinanden ordenligt. Hvis folk med anden etnisk baggrund ikke føler, at de er en del af det danske samfund, så søger de samhørighed et andet sted.« Mie Andersen, Havdrup Juniorklub, Havdrup Jeg gik i dialog med den unge 83 % Uddybning: Mange af pædagogerne snakker med de unge om deres holdninger og forklarer, at Danmark er et demokratisk land, hvor man ikke bare kan udrydde en befolkningsgruppe eller være grov over for kvinder. De snakker om følgerne af de unges udmeldinger. Jeg gik i dialog med mine kolleger 76 % Uddybning: Pædagogerne går til deres kolleger for at drøfte, hvad de skal gøre ved unge, der er på vej ud i et ekstremistisk miljø. Her har de mulighed for at få noget faglig sparring og debattere, hvilke muligheder de har til rådighed. Jeg gik i dialog med min leder 44 % Uddybning: Pædagogerne går til deres ledere for ikke at stå alene med ansvaret for de måskeradikaliserede unge. Her kan de også drøfte, om politiet for eksempel skal involveres. 26 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Jeg afholdt tværfagligt møde i SSP-regi 35 % Jeg gik i dialog med den unges familie 25 % Uddybning: Pædagogerne tager kontakt til den radikaliseredes familie. Hvis familien ikke selv er ekstremistisk, kan de blive forfærdede over, at deres barn har radikaliserede holdninger. Så har familien mulighed for selv at gå ind og snakke med den unge om det. Jeg lavede en udredning og støttende indsats for den unge 21 Jeg underrettede kommunen % 13 % Jeg anmeldte den unge til politiet 7% Uddybning: Hvis pædagogerne har svært ved at nå ind til de unge og føler, at de er for langt ude, til at pædagogerne selv kan gøre en forskel, anmelder de sagen til politiet. Ingen reaktion 1 % Uddybning: Det er værd at bemærke, at stort set ingen pædagoger undlader at gøre noget, når de bliver bekymrede for, om deres store børn og unge er på vej ud i radikaliserende miljøer. Kilde: Survey blandt 360 pædagoger og interview med pædagoger, der har vide om og erfaring med radikaliserede unge. Læs også BUPL Mener: ’Pædagoger kan modvirke radikalisering’ side 43. 27 MIN STJERNESTUND inspiration Pædagog Line Juul Elley har indsendt en historie om fantasileg på legepladsen På tur med et blåt tov VIDEN, ERFARING OG NYTTE »Jeg lægger et langt blåt tov i en cirkel på legepladsen. Børnene vil med, da jeg fortæller, at vi skal ud at sejle. Vi synger om et lille skib, som sejler på det store hav og besøger forskellige lande, og vi bevæger os rundt på legepladsen. Bagefter bliver tovet til en livline på tur i junglen, så børnene får besked på ikke at slippe det. Et af børnene råber, at han kan se en abe og en flagermus. Jeg hvisker, at de ikke må skræmme junglens dyr, og pludselig har jeg 20 hviskende børn på en lang række, som alle kan se dyr i junglen – vi ser sågar en hval i vores bålhytte. Efter 25 minutters junglesafari, hvor ingen slipper tovet, kan jeg igen konstatere, at børn er fantastiske, fantasifulde, umiddelbare og altid klar på leg. « Afsked LÆR AF OS 'Lær af os' side 35 VI OPLEVER, AT VI FÅR EN MERE AFDÆMPET LEG OM EFTERMIDDGEN Jesing Børneunivers 30-41 GUIDE SÅDAN TIDSLINJEN 2737 f. Kr. Vindstød Den kinesiske kejser Shen Nung drikker kun kogt vand. En dag hviler han sig under en vild tebusk, da et vindstød sender blade ned i hans kop. Teen som drik er opdaget. 1665 Tepotter Teen kommer til Danmark fra Holland. Man ved ikke præcis hvornår, men man har fundet tepotter fra 1665. Inden da bruger danskerne lokale urter, så vi har drukket fx kamillete i betydeligt længere tid. 2014 Grøn te Udbuddet af te er eksploderet. Især grøn te er populær. Grøn te indeholder antioxidanter, som modvirker nedbrydelsen af kroppens celler. Desuden er mængden af koffein mindre end i andre teer. 1732 Har du en stjernestund? Navn Line Juul Elley Job Pædagog, den integrerede institution Vestermarken, Stavtrup, Viby Jyllland 28 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Og vil du dele den med os? Send os en kort historie om en oplevelse i dit arbejde, som har gjort dig ekstra glad for at være pædagog. Send til b&[email protected] Vi glæder os til at høre fra dig! Visitter Asiatisk Kompagni oprettes og henter større mængder te i Kina. Holberg priser den kultiverede drik, som tillader borgerskabets fruer at gøre 10 visitter på én dag uden at vende berusede hjem. Farvelgråden kan stoppes 30 En halv times afslapning 35 Tal med børn om terror 36 1991 1908 1872 Brevte Den første pose til brevte er af silke. Senere laves den af gaze, som igen afløses af papir. I 1960’erne kommer der gang i markedsføringen: ’Er De udkørt kl. 3? Medova Te tager trætheden’, lyder et slogan. Te eller the Den første officielle retskrivningsordbog udkommer med stavemåden te, som fortsat er den korrekte form. Det hollandskinspirerede the bruges stadig af forhandlere, måske fordi de synes, det ser finere eller mere eksotisk ud. Udtryk Berlingske Tidende introducerer udtrykket ’en tynd kop te’ om noget overfladisk eller uinteressant. Året efter indsamler Nationalmuseet dagbøger fra den 2. september, og her præsenteres begrebet ’ikke min kop te’. 1971 Historien om teen Asterix I ’Asterix og Briterne’ holder englænderne varmtvandspauser, men Asterix brygger en ’trylledrik’ af urter, som kommer langvejs fra, så de kan besejre romerne. De gør den til deres nye nationaldrik, og da Asterix vender Hippier hjem, fortæller landsbyens druide, at Der står to urterne hedder te. tepotter på bordet hos hippierne, da bladet NB i en fotoserie portrætterer tidens to store ungdomskulturer: hippierne og diskotekstyperne. 1969 40 29 AFSKED Farvelgråden kan stoppes Med projektet ’Barnet i Centrum’ har et hold forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvordan man mindsker gråd, når et vuggestuebarn skal afleveres i institution. Og det kan lade sig gøre. Af Maja Hansen, [email protected] Illustration Kamila Slocinska G stede, og den er god, så græder barnet ikke,« barnet både med ord og handling. siger Ole Henrik Hansen. Der findes mange forskellige typer af gråd. ældre, bliver de bedre til at sætte ord på, hvad situation. Han mener, at man fra institutio følelsesmæssig kontakt til de mindste, for de sådan at der er tilstrækkeligt mange pæda er. Børn græder i alle aldre, men når de bliver der er galt. Derfor er det vigtigt, at man har en kan ikke selv sige, hvorfor de græder, uddyber Ole Henrik Hansen. Barnegråd er en af de mest hjerteskærende lyde, man kan forestille sig. Derfor er det svært for forældre at aflevere et grædende barn i institution om morgenen. Ole Henrik Hansen, adjunkt ph.d på Aarhus universitet, er ved at afslutte undersøgelsen ’Modtagelse og emotionel relatering’, som ser på, hvordan børn får en god og grådfri af prioriterer tid til at sikre en god afleverings- nens side kan planlægge sig ud af tidsmangel, goger på de tidspunkter, hvor børnene bliver afleveret, så de får den tid, de behøver. »Man er død og pine nødt til at planlægge AFLEVERINGSVINDUER. Når en forælder sig ud af de her situationer, og det kan man dagogen være opmærksom på det, som Ole diskussion om normeringer, men så må man Henrik Hansen kalder for ’afleveringsvinduer’. situationen. PRIORITÉR AFLEVERING. Det er ifølge Ole Henrik Hansen vigtigt, at pædagogerne kan være, de føler sig utrygge ved at kan de mærke, at mor og far er utrygge ved føle sig taget seriøst. Så skal pædagogen trøste Børns gråd er afstemt efter, hvor ulykkelige de skal aflevere sit barn til pædagogen, skal pæ skulle afleveres i institutionen, eller måske Der er en bestemt åbning i tid, hvor både for ælder og barn er klar til afleveringen, altså et ’vindue’. Pædagogen skal gennemskue, hvornår begge parter er klar til afskeden, og så tage imod barnet. Hvis det lykkes, vil barnet opfatte situationen som tryg. På den måde vil man undgå gråd, mener Ole Henrik Hansen. Hvis det ikke lykkes, og barnet begynder at græde, er det vigtigt, at pædagogen trøster barnet. »Pædagoger handler ud fra deres fordomme. også. Jeg ved godt, at det lynhurtigt bliver en tage den diskussion. Som institution er man tvunget til at prioritere de tidspunkter på da gen, hvor det virkelig er svært. Hvis man er underbemandet på grund af sygdom, må man finde ud af, hvorfor der er så mange syge,« siger Ole Henrik Hansen. Han kan godt se, at pædagogerne en gang imellem kan stå i en uforudset situation, hvor der bare ikke er personale nok. »Dér gør man det, så godt man kan. Man kan ikke gøre det bedre, end hvad evnerne rækker til,« siger han. levering i vuggestuen. Det er en del af forsk Det kan være en positiv ting at have fordomme, kortlægge, hvilken betydning dagtilbuddene pædagoger, der hører et barn græde, kan rea gede Børnehus i Gentofte Kommune er en af trøste barnet, og den anden kan tænke ’nu må ’Barnet i Centrum’. Her har de arbejdet med ningsprojektet ’Barnet i Centrum’, der skal har for barnets udvikling. Han mener, det er vigtigt, at pædagogerne er på følelsesmæssig bølgelængde med børnene. De skal kunne sætte sig ind i, hvordan barnet har det, og udvise empati i situationen. »Emotioner er det, som forener os. Når vi arbejder med børns modtagelse i dag- institutioner, så arbejder vi med den emotio børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 græder, er det. fordi noget er galt. Barnet skal råd er signaladfærd. Det er den måde, små børn viser, at noget er galt. Det 30 nelle relation mellem barnet og pædagogen. Når den bro mellem barn og pædagog er til men man skal være opmærksom på dem. To gere vidt forskelligt. Den ene pædagog kan barnet tage sig sammen, der er ingen grund til at græde'. Når barnet græder, ser den gode pædagog tingene fra barnets perspektiv,« siger Ole Henrik Hansen. Han mener ikke, de helt små børn er i stand til at have bagvedliggende motiver. Når barnet DAGLIG MODTAGELSE. Vuggestuen i Van de institutioner, der har været med i projektet den daglige modtagelse og tidlig indkøring. Birgitte Højer Poulsen er pædagog i institu tionen og har været med til at gennemføre projektet. »Det har haft en positiv effekt, men det er en proces. Det er ikke noget, der sker fra den 31 AFSKED Fischers Institutionsinventar Ingen gråd i vuggestuen 1. Start indkøringen tidligt. Allerede 4-5 måneder, inden barnet starter i institution, bør man starte en indkøringsperiode, hvor barnet har mulighed for at komme på besøg i institutionen en gang om ugen. Pædagogerne kan også komme på besøg hjemme hos barnet. 2. Brug overgangsobjekter. Man kan give barnet et billede af familien og hjemmet med i institutionen. Omvendt kan barnet også få et billede af institutionen og pædagogerne med hjem. Det vigtige er, at der knytter sig en historie til billedet, så barnet får en positiv oplevelse igennem det. Vinkeruder kan mindske gråd 3. Iscenesæt afleveringen. Sørg for, at der er tid til at aflevere barnet. Modtagepædagogen kan placere sig på gulvet, så barnet selv får mulighed for at gå fra forælder til pædagog, når det er klar. På den måde føler barnet, at det selv er med til at bestemme, hvornår det skal afleveres. 4. Indlevelse. Det er vigtigt, at modtagepædagogen har meget empati og indlevelsesevne. Det må gerne være en pædagog med naturlig flair for at opfange børnenes signaler. 5. Tag barnet alvorligt. ene dag til den anden. Arbejdet med den daglige modtagelse gør, at barnet får man som pædagog ser anderledes på sin at den tidlige indkøring gør forældrene sådan at man sætter barnet i centrum. mere opmærksomhed. Jeg kan også se, mere trygge ved at aflevere deres barn,« siger hun. I den daglige afleveringsproces har egen rolle, når man modtager barnet, Det har også styrket fagligheden i vug gestuen yderligere,« siger hun. Gentofte Kommune har finansieret pædagogerne haft særlig fokus på ’af projektet i Vangede Børnehus, så vugge på, hvornår forældre og børn er klar til efteruddannelse af personalet. leveringsvinduer’. De er opmærksomme at sige farvel, samtidig med at de er stuen har haft mulighed for at prioritere Vuggestuen vil bygge videre på de nærværende over for barnet. De sørger ting, projektet kom med. Næste skridt tionen. På den måde er det barnet, der mere, blandt andet ved at have en for at tage lederskab i afleveringssitua er i centrum. De har også aftalt et lille system med forældrene, hvilket gør det lettere at holde fokus på barnet, når det skal afleveres: »De informationer, forældrene kom mer med om morgenen, for eksempel at barnet har haft en dårlig nat, skriver de på en meddelelsestavle til pædagogen. På den måde får barnet mere opmærk somhed end forældrene,« siger Birgitte forsamtale med forældrene cirka to måneder før deres barn starter i vug gestuen. På den måde kan forældrene møde pædagogerne og fortælle lidt om deres barns personlighed. Der er også mulighed for at barnet kan komme på besøg en gang om ugen allerede fra en måned før det starter. Det er med til at skabe en mere naturlig overgang, mener Birgitte Højer Poulsen. Vuggestuen har optaget en film om, hvordan forældre og pædagoger kommer HØJERE FAGLIGHED. Det er ikke kun rekvireres, hvis man kontakter vugge jektet. Birgitte Højer Poulsen kan også se projektets fordele for pædagogerne. børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Når barnet græder, er det vigtigt, at pædagogen tager det alvorligt. Barnet græder ikke bare, fordi det er pylret, men fordi det føler sig utryg ved situationen. Derfor skal pædagogen trøste og sørge for at skabe nærkontakt til barnet. Er forældrene utrygge, skal det også tages alvorligt, for det kan smitte af på barnet. 6. Emotionel relatering. Det er vigtigt, at modtagepædagogen har fokus på barnet. I stedet for at bruge tid på at snakke med forældrene, bør pædagogen fokusere på at få barnet til at føle, at det er på bølgelængde med pædagogen. Hvis pædagogen tager lederskab i situationen, vil barnet følge efter. Kilde: Ole Henrik Hansens, baseret på resultaterne fra ’Modtagelse og Emotionel Relatering’, som er en del af forskningsprojektet ’Barnet i Centrum’. bliver at involvere forældrene endnu Højer Poulsen. børnene, der har fået meget ud af pro 32 »Effekten af projektet har været, at bedst igennem afleveringen. Den kan stuen. n Ikke kun pædagogens måde at modtage barnet på, kan skabe en grådfri afleveringssituation. Institutionens fysiske rammer kan også give tryghed hos barnet. O le Henrik Hansen, adjunkt, spil mellem forælderen og pæda mener, at man kan indrette en verede og modtog barnet, men i ph.d. på Aarhus universitet, daginstitution på måder, der hjælper børnene til at få en tryg aflevering. Det er vigtigt, at pæ dagogerne har mulighed for at Om forskningsprojektet ●’Modtagelse og Emotionel Relatering’ er en del af det større forskningsprojekt ’Barnet i Centrum’, som en række forskere fra Aarhus universitet er ved at færdiggøre. Ole Henrik Hansen er adjunkt ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus universitet. Han har udført ’Modtagelse og Emotionel Relatering’ sammen med 100 praktikere fra 18 kommuner. De har udført 28 forskellige udforskninger af modtagelsen af børn i 0-3 årsalderen i institutionen. ● Ole Henrik Hansen og resten af holdet bag forskningsprojektet ’Barnet i Centrum’ er ved at samle alle deres erfaringer og konklusioner i en bog, der udkommer til efteråret. I den kan man læse mere om, hvordan pædagoger kan undgå, at børn græder, når de skal afleveres. I forbindelse med bogen vil holdet også udgive en instruktionsfilm og en brochure til forældrene om emnet. ● I starten af 2016 vil forskerholdet søsætte projektet ’Barnet i Centrum 2’, der yderligere skal belyse dagtilbuddenes betydning for barnets udvikling. virkeligheden afleverede barnet sig selv til de andre børn,« siger Ole Henrik Hansen. i den nederste del af døren ind til at iscenesætte afleveringen, hvor se, hvad de går ind til, og de andre veres. Og så skal der være plads til pædagogen kommer i øjenhøjde med barnet. »Man skal placere sig selv på portere sig selv fra forælder til pædagog. På den måde kan bar net i højere grad selv være med til at afgøre, hvornår det gerne vil modtages,« siger Ole Henrik Hansen. Han fortæller, at de har haft stuen. På den måde kan børnene børn kan se, hvem der kommer, og tage godt imod dem. En måde at kreere en hjemlig stemning er ved at servere morgenmad på stuerne. Hvis børnene stille og morgenmad med de andre børn, vil de hurtigere føle sig trygge. Endelig er der mulighed for at bruge ’nudging’. »Vi har arbejdet med at tegne fodspor på gulvet. Børnene blev til, og bliver modtaget af stue hen til pædagogerne. ’Nudging’ pædagogen. Der må gerne være mulighed for at vinke farvel til forældrene, og så er det godt, hvis der er andre børn i rummet. »Vi så ofte, at forældrene af leverede barnet til pædagogen, men at barnet selv gik over til de andre børn. Der var altså noget i EN ANTOLOGI Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. roligt kan sætte sig ned og spise gode erfaringer med, at barnet afleveres på den stue, det hører Få tilsendt katalog eller se det på: www.jf-snedker.dk • [email protected] Tel 36 45 59 00 • Mob 20 16 59 48 Det er godt, hvis der er en rude skabe ro, når børnene skal afle gulvet, og lade barnet trans ☞ � gogen, der begge følte, at de afle Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde. Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader. Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser på mål Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem. Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn, med eller uden fodstøtter Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med monteringsbeskrivelse - prøvestole leveres i Storkøbenhavn, nye bøjler, stropper, sæder og fodstøtter tilsendes. Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc. monteres eller tilsendes til egen montering. Døre: afspærring med tremmehalvdøre til både dørhuller og gange. Leveres på hængsler eller som skydedøre. Glatte døre: glas, brandglas, udfræses og monteres. Dørbagkanter til fingerbeskyttelse monteres. Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler med fluenet. Stiger: til krybber og barnevogne. Madrasreoler. Skabe på mål: hvidpigmenteret birkeXfiner, på hjul eller monteret på væg. Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner. Skærmvægge med døre: til børnetoiletter. Tandkrusholdere: på mål. Pædagogers Etik koster 150 kroner. Bogen kan købes på bupl.dk eller ved henvendelse til: BUPLs forsendelse, tlf. 3546 5000 (10-15). animeret af fodsporene til at gå er en måde at påvirke folks ad færd i en bestemt retning. Det fungerer på samme måde, som når der er fodspor hen til skral despandene inde i byen for at få folk til at smide deres skrald ud.«, siger Ole Henrik Hansen. n WWW.BUPL.DK/ BUTIKKEN 33 OPSLAGSTAVLEN LÆR AF OS På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&[email protected] Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. BUPL Århus og BUPL Østjylland flytter på tirsdag den 17. marts til nye og større lokaler på Kystvejen 17, 8000 Aarhus C. Det nye hus, der får navnet ’BUPL-huset’, ligger med facaden mod den nye havnefront og med ryggen til en af byens ældste historiske gader, Mejlgade. Ledelserne og de ansatte i de to fagforeninger håber, at de nye lokaler lægger op til en større berøringsflade mellem BUPL Østjylland og BUPL Århus. ’BUPL-huset' rummer også bedre kursus- og mødelokaler end de hidtidige i Mindegade 12. Da husets facade skal renoveres, bliver det nye hus først officielt indviet med en reception på den anden side af sommerferien. Center for Analyse af Børnetegninger inviterer til møde om flygtningebørn og deres tegninger lørdag den 14. marts 2015 kl. 13 til 16. Psykolog Else Ryding og socialrådgiver Tanja Weiss fra Oasis, behandlings- og rådgivningscentret for flygtninge i København, vil med udgangspunkt i familiecases fortælle om familiernes og børnenes baggrund, hvilke belastninger og voldsomme oplevelser de har været udsat for, og hvordan børnene oplever det og forsøger at klare sig. Der refereres blandt andet til en ny forskningsundersøgelse om flygtningebørns trivsel i skolen: ’Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere. Sammen vil vi desuden kikke på og drøfte tegninger, som er udført af børnene. Sted: VUC, Nybrovej 114, Kgs. Lyngby, lokale 070 i sydfløjen. Gratis for medlemmer af CAB. Gæster 70 kr. Kaffe og te kan købes. For yderligere oplysninger: cab-boernetegninger.dk Sådan gør vi Det lærte vi � Vi havde et ønske om at få � Vi har købt en masse � Vi lærte, at det kræver en børnene ned i gear efter for- tæpper og puder, og fået lang indkøringsfase, hvor middagens aktiviteter og før, fat i nogle tæpperester, børnene syntes, at det var- de skulle ud på legepladsen som børnene kan ligge på. kedeligt. Vi fortalte dem, at om eftermiddagen. Vi havde Børnene ligger en halv time, det var i orden, at de kedede tidligere haft massageforløb, der må ikke være snak, og vi sig, for så virkede det. I dag men vi ville hellere finde en trækker gardinerne ned, så har børnene vænnet sig til løsning, der kunne omfatte lyset er dæmpet. Vi sætter det og bruger det første alle børnene på én gang. den samme afslapningsmusik musiknummer til at falde til Vi besluttede os for en daglig på hver dag. Børnene tilbydes ro. Det er en del af dagligda- aktivitet, der skulle få bør- en bamse, som omkring gen. Vi oplever, at vi har fået nene til at slappe helt af efter halvdelen tager imod. en mere afdæmpet leg om Vandtætte hagemække frokost. Baggrunden var, at Enkelte børn falder i søvn. Vi eftermiddagen. Der er færre - fremstillet af to sider frotté med plast imellem. For at opnå den bedste sugeevne er forsiden ekstra kraftig. Bagsiden er blød og lækker, så hagesmækken er behagelig at have på. Størrelse 30x50 cm. Fås også som savlesmæk i størrelse 23x26 cm. børnene i deres dagligdag har fået tilladelse til at vække konflikter, og børnene zapper får utroligt mange indtryk. de børn, der sover let, og ikke fra det ene til det andet. Der sker noget hele tiden, og har individuelle aftaler med De kan bedre koncentrere sig de mange nye medier, iPad forældrene. Nogle forældre om legen og være i den. Vi op- m.m., gør det ikke bedre. siger, at vi skal lade børnene lever, at den halve time giver Med projektet ville vi give sove, andre vil have dem ny energi til hjernen. Der er børnene mulighed for at vækket. Der er minimum to en anden og mindre hektisk fordøje alle indtrykkene. voksne til stede i hver gruppe. stemning på legepladsen. Hagesmække ECO-LINE - i en kraftig 100% bomuldsfrotté. Oeko-Tex® Standard 100 godkendt. Størrelse 30x50 cm. Hagesmækken kan nå ind under tallerkenen ved spisetid og dækker hele brystkassen på barnet. Fås med enten trykknapper eller bindebånd. Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · 3660 Stenløse · Tlf: 47 12 54 54 · www.b-toennesen.dk børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 En halv times afslapning efter frokost Det ville vi .. r. fa g o r o m il t m je h i fr t le p m Ko 34 Af Kurt Balle Jensen ox Møde om flygtningebørns tegninger olourb Vi flytter! Jejsing BørneUnivers lader alle børnene slappe af efter frokost til rolig musik og i halvmørke, før de indtager legepladsen. Resultatet er mindre konfliktfulde og mere koncentrerede lege o: C Invitation Fot En sand Aarhushistorie Vores råd til andre 1. Husk at informere forældrene om den pædagogiske baggrund. 2. G iv det tid – opgiv ikke efter en uge eller en måned. Børnene skal vænne sig til det nye. 3. Skab genkendelighed. Musikken skal være den samme, tidspunktet det samme og barnet ligge det samme sted hver dag. Projektet har kørt i to år nu. Om projektet Kan andre lære af jer? Den selvejende integrerede institution Jejsing BørneUnivers i Tønder Kommune har cirka 45 børn i alderen 0-6 år. For to år siden startede institutionen en daglig aktivitet med en halv times afslapning, hvor børn kan absorbere de mange indtryk, deres dag er fyldt med. For mere information om aktiviteten og de to års erfaringer kan pædagog Michael Carstensen kontaktes på tlf. 74 92 87 10, mail:[email protected] Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail om det. Send til b&[email protected] Vi glæder os til at høre fra jer. 35 Guide 10 bud fra børnepsykologen Sådan taler du med børn om »Jeg har aldrig hørt så mange sirener på en gang. (…) At tale om det gav en tryghedsfølelse, fordi man var sammen.« 3 Skyderierne i Køben havn den 14. februar afstedkom voldsomme billeder i medierne og snak om skud, død og terror. Børn, som stiller spørgsmål til det skete, skal have svar og gøres trygge, men pas på med ikke selv at plante frygt i dem, siger børne psykolog H vem skød? Hvorfor blev uskyl dige mennesker dræbt? Og kan ox urb olo o: C det ske, hvor jeg bor? Sådan har mange børn spurgt både deres forældre og pædagoger i tiden efter skyder ierne ’Terror’ er afledt af det latinske ’terrere’, som betyder ’skræmme’ eller ’afskrække’. ’Terrorisme’ er et omstridt begreb. Encyklopædien definerer det som: ’Vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab’. 36 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Det var terror 2001: 9/11 i New York, USA 2004: Bomber mod lokaltog, Spanien 2005: B omber mod undergrundsbane og bus, London 2008: Bilbombe ved den danske ambassade i Pakistan 2011: Massakren på Utøya mm, Norge 2014: Skolemassakren i Peshawar 2015: Attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris Kort om #CopenhagenShootings Skuddramaerne i København var to attentater. Det ene fandt sted på Østerbro ved et debatmøde i Kulturhuset Krudttønden den 14. februar og det andet kort efter midnat ved Synagogen i Krystalgade. Det første formodes at have foredragsholder og muhammedtegner Lars Vilks som mål. Det andet det jødiske samfund. To sagesløse, debatdeltager Finn Nørgaard og synagogevagt Dan Uzan, blev dræbt, før politiet tidligt søndag morgen opsporede og i selvforsvar skuddræbte gerningsmanden, den 22-årige Omar Hamid El-Hussein. Han menes at være inspireret af Charlie Hebdo angrebet. Er angrebet terror, er det første gang, at terror koster liv på dansk jord. »Børn skal altid have svar. Og lige som når børn spørger, hvordan man får alder og gives i et sprog, de kan forstå. Små børn, som ikke på nogen måde udviser behov for at få en forklaring, Man risikerer at plante en frygt i dem,« siger børnepsykolog Birgit Bruun, der har censureret film og holdt foredrag for pædagoger om mediers påv irkning 6 »Børn i dag har vid adgang til me 7 af børn. dier, og deres forældre inddrager dem i mange ting. Mange har måske talt med deres forældre om angrebene. Der er forskel på, hvor robuste børn er, men 8 slet ikke se nyheder,« mener Birgit 9 generelt bør børn under skolealderen Bruun. Ældre børn kan have gavn af både at se nyheder og snakke med deres voksne Det gælder også, hvis børn er særligt det jødiske samfund, som gernings har prydet forsider og cirkuleret i tv- manden udtrykte had imod. »Her kan man være opmærksom på, om barnet ændrer adfærd – måske bliver indadvendt eller får mare eller hørt voksnes snak om død og terror. angrebene, kan der opstå angst og lig Da børn kun opfatter brudstykker af det skete, og i øvrigt har en veludviklet Drop voksensnak foran børnene. Forældre kan tale om hændelserne, når børnene sover, og pædagoger skal holde voksensnakken på personalestuen. Hold små børn væk fra ny hederne. Fra 7 år kan man se børnenyheder om hændelsen, og 10-12-årige kan se tv-avis med deres voksne, som kan sætte tingene i rette perspektiv. Svar ærligt, hvis børn selv spørger til terrorhandlinger. Prøv ikke at skjule det skete for dem eller sige, at de ikke skal tænke på det. Deres frygt kan vokse sig stor eller blive fordrejet, så den skal straks afmystificeres. Svar konkret og enkelt. Det skal ikke pensles ud i detaljer, eksempelvis hvor på kroppen gerningsmanden blev skudt, eller hvor meget blod der var. Gør børnene trygge ved at understrege, at de er i sikkerhed, og at deres forældre, pædagoger og politiet passer på dem. Fortæl, at gerningsmanden er fanget. Han kommer ikke ind på deres skole, og sig, at risikoen for terror er meget lille. Tilpas dine ord til barnets alder, forståelsesramme og personlige robusthed eller sensitivitet. Pådut ikke børn de voksnes angst. Børnene spejler sig i deres voksne rollemodeller og kan blive sekundært traumatiserede. Lad børnene selv tale, og lyt til dem. Som voksen kan du give de nødvendige korrektioner. Udtøm spørgsmålene, og vær opmærksom på, hvad dine svar kan afføde af nye spørgsmål. Undgå at overdramatisere. Børn i dag er vokset op med terror på tv siden 9/11. forælder, som er betjent, eller børn fra transmissioner og på sociale medier. Børn har set billeder af blod og våben 10 om hændelserne. ruar. Mediedækningen har været billeder af den døde gerningsmand 5 skal man derimod ikke tale terror med. påvirkede – eksempelvis børn med en massiv og nogle gange så voldsom, at 4 børn, skal svarene tilpasses børnenes ved Kultur huset Krudttønden og Synagogen i København den 14. feb Ordbog 2 Karla, 11 år i DR Af Trine Vinther Larsen, [email protected] Fot 1 ridt. Især for børn, der var til stede ved nende t ilstande,« siger Birgit Bruun. e Læs mer e d på er æ n ste sid BRUG BØRNENYHEDER TAL MED TEGNINGER FÅ REDAKTØRENS TIP LÆR AF LONNIE fantasi, er det vigtigt at give konkrete svar på deres eventuelle spørgsmål. 37 GUIDE BRUG BØRNS MEDIER Redaktørens tip Børneaviser og børne-tv har allerede gennemtygget såvel terrorangrebet i Paris som skyde rierne i København og formidlet angrebene i børnehøjde. Hent inspiration her: Jonas Christoffersen, redaktør fra Kids News, kalder dæknin gen af skudattentatet en svær, men vigtig opgave. Sådan serveres nyheden for børn: Faktisk Det er Weekendavisens børneavis for ’unge drenge og piger’ fra cirka 10 år. Det er en sektion i voksenavisen, og 20. februar udkom a rtiklen ’Skud attentatet i København’, som over et opslag inde i a visen beskriver mindehøjtideligheden og forklarer om både ytringsfrihed og terror, hvem gerningsmanden var, og hvad politiets rolle var. Kids News Berlingske Tidendes nyhedsavis for de 6-12-årige udkom fredag den 20. februar med skuddramaet på forsiden, i lederen og på fire redaktionelle sider produceret af voksne journalister. Fokus lå på det positive: mindehøjtidelig heden og sammenholdet efter angrebet. Avisen findes på biblioteker, og mange skoler har abonnement. Gruppesæt kan bestilles. Avisen bruger store billeder, og har også børnereportere. DR Ultra Nyt: Nyhedsprogrammet for de 7-12-årige og opefter viede hele udsendelsen mandag den 16. februar kl. 18 (10 minutter) til at besvare spørgsmålene: ’Hvad var det, der skete? Og hvad kunne grunden være til, at to uskyldige mennesker blev dræbt?’. I udsendelsen blev børns indsendte spørgsmål besvaret af eksperter i psykologi, terror og efterretningstjeneste. Ultra Nyt følges ugentligt af mere end 100.000 seere. Se klip om skuddramaerne her: kortlink.dk/g5r8 og kortlink.dk/g6ca ●H usk, at du efterlader børnene et sted, når I taler om det. Så lad det være et rart sted, og fokuser på positive budskaber om, at livet går videre som før. Og følg op på samtalen. Vidste du at … Skole- og fritidspædagog Lonnie Hansen fra Sorø Borgerskole talte efter børnenes eget ønske om terror med sin 3. klasse. Her er et udpluk fra samtalen: Dreng: Hvorfor skulle politiet skyde ham? Det var en dårlig løsning. Lonnie: Politiet havde råbt Omar an, og han havde skudt mod p olitiet. De skød tilbage. Pige: Hvorfor må man ikke tegne ham Muhammed? Lonnie: Jeg tror, muslimerne har deres religion inde i hjertet og ikke har brug for et billede. Men de er nok mest blevet sure over, at tegnerne har gjort grin med Muhammed og tegnet hans hoved på en hundekrop. Dreng: Hvorfor gik ham Omar amok? Lonnie: Det ved jeg ikke. Måske var han bare så sur og vred indeni, at det slog klik for ham. Foto: Nils Meilvang/Scanpix 7-12 årige dagligt bruger 3 timer og 5 minutter foran en skærm. 41 procent af tiden bruger de foran fjernsynet. De 3-6 årige har dagligt 1 time og 45 minutters skærmtid. I 53 procent af tiden ser de tv. Foto: Colourbox Børn slapper af, når de tegner, siger tegne terapeut Mai MacKayzee. Hun fortæller, hvordan fire tegninger kan danne grundlag for en ’sam tale’ om det, der f ylder i b ørnenes verdensbillede efter s kudattentaterne i K øbenhavn. Brug det kun, hvis børnene har behovet. Tegning 2 Bed barnet om at tegne en hjælper – en person, figur eller ting – som kan hjælpe barnet med problemet. Tegning 3 Bed barnet om at tegne en gave, som hjælperen giver barnet til at løse problemet med. Måske har hjælperen brug for en tryllestav til at trylle monsteret væk, en krukke med mod til ikke at være bange, eller en usynlighedskappe, som gør barnet usynlig for ’den onde mand’, som barnet frygter. I børnenes magiske verden kan alt lade sig gøre, og de fleste børn finder selv på noget, som kan hjælpe dem. Tegning 4 Bed til slut barnet om at tegne, hvordan det ser ud, når problemet er løst og ’alt er meget bedre’. Barnet kan vælge at få tegningen med hjem eller bare krølle den sammen. SOCIALE INTERVENTIONSSTUDIER En NY 2-årig kandidatuddannelse med mennesker i centrum For bachelorer og professionsbachelorer SOCIAL INTERVENTION: At gribe ind i menneskers liv med socialt meningsfulde forandringer Tegning 1 Bed barnet om at tegne smerten, frygten, vreden, eller hvilke følelser der er på spil. Pædagogen kan sætte sig med børnene eller det konkrete barn og gentage de ord, b arnet har sagt, som har foranlediget seancen. Det er vigtigt, at det er barnets egne ord. børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 ●P lacer gerningsmanden geografisk. Oppe i børnenes hoveder, kunne han være løbet ned i deres børnehave, hvis ikke de får at vide, præcis hvor han løb hen, og hvor han blev fanget. Youtube I en lille tegnefilm på halvandet minut får blogger, animatør og tidligere pædagog Eva Fog formidlet fint til børn, hvad terror er. ’Sammen er vi stærkest’ er budskabet. Se video: kortlink.dk/g64s Lær af Lonnie ●H old dig til fakta og undgå malende b eskrivelser og blodige detaljer. Det pirker til børnenes i forvejen velfungerende fantasi. ● V is et billede af gerningsmanden, så de ikke forestiller sig et uhyggeligt monster. Undgå derimod billeder af dræbte og blod. Tal med tegninger 38 ● Fortæl om attentatet, fordi børnene alligevel hører om det, og fordi h istorien har stor samfundsrelevans. Sådanne historier skal børns m edier og deres voksne ’oversætte’ for dem. Kilder til denne guide: Børnerådet, Børn&Unge, American Psychological Association, DR, bloggen Pædago’Nok. Interview med børnepsykolog Birgit Bruun, tegneterapeut Mai MacKayzee og redaktør for Kids News Jonas S. Christoffersen. Samt emailkorrespondance med skole- og fritidspædagog Lonnie Hansen. Layout af guidesider: Sara Efazat DESIgN, pLANLægNINg, gENNEmFøRELSE Og EVALUERINg AF SOCIAL INTERVENTION ANSøgNINgSFRIST: 1. ApRIL BLIV KLOgERE på: RUC.DK/SI ROSKILDE UNIVERSITET 39 HISTORIEN OM TEGNESERIE Af Henrik Stanek, b&[email protected] / Illustration: Jørgen Stamp Te byder på en mangfoldighed af smage, dufte, farver og egenskaber, men uden et tilfældigt vindstød var den opkvikkende drik måske ikke blevet opdaget. TEEN 2737 f. Kr. Vindstød Den kinesiske kejser Shen Nung drikker kun kogt vand. En dag hviler han sig under en vild tebusk, da et vindstød sender blade ned i hans kop. Teen som drik er opdaget. 1665 Tepotter Teen kommer til Danmark fra Holland. Man ved ikke præcis hvornår, men man har fundet tepotter fra 1665. Inden da bruger danskerne lokale urter, så vi har drukket fx kamillete i betydeligt længere tid. 2014 Grøn te Udbuddet af te er eksploderet. Især grøn te er populær. Grøn te indeholder antioxidanter, som modvirker nedbrydelsen af kroppens celler. Desuden er mængden af koffein mindre end i andre teer. 1732 Visitter Asiatisk Kompagni oprettes og henter større mængder te i Kina. Holberg priser den kultiverede drik, som tillader borgerskabets fruer at gøre 10 visitter på én dag uden at vende berusede hjem. 1908 1872 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 Udtryk Berlingske Tidende introducerer udtrykket ’en tynd kop te’ om noget overfladisk eller uinteressant. Året efter indsamler Nationalmuseet dagbøger fra den 2. september, og her præsenteres begrebet ’ikke min kop te’. Brevte Den første pose til brevte er af silke. Senere laves den af gaze, som igen afløses af papir. I 1960’erne kommer der gang i markedsføringen: ’Er De udkørt kl. 3? Medova Te tager trætheden’, lyder et slogan. Te eller the Den første officielle retskrivningsordbog udkommer med stavemåden te, som fortsat er den korrekte form. Det hollandskinspirerede the bruges stadig af forhandlere, måske fordi de synes, det ser finere eller mere eksotisk ud. 40 1991 1971 1969 Asterix I ’Asterix og Briterne’ holder englænderne varmtvandspauser, men Asterix brygger en ’trylledrik’ af urter, som kommer langvejs fra, så de kan besejre romerne. De gør den til deres nye nationaldrik, og da Asterix vender hjem, fortæller landsbyens druide, at urterne hedder te. Hippier Der står to tepotter på bordet hos hippierne, da bladet NB i en fotoserie portrætterer tidens to store ungdomskulturer: hippierne og diskotekstyperne. VIDEREUDDANNELSE Kandidatuddannelser med pædagogisk perspektiv Overvejer du en kandidatuddannelse? Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) udbyder kandidatuddannelser for både universitets- og professionsbachelorer. Læs om uddannelserne på edu.au.dk/kandidat AU AARHUS UNIVERSITET Ansøgningsfrist 1. april INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Læs mere på kandidat.au.dk 41 DEBAT BUPL MENER BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) SKRIV TIL BØRN&UNGE Læserbreve sendes til [email protected] Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. Der er som altid livlig debat på BUPL’s Facebook-side. Du kan være med. Skriv BUPL i søgefeltet på Facebook og tryk ’like’. ” Spørgsmålet 'Giver de tætte relationer til børnene overskud, eller slider de?' skabte stor debat på Facebook. Her kan du læse nogle af de mange kommentarer. Maja Saunte Anne B-Petterson Susanne Neermann Bach »Hvis ikke det var for relationerne til ungerne, havde jeg slet ikke overskud til at holde alt det andet ud! Men når Johan på 5 spørger ’Hvordan er du egentlig blevet så sej?’ eller Smilla siger ’1000 kærlighed til dig, fordi du er min ven’, så er der strøm på batteriet til endnu en uge.« »Når man er presset og ikke har de rette normeringer, så er det de tætte relationer til børn, der gør, at jeg stadig har lyst til at møde på arbejdet! De giver masser af grin, glæde og større arbejdslyst!« »Relationen til børnene er total optur.« 26. februar kl. 08:56 Vivi Falkenberg »De tætte relationer er en forudsætning for at skabe rammen om den gode pædagogiske praksis. Pædagogik skabes i relationen og interaktionen. Og det kræver ordentlige normeringer. For tætte relationer tager tid at opbygge og tid at vedligeholde.« 26. februar 08:43 26. februar kl. 08:49 26. februar kl. 10:34 Laila Christensen »Jeg er netop blevet pædagog for at styrke og værne om relationer. Det er en hjertesag, og det er pædagogens fineste opgave.« Mitra Jebelli 26. februar kl. 13:01 »Det der er opslidende for mange pædagoger er psykisk arbejdsmiljø, konflikter blandt kollegerne og dårlig ledelse, og det der kun giver positiv energi for at gå på arbejde igen og igen er den gode og positive relation med børnene.« 26. februar kl. 09:09 Jørgen Stubtoft Hvis de børn, der har størst sandsynlighed for at komme ud i noget skidt, også er de børn, der tidligt kommer til at gå for sig selv, har vi problemet med tiltrækning til den kriminelle løbebane. Løsningen er at lave en pædagogisk friplads, så alle har råd til et klub- og fritidsliv. Alfred Schoonhoven »Ja til gode troværdige relationer med 'næstekærlighed', men med kollegial og professionel refleksion/supervision på sidelinjen og med det fælles tredje (en aktivitet) på banen. Selve kærligheden gemmer jeg til mine egne (biologiske) børn.« 26. februar kl. 13:31 Af Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL Pædagoger kan modvirke radikalisering »Relationsarbejdet er selve kernen i arbejdet. Hvis kernen er rådden er frugten dødende...« 26. februar kl. 09:50 T errorangrebet mod Krudttønden og den jødiske synagoge i København har rystet hele Danmark, og nu ruller debatten om, hvordan vi forebygger radikalisering. De fleste politikere E f t Er u d d a n n El s E børne- og ungdomskultur økonomien. Løsningen er at lave en pædagogisk friplads, så alle har råd til et eller kriminelle. Der findes ingen enkle løsninger. Jeg mener dog, børnene går i et fritidstilbud med uddannede pædagoger, øges de- at pædagogerne og den pædagogiske profession kan være en del af løsningen. Men det kræver en langsigtet og vedvarende forebyg- KON TAKT Sekretariatet på tlf. 65 50 14 75, e-mail: [email protected] eller gå ind på sdu.dk/mbu 42 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 EftEruddannElsEsmEssE ➜ Odense 17. marts kl. 15-19 på Syddansk Universitet forskningsbasErEt EftEruddannElsE klub- og fritidsliv. Pengene er givet godt ud, viser forskning. Hvis res chancer for at få en god skolegang og for at klare sig godt i livet. Klubber over hele landet har masser af erfaringer med opsøgende og forebyggende arbejde, på gadeplan i boligområder og gennem sociale arv, ved vi, at det har effekt, at de går i vuggestuer med god Derfor skal klubberne selvfølgelig indgå i det tværgående samar- normering og uddannede pædagoger. I dag er det desværre kun Fokus på børn og unges kultur Uddannelsen kombinerer et teoretisk fokus på børne- og ungdomskultur med praksisorienterede perspektiver på medie- og æstetikfag. Desuden bygger vi bro mellem kulturfag og pædagogik, og det giver dig blandt andet: ❚ Viden om børn og unges kultur, udtryksformer og læreprocesser ❚ Kundskab om og færdigheder i projektdesignarbejde ❚ Teoretisk og metodisk kompetence til at analysere og reflektere ❚ Tværfaglig kompetence på universitetsniveau har vi problemet med tiltrækning til den kriminelle løbebane. gende indsats at få alle børn og unge med i fællesskabet. Hvis udsatte børn virkelig skal have en chance for at bryde den – medier og æstetiske læreprocesser Hvis de børn, der har størst sandsynlighed for at komme ud i no- get skidt, også er de børn, der tidligt kommer til at gå for sig selv, Det er ikke let at svare på, hvorfor folk bliver radikaliserede i en social katastrofe. og forskere er enige om, at en tidlig og forebyggende indsats er en god investering – både for det enkelte menneske og for samfunds- M A S T E R men hvis det er en tendens, der bliver virkelighed, er vi på vej mod halvdelen af de 0-2-årige, der går i vuggestue. Og samlet set har hele 30 procent af personalet på 0-6-års området ingen uddannelse. De udsatte børn skal ganske enkelt tidligere i vuggestue, og vi åbne arrangementer for alle unge i et område. Det er vigtig viden. bejde med skoler, kultur-, fritids og foreningslivet. Alle børn og unge har ret til en meningsfuld og positiv fritid. Klubbernes position skal styrkes, så de kan støtte børnene. Pædagogerne kan selvfølgelig ikke løse udfordringen med radi- skal give dem en kvalificeret pædagogisk støtte – og opbygge et kaliserede unge alene, men pædagoger er i hvert fald ikke bange len særlig vigtig for udsatte børn. Det kræver et særligt fokus, så pædagogerne, at de er ’gået i dialog med en ung, som de har været respektfuld måde. styrke fællesskabet og øge ligheden i Danmark. n solidt samarbejde med forældrene. Desuden er overgangen til skoden viden, der er om barnet og familien, bliver overleveret på en Folkeskolereformen har ramt hele fritidsområdet hårdt. Ifølge for at tage dialogen. I Børn & Unges tema svarer hele 83 procent af bekymret for’. Netop dialog er i mine øjne vejen frem, hvis vi vil vores seneste tal er der op imod 25.000 børn, der bliver meldt ud af SFO, fritidshjem og klubber. Og noget tyder på, at det især er socialt udsatte børn, der bliver meldt ud. Det er kun foreløbige tal 43 JOBANNONCER 05 12. marts 2015 46. årgang • bupl.dk HVEM TRÆFFES HVOR BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: [email protected] BUPL NORDSJÆLLAND BUPL FYN BUPL ÅRHUS BUPL’S LEDERFORENING Østergade 4 A 3400 Hillerød tlf. 3546 5700 fax 3546 5740 E-mail: [email protected] man.-tors. 9-14, fre. lukket Bornholmsgade 1 5000 Odense C tlf. 3546 5830 E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: mandag-fredag: 8-14 Blegdamsvej 124 2100 København Ø FORMAND: Lars Christensen FORMAND: Rikke Hunsdahl FAGLIGE SEKRETÆRER HB-MEDLEMMER: Dorte Lis Ellegaard Pernille Riis HB-MEDLEMMER: Gitte Janus Marianne Carlsen Lars Søgaard Jensen Mette Aagard Larsen Mindegade 12 8000 Århus C tlf. 3546 5650 fax 3546 5680 E-mail: [email protected] tlf.åben: man. 12-14, tirs., ons. 9-14, tors. 12-16, fre. 9-13 kontoråben: man. lukket, tirs., ons. 9-15, tors. 9-16, fre. 9-13 BUPL MIDTSJÆLLAND BUPL SYDJYLLAND Nykobbelvej 1 4200 Slagelse tlf. 3546 5810 fax 3546 5811 E-mail: [email protected] man.-ons. 9-14.30, torsdag 13-16, fredag 9-12 Gejlhavegård 14 B 6000 Kolding tlf. 3546 5400 fax 3546 5401 E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: mandag-fredag: 8-14 FORMAND: Bertha Langhoff FORMAND: Jonna Jul Gudmundsen HB-MEDLEMMER: Pia Ungstrup Petersen Kay Christian Abrahamsen HB-MEDLEMMER: Mette Tolstrup Svensson Lasse Porsgaard Birkelund BUPL SYDØST BUPL SYDSLESVIG FORRETNINGSUDVALG Ny leder og ildsjæl til Børnehuset Chilli En god procedure for ansættelse er et af fundamenterne for at have et personale, som både fagligt og menneskeligt er dygtige til deres arbejde og passer godt sammen. Du har en pædagogisk grunduddannelse suppleret med relevant lederuddannelse og ledelseserfaring. Du har lyst til at arbejde i en spændende og efterspurgt daginstitution i Haderslev Kommune. Tiltrædelse pr. 1. juni 2015. Læs hele opslaget på www.haderslev.dk/job hvorfra du kan sende din ansøgning elektronisk, senest den 23. marts 2015. Denne pjece er et redskab fra BUPL med gode råd, forklaring på de juridiske forhold og checklister. FORMAND Elisa Bergmann NÆSTFORMAND Birgitte Conradsen HOVEDKASSERER Lasse B. Jørgensen Se mere på http://bupl.dk/finddenrigtige NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB BUPL HOVEDSTADEN www.bupl.dk www.bupl.dk • e-mail: [email protected] Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 26. marts 2015 med deadline torsdag den 19. marts 2015 BØRN&UNGE Annonceafdelingen Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5100 b&[email protected] Indleveringsfrist stillingsannoncer Torsdag kl. 15:00 - 1 uge før bladet udkommer. Fristen gælder også rettelser og standsninger. Ftp adresse: ftp.bupl.dk Brugernavn: annonce Kodeord: Job2010 44 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 FAGFORENINGER Priser: Excl. moms. Abonnement: Ring på tlf. 3546 5000 Stillingsannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 20,00 Institutionsabonnement: Pris pr. år: Kr. 810 Kvartalspris: Kr. 290 Tekstsideannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 15,00 Privat abonnement: Pris pr. år: Kr. 650 Kvartalspris: Kr. 225 Løssalg: Kr. 40 Kontrolleret oplag: (01.07.13-30.06.14) 64.954 Lersø Parkalle 42-44 2100 København Ø tlf. 3546 5750 fax 3546 5775 E-mail: [email protected] man.-ons. 10-16, tors. 12-16, fre. 10-13 FORMAND Henriette Brockdorff HB-MEDLEMMER: Erik Steppat Mia Skou Jørgensen BUPL STORKØBENHAVN Kirketorvet 11 4760 Vordingborg tlf. 3546 5460 fax 3546 5499 E-mail: [email protected] man. lukket, tirs.-fre. 9-14, ons. også 15-17 Lindevænget 19 2750 Ballerup tlf. 3546 5300 fax 3546 5301 E-mail: [email protected] man.- tors. 10-15, fre. 10-13 FORMAND: Betina Vincent Andersen FORMAND: Michael Egelund Storegade 38 3700 Rønne tlf. 3546 5590 fax 3546 5594 E-mail: [email protected] man. lukket, tirs.-tors. 9-15, fre. 9-13.30 HB-MEDLEMMER: Kristian Feldtschou Berner Randi Tielbo HB-MEDLEMMER: Anja Wollesen Helle Inge Frænde BUPL BORNHOLM FORMAND: Pia van der Weij HB-MEDLEM: Henrik Kofoed Hansen Wagnerring 72 24159 Kiel tlf. +49 431 3990611 tlf. +49 160 94960248 E-mail: [email protected] FORMAND: Hauke Paulsen BUPL ØSTJYLLAND Mindegade 12 B, 2. 8000 Århus C tlf. 3546 5600 fax 3546 5602 E-mail: [email protected] man.-ons. 9-14, tors. 13-17, fre. 9-12 FORMAND: Anne Grethe Rosenberg HB-MEDLEMMER: Ann Søndergård Pedersen Kim Ager FORMAND: Marianne Gilbert Nielsen HB-MEDLEMMER: Carin L. Weibull Tina Skaarup Olesen BUPL MIDTVESTJYLLAND Stationsvej 8 7500 Holstebro tlf. 3546 5555 E-mail: [email protected] man.-tors. 9-14, fre. lukket FORMAND: Jens Jensen HB-MEDLEMMER: Anita Kjær Jonna Uhre BUPL NORDJYLLAND FORMAND: Sanne Lorentzen HB-MEDLEMMER: Sanne Lorentzen Joan Frausing Henvendelse til lokal lederforening samt lokal lederrådgivning: Se kontaktoplysninger under din lokale fagforening BUPL’S CENTRALE LEDERRÅDGIVNING Åben man. og tors. kl. 10.00-15.00 på tlf. 3546 5160 STUDIESEKTIONEN PLS Rosenvængets Alle 16, 3. 2100 København Ø tlf. 3546 5880 fax 3546 5892 E-mail: [email protected] tlf.tid: man.,tirs. og tors. 10-15, onsdag og fredag lukket HB-MEDLEMMER: Nickolai Dunn Kim Simonsen Niels Jernes Vej 8B 9220 Aalborg Øst tlf. 3546 5500 fax 3546 5501 E-mail: [email protected] tlf.åben: man.-ons. og fre. 9-13, tors. 12.30-16 kontoråben: man.-ons. 9-15, tors. 12:30-16, fre. 9-13 PENSIONISTSEKTIONEN FORMAND: Liselotte Thomsen Englandsvej 358, 2770 Kastrup tlf. 3585 6978 onsdag 10-13 www.paedhist.dk HB-MEDLEMMER: Susanne Højgaard David Nordstrøm Kontaktperson: Helle Fabricius Farversmøllevej 27 6200 Åbenrå tlf. 2037 1898 DANSK PÆDAGOGISK HISTORISK FORENING RETTELSER TIL ”HVEM TRÆFFES HVOR” SENDES TIL E-MAIL: [email protected] 45 BUPL KALENDER 2015 Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden. Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement. Nordjylland bupl.dk/nordjylland Har du lyst til at arbejde som pædagog i Norge? I Sandnes Kommune arbejder 28 danske pædagoger, som gerne vil have 54 nye kolleger. Kom og hør Sandnes Kommune og en dansk pædagog fortælle om, hvordan det er at arbejde i en norsk børnehave, løn og ansættelsesvilkår og alt det andet som er vigtigt, hvis man overvejer at flytte til Norge. Tid: 17. marts 2015 kl. 09.00 Sted: BUPL Nordjylland, Niels Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg Øst. Mødet har en varighed på ca. 2 timer. Målgruppe: Arrangementet er for uddannede pædagoger, pædagogstuderende og medfølgende ægtefæller/kærester Tilmelding: på e-mail til: [email protected] Husk at skrive ”Aalborg arrangement” i tilmeldingen. Medlemsmøder om det nye overenskomstresultat BUPL Nordjylland inviterer til medlemsmøder om det nye overenskomstresultat. Kom og hør mere om det nye overenskomstresultat og vær med til at debattere resultatet. Pædagoger og ledere inviteres til medlemsmøder, hvor forhandlingsresultatet for den nye overenskomst præsenteres. På alle møderne deltager BUPL Nordjyllands formand Liselotte Thomsen og BUPL Nordjyllands hovedbestyrelsesmedlemmer Susanne Højgaard og David Nordstrøm. Både pædagoger og ledere inviteres til medlemsmøderne og vil samlet blive præsenteret for forhandlingsresultatet. Ved de efterfølgende drøftelser af resultatet vil der være mulighed for at dele ledere og pædagoger i hver sin gruppe. Tid og sted: Aalborg den 24. marts 2015 kl. 19.00 – 21.00, Hjørring den 25. marts 2015 kl. 19.00 – 21.00 og Thisted den 26. marts 2015 kl. 19.00 – 21.00 Der er tilmeldingsfrist den 20. marts til alle tre medlemsmøder. Tilmelding: Tilmeld dig på www.bupl.dk/nordjylland Temadag om jobsøgning Er du klædt på til at søge arbejde? Jobsøgning er ingen videnskab, men det kræver en stor indsats fra dig, at få et nyt job. BUPL’s jobteam og BUPL Nordjylland afholder temadag om jobsøgning. Temadagen er for ledige medlemmer, opsagte medlemmer og medlemmer, 46 børn&unge | nr.05 | 12. marts 2015 som har lyst til at prøve noget nyt. Du skal være medlem af arbejdsløshedskassen og/eller fagforeningen for at deltage i en af temadagene. Tid: 25. marts kl. 09.00 - 12.00 Sted: BUPL Nordjylland, Niels Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg Øst. Tilmelding: www.bupl.dk/ nordjylland hos BUPL Fyn i Odense. Arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) inviteres til velkomstmøde for nye arbejdsmiljørepræsentanter i BUPL Fyn. Tid: Fredag den 20. marts 2015 klokken 9.00 til 15.00. Sted: I BUPL Fyns lokaler, Bornholmsgade 1, 5000 Odense C Pris: Gratis Nordsjælland TR-konference Som et stærkt fagligt fyrtårn. Sådan ønsker BUPL Fyn, at du ser dig selv. Og ikke mindst at andre også ser dig sådan! Alle tillidsrepræsentanter på Fyn inviteres derfor til konference, så de får mod på flere lokale aktioner. Tid: 24. marts 8.30 til 15.30 Sted: "Fabrikken" på Odin Havnepark, Lumbyvej 11, 5000 Odense C Pris: Gratis bupl.dk/nordsj Børnekulturdagen 2015 Kom med til en fantasifuld, praksisnær og inspirerende dag med sjove aktiviteter for børn og faglig refleksion for pædagoger i daginstitutioner. Temaet er ”æstetik og læring for børnehavebørn”. Tid: 17. april kl. 9.30–12.00 Sted: Pædagoguddannelsen Nordsjælland, Professionshøjskolen UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Pris: Gratis Tilmelding: 20. marts 2015 på http://www.bupl.dk/bupl_ nordsjaelland/aktiviteter Temadag: Alle børn har ret til fællesskaber Hør om hvordan teori om inklusion kan omsættes til praksis Tid: 23. april kl. 9-12 Sted: Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Pris: For medlemmer af BUPL: 150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr. Tilmelding: 7. april på http:// www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Fyn bupl.dk/fyn Vil du arbejde i Norge? Har du lyst til at arbejde som pædagog i Norge? I Sandnes Kommune arbejder 28 danske pædagoger, som gerne vil have 54 nye kolleger. Målgruppe: Alle uddannede pædagoger, pædagogstuderende og medfølgende ægtefæller og kærester. Alle er velkomne! Arrangør: BUPL og BUPL-A. Tid: Onsdag den 18. marts 2015 klokken 9.00 til 11.00. Sted: BUPL Fyn, Bornholmsgade 1, 5000 Odense C. Tilmelding: Af hensyn til forplejning og lokaler - vil vi gerne have en tilmelding fra hver deltager. Pris: Gratis Møde for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter inviteres til velkomstmøde og undervisning Storkøbenhavn bupl.dk/storkobenhavn Netværk for stressramte I netværket kan du møde andre pædagoger, der har været igennem det samme sygdomsforløb som dig, og I har mulighed for at udveksle erfaringer og tanker med hinanden om jeres tilbagevenden på arbejdspladsen. Målgruppe: Pædagoger sygemeldt med stress Tid: 17. marts kl. 17-19 ( der bliver serveret sandwich) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 16. marts kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. Børnekultur og kulturstrategier Torsdagscafé: Professor Beth Juncker kommer og fortæller om børnekultur og kulturstrategier. Målgruppe: Medlemmer af BUPL Storkøbenhavn Tid: 19. marts kl. 18-20 (der er sandwich kl. 17) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 18. marts kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. Netværk for stressramte I netværket kan du møde andre pædagoger, der har været igennem det samme sygdomsforløb som dig, og I har mulighed for at udveksle erfaringer og tanker med hinanden om jeres tilbagevenden på arbejdspladsen. Målgruppe: Pædagoger sygemeldt med stress Tid: 8. april kl. 17-19 (der bliver serveret sandwich) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 7. april. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden Understøttende Undervisning for pædagoger Kursus for dig, der er pædagog på skole- og fritidsområdet og som gerne vil blive klogere på, hvordan du bevarer din pædagogfaglighed i skolen. Målgruppe: Pædagoger ansat på skole- og fritidsområdet. Tid: 9., 10. og 11. april. Alle dage kl. 9-15. Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Ansøgningsfrist: Du skal skrive en kortfattet ansøgning, som skal sendes senest 12. marts. Den skal sendes til [email protected]. Du vil modtage svar på, om du er optaget senest 18. marts. Sig det så det kan mærkes Bliver du hørt? Får du dine budskaber igennem? Du indgår i et sjovt og lærerigt samspil med andre tillidsrepræsentanter på tværs i fagforeningen. Målgruppe: Tillidsrepræsentanter Tid: 15. og 16. april. Begge dage kl. 9-16. Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 12. marts Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Pædagoger i skolen – hvorfor? Kom til torsdagscafé i Balleruphuset og hør Andy Robert Højholdt, der er lektor ved Institut for Skole og Læring, Metropol. Målgruppe: Medlemmer Tid: 23. april kl. 18-20 (der er sandwich kl. 17) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 22. april kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. Unges trivsel og mistrivsel Temadag for klubfolk om unges trivsel og mistrivsel. Kravene til unge er skruet gevaldigt op i dag, men hvilke tendenser ser ungdomsforskerne? Og hvordan kan det hjælpe os til at forstå de unge? Målgruppe: Ansatte i klubber, men temadagen er åben for alle medlemmer af BUPL Storkøbenhavn og studerende, der er medlem af PLS. Tid: 8. maj kl. 9-12. Der er kaffe og croissanter fra kl. 8.45. Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 5. maj Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden. Sydjylland bupl.dk/sydjylland Sådan hjælper du flygtningebørn bedst Center for Udsatte Flygtninge vil denne aften stille skarpt på den nyeste viden om flygtningebørn og deres familier fra Syrien. Som pædagog kan du møde børnene, når de begynder i institutionerne. Så kom og bliv klædt godt på! Kom til gratis foredrag: Tid: Mandag den 23. marts 2015 klokken 17.30 til 19.30. Sted: Skærbæk Kursus- og Fritidscenter, Storegade 4648, 6780 Skærbæk. Forplejning: Sandwich, vand, kaffe og the. Pris: Gratis Skab trivsel og undgå stress Foredragsholder og forfatter Thomas Milsted vil flytte det sunde og gode arbejdsliv i forgrunden sammen med deltagerne i en læreproces. Her vil han vise, hvordan især trivsel på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle. Obs: Dette arrangement holdes både i Haderslev og i Rødding. Haderslev Tid: 8. april kl. 19-21 Sted: Hotel Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev Rødding Tid: 16. april kl. 19-21 Sted: RøddingCentret, Søndergyden 15, 6630 Rødding Pris: Gratis MidtVestjylland bupl.dk/midtvestjylland Medlemsmøde i Viborg om OK15 BUPL har indgået overenskomst med KL og denne skal nu sendes til urafstemning mellem BUPL’s medlemmer. BUPL MidtVestjyllands bestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme JA til det samlede forhandlingsresultat og inviterer alle medlemmer til møde, hvor de indgåede overenskomster vil blive præsenteret af BUPL’s nye formand Elisa Bergmann. Tid: 17. marts kl. 19.00 – 21.00 Sted: Stationen, Ll. Skt. Hans Gade 7, 8800 Viborg Pris: Arrangementet er gratis og henvendt alle medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 16. marts kl. 12.00 på bupl.dk/ midtvestjylland via linket Arrangementer. Medlemsmøde i Holstebro om OK15 BUPL har indgået overenskomst med KL og denne skal nu sendes til urafstemning mellem BUPL’s medlemmer. BUPL MidtVestjyllands bestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme JA til det samlede forhandlingsresultat og inviterer alle medlemmer til møde, hvor de indgåede overenskomster vil blive præsenteret af Mette Aagaard Larsen fra BUPL’s Forretningsudvalg. Tid: 25. marts kl. 19.00 – 21.00 Sted: BUPL MidtVestjyllands kontor, Stationsvej 8a, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis og henvendt alle medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 24. marts på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Netværksmøde i Holstebro for ledige pædagoger BUPL MidtVestjylland tilbyder netværksmøder for ledige pædagoger. Fælles for møderne er en generel orientering fra fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét indhold, du som ledig pædagog har lyst til at debattere eller spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail til faglig sekretær Jonna Uhre, som er ansvarlig for møderne, på [email protected]. Tid: 14. april kl. 09.00 – 11.30 Sted: BUPL MidtVestjyllands kontor, Stationsvej 8a, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis og henvendt alle medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 13. april kl. 12.00 på bupl.dk/ midtvestjylland via linket Arrangementer. Netværksmøde i Viborg for ledige pædagoger BUPL MidtVestjylland tilbyder netværksmøder for ledige pædagoger. Fælles for møderne er en generel orientering fra fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét indhold, du som ledig pædagog har lyst til at debattere eller spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail til faglig sekretær Jonna Uhre, som er ansvarlig for møderne, på [email protected]. Tid: 14. april kl. 13.00 – 15.30 Sted: Mødelokalet på FTRkontoret, døren til venstre, Søndersøparken 23, 8800 Viborg Pris: Arrangementet er gratis og henvendt alle medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 13. april kl. 12.00 på bupl.dk/ midtvestjylland via linket Arrangementer. Fyraftensmøde for DUF-pædagoger i Ikast-Brande kommune Formålet med fyraftensmødet er at give DUF-pædagoger mulighed for at erfaringsudveksle på tværs af kommunens DUF og DOF'er. I løbet af aftenen vil BUPL præsentere medlemsundersøgelsen og bl.a. tale om, hvad vi arbejder med lokalt i BUPL MidtVestjylland og i BUPL Forbund. Aftenen vil være en vekselvirkning mellem små oplæg, debat i blandede grupper og afslutning i plenum. Tid: 14. april kl. 17.30 – 21.00 Sted: Salen på Vestre Skole, Vestergade 47-49, 7430 Ikast Pris: Arrangementet er gratis og henvendt medlemmer af BUPL MidtVestjylland, der arbejder som DUF-pædagog i Ikast-Brande kommune. Tilmelding: Senest den 9. april på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. TR-konference: Tillidsrepræsentanten som fagligt fyrtårn Konferencen vil tage udgangspunkt i BUPL’s strategi om, at vi skal have en stærkere professionsbevidsthed, være tydelige om vores fag og få skabt en større synlighed af pædagogers arbejde, for derved at opnå både anerkendelse af faget og bedre arbejdsvilkår. Hør bl.a. Allan Baumann, tidligere medlem af BUPL's Forretningsudvalg, og Bjørn Hansen, uddannelseschef hos Tænketanken Cevea, fortælle om TR som professionsidentitet og meningsdanner. Tid: 15. april kl. 08.30 – 15.30 Sted: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg Pris: Arrangementet er gratis og henvendt TR i BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 11. marts på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Lederkonference: Livsfarlig ledelse BUPL MidtVestjyllands Lederforening inviterer til konference om den livsfarlige ledelse. Christian Ørsted, ledelsesrådgiver i Ørsted Udvikling og Ledelse samt forfatter af bestsellerbogen "Livsfarlig Ledelse", gør op med performancekulturen og de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund. Tid: 20. april kl. 08.30 – 14.00 Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 8, 7490 Aulum Pris: Arrangementet er gratis og henvendt ledere i BUPL MidtVestjylland - institutionsledere, herunder ledere af private institutioner, pædagogiske ledere og afdelingsledere. Tilmelding: Senest den 9. april på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Tid: 20. marts, kl. 10-12. Sted: Et sted i Aarhus C (nærmere oplysninger følger) Tilmelding: online på bupl. dk/traineeforledige senest den 20. marts. Temadag: Eksekutive vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD hos børn og unge Børn og unge med ADHD og autismespektrumfortyrrelser har ofte store problemer med de eksekutive funktioner (bl.a. planlægning, organisering og impulsstyring). Sygeplejerske Ingela Søderlund giver en grundig teoretisk gennemgang af begrevet eksekutive funktioner og en indsigt i en hensigtsmæssig pædagogisk tilgang Temaaften: Specialtil dette. Hun har været med pædagogisk børnemassage til at starte ADHD-klinikken Få teoretisk indsigt i specialpå Børne- og Ungdomspsykiapædagogisk børnemassage og viden om, hvordan du som trisk Center i Risskov. Tid: 6. marts, kl. 9:30-15 pædagog kan anvende børSted: Centralværkstedet, nemassage i forhold til børn Værkmestergade 9, 8000 med særlige udfordringer. Aarhus C Aftenens oplægsholder, Line Neess, er uddannet pædagog, Pris: BUPL-medlemmer: 395 motorik- og AKT-vejleder samt kroner; arbejdsløse, pensioNordlys-massør. Line er meget nister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige fagpraksisorienteret i sin undergrupper (medlem af LO/FTFvisning og forholder sig også fagforening): 1000 kroner til, hvordan man kan indføre massage i institutionen på en Tilmelding: Den bindende måde, der viser hensyn til etik, tilmelding kan ske online senest den 27. februar på bupl. grænser og andre forholdsdk/arrangementer regler. Hun taler om børn i alle aldre, med udgangspunkt Konference: Børn & angst i dem der har særlige behov. Hvad er angst hos børn og Aftenen vil byde på rig muligunge? Hvordan behandler hed for at afprøve forskellige man angsten? Og hvordan massageteknikker og få ideer er det at være forældre til et med hjem til egen praksis. barn med angst? Disse tre Tid: 28. april kl. 19.00 – 21.00 spørgsmål er i fokus, når BUPL Sted: VIA University College, Østjylland og BUPL Århus slår Campus Viborg, lokale B235, dørene op for konferencen Prinsens Allé 6, 8800 Viborg Pris: Arrangementet er gratis "Børn & angst". Tid: 20. marts, kl. 9-15:30 og henvendt medlemmer i Sted: Centralværkstedet, BUPL MidtVestjylland. Værkmestergade 9, 8000 Tilmelding: Senest den 14. Aarhus C. april på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensioFælles arrangementer nister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige fagÅrhus og Østjylland grupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: BUPL Østjylland: Tilmelding: Den bindende bupl.dk/ostjylland-kurser tilmelding kan ske online BUPL Århus: bupl.dk/aak senest den 13. marts på bupl. dk/arrangementer Ledige dimittender: Informationsmøde om Konference: Syn på læring 7 ugers trainee-forløb og opdragelse Er du dimittend og ledig? Vil Børn fødes som lærende du have erfaring og konindivider, og læring sker som krete værktøjer, så deltag i et frie processer uden mål og trainee-forløb, som BUPL-A, mening. Læring kan således BUPL Østjylland og BUPL fremhæves med begreberne Århus har udviklet i samarlyst og frivillighed. Dertil bejde med VIA-UC. Det er et kommer opdragelsen, der kombineret uddannelses- og som grundlæggende figur inpraktikforløb. Vi afholder et deholder paradokset at skulle informationsmøde. vise vej til selvstændighed og frihed, ved netop at begrænse samme. Hinandens forudsætninger, modsætninger, eller...? Tid: 22. april, kl. 9.30 - 16 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 15. april på bupl. dk/arrangementer Konference: Unges trivsel, mistrivsel & motivation Kom og hør, hvordan voksne omkring unge kan blive bedre til at aflæse unges tegn på mistrivsel og udvikle en bedre forståelse af, hvordan klubber og klubmedarbejdere positivt kan medvirke til at ruste unge til bedre at kunne håndtere ungdomslivets problemstillinger og udfordringer. Tid: 20. maj, 9:30-16 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. maj på bupl.dk/ arrangementer Konference: Opmærksomhed på børns trivsel Trivsel er en afgørende forudsætning for børns inklusion og læring. Som en del af pædagogers faglighed må praksis så forholde sig til trivsel som et både socialt, psykisk og fysisk forhold. Pædagogisk praksis må derfor have en hverdagsbevidsthed om at fysisk og social rummelighed kan understøtte hinanden og har afgørende betydning for børns trivsel. Tid: 18. juni, kl. 9.30-15.30 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 11. juni på bupl.dk/ arrangementer 47 HUSK AT STEMME OM OVERENSKOMSTEN Det er nu, du skal stemme om din og dine kollegers overenskomst for de næste tre år. BUPL anbefaler et JA, men det vigtigste er, at du bruger din stemmeret. Hver eneste stemme styrker pædagogernes kamp for bedre løn og vilkår. Du får stemmesedlen med posten. Illustration: Misslotion DIN STEMME STYRKER KAMPEN FOR GODE ARBEJDSVILKÅR Overenskomsten sikrer din løn, barsel, pension og mange andre rettigheder. Overenskomsten aftales mellem fagforening og arbejdsgiver i hver enkelt branche og sektor. Du har kun indflydelse på overenskomsten, hvis du er medlem af den faglige organisation, som forhandler overenskomst på dit område. Læs mere om overenskomster på erduok.dk KLIP UD OG HÆNG OP I PERSONALESTUEN
© Copyright 2024