Til Kalundborg Kommune 02-09-2015 Høringssvar Budget 2016-2019 BUPL Midtsjælland mener, at Kalundborg, bør have fokus på børnefamilierne for at være attraktiv bosætnings kommune. Hermed mener vi, gode dagtilbud, skoler og fritidstilbud til alle børn og unge i gode omgivelser med uddannet personale, der kan være med til at sikre den rette udvikling. Sådanne gode tilbud kræver ressourcer, gode åbningstider, god normering og mulighed for forskellige aktiviteter inde og ude af institutionen/skolen. BUPL Midtsjælland erkender behovet for at korrigere i forhold til demografien. Dog gøres der opmærksom på, at den store tilpasning betyder at områderne får mindre enheder. Institutionerne kan blive mere sårbare og dermed mindre bæredygtige. Ydermere beklager BUPL, at der i 2015 blev nedlagt småbørnspladser i Kommunen og oprettet dagplejepladser. Generelt anbefaler BUPL 0 -6 års institutioner. Disse er med færre skift og administrative udfordringer ved sygdom og kompetenceudvikling, med til at skabe tryghed for både børn og forældre. Det er med stor beklagelse at der, i det udsendte budget materiale, lægges op til at Kalundborg ikke vil pris- og lønfremskrive i 2016. Den manglende lønfremskrivning medfører at budgetterne udhules på de enkelte institutioner og det er svært at opretholde serviceniveauet og den pædagogiske kvalitet i dagtilbud og skoler. Dette kan få betydning for arbejdsmiljøet og sygefraværet. Det samme gør sig gældende hvis institutionerne skal finde 1 % besparelse i forhold til omprioriteringspuljen. I sygefraværs projekt i Kalundborg kommune ønsker man at skabe et økonomisk incitament for at sænke fraværet blandt medarbejderne. Partnerskabsholderne vil, som nu, indbetale til en central pulje, efterfølgende vil man kunne få penge retur, afhængig af hvor meget man reducere fraværet. Vores bekymring i BUPL Midtsjælland er hvordan der tages hensyn til de institutioner, hvor fraværet ikke er højt, hvilket fravær tæller med, nogle former for fravær er svær at reducere samt at der en risiko for at det vil presse medarbejderne og partnerskabsholderne arbejdsmiljø yderligere. I Direktionens indsatsområder ønskes et øget brug af lav takst ved kørsel i egen bil. Dvs. jævnligt forbrug af kørsel giver høj takst, mens kørsel til kurser, møder mv. vil give lav takst. BUPL Midtsjælland mener at det ud over besværlig administration, kan betyde at medarbejdere kan blive mindre fleksible i for hold til at stille egen bil til rådighed. Som slut bemærkning mener BUPL Midtsjælland at budget materialet er svært tilgængeligt og at høringsfristen er urimelig kort. På vegne af BUPL Midtsjælland Pia Ungstrup Petersen Næstformand og Pernille Hass Pedersen FTR. BUPL MidtSjælland Nykobbelvej 1 • 4200 Slagelse • 35 46 58 10 • [email protected] • www.bupl.dk/midt EAN 5790 0016 79545 ref. bgh • CVR 72 97 74 16
© Copyright 2024