1. No category

RAP I KÆFTEN
Bachelor projekt lavet af
Maria Skrydstrup Sørensen
Studienr:pk11S0408
Yusuf Matovu
Studienr:pk11R1307
Anslag: 79.584
Vejleder: Troels Bjerrum
01-06-2015
Rap musik som en æstetisk skabende læringsproces samt
en æstetisk virksomhed/ hvor bl.a. begreber som
inklusion/ eksklusion, det fælles tredje, identitet,
subkultur, fællesskabets pædagogik, bæredygtighed og
anerkendelse som pædagogisk ressourcestrategi, i
arbejde med unge med andet etnisk minoritetsbaggrund i
social udsatte positioner.
2
Indhold
Indledning .................................................................................................................................................. 4
Vores problemfelt...................................................................................................................................... 6
Problemformulering .................................................................................................................................. 6
Afgrænsning/Metodevalg.......................................................................................................................... 6
Emne/Målgruppe..................................................................................................................................... 11
Begrebsafklaring ...................................................................................................................................... 11
Formål ...................................................................................................................................................... 12
Videnskabsteori ....................................................................................................................................... 12
Teoretisk inspiration ................................................................................................................................ 15
Lovgivning ................................................................................................................................................ 20
Identitetsdannelse i ungdomstid................................................................................................................. 21
Fællesskabets pædagogik ........................................................................................................................ 22
Æstetisk virksomhed.................................................................................................................................... 23
Anerkendende kommunikation ............................................................................................................... 24
Det fælles Tredje ..................................................................................................................................... 25
Pædagogisk engagement......................................................................................................................... 26
Hiphopkulturen i historisk perspektiv ..................................................................................................... 27
Hvorfor rap musik som Konstruktiv læring rum ...................................................................................... 28
Hvad forbedrer vores rapworkshop hos de unge deltagende? .............................................................. 29
Hvordan går vi som pædagoger/rollemodeller ind i processen? ................................................................ 30
Formålet med en Hiphop/rap workshop ................................................................................................. 30
Grundlæggende ideer samt værdier for Workshoppen og bachelorprojektet ....................................... 30
Konklusion ................................................................................................................................................... 33
Vores perspektivering og refleksioner ........................................................................................................ 37
Litteraturliste/ kildehenvisning ............................................................................................................... 38
3
Bilag ........................................................................................................................................................ 41
Bilag 1 ...................................................................................................................................................... 41
Rap i kæften mod kriminalitet ......................................................................................................................... 41
Dette bachelor projekt tager udgangspunkt i workshoppen RAP I KÆFTEN der til hverdagen er et
Hiphop/Rap pædagogisk indspilningsstudie for unge i Ungdommens Hus Fredericia. Via
workshoppen bliver der demonstreret teknikker i både tekstskrivning, indspilning af musik og
vokaler, mixing og mastering af musik, samt hvordan man kan bruge rapmusikken med unge som
en æstetisk skabende konstruktiv, inkluderende proces i socialpædagogisk regi(Rap i Kæften:
pædagogisk rap projekt i Fredericia kommune https://www.facebook.com/rapimunden)
Indledning
Igennem de seneste par år har der været en stor fokus omkring kriminalitet af unge med anden
etnisk minoritetsbaggrund, udsatte børn og social arv samt inklusion og eksklusion fra samfundets
side (Sivertsen, Behrens Morten og Jespersen, Cathrine: Unges sociale problemer – en forskningsoversigt
s.60-72).
Det har både været en politisk dagsorden, samt en dagsorden for medierne og i den pædagogiske
profession. Talen om kriminalitet af unge med anden etnisk minoritetsbaggrund, udsatte børn og
social arv og inklusionsbegreberne, er alligevel præget af uklarhed, og forskellige professioner er
ikke enige om, hvilken indsats der skal til for at hjælpe disse unge med særlige behov, Det er bl.a.
via lovgivningen, slået fast af politikkerne, at det er en del af det pædagogiske arbejde, at hjælpe
disse unge og deres familie på vej frem mod et godt liv, men indsatsen over for de disse børn og
deres familier har til dato ikke været nogen succes (Center for Ungdomsforskning Nr. 1 & 2 maj 2008:
Balledens fornuft af Laura Gilliam.)
Flere undersøgelser fra de forskellige forskningsinstitutter, og heriblandt medierne, viser, at megen
af den kriminalitet, som sker i vores samfund, ofte begås af små grupper af socialt belastede unge
med anden etnisk minoritetsbaggrund, der kommer fra meget ressourcesvage familier. Disse unge
har ofte omfattende problemer i deres tilværelse, og meget af forskning peger derudover på, at de
unges problemer enten kan spores til det enkelte individs dilemmaer, samt den kontekst individet
4
befinder sig i. I andre forbindelser peger forskningen på en kombination af et samfundsmæssigt
problem, politisk tiltag eller af økonomiske grunde. Derudover peger meget af forskning på, at en
tidlig indsats i forbindelse med socialt udsatte familier kan modarbejde, at de unge udvikler en
kriminel adfærd (Center for Ungdomsforskning Nr. 1 & 2 maj 2008: Balledens fornuft af Laura Gilliam).
På samme måde har der også været et kæmpe fokus på, at pædagogernes forbyggende indsats for
disse unge nogle gange kan gøre tilstanden værre i arbejdet med målgruppen. Gruppen af udsatte
børn udgør omkring 18 % af en børneårgang, og denne andel har været stort set konstant gennem de
sidste 20 år. Denne gruppe af børn vokser op i et samfund, der har stort fokus på individualitet, og
de er derfor i stor risiko for at ende i ”udsatte position”, hvis de ikke får den rette hjælp og støtte
(Rap i Kæften: pædagogisk rap projekt i Fredericia kommune https://www.facebook.com/rapimunden)
Underlagt af lovgivning er det en pligt for pædagogerne at arbejde med børn og unges udvikling og
trivsel og derved være med til at sikre de bedste livsbetingelser for børn, I dagtilbudsloven, står der
bl.a.:
”Formålet med denne lov er, at ”forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske
tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den
forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig
indsats”(dagtilbudsloven § 1)
Når børn og unge tilbringer størstedelen af deres dag i sociale fællesskaber side om side med
hinanden og voksne, kan der her siges, at det udgør børnenes og de unges fundamentale betingelser
for hinandens liv, trivsel og læring(Rap i Kæften: pædagogisk rap projekt i Fredericia kommune)
Dertil vokser mange unge op i en kultur præget af selvoptagelse og samvær i fællesskaber. I
fællesskaberne skal de kunne klare sig – kunne deltage og bidrage til fællesskabet – og undgå
udstødelse. Unge er derfor i dag meget afhængige af at kunne trives socialt, så de i de sociale
miljøer omkring dem, kan hente bekræftelse, anerkendelse og selvværd. Kravet til vores
ungemiljøer må derfor være, at de kan skabe fællesskaber og relationer, der forebygger eksklusion
fra de sociale fællesskaber.
Bent Madsen cand. pæd. ved CVU Storkøbenhavn påpeger i sin forskning omkring
inklusionsbegrebet, at unge lærer det, de har mulighed for at deltage i. De lærer at blive en god
5
kammerat ved at inviteres ind som kammerat. Hvor man ikke deltager, lærer man ikke, vurderer
Bent Madsen. Derfor skal alle unge have mulighed for at være deltagere i fællesskaber, hvor de kan
tillær sig konstruktive kompetencer, samt sociale og individuelle færdigheder.
Vores problemfelt
Unge i udsatte positioner ses tit som de trælse unge, som vi pædagoger let lægger på hylden og
overser, på grund af manglende ressourcer og kompetencer, hvilket også kan være årsagen til, at
disse unge får dårligere muligheder for, at navigere i positive sociale fællesskaber knyttet omkring
positive konstruktive idealer.
Når vi ud fra vores bachelorprojekt reflekterer over vores pædagogikeksamen, der omhandlede
Inklusionens/eksklusionens begrebstænkning i Danmark, kommer det i vores beretning, at vi som
pædagoger i vores arbejde skal forsøge at være opmærksom på de risici, der forbindes med adfærd
der fører til eksklusion, for i rette tid at kunne sætte ind med forbyggende initiativer og andre tiltag,
der sikrer forudsætningerne for en vellykket inklusion. Hvilket til tider kan danne et dilemma for
den pædagogiske praksis med unge i udsatte positioner. Hertil er det vigtigt at pointere, at der kan
være flere aspekter af faktorer som spiller en væsentlig rolle for vores problemfelt og for den
forbyggende pædagogiske indsats i arbejde med unge udsatte.
Vi er derfor interesseret i, hvordan vi som pædagoger kan skabe et inkluderende konstruktiv rum
med rap som en æstetisk skabende læringsproces for disse unge i en anerkendende relation og
derved styrke deres selvværd via fællesskabet, og med udgangspunktet i det forrige nævnte ønsker
vi at fokusere på følgende problemformulering
Problemformulering
Vi vil som pædagoger undersøge, hvordan vi kan skabe et rum, hvor unge udsatte har mulighed for
at tilegne sig konstruktive udtryksformer via brugen af rap musikken.
Afgrænsning/Metodevalg
Med afsæt i projektets problemformulering vil vi i et tæt samarbejde med Fredericia Ungdommens
Hus afvikle temamøder med ledelsen, de unge knyttet til projektet og os selv som studerende.
Sammen i et team skal vi via dialog, skabe en fælles rammeforståelse for projektets indhold
værdier, mål, samt processerne i en konstruktiv skabelse af et rum for unge, med de unge.
6
Formålet med teammøderne er i første omgang at inspirere hinanden til at reflektere over, hvilken
rolle man hver især har for
1. Projektet fremdrift
2. Projektets opgaver og udfordringer som knytter sig til projektet undervejs og ikke mindst
de processer man i fællesskabet kan udnyttet og udvikle så det gavner på både de
individuelle og de sociale kompetencer projektet frembringer, i iværksættelsen af dette.
Dernæst har vi som projektiværksætter en god ide om, hvad vi mener, er godt og spændende som
konstruktiv lærings rum, når man bruger rap musik som æstetisk skabende læringsproces for unge i
udsatte positioner. Og det vil vi naturligvis gerne lære fra os. Dertil kan der nævnes, at
workshoppen som vores bachelor er fremstillet efter, er formet på baggrund af, hvad vi synes er
spændende, i håb om at få andre unge til at se det spændende i den måde udviklingen former sig,
når man arbejder med Hiphop musik og dens kultur.
Et overordnet formål for projektet, er ligeledes, at deltagerne skal have det sjovt og føle sig
anerkendt for deres medvirkning af projektet samt at have fornøjelsen af, at være en del af et
fællesskab med positive, konstruktive værdier og normer. Som et led i projektet vil vi forsøge at
give dette, igennem engagement, bæredygtighed, forbundet med ansvar og tillid til hver enkelt
deltager.
Rammerne for møderne opstilles således.
1. Det er her, hvor der kan gives meddelelser og andre informationer fra den enkelte til hele
teamet
2. Det er her, hvor de sociale dimension i fællesskabet markeres, og den sociale trivsels
forhandles, så den er relevant for hele fællesskabet og projektet positiv udvikling
3. Det er her den faglig sparring foldes ud, når den er relevant, for hele team/fællesskabet og
projektet.
Inden for disse rammer er det vores opgave som projektbærer at udarbejde en liste af indstillinger,
arbejdsmetoder, og adfærdskarterier, der positivt kan give deltagerne oplevelse af, at de inspirere
hinanden i en positiv retning, der i sidste ende har betydning for projektet.
7
Den skriftlige del af vores bachelorprojekt
I den skriftlige del af vores bachelor, vil vi tage uddrag af empiri fra vores tidligere
eksamensopgaver hvor vi bl.a. har beskæftiget os med unge udsatte og rap musik, som social
løftestang. Hertil vil vi benytte uddrag fra: IIS- eksamen, UMD- eksamen, DKK- eksamen,
Pædagogik- eksamen samt Specialiserings rapport. Dette gør vi for at demonstrere hvorledes det
pædagogiske felt er en balance mellem aktionslæring af teori og praksis. Ligeledes vil vi kort skrive
om et par teoretisk standpunkter omkring unge praksis i form af ballade/ kriminalitet. Hertil vil vi
bruge nytte af Lektor, ph.d. i pædagogisk antropologi Laura Gilliams (Lektor, ph.d. i pædagogisk
antropologi. Uddannet antropolog fra Københavns Universitet, med tilvalgsfag i sociologi og psykologi fra
Oxford Brookes University, England) tanker omkring anerkendelse og etniske minoritetsdrenges
adfærd. Vedrørende de unges drenges oplevelser i en etnisk minoritet og subkulturel sammenhæng
belyses dette ud fra Sune Qvortrup Jensens forskning om unge drenge med anden etnisk
minoritetsbaggrund.
Sune Qvortrup Jensen er lektor og Forsker ved institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg
Universitet, Han beskæftiger sig især med kønsforskning, subkulturer og bystudier. Da vores
opgave og workshop skal forstås fra en socialpædagogisk tilgang, har vi hentet inspiration fra
artiklen ”Perkerrap og socialt arbejde: Om gadekultur og rapmusikken potential i socialt arbejde
med ”vilde unge” skrevet af forskere Sune Qvortrup Jensen og Kirsten Hviid.
I artiklen gøres der rede for, hvordan man som pædagog kan forstå unges fascination af
hiphopkulturen, sådan som den kommer til udtryk i den danske ungdom. På baggrund af vores
inspiration af deres forskning, har vi opstille 4 kvaliteter beskrevet af forskerne, man skal have for
øje for, ved socialt arbejde med udgangspunkt i hiphop/rapmusikken og dens kultur.(Sprog som
værktøj og legetøj (2007) S. 198-200) De følgende 4 kvaliteter lyder således.
1. For det første hiphop/ rapmusikken og dens kultur et effektivt kontaktmiddel.
De unge udsatte tilsidesætter deres ofte belastede forhold til repræsentanter knyttet til det
socialpædagogiske system, og tit er målet at mødes omkring et fælles tredje, der i vores tilfælde er
hiphop/rapmusikken og dens kultur.
2. For det andet har det hiphop /rapmusikken og dens kultur en strukturerende og
kriminalitetsreducerende effekt på de unge hverdags liv.
8
Når målet for de unge bliver autentisk og man begynder at optræne evnerne til at producere egen
produktion på et professionelt niveau, indser de unge typisk, at det kræver øvelse og tid i sit arbejde
med produktionen, hvilket kan medvirke til at reducerer behovet for ballade eller kriminalitet(Sprog
som værktøj og legetøj (2007) S. 198-200)
3. For det tredje tilbydes de unge med hiphop/rapmusikken og dens kultur en arena/et rum,
Scene, som giver dem succesoplevelser, der opleves værdifulde både i at forholde til
samfundet og relationer tæt.(Sprog som værktøj og legetøj (2007) S. 198-200)
De unges rapmusikalske kompetencer bliver her en kilde til selvrespekt og andres anerkendelse.
4. For det fjerde rummer arbejdet med at producere hiphopkulturelle produktioner et
refleksivt potentiale, fordi produktionerne typisk bruges til at sætte ord på de unges
livsverden og andre oplevelser tæt forbundet med sociale problemer(Sprog som værktøj og
legetøj (2007) S. 198-200)
Hiphopkulturen, med rap som en af genrerne, er en af de mest tekstrige sang-former der findes i
dag, og den åbner muligheder op for disse unge. Dels åbner den op for en sproglig
formuleringsproces, som kan bidrage til, at unge bliver mere bevidste om deres følelser og der til
bearbejdes nogle af deres problematikker(Sprog som værktøj og legetøj (2007) S. 198-200)
Derudover vil vi anvende Bent Madsen, der er cand. pæd. ved CVU Storkøbenhavn, til at redegøre
for idealet om inklusion og eksklusionsbegrebet. Bent Madsen opererer både med inklusion og
social inklusion, men, da vi ikke har fundet nogen egentlig forskel på disse, har vi valgt at anvende
inklusion, som et af de gennemgående begreber i vores bacheloropgave.
Vi vil samtidig analysere på, hvilket ansvar pædagogen har i arbejdet med at få børn/ unge
inkluderet i fællesskabet og hvilket dilemma, dette kan forudsagde. Derudover vil vi bruge Bent
Madsen til at redegøre og analysere på mulige ekskluderende mekanismer, vi mener man som
pædagoger skal have øje i forbindelse med vores bachelors problemformulering.
Fra vores tidligere DKK fags grundbogen Sprog som værktøj og legetøj har vi hertil fundet det
inspirerende og oplagt at arbejde med vores bachelor, fra en kulturpædagogisk tilgang som
betyder, at der anlægges en kulturel og antropologisk forståelsesramme på de fænomener inden
9
for det pædagogiske felt, der skal gøres genstand for analyse og/eller for iværksættelse af
pædagogiske processer(Sprog som værktøj og legetøj (2007) S. 197-199)
Hertil vil vi også arbejde med vores bachelor og workshop fra en æstetiske og danskfaglige tilgang,
der er inspireret af teorien om æstetiske lære- processer og en dansk faglig organisering, der åbner
muligheder op for at tænke danskfaget som et kreativt fag lige så høj grad som teoretisk og
analytisk sprog- og kulturfag (Sprog som værktøj og legetøj (2007) S. 197-199) hertil vil vi også gøre
brug af en æstetisk virksomhed model som Susanne Ringsted og Jesper Froda har sat op
I opgaven vil vi ligeledes kort redegøre for nogle få elementer vedr. lovningen, fællesskabet
pædagogik, æstetisk virksomhed, anerkendende kommunikation i lyset af Berit Bea plus begreberne
pædagogisk engagement og det fælles tredje. Dette gøres for at danne en forståelse for de
fænomener, vi mener, er relevante for dannelsen af vores konstruktiv æstetisk lærings rum for unge
udsatte. Der til mener vi, at det for os som pædagoger, er vigtigt at være bevidst omkring de
kommunikative faktorer og processer, de psykiske og fysiske attributter for at kunne skabe kontakt
og relationer i en anerkender tilgang, der danner forudsætningerne for, at vi som pædagoger kan
arbejde forbyggede, aktivt inkluderende med unge udsatte. Som dokumentation af dette i vores
fremlæggelse er vi indstillet på at bruge videooptagelser og billeder, da vi mener begge del er
brugbart redskaber, når det anvendes i forbindelse med iagttagelse, beskrivelse og analyse af
kropslige udtryk og bevægelse i pædagogiske sammenhænge.
Vi vil ligeledes benytte os af deltagerobservationsmetoden, som knytter sig til den antropologiske
videnskab samt valg af videnskabsteori for vores bachelorprojekt. Valg af videnskabsteori belyses
og redegøres for i afsnittet videnskabsteori.
Deltagerobservation er velegnet, når der ønskes adgang til subjektive dimensioner i menneskers
levede liv. Igennem teknikken bliver det ”muligt at få indsigt i, hvordan mennesker gennem social
praksis konstruerer deres verdensbillede og tilskriver mening og betydning til hændelser, handlinger
og personer. Metoden benyttes her til også i mange sammenhænge og variationer til at studere
kulturer(http://www.viauc.dk/hoejskoler/psh/videncentre/forskrifter-for-god-paedagogik/Documents/Guide-)
I det følgende vil vi definere og afgrænse, hvordan de bærende begreber i relation til vores
problemformulering fortolkes og benyttes.
10
Emne/Målgruppe
Ud fra den synsvinkel, der er styrende for fremstilling af vores Bachelorprojekt, er det rap musik
som en æstetisk skabende læringsrum hvor bl.a. begreber som inklusion/ eksklusion, det fælles
tredje, identitet, kultur, rollemodel, fællesskabs pædagogik, pædagogisk engagement og
anerkendende kommunikation som pædagogisk ressourcestrategi, i arbejde med de ”vilde unge”.
Hertil skal der bemærkes, at selvom vores primær fokus er omkring de valgte begreber, har vi
stadigvæk bevidstheden omkring andre forestillinger, der har tilknytning, samt betydning for de
forskellige processer vores valgte begreber kan associeres med.
Vores målgruppe, som er i fokus for projektet, er adskillige såkaldte unge i udsatte positioner, unge
med anden etnisk minoritetsbaggrund, unge udsatte, vilde eller udstødte unge, der bruger
hiphoppens subkulturelle potentialer til at reflektere deres situation ind i kulturens bindende
processer, for at fortælle omgivelserne om deres livsvilkår (Rap i Kæften: pædagogisk rap projekt i
Fredericia kommune https://www.facebook.com/rapimunden)
Begrebsafklaring
Når vi bruger begreberne
Hiphop/ rapmusikken og dens kultur er det ment som et bredt begreb, hvilket vil sige, at det dækker
over flere forskellige genrer, og udtryksformer.
Konstruktiv, (lat.constructivus), som noget der bidrager med noget nyttigt og opbyggende.
Her ved bruger vi begreberne, unge med anden etnisk baggrund, unge udsatte, de vilde unge,
unge i udsatte positioner kan dette have en stemplende effekt. Ved brugen af disse begreber i
vores projekt er det vores hensigt at placerer ansvaret på begrebernes tilstand og ikke hos den unge,
men i stedet i nogle ydre forhold så der ikke sættes et stempel på de unge.
Empiri: Når vi anvender betegnelsen empiri, skal det således ikke forstås som noget adskilt fra
vores værdiforestillinger, men nærmere som fortællinger, der skaber enhed og konsistens i vores
bachelor samt workshop.
Projekt: Omfattende arbejdsopgave, der typisk kræver grundig forberedelse og deltagelse.
11
Formål
Formålet med vores projekt er at yde en socialpædagogik støtte som bygger på værdien om at få
unge med anden etnisk minoritetsbaggrund/ alm. unge i udsatte positioner til at udtrykke sig
konstruktiv, via en æstetisk skabende læringsproces, forbundet med et aktivt inkluderende
fællesskab i en anerkendende tilgang. Det betyder, at indsatsen overfor projektets målgruppe skal
forholde sig direkte til målgruppens behov og ønske for støtte.
Indsatsen skal hertil tage udgangspunktet i de lovmæssige tiltag Ungdommens hus Fredericia er
underlagt(Rap i Kæften: pædagogisk rap projekt i Fredericia kommune https://www.facebook.com/rapimunden)
Videnskabsteori
Med vores problemformulering lægges der her op til, at vi vil anskaffe os en dybere forståelse for,
hvordan man som pædagoger i en socialpædagogisk sammenhæng kan skabe inkluderende, æstetisk
skabende, konstruktive læringsmiljør for unge i udsatte positioner. Ligesådan er det vores mening at
danne en forståelse for, hvorfor og hvordan vores projekt indvirker på vores valgte målgruppe.
For at tydeliggøre at vi søger svar på vores problemformulering, beskriver vi herunder kort vores
videnskabsteoretiske refleksioner, der har indflydelse på vores valg af metode, teori, analyseproces
samt vores fortolkning af projektet.
Vores valgte videnskabsteori tager udgangspunkt i de centrale forestillinger om, at en bestemt viden
alene udgør et perspektiv ud af flere mulige perspektiver på det undersøgte, og al viden må
reflekteres og begrundes, og da vores projekt leverer et omfattende materiale for en overordnet
refleksion og kritisk vurdering, har vi ladt os inspireret af videnskabsteori med afsæt i individ og
humanvidenskaber beskrevet i bogen (Rønn, Carsten: Almen Videnskabsteori For Professions
Uddannelserne side. 177- 192.)
Hermeneutik som videnskabsteoretisk referenceramme
Hermeneutikken har sin oprindelse i en række humane videnskaber fra 1600-1700 tallet(Almen
videnskabsteori for professions uddannelserne (2006). S 177-191) knyttet til studier og fortolkningen af
bibelske tekster. I 1880érne blev den imidlertid formuleret som en almen fortolkningsteori inden for
de humanistiske fag ad den tyske filosof Wilhelm Dilthey (1833-1911).
12
Hermeneutikken opfatter den humanistiske fags opgave som at fortolke humane fænomener. Det
kan enten ske ved placere humane fænomener i en kulturel og historisk sammenhæng eller ved at
forstå det humane fænomen. I hermeneutikken opfatter man på samme vis de humanistiske fags
forståelse, udlægning og fortolkning igennem en forståelse af indlevelse i den anden persons
intentioner(Almen videnskabsteori for professions uddannelserne (2006). S 177-191)
Hermeneutikkens særlige perspektiv er hertil en meningssøgende og helhedsorienterede metode, der
vil sige at forstår det enkelte fænomen gennem en placering af de meningsfulde sammenhænge eller
helheder(Almen videnskabsteori for professions uddannelserne (2006). S 177-191)
Den hermeneutiske videnskabsteori brugt i pædagogisksammenhæng med praktiske tilfælde, kan få
teori og praksis til at gå hånd i hånd. Pædagogernes omgang med andre mennesker i samfundet kan
anskues som hermeneutisk anliggende, ud fra den betragtning at unge skaber mening ud fra de
sammenhænge, unge befinde sig i.
Hvis man som pædagog skal gøre sig forhåbninger om at udøve sin profession på en virkningsfuld
måde, er det vigtigt at aktualisere hermeneutikken. Eftersom den lægger vægt på den afgørende
betydning som mening og forståelse på samme har pædagogikken en afgørende mening, betydning
og forståelse i det dialektiske forhold mellem teori of praksis.
Fænomenologi som videnskabsteoretisk referenceramme
I kort træk er fænomenologi er en videnskabsteoretisk retning med fokus på hvordan et fænomen
som en ting eller en situation optræder for den menneskelige bevidsthed. Med sin oprindelse
udviklet af den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) kan der her nævnes, at fænomenologien
også har et fokus på det umiddelbare og oplevelsespræget perspektiv, som anvendes i flere
videnskaber. Dette perspektiv af særlige karakter, hvor opmærksomheden på det umiddelbare og det
oplevelsesmæssige, der tilskriver en særlig betydning er væsentligt, hvis man vil forstå mennesket i
inden for rammerne om traditionelle videnskaber om mennesket(Almen videnskabsteori for professions
uddannelserne (2006). S 177-191)
Fænomenologiens formål er først og fremmest at forstå et fænomen inden for den basale
sammenhæng, hvori det optræder. Der vil sige at forstå, ”hvad” før man spørger efter, ”hvordan ”og
”hvorfor”.
13
At forstå et fænomen, en oplevelse, er at komme tæt på det, som skal undersøges på dets egne
betingelser, at opdage og deltage i oplevelsen indtil den viser sig meningsfuld, at begribe det dom
fremtræder i stedet for a priori at søge en bekræftelse fra teori(Almen videnskabsteori for professions
uddannelserne (2006). S 177-191)
Hermeneutisk fænomenologi
Er en filosofisk og videnskabsteoretisk retning fra 1960érne. Teorien kombinerer et hermeneutisk
og et fænomenologisk perspektiv til en sammenhængende forståelse af menneskets situation i en
iagttagelse og fortolkningssammenhæng
Karakteristisk for denne teori er at iagttagelser og fortolkning går indover hinanden, at
iagttagelsesbegrebet bliver fordoblet og dermed antager karakter af at være gensidigt iagttagende
eller fortolkende
Gennem iagttagelse bliver jeg klarere på det, der er genstand for min iagttagelse, men lige
væsentligt er det, at jeg gennem iagttagelsen bliver klarere på mig selv, ser mig selv i et andet
lys(Almen videnskabsteori for professions uddannelserne (2006). S 177-191)
Ligeledes har den franske filosof Paul Ricoeurn (Paul Ricoeur (1913-2005) fransk filosof som bedst
kendt for sit forsøg på at kombinere fænomenologisk beskrivelser med hermeneutisk fortolkning), udtrykt
denne opfattelse af forståelse og fortolknings metode på en særlig elegant måde.
”At forstå en tekst er på samme tid at kaste lys over vor egen situation eller, om man vil, at
interpolere alle de betydninger, som gør vor omverden til verden, blandt vor situations prædikater.
Det er denne udvidelse af omverdenen til verden, som tillader os at tale om de referencer, som
teksten åbner for eller lad os hellere sige, at referencerne åbner for verden. Her kommer igen
diskursen spiritualitet til udtryk i skriften, som befrier os fra situationens synlighed og begrænsning
ved at åbne en verden for os, dvs. give nye dimensioner til vores væren i verden.(Almen
videnskabsteori for professionsuddannelserne (2006). S 177-191)
Hertil danner metoden overvejelser, der placerer hele personen som betydningsfuld for iagttagelsen.
Personen bliver placeret som den, der iagttager på grundlag af forudsætninger, viden, behov og
interesser(Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne (2006). S 177-191). Desuden rettes der
14
også fokus på det interessante ved iagttagelserne, at personen relaterer det iagttagne til sig selv og
derfor ud over at bliver klogere op iagttagelsens genstand også bliver klogere sig selv.
Med vores kritisk hermeneutisk- fænomenologiske tilgang, at facts og værdier, det, som og det, som
bør være- hverken kan eller adskilles.
Sociale problemer følger ikke velkendte logiske mønstre med kendsgerninger for sig og værdier for
sig, men skaber deres egne sammenhænge, hvor facts og være er uadskillelige størrelse.(
Anerkendelse og drømmekraft i socialt arbejde (2007) s.14)
I det kommende afsnit vil vi kort belyse vores 3 valgte teoretisk inspirationer, som vi mener, er
fundamentet for at kunne arbejde med vores valgte målgruppe.
Teoretisk inspiration
Laura Gilliams teori
Laura Gilliam Lektor, ph.d. i pædagogisk antropologi. Uddannet antropolog fra Københavns
Universitet, har på baggrund af hendes undersøgelser af en folkeskoleklasse, udviklet en
formodning om anerkendelse. Hun mener, at den manglende anerkendelse af etniske
minoritetsdrenge tilvejebringer den ballade, mange pædagoger prøver at undgå(Center for
Ungdomsforskning Nr. 1 & 2 maj 2008 | side 24- 33). De etniske minoritets unge er ikke på samme
niveau som de etnisk danske unge, bl.a. pga. det store fokus på børnenes faglige præstation. Gilliam
bemærker ligeledes, at de unge, som er faglig dygtige, betragtes som mere begavede end de unge,
der er mindre gode til det faglig. De som er faglig dygtige har unægtelig bedre forudsætninger for at
mestre det der kræves af dem af samfundet.
Det er derfor disse unge, som dem bliver fremhævet og anerkendt(Center for Ungdomsforskning Nr. 1
& 2 maj 2008 | side 24- 32)
Dette mærker de etniske minoritets unge, som i stedet søger anerkendelse i gruppen gennem
ballade/ kriminalitet og had til samfundet (Gilliam, Laura. (2009) s.153-206)
Laura Gilliam har erfaret, at de unge til en vis grad opnår en større følelse af anerkendelse som
individer, hvis man bruger mere tid med dem enkeltvis. Derfor mener Laura Gilliam, at det er
vigtigt at flytte fokus fra fagligheden, når man arbejder med denne målegruppe, så de etniske
15
drenge også kan danne en klar forståelse og en positiv medvirkning, i de fællesskaber de unge
drenge med anden etnisk minoritetsbaggrund kommer i kontakt med. Og dermed opnå anerkendelse
(Gilliam, Laura. (2009) s. 205-227)
Det at være i konflikt med autoriteten er naturligvis ikke noget nyt for den pædagogiske profession.
Men Laura Gilliams pointe er, at hvor problemet med ulydige drenge før i tiden ville blive betegnet
som en social konflikt, taler man nu om den som en kulturel konflikt (Center for Ungdomsforskning
Nr. 1 & 2 maj 2008 | side 24- 32). Unge drenge med anden etnisk minoritetsbaggrund kan nemlig ikke
trække sig fra rollen som ballademager/ kriminelle. I modsætning til de etnisk danske unge, der
også laver ballade/ kriminalitet ind imellem, men som bevarer et godt forhold til autoriteten. De
etnisk danske drenge passede altid på ikke at overskride grænserne i forhold til deres rammer og
konteksten. De etniske minoritetsdrenge derimod har ikke noget at tabe, for de følte sig alligevel
dumme og forkerte og misbilliget af autoriteten. Derfor går de helt til grænsen og gerne over
konstaterer Laura Gilliam.
Flere unge med anden etnisk minoritets baggrund indgår altså i en daglig interaktion med det
danske samfund, hvor de medvirker i forskellige sociale processer, som nogle unge oplever som
ekskluderende fællesskaber hvilket af os tolkes som udsatte positioner. Laura Gilliams
argumenterer ligeledes for, at de unges adfærd ikke skal forstås som socialt inkompetent og
ufornuftig, og at der, uanset hvordan de unge er opdraget derhjemme, er der nogen dynamikker i
den kontekst de unge drenge med anden etnisk minoritetsbaggrund befinder sig i, som forklarer
deres praksis (Gilliam, Laura. (2009) s.336- 378)
Her til fastslår Gilliams, at det er i de unges eksperimenter på at opnå anerkendelse, at kæden
mange gange hopper af. Deres verden er ofte kendetegnet ved diffuse anerkendelsesstrategier
(Gilliam, Laura. (2009) s.336- 378)
Sune Qvotrup Jensen og subkulturelpædagogik
Ifølge Lektor Sune Qvotrup Jensen fra Aalborg Universitet, befinder nogle unge med anden
minoritetsbaggrund sig mellem to lejre – en indvandrerlejr, der består af deres familiemedlemmer
og venner med indvandrerbaggrund, og en dansk lejr (Jensen, Sune Qvotrup. (2007) s. 17- 64)
16
Det kan være en svær position at navigere ud fra, fordi disse unge ikke føler, at de rigtigt hører til,
hverken det ene eller det andet sted. For at tilpasse sig, er de konstant tvunget til at tage stilling til
deres identitet og etnicitet. De udvikler en slags dobbeltbevidsthed.
Sune Qvotrup skriver, at denne afhandling handler om othering (Othering er et eksempel på et
ekskluderende fællesskab. Fællesskabet eksisterer i kraft af at andre bliver udelukket. Det modsatte af
ekskluderende er inkluderende. Fællesskaber hvor man føler sig velkommen på trods af at man måske er
anderledes end de andre). Den handler om en bestemt kategori af unge mænd og om hvordan de
samtidig - eller skiftevis - omfavner og gør modstand mod othering. Den handler med andre ord om,
hvordan de af deres omgivelser bruges til at afgrænse den legitime normalitet, hvordan
omgivelserne retter bestemte forventninger mod dem, og om hvordan der derved konstitueres
provokerende subkulturel stil og måske også afvigende praksis (Jensen, Sune Qvotrup. (2007) s.140152). Og så handler den om, hvordan de unge med anden etnisk minoritetsbaggrund finder måder at
være drenge på, som i deres egne øjne gør dem attraktive i en situation, hvor de ellers altid og hele
tiden er i risiko for at blive skildret, italesat, positioneret eller fastlåst (Jensen, Sune Qvotrup. (2007)
s.140-152)
I opbygning af vores konstruktive læringsrum kan vi se, at de unge sammen skal konstruere en
kollektiv kultur som dels rummer en form for modstand, der opleves som positivt for dem, hvilket
hurtigt kan gå hen og blev set som en problematik fra autoriteten og majoritetssamfundets side.
Vores opgave er altså, at lede ” de unge udsatte” ind i et fællesskab, hvor de kan støttes og
anerkendes for deres positive arbejde, når det er. Dette kan gøres ved at tage afsæt i noget, de
allerede kender, påpeger Sune Qvotrup, f.eks. rap musik i vores tilfælde, der har en kæmpe
indflydelse på de unge. Derudover skal man være bevidst om deres sociale og kulturelle vilkår.
Teori om Inklusions-eksklusions af Bent Madsen
Bent Madsen, der oprindelig uddannet lærer og derefter cand.pæd.pæd fra DPU, Aarhus
Universitet, er leder af NVIE – Center for Inklusion og Diversitet ved Professionshøjskolen UCC
og forfatter til bogen Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund og
medforfatter på bogen Inklusionens pædagogik – mangfoldighed og fællesskab i daginstitutionen
deler inklusions/eksklusionsbegrebet op i formelle og uformelle processer.
17
Pædagogerne definerer, hvordan normen i institutionen er, og hvis barnet falder udenfor denne
norm kan barnet opleves, som i en udsat position. Der kan være en større risiko for at blive
ekskluderet, når barnet befinder sig i denne udsatte position. Hvilket Madsen omtaler, som den
formelle proces.
De uformelle processer er børnenes interne hierarki, som har indflydelse på deltagelsesmuligheder
og evnen til at danne alliancer og dermed ekskludere andre børn.(Inklusionens pædagogik, s 14.-16)
”Den enes inklusion er den andens eksklusion”(Inklusionens pædagogik, s 16 linje 11-12)
I betragtning af dette siger Bent Madsen ligeledes, at eksklusion forringer børn og unges udvikling
og indlæring. Det er derfor meget vigtigt i beskæftigelse af dette, modvirke alle former for
ekskluderende processer. Dette betyder f.eks. at adskille unge på baggrund af at de er anderledes,
forringer deres udvikling og indlæring.
Dertil præsenterer Bent Madsen i bogen ” Socialpædagogik, integration og inklusion i det moderne
samfund, kap 6” Fem inklusions processer, der i henhold til ham er betydeligt vigtigt at være
bevidst om, når man som pædagog arbejder i sigt for en forbyggende indsats af ekskluderende
processer (Specialisering Rapport: Sørensen, Skrydstrup Maria)
De 5 inklusions processer beskrives således.
1. Dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer. Her er det
pædagogernes ansvar at skabe de nødvendige rammer omkring barnets/ unges udvikling og
læring(Bent Madsen, Socialpædagogik, integration og inklusion i det moderne samfund, kap 6)
2. Muliggørelse af differentierede fællesskaber. At skabe lærings og udviklings rum der er
åbne og fleksible. forskellige typer af mindre fællesskaber, for at gøre det muligt at opnå
erfaringer i forskellige roller og positioner.(Bent Madsen, Socialpædagogik, integration og
inklusion i det moderne samfund, kap 6)
3. Social deltagelse anses som en grundlæggende forudsætning for læring. Når man bliver
fjernt fra en social kontekst, bliver man fjernt fra muligheden for at tilegne sig de sociale
kompetencer, som knytter sig til den sociale kontekst(Bent Madsen, Socialpædagogik,
integration og inklusion i det moderne samfund, kap 6).
18
4. Social inklusion betyder, at de menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed
i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdags liv. Det er professionelle, der skal sørge
for, at barnet er i trygge omgivelser og i at få støtte til at danne sociale relationer.(Bent
Madsen, Socialpædagogik, integration og inklusion i det moderne samfund, kap 6)
5. Social inklusion er et udtryk for bestræbelser på at undgå segregering og i hele taget
modvirker alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø. Det forringer
børns udvikling og læringsbetingelser at være segregeret.
Vi vil i det kommende afsnit se på eksklusion og dets betydning for individet, samt hvad man som
pædagogen kan gøre for at minimere dette.
Eksklusion
Hertil påpeger Bent Madsen, at inklusion ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med
eksklusion – de er både hinandens modsætninger og forudsætninger. Bagtankerne bag inklusion er
altså, at man på bedst tænkelige måder minimerer og eliminerer så mange eksklusionsfaktorer som
muligt.(Inklusionens pædagogik s. 11-14)
Mange unge oplever i dag, at de står i fare, når det kommer til udvikling af nye sociale
kompetencer, der er essentielle i forhold til deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, da de netop
føler, at de bliver ekskluderet af flere former for sociale fællesskaber. De unge føler, at de ikke
opnår en position, hvor de er på lige fod med de andre unge i fællesskabet.(Madsen, Bent:
Socialpædagogik, integration og inklusion i det moderne samfund, s. 210)
Ifølge Bent Madsen har ordet eksklusion to betydninger:
”At holde nogen ude, som allerede er uden for, og at støde nogen ud, som hidtil har været inden
for. I begge betydninger er der tale om at udelukke nogen eller holde nogen ude – enten som en
aktiv handling (at støde ud) eller som en mere passiv handling.”( Inklusionens pædagogik, s. 18)
Af ovenstående citat forstår vi eksklusionsbegrebet som en proces, hvor et eller flere personer
holdes uden for fællesskabet. Dette kan enten finde sted ved en aktiv eller passiv handling.

Den aktive handling består i at ekskludere et eller flere individer fra fællesskabet, der ellers
normalt er inkluderet.
19

Hvorimod den passive handling består i at forhindre et eller flere individer i optagelse af
fællesskabet og derved ekskluderer dem.
I begge hændelser er der tale om en krænkelse af rettigheden til at indgå i betydningsfulde og
bindende fællesskaber. Som tidligere i vores bachelor er denne rettighed netop også fremstillet i
Dagtilbudsloven, hvor det beskrives, hvordan pædagogen har til ansvar at give det enkelte barn
evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.
I de følgende afsnit vil vi kort se nærmere på lovgivning. Dette gøres for at aktualisere det
lovmæssige krav som sætte til os pædagoger i arbejdet med socialt udsatte unge.
Lovgivning
Kombinationen af pædagogisk faglige viden og de rammer som lovningen beskriver, kan være til
stor hjælp i de prioriteringsprocesser der uvægerligt dukker op i det pædagogiske arbejdsfelt. Til
tider kan man miste overblikket, over planer, krav og forventninger og de overordnede værdier
vrimmel frem fra alle veje (IIS eksamensopgave: Matovu, Yusuf: Familien i det senmoderne samfund.)
Her kan lovens formål hjælpe med at fokusere på den overordnede opgave for indsatsen
(Dagtilbudsloven: Link https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168340)
I Danmark er vi underlagt af den danske lovgivning, som der bl.a. rette politisk fokus omkring
begreber som inklusion, anerkendelse unge med anden etnisk minoritetsbaggrund, kriminalitet osv.
I forhold til inklusion og eksklusion, spiller lovgivningen en enorm rolle, fordi der helt kontant er
fremstillet love og paragrafer, som skal forebygge eksklusion og sørge for at arbejde inkluderende
(IIS eksamensopgave: Matovu, Yusuf: Familien i det senmoderne samfund.). Der til er man som
pædagog forpligtet til at følge lovgivningen og derved holde sig opdateret i nye politiske tiltag af
lovændringer indenfor det pædagogiske arbejdsfelt(Dagtilbudsloven: Link
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168340)
I det næste afsnitter, vil vi kort belyse et par vigtige elementer, vi finder vigtige at gøre sig bevidst
om for at kunne skabe sig en ideal tanke om en burgerbar pædagogik i arbejde med unges
identitetsdannelse.
20
Identitetsdannelse i ungdomstid
Anskuelsen af ungdomstiden er i sig selv et kulturelt fænomen skabt en bestemt tidsperiode(Den nye
psykologi håndbog (2003)s. 165-270).
I denne overgang formidles der forventninger til unge, som kan
have en påvirkning på mange unges selvopfattelse og identitet (UMD eksamen: Matovu, Yusuf og
Sørensen, Skrydstrup Maria: Rap som æstetisk udtryksform.)
Identitet skal her ved forstås som harmoni og stabilitet i et menneskes selvforståelse. I en større
forstand er identitet et spørgsmål om forankring af en personlig selvforståelse, der forsøger at skabe
overensstemmelse i den personlige biografi eller livshistorie(Den nye psykologi håndbog (2003)s. 165270)
Identitet er ligeledes en af de vigtigste udfordringer i ungdomsperioden, hvor det for den enkelte
unge handler om at finde frem til en personlig kerne i selvopfattelsen. I ungdomsperioden, hvor de
unge søger efter at finde deres personlige rolle og de muligheder, der kan udgøre et grundlag for en
personlig kerne i jeget(http://www.faktalink.dk/titelliste/hiph/hiphhele), tolker vi som en afslutning på
barndommens fase og ind i en mere selvstændig verden, hvor mange unge ofte kommer i opgør med
de forventninger og forhåbninger samfundet stiller(Den nye psykologi håndbog (2003)s. 167-269)
Hertil er det først og fremmest vigtigt at forstås, at unges liv foregår i en konstant forhandling af
identitet i sociale arenaer. Der er en tendens til, at sociale roller og de normer og værdier, der
knytter sig til dem, i vidt omfang kun har midlertidig værdi(UMD eksamen: Matovu, Yusuf og
Sørensen, Skrydstrup Maria: Rap som æstetisk udtryksform.)
Det vil sige, at man forholder sig til et sæt af værdier, så længe vi hver især føler, at værdierne har
betydning for den identitet, vi opfatter som vores, eller stræber hen
mod(medborger.net/ressourcer/nyheder/67-unges-identitetsdannelse-og-udtryksformer.html)
Identitet kan den forbindelse associeres med den enkeltes til og fravalg livet igennem. De unge har
dermed selv indflydelse på, hvorledes deres identitet udformes, men dette sker i samspil med andre
mennesker og indenfor visse sociale strukturer(Den nye psykologi håndbog (2003)s. 165-270)
I ungdomsperioden forsøger mange unge at repræsentere sig selv bedst muligt, under de
omstændigheder, som nu er til stede. Man kan tale om en kontinuerlig identitetsproces, der
21
fortsætter livet igennem. Vigtig næring til denne forhandling af identitet er bekræftelse og
anerkendelse(medborger.net/ressourcer/nyheder/67-unges-identitetsdannelse-og-udtryksformer.html)
Fællesskabets pædagogik
Fællesskabet pædagogik er efter vores overbevisning nødvendigt, hvis inklusion og skabelsen af et
konstruktiv lærings rum, hvor unge har mulighed for at udtryk sig, skal lykkes da idealet for
fællesskabets pædagogik er at understøttet inklusionsbegrebet. Mange pædagoger har den opfattelse
af, at begrebet fællesskab ulukkende er et positive ladet ord, men ikke alle fællesskaber er positive.
Der finder fællesskaber, som producerer usikkerhed og utrykhed, og ligeledes findes der
fællesskaber, hvor unge føler sig udsatte og ekskluderet, plus uaccepteret, så dets selvværd påvirkes
i en negativ retning (Fællesskabets pædagogik inklusion med glæde. S.5). De gode sociale aktive
inkluderende fællesskaber, som er en vigtigt forudsætning for senere i livet, at have mod og evner
til at indgå i samfundslivet. Er nødvendigvis ikke noget som opstår af sig selv. Der skal arbejdes
aktivt og der skal investeres i opmærksomheden og ressourcer for at få fællesskabet/ vores
konstruktive læringsrum til at fungere.
Fællesskabets pædagogik er inspireret af professor Steen Hilderbrandts forståelse af begrebet
bæredygtighed (Fællesskabets pædagogik inklusion med glæde. S.7) Steen Hilderbrandt beskriver
bæredygtighed på et kontinuum, hvor de væsentligste omdrejningspunkter er:
5. Bæredygtighed for det enkelte menneske, der handler om det enkelte individs mulighed
for overlevelse, trivsel og udvikling (Fællesskabets pædagogik inklusion med glæde. S.8)
6. Bæredygtighed for det enkelte system/fællesskab, hvor det handler om at det nære
fællesskabs udvikling, sammenhængskraft og trivsel er i fokus.
Bæredygtighed for helheden og omgivelserne, her handler det om fællesskabers holdbarhed og
samfundets opretholdelse, uden det tager for meget energi fra omgivelserne og derved bliver
destruktivt end produktivt (Fællesskabets pædagogik inklusion med glæde. S.8)
Fællesskabets pædagogik understøtter altså på både kort og langt sigtet inklusionsprojektet, hvor
man har fokus omkring støtten, fællesskabet og individs læring, udvikling, og trivsel. Derfor er det
vigtigt for os som pædagoger at tage hensyn til det enkelte menneskes behov og forudsætninger,
22
samtidig med at vi har øje for de betydningsfulde processer tilknyttet til konteksten (Fællesskabets
pædagogik inklusion med glæde. S.9)
Æstetisk virksomhed
De sidste årtier har budt på en stigende interesse og udvikling indenfor feltet æstetik og læring.
Begreber som æstetisk kommunikation, æstetisk virksomhed, æstetisk dannelse og æstetisk
oplevelse er kun et lille udvalg af de begreber, man finder under det populære hovedbegreb,
æstetisk læreproces. Det har været vores erfaring, at det æstetiske område tolkes og opfattes
forskelligt, og begreberne er ofte præget af konteksten, de bliver nævnt i sanser (UMD eksamen:
Matovu, Yusuf og Sørensen, Skrydstrup Maria: Rap som æstetisk udtryksform).
Ordet æstetik betyder sansning og er det filosofiske studie af kunstens væsen. I daglig tale betyder
æstestik læren om det smagfulde, skønne, stilfulde, tiltagende, velpropotioneret. Rent fagligt er det
en videnskab, som beskæftiger sig med kunstens relation til virkeligheden og kunstens væsen. Hos
videnskaben, bruges ordet om den erkendelse der opnået via kunst/musiske områder, gennem
oplevelser, følelser og sanser (UMD eksamen: Matovu, Yusuf og Sørensen, Skrydstrup Maria: Rap som
æstetisk udtryksform).
Igennem projektet RAP- i kæften har vi set den æstetiske virksomhed som et fundamentalt grundlag
for, at de unge kan lære og udvikle sig. Igennem den æstetiske virkesomhed, æstetiske
læreprocesser har de unge mulighed for at få tilfredsstillet deres behov, og at bearbejde og udtrykke
holdninger og følelser. Samt lære at forstå andre og sig selv sanser (UMD eksamen: Matovu, Yusuf og
Sørensen, Skrydstrup Maria: Rap som æstetisk udtryksform).
.
23
Den æstetiske læreproces indeholder en form for erkendelse hvor fornuft og følelse, intellekt og
krop udgør de indbyrdes forbundne dele. Den æstetiske læreproces igangsættes ved en
sansepåvirkning. Dvs. at de unge modtager indtryk i form af lyd som f.eks. et beat. For at
ind/udtrykkene skal have en virkning må de bearbejdes individuelt. Perceptionen/bearbejdningen
skaber en særlig oplevelse.( Musikalsk Læring (2005) s.165-169)
Den æstetiske oplevelse sker i andre dele af menneskets erkendelsesområde. Det kan derfor være
svært at udtrykke sig med ord, og derfor manifesteres ofte i fornemelser og følelser. Oplevelsen
fører over i en æstetisk erkendelse (eller refleksion), dvs. de unge har lært noget om deres egne
følelser, har lært at udtrykke sig f.eks. gennem musik eller har lært at bruge sit personlige
kropssprog(Musikalsk Læring (2005) s.165-169)
Anerkendende kommunikation
Berit Bae som er Norsk forsker og professor ved Høgskolen i Oslo som ligeledes forsker i begrebet
anerkendelse, vi tidligere har været inde over i opgaven, skriver, at den anerkendende relation er
baseret på ligeværd. Vi er alle lige meget værd som mennesker, men vi kan have forskellige
erfaringsgrundlag, som gør at vi ikke er ligestillede. Ifølge Berit Bae kommer anerkendelse til
udtryk på den måde, man er i relationen til andre, og som bygger på en grundholdning af respekt og
ligeværdighed (Pædagogik eksamen: Matovu, Yusuf og Sørensen, Skrydstrup Maria: Inklusions Rap)
”En anerkendende relation er baseret på ligeværd. En relation kan ikke blive anerkendende, hvis
den ene part ser på sig selv som mindre eller mindre værd end den anden”(Bae, Berit: Voksnes
definitionsmagt og børns selvoplevelse)
Ifølge Berit Bae handler den anerkendende pædagogik om, hvordan vi hele tiden påvirker og skaber
os selv og hinanden igennem de relationer vi indgår i. Anerkendelse giver identitet og selvværd i
det man bliver set(Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse)
For Berit Bae handler anerkendelse om at være åben, samt have evnen til at lytte og derved kan gå
ind i den andens oplevelsesverden. Berit Bae har opstillet 4 punkter anerkendelse, som er: forståelse
og indlevelse, bekræftelse, åbenhed og selvrefleksion, samt afgrænsning (Pædagogik eksamen:
Matovu, Yusuf og Sørensen, Skrydstrup Maria: Inklusions Rap)
24
Forståelse og indlevelse; omhandler det, at kunne indleve sig empatisk i et andet individs
oplevelsesverden. At have evnen til at kunne se hvordan det enkelte individ har det, i en givende
situation, hvordan opleves den, og hvilke følelser, meninger og intentioner er der. Der er både tale
om verbal og nonverbale følelser
Bekræftelse: Her vil det sige, at man spejler den andens oplevelser. Berit Bae mener her, at det er på
den måde man viser respekt for de følelser, der vises samt at man sætter ord på og derved bekræfter
den andens signaler. Her skal man være opmærksom på, at man ikke roser, men derimod ser og
bekræfter(Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse)
Åbenhed: omhandler det at kunne opgive kontrollen. Ifølge Berit Bae er dette et vigtigt punkt i
forhold til anerkendelse, men her kan der også opstå en fare for at de relationer og situationer som
det var hensigt at opnå, tager en anden vending en planlagt. Åbenhed kan føre til refleksion og
erkendelse af, at individet selv var med til at skabe en konflikt ved at have misforstået, udvist
manglende opmærksomhed eller ikke har haft situationsforståelse m.m. Det at kunne opgive
kontrollen betyder, at man har mulighed for at se tilbage og betragte situationen på ny, herved
opstår muligheden for at se nye vinkler, frem for begrænsninger(Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt
og børns selvoplevelse)
Selvrefleksion og afgrænsning: her er det nødvendigt for det enkelte individ at kunne forholde sig til
sine handlinger og have perspektiv på sig selv, for at kunne anerkende og for derigennem at kunne
forholde sig til den anden. Her er det vigtigt at kunne skelne mellem andres oplevelser samt
egne(Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse).
Det fælles Tredje
I dette afsnit vil vi beskrive, hvorledes der ligger et rum for udvikling af gensidighed og et fælles
tredje, når man anvender Hiphop/rap musik og dens kultur som pædagogisk forbyggende indsats
metode, når man arbejder med unge udsatte(Pædagogik eksamen: Matovu, Yusuf og Sørensen,
Skrydstrup Maria: Inklusions Rap).
Selve kulturen i sig selv er ikke givet naturligt, ved brugen af dens musiske elementer, det skal
skabes af dem, der deltager i fællesskabet. For den enkelte unge er opgaven her at varetage sine
interesser og behov i et socialt fællesskab. Den unge skal således handle på måder, så det bliver
socialt accepteret/ en del af et socialt fællesskab. Ligeledes skal den unge bidrage til dets
25
opretholdelse, samtidig med at han/hun varetager personlige interesser og behov(Michael Husen,
Det fælles tredje).
Ligeså meget som det kulturens relevans er det oplevelsen af det fordybede
fællesskab, der driver de som er en del af kulturen (Pædagogik eksamen: Matovu, Yusuf og Sørensen,
Skrydstrup Maria: Inklusions Rap). Det fælles tredje er centralt i en autentisk måde at være sammen
på, uanset alder er der altid en reel mulighed for at være fælles om noget. I det fælles tredje skal
alle føle sig ligeværdige, også selvom man ikke er den med størst viden/kunnen. Det fælles
tredje handler om, at alle parter har en fælles interesse og derfor sammen kan lave et fællesskab
om den specifikke hobby/aktivitet, de nu har.(Michael Husen, Det fælles tredje)
Pædagogisk engagement
Formålet med vores fokus på begrebet engagement kan begrundes med flere faktorer der spiller en
væsentlig rolle for vores projekt samt problemformulering, men for at understrege, hvad der menes
med pædagogisk engagement, kan vi nævne, at en undersøgelse i sig selv ikke vil give mening uden
vores og de unges engagement og vitalitet(Fællesskabets pædagogik inklusion med glæde. S. 71)
Vi som pædagoger kan opstille nok så mange mål og visioner/ planer men succesen er afhængig af
omfanget den mentale energi og den opmærksomhed, som investeres. Hvis vi som pædagoger ikke
har den nødvendige energi og” commitment” til projektet udfoldelse til virkelighed, bliver
skabelsesprocesserne for et projekt, eller en forebyggende indsats aldrig andet end en tanke, der
ikke bliver til handling(Fællesskabets pædagogik inklusion med glæde. S. 71).
Dernæst ser vi den som vores pædagogiske opgave et at sætte fokus på vigtigheden af den
relationelle sammenhængskraft for vores projekt. For at kunne skabe sammenhængskraft og
bæredygtighed i vores projekt, kræves der robuste og stærke relationelle forhold.(Fællesskabets
pædagogik inklusion med glæde. S. 71)
Som noget af det sidste, før vores konklusion vil vi hertil se nærmere på fænomenet hiphop og dens
potentielle som social løftestang for unge i udsatte positioner. For at kunne arbejde med hiphop
mener vi at man som pædagog skal være bevidst omkring fænomenet hiphop, i både historisk og
kulturelt perspektiv, hvis man agter at bruge fænomenet, og den kultur med unge. For at belyse
vores bruge af kulturen i sig selv, som et konstruktiv lærings rum, drager vi her til nytte af vores
Rap i kæften workshop.
26
Hiphopkulturen i historisk perspektiv
I 1980'erne kom hiphoppen til Danmark. Denne genre havde som mange andre subkulturer også
rødder i Amerikanske storbyer, hvor problemer med stoffer og håbløshed, var en del af hverdagen.
Narkohandlen dominerede de store byer, hvor gangstere styrede den omfattende og organiserede
kriminalitet, de magthavene havde ikke midler eller lysten til at tage kampen op imod
arbejdsløsheden og kriminaliteten. Det var i dette scenario hiphop-kulturen blev født.
Det var de sorte og arbejdsløse unges udtryksform, hvilket betød, at såvel bandekulturen som
hiphoppen havde nemt ved at hverve unge fra disse grupper. I de bedrestillede.hvides øjne var de
farvede unge nemlig ikke ønskede i bybilledet - uanset om de var en del af en bande eller dansede
på et gadehjørne. De var sat uden for det gode selskab. De var ekskluderede og
marginaliserede(Kirk, Elsebeth : Musik som udtryksform s. 238) hiphoppen blev en udtryksform som
der kunne rumme disse unges følelse af håbløshed og mangel på arbejde, penge og anerkendelse.
Igennem hiphoppens forskellige udtryksformer, som f.eks. Rap og dans, fik de unge en mulighed
for at ”feste i gaden” og på den måde slap de for at tænke på hverdagens problematikker.
Da hiphop-kulturen kom til Danmark, var der ikke nogen som rappede på dansk, det var bl.a. fordi
det først og fremmest var breakdancen, electric boogie og DJ-ing, der vandt indpas og som blev de
populære udtryksformer. Senere hen kom musikken til, og de unge begyndte at rappe på dansk.
I begyndelsen var der dog ikke tale om den samme flugt fra elendigheden, som man så det i USA,
men ligesom i Hiphoppens oprindelige kultur brugte man rappen til at fortælle historier fra
hverdagen. Det var en langt mere direkte beretning i ord og rytmer, end man hidtil havde hørt det i
de unge musikalske subkulturer.(Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform s. 238)
Den danske hiphop rummede og rummer stadig tildels både en semiprofessionel scenekultur og en
gade hiphop kultur, som der er båret frem af mennesker med en stor kærlighed og passion til
hiphoppen. Hiphoppen var fællesskabet omkring musikken en bærende del af den danske hiphop
kultur i de første år, her kunne man se unge stå og danse breakdance både i København og Århus.
Samtidig rappede en del unge i de lokale ungdomsklubber, og med deres Rap gjorde de opmærksom
på, hvordan det var at være udenfor det gode (Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform s. 238)
Hiphop-kulturen er en ungdomskultur, der rummer mange forskellige unge med mange forskellige
holdninger til tilværelsen – og de unge har mange forskellige udtryksformer. De forskellige
27
udtryksformer funktion og mening drejer sig hos nogle unge først og fremmest om psykologiske og
kulturelle identitetsprocesser, mens den hos andre i langt højere grad er et nødråb.(Kirk, Elsebeth:
Musik som udtryksform s. 238)
Elsebeth Kirk beskriver i sin bog ”Musik som udtryksform” 3 grupperinger af de unge i Hiphopkulturen
En stor gruppe unge, som bare ønsker at være en del af en ungdomskultur, der tilbyder mange
forskelligartede udtryksformer og et fællesskab omkring dem.
En anden gruppe, der bare godt kan lide at afgrænse sig fra de voksne ved at provokere igennem
tøjstil, graffitigmaling og ekstreme raptekster (Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform s. 238)
og så er der en gruppe af unge, der har nogle store sociale problemer, og som via hiphoppen
udtryksformer får foræret et formsprog, hvor de oplever at blive hørt, set og respekteret igennem.
Hiphop-kulturen bygger i en stor grad på musikalske udtryksformer, der egner sig til at afspejle
unges protest mod de gældende eksistensvilkår. Efterhånden har en stor del af de unge - og ikke
mindst de socialt udsatte unge – i Danmark overtaget hiphoppens mange udtryksformer. Hiphopkulturen er et nutidigt eksempel på skabelsen af musikalske og andre udtryk, der afspejler en fælles
gadelivstil(Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform s. 238).
Hvorfor rap musik som Konstruktiv læring rum
Vores erfaringer med Hiphop /Rap konstruktiv æstetisk skabende, pædagogisk værktøj/ metode har
igennem vores pædagogiske professionsuddannelses faglighed, bekræftet vores teoretiske
indgangsvinkel vedr. en aktive inkluderende og anerkendende tilgang i arbejde med unge udsatte.
Inspireret fra Berit Bea´s anerkendelsesteori (Pædagogik eksamen: Matovu, Yusuf og Sørensen,
Skrydstrup Maria: Inklusions Rap), hvori hun påpeger at selvværd og selvtillid er nogle af de
afgørende punkter for, at man kan indvirke i en anerkendende relation/ relationer er dette til dels
også afgørende for, at de unge kan lære rap og bruge det som udtryksform og der ved være aktivt
inkluderet i et anerkendende, konstruktivt, æstetisk lærings rum.. Ligeledes har hiphoppen og dens
kultur nogle anerkendelses måde / mønster, der kan danne grundlag for unges værdsættelse af
individuelle evner og bestræbelser for livskvalitet. Dertil kan trækkes en forbindelse til de positive
28
elementer i de unges læring samt det, der kan give de unge lysten til at lære som individuelle og
sociale væsner.
En anden begrundelse for, hvorfor man kan bruge hiphop/rapmusikken og dens kultur, er det at vi
finder det væsentligt at kulturen i sig selv udfordrer de unges naturlige nysgerrighed på et
individuelt og socialt kollektivt plan, samt at kulturen rummer processer som støtte de unges
egne udspil og udtryk(Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform s. 238). Med rap som konstruktiv lærings
rum og udtryksform har unge mulighed for at fordybe sig, undre sig og finde svar for at forstå
samt at indgå aktivt inkluderende i et fællesskab med andre individer.
De unge kan, ved hjælp fra os og vores pædagogiske erfaringer med rap musik som æstetisk
skabende læringrum, få muligheder for at bearbejde oplevelserne og indtrykkene igennem
eksperimenter og kreative aktiviteter, som f.eks. Freestyle øvelserne. Det drejer sig om at kunne
improvisere lyrik over et hvilken som helst emne til et rytmisk beat. På stående fod skal man finde
på rim og samtidig holde et flow i sin lyrik/rap, dvs. ikke gå i stå, men hele tiden bevare intensiteten
en i overbevisende performance med kropssprog og stemmeføring og dertil have god føling med
publikums reaktion. Med dette har unge muligheder for at udtrykke sig, spejle sig, afprøve sig selv
og deres viden, og ved brugen af fantasien og forestillingsevnerne, kan processer i dette udforme sig
til bedste muligheder for de unges læring.(https://www.facebook.com/rapimunden)
– Sansning, medier eller udtryksmidler
– Musik, teknik, billeddannelse og fantasi.
Hvad forbedrer vores rapworkshop hos de unge deltagende?
1. Evnen til at brainstorme over problemstilling eller tema
2. Sproglig forståelse, ved at arbejde billedsprog -rappens virkemidler – rim og tekstopbygning
3. Bevidsthed om sin måde at udtrykke sig på
4. Evnen til at sætte ord på sine følelser
5. Rytmiske kompetencer, ved at arbejde med beats og flow
6. Evnen til at kunne navigere positivt i et socialt sammenhæng med andre mennesker
29
Hvordan går vi som pædagoger/rollemodeller ind i processen?
Per definition er en rollemodel en person, der gør noget positivt eller bemærkelsesværdigt, som
andre kan lære noget af og som det vil være efterfølgelsesværdigt. Som rollemodeller / forbilleder
for de unge, går vi ind og viser det gode eksempel eller idealet, som gør at de unge stræber efter at
efterligne https://www.facebook.com/rapimunden). Vi går ligeledes ind i processerne beskrevet
herunder.
1. åbne, nysgerrige og eksperimenterende pædagogiske musikere
2. Vi er iagttagende, indlevende omkring de æstetiske markører
3. Vi er aktiv lyttende og undrende over for de unge og vores egen praksis
Formålet med en Hiphop/rap workshop
Hensigten med vores hiphop/ rap workshop Rap I Kæften for unge, har først og fremmest været, at
forbedre de ovenstående kompetencer hos de unge. Et ligeså nærtliggende formål var at introducere
de unge for et kunstmedie i et aktiv fællesskab, hvor de igennem kreative processer kunne lære at
udtrykke sig på en konstruktiv, anerkendende og inkluderende måde
https://www.facebook.com/rapimunden).
På samme vis, er vores bevidsthed omkring en forbyggende indsats i social pædagogisk regi og de
lovmæssige krav der stilles til pædagoger i arbejde med dette, en indflydelse og medvirkning for
workshoppens tiltag og formål https://www.facebook.com/rapimunden).
Grundlæggende ideer samt værdier for Workshoppen og bachelorprojektet
Vores grundlæggende ide for at skabe en konstruktiv platform ved brugen af rap kulturen som
æstetiske læringsprocesser udspringer fra tankerne om at skabe et rum for et ungdomsliv med
kultur, bl.a. fordi kultur er identitet og fællesskab, hvor læring blinder livets udviklinger sammen på
kryds og tværs(https://www.facebook.com/rapimunden).
Vores nysgerrighed omkring selve indsatsen, vi som pædagoger kan levere for unge udsatte, giver
os dertil virkelyst til at være mere optaget af, at involvere de unge og samtidig lade os involvere i
dem. Vores nysgerrighed kommer ligeledes af, at vi er optaget af de relationer, som er en afgørende
forudsætning for, at de unge udsatte føler sig aktiv inkluderet i et konstruktivt fællesskab med plads
til forskelligheder(https://www.facebook.com/rapimunden)
30
Hertil er det også vores interesse at hjælpe de unge med at gennemføre deres musikalske ideer i et
selv-skabene konstruktiv miljø, hvor vi som pædagoger aktivt, anerkendende vejleder og støtter de
unge med udgangspunkt i deres egne musikprojekter/ produkter (DKK eksamensopgave: Matovu,
Yusuf og Stavensø, Dan: Rap i Kæften)
.
På samme vis retter vores nysgerrighed og interesse for dette projekt mod et menneskesyn og tanker
om at mennesket er bevidst om sig selv og er i stand til at være et ansvarlige, værdifulde, suveræne
individer der tager positive konstruktive beslutninger i samhørighed med andre individer. Vi ser
mennesket som et socialt væsen der har en drift mod at lære og udvikle sig i ligeværdighed med
andre mennesker(https://www.facebook.com/rapimunden).
Vi tror på
I forhold til workshoppen og vores konstruktive æstetiske læringsrum går vi ud fra at, ved at
inddrage de unge på deres vilkår og præmisser, let kan komme i situationer hvor de unge overtager
styring i forhold til kontroversielle magtkampe, der kan tolkes, iagttages samt observeres i form af
strategiske anerkendelses metoder, de unge iværksætter hvis følelserne af usikkerhed rummer i
rummet.
Vores inspiration fra tidligere æstetiske rap projekter, har derover vist, at når vi inddrager de unges
hverdags situationer, øger dette de unges forståelse for andre og dem selv. Hertil er det vores
mening at give de unge et medansvar for rummets skabelse og fællesskabet normer og værdier i en
demokratisk retning(https://www.facebook.com/rapimunden)
De unges medansvar og medejerskab af rummet og dens produktioner, er for os en proces, hvori de
unge kan blive inspireret af at bruge egne ressourcer, som kan sikre en aktiv samt positiv deltagelse
i et æstetisk skabende, anerkendende fællesskab. Igennem formelle og uformelle processer er det
med vores henblik på at inkludere de unge brugere i et trygt og velfungerende miljø, som her til kan
inspirerer de unge i en positive og konstruktiv retning(https://www.facebook.com/rapimunden).
Aktiviteterne i workshoppen et tilsvarende formet efter de unges behov, der i denne forbindelse skal
være relevant for vores pædagogisk forbyggende indsats for unge udsatte, med brugen af
henholdsvis rap musik som en konstruktiv, æstetisk skabende læringsproces forbundet med et aktivt
31
inkluderende fællesskab. Derfor er det også vigtigt for os i workshoppen, at vi tør eksperimentere
samt være åbne for de unges ideer af musikalske karakter(https://www.facebook.com/rapimunden).
Rammer
Vores projekt er en del af Kultur og Fritidstilbud for unge i Fredericia Kommune (henv. Bilag 1),
hvor der her til skal nævnes at det tværprofessionelle samarbejde mellem de forskellige parter
knytter til projektet, og workshoppen overordnet danner rammer og grundlag for tilværelsen af
vores konstruktiv lærings rum. Workshoppen indgår i et samarbejde med Ungdommens Hus
Fredericia og Ungdomsskolen hvor beslutninger i forhold til de pædagogiske retningslinjer via
møder bliver træffet og der efter omsat i en praksisproces. Et andet samarbejdes mødes vi afvikler
via workshoppen er et produktionsmøde med de unge(https://www.facebook.com/rapimunden).
Dagorden ved et sådan et møde har til formål
1. Første del at sikre relevante informationer og sparring via en fælles forståelsesramme
2. Anden del til punkter der kræver involvering, medindflydelse og medbestemmelse af de
unge
3. Hvert punkt afsluttes med status på, hvilke beslutninger der skal føres ud i praksis, og hvad
beslutningerne har af betydning for vores forbyggende indsats og den enkelte unge knyttet
til workshoppen/projektet.
Et andet samarbejdes møde som afvikles, via workshoppen er et produktionsmøde med de unge
som kendetegnes ved
1. Man skal kun forberede sig selv på det, man magter at fremlægge til mødet
2. Mødet omhandler primær om orientering, medindflydelse samt informationer.
3. Mødet afvikles før en produktionstart
4. Mødet afvikles i form af aftaler og beslutninger, der skal give de unge medansvar, ejerskab
og et tilhørsforhold til deres projekter og aktiviteter vi i fællesskabet konstruerer.
5. Åben dialog møde, hvor man kan tale om alt.
32
Herved skal mødet gerne bruges til at reflektere over egen praksis, ny trin og andre udviklingstiltag
plus koordinering og justering af tidlige bestemmelser. De to mødeformer adskilles for, at alle er
klar over, hvilke opgaver og roller, der er forbundet til hvert enkelt møde og personer knyttet til
projektet, i forlængelse med dette kan der nævnes at begge mødeformer skal opfattes som et
dynamisk værktøj for at skabe klarhed og tydelighed om hhv. rammer, roller, regler, retning,
relationer og værdigrundlag, der er fastsat af lovmæssige tiltag. Leder af Ungdommens hus
Fredericia har hertil indflydelse på workshoppens økonomiske og administrative ansvar i den
daglige drift
Leder træffer i samarbejde med workshoppens coaches / projektbære de konkrete beslutninger om
workshoppens daglige drift, der til sikre ledelse også at de beslutninger, der træffes omkring
workshoppen er i overensstemmelse byrådets intentioner for Ungdommens hus, samt loven i sig
selv(https://www.facebook.com/rapimunden).
Konklusion
I forbindelse med vores bachelor har vi draget fordel af at bruge Laura Gillians anerkendelses teori,
Sune Qvotrups subkulturel teori om unge drenge med anden etnisk baggrund, Bent Madsens
inklusion/eksklusion teori i dagtilbuddet, Berit Beas anerkendelses teori anskuet fra en pædagogisk
indgangsvinkel samt Micheal Husens empiri om begrebet det fælles tredje, har vi opdaget nye
mønstre i vores empiri, der her til er med til at understrege de tendenser vi bemærker i den
indsamlet empiri og dermed kan drage de konklusioner, som vi ikke var kommet frem til, uden brug
af vores teoretikere.
Inden vi startede hele Rap i Kæften projektet, havde vi en forestilling om, hvilke kompetencer, vi,
som pædagoger i en social pædagogisk kontekst, skal have for at støtte unge drenge med anden
etnisk minoritetsbaggrund i udsatte positioner. Efter at have beskæftiget os med dette, er vi kommet
frem til, at der hviler et stort ansvar på pædagogen, og at der ligeledes er mange andre
betydningsfulde faktorer som skal medtænkes når man arbejder med rap som konstruktiv læring
rum, i en anerkendende æstetisk skabende proces.
Eksempelvis skal man have indblik og forståelse for de unges kulturelle baggrund samt deres
hverdagssituationer for at kunne grundlægge en tillidsfuld kontakt, der kan give anledning
33
relationsdannelse som er essensen og fundamentet for at kunne skabe et konstruktiv lærings rum,
ved brugen af rapmusik som aktiv inkluderende, æstetisk skabende proces.
l henhold til opgavens problemformulering ” Vi vil som pædagoger undersøge hvordan vi kan skabe
et rum hvor unge udsatte har mulighed for at tilegne sig konstruktive udtryksformer via brugen af
rap musikken” kan vi konkludere ud fra den indsamlede viden samt erfaringer fra vores tidligere
Rap projektet, som f.eks. fra vores workshopsforedrag hos UCSYD KOLDING, at man som
pædagog kan bruge rap musik ved at være støttende og i øjenhøjde med de unge samt at have en
instinktiv fornemmelse for, hvilken betydningen de forskelle processer har for de unges
identitetsdannelse og kulturelle miljø.
Derfor mener vi, at hiphop/rap musikken og dens kultur er et godt konstruktivt læringsredskab i
praksis med unge mennesker som har interesse for kulturens autentiske virkemidler og
udtryksformer. Vi har, kunnet se en enorm stor udvikling i brugernes sprog og deres måde og ytre
sig på. Den kreativitet og skaberglæde man tydeligt ser forløst i hiphop/rapmusik og dens kultur
samt dens udtryksformer, og som fremgår så tydeligt af alt vores empiriske materiale vi har filmet,
står det klart, hvor stort et skabende potentiale denne kultur og dens konstruktive udtryksformer kan
skabe blandt unge mennesker, specielt blandt unge med anden etnisk baggrund.
For at kunne gå ind og arbejde med hiphop/rap musik som et pædagogisk hjælpekilde for en
forbyggende indsats med unge i social pædagogisk kontekst, skal man som pædagog hertil have en
vis interesse og kendskab til kulturen og dens miljøer, da det forekommer, at man skal være
autentisk i sit arbejde med dette, og er man ikke det, vil man hurtigt blive gennemskuet som
utroværdig.
Der skal være harmoni i forhold til den anerkendende kommunikation, hvortil man som pædagog
skal øve sig i at praktisere den inkluderende pædagogik foran de unge. Da der ingen endelig
opskrifter er på inklusionen, tolker vi Bent Madsens inklusionsbegreb som en dynamisk proces,
hvor de unges behov, relationer og udvikling er i konstant forandring. Derfor skal vi pædagoger
løbende kunne forholde os refleksivt og undersøgende til, hvordan vi møder de unge. Når vi
anvender begrebet inklusion er det umuligt, at definere det uden også at inddrage eksklusion. Disse
to låner mening og betydning af hinanden.
34
Vi mener derfor, at vi kan konkludere, at den korte definition af inklusion er, at det er en proces,
som skal bidrage, understøtte og hjælpe til at mindske og fjerne de eksklusionsfaktorer, der kan
være i unges liv. Hertil mener vi at man som pædagoger skal have fokus på de forskellige elementer
knyttet til de unges fællesskaber og inklusionsprocesser, hvor de unge mest muligt bliver aktivt
inkluderet.
Igennem vores Bacheloropgave har vi synligt gjort, at når vi beskæftiger os med inklusion og
eksklusion, og hertil mener vi, at der er flere faktorer og processer som er gældende for at opnå den
bedst mulige inklusion og mindske eksklusion.
Af vores begrænsede empiriske undersøgelse af Sune Qvotrups subkulturelpædagogik, kan vi her
konkludere, at mange unge drenge med anden etnisk minoritetsbaggrund lever i et kulturelt
dilemma mellem hjemmet og uddannelsessystemet. Samfundet stiller høje forventninger til
nødvendigheden af uddannelse og forældrene stiller de samme forventninger hvor til de ikke altid
har de nødvendige til forståelse for den vestlige kultur, de er en del af. Vi kan ligeledes konkludere,
at ved brugen af Rap i kæften metoden, udviklet af pædagogstuderende Yusuf Matovu, skabes der et
rum af muligheder, hvor de unge kan udtrykke sig konstruktiv i an æstetisk skabende lærings
proces. Metoden/vores projekt er en succesoplevelse for alle parter, som er/var deltagende, hvilket
for os er/var målet i sig selv.
For de unge, som har deltaget i vores Workshop, har rap aktiviteterne haft en god virkning både
fagligt og musikalsk og deres personlige og sociale udvikling har ligeledes kun været positivt. For
når de unge via vores workshop opmuntres til at beskæftige sig målrettet med deres interesser,
bringer dette automatisk andre former læring ind. Ved brugen Hiphop/rap musik har unge mulighed
for at danne et enormt potentiale som kan være med til at bane vej for noget konstruktivt og
bekræftende tilværelse, og ligesådan bringe livsglade og livskvalitet for de unge. Når unge rapper,
og deres lyrik oven i købet viser en form for samfundskritisk/ hverdagskritisk refleksion, får de med
hiphop/ rap musik hjælpemidler til at fortolke, anerkende samt erkende deres refleksioner. Kort
sagt, den æstetiske oplevelse som også finder sted i andre dele af menneskets erkendelsesområde.
Indholdet og kombination af hiphop/rap musikken som en aktiv inkluderende, æstetisk skabende
læringsrum har en særlig form for erkendelse, hvor følelse og fornuft, krop og intellekt, udgør de
indbyrdes forbundne dele. Den æstetiske læreproces igangsættes ved en sansepåvirkning, der i vores
tilfælde er musikken, som også er vores fælles tredje.
35
De unge modtager indtryk i form af et beats eller dialogiske samtaler og for at ind/udtrykkene skal
have en virkning, må de bearbejdes individuelt af de unge.
Bearbejdningen eller perceptionen skaber hertil også en særlig oplevelse, hvor de unge får mulighed
for at få tilfredsstillet deres behov, bearbejde og udtrykke deres følelser og holdninger, og hvor den
enkelte lære at forstå sig selv og andre og omverden. Ved at vi som pædagoger udfordrer de unges
naturlige nysgerrighed, samt støtter deres egne udspil og udtryk, kan vi erkende, at de unge får mere
lyst til at arbejde med de aktiviteter projektet tilbyder.
Vi mener, at selvværd og selvtillid var afgørende for, om de unge gad at lære noget fra os. Derfor
skulle vi anerkende og værdsætte deres individuelle evner og bestræbelser, samt lægge vægt på de
positive elementer i deres læring. På denne måde fik de lysten til at lære. Ved at give de unge
mulighed for at fordybe sig i teksterne, musikkens, kulturens samt vores eksperimenter og vores rap
kreative aktiviteter, har det givet os som pædagoger bedre mulighed for at formilde vore
pædagogik, der fører til at de unge får en meget bedre mulighed for at bearbejde deres oplevelser,
deres udtryk, og dertil bedre mulighed for at spejle sig i et par pædagoger, som er 100 % autentisk
med, hvad de laver, samt pædagoger som er 100 % tilstede.
De får mulighed til at afprøve sig selv og den viden de besidder, bedre mulighed til at bruge deres
fantasi og forestillingsevne. Som pædagog er det vigtigt at støtte de unge i deres gode oplevelser.
Vores roller har bl.a. medført at vi skulle være ligeværdige og aktive samtalepartnere. Åbne,
nysgerrige og eksperimenterende- iagttagende, indlevende, formidlende – lyttende samt udvise
kompetencer inde for forskellige medier og virkemidler.
Rap som æstetisk udtryksform er et tydeligt eksempel på, at legekultur ikke nødvendigvis kun hører
barndommen og børnekulturen til, selv om det er den almindeligt gældende opfattelse i vores kultur.
Vores empiri af rap ungdomskulturen viser, at rap som æstetisk udtryksform er et brugbar og
tilgængelig udtryksform i børn og unges hverdagsliv. Det legekulturelle træk ved rappen, den orale
og kropslige tilgang, samt pladsen til skabe flow i jeget, har en umiddelbar appel til de unges
fornuft. Den kreativitet og skaberglæde man tydeligt ser forløst i rap-udtryksformen, og som
fremgår så tydeligt af alt det empiriske materiale, vi har indsamlet på videoer, er gode eksempler på,
at det musiske, og helhedssansningen, kan skabe bæredygtige læringsmiljøer, hvor det sproglige og
det kropslige anerkendes.
36
Det er også vores vurdering, at man på længere sigt, kan arbejde med at få de unge til at optræde
med deres Rapsange, der skabes i vores konstruktive lærings indspilningsstudie for et publikum.
Dette vil så kræve et netværk af folk og et længere forløb
For at give et direkte svar på vores problemformulering, kan vi hertil konkludere, at måden vi som
pædagoger kan skabe et rum, hvor unge udsatte har mulighed for at tilegne sig konstruktive
udtryksformer via brugen af rap musikken, er ved at kig på hiphopkulturen/rapmusikkens
potentiale, hvor kulturen i sig selv kan blive en social løftestang for unge. Ligeledes er det vigtigt at
man som pædagog gør sig bevidst om lovningen samt de psykologiske og kulturelle
identitetsprocesser som såvel som individuelt som kollektivt. Hertil er det også vigtigt at projektets
aktiviteter er meningsfulde udformet, således at de unge kan identificerer sig med processerne i
miljøet. På samme vis er det også vigtigt, at der erfaringsmæssigt bliver bygget omkring en
forebyggende indsats, hvor der vægtes på de unges ressourcer frem for at gøre eventuelle problemer
til et omdrejningspunkt.
Vores perspektivering og refleksioner
Hvis viden om en forbyggende social pædagogiskindsats skal have en værdi, for de unge og
pædagoger som indsatsen har betydning for, skal den give mening og kunne benyttes i praksis og i
den forbindelse kan det være interessant at undersøge, hvad de unge selv mener omkring inklusion
og fællesskabets betydning samt hvad anerkendelse i et inkluderende lærings rum har af betydning
for dem
I vores nuværende samfund, hvor flere kulturer lever side om side sammen kræver det pædagoger,
som har viden og forståelse for de forskellige kulturer. Thomas Ziehe, der er tysk professor,
fortolker dette i sin at undersøge, som en kulturelt frisattelse, hvor til der stilles krav til unge etniske
drenge om at blive independente og blive deres egne beslutningstagere.
I det senmoderne samfund stilles der i dag krav til de unge om at kunne reflektere over egne
aktioner og valg i livet. I forlængelse af dette kan Bourdieu, fransk sociolog, også bringes på banen.
Bourdieu bringer begrebet habitus i anvendelse, altså at vi er opvokset med nogle værdier og
normer, som er indlejret i legemet som en fysisk hukommelse – de vaner, man har i opvæksten,
følger en op i voksenlivet. Habitusbegrebet fremstiller, hvorledes vi handler socialt og kulturelt.
Økonomisk kapital er en ressource, vi mennesker er i besiddelse af, hvor nogen har en forrettighed
37
og let adgang til dette, har andre det ikke på sammen vis. Vores vaner kan godt ændres, men det
tager tid. Ligeledes påpeger Bourdieu, at vores vaner er forskellige i forskellige sociale lag, og er
man social højt stillet, har man højst sandsynligt også en høj uddannelse, som kan medføre, at man
kan have det godt økonomisk og omvendt er ligeledes hvis man har lav social status. På trods af
dette, ser vi, at de mange drenge med anden etnisk minoritetsbaggrund, der til tider benytter
workshoppen, faktisk ønsker at være dygtige samt være gode borger i en velfungerende
demokratisk kultur som har plads til forskeligheder.
Litteraturliste/ kildehenvisning
Brørup morgens (1997): Den nye Psykologihåndbog. Forlag Gyldendal.
Dahl, Karen Margethe, Jackobsen Vibeke. (2005): Køn, Etnicitet og barrierer for integration fokus
på uddannelse, arbejde og foreningsliv. København 2005 socialforskningsinstituttet
Froda Jesper og Ringsted Suzanne: Plant et værksted (2002) Gyldendalske boghandel, nordisk
forlag
Gilliam, Laura. (2009) De umulige børn og et ordentlige menneske- identitet, ballade og muslimske
fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus Universitetsforlag
Gilliam, L. (2006): De umulige børn og det ordentlige menneske, DPU.
Gregersen, Jesper og Linder, Anne: Fællesskabets pædagogik inklusion med glæde (2003) Dafolo
Forlag og Forfatterne
Jensen, Sune Qvotrup. (2007) Fremmed, farlig og fræk, Ph.d. Afhandling Sune Qvotrup Jensen
FREIA, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold Aalborg Universitet Juni
2007
Jull,Søren og Højlund, Peter: Anerkendelse og drømmekraft i socialt arbejde (2005) Hans Reitzels
Forlag
Jørgensen, Hanne: Sprog som værktøj og legetøj (2007) Hans Reitzels Forlag
Kirk, Elsebeth og Fredens, Kirsten: Musikalsk læring (2005) Hans Reitzels Forlag
38
Kirk, Elsebeth: Musik som udtryksform (2009) Hans Reitzels Forlag
Madsen, Bent (2009): Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. Hans
Reitzels Forlag
Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering.
Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag.
Pedersen, Carsten m.fl. (2009): Inklusionens pædagogik – fællesskab og mangfoldighed i
daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag
Rønn, Carsten. (2006). Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne. Alinea. København.
Internet sider:
Bupl.dk, Fælles passion kan forandre unges livsbane af Line Lerche Mørck:
http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9G3D6Z/$file/BogU_forskning_21_faelles%20passion.pdf :
Hentet den 7.2.2015 kl. 12.40
Center for Ungdomsforskning Nr. 1 & 2 maj 2008: Balledens fornuft af Laura Gilliam
http://www.cefu.dk/media/117009/ungdomsforskning_nr_1og2_08ver4.pdf Hentet den 7.5.2015 kl.
13.00
Rap i Kæften Episode 1. (2014) InFamous Original 214 workshop project:
https://www.youtube.com/watch?v=treEbHpOyus Hentet den 7.5.2015 kl. 13.12
Rap i Kæften: pædagogisk rap projekt i Fredericia kommune
https://www.facebook.com/rapimunden hentet den. 14.05. 2015 kl. 17.30
SEBI - Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats:
http://www.bmetnisk.dk/graphics/billeder/unge/unge%20m%e6nd/inspirationskatalog%20om%20u
nge%20m%e6nd%20-%20032012.pdf Henter den 9.5.2015 kl.10.59
TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI NR. 62 SKOLE: Den gode vilje og de vilde børn af Laura
Gilliam http://tidsskrift.antropologi.ku.dk/tidligere_numre/2010/TA_62_SKOLE.pdf/ Hentet den
9.5.2015 kl. 13.45
39
UddannelsesGuide : https://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vcartikler/temaer/vejledning-afudsatte-drenge-med-etnisk-minoritetsbaggrund-hans-lassen Hentet den 9.2.2015 kl.10.50
Lovsamling
Dagtilbudsloven: Link https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168340 hentet den
9.5.2015 kl. 22.30
Unges identitetsdannelse og udtryksformer: Link http://medborger.net/ressourcer/nyheder/67unges-identitetsdannelse-og-udtryksformer.html hentet den. 13. 5. 2015 kl. 15.30
Michael Husen, Det fælles tredje: Link http://www.michaelhusen.dk/Padagogik/det-faelles-tredje
hentet den. 14.5.2015 kl. 14.40
Inger Bach, Kultur Socialpsykologi: Linkhttp://www.ingerbach.dk/kultur/socialpsykologi.htm
hentet den. 15.5. 2015 kl. 13.30
http://www.koda.dk/fileadmin/user_upload/docs/koda_kom_i_gang.pdf
Forskrifter for god pædagogik, Guide til deltagerobservation hentet den 19.5.2015: kl.14.05
http://www.viauc.dk/hoejskoler/psh/videncentre/forskrifter-for-god-paedagogik/Documents/Guidedeltagerobservation.pdf
Inklusion Fællesskabets pædagogik: Link http://www.kl.dk/Folkeskolen/Inklusion---fallesskabetspadagogik-id91068/
Fakta link hentet den23.04.2015: kl. 13.00 http://skoda.emu.dk/skodacgi/faktalinket/titelliste/hiph/hiphhele
Kom i gang skrev en sang link hentet den 23. 04.2015
http://www.koda.dk/fileadmin/user_upload/docs/koda_kom_i_gang.pdf
Sivertsen, Behrens Morten og Jespersen, Cathrine: Unges sociale problemer – en forskningsoversigt
Pædagogik eksamensopgave: Matovu, Yusuf og Sørensen, Skrydstrup Maria: Inklusions Rap
UMD eksamensopgave: Matovu, Yusuf og Sørensen, Skrydstrup Maria: Rap som æstetisk
udtryksform
DKK eksamensopgave: Matovu, Yusuf og Stavensø, Dan: Rap i Kæften
40
IIS eksamensopgave: Matovu, Yusuf: Familien i det senmoderne samfund
Specialisering Rapport: Sørensen, Skrydstrup Maria
Bilag
Bilag 1
Rap i Kæften-workshoppen er åben og gratis for alle to gange om ugen på Ungdommens Hus i Fredericia.
Rap i kæften mod kriminalitet
Unge hjælper unge med rap til et personligt og konstruktivt udtryk
AF PETER FRIIS AUTZEN
To gange om ugen er er der rap-workshop på Ungdommens Hus i Fredericia. Idéen er blandt andet, at
musikken skal gøre unge i stand til at hjælpe hinanden med at finde en positiv og konstruktiv måde at
udtrykke sig på - i stedet for alternativer som vold, mobning og hærværk.
Workshoppens arrangør er to pædagogstuderende fra Fredericia, Yusuf Matovu og Dan Stavensø, i
samarbejde med med Butikken Underground -og den lokale rapgruppe Boon Pharaohz. Det er gratis at
være med, og workshoppen kører hver tirsdag og torsdag.
41
Yusuf Matovu fortæller, at projektet er stiftet af unge for unge.
“Projektet er bygget på positive værdier og idéen om, at få børn eller unge mennesker til at blive
bevidste omkring sprog, rytme og om at udtrykke sig. Rap som udtryksform og genren i sig selv, hvor
det lyriske fylder meget i helheden, er en helt unik måde at udtrykke sig på,” lyder det.
Aftenerne byder på demonstrationer, øvelser og inspiration. Alle er velkomne. Og man behøver ikke at
kunne spille på et instrument.
42