Digte - Affald - Herning Kommune
UNDERVISNINGSMATERIALE LYRIK KONKURENCE 2013 - Indhold S. 3 Digte, RAP og Carl-Henning Pedersen S. 3 Digte Hvad er et digt? Vers, sproglig skønhed og vellyd S. 5 At digte er godt Hvordan skriver man et godt digt? S. 6 Carl-Henning Pedersen CHP og digtene S. 8 RAP Hvad er RAP? Ord tilsat musisk rytme og beat S. 10 Litteraturliste S. 11 Konkurrencebeskrivelse Deltagelses- og vurderingskriterier S. 13 Links til inspiration S. 14 Billedbank Carl-Henning Pedersen værker til inspiration S. 19 Lærertilbud Bøger, foredrag, forberedelsesbesøg mm. 2 Af Litteraturformidler på Herning Bibliotekerne, Thomas Olesen, oktober 2013 Digte, rap og Carl-Henning Pedersen I det følgende vil vi give et signalement af digte og rap og sætte det sammen med CarlHenning Pedersen. Undervejs giver vi tips til, hvordan skolebørn kan lave deres eget digt eller rap, som er helt i Carl-Henning Pedersens ånd. God fornøjelse! Digte Hvad er et digt? Vers, sproglig skønhed og vellyd Alle ved intuitivt, hvad et digt er; det er noget, der står skrevet på vers, er lækkert at læse og som lyder godt. Ud over dette er der ingen formelle regler, som skal overholdes. Så længe det er på vers, er lækkert at læse og lyder godt, har man et digt. Det er skønt, for det giver stor arbejdsfrihed til digterne, men det gør det svært for litteraterne at give en dækkende definition, for digtet er så uendeligt stort og mangesidet. Det kan tilsyneladende være alt og intet, det kan være langt og kort, det kan rime og det kan være prosaisk, det kan overholde strengt definerede regler og det kan være komplet anarkistisk etc. Den poetiske funktion: Form før indhold Den mest rammende, litteraturvidenskabelige definition lyder derfor, at digtet simpelthen er sprog. Definitionen er sand, men til gengæld ikke ret præcis, for den omfatter jo alle andre sproglige udsagn, lige fra indkøbssedlen til mobiltelefonens manual. Går man derimod ind og kigger på digtets funktion, bliver det muligt at udpege digtets særkende; digtet er nemlig først og fremmest SPROG OM SPROG. Lingvisten og litteraten Roman Jakobson (1896-1982) kalder dette ”den poetiske funktion”. Når en forfatter arbejder med et digt, er hun først og fremmest optaget af, hvordan det lyder; hun er med andre ord optaget af sproget som sprog (den poetiske funktion), og først herefter interesserer hun sig for dét, digtet udsiger, dét, det handler om. Normalt bruger vi sprog som et redskab til at pege på noget uden for sproget (vi bruger sprog til at tale om noget ikke-sprogligt), imens digtet, derimod, ikke peger på andet end sig selv som sprog. Dan Ringgaard, lektor i Nordisk på Aarhus Universitet, forklarer forskellen på hverdagssprog og lyrisk sprog således: ”Sprogets udtryk bliver synligt for os i litteraturen. Det er det ikke til daglig. Der går sproget i ét med det det betegner; det ser ud til at dække verden.” (Ringgaard 2001: 15) Normalt er vi altså ikke opmærksomme på, at det, vi siger om verden, er sproglige udsagn og som sådan underlagt sprogets ”kunstighed”. Digtet har en befriende og vigtig evne til at minde os om, at sprog er sprog, og at alt, hvad vi siger og tænker, er sprog. At læse og skrive digte giver os altså en stærk fornemmelse for sprog. 3 Hvad KAN et digt? Udsige det uudsigelige Men digtet kan noget mere end at skærpe vores opmærksomhed på sproget. Digte kan nemlig noget helt specielt, som ingen andre typer sprog kan; digte kan udsige det uudsigelige. Thorkild Bjørnvig, den store danske forfatter (1918 - 2004) sagde engang1, at digte maser sig ind der, hvor videnskaben og fornuften ikke længere slår til. Videnskaben og fornuften kan måle og veje verden og give os svar på stort set alt. Alligevel er der noget, som ikke kan måles og vejes. Hvad med skønhed? Hvad med følelser? Hvad med verdens kaos? Hvad med kærlighed og ondskab? Det er lige DIGTE udsiger netop hér, at digte kommer ind, for et digt kan udsige nodet uudsigelige get om det flyvske, underlige, mærkelige, sære, som verden (og mennesket!) også er fuld af. Videnskaben og fornuften kaster lys over den målbare verden, imens digtet (og alle andre æstetiske udtryksformer som billedkunst, musik, skønlitteratur i det hele taget m.v.) kaster lys over resten; alle verdens sære grotter og hulninger, som unddrager sig fornuften. Digtets eksistensberettigelse er således, at det – ud over at være smukt og ud over at pege på sproget selv – kan formsætte det ellers uudsigelige. I punktform: hvad er et digt? 1) Sprog om sprog: Digtet er rettet mod sig selv som sproglig form. Først derefter ”handler” det om noget udenfor sig selv. 2) Vers: Digtet benytter sig af versformen, som er en slags ”linjeknæk”, som digteren bevidst indsætter i teksten. 3) Rytme: Verset skaber rytme, og rytmen skaber vellyd. 4) Form: Fokus er på selve formen; et digt har kun sjældent en egentlig handling, som vi kender det fra andre litterære genrer som romanen eller eventyret. 5) Virkemidler: Digte er lette at genkende, netop fordi formen ikke ligner hverdagssproget. Ud over verset bytter digte ofte rundt på ordstilling, og benytter sig af f.eks. rim, rytme, gentagelser, symboler og metaforer. 6) Et fortættet sprog: Et digt er en meget fortættet tekst, i den forstand at hvert ord og hvert komma har stor betydning for digtets helhed. Man kan udelade et komma eller ændre et par ord i en roman uden at det har nogen (større) betydning, men i et digt tæller alt. 1 I hans forord til den danske oversættelse af Rilkes Duino elegier fra 1982 4 7) Flertydighed: Digte kan betyde mange ting; et digt fylder ikke ret meget, måske kun nogle få linjer, men alligevel kan det danne uanede mængder af betydninger, som vi kan sidde og fortolke i al evighed uden nogensinde at blive færdige. 8) Sproglige nydannelser: Et digt leger med sproget. Det hiver og strækker i sproget, og får det til at se ”anderledes” ud. Og det er måske netop alle digtes formål; at få verden og sproget til at se anderledes ud, at få os til at stoppe op og tænke os om. 9) Digtets magi: Digte fremmaner billeder, følelser og fornemmelser (og er på den måde lidt som trylleformular, der får ”ting” til at ske). Det er på denne måde, at et digt kan sige noget andet end hverdagssproget, som benyttes af fornuften og videnskaben. At digte er godt Hvordan skriver man et godt digt? Ingredienserne i det gode digt er: 1 kg. lækkert sprog 100 g. krydderi. Digteriske virkemidler som fx gentagelser, metaforer, rim, bogstavrim … 1 nips rytme (meget vigtigt!) 2 håndfulde inspiration; dig selv? dine følelser? bøger du har læst? verden? skolen? fremtiden? fortiden? Det hele blandes sammen, sættes på vers, bages ved høj varme i 20 minutter, og læses derefter op flydende og rytmisk – nydes rygende varmt direkte fra papiret. Der findes nogle endnu mere konkrete tips til, hvordan man skriver et dårligt digt. Den norske digter, Finn Øglænd, har opstillet 20 berømte skrivetips til folk, der har lyst til at lære at skrive et dårligt digt. Ret morsomt, men også lærerigt. Følg linket: http://www.sentura.dk/skrivetips.html 5 Carl-Henning Pedersen CHP og digtene Carl-Henning Pedersen dyrkede både maleriet og digtet, og han elskede at blande de to udtryksformer. Ser man isoleret på hans digtning, er den et fantastisk eksempel på sprog, der handler om sprog! Det er gode digte, man møder CARL-HENNING PEDERSENs hos Carl-Henning Pedersen. Der er en rå umiddelbarhed, og man kan mærke, at digtene er digte er meget tæt på at væskrevet i en spontan skabelsesrus. Det betyder, re ren form. Her hersker at der ikke er arbejdet længe med at arrangere ordene i en kunstfærdig orden, men ordene er spontaniteten, det musikalderimod som skudt ud af en kanon! Det samme ske og drømmeagtige. Ofte er gælder hans malerier, der også er lavet i en digtene sat sammen med Pehast. Spontaniteten gør digtene indbydende at læse. dersens malerier. Ganske som malerierne, henvender digtene sig til alle, uanset alder. Digtene peger på noget, der er fælles for alle mennesker; digtene henter ordene fra en drømmeverden, som vi alle kender. Digtene taler om tiden, om himlen, om jorden og om alt det store og mystiske, der udgør vores fælles verden. Museumsinspektør, Andrea Rygg Karberg, skriver, at det er de samme elementer, der går igen i maleriet og i digtet: ”Sol, Fugl, Stjerne, Skib, Hest, Hus, Øje, Se. Andre hyppige ord er mere kendte fra visse billeders stemning end som synlige bestanddele i dem: Broder, Elskede, Hjerte, Grav, Hemmelighed.” (Christian Gether 2013: 37) Øvelse – lav dit eget CHP digt Alle kan digte som Carl-Henning; det skal bare ikke-læres! Fordi der skrives om det fællesmenneskelige på en umiddelbar og spontan måde, kan alle lave et digt i Carl-Henning Pedersens ånd. Det handler om at give los og lære at ikkelære alle forestillinger om, at skabelse enten er rigtig eller forkert, godt eller dårligt! Ord som Fugl, Sol, Stjerne, Skib, Hest, Hus, Øje, Se går igen i mange af digtene. Desuden Broder, Elskede, Hjerte, Grav, Hemmelighed Rå digterisk spontanitet: Vil man lave et digt som Carl-Henning Pedersen, skal man forsøge at komme i kontakt med den oprindelige urkraft; flip ud og giv slip på tanken om, at noget er grimt eller pænt, forkert eller rigtigt – bare skriv! Få klassen til at arbejde med tekster af Carl-Henning Pedersen og sæt dem herefter til at skrive deres egne digte med så mange af ord fra Carl-Henning Pedersens univers som muligt. 6 Digteriske virkemidler - FORMEN: Lad eleverne prøve kræfter med de klassiske digteriske virkemidler; rim, gentagelser, ordstilling m.v. Prøv desuden at eksperimentere med digtets form, fx versene; hvor lang skal linjen være? Ændrer det noget ved digtet, hvis man hugger en linje over? Rytme - oplæsning: Rytme og flow er væsentlige ingredienser i digtet. Lad eleverne læse digtene op, så opmærksomheden rettes mod digtets rytme. Prøv at udskifte ord, ændr linjeskift m.m. 7 RAP Hvad er RAP? Ord tilsat musisk rytme og beat Ordet ”rap” er importeret fra USA, og er en forkortelse for ”Rhythm and Poetry” (på dansk: rytme og poesi). Hvis det er vanskeligt at definere et digt, så er det straks nemmere at give en nogenlunde klar definition af rap i klassisk forstand; rap er ord tilsat en rytme og et beat. Et rap opfører sig meget ligesom et digt, og låner en masse virkemidler fra digtets verden. Der er masser af rim og gentagelser, der er rytme og fokus er på vellyden. Ud over rim – som er den absolut vigtigste formmæssige ingrediens i et rap – så er der ordspil og masser af sprogleg. Jo mere fantasifuld omgang med sproget, desto bedre rap! Hvad handler RAP om? De undertryktes udtryksform! Hvor et digt først og fremmest ”handler” om sprog – og dermed kan handle om alt mellem himmel og jord (digtet er ren form) – så er der nogle rimelig klare retningslinjer for, hvad et rap kan handle om i klassisk forstand. Historisk set er rap-musik de fattiges udtryksform. Rappen opstod i den sorte del af USA sidst i 70’erne, og man brugte rappen til at fortælle om det hårde liv i ghettoen med politivold, bander, racisme, stoffer, skydevåben og lignende. Gennem rapmusikken kunne man udtrykke sin frustration over samfundsmæssige uretfærdigheder. Samtidig blev rap brugt til at udtrykke drømme om social opstigning i form af penge og magt – og masser af kvinder! Med tiden er rap-musikken blevet forfinet som musikform, og den er – som det ofte er tilfældet – blevet del af det hvide USA med prominente rappere som fx Eminem (jf. Elvis og den oprindeligt sorte blues musik). Ligeledes har kvinderne taget rap til sig. De rapper også om penge og magt, men i endnu højere grad rapper de om de sociale og kønsmæssige uligheder. Kvindelige rappere, som fx Queen Latifah, gør ofte nar af oppustede mænd. En indholdsmæssig karakteristik af rap i klassisk forstand2: 1. Modkultur: Hiphop og rap er i opposition til det borgerlige, og peger ofte på det falske og forlorne ved det ”normale”. Dette hænger sammen med, at rap historisk set er de fattiges udtryksmåde; der rappes om det hårde liv i ghettoen, hvor stoffer og politivold er del af hverdagen 2. Social opstigning og penge: Penge er ofte omdrejningspunktet for teksterne; det afspejler den sociale virkelighed (ghettoen), som rapperen befinder sig i og ønsker at komme ud af 3. Magt, maskulinitet og skydevåben: Det er en hård verden, der rappes om – det handler om at overleve, men også om at komme til tops i fødekæden. Ofte handler teksterne om magt og stærke alfahanner, og om hvordan de stærke kvaser de svage (med skyde- 2 Se Petersen 2010 8 våben etc.) 4. Pral, selviscenesættelse og autenticitet: Rapperen fremhæver sig selv og sine inspirationskilder og nedgør sine rivaler. Rapperen er mere ”real” og autentisk end de andre opkomlinge 5. Kvinde- og mandesyn: Der rappes ofte nedsættende om kvinder. Omvendt rapper kvinder om svage og latterlige mænd Moderne RAP er mere end ghettoer og damer - fokus på FORM Med tiden er rap kommet til at blive mere end blot tekster om det hårde liv i ghettoen tilsat et beat. I dag kan en rapper digte om alt mellem himmel og jord og stadig kalde sig en ægte rapper – men det er vigtigt at understrege, at rap stadig forbindes med en rå attitude og ”det hårde liv”. I og med at rap-musikken har løsrevet sig fra at RAP (Rhythm And Poetry) skulle handle om et forud defineret indhold, er det er ord tilsat rytme og beat. vigtigste dermed FORMEN. Det gode rap er meget Rap bruger digteriske virpoetisk i sin udformning; ligesom et godt digt handler det altså primært om formen, og det er kemidler; de mest hyppige gennem digteriske virkemidler som rim og ordspil, er rim og gentagelser at rappet åbenbarer noget om verden.3 Øvelse – lav dit eget CHP RAP Hvis alle kan skrive et digt som Carl-Henning Pedersen, kan alle så også lave et rap i den store kunstners ånd? Et C-H P rap! Få klassen til at arbejde med forskellene og lighederne mellem digte og rap ud fra ovenstående punktbeskrivelser. Få eleverne til at diskutere forskellen på klassisk rap og moderne rap; der er helt sikkert delte holdninger på dette område, som kan starte en god debat. Lydmix Carl-Henning Pedersen har skrevet mange digte; læs nogle af dem op, og tilsæt en rytme og et beat. Find et gratis hiphop lydspor på Soundcloud.com: https://soundcloud.com/freehiphopbeatsforyou eller her: http://www.soundclick.com/bands/default.cfm?bandID=156970 Sprogbearbejdning + lydmix Kan man gøre teksten ”street”? Tag et digt, og giv det et twist med kendte rap-udråb som ”word”, ”mayn”, ”yo” etc. Indsæt rim! Læs det op og tilsæt et lydspor. 3 Se Schweppenhäusers artikel fra 2006: http://hundehoveder.aakb.dk/documents/uploads/baeltestedet_Schweppenhausers.pdf. I artiklen argumenterer han for, at der er mere til rap og hiphop end blær og platte rim. Den poetiske funktion trives også i det gode rap med masser af underfulde ordspil. 9 Kreativ skrivning + lydmix Skriv dit eget rap helt fra bunden (se ovenstående digt-øvelse), og brug så mange af de kendte ord fra Carl-Henning Pedersens digte som muligt: Sol, Fugl, Stjerne, Skib, Hest, Hus, Øje, Se, Broder, Elskede, Hjerte, Grav, Hemmelighed. Litteraturliste Fjordvang, Peder: Skriv bedre digte – lyrikkens virkemidler, Books on Demand, 2011 Gether, Christian: Carl-Henning Pedersen 100 år, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, 2013 Petersen, Jan Aasbjerg: Det’ sprog til et beat – hiphop under danskfaglig lup, Dansklærerforeningens Forlag, 2010 Ringgaard, Dan: Digt og rytme, Gads Forlag, 2001 Schweppenhäuser, Jacob: Bæltestedet, 2006 http://hundehoveder.aakb.dk/documents/uploads/baeltestedet_Schweppenhausers.pdf Øglænd, Finn: Skrivetips: 20 måder at skrive dårlige digte på, 1997 http://www.sentura.dk/skrivetips.html 10 Konkurrencebeskrivelse Deltagelses- og vurderingskriterier Lyrikkonkurrencen er for alle 3.-10. klasser i Herning Kommune. Klasserne meldes til senest d. 1. november 2013 på mail [email protected] Det er muligt for klasserne at deltage i oplæg til konkurrencen på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum d. 11. november kl. 10.00-11.30 for 3.-5. klasse og kl. 12.30-14.00 for 6.-10. klasse, men det er IKKE nødvendigt at deltage i oplægget for at deltage i konkurrencen. Oplægget består af en introduktion til CarlHenning Pedersen ved formidlingsinspektør Vicky Kjær Søndergaard Sørensen og en introduktion til lyrik ved litteraturformidler Thomas Olsen fra Herning Bibliotekerne. Herefter udleveres en opgave (se næste side), som klasserne løser på egen hånd. Der vil ligeledes være mulighed for at opleve udstillingen og musikværket samt noteret, skitsere og fotografere (dog uden blits). Deltagelseskriterier Værker til konkurrencen skal være inden for tre hovedkategorier af lyrik: • Tegnedigte (ord og billede) • Musikdigte (musik, lyde og evt. ord) • Multimediedigte (musik, lyd, billede, grafik, video og evt. ord) Værker skal afleveres senest d. 25. november 2013 på Carl-Henning Pedersen & Else Afelts Museum enten i fysisk form dog max A3 størrelse eller på cd eller dvd. Værker skal være inspireret af et eller flere af Carl-Henning Pedersens værker i billedbanken. Værker skal være markeret med tydelig skolenavn, klassenavn og lærerens navn og kontaktoplysninger. Værket skal have en titel og titel på benyttede inspirationsværker fra billedbanken skal anføres. Vurderingskriterier • • • • Originalitet Samspillet med et eller flere af Carl-Henning Pedersens værker Samspillet mellem de benyttede medier Udtryk Værkerne vurderes og præmieres på klassetrin og i alle tre kategorier. 11 Skriv og/eller tegn dine tanker ud fra ordet: flyve FUGL ----------------------------------------------------------Skriv en sammenhængende tekst ud fra billedet. Skriv hurtigt uden at overveje, hvad du skriver. _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ _____________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________ 12 PROGRAM OVERSIGT: 9.okt Kl. 13.00-15.30 1.nov 11.nov 13. nov Kl. 19.00-21.00 25.nov 25.nov-11.dec 11.dec Kl. 10.00 Inspirationsdag Oplev resultaterne af lyrikkonkurrencen for lærerstuderende Tilmelding til konkurrencen på mail [email protected] Oplæg til konkurrencen på CHPEA museet Kl. 10.00-11.30 - Oplæg for 3.-5. klasse Kl. 12.30-14.00 - Oplæg for 6.-10. klasse (man kan deltage i konkurrencen uden at deltage i oplægget) Foredrag med Fuzzy. Hør komponisten fortælle om musikværket ”Voliere” baseret på Carl-Henning Pedersens billeder og ord. Normalpris 80kr / lærerpris 40kr Deadline for aflevering af produkter Udstilling af produkter på Herning Bibliotek Præmiering af vinderne på CHPEA museet Links Nyttige links Voliere - Fuzzys musikværk til ”Carl-Henning Pedersen 100 år” http://www.arken.dk/content/dk/kunst/udstillinger/carl-henning_pedersen_100_ar/fuzzys_musikvark Den spontane maler - dokumentar http://www.youtube.com/watch?v=wcKU_wt-5Z4 Per Vers http://per.tv/blog/ Carl-Henning Pedersen fugle sprænger rammerne http://www.youtube.com/watch?v=I7oa6HhqIkM Hør fuglestemmer http://www.fuglestemmer.dk/ Billedbanken på museets facebookside Værker lavet af lærerstuderende på museets hjemmeside efter d. 15. oktober 2013 13 Billedbank Carl-Henning Pedersen værker til inspiration 14 15 16 17 18 Lærertilbud Bøger, foredrag, forberedelsesbesøg mm. Foredrag Musikken i Carl-Henning Pedersens univers Hør komponisten Fuzzy fortælle og spille uddrag fra sit musikalske værk Voliere, der er lavet i anledning af Carl-Henning Pedersen 100 år. Tilmelding senest d. 4. november til [email protected] Normalpris 80kr / Lærerpris 40kr Bogpakke ”Carl-Henning Pedersen 100 år” ”Dotremont – Ode til Danmark” ”Carl-Henning Pedersens eventyrlige univers – ’Blåt’ til inspiration” ”Manden der ville fange solen – En historie om maleren Carl-Henning Pedersen” ”Male- og opgavebog” Normalpris 900kr / Lærerpris 299kr 19
© Copyright 2024