Ingeniøren · 1. sektion · 21. august 2015
STOR LUFTUDSKIFTNING ER VIGTIG
VED BRUG AF LUFTSOLFANGERE
Solceller
Luftindtag
gennem
mange små
huller på
hele
bagsiden
gør, at
luftstrømmen
får en
isoleringseffekt.
Fugt:
80-100%
Hvis man vil anvende en luftsolfanger til affugtning i en
kælder med flere rum, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt højt luftskifte. Ellers kan man i teorien risikere, at
fugten blot flyttes ind
i det bagerste rum.
Princippet er velkendt og hedder
termisk flytning
af vand.
7
3
På grund af for lille ventilatorkapacitet bliver luften yderligere
afkølet, inden den forlader
rummet, hvilket giver en risiko for,
at den opsamlede fugt fra det første rum
kondenserer og afsættes i det tredje rum.
Her bliver luftfugtigheden så 80-100 pct.
i stedet for de 70 pct., som var udgangspunktet i hele kælderen.
Kilde: SolarVenti/Energitjenesten · Grafik: Martin Kirchgässner
RUM 3
Luftsolfanger
Dæklag af
slagfast
polycarbonat
termoplade
Kraft
RUM 1
ig ford
ampn
ing a
f fugt
som o
psuge
s af lu
ften
RUM 2
Fugt:
60%
Ventilator
Lun luft
blæses ind
1
Solopvarmet luft blæses ind i
kælderen af luftsolfangeren. Den
varme luft optager fugten fra
kælderens vægge i det første rum.
Fugt:
70%
2
Den nu mere fugtmættede luft
kommer ind i det næste rum,
hvor den på grund af lavt
luftskifte bliver afkølet.
Fagfolk efterlyser standarder for luftsolfangere
Luftsolfangere er blevet
populære til affugtning af
sommerhuse eller kældre.
Men forbrugerne må forlade
sig på sælgernes oplysninger,
når de skal finde den rette.
LUFTSOLFANGERE
Af Sanne Wittrup [email protected]
Prisforskelle på flere tusinde kroner, masser af løfter – og meget lidt
konkret dokumentation. Det er det
billede, der møder én på markedet
for luftsolfangere, som i dag både
sælges i Bilka, på nettet og hos
mere traditionelle forhandlere.
Fidusen ved luftsolfangere er, at de
alene ved hjælp af Solens energi blæser opvarmet luft ind i et hus, et enkelt rum eller en kælder for at modvirke fugtdannelse og dårlig lugt.
Men for den almindelige forbruger kan det være rigtig svært at
finde ud af, hvilken model man skal
vælge, for godkendelsesordninger
eller standarder for luftsolfangeres
effekt findes ikke.
Ifølge civilingeniør Søren Østergaard Jensen fra Teknologisk Instituts afdeling for Køle- og Varmepumpeteknik er fugt nemlig et meget kompliceret problem:
»Det er meget svært for den almindelige forbruger at finde ud af,
hvilket anlæg der egner sig til netop
deres hus, sommerhus eller kælder.
Det afhænger af, hvor meget fugt
der er i rummet, og hvor meget sol
du får ind, og det kan den almindelige forbruger jo ikke selv regne
på,« siger han.
Den hidtil eneste uvildige test af
luftsolfangere (og en enkelt solcelleventilator) blev gennemført af Teknologisk Institut for Tænk tilbage i
2012. Her blev leverandørerne bedt
om at komme med anlæg, som
egnede sig til at ventilere et 70 m2
stort sommerhus.
Testen lagde især vægt på ventilationsevnen og på varmeydelsen, og
af de seks produkter fik de tre prædikatet god, én fik middel, og to fik
karakteren under middel. Groft sagt
fik de dyreste luftsolfangeranlæg de
bedste karakterer og de billigste
under middel.
Hvorvidt anlæggene rent faktisk
kunne ventilere det givne hus tilfredsstillende, var ikke en del af
Tænks test.
Energitjeneste anbefaler
Hos Energitjenesten, som tilbyder
uvildig og skræddersyet rådgivning
om energibesparelser og vedvarende
energi, anbefaler man luftsolfangere
som bidrag til udluftning eller for at
holde sommerhuset tørt og friskt.
»Vi bygger vores anbefaling på
de gode og positive erfaringer fra
anlæggene, som vi har opsamlet, siden de blev opfundet,« siger energirådgiver Carsten Sohl.
Iføle Energitjenesten er luftsolfangere velegnede, hvis man har en
fugtig kælder og en sydvendt mur,
men man skal i hvert enkelt tilfælde
vurdere lokaliteterne. Og om man
skal vælge en billig eller en dyrere
model kan og vil Energitjenesten
ikke blande sig i:
»Vi rådgiver ikke omkring konkrete produkter, men det er klart, at
man selvfølgelig ikke får det samme
Vi oplever jo desværre i
dag, at mange stort set kun
kigger på prisen og derfor
måske ikke får det for dem
mest velegnede produkt.
Carsten Sohl, energirådgiver
produkt, når det ene koster knap
1.500 kroner, og det andet koster
4.000-5.000 kroner,« siger han og
beklager, at der ikke findes uvildige
tests af og standarder for luftsolfangerne, så kunderne ved, hvad de får
for deres penge.
»Vi oplever jo desværre i dag, at
mange stort set kun kigger på prisen og derfor måske ikke får det
for dem mest velegnede produkt,«
siger han.
Hvis man kigger på de billigste
luftsolfangere af mærket Grøn Sol
og Scanheat, som forhandles af Bilka og Bauhaus, så skiltes der ikke
umiddelbart med nogen dokumentation for anlæggenes ydeevne.
Bilka skriver blot på deres
hjemmeside, at deres mindste
Basic-anlæg giver bedre indeklima
i rum op til 150 kubikmeter, hvilket
svarer til godt 60 m2 med en loftshøjde på 2,4 meter.
De samme oplysninger fremgår af
producenten Scanheats egen hjemmeside, og dokumentationen findes
skam, oplyser Scanheats grundlægger, Dan Hejnæs Hejlsberg:
»Vi har fået testet nogle af vores
anlæg hos Delta i Nordborg, som
har overtaget Danfoss’ testcenter.
Men resultaterne betragter vi som
konfidentielle,« siger han.
Dan Hejnæs Hejlsberg ser også
rigtig gerne, at der etableres en
standard for luftsolfangere, så man
kunne få nogle fælles dokumentationskrav til teknologien:
»Det ville da være langt lettere
med en standard, men hvis kvaliteten af luftsolfangere var et rigtigt
problem, så ville der nok være kommet et krav om en standard for længe siden,« siger han.
Teoretisk risiko for ekstra fugt
Et firma, som derimod gerne udleverer test og dokumentation, er Solarventi, som har udviklet og solgt
65.000 luftsolfangere siden 1986.
Solarventis produkter hører til i
den dyrere ende af spektret, men til
gengæld bugner hjemmesiden af
tests af egne modeller og sammenligninger med konkurrenternes
modeller.
Blandt andet dokumenterer en
uaghængig test fra DanETV, at anlæggene rent faktisk kan nedsæt-
te luftfugtigheden i et op til 70 m2
stort, uopvarmet sommerhus.
Ifølge grundlæggeren, Hans Jørgen Christensen, er en kraftig ventilator sammen med solopvarmningen alfa og omega for en luftsolfanger. Solarventis produkter er derfor
udstyret med en langt større ventilatorkapacitet end konkurrenternes.
»Især i kældre er det vigtigt, at
ventilatoren er kraftig, og at der er
stort luftskifte. Hvis ikke den varme
luft hurtigt kommer ud af kælderen igen, risikerer man, at fugten
afgives i det sidste kælderrum, og
dermed øger chancen for skimmelsvamp og fugtskader,« påpeger han.
Hans Jørgen Christensen har
iagttaget dette fænomen på et af Solarventis egne anlæg, der på grund
af en fejl ikke kørte med fuld ventilationskapacitet.
Fagfolk i branchen – herunder
forskere på DTU og fra Agrotech,
som kender princippet fra korntørring – bekræfter, at Hans Jørgen
Christensens teori er rigtig. Men
Ingeniørens rundringning har ikke
kunnet opstøve nogen, som har oplevet dette fænomen i forbindelse
med luftsolfangere.
Ifølge seniorkonsulent og skimmelekspert på Teknologisk Institut
Carsten Johansen er der tale om et
kendt princip, nemlig termisk flytning af vand:
»Men det er ikke noget, vi er stødt
på i praksis. Hvis det var begyndt at
blive et problem, tror jeg, vi ville have hørt om det,« siger han. j