Sorggruppe For dig, der har mistet en nær pårørende

Ønsker du mere information?
Du er meget velkommen til at kontakte os og høre nærmere.
Vi kan kontaktes på telefon eller mail:
Telefon: 4849 3723 (telefontid mandag – torsdag kl. 9-10)
Mail: [email protected]
Denne folder er udarbejdet i januar 2015.
Center for Sundhed og
Omsorg
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Tlf 4849 0000
horsholm.dk
Sorggruppe
For dig, der
har mistet
en nær
pårørende
Sorggruppe
Er sorggruppen noget for dig?
Hvad sker der i en sorggruppe?
Sorggruppen er et tilbud til voksne borgere i Hørsholm Kommune,
som har mistet en nær pårørende ved dødsfald.
I sorggruppen mødes du med andre, der har mistet. Du har mulighed
for at dele dine oplevelser, tanker og følelser med andre, som også
ved hvad det vil sige at miste, ligesom du vil høre andre fortælle om
deres oplevelser.
En sorggruppe giver dig mulighed for at dele din sorg med andre, der
ligesom dig har oplevet at miste en nærtstående. For mange kan det
være en lettelse at opleve, at andre har mange af de samme tanker
og følelser som én selv. Nogle oplever også, at det kan være en hjælp
at høre, hvordan andre har valgt at håndtere de udfordringer, deres
tab har stillet dem overfor.
Det er en forudsætning for at deltage, at du er indstillet på at være
åben overfor de andre i gruppen. Alle i gruppen har tavshedspligt
omkring det, der tales om på møderne.
Sorggruppen ledes af Naja Casupei og Birgit Bech, der er henholdsvis
psykolog og sygeplejerske. Begge er ansat i Hørsholm Kommune.
Naja og Birgit har faglig viden om sorg og sorgprocesser. De fungerer
som støtte ved gruppens samtaler og sørger for, at alle deltagere får
mulighed for at bringe de emner op, der optager dem.
Deltagelse i sorggruppen foregår fortroligt, og registreres derfor
heller ikke i din borgerjournal.
Praktiske detaljer
Sorggruppen mødes onsdage i lige uger kl. 12-14 på Aktivitetscenter
Sophielund, Sophielund 25-27, i Hørsholm. Deltagelse kræver, at der
forinden har været en forsamtale med Naja eller Birgit, hvor du
fortæller om din situation og vi sammen finder ud af, om
sorggruppen er noget for dig.
Du bestemmer selv, hvor længe du har lyst til at deltage i gruppen,
om det blot er få gange eller over en længere periode.