Notat om sorggrupper for børn og unge i Rebild Kommune

Notat om sorggrupper for børn og unge i Rebild Kommune.
Baggrund
Der findes i dag ikke et tilbud i Rebild Kommune til børn og unge som rammes af sorg, der har dog
været tilbud via et tværkommunalt samarbejde med Mariagerfjord kommune. Prisen for dette tilbud
har været 5.000 kr. om året. Skolesundhedsplejen og PPR har de seneste år oplevet behov for et
sorggruppetilbud til børn i kommunen. Ifølge Danmarks Statistik dør omkring 350 børn under 18 år
hvert år, ca. 2000 børn oplever at mor eller far dør. Det er vurderingen, at et tilbud i kommunen er
at foretrække. Desuden efterspørger forældrene især et tilbud med sundhedsprofessionelt
personale og ikke kun frivillige, som det er tilfældet i det tværkommunale tilbud.
Beskrivelse af sorggruppe i Rebild Kommune
Målgruppe
Målgruppen for sorggruppen er de 8 til 16 årige i kommunen, som har mistet mor, far, søskende
eller et nært familiemedlem.
Tid og sted
Der etableres sorggrupper forår og efterår.
Dag og tidspunkt for sorggruppen: Mandag kl. 15.30 – 17.30, hver 14. dag, i alt 8 mødegange plus
2 familieaftner.
Første gruppe etableres den 24.august 2015.
Sorggruppen forventes at få tilholdssted i Skørping eller Støvring.
Henvisning
Henvendelsen om deltagelse i sorggruppen kan komme fra en forælder, et familiemedlem, eller en
lærer, skoleleder, sundhedsplejersker, pædagoger, præster, almen praksis mv.
Optag og størrelse
En sorggruppe består af mindst 3 børn og max.10 børn samt en sundhedsplejerske og en
psykolog. Sorggruppen arbejder i udgangspunktet som en lukket gruppe. Det betyder, at det er de
samme børn, som starter i gruppen, der forbliver sammen i hele forløbet.
Sorggruppeforløbet består af:







En henvendelse til gruppelederne
En første samtale med den/de voksne
En samtale med den/de voksne og barnet, hvor det vurderes om tilbuddet er det rette for
barnet
Et 4 måneders forløb, hvor gruppen mødes 2 timer 2 gange om måneden
En familieaften midtvejs
En afsluttende familieaften
Eventuel udslusning til frivillige grupper. (på længere sigt)
Inddragelse af pårørende
Forældre eller værger vil blive inddraget, dels ved en samtale inden sorggruppen igangsættes,
men også ved en familieaften midtvejs i forløbet og som afslutning på forløbet, hvor både børn og
voksne deltager.
Tavshedspligt
Der vil i sorggrupperne være tavshedspligt. Det professionelle fagpersonale har skærpet
underretningspligt. Der vil ikke blive foretaget registreringer af samtalerne.
Informationsmaterialer
Ekstern kommunikation i form af informationsmaterialer, både elektronisk (hjemmeside, facebook,
lokalaviser) og i papirformat (pjece). Intern kommunikation i kommunen elektronisk (kulissen),
information på relevante personalemøder og omdeling af pjece.
Organisatorisk forankring af sorggruppen:
Sorggruppen hører under normalområdet og er forankret i Center Sundhed.
Gruppelederne er:
 En psykolog fra PPR
 En sundhedsplejerske fra Center Sundhed
Desuden faglig sparring fra familiebehandling i forhold til tilrettelæggelse og afvikling, og supervision ved
psykolog i Center Sundhed.
Udkast til program for de enkelte mødegange
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
mødegang: Præsentation af sorggruppen og indhold
mødegang: Fortællingen om den afdøde
mødegang: Den dag alt blev anderledes
mødegang: Begravelsen
mødegang: Familieaften
Mødegang: Familiære og sociale netværk
mødegang: Sorgens mange følelser
mødegang: Hvordan er dit liv nu
mødegang: Evaluering og afslutning i sorggruppen – familieaften
Succeskriterier
Målet med sorggrupperne for børn/unge er at hjælpe den enkelte gennem sorgen og give dem
bedre mulighed for at lære at leve med tabet.
Succeskriterierne for sorggrupperne er:
 At 90 % af de børn/unge, der starter i gruppen også gennemfører forløbet
 At sorggrupperne gennemsnitligt har 6 deltagere
 At der er et stabilt fremmøde i gruppe
 At de enkelte børn/unge oplever at deltagelse i gruppen gør en forskel
Evaluering
Den første sorggruppe etableres i august/september måned 2015. Der gennemføres en evaluering
efter to sorggruppeforløb, det vil sige forventeligt i sommeren 2016. Evalueringen vil bestå af dels
registreringer af fremmødeprocent og gennemførelsesprocent og dels af afsluttende interviews
med barnet og den/de voksne.
Økonomi
Personaletimer per sorggruppeforløb
2 forsamtaler pr. familie (8 fam.) a’ 1½ time (1 person) = 24 timer
7 mødegange med børnene/unge a’ 3 timer (2 personer) = 42 timer
2 mødegange med familien a’ 4 timer (2 personer)
Tid til kontakter, tlf., indkøb, udarb. af materiale osv.
Tid til sparring 4 x 2½ time (2 personer)
I alt
= 16 timer
= 20 timer
= 20 timer
= 122 timer
2 grupper om året
= 244 timer
244 timer : 40 (skoleuger)= 6,1 timer ugentlig til 2 personer. Dvs. 3 timer om ugen til hver af de to
medarbejder.
Desuden bør der være mulighed for at ansøge om et evt. kursus, for at opkvalificere
sorggruppelederne i forhold til de sidste nye teoretiske og praktiske perspektiver.
Ekstern supervision fra psykolog i Center Sundhed gennemsnitligt 4 gange om året af 2 timer og
30 minutter, det vil sige 10 timer om året plus forberedelse.
Forplejning i form af saftevand, frugt, forplejning til familieaften samt materialer vurderes til 4.000kr
pr. forløb. Der påregnes brugerbetaling på 30 kr. per person til den afsluttende familieaften.
Udgifterne finansieres af de enkelte centre inden for egen ramme.
Arbejdsgruppe: Familiebehandler Janne Roed, Sundhedsplejerske Vibeke Alexandra Jensen,
psykolog Karin Hertz Gerlach og Udviklingskonsulent Inge Kjær Andersen maj 2015
Flowdiagram: Sorggruppe for børn og unge
Der holdes en
forsamtale med den
pårørende
Der holdes en
forsamtale
med barn og
pårørende.
Barnet starter i
sorggruppen
4 mødegange
Et barn spottes og der
tages kontakt til
koordinator for
sorggruppen
En familieaften
Sorggruppeforløb for børn og
unge af 4 måneders varighed
Barnet
deltager i 3
mødegange
Barnet deltager eventuelt i
frivilligt netværk eller
gruppe
Afslutende
familieaften
Forløbet er
slut