1. No category

Læring i familien
– for barnets
bedste eller snæver
investeringslogik?
Niels Kryger, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Tilknyttet forskningsprogrammet Barndom, Ungdom og Institution
Der har i de senere år været en næsten
eksplosionsagtig interesse i børns læring
i familien. Med stadigt større styrke har
instanser uden for familien søgt at påvirke
familiens medlemmer til at gøre familien til
et sted for det, der kaldes børnenes læring.
Artiklen sætter et kritisk lys på den snævre
investeringslogik (læring skal give afkast i
form af økonomisk produktivitet), der har
ledsaget mange af de programmer, der er sat
i gang for at fremme denne ”familielæring”.
Med afsæt i Bogstartprogrammet og Programmet Sprogpakken diskuteres endvidere
mulige implikationer af, at familiens private
rum bliver gjort til genstand for pædagogisk
intervention
At børn lærer en masse i familien, er der ikke noget
nyt i. Så længe vi har haft den familietype, vi kender
i dag, har mor (og far) for langt de fleste børn været
de centrale læremestre i den første sprogtilegnelse.
Forældre har også længe været centrale læremestre,
når børn skal lære at spise på socialt accepterede
måder, lære hvordan man undgår at blive slået ihjel i
trafikken, osv. Men det er imidlertid historisk relativt
nyt, at flere og flere af sådanne aktiviteter i familien
bliver omtalt som læring og ikke blot opdragelse, og
hvad der er mere afgørende: Det er historisk ganske
nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og
øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne
’familielæring’ skal tage. På denne baggrund er det
nærliggende at stille spørgsmålet om, hvem og hvad
der sætter dagsordenen for disse stigende forventninger og krav til børns læring i familien. Med dette
perspektiv vil jeg give mit bidrag til det, som er i fokus
i dette temanummer, nemlig ”børns læsning, skrivning
og læring i spændingsfeltet mellem skole og hjem”.
Det er umiddelbart en sympatisk tanke, at de voksne
i skolen (lærerne) og hjemme (forældrene) indgår i
et ligeværdigt samarbejde for at inspirere hinanden
i relation til at støtte børnenes læsning, skrivning og
øvrige læring. For barnets bedste. Jeg vil ikke med
denne artikel argumentere imod, at der finder samarbejde sted mellem barnets voksne (= forældre og
lærere). Der er imidlertid grund til at træde et skridt
tilbage og stille spørgsmålet om på hvilket grundlag,
man etablerer dette samarbejde, og ikke mindst er
det vigtigt at få drøftet, hvad det betyder, at instanser uden for familien med stadigt større ihærdighed
søger at få indflydelse på, hvordan samværet mellem
barnet og dets forældre skal være i familiens private
rum. Er det for barnets bedste? For familien bedste?
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at sådan et samarbejde uvægerligt vil blive farvet af de forventninger
og de policier, der har været formuleret omkring børns
læring i familien i de senere år.
Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget
styrke og øget ihærdighed søger at
påvirke den retning, denne ’familielæring’ skal tage.
Jeg vil derfor i det følgende diskutere nogle af de dominerende logikker og træk, der kendetegner begrundelserne for øget læring i familien, og på denne bag-
grund vil jeg vende tilbage til diskussion af forhold,
jeg mener, man bør medtænke, når det handler om
skole-hjem-samarbejde i relation til børns læsning,
skrivning og læring.
mobiliseres, fordi de er vigtige ressourcer for barnets
læring. Derfor er det en opgave for pædagoger i børneinstitutioner at ”udvikle relationen til forældre som
ressourcepersoner” og ”vejlede forældrene, særligt i
familier i socialt udsatte positioner, i forhold til barnets læring og inklusion” (op.cit., s. 20).
Læring som økonomisk investering – og
den lærende som human kapital
Men det er næppe før set, at en officiel dansk publikation på førskoleområdet så entydigt har knyttet
læring sammen med en investeringslogik med en så
instrumentel tilgang til mennesket og dets læring.
I denne retorik bliver værdien af et menneske (og
dets læring) gjort op i kroner og øre – og retningen for den ønskede læring er også klar: Det er den
læring, der kan tilføre det enkelte menneske mest
værdi som human kapital, der efterspøges. I denne
tankegang er det underforstået, at aktiviteter, der
ikke fører i den retning, må betegnes som unyttige,
som spild. Selv om retorikken i denne taskforce’s
rapport sammenlignet med andre lignende rapporter er mere rendyrket i sin tætte sammenknytning
mellem økonomisk investering og læring, så er den
langt fra en enlig svale. Tværtimod er investeringsretorikken stadigt mere omsiggribende. Den har nået
et omfang, så alle, der arbejder med pædagogik og
børn, bør forholde sig til den.
I 2012 offentliggjorde ’Ministeriet for Børn og Undervisning’ – som ministeriet hed på det tidspunkt – en
publikation om fremtidens dagtilbud. Denne publikation indeholdt resultaterne fra en såkaldt taskforce,
der var nedsat for at udpege nogle pejlemærker for
Fremtidens Dagtilbud (Socialstyrelsen, 2012)
I rapporten er optrykt en graf, der bærer den tankevækkende overskrift: ”Afkast på investeringer i human
kapital på forskellige alderstrin”.
Afkast på investeringer i human kapital
Programmer målrettet de tidligste år
Førskoleprogrammer
Skole
Jobtræning
Førskole
0-3
Skole
Efter skoletiden
4-5
Socialstyrelsen (2012) Fremtidens Dagtilbud. Pejlemærker fra task force om fremtidens dagtilbud.
Grafen er udformet på baggrund af en undersøgelse
af nobelprismodtager (i økonomi) James Heckman.
Med baggrund i hans undersøgelse konkluderes det i
rapporten, at ”økonomisk investering i human kapital
i de tidlige år er mere indbringende end senere i livet”
(op.cit., s. 7).
Rapportens argumentation er, at investering i målrettet læring giver mere afkast, når det sker helt i starten
af livet, fordi barnet er meget mere modtageligt for
at lære end senere i livet. Derfor skal læringen starte
og målrettes allerede fra 1-2-års alderen. At give
børn ”veludviklede sprogkundskaber før skolestart”
fremhæves som en rigtig god investering, fordi den vil
give et godt afkast. De vil nemlig lære mere i skolen,
fordi god sprogforståelse vil ”lette læreprocessen” (op.
cit., s. 7). Som led i at gøre investeringen så effektiv
som mulig er rapportens budskab, at forældrene skal
Alder
I denne retorik er ikke bare børnenes
læring reduceret til en økonomisk
investering, men forældrene er reduceret til en ressource.
I denne retorik er læring entydigt knyttet til en kapitalistisk investeringslogik, hvor udbyttet af læringen
sættes lig med den ekstra værdi, den kan tilføre den
humane kapital (=menneske), som læringen er knyttet
til, og hvor dens succes i sidste instans kan gøres op i,
hvor meget den bidrager til nationens bruttonationalprodukt.
Jeg påstår naturligvis ikke, at al interesse for børns
læring (både i og uden for familien) i dag er kendetegnet ved denne logik. Der er heldigvis mange, der
arbejder ud fra et helhedssyn på barnet, og hvor ord
som dannelse og demokrati ikke er fremmede for den
pædagogiske proces, og hvor ønsket om at give barnet
gode oplevelser, fx med læsning, kan være et mål i sig
selv. Men den slags ord og dimensioner er fraværende
i den omsiggribende investerings-retorik. Derfor er det
vigtigt at få set denne investeringsretorik kritisk efter
i sømmene. Ikke mindst i relation til den øgede fokus
på læring i familien. Politikere og andre beslutnings-
Nummer 17 | marts 2015
17
tagere benytter nemlig i høj grad begrundelser hentet
fra denne investeringsretorik, når de argumenterer for
(øget) læring i familien. I denne retorik er ikke bare
børnenes læring reduceret til en økonomisk investering, men forældrene er reduceret til en ressource, der
skal mobiliseres, for at investeringen kan give så stort
et afkast som muligt (dvs. familielæringen kan blive
så effektiv som mulig).
I forbindelse med offentliggørelse af den omtalte
rapport fra taskforcen var det tankevækkende, at den
ansvarlige minister, socialdemokraten Christine Antorini (dengang børne- og undervisningsminister), ikke
på nogen måde tog afstand fra rapporten. Tværtimod.
Selvom taskforcen var blevet nedsat af den borgerlige tidligere regering, så markerede hun, bl.a. ved en
pressekonference om rapporten (maj 2012), at hun
uden forbehold havde taget dens budskaber til sig. På
baggrund af rapporten fastslog hun nødvendigheden
af, at der kom ”mere læring ind i børnenes dagligdag”,
og understregede vigtigheden af, at familien – og
forældrene – kom på banen. Som et konkret eksempel
på, hvordan det skal ske, udtalte hun: ”Forældre skal
læse højt i 20 minutter hver dag med deres barn”
(Berlingske Tidende 21. maj 2012).
Antorinis formulering: ”mere læring ind i børnenes
dagligdag” kan stå med flammeskrift over mange af
de politiske initiativer, der i de senere år er formuleret
på børneområdet. Og formuleringen kunne ledsages af
udsagn som: ”fordi det er en god investering”, ”fordi
vi ikke skal sakke bagud i den internationale konkurrence” osv., altså udsagn, der er kendetegnet ved
investeringsretorikken. Et lille udblik til international
sammenhæng viser, at denne retorik ikke bare er et
dansk fænomen.
Den livslange læring, EU og økonomisk
ekspansion
Denne type læringsretorik – med tilhørende forestillinger om læring i familien – genfindes i politiske
tiltag overalt i den vestlige verden. I det følgende vil
jeg zoome ind på EU, som for Danmark jo er en vigtig
medspiller i udformningen og udbredelsen af denne
retorik. Der er flere dokumenter fra EU-kommissionen,
hvor retorikken om den nye læring kommer til syne.
Et af de centrale dokumenter, der var med til at sætte
kursen i det nye årtusinde, var Memorandum om
livslang læring (EU-Kommissionen, 2000), hvor intentionen var at få afstukket linjerne for det, der opfattes
som en nødvendig ændring af uddannelsessystemerne
i EU-landene ved overgangen fra ”industrisamfundet
18
Nummer 17 | marts 2015
til videnssamfundet”. Det havde form af en invitation
til at ”starte en debat over hele Europa om en omfattende strategi for implementering af livslang læring”
(op.cit., s. 1).
Den livslange læring bliver i denne retorik et middel til
så effektivt som muligt at udnytte den menneskelige
ressource (også kaldet HR = Human Resource), der
ses som altafgørende for at sikre den forandringsproces, der skal til for at opnå den ønskede økonomiske
ekspansion. EU italesættes som en enhed, der har
en fælles bestræbelse, når det handler om læring og
uddannelser. Det omtales som ét samfund, der har
den ambition at blive det mest ”konkurrencedygtige
og dynamiske vidensbaserede samfund i verden”.
Læringsretorikkens generelle formulering om ”uformel
læring” ses i EU-dokumentet som en løftestang til at
effektivisere uddannelsessystemet. I relation til børneog ungdomsområdet peges der specielt på familien
som arena for den (nye) læring: "Sådanne uformelle
sammenhænge udgør en enorm indlæringsressource
og kunne være en vigtig kilde til nytænkning inden for
undervisnings- og indlæringsmetoder" (EU- Kommissionen, 2000, s. 9).
Familieinstitutionen er den seneste
bastion i udbredelsen af læringsretorikken.
Læringen i familiens regi er i denne retorik altså ikke
noget, der kun skal drages nytte af inden for hjemmets og familiens rammer, men netop et potentiale,
der skal nyttiggøres og udvikles med henblik på at
udvikle børnene til at blive innovative arbejdere på
et fremtidigt arbejdsmarked. Læringen har i meget
af denne retorik på dette tidspunkt (år 2000) ingen
specifik indholdsmæssig retning, men handler mere
om en parathed til at tænke i nytteværdi inden for
en økonomisk logik. Læring i familien handler i denne
retorik om, at leg og kreativitet udfoldet i hjemmets
og familiens arena er mere end påskønnet, og samtidig er budskabet, at denne læring skal understøttes
og nurses, sådan at barnet ikke bare får udfoldet sig
kreativt, men også har øje for, at denne leg og kreativitet på sigt skal nyttiggøres, så den bliver del af den
samfundsmæssige human resource, der skal hjælpe
samfundet til at blive kreativt, innovativt til glæde for
bruttonationalproduktet. Og ’samfundet’ kan i denne
kontekst både være nationen – og EU (se udfoldet
analyse Kryger, 2004 − jeg har endvidere udfoldet
mere om familielæring i internationalt perspektiv i
Kryger, 2012).
Nummer 17 | marts 2015
19
Familielæring med stadig mere
målrettede programmer
Hvis man i en dansk kontekst kort skal opsummere
ændringerne siden årtusindeskiftet, kan der peges på
tre forhold:
a) En stadig udvidelse af de steder og sammenhænge, hvor der skal foregå læring for børnene.
Omkring år 2000 var det stadig sådan, at det
primært var (folke)skolen, der var forpligtet
på at udforme miljøer og iværksætte processer, der systematisk rettede sig mod børnenes
(ind)læring. Men i løbet 00’erne blev førskole
(dagtilbud, vuggestue og børnehave) og fritidsordninger (SFO og fritidshjem) forpligtet på en
læringsdagsorden. Ikke mindst loven om pædagogiske læreplaner i 2004 var afgørende i denne
ændringsproces. Her blev daginstitutioner som
bekendt forpligtet på at udforme pædagogiske
læreplaner. Familieinstitutionen er den seneste
bastion i udbredelsen af læringsretorikken til
stadigt flere af barnets livssammenhænge. Den
er inden for de sidste fem år for alvor blevet
mål for interventioner.
b) Samtidig har udviklingen også været kendetegnet ved stadigt mere målrettede programmer ind i familien, hvor der ikke længere blot er
fokus på børnenes ”egen læring” (fx gennem at
gå på opdagelse i computerverdenen), men hvor
forældrene i stadigt højere grad søges mobiliseret.
Der er langsomt sket en glidning fra den mere
uforpligtende omtale af læring i hjemmet, som fx
i EU-memorandummet fra 2000, til mere og mere
konkrete og kontante forventninger og krav til
forældre og deres børn om, hvordan de praktiserer
læring i hjemmet.
c) Samtidig er det vigtigt at medtænke, at det
tilsyneladende er blevet en ret bredt accepteret
forestilling (også blandt forældre), at læring i
hjemmet er uomgængelig. En af de måder man
kan aflæse dette på, er, at der er opstået et stort
marked for genstande, artefakter og design, der
kan understøtte denne læring i familien. Under
betegnelser som ”My first learning” markedsføres i
hele den vestlige verden store mængder af legetøj
til børn, fra de er helt små. Her lokkes forældre og
bedsteforældre til at købe legoklodser, puslespil,
iPads, computerspil, bøger mv. for at sikre, at deres
børn allerede fra starten af deres liv bliver tunet
ind på at lære (at lære).
20
Nummer 17 | marts 2015
Aktuelle programmer og intervention
i familien: Sprogpakken og
Bogstartprogrammet
Med afsæt i de forannævnte overvejelser over familielæring vil jeg zoome ind på to større statsligt initierede programmer, der sigter mod at styrke den sproglige
læring i familien i Danmark. Det ene er Sprogpakken,
det andet er Bogstartprogrammet (se de respektive
bokse længere fremme i teksten). Forskelle til trods, så
kendetegnes begge programmer ved en intention om,
at hjemmet skal ”oprustes” til at danne ramme om
børns sproglige læring, og ved at professionelle fra det
offentlige (i form af pædagoger, bibliotekarer, lærere
og kulturarbejdere) har som opgave at sørge for, at
denne familielæring finder sted.
Forhold, som er nye i dansk pædagogisk sammenhæng, fremstår som selvfølgeligheder i disse to
programmer: a) At hjemmet udgør et læringsmiljø, og
at det er en opgave for det offentlige at sørge for, at
dette ”hjemmelæringsmiljø” bliver så optimalt som
muligt. b) At det er en arbejdsopgave for pædagoger
og lærere at opdrage og vejlede forældre, så de optimerer hjemmet som læringsmiljø for deres børn.
For at knytte tråden tilbage til det foregående: Jeg
påstår ikke, at disse programmer udelukkende er kendetegnet ved den effektivitets- og investeringslogik,
som jeg har fremanalyseret i det tidligere, men jeg
mener, at mange af argumenterne for programmerne
henter deres legitimitet i det debat- og argumentationsklima, der er farvet af investeringslogikken, fx som
den blev udtrykt gennem Antorinis udsagn om, at der
skal ”mere læring ind i børns dagligdag”, og taskforcens håndfaste udmelding om, at læringen giver mest
investeringsafkast, når den ”målrettes allerede fra
1-2-års alderen”, specielt når rapporten peger på, at
det er en rigtig god investering at investere i ”sprogkundskaber før skolestart” (jf. tidligere).
Bogstartprogrammet
Bogstartprogrammet uddeler bogpakker til
småbørnsfamilier i såkaldte udsatte boligområder. Formålet er ifølge programmets selvbeskrivelse ”at give børn og deres forældre gode
fælles oplevelser med bøger og styrke børnenes
sprogudvikling”. Dette program hører under
Kulturstyrelsen (tidligere Styrelsen for Bibliotek
og Medier). Det startede 2009 og var sat til at
skulle slutte i 2013, men er blevet forlænget
frem 2016. 20 kommuner deltager, og det er
finansieret af såkaldte Satspuljemidler, som
administreres af Kulturstyren. (Bogstart 2015).
Kulturstyrelsen har fået foretaget en forskningsbaseret evaluering af programmet Bogstart
– og den rapport, der er kommet ud af det, ligger nu på programmets hjemmeside som en del
af fortællingen om program Bogstart. Rapporten er udarbejdet for af Center for Børnesprog,
Syddansk Universitet og hedder ”Kan Bogstart
gøre en forskel” (Center for børnesprog, 2011).
Lad mig som eksempel fremdrage den måde, hvorpå
der argumenteres for dialogisk læsning i familien i
Bogstartprogrammet:
I stedet for en traditionel oplæsning, hvor børnene kun
lytter, betyder den dialogiske læsning, at den voksne
læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil
med børnene. Ved at stille spørgsmål og engagere
børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket
resulterer i, at børn udvikler flere sproglige færdigheder – citat fra sprogpakkens hjemmeside. http://www.
sprogpakken.dk/foraeldre/dialogisk.php
Bogstartsprogrammet er specielt rettet mod familier i
såkaldte udsatte boligområder. Disse familier udstyres
med bogpakker fra biblioteket. Der ligger endvidere
en intention om at give anvisninger på, hvordan disse
bøger skal bruges, for at det fremmer ”hjemmelæringsmiljøet”. I en officiel rapport fra programmet slås
det fast, at dialogisk læsning kan anvendes allerede
fra 2-års alderen (Center for børnesprog, 2011, s. 17),
og det er da også en af de aktiviteter, programmet
søger at få de berørte familier til at tage til sig.
Jeg skal ikke argumentere imod, at det kan give gode
oplevelser og være givende situationer, at forældre og
børn læser bøger sammen og løbende har dialog om
det, man læser. Jeg hører selv til det segment, der har
dyrket det meget (og som stadig ynder at gøre det, nu
med mine børnebørn).
Men i Bogstartsprogrammets egen argumentation for
at implementere dialogisk læsning i familier, der (måske!) ikke har denne tradition, er det tankevækkende,
at der ikke primært argumenteres for de oplevelser og
de samværsformer, det kan give, men at føromtalte
effektivitets- og investeringsargumentation er den
dominerende.
For argumentationen er ikke, at ”dialogisk læsning”
kan give bestemte oplevelser og samværsformer mellem barn og voksen, men derimod at den sproglige
læring er mere effektiv, når den sker sammen med
forældre, end når det foregår i børneinstitutionen. For
som det hedder: ”Undersøgelser har vist, at forældre
(også socialt udsatte forældre) tilsyneladende har
større succes med at benytte strategierne i dialogisk
læsning end pædagoger i dagtilbud” (Center for Børnesprog, 2011, s. 18).
Det utvetydige budskab til disse forældre er, at hvis de
skal foretage en god investering i deres børns sproglige udvikling og læring, skal de foretage dialogisk
læsning.
I Sprogpakken (som er henvendt til alle børn og deres
familier – og ikke bare familier i såkaldte udsatte
områder) er der lignende logikker og argumentationer, således hedder det i dette program: ”Omfanget
og kvaliteten af de sprogunderstøttende aktiviteter
i hjemmet er således af afgørende betydning for
barnets sprogudvikling” (Sprogpakken: Forældresamarbejde (2015)).
Sprogpakken
Det overordnede formål med sprogpakken er
ifølge præsentationen på programmets hjemmeside:
”at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog,
der dels skal bidrage til at alle børn får bedre
sproglige kompetencer, dels bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om
sprogvurdering og sprogstimulering der trådte i
kraft 1. juli 2010.” (Sprogpakken 2015)
Socialministeriet har bevilget 34 mio. kr. til efteruddannelse til sprogpakken, og 95 af landet
98 kommuner deltager i den.
Et afgørende træk er, at der i denne nye logik pålægges
de professionelle (pædagoger, lærere mv.) opgaver, som
man ikke har kendt før. I hvert fald ikke i den form som
de træder frem i her. Opgaven går på at være vejledere
og måske opdragere over for forældre, så de kan skabe
læringsmiljø hjemme i deres egne familier.
Et helt afgørende spørgsmål at stille sig er, hvad der
sker, når programmer af denne type bliver søgt gjort
Nummer 17 | marts 2015
21
til den generelle norm for pædagogik i relation til
børn og deres forældre. Det spørgsmål er aktuelt, fordi
der i disse år er et stigende antal daginstitutioner og
skoler, der udformer manualer, programmer, strategiplaner, der skal ”hjælpe” forældrene til at gøre dette
læringsmiljø så optimalt som muligt. Et eksempel på
det er angivet i boksen nedenfor. Den er udformet i
samarbejde mellem en skole og en førskoleinstitution.
Uddrag fra Strategiplan for sprog og
læsning fra vuggestue til 6. kl.
Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen
og Skalmejegården
Det er vigtigt, at børnene også bliver sprogstimuleret i hjemmet. Man siger, ”½ times sprogstimulering i hjemmet er mere værd end 6-8
timer i en institution”. Derfor har vi valgt at
lave et punkt, der hedder forældrehjælp.
Forældrehjælp − Vuggestue:
• Sætte ord på alt, hvad I oplever, fx når I
kører i bil.
• Læse/kigge i bøger (dialogisk læsning =
samtale om det læste).
• Lege med sproget på en motorisk udfordrende måde.
Forældrehjælp − Børnehaveklasse::
• Lær dit barn at skrive sit eget navn.
• Brug bogstaverne (find dem i ord, hvad begynder med…, Skibet er ladet med… etc.).
• Tegn med dit barn og ”leg” skrivning
• Tal med dit barn, så ordforrådet udvides og
derved også barnets begrebsverden.
Forældrehjælp − 2. klasse
• Læse med og for dit barn (mindst 4 x 20
min.).
• Stil spørgsmål til det læste, har dit barn
forstået teksten.
• Lad dit barn skrive beskeder, historier etc.
• Lad dit barn børnestave.
• Lydstav ord, I møder på jeres vej.
http://skalmejegaarden.herning.dk/FrontEnd.
aspx?id=686580
22
Nummer 17 | marts 2015
Dette materiale indeholder ikke blot strategier for,
hvad der skal ske i daginstitution/skole, men giver
også meget detaljerede anvisninger på, hvad der
forventes af forældrene. Derfor er der trin for trin en
rubrik, der hedder forældrehjælp. Her kan man bl.a.
læse, at forældrene, når barnet er i vuggestuealder,
skal ”sætte ord på alt, fx når man kører bil”. I børnehavealderen skal forældrene ”læse historier med jeres
børn”, ”lege lidt med bogstaver, skrive navn”.
Og tilsyneladende for at motivere forældre til at tage
opgaven på sig finder man følgende passus i strategiplanen: ”Man siger, ”½ times sprogstimulering i
hjemmet er mere værd end 6-8 timer i en institution”.
Med andre ord: Hvis forældrene vil det godt for deres
børn og investere i deres fremtid, kan de godt tage sig
sammen og følge disse instrukser.
De mange spørgsmål om
forældresamarbejdet som ikke stilles i
sprogprogrammerne
Jeg har gennem flere år forsket i skole-hjem-relationen (Dannesboe et al., 2012) og har lavet studier
af forestillinger om læring i familien i både dansk og
international kontekst (Kryger, 2012). Jeg har ikke
nærstuderet praksisformer, der har fundet sted inden
for rammerne af de her nævnte sprogprogrammer.
Men på baggrund af mine øvrige studier er det mest
slående ved retorikken alle de spørgsmål, der ikke
stilles, og den skråsikkerhed, hvormed de udtaler sig
om, ”hvad der virker”, og deres flirt med en snæver
investeringslogik.
Derfor er det også mere end tvivl­
somt, om ”tvangsaktivering” af
forældre vil betyde, at børnene får
bedre skoleresultater.
Det er slående, at disse anvisninger og manualer slet
ikke tematiserer, hvor sensitiv en institution(skole)hjem-samarbejdet er. Det er mennesker, der møder
hinanden, og studier viser, at mange familier er stressede og usikre i forbindelse med de krav, der stilles
til dem, om hvordan de støtter op om skolen − bl.a. i
forbindelse med lektier. Men kan sige, at familien er
kommet på mere og mere arbejde – og ofte gættearbejde − for at finde ud af hvilke forventninger, der
rettes til dem om ’læring i hjemmet’ − og som altid
i den slags sociale spil synes det at være dem, der er
mindst fortrolige med ”skolekoden”, der ofte bliver
tabere i dette spil. Derfor er det også mere end tvivl-
somt, om ”tvangsaktivering” af forældre vil betyde,
at børnene får bedre skoleresultater og lærer mere og
bedre. Faktisk kan det let virke kontraproduktivt, at
børn oplever, at deres forældre sættes i situationer,
hvor de har svært ved at leve op til forventningerne.
Hvis man skal følge disse programmer og deres retorik
på ordet, vil et barn, som ikke dyrker dialogisk læsning
med far og/eller mor, være ”sat bagud”. Men hvad hvis
far og/eller mor er ordblind og har svært ved læsningens kunst? Hvad hvis far og/eller mor er indvandrer
og kun mestrer dansk dårligt? Hvad hvis familien
generelt har andre traditioner som fx at dyrke sport
og friluftsliv og ikke afser tid til læsning (og forventer,
at den slags sker i institution og skole)? Er der evidens
for, at disse børn bliver ”sat bagud”? Næppe. Men der
er risiko for, at børn og specielt deres forældre oplever
mange af disse manualer som formalistiske, løftede
pegefingre.
Kampagner som Bogstartsprogrammet kan ses som
forsøg på at ændre samværsformer og rutiner i familier, det som opfattes som privat. Præmissen er, at der
mangler noget i de familier, hvor der ikke er sådan en
bogkultur, hvor man har tradition for at ”hygge sig
sammen over en bog”. Bogstartsprogrammet har i høj
grad været rettet mod indvandrerfamilier, hvor der
tales et andet hovedsprog end dansk i hjemmet. Så
en kampagne som denne har ikke blot det budskab,
at disse familier skal læse bøger for deres børn, men
også at de i disse situationer skal tale dansk i hjem-
Nummer 17 | marts 2015
23
met. Som Holm & Laursen (2011) gør opmærksom på,
så er kampagner som disse yderst problematiske, fordi
de bygger på en snæver forestilling om, hvordan sprog
udvikles, og ikke ser potentialer i udviklingen af familiens eget modersmål og de erfaringer, der er knyttet hertil. Tværtimod kan de ses som et forsøg på at
disciplinere familierne til at rette ind efter en bestemt
norm, der bygger på idéen om at være ”rigtig dansk”.
- lokaliseret 15/1 2015 på http://www.kulturstyrelsen.
dk/fileadmin/publikationer/Rapporter/Kan_bogstart_
goere_en_forskel.pdf
Der foregår allerede en masse sproglig læring i
familier – i Danmark såvel som andre steder i verden.
Det meste af denne læring foregår ”umærkeligt” som
en del af familiens praksis og rutiner. Den finder sted
ved spisebordet, den sker gennem leg, den finder
sted i alle mulige kontakter og interaktioner mellem familiens medlemmer. Den er ”umærkelig” i den
forstand, at den sjældent er iscenesat som læring eller
målrettet pædagogik, det er noget, ”der bare sker” og
opleves som en naturlig del af det at være en familie.
Moderen lærer barnet de første ord osv. Sprog er et
socialt fænomen, og man lærer det løbende gennem social praksis hele livet igennem. Når man laver
målrettede sproglæringsprogrammer som dem, jeg her
har omtalt, så mangler jeg refleksioner over, hvordan
anbefalingerne i disse programmer – i det omfang
de bliver fulgt – kan spille sammen med de allerede
eksisterende sproglige praksisser i familien. Som Holm
og Laursen (op.cit.) gør opmærksom på, så er det specielt et problem, at mange af disse programmer er så
usensitive i forhold til den sproglige praksis, der finder
sted i mange indvandrerfamilier. Generelt forekommer
mange af anvisningerne og forslagene til ”familielæring” meget opskriftsagtige og instrumentelle uden
særlig meget sans for, at sprog er social praksis, og
de står der derfor i fare for at blive kontraproduktive,
også ud fra egne præmisser.
Holm, L., & Laursen, H. P. (2011). Migrants and Literacy Crises. Apples − Journal of Applied Language
Studies. Vol. 5, 2.
Et yderligere aspekt er hvad det betyder for lærere
og pædagogers opfattelse af deres professionelle
identitet og for deres samarbejde med hjemmet, at de
gennem programmer som disse får til opgave at være
opdragere og vejledere af forældrene.
Så spørgsmålene er mange. Og måske er investeringerne i familielæring ikke så gode og gennemtænkte.
Ej heller efter snævre økonomiske præmisser.
Litteratur
Center for børnesprog (2011). Kan Bogstart gøre en
forskel? En undersøgelse af Bogstarts potentiale som
led i det forebyggende arbejde for at understøtte
sprogtilegnelsen hos børn i udsatte boligområder
24
Nummer 17 | marts 2015
Dannesboe, K. I., Kryger, N., Palludan, C., & Ravn, B.
(2012). Hvem sagde samarbejde? Et hverdagslivsstudie
af børn og forældres relationer til skole-hjem-samarbejdet. København. Århus Universitetsforlag.
Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2000).
Memorandum om livslang læring.
Kryger, N. (2004). Childhood and New Learning in
a Nordic Context. I: Brembeck, H., Johansson, B., &
Kampmann, J. (eds), Beyond the Competent Child:
Exploring Nordic Childhoods. Frederiksberg. Roskilde
University Press .
Kryger, N. (2012). Vem sätter dagordningen för lärandet i familjen I: Aarsand, L., & Aarsand P., Familjeliv
och lärande. Lund: Stundentlitteratur.
Socialstyrelsen (2012) Fremtidens Dagtilbud. Pejlemærker fra task force om f remtidens dagtilbud.
Sprogpakken: Forældresamarbejde. Lokaliseret 15/1
2015 på http://www.sprogpakken.dk/materialer/Foraldreinddragelse%20-%20Padagoger%20-%20Tekst.
pdf
Træning af læsefærdigheder
Fra læse- og staveprøver til strategisk læsetræning
Holger Juul og Lene Møller
aB
Sætnings
cgdE
1
læseprøve
h
1
syv
f
j
tyv
i
l
and
Nu
løber
fem
k
1
a
abeOrdlæseprøve
er
blå
B
Sætnings
t
ge
bygd
Udc
2
læseprøve
g
læsning
dE
orh
foto
2 s
f
j kmi p
r ski Far får en
cykel
l
s
2
glas
T
Manden
er
kassegiraf hat pil
x
t
e
g
g
y
u
b
y
d
o
U
Man
kan
se
e
bas
qvsnæing
rdlæ
oN
røpzås T
m
x
oquyæ
Nrvz
øå
Holger Juul · Lene Møller
Holger Juul · Lene Møller
Ordlæseprøve
Læsestrategen. Elementær sætningslæsning træner færdigheder til flydende sætningslæsning,
som er en vigtig læsefærdighed på begyndertrinet. Øvelser i gentagen læsning af elementære sætningstyper med støt stigende sværhedsgrad udvikler den flydende sætningslæsning, der sætter eleven i stand til at samle sig om at forstå teksten.
Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 træner ordlæsefærdigheder til læsning og
stavning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til syv bogstaver.
Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 har fokus på
• lydstrategier med alternative bogstavlyde
• stavelsesdeling af ord med tre stavelser
• konsonantklynger med to konsonanter før, efter og midt i ordet
• analogisk strategimed syv ikke-lydrette rimfamilier
• morfologisk strategi med navneordenes endelser e, en, et, er, ene
• genkendelse af 20 hyppige funktionsord
Lene Møller
st
1.-2. KLASSE
NAVN
Hvem kan bruge Læsestrategen, Udbygget ordlæsning 2?
Illustrationer: Peter Heydenreich
Træningshæftet
Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette
Thomsen,kan
grafibruges
liokus.dk af alle elever, der behersker læsning af lydnære og ikke-lydTryk: AKA-PRINT a/s
rette ord på syv bogstaver. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfter-
KLASSE
NAVN
Læsestrategen: Udbygget ordlæsning 1-2 af Lene Møller.
© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form,
af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.
ISBN: 978-87-7135-000-5
(efter H.C. Andersen:
De vilde svaner, 1838)
t ra t e
g
g
3. Familien vinkede farvel, inden
skibet skulle ud at sejle.
n
ge
se
s t ra te
2.-5. KLASSE
til at tage afsked.
Serien Læsestrategen omfatter nu
Læsestrategens bogstavbog, 80 sider, ill. i farver.
Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver
Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver
Udbygget ordlæsning 3, 56 sider, ill. i farver
Udbygget ordlæsning 4, 56 sider, ill. i farver
Fremmedord, 64 sider, ill. i farver
Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver
Udbygget sætningslæsning, 64 sider, ill. i farver
SKRIFTSPROGLIG
UDVIKLING
HOGREFE
FORLAG
Udbygget ordlæsning
1, 56 sider, ill.
i farver PSYKOLOGISK
Elementær sætningslæsning,
56 sider, ill. i farver
KLASSE
Læsestrategen. Udbygget sætningslæsning af Lene Møller.
NAVN
© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Copyright 2014. Kopiering, både i papir- og digital form,
af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.
Illustrationer: Niels Roland
Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk
Redaktion: Stine Hertz
Tryk: AKA-PRINT a/s
ISBN: 978-87-7135-010-4
ses
Lene Møller
Elementær
g
sætningslæsnin
”Har du nu igen
spist alle
mine jordbær?”
spurgte mormor.
sætningslæsning.
Elevernes
for form,
at arbejde med træningshæftet kan afklares ved
© Hogrefe Psykologisk Forlag
A/S Copyright 2014.
Kopiering,forudsætninger
både i papir- og digital
af dette materiale uden tilladelse
er iSætningslæseprøve
strid med ophavsretslovgivningen.
at tage
2 i serien Skriftsproglig udvikling, udgivet af Hogrefe Psykologisk Forlag.
Læ
Illustrationer: Peter Heydenreich
Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk
Tryk: AKA-PRINT a/s
kirsebær
2. Skibet skulle sejle, og der blev
Hvem kan bruge Læsestrategen. Udbygget sætningslæsning?
differentieret
4. Nu undervisning.
var det tid
Læ
Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)
Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)
når vi har vinter,
Illustrationer: Niels Roland
Hæftet kan bruges af elever, der placerer sig i kategorien Erkendelse, Stabilisering, Beherskelse,
Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk
Automatisering eller Elitelæser, og har passende ordlæseniveau (kan afklares med Ordlæseprøve 2).
Redaktion: Stine Hertz
Tryk: AKA-PRINT a/s
Bogen kan især bruges i 3.-6. klasse, og kapitelinddelingen gør det let at finde egnede kapitler til
ISBN: 978-87-7135-009-8
af Hogrefe Psykologisk Forlag.
– Hæftet kan bruges af elever, der i Ordlæseprøve 2 placerer sig i kategorien Stabilisering.
Serien Læsestrategen omfatter nu
Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)
ses
verne gradvis kan arbejde mere selvstændigt, men med adgang til hjælp.
vinketkanfarvel.
Læsestrategen. Elementær
sætningslæsning
af Lene
.
Træningshæftet
bruges
af Møller
alle elever,
der skal opnå beherskelse af den gradvis udbyggede
giraf
ISBN: 978-87-7135-000-5 ne kan afklares ved at tage prøven Ordlæseprøve 2 i serien Skriftsproglig udvikling, udgivet
Elementær ordlæsning
2, 56 sider, ill. i farver,
kr. 32PSYKOLOGISK
(ekskl. moms) FORLAG
SKRIFTSPROGLIG
UDVIKLING
DANSK
1. HOGREFE
Alle havde
forladt skibet,
der lå i
PSYKOLOGISK
FORLAG
Min ka
tm
få mæ å Langt borte herfra,
lk. der hvor svalerne flyver hen,
boede ...
Fremmedord, 64 sider, ill.Der
i farver
er læringsmål og kort instruktion i bogen til hver opgave, som underviseren kan demonstrere
havnen.
Elementær sætningslæsning,
56 sider,
ill. i farver
og indlede
sammen
med eleverne. Arbejdet er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så ele-
KLASSE
NAVN af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.
2.-5. KLASSE
SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING
Ludvig giver mor et knus.
Tide
læger n
alle
sår
Lene Møller
Udbygget
g
sætningslæsnin
en
kaffe
Læ
se
æ
og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læsegrupper.
1.-2. KLASSE SKRIFTSPROGLIG UDVIKLING
DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan
arbejde mere og mere selvstændigt og f.eks. selv færdiggøre opgaverne. Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne indarbejdes
grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt – gerne en-to sider hver
KLASSE
Læsestrategen: Udbygget
af Lene
Møller. læsning af lydnære og ikke-lydrette ord på højst ni
dag –ordlæsning
for at opnå1-2
målet:
at beherske
bogstaver og fire stavelser.
© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form,
Læsestrategen. Udbygget sætningslæsning kan stabilisere og automatisere den gradvis udbyggede
1. Læsestrategen.
Hvem kan bruge
Elementær
sætningslæsning
i 3.-6.sætningslæsning?
klasse med fokus på mål i:
Træningshæftet kan bruges af alle elever, der skal opnå beherskelse af elementær sætningsFlydende sætningslæsning
læsning. Elevernes forudsætninger
for at arbejde med træningshæftet kan afklares ved
• læse gradvis
udbyggede
sætninger
fra 8 op
tiludgivet
28 ord af Hogrefe
at tage prøven Sætningslæseprøve
1 i serien
Skriftsproglig
udvikling,
alle
2.
• højtlæse
udbyggede
sætninger
præcist og flydende
Psykologisk Forlag. Hæftet
kan bruges
af elever,
der i Sætningslæseprøve
1 placerer sig i
• udfylde,
samle,ogomformulere,
fuldende
og en
udvide
gradvis
udbyggede sætninger
kategorierne, Erkendelse,
Stabilisering
Beherskelse og
behersker
passende
ordlæsning.
Inferensfærdigheder
Ordlæsningen kan afklares
med Ordlæseprøve 1. Bogen kan især bruges i sidste del af børne• udlede ordforståelse gennem sætningssammenhæng
haveklassen og i 1. klasse.
3.
• udlede underforståede ord i sætninger
• udlede nu
overført sætningsbetydning
Serien Læsestrategen omfatter
• udlede
årsagssammenhæng
i sætninger
Læsestrategens bogstavbog,
80 sider,
ill. i farver
• udlede scenens sted og handling
Elementær ordlæsning
4. 1, 48 sider, ill. i farver
færdigheder
Elementær ordlæsning 2, Grammatiske
56 sider, ill. i farver
• opnå
om sætningstyper og sætningsled
Udbygget ordlæsning 1, 56
sider, viden
ill. i farver
• analysere
og finde de forskellige sætningsled
Udbygget ordlæsning 2, 56
sider, ill. i sætninger
farver
• bruge
sætningsskemaet
Udbygget ordlæsning 3, 56
sider, ill.
i farver
• finde
Udbygget ordlæsning 4, 56
sider, sætningsill. i farver og ledgrænser
en
tegne
Udbygget ordlæsningDer
3, 56
ill. i farver,i bogen
kr. 32 (under
ersider,
kort instruktion
til hvertudgivelse)
enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere
Noa bor
i en by.
Der er læringsmål og kort instruktion i bogen til hver opgave, som underviseren kan demonLæsestrategen.
Udbygget
sætningslæsning
færdigheder opgavei flydende sætningslæsning med øvelstrere og indlede sammen
med eleverne.
Arbejdet
er udformettræner
i tilbagevendende
ser af
støt
stigende
sværhedsgrad.
sætningslæsning,
der sætter eleven i stand til at
typer, så eleverne gradvis
kan
arbejde
mere
selvstændigt,Den
menflydende
med adgang
til hjælp. Flere
samlesætter
sig om
at forstå
teksten,
trænesså
også
med læsning af citater og korte uddrag fra den ældre
og forskellige opgavetyper
fokus
på samme
strategi,
sætningslæsefærdighederne
ogstabiliseres.
nyere børnelitteratur.
indarbejdes grundigt og
en
søm
Lene Møller
n
abe
Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små
læsegrupper. Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne
gradvis kan arbejde mere
og mere
og f.eks. selv færdiggøre opgaverne.
Holger
Juulselvstændigt
· Lene Møller
Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne indarbejdesLæsestrategen.
grundigt og stabiliseres.
Det anbefales
at træne
regelmæssigt
Udbygget ordlæsning
2 træner
ordlæsefærdigheder
til læsning af lyd– gerne en-to sider hver
- for at opnåord
målet:
atbeherske
læsning
nære dag
og ikke-lydrette
på op
til fire stavelser
og af
ni lydnære
bogstaver.og
ikke-lydrette ord på højst syv bogstaver.
Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 2 har fokus på
• lydstrategier Udbygget
med alternative
bogstavlyde
Hvem kan bruge Læsestrategen,
ordlæsning
1?
– stumtafh,alle
g, og
d
Træningshæftet kan bruges
elever,
der behersker læsning af lydrette og lyd– g medElevernes
j-lyd som forudsætninger
i bølge og blød v-lyd
som
i bog med træningsnære ord på seks bogstaver.
for at
arbejde
i med
e-lydprøverne
som i fisk Ordlæseprøve
og æ-lyd som 1i briller
hæfterne kan afklares–ved
at tage
og 2 i serien Skriftsproglig
– o medPsykologisk
å-lyd som i ost
og åben å-lyd som i sommer
udvikling udgivet af Hogrefe
Forlag.
– ø med 1åben
ø-lydsig
somi kategorien
i børn og åben
å-lyd som i øjeog i
– Elever, der i Ordlæseprøve
placerer
Automatisering
– y med
som i kysErkendelse.
og med åben ø-lyd som i bryst
Ordlæseprøve 2 placerer
sigø-lyd
i kategorien
– u med å-lyd som i nul
• inddeling og sammensætning af ord med tre og fire stavelser
• sammensatte
Serien Læsestrategen
omfatter nu ord og ordgrænser
• 1,
tokonsonanter
efterkr.
og 32
midt
i ordet
Elementær ordlæsning
48 sider, ill. ifør,
farver,
(eksk.
moms)
• 2,
analogisk
med seks
rimfamilier
Elementær ordlæsning
56 sider,strategi
ill. i farver,
kr. 32ikke-lydrette
(eksk. moms)
Udbygget ordlæsning•1,morfologisk
56 sider, ill.strategi
i farver,med
kr. udsagnsordenes
32 (eksk. moms)endelser i navneform, nutid og datid
• genkendelse af 24 hyppige funktionsord
og fireendelser
Udbygget ordlæsning•2,morfologisk
56 sider, ill.strategi
i farver,med
kr. fi
32reforstavelser
(under udgivelse)
Lili og Noa
ror en tur.
En mus
.
har hale
Læsestrategen. Elementær sætningslæsning kan stabilisere og automatisere den elementære
sætningslæsning i børnehaveklassen og 1. klasse med fokus på at:
•læse simple, korte sætninger fra 3 op til 8 ord
•højtlæse elementære sætninger præcist og flydende
•udfylde simple, korte sætninger
•samle ord til korte sætninger
•matche spørgsmål og svar
•matche anførende sætning med direkte tale
•opnå viden og bevidsthed om sætninger
•analysere sætninger med udsagnsled og grundled
•læse elementære sætninger med indskudt ledsætning
•forbinde stedord med de ord, de henviser tilHolger Juul · Lene Møller
t ra t e
g
Læsestrategen er en serie træningsmaterialer, der er udviklet til at supplere undervisningen i
læsefærdigheder på en lettilgængelig og sjov måde.
Træningshæfterne er udviklet i henhold til Fælles Mål, og hænger direkte sammen med det
standardiserede prøvesystem Skriftsproglig udvikling. Begge serier dækker fra 0. til 6. klasse.
Hæfterne er bygget op på en sådan måde, at opgavetyper og -udformning er tilbagevendende,
så børnene kan arbejde på egen hånd i klassen, i læsegrupper eller i fritiden. Det giver mulighed
for at udfordre de dygtigste elever og støtte de svageste på samme tid.
Tilsammen træner Læsestrategen et bredt spektrum af færdighedsniveauer – fra bogstaver til
begyndende succes med læsning af helt korte, lydrette ord frem til ubesværet læsning af lange
sætninger. Alle hæfterne er i farver og flot og sjovt illustreret.
Læsestrategen indeholder:
Læsestrategens bogstavbog, Elementær ordlæsning 1-2, Udbygget ordlæsning 1-4, Fremmedord,
samt Elementær og Udbygget Sætningslæsning. Tekstlæsehæfter er på vej.
Skriftsproglig udvikling indeholder:
Bogstavprøve 1-2, Ordlæseprøve 1-2, Sætningslæseprøve 1-2, Staveprøve 1-3 og Tekstlæseprøve 1-8.
Materialerne kan bestilles hos vores salgsafdeling på 3538 1655 eller [email protected].
Kongevejen 155 · 2830 Virum
Telefon 35 38 16 55
www.hogrefe.dk · [email protected]