Juni 2015 - Heden Kirker
Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 3 · Årg. 40 · Juni-August 2015 PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: [email protected] Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Organist: Per Silfverberg Hyttel Kirkesangere 27. april til 31. dec.: Sofie Dyrehauge, tlf. 25 85 41 14 Katrine Dyrehauge Roos Tlf. 25 33 36 11 Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18, mobil: 21 44 30 50 E-mail: [email protected] Mandag er fridag Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 E-mail: [email protected] Kirkeværge: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822 E-mail: [email protected] Kontaktperson: Lisbeth Bertelsen, Søvænget 2, Nr. Søby, 5792 Årslev Tlf. 6590 1477, mobil 2625 7491 E-mail: [email protected] Kasserer: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822 E-mail: [email protected] Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pyntningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl. 12.00 dagen før gudstjeneste eller arrangement. Alex Taxa kører – ring tlf. 62 66 12 02 Redaktionen: Helmuth Jensen, ansvarshavende, Lisbeth Bertelsen, Steen Christensen, Thomas Brinkmann, Asta Juul Larsen og Carsten Burmeister, 6590 1524, [email protected] (administration). Al post til Heden kirke skal afleveres i graverens postkasse i Nr. Søby, Kirkesø vej 20. 2 Leder Af Thomas Brinkmann »Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød med liv og lys tillige; derfor, så længe verden står, nu efter vinter kommer vår livsalig i Guds rige«. Foråret er i fuld gang – ja, er det faktisk snart sommer. Det er lyst om morgenen, når man skal på arbejde – sågar stadig lyst, når man kommer hjem. Fuglene er i gang, og kommer med opmuntrende fløjten. Solsorten er som altid trofast. Mennesker og dyr – i frivilligt eller ufrivilligt indelukke – kommer ud og vejrer morgenluft. Den årlige »ko-event« på Søbysøgård trækker fulde huse. Jo, de fleste to- og firebenede kan lide at komme på græs. Anemonerne i skoven er et flot tæppe. Måske man får lyst til at tage en med hjem og plante. Til næste forår kan man så synge Kaj Munks sang om den lille anemone: Som året har sin faste gang og indslag, har kirkeåret det. Vi har været igennem påsken – kristendommens vigtigste højtid. Påskedag falder altid på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påskedag kan variere fra d. 22. marts til d. 25. april. Snart følger forårets øvrige højtider. Lige som året og kirkeåret har sin gang, har menneskelivet det. En tager afsked med livet – en anden åbner øjnene for første gang. Konfirmanden betragter sine gaver og husker (måske) sit Fadervor. Studenten har overstået sidste eksamen og modtages med blomster og champagne. Lærlingen er klar til at stå på egne ben – og modtage fuld løn. Ægteparret kører af sted i den gamle sorte Ford. Efterlønneren planlægger næste golftur. Hvad mon livet vil bringe? Hvilke forventninger har man? Blev ens drømme opfyldt? »Hvad var det dog der skete?/Mit vinterfrosne hjertes kvarts/må smeltes ved at se det, den første dag i marts/Hvad gennembrød den sorte jord/og gav den med sit sølvblå flor/ et stænk af himlens tone?/Den lille anemone, jeg planted der i fjord«. Et fint billede på lysets sejr over mørket – livets sejr over døden. Helt som Jesu opstandelse. Og som i Grundtvigs salme, Som forårssolen morgenrød: Med ønsket om en god sommer Redaktionen 3 Menighedsrådet orienterer Af Helmuth Jensen lensmand, rigsråd Axel Urne til Søbysøgård, som i 1500-tallets midte også forestod en nybygning af herregården. Bevarede gravsten og ki steplader vidner om, at en række medlemmer af slægten Urne efterfølgende fandt deres sidste hvilested i kapellets krypt. Søbysøgård var dog allerede fra 1600-tallet ejet af skiftende slægter med familien Rosenkrantz som den dominerende, og det kan ikke udelukkes, at også andre end Urne’rne er blevet begravet i Nørre Søby. Træerne langs kirkestien i Nr. Søby. Som nogle sikkert har bemærket, er der blevet fældet fire træer, øst for den gamle kirkegård i Nørre Søby. Det var nogle lønnetræer, hvoraf flere var ved at gå ud i toppen. Det bevirkede, at der jævnligt faldt grene ned. Træerne var omkring 80 år gamle. Kirkestien går lige under disse lønnetræer, og der går mange personer her hver dag. Så af sikkerhedsmæssige grunde var vi desværre nødsaget til at fælde disse træer. Vi vil i løbet af efteråret plante nogle nye træer som erstatning for de gamle. I 1855 blev krypten lukket til, men synes efter 10-30 år genåbnet og tømt, i al fald ifølge en indberetning fra 1894, som ligger på Nationalmuseet. Heri hedder det, at der for »nogle år siden« blevet muret støttepiller i krypten, og at dens indhold af kister ved denne lejlighed blev ødelagt. Skeletterne i Nr. Søby kirkes krypt For et stykke tid siden har vi haft besøg af nogle antropologer fra Syddansk Universitet, som var me get interesseret i at undersøge de skeletdele, der ligger samlet i to trækister i Nørre Søby kirkes krypt. I 1985 blev der atter foretaget en stabilisering af krypten under ledelse af arkitekt Ebbe Lehn Petersen, som ved arbejdets indledning konstaterede, at rummet var tomt, bortset fra, at der lå en del løse kranier og ben. Disse knogler blev så samlet i de ovenfor omtalte to kister. Nørre Søby kirkes kor med de to kister er ifølge biskop Jacob Madsens visitatsbog fra årene omkring 1600 et oprindeligt kapel, opført af 4 Der er altså tale om et skeletmateriale, som består af tilfældige udfald fra kister, elimineret op for imod 150 år siden, og som i princippet kan strække sig over en periode fra 1400-tallets slutning og trehundrede år frem, og som kan stamme fra forskellige slægter. Det vil sige, at det må betegnes som temmelig heterogent. Af Lisbeth Bertelsen Undersøgelserne ligger stille i øjeblik ket, idet antropologerne fattes penge til undersøgelser og analyser, men de er i gang med at søge fonde m. m. Så vi venter spændt på, hvad antropologerne finder ud af, når arbejdet går i gang igen. Men nu må vi sige farvel til Laila, da hun har fået ansættelse som fuldtidsansat graver i Hillerslev. Vi er kede af at skulle sige farvel, men vil ønske Laila alt godt i det nye job og sige hende tak for indsatsen her hos os. Laila skal begynde i Hillerslev d. 28. april. Farvel – og goddag! Vores gode gravermedhjælper Laila Hansen har hjulpet os på allerbedste vis i de senere år. Hun har assisteret vores graver og kirketjener, Ketty Thoustrup, i de travle måneder, og hun har trådt til, når Ketty skulle have ferie. Så snart vi kender resultatet, vil vi bringe det her i bladet. 5 Samtidig vil vi gerne byde velkommen til Lailas afløser, Jørgen Jensen. Jørgen Jensen har en hel del erfaring med arbejdet som graver, og desuden er Jørgen Jensen ikke helt ukendt med hverken personalet eller bygningerne i Nr. Søby-Heden, da han har været ansat i Heden, dengang det var selvstændigt. Jørgen tiltræder d. 29. april, og vi vil gerne byde ham velkommen og glæder os til samarbejdet. To kirkesangere for én! Vores gode kirkesanger Kristina går på barsel i perioden fra d. 27. april til d. 31. december. I Kristinas sted har vi fået hele to kirkesangere, nemlig Sofie Dyrehauge og Katrine Dyrehauge Roos. Begge kirkesangere er kendte ansig ter og stemmer hos os, da de ofte har været afløsere for Kristina, når hun skulle have ferie. Katrine og Sofie er meget erfarne sangere og har arbejdet mange andre steder, men er nu ansat hos os på den måde, at de deler Kristinas stilling mellem sig. Vi glæder os til at se og høre dem begge to og byder dem velkommen til samarbejdet. 6 En stille dag i Carl Nielsens Barndomshjem Af Hanne Christensen I byen opdagede han, at når han længtes efter markerne, huset og sin mor, blev tonerne ligesom højere inde i øret på ham, høje og klare som et fynsk forår. En anden ting han opdagede, som tiden gik, (det havde lange Hans Christian opdaget mange år før) var, at papir må der til, hvis andre skulle have glæde af det, der strømmede, og det var, hvad han ville. Også at det ikke var lige meget, i hvilken rækkefølge ord og toner flød, at man kunne få mennesker til at føle noget, til at le, græ- Der er så dejligt ude på landet, smukt og grønt, og midt i alt det smukke, grønne, mellem markerne, ligger et lille grundmuret hus med stråtag. »Paladset af sol, lys og glæde«. Sådan kaldte en dreng det engang for over hundrede år siden, da han flyttede ind sammen med sin familie. Ingen anede dengang, at drengen var fyldt med toner; men det er faktisk på grund af dem, tonerne, at huset stadig ligger midt i det grønne fynske, endda med døren åben fra maj til oktober, så bier, sommerfugle, naboens kat og turister kan se ind. For det gik jo sådan med drengen og tonerne, at de til sidst begyndte at strømme ud af ørerne på ham. Huset blev for småt, og ligesom lange Hans Christian havde gjort mange år før, (hos ham var det bare ord, der strømmede) forlod han markerne, det smukke grønne og huset med stråtag, men mest af alt sin mor og hendes små sange, som ind imellem også kunne have en tone af længsel over sig. Han tog til København, for han var nødt til at lære, hvad han skulle stille op med alle de toner, der bare blev ved med at strømme. 7 de, ligefrem elske, når ord og toner kom, som de skulle. Tonerne blev ved at strømme, til alt hans røde hjerteblod var brugt. Hans mor havde en gang sagt til ham: »Jeg ved, du kan« – det har senere en hel verden fundet ud af, at han kunne. Derfor står døren i »Paladset af sol, lys og glæde« åben fra maj til oktober, så bier, sommerfugle, naboens kat og turister kan se ind, og tonerne strømme ud. Det var svær kunst, som kærligheden, han oplevede blev det; så ind imellem var det hjerteblod, der strømmede sammen med tonerne, så de blev voldsomme og forskrækkede folk. De kunne også komme stille, enkle, som huset med stråtag, markerne, det fynske, eller som en salme i kirketiden. Påskeoptog på Mallorca kommer stadig, men i langt mindre tal. Nu vil de til Thailand. Derimod er øen så populær hos tyskerne, at de kalder Mallorca for deres 17. delstat. De fleste hoteller, restauranter, cafeer mv. er da også tosproget: Spansk og tysk – nogle gange i omvendt rækkefølge. Skulle man være på Mallorca i påsken, må man ikke snyde sig selv for en af øens mange påskeprocessioner – eller påskeoptog. Hovedbyen Palma byder på noget det meste af ugen, startende med Palmesøndag. De fleste kender nok Mallorca som danskernes foretrukne feriedestination i 1960’erne, 70’erne og op i 80’erne – sendt af sted af Simon Spies og Tjæreborgpræsten Eilif Krogager. Eller som dér, hvor Olsenbanden – og i særdeleshed Yvonne, altid vil hen, når de har deres røde kuffert med millionerne. Danskerne Mallorca – øen er lidt større end Fyn, men med næsten 900.000 indbyggere helt sikkert et besøg værd. Der er noget for enhver. Med hensyn til påskeprocessioner, er flere af øens optog bestemt sevær- 8 også meget alvorlige og sørgmodige at se på. De kutteklædte ligner til forveksling Ku Klux Klan – men den racistiske gruppering, med rødder i de amerikanske sydstaters nederlag i borgerkrigen 1861-65, har ikke noget med sagen at gøre. dige. Et af de, efter sigende, mere stemningsfulde finder sted i Sóller – på øens nordlige del. Sóller var i mange år afsondret fra resten af øen pga. stejle omgivende bjerge. Man kunne kun sejle til byen. Så man fik anlagt en driftig havn (meget smukt beliggende, i en naturlig bugt med sandstrand og omkranset af bjerge – og hvor de fleste turister bor nu til dags) og senere en lille togbane, der forbandt by og havneby. Afstand ca. 5 km. Sóller by har, som mange andre byer på Mallorca, en stor og flot kirke på torvet, hvor cafebordene står tæt. Men i Sóller går togbanen fra havnen lige hen over torvet inden endestationen. Det er her, det foregår til påskeoptoget. Så, præcis kl. 21.30, går dørene til kirken op, og ud kommer et langt optog. Faktisk så langt, at man er relativt imponeret over, at alle de mennesker har kunnet være inde i kirken. Stadig er de fleste kutteklædte og med taktfaste vuggende skridt. Nogle grupper har hvide kutter på, andre sorte, rød-hvide eller lilla – afhængigt af, hvilket broderskab man tilhører. Flere grupper bærer deres opsatser eller tableauer. Fire – seks personer bærer en opsats forestillende Jesus og Jomfru Maria – omkranset af blomster. Nogle kommer bærende med en opsats, hvor Jesus er afbilledet bundet til en stolpe, andre med Jesus på korset. Midt i processionen: En skikkelse klædt som Jesus, med lænker og bærende på korset. Dog får han lidt hjælp indimellem – og han har handsker og en skulderpude på. Sådan bevæger optoget sig igennem bymidten. Imens står turister og iagttager sceneriet – mere eller mindre bevæget. Nogle får sig en øl eller en is imens. Det er vel underholdning. Først komme en mindre gruppe kutteklædte med trommer og fakler gående taktfast gennem midtbyen. Annoncerende, det, der skal ske. Vuggende skridt, højre-venstre. Manden i front, bærende på et kors, stopper jævnligt op, så der er styr på tropperne. Traditionen med at gå i bodssonings processioner stammer helt tilbage fra 1400-tallets fastlands Spanien. Meningen bag var, at det var vigtigere at gennemspille Jesu lidelseshistorie fremfor at prædike den. De af deltagerne, der ikke bærer kutte, er da 9 Folkeskolens fremtid, flyttedrømme og familieforøgelse Af Karoline R. Gjørlund Jeg forlod det forarget over valget om at lade os lege navnelege og forklaringen om et ugelangt forløb indeholdende druk i form af pubcrawl og div. udendørsaktiviteter af ikke lærerfaglig relevans. Jeg har tidligere skrevet om min situation efter barndommen i Nørre Søby. Det tidligere skrevne handlede meget om, hvordan jeg i bund og grund længtes efter et familieliv i Nørre Søby med hus og have, børn og heste. Situationen på dette punkt er ikke meget anderledes i dag. Hu-set i Kolding, vores nuværende hjem, er endnu ikke solgt, og drømmene om det idylliske familieliv i den lille by er efterhånden lagt lidt i skyggen af en stor grå bygning i Odense. Jeg vil gøre forsøg på, at det kommende skrift ikke bliver for langt, men det brænder lidt i fingrene ved tanken om at kunne belyse en interessant problemstilling. Jeg går fortsat på uddannelsen trods store skuffelser. Jeg er skuffet over mentaliteten blandt eleverne, som er blevet produkter af de institutioner, de er gået igennem indtil nu, hvor de er studerende på endnu en institution – kaldet lærerseminariet. Desuden skuffet over selve uddannelsens undervisningsforløb, organisering af tid og rum, samt hvad der ellers hører til. For lige at tage nogle eksempler ud af forløbet, så startede lærerseminaret med et introforløb, hvor vi – voksne mennesker – sad i rundkreds og gav hinanden dyrenavne, såsom »Peter Pindsvin« og »Lone Leopard«. Jeg nægtede deltagelse og forklarede pænt, at jeg var færdig med navneleg, da jeg gik ud af 3. klasse. For nylig gentog vi »succesen« og dansede i rundkreds i 20 minutter og skiftedes til at gentage lyde som »du-dikke-dikke-dum«. Jeg startede i august 2014 på lærerseminaret i Odense. Denne uddannelse har længe været en del af mine fremtidsplaner, og det har vel på mange områder ligget i kortene, at det var denne vej jeg ville gå. Efter et forvirrende forløb med indmeldelse gennem kvote to – grundet en sløset gymnasietid. Det kan uddybes, men ikke i denne omgang. Jeg forlod in-troforløbet på seminaret. 10 Jeg vil tilføje, at jeg i begge situationer gik i forargelse, trods det at vi sad udmærket på de bløde – rent pædagogisk, strategisk placerede – madrasser på gulvet. – Håber I fanger ironien. og fra, men pludselig – uden mere end en uges varsel – var skemaet fyldt ud fra 9-15.30, hver dag. Stakkels dreng, der kun lige var i gang med at blive kørt ind i dagplejen – hvis altså ikke at mor og far her bare havde taget skiftevis fri, til det hele også hang sammen for den lille. Så er spørgsmålet bare, hvor holdbart dette er, for mig som kommende lærer? Jeg prioriterer uddannelsen højt, men jeg kan ikke undlade at tage hensyn til min lille familie – bare fordi skolens administration laver fejl. Afrundende kan jeg nævne, at jeg netop har haft et 3-ugers forløb, kaldet »tværprofessionelt modul« – hvad det handler om, kan man må Rent administrativt har der ikke været andet end bøvl. Med en knægt på 1 år i huset og et ønske om, at han kan være så meget hjemme som muligt, i stedet for i hans – meget vellidte – dagpleje, kan det ikke helt fungere, at vi først modtager modul-planer og undervisningstidspunkter 2 dage før vi skal møde. Jeg plejer f.eks. at læse 2 faste dage i ugen, samt nogle bestemte dage til 11 ske forstå ud fra ordet, men kort be tyder det: At arbejde på tværs af professioner. Vi sad i 3 uger, en lærer-, en radiograf-, to sygeplejesker-, en ergoterapeut-, en fysioterapeut – og en socialrådgiverstuderende og arbejdede med et løsningforslag på dilemmaet: »Hvordan brandsikrer man udsatte boligmiljøer (pleje centre) for ældre, demente rygere?« – Da spørgsmålet lød på, hvordan dette egentlig var relevant for min profession, var svaret, at det muligvis ikke var relevant – men så havde jeg måske en syg mormor. Behøver jeg uddybe, hvad min mening om dette er? I hvert tilfælde ikke positiv. Jeg glæder mig til at blive lærer, og jeg er sikker på, at jeg kan bidrage med noget positivt til de mange unge mennesker, der vil blive en del af mit ansvar i professionen – vejen dertil bliver en udfordring, men den er langt fra opgivet. – Lige modsat mærker jeg nu, at der er langt mere at arbejde med end hidtil antaget. Dette er yderst foruroligende, og endnu mere er der brug for friske øjne og aktiv dialog om problemerne. Det starter på seminaret, men udfordringerne bliver ikke mindre i folkeskolen. Noget helt andet, som overskriften også hentyder til, så venter min kæ- 12 reste og jeg (endnu) en lille dreng i juli måned. Lykken er stor og det samme er maven, som allerede er meget større end sidste gang. – Dette betyder, udover at jeg højst sandsynligt kommer til at bande køretiden til uddannelsen langt væk om et par måneder, at jeg endnu engang får rusket op i tankerne om at flytte – hurtigst muligt. Drømmen er som før: Det gode lokalsamfund, trygheden og mulighederne, som jeg selv oplevede som barn og ung. Ikke mindst ønsket om at få familien tættere på, er vigtig. Jeg tror stadig på, at Nørre Søby kan opfylde mine drømme, når vi engang får istandsat badeværelset og ordnet ukrud- tet i haven, så et par fine billeder kan komme på nettet, og huset kan blive solgt. Denne lille familieforøgelse giver mig en oplagt mulighed for at komme i kontakt med »lokalsamfundet« i Nørre Søby, da barnedåbsplanerne ind til videre har udformet sig nogenlunde som med vores første søn: Han skal døbes i Nørre Søby kirke, og dette er ikke uden betydning. Ikke nok med, at vi siger ja til, at han skal opdrages i den kristne tro og på denne måde ved, at der altid vil være en til at tage sig af ham, så betyder det noget, at han bliver døbt i 13 de omgivelser, som jeg – gladeligt – legede, kørte og red rundt i, som barn og ung, og på denne måde får han, som min første søn, en naturlig tilknytning til dette fantastiske sted. Om han kommer til at bo her selv eller ej, når han engang bliver stor, er jeg ikke Herre over. Det at jeg har muligheden for at lade ham have en tilknytning til det, jeg håber, bliver hans kommende »legeplads«, giver mig ro og en forhåbning om, at han tager de værdier til sig, som jeg har gjort det i tidens løb. Min opvækst i Nørre Søby har sat standarden for, hvad jeg ønsker for min søn. At finde det rette, til den rette pris og på rette tidspunkt bliver fremtidens store udfordring i den lille familie. Forhåbentligt ser I mig snarest i bybilledet igen, udover når jeg besøger »morfar og hestene« sammen med min søn og lufter barnevognen ved middagstid. I skulle gerne, ikke for jeres skyld, mest min egen, møde mig smilende med barnevognen og hestene, mere end på månedlig basis. Det hele skulle helst ske i morgen, men Rom blev ikke bygget på en dag, og det gør sig også gældende for de istandsættelser, der skal til i Kolding-huset, før et salg er aktuelt. 14 Det kattens liv Af Thomas Brinkmann Et hurtigt opslag: Tamkatte er et lille, tæmmet, kødædende pattedyr – ofte med pels. Den kaldes huskatten eller bare kat. Katte er værdsatte af mennesker for dens kammeratskab og evne til at jagte gnavere og husskadedyr. Dens alder afhænger af mange ting, men man ser ofte katte blive op til 20 år. Har man kat, har man sikkert også fundet ud af, at den langt hen ad vejen gør, som den vil. Så ligger den dér og sover igen – og så i den bedste stol. Foran brændeovnen. Så hører den køleskabsdøren blive åbnet og vil have mad – og kun leverpostej. Så vil den ud – eller ind – eller ud. Og har du nu været i slagmål igen – var det som i den der Tom og Jerry tegnefilm, hvor katten Tom er oppe at slås med et par andre hankatte om indholdet af en skraldespand? Eller, hvad med den, hvor hunkatten har så lange øjenvipper, at de kan danne en pegefinger, der siger: kom, kom. Morskaben varer ved, lige indtil den lille nævenyttige mus, Jerry, dukker op. Hvornår mødtes de, katten og mennesket? Sikkert for meget længe siden. I det gamle Ægypten må katte have været populære. De blev i stor stil mumificeret og kom med i graven. Blev afbildet og lavet statuer af. Blev anset for helligt dyr. Et genetisk studie fra 2007 viste, at alle huskatte nedstammer fra fem hundyr af den afrikanske vildkat. Det skete ca. 8000 år f. Kr. i Mellemøsten. Om studiet holder en videnskabelighedstest, må andre tage sig af, men det giver god mening. Mennesket slog sig for alvor ned og blev bosiddende landbrugere for omkring 10.000 år siden. Det er nærliggende at vildkatte – og vildhunde blev lokket til – ikke mindst af maden og ilden. Med tiden blev de mere eller mindre tamme. Og hvem har lavet det kradseri på væggen? Nå, ikke. Katteopførsel er ens over hele verden. Nu ligger den kat med poterne oppe under sig – som i en muffe. Nu sidder den med halen om sig og blikket på uendeligt. I Rom, i Kairo, i Paris, i Jerusalem, på Mallorca, i Vejle-Allested. Hvad har de egentlig gang i, de katte? Kan man lære noget af katte? Ja, da. Tage tingene, som de kommer 15 – oppe fra og ned. Ikke lade sig imponere af selvhøjtidelighed. Holde pauser i hverdagen med behørige intervaller. Tage sig en lur. Meditere over de nære og enkle ting i livet. Gå en runde i haven – eller hos naboen. Nyde vejret og fuglenes sang. Hvor tit har man ikke kigget misundeligt på den sovende mis, og tænkt; bare det var mig, der kunne blive liggende og drive den af foran brændeovnen i stedet for at arbejde – og kattens eneste – og meget fornuftige svar har været at lægge sig om på den anden side. Tag den, arbejdsplads, produktivitetskommission og Corydon. Nu skal man jo heller ikke overdrive. Katten må ikke tro, at den bestemmer for meget – og måske ligefrem udvikle sig til en hustyran. Nå, er du dér mis – lige fra haven. Hvordan er din dag gået? Hvad siger du? »Leverpostej«. Ja, ja. Nu skal jeg være der. 16 Anekdote fra Kristeligt Dagblad En katolsk kvinde sladrede med sin veninde om en mand, hun knapt nok kendte. Samme nat drømte hun, at en mægtig hånd pegede ned på hende. Hun følte skyld og gik til skrifte næste dag, hvor hun fortalte pateren det hele. »Er det en synd at sladre?«, spurgte hun. »Ja«, svarede præsten. »Gå hjem og tag en pude med op på dit tag, spræt den op og kom så tilbage.« Da hun vendte tilbage, spurgte præsten: »Hvad skete der?«, – »Fjer overalt, Fader!«, svarede hun. »Gå tilbage og saml dem alle op«, befalede præsten. »Det kan ikke lade sig gøre. Jeg ved ikke mere, hvor de er. Vinden har spredt dem overalt,« svarede hun. – Og præsten sagde: »Ja, og dette er sladder!« Kommentarer om kommaer: Sidste nummers kommasætningsopgave: Hvis jeg kan så, kommer jeg ikke. Hvis jeg ikke kan så, kommer jeg. (Det var en landmand, der sagde det ved forårstid.) Det norske sprognævn skriver i øvrigt: »Husk, at vi sætter kommaer for, at det skal blive lettere at læse, ikke for at det skal blive sværere at skrive.« 17 Konfirmander i Nr. Søby Konfirmander i Heden 18 Menighedsudflugt mandag den 8. juni 2015 Busafgang fra Heden forsamlings hus kl. 12.45. Busafgang fra Nørre Søby forsamlingshus kl. 13.00. Af Helmuth Jensen Tilmelding til Helmuth på tlf. 65 90 15 73. Svares der ikke, vil I blive ringet op snarest! I år har vi valgt at besøge Ladbyskibet. Her kan vi se vikingeskibsgraven. I den flotte museumsbygning er der skiftende udstillinger. I kælderen er der lavet en kopi af vikingeskibet, som man mener, det har set ud på den sidste rejse. I nærheden af museumsbygningen er der lavet en tro model af vikingeskibet i fuld størrelse. Tilmeldingsfrist: 1. juni. Kirkelige handlinger Nr. Søby Døbte: 01.02. Alexander Fugl Langsted 22.02. Ellen Fladegård Petersen 29.03. Karoline Rudbæk Bruun 26.04. Holly Brandt Madsen 01.05. Bille Petersen Nyfjord 01.05. Østen Petersen Nyfjord Efter besøget her, kører vi til det hi storiske sted, Kirkeladen i Mesinge, hvor vi skal nyde kaffen med dejlig kage til. Så køres der til Lykkedalsvej, nær Ørbæk. Her har vi fået lov til at besøge vores gravers flotte have. Ketty og John har gennem årene fået anlagt en dejlig have. Her nyder vi en lille forfriskning. Herefter køres ad små veje i den smukke natur, indtil vi havner i Heden, hvor vi skal nyde en lækker 2-retters menu i forsamlingshuset. Begravelser/bisættelser: 12.03. Olga Margrethe Hansen 20.03. Jørgen Clausen 07.04. Gerda Marie Sig Heden Døbte: 01.02. Bertel Fuglsang Bruun 22.03. Robin Marius Friis Pedersen Begravelser/bisættelser: 28.04. Esther Jakobsen 19.04. Tove Jørgensen Pris pr. deltager: 150 kr., som betales i bussen. 19 Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev www.nrsoeby-heden.dk Gudstjenesteliste Heden kirke 10.00 09.00 09.00 Præst fra Ringe 10.00 09.00 10.00 09.00 Præst fra Ringe Ingen 09.00 Kamille Nygård 10.00 Ingen 10.00 09.00 Mark & Storm Grafisk · 62 62 22 77 Tidspunkt: Nr. Søby kirke 14.0609.00 21.0610.00 28.06 Ingen 05.07 09.00 12.0710.00 19.0709.00 26.07 Ingen 02.08 09.00 Præst fra Ringe 09.08 Ingen 16.0809.00 23.08 14.00 Sommermøde 30.0809.00 06.0910.00 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i graverhusets postkasse eller på mail til [email protected] senest den 06.08.2015.
© Copyright 2024