1. No category

Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 2 · Årg. 40 · Marts-Maj 2015
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk
Sognepræst:
Anders Kjærsig
Kirkesøvej 20, Nr. Søby
5792 Årslev
Tlf. 65 90 10 63
E-mail: [email protected]
Mandag er fridag
Træffetid: Formiddag
Organist:
Per Silfverberg Hyttel
Kirkesanger:
Kristina Hedelius-Strikkertsen
Graver:
Ketty Thoustrup
Tlf. 65 90 13 18
Mobil: 21 44 30 50
E-mail: [email protected]
Mandag er fridag
Formand for menighedsrådet:
Helmuth Jensen
Røjlevej 40, Nr. Søby
5792 Årslev
Tlf. 65 90 15 73
E-mail: [email protected]
Kirkeværge:
Svend Abel,
Hedebovej 33, 5750 Ringe
Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822
E-mail: [email protected]
Kontaktperson:
Lisbeth Bertelsen,
Søvænget 2,
Nr. Søby, 5792 Årslev
Tlf. 6590 1477,
mobil 2625 7491
E-mail: [email protected]
Kasserer:
Svend Abel,
Hedebovej 33, 5750 Ringe
Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822
E-mail: [email protected]
Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt­ningen
af kirken, skal det ske i samråd med graveren.
Kirkebilen:
Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl. 12.00 dagen
før gudstjeneste eller arrangement.
Alex Taxa kører – ring tlf. 62 66 12 02
Redaktionen: Helmuth Jensen, ansvarshavende, Lisbeth Bertelsen, Steen
Christensen, Thomas Brinkmann, Asta Juul Larsen og Carsten Burmeister,
6590 1524, [email protected] (administration).
Al post til Heden kirke skal afleveres i graverens postkasse i Nr. Søby, Kirkesø­
vej 20.
2
Leder
Af Lisbeth Bertelsen
Kirken og gudstjenesten kan på denne måde give os plads og være et alternativ til alt
det, vi tumler med. Bare at være i rummet
kan give muligheder for det moderne, travle
menneske, der jonglerer med mange bolde i
tilværelsen, og som konstant er på i mange
forskellige sammenhænge. I kirkerummet er
der ingen præstationskrav og ikke noget, der
skal nås i den lille time, man er der. Man kan
bare komme og lade sig fylde af, hvad der nu
kommer til én.
At være vågen og have ørerne på – det er
nok det, der allermest kendetegner sognets
årlige forårsbebudere, vores konfirmander.
Helt naturligt slår de både sind og ører ud
i nysgerrighed og forventning til, hvad der
mon kommer til dem. De unge viser bare ved
at være der, at vi har grund til at have tillid og
tiltro: Det skal nok gå!
Så et af de tidspunkter, hvor tiltroen til vores
fælles liv er størst, er vel i påsketiden og konfirmationstiden. Vi glæder os over påskeliljens gule bæger i Grundtvigs salme og over
forventningsfulde konfirmander i rad og række i deres fineste puds på deres festdag. Så
er forårslyset vel kommet for alvor!
Med disse ord ønsker redaktionen alle en
god forårs-, påske- og konfirmationstid.
Lige nu her, hvor lederen skrives midt i januar, er det mørkt, regnfuldt og blæsende, og
man kan næsten ikke forestille sig, hvordan
det er i april, når forårslyset kommer væltende. Men forhåbningen er der, når man hver
dag kan høre, at nu er dagen tiltaget med så
og så mange minutter. På den måde deler
vi erfaring med de gamle, der fulgte solens
gang og knyttede alle deres håb om et nyt liv
til den store runde kugle.
Men det er nødvendigt at åbne øjne og ører.
På mikroniveau og på makroniveau. Hvor er
det nye liv omkring os? I en spirende erantis?
I en åben dialog mellem to i en ellers ufredelig verden?
Måske kan kirken være det sted, hvor vi kan
få tillid til, at der kommer nyt liv, og at den
gode tilværelse kan skabes. Hvis man altså
kommer derhen. I Menighedsrådenes blad
fra oktober 2014 kunne man læse om en ung
mand, der overvejede at melde sig ud af folkekirken, da han alligevel ikke brugte den.
Men inden han meldte sig ud, satte han sig
for at undersøge nærmere, hvad det egentlig
var, han var medlem af. Med andre ord: Han
gik i kirke! Han fortæller i artiklen, at han havde et forhold til kirken, som så mange andre:
Han var døbt og kom i kirken til dåb, konfirmation, jul og bryllupper. Men han opdagede,
at det også var helt i orden. Man behøvede
ikke mere for at få noget ud af at gå i kirke.
Han opdagede, siger han, at kirken er mere
end bøn og salmer. At den tilbyder et rum,
hvor man kan tænke for sig selv og lade sig
inspirere af alt det forskellige, der foregår. Og
han erfarede på sin rundgang til forskellige
kirker og gudstjenester, at der i kristendommen og folkekirken er stor mangfoldighed og
højt til loftet: »Man skal bare »være vågen og
have ørerne på«, siger han.
Om tegningerne
Af Steen Christensen
Tegningerne til dette nummer er taget fra min
skitsebog, som jeg altid har i lommen, når jeg
drager ud i verden. Denne gang er de fra
Slipshavn, Hou Nordstrand, Funchal/Madeira
og Nr. Søby i perioden december 2014 – februar 2015.
3
Menighedsrådet orienterer
Koncert i Nr. Søby kirke med Marimba
Dream Team Nr. Søby Kirke, den 19.
marts, kl. 20.00.21.00
Marimba Dream Team er et marimbaorkester
fra Svendborg Musikskole. Orkesteret har,
med skiftende besætning, eksisteret si­
den
1998. Orkesteret har spillet koncerter i indog udland, hvor de har henrykt og begej­stret
publikum med orkesterets repertoire bestående hovedsageligt af latinamerikansk musik.
I februar måned drager orkesteret på kultu­
rel udvekslingstur til Mexico. Her skal de,
sammen med studerende fra Escuela De
Mu­­sica Unicach i byen Tuxtla de Guiterrez
de Chiapas, studere den traditionelle mexi­
canske marimba. Sammen skal de spille
kon­cert i universitets koncertsal. Derudover
skal Marim­ba Dream Team spille koncerter
både i Mexico City, samt i marimbaparken i
Tuxtla de Guiterrez. Ved koncerten i Nr. Søby
vil Marimba Dream Team både spille og fortælle om denne enestående rejse til marimbaens hjemland.
Før koncerten vil der være forældremøde
med konfirmanderne og deres forældre i
konfirmandstuen fra kl. 19.00-20.00
Af Helmuth Jensen
Post til Heden kirke:
Al post til Heden kirke skal fremover afleveres i Graverens postkasse i Nr. Søby, Kirkesøvej 20.
Om trosbekendelsen:
I en forsøgsperiode har vi sunget trosbekendelse ved gudstjenesterne. Forsøgsperioden
er nu afsluttet, og det har vist sig, at menighederne ikke er helt tilfredse med at synge
den. Det er derfor besluttet, at Anders Kjærsig frem­
over læser trosbekendelsen, dog
vil den blive sunget med mellemrum, fx når
Munke-koret medvirker.
Om kirkesangeren:
Stort til lykke til Kristina. Hun venter sig deres
tredje barn. Der arbejdes nu med at skaffe
vikar og finansiering i perioden 27. april til 31.
december.
Om kirkens bygninger:
Vi har fået installeret et nyt gasfyr i Heden.
Det gamle var efterhånden ca. 30 år! Så man
må sige, at det har holdt godt.
Gasfyret bruges til opvarmning af kirken og
det gamle graverhus.
Vi har fået lavet lidt i stand i det gamle graverhus i Heden, således at vi kan have kirkekaffe der, og graver og medhjælper kan bruge
det til frokoststue og til at klæde om ved begravelser og bisættelser. – Maleren er bestilt!
Her i efteråret har vi fået istandsat Nørre Sø­
by præstegård udvendig. Det viste sig des­
værre, at der var en del råd i stolperne i bin­
dingsværket. Det betød, at der var en del
stol­per, der skulle udskiftes.
Håndværkerne har nu fået udbedret skaderne og kalket alle murene.
Det eneste, der mangler, er kalkning af skorstenene. Det må vente til her i foråret.
4
Præsentation af nye i menighedsrådet
Lisbeth Bertelsen, Nr. Søby
og man lærer gode mennesker at kende i og
uden for rådet. Mennesker, man ellers ikke
ville have mødt.
Rent privat har jeg boet i Nr. Søby siden
1985, i nu snart 30 år! Vores fire børn har
haft en god opvækst her, og vi har aldrig fortrudt, at vi slog os ned her efter en periode
i det nordjyske. Jeg har arbejdet som gymnasielærer i Ringe i mange år, men er nyligt
gået på pension, så det har givet mig mere
tid til arbejdet i menighedsrådet. Et arbejde,
jeg er glad for og gerne vil være en del af i de
næste par år.
Steen Erik Christensen, Nr. Søby
Tillidsposter:
– Kontaktperson
– Valgbestyrelse (formand)
– Redaktionsudvalget
– Aktivitetsudvalg
Nyt medlem i menighedsrådet? Og alligevel
ikke helt nyt. I en del år var jeg suppleant i
menighedsrådet, og da der så opstod en tom
plads, kom jeg ind i menighedsrådet som
»rigtigt« medlem i den forrige valgperiode.
Men ved valget her i november 2014 ville jeg
gerne med i endnu en periode på to år. Og
hvorfor nu det? Ja, det har mange grunde,
men den mest umiddelbare grund er, at jeg
synes, at der skal være en kirke og mulighed
for gudstjenester, hvor jeg bor, og så må man
jo bidrage – som rigtig mange i sognet har
gjort igennem tiden og i meget højere grad.
Tillidsposter:
– Sekretær
– Valgbestyrelse
– Redaktionsudvalg
– Aktivitetsudvalg
Ny er vel for meget sagt, og der er også tale
om genbrug, idet jeg også sad i rådet over
to perioder for en halv snes år siden. Desuden har jeg leveret tegninger til Sognet over
3 årtier.
Min tilgang til menighedsrådsarbejdet er ønsket om, at kirken også vil bidrage med det
folkelige, kulturelle og folkeoplysende i lokalsamfundet.
En anden grund er, at arbejdet i menighedsrådet giver indsigt i mange forhold, som ellers var ukendte for mig. I denne periode er
jeg bl.a. kontaktperson og deltager i blad- og
aktivitetsudvalget, og i begge sammenhænge møder man meget nyt og spændende,
5
Ofte har jeg det selv svært med kirkens ritualer, men respekterer dem som en fælles
og samlende pagt. Derimod er kirkens medmenneskelige værdier kernen i min egen reli­
giøsitet og har været væsentlig som konflikthåndtering og brobygger i mit arbejdsliv med
folk fra andre kulturer. Specielt Islam fra Mellemøsten og Afrika.
Som grafiker og billedmager er min motivverden ofte inspireret af Brorsons salme fra
1734 »Op al den ting, som Gud har gjort«.
versitet. Cand. Mag. Job som gymnasielærer
i Jylland og på Grønland (uden sammenligning i øvrigt).
De sidste 11 år ansat som gymnasielærer på
Skolerne i Oure (højskole, efterskole, gymnasium).
Jesper Nielsen, Heden
Thomas Brinkmann, Vejle
Tillidsposter:
– Næstformand
– Kirke- og kirkegårdsudvalg
– Underskriftsberettiget
Jeg er født og opvokset i Kertinge ved Kerteminde.
Døbt og konfirmeret i Kølstrup kirke.
Tillidsposter:
– Aktivitetsudvalg
– Redaktionsudvalget
– Kirke- og kirkegårdsudvalg
Jeg er uddannet landmand og har i flere år
arbejdet i faget.
Jeg har også arbejdet i entreprenør-branchen i nogle år.
De sidste 7 år har jeg arbejdet som vicevært
i en boligforening i Odense.
Født og opvokset på Lumbyholmvej i Nørre
Lyndelse.
Konfirmeret på Thorkild Thannings første
hold – men gik til konfirmationsforberedelse
hos Claus Oldenborg.
Min kone og jeg flyttede til Heden i 2008 og
har derefter fået 2 børn.
Student fra Midtfyns Gymnasium. Herefter
værnepligtig soldat, diverse jobs som b.la.
chauffør, jord- og betonarbejder, hjemmehjælper. Rejser i og udenfor Europa. Eksamen som byggetekniker. Påbegyndt studier i
historie, idræt og samfundsfag Odense Uni-
Vi blev gift i Heden Kirke og har fået døbt
vores ældste pige der.
Jeg er meget spændt på arbejdet i menighedsrådet og håber at kunne få et godt indblik i driften af kirkerne.
6
Hvor skal vi hen, du?
Af Thomas Brinkmann
så stabilt og roligt og i så lang tid som under
Augustus (Pax Romana). I århundrederne efter Romerrigets fald var det i høj grad kirken
og konger, der udstak linjerne for samfundsudviklingen – og for individet.
Senere i forbindelse med oplysningstiden i
1700 tallet gjorde man sig tanker om mennesket og den mest fornuftige styreform – og
det ideelle samfund (Utopia).
Var mennesket selvisk, ufornuftigt og ude af
stand til skabe et fornuftigt samfund, medmindre de blev styret af en regent, hvis magt var
gudsgivet og enevældig – eller var borgerne
selv i stand til at tage vare på sig selv? Englænderen John Locke var optimistisk på menneskets vegne og så det som fornuftigt. Folket
var udgangspunkt for al magt. Man havde til
enhver tid ret til afsætte et styre, man ikke var
tilfreds med – det vi kalder folkestyre.
Menneskets hverdag blev under industrialiseringen i 1700-1800-tallet for alvor sat i skema og på klokkeslæt. Faste arbejdstider året
rundt og strikse regler – til forskel fra at følge
årstiderne på landet. Selv den sparsomme
fritid i byerne blev præget af industrialiseringen. Tænk bare på et spil som fodbold med
sine regler, tidsudmåling og faste rammer for
baneudseende og størrelse af mål.
1900-tallet blev præget af de store ismer;
fascisme, nazisme og kommunisme. Alle
reducerede individet til blot at være et hjul
i det store maskineri. Staten var alt. En anden isme, der overlevede de førnævnte, var
kapitalismen. Ifølge nogle også årsagen til al
vores velstand i den moderne vestlige verden – ifølge andre hele vores problem.
Det spørgsmål kan de fleste nok have lyst
til at spørge sig selv om ind imellem. Måske
især her ved et årsskifte. I hvilken retning ønsker vi egentlig vores samfund skal gå – og
hvad med os selv?
Mange kan måske huske Hugo fra tv2s tidlige år. Den lille computertrold, der bliver
sendt af sted for at samle points til quizdeltageren. Inden Hugo løber af sted, banker
han på skærmen og spørger; »Hvor skal vi
hen du«? Kommer man mon godt igennem
quiz’en efter en nærmere plan – eller er det
ved tilfældigheder, held?
I de senere år er udkommet en del debatbøger, som påstår, at vi som samfund – og som
individer er ved at bevæge os i en forkert retning. Titler som »Fra velfærdsstat til konkurrencestat«, »Det faderløse samfund«, »Den
åndløse dansker« siger noget om de tanker,
mange debattører gør sig. Hvor skal vi hen?
Altså i det store perspektiv.
Nu er det selvfølgelig ikke nyt med sådanne
overvejelser. De er stillet til alle tider og i alle
samfund.
De gamle grækere og romere gjorde sig tanker om individet og det gode samfund. Fx
betegner Platon – i sin bog Staten – idealsam­f­­undet som en organisme, hvor hver især
varetager en bestemt funktion – efter evne.
Den øverste klasse, der regerede til alles bedste, var de bedst egnede, de klogeste. Hvervet var ikke lønnet, så det ikke blev for egen
vindings skyld – måske til inspiration for visse
politikere og direktører i vore dage... Kejser
Augustus kaldte sig selv for »den første blandt
ligemænd« – han havde en finger med i spillet
i alle statens anliggender og havde godt styr
på udviklingen i Romerriget. Alle var nok ikke
lige tilfredse, men aldrig har Romerriget været
Selv om man i de senere år har oplevet både
en væsentlig velstandsstigning og øget fritid,
har det ikke nødvendigvis betydet en større
følelse af frihed og pauser fra arbejde. Snarere tværtimod. Mange mennesker føler de
arbejder altid og aldrig har fri. Altid »være på«
7
– i særlig grad online. Muligvis tjener de godt –
men i det store billede er hovedparten af den
virkelige velstandsstigning sket hos nogle ganske få procent af verdens rigeste, som i forvejen kontrollerer hovedparten af værdierne.
alle steder på alle tider i kraft af den moderne
teknologi – internet, facebook m.v. Øget refleksivitet – det at mennesket hele tiden har
muligheden for at ændre sin livssituation og
tage den op til overvejelse. Man lever et »indtil videre liv«, hvilket, ifølge kritikere, medfører
flygtighed og mangel på fordybelse. Giddens
er også inde på den øgede individualisering,
som kan føre til rodløshed og ensomhed.
Hvis det er tilfældet, kan man spørge sig
selv, om det er det, man vil. Skal markedsøkonomi og effektivitetstænkning styre samfundets udvikling – eller skal landets borgere
og politikere?
Et gennemgående tema i kritikken af det
eksisterende samfund er, at endimensionel
effektivitetstænkning er kommet ind alle steder. Markeds- og incitamenttænkning har
inficeret alle samfundsniveauer. Alle lige fra
skolelærere og sundhedspersonale til butiksansatte skal måles og vejes og være effektive. En nærmest tyrannisk optimisme og
positivtænkning – tag nu ja-hatten på – vær
omstillingsparat og lykkelig og inkluderende.
Det man kalder det senmoderne samfunds
krav om evig udvikling og selvudvikling. Aldrig stå stille. Den engelske sociolog Anthony Giddens har formuleret nogle kendetegn
ved det senmoderne samfund; b.la adskillelse mellem tid og rum – man kan nu være
Hvilke værdier tillægger man individet? Hvad
er det gode samfund?
I Danmark og i Norden har vi i en årrække
været vant til velfærdsstaten – på godt og
ondt. Men påstanden er, at den såkaldte
konkurrencestat vil omforme velfærdsstaten
ved at bilde os ind, at vi bedst bevarer og
udvikler den ved at gøre den til en konkurrencestat. I den forbindelse er det interessant at se, hvilke ord, der bliver brugt for at
få os til følge med; fx »normalisering« (læs:
besparelse og effektivisering), »omstillingsparathed« (læs: du skal være villig til også at
arbejde derhjemme).
Vi lever i en tid med overdreven fokus på
forbrug. Folk bruger oceaner af tid på indkøbssituationen, og forbrug er næsten nogle
gange lig med identitet – det nogle kalder
en lyst- og behovskultur. Sociologerne er
også inde på det ydrestyrede individ, som
er afhængig af andres accept. Måske derfor
programmer som x-factor er populære. Men
meget er jo egentlig bare støj. De fleste har
brug for et fristed, hvor man giver plads til
langsomhed, stilhed og eftertænksomhed. I
den forbindelse kunne man jo tage forbi kirken og modtage det glædelige budskab.
Er vi på vej til et jeg-samfund fremfor et visamfund? Der er nok at tænke over – også i
et valgår. Godt nytår.
8
Indstik – træk ud og gem
Nr. Søby og Heden Menighedsråd
Formand: Helmuth Jensen, Røjlevej 40, Nr. Søby, 5792 Årslev
Tlf. 65 90 15 73 – Mail: [email protected]
Næstformand: Jesper Nielsen, Hedebovej 17, 5750 Ringe
Tlf. 23 66 01 14 – Mail: [email protected]
Kirkeværge: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe
Tlf. 65 90 15 22, mobil 20 82 38 22 – Mail: [email protected]
Kontaktperson: Lisbeth Bertelsen, Søvænget 2, Nr. Søby, 5792 Årslev
Tlf. 65 90 14 77, mobil 26 25 7 491– Mail: [email protected]
Kasserer: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe
Tlf. 65 90 15 22, mobil 20 82 38 22 – Mail: [email protected]
Sekretær: Steen Christensen, Kirkesøvej 3, Nr. Søby, Kirkesøvej 3,
Nr. Søby, 5792 Årslev – Tlf. 65 90 23 46, Mobil 23 70 21 46
Mail: [email protected]
Øvrige medlemmer af menighedsrådet:
Thomas Brinkmann, Fangelvej 26, Vejle, 5672 Broby
Tlf. 21 74 30 33 – Mail: [email protected]
Eva Burmeister, Hedebovej 29 F, 5750 Ringe
Tlf. 65 90 15 24, mobil 25 48 13 22 – Mail:[email protected]
Anders Kjærsig, Kirkesøvej 20, Nr. Søby, 5792 Årslev
Tlf. 65 90 10 63, mobil: 21 70 44 63 – Mail: [email protected]
Suppleanter
Lene Andkjær Christensen, Strandvejen 27 A1, 5300 Kerteminde,
Tlf. 28 95 11 43
Lene Kjærgaard Jensen, Kjærvej 4 a, Nr. Lyndelse, 5792 Årslev, Tlf. 26 17 00 93
Else Larsen, Odensevej 6, Nr. Søby, 5792 Årslev, Tlf. 23 25 11 39
Beritt Jessen, Fåborgvej 4A, Heden, 5750 Ringe, Tlf. 27 28 30 34.
Erik Ellebæk Hansen, Hedebovej 6, Heden, 5750 Ringe, Tlf. 62 66 16 65
Stående udvalg
Aktivitetsudvalg:
Helmuth Jensen, Eva Burmeister, Steen Christensen, Thomas Brinkmann og
Lisbeth Bertelsen
Valgbestyrelse:
Lisbeth Bertelsen (formand), Steen Christensen, Eva Burmeister og Anders
Kjærsig.
Kirke- og kirkegårdsudvalg:
Jesper Nielsen (formand), Thomas Brinkmann og Anders Kjærsig.
Sogneredaktionsudvalget:
Helmuth Jensen, Steen Christensen, Lisbeth Bertelsen og Thomas Brinkmann.
Uden for menighedsrådet: Asta Juul Larsen og Carsten Burmeister (administration) 65 90 15 24, Mail: [email protected].
Webmaster: Hans Oluf Nielsen, Mail: [email protected]
Ansatte ved begge kirker:
Sognepræst: Anders Kjærsig, Kirkesøvej 20, Nr. Søby, 5792 Årslev,
Tlf. 65 90 10 63, mobil 21 70 44 63, Mail: [email protected]
Graver: Ketty Thoustrup, Tlf. 65 90 13 18, mobil 21 44 30 50,
Mail: [email protected]
Organist: Per Silfverberg Hyttel
Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen
Regnskabsfører: Dorrit Jensen, Tlf. 62 61 07 89, mobil 22 72 47 50
Mail: [email protected]
Aktivitetskalender:
Menighedsrådsmøder:
Menighedsrådsmøderne er åbne er åbne for alle og bliver afholdt i konfirmandstuen i Nr. Søby. Som (måske) bekendt var det ikke helt let at »skaffe«
medlemmer til menighedsrådet ved sidste opstillingensmøde, selv om antallet af medlemmer var nedsat fra 9 til 7. Ved næste valg om 2 år må det nok
påregnes, at en del af de nuværende medlemmer vil udtræde. Det er derfor
vigtigt allerede nu at gøre sig tanker om at opstille ved det næste valg. Menighedsrådets møder er, som det fremgår, åbne for alle. Det kunne derfor være
en mulighed at komme til møderne som tilhører, således at man kan få indsigt
i, hvad rådet beskæftiger sig med. Desuden kan man rekvirere rådets dagsordener ved at henvende sig til formanden: Helmuth Jensen, tlf. 65 90 15 73,
mail: [email protected]
Menighedsrådsmøder i 2015:
Den 25. marts 2015 kl. 1900
Den 27. maj 2015 kl. 19.00
Den 12. august 2015 kl. 19.00
Den 22. oktober 2015 kl. 19.00
Kirkelige handlinger og arrangementer:
Konfirmandgudstjeneste
Nr. Søby den 6. februar
Palmesøndag:
Nr. Søby den 29. marts
Konfirmation:
Heden, den 12. april
Nr. Søby, den 19. april
Bispevisitation:
Nr. Søby, den 7. juni
Sommermøde:
Nr. Søby den 23. august
Høstgudstjenester:
Nr. Søby den13.september Heden den 20. september Allehelgensgudstjeneste
Nr. Søby, d. 1. november
Adventsgudstjenester:
Nr. Søby den 29. november
Heden den 6. december
Juleaftensgudstjenester:
Nr. Søby den 24. december
Heden den 24. december
kl. 19.00-20.30, for konfirmander,
deres forældre og menigheden.
kl. 10.00 – Munkekoret medvirker.
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 14.00 med efterfølgende arrangement
i konfirmandstuen.
kl.10.00
kl.10.00 – Munkekoret medvirker.
kl. 16.00 med efterfølgende arrangement
i konfirmandstuen
kl. 14.00 – Munkene medvirker som Herrekor. Der er efterfølgende kaffe, gløgg og æbleskiver
i konfirmandstuen.
kl. 14.00 med efterfølgende kaffe og kage
i forsamlingshuset.
kl. 14.00 og 16.00
kl. 15.00
Menighedsrådets arrangementer
Koncert og forældremøde for konfirmander og deres forældre
Nr. Søby den 19. marts
kl. 19.00-20.00
Forældremøde i konfirmandstuen
Nr. Søby den 19. marts
kl. 20.00-21.00
Koncert med Marimba Dream Team
(se omtale andetsteds i bladet)
En filmaften
Nr. Søby d. 9. april kl. 19.00 Aktivitetsudvalget indbyder den 9. april
kl. 19.00 til filmaften i konfirmandstuen. Vi planlægger at vise Monty Pythons »Life of Brian« –
»Et Herrens Liv« (1979). Tilmelding er ikke nødvendig. Efter filmen er der en lille servering og
mulighed for diskussion og snak om filmen.
Fælles menighedsudflugt: Nærmere information i næste nr. af Sognet.
Mandag 8. juni
Yderligere arrangementer i perioden vil blive offentliggjort senere i Midtfynsposten og/eller Fyens Stiftstidende.
Heden Hyggeklub, forår 2015
Torsdag den 5. marts kl. 14.30: Anni Flege og »De Lystige Damer« vil underholde os med dejlige forårssange. Kom til en hyggelig eftermiddag i forårets
tegn! Entre plus kaffe 30 kr. ikke medl. 50 kr.
Torsdag den 21.maj: Sommerudflugt. Reserver allerede nu denne dato!
Program for turen samt pris meddeles senere.
Alle møder holdes i Heden forsamlingshus. Ret til ændringer forbeholdes.
Bestyrelsen:
Formand: Helmuth Jensen
Kasserer: Ellen Pedersen Sekretær: Karen Pedersen Lili Rasmussen
Arne Riber Rasmussen
tlf. 65 90 15 73
tlf. 62 66 15 30
tlf. 62 66 12 66
tlf. 65 90 18 43
tlf. 62 66 13 28
Humlehaven:
Der er ikke planlagt aktiviteter efter dette nummers udgivelse.
Hvad mener præsten?
Af Carsten Burmeister
ringsskuffe«, som jeg lægger alle mine unødvendige bekymringer i. Herre over solsystemet og det menneskelige sind bliver vi aldrig
og heldigvis for det..
Faktaboks
CV:
Faguddannet tømrer
Gymnasiet
Teologi med Filosofi som bifag
Ask Folkehøjskole, 3 år
Freelance journalist og foredragsholder,
1 år
Sognepræst i Nr. Søby og Heden sogne,
fra 1998
Forfatter, foredragsholder og debattør.
Hvad er det værste?
Det værste er, når kristendom bliver til dagligdags moralisme med hang til overgreb og
selvtægt.
Hvad er det bedste ved folkekirken?
At den er der – også selv om den ikke bliver
brugt så meget!
Det er folkets kirke – ikke sektens, statens
eller markedets. Heller ikke provstiets eller
stiftets, men sognets! Det er vidunderligt, at
vi har en institution, der i al sin langsomhed
ikke skal lefle for tiden.
Og det er værste?
Alt det modsatte. Tænk, hvis den blev styret
udefra af stat, stift og provsti. Det ville hverken gavne sognet eller kirken. Skønt provsti
og stift er begyndt at lave kvantitetsundersøgelser, bestemmer det ikke kvaliteten.
Efter besøg og samtaler med provst og biskop har Steen Christensen og jeg nu været
på besøg til samtale med vores lokale sognepræst Anders Kjærsig i Nr. Søby præstegård.
– Vi sidder i kontoret. Det er ryddeligt. På
skrivebordet ligger en bog, som Anders læser mhp en anmeldelse. Den hedder »Paulus Evangeliet«. Umiddelbart en mærkelig
titel – der er jo kun fire evangelier. – Anders
forklarer kort, at hvor evangelisterne »tænkte
og skrev ved skrivebordet« skabte Paulus
kristendom, mens han rejste og gik blandt
mennesker. Han bevægede sig blandt mennesker og erfarede her, hvad de tænkte, når
han fremsatte sine erfaringer og tanker. – Det
blev en erfaringskristendom, vi kan læse i
hans breve.
– Vi kan heldigvis forvente at høre nærmere i
de kommende prædikener – så kom i kirken.
Hvad er det bedste ved gudstjenesten?
Det er den faste rytme: Trosbekendelsen
kom­mer før Fader Vor. (Man skal bekende,
hvad man tror på, før man kan bede til Gud!).
Ind imellem kommer så salmerne (vi har de
bedste salmedigtere i verden) og en prædiken, som udfolder dagens tekst.
Der sluttes med Velsignelsen, som et farvel
og gå med fred.
Samlet giver det en genkendelig, sammenhængende og langsom helhed. Og det værste?
At den stopper! Husk på: Hvem gider gå først
hjem efter festen?
Herefter gik vi over til interviewet. – Kristine
kom med kaffen.
Hvad er det bedste ved kristendommen?
Det bedste er, at man ikke er centrum for
hele verden og skal bekymre sig om alt mellem himmel og jord. Jeg har selv en »bekym-
Hvad er det bedste ved at være
sogne-præst i et landsogn?
For det første har jeg aldrig ønskes mig andet
9
end et landsogn. Min far var læge i et sådant,
så jeg kender det indefra. Her kan man »løfte
barren« rent teologisk, og man kan gøre tingene selv – uden at andre præster skal blande sig. Og så er det jo væsentligt at kunne
gøre tingene sammen med det lokale netværk i et åbent fællesskab. Det er noget helt
andet end at være tvunget ind i et »præstefællesskab«, der let kan blive klæbrigt.
Der indføres »new public management« i
kirken. Præsterne skal ledes! Provster og biskopper flytter sig fra »kristne vejledere« til
statsembedsmænd. – Man flytter civilsamfundet/folket fra den lokale sammenhæng
til stat og marked. Og her er det en ligelig
blanding af embedsmænd og konsulenter,
der bestemmer.
Lad nu Folkekirken være. Lad nu menighedsrådet og den enkelte præst sammen
skabe den kirke som passer til lokalsamfundet! – uden indblanding fra embedsmænd og konsulenter. Hellere opbyggeligt
anarki end dårlig ledelse.
I præsteløftet lyder det bl.a., at man som
præst skal beflitte sig på granskning af bekendelser og skrifter. Det betyder, at man
skal afsætte tilstrækkelig tid til læsning af
såvel de gamle som de nye skrifter og tolkninger således, at de kan sprogliggøres forståeligt fra prædikestolen. Det er væsentligt.
Og det kræver tid.
Her slutter så interviewet, men jeg havde også forberedt spørgsmål om den lokal ledelse, men de er vist besvaret af ovenstående.
Endvidere havde jeg tænkt mig at stille
spørgsmål om arbejdet med at ændre den
overordnede ledelse af folkekirken. Arbejdet
er løbet ud i sandet, og til det har Anders kun
denne forventede kommentar:
HURRA, HURRA, HURRA OG AMEN!
Og det værste?
Der er en tendens til at omforme gudstjenesten til underholdning. – Der indføres alle
mulige former for gudstjenester. Hvorfor? –
Vi skal have flere i kirke, lyder det.
10
Genindfør morgensangen
på de danske folkeskoler!
Af Anders Kjærsig
konfessionel tilknytning vil gavne børnene.
Grunde, der alle har det tilfælles, at de virker
på børnenes dannelse, også selv om man
ikke tillægger det religiøs betydning.
For nogle år siden foreslog jeg mine konfirmander, at vi kunne slutte undervisningen
med en julesalme. Enten Glade jul, dejlige jul
eller Julen har bragt velsignet bud. De måtte
selv vælge. Det var den første julesang, vi
skulle synge. De valgte den sidste, men kunne lige så godt vælge den første. Det viste
sig nemlig, at fem ud af tyve elever ikke kunne én af de respektive salmer. Det var tankevækkende. Kan man ikke julesalmerne, står
det skidt til. Salmer kan man jo ikke nå at
lære, inden for de lektioner et konfirmandår
består af, og forsætter denne udvikling, så
ender det med, at vi får en generation, der
ikke blot er fremmede overfor salmebogen
men knap nok ved, at den eksisterer. Først
røg pinsen, så påsken og nu julen. Når salmerne forsvinder, så ændre højtiden sig til
en kommerciel ferie. Og det ville være synd.
Men hvad gør man?
1. Det sproglige:
Salmer er poesi og i den forstand et kosmos,
en verden lavet af ord, og som besætter én,
når man synger dem. De billeder, salmerne
bruger, lærer børnene at se verden på en
anden måde. De rører ved deres forestilling
om himmel og jord, om forholdet mellem det
små og det store, det vi kan se, og det vi ikke
kan se. Sproget er med til at give naturen,
årstider og højtider betydning. Billederne appellerer til forundringen og får således erkendelsesmæssig karakter. Børn, der synger,
bliver med andre ord klogere, end børn, som
ikke synger. De får en poetisk-sproglig horisont, der mere eller mindre direkte er med
til at farve den verden, de færdes i, og er et
godt supplement til det mere videnskabelige
og tekniske verdensbillede, de med sikkerhed møder. Samtidig med virker salmesangen som en skattekiste til det voksne liv.
Sprogbillederne har man med sig, bevidst eller ubevidst, og de kan tages frem, hvis man
skal bruge dem.
Mit bedste bud er konservativt: Man burde
genindføre morgensangen på de danske folkeskoler. Det vil sige, at alle klasser mødes i
aulaen, synger en salme fra salmebogen, afgiver meddelelser og ønsker hinanden god­
morgen. Det er den eneste og rigtige løsning.
Det er ikke første gang, det foreslås, og jeg
ved, det eksisterer flere steder, og det batter
noget. Præsten selv kan jo intet gøre ved den
fallerede salmesang. Det hjælper ikke noget,
at hun forkølet kommer på skolen i ny og næ.
Lige så lidt hjælper en julegudstjeneste for
børn. Begge dele er magtesløse forsøg på
forkrampet at banke blot et minimum af kristen kultur ind i hovederne på poderne. Skolerne og forældrene skal hjælpe til.
2. Det musiske:
Salmer er poesi, men i modsætning til poesien synges de. De appellerer derfor til den
musiske sans, til fornemmelsen for tone og
rytme og er både forankret i hørelsen, stemmen og kroppen. Hele personen synger og
lytter. Også selv om man blot står tavs og
følger med. Fællessangen bærer den enkelte oppe, så enhver blot skal synge med sit
næb. Her kan man gemme sig og alligevel
være en del af flokken. Det musiske element
rører tillige ved følelserne på en anden måde
Lad mig derfor give fem gode grunde til at
genindføre morgensangen, der uafhængig af
11
end det rent sproglige. Når børnene opløfter
deres stemmer, så stemmes sindet. Stemme
og stemninger hænger sammen. Sangen løfter således de sproglige billeder, så de opleves gennem den stemning, stemmerne hensætter en i. Men morgensangen kan også
være med til at sænke uro og støj. Sangen
lærer os nemlig at lytte. Man synkroniserer
sin stemme i forhold til de andres stemmer
ved at lytte sig frem.
historisk viden kan sagtens indlæres uden
den store koncentration. Gentagelse og genkendelighed giver også viden.
5. Det fællesskabsstiftende.
Når man synger sammen, opstår der fællesskab. Et fællesskab, hvor man kan være med,
uden at der bliver påduttet én en bestemt
mening. Børnene synger sammen, fordi de
lige netop synger, og ikke fordi det bunder
i en dybere ideologi. Det rituelle fællesskab
om sangen er med andre ord meningsfrit
og åbent. Det enkelte barn er både sig selv
og en del af fællesskabet. Fællesskabet bestemmer dets umiddelbare praksis, det rituelle, men den mening og betydning, det skal
have, er op til den enkelte. Morgensangen
binder altså skolen sammen på tværs af
klasser og undervisningsformer uden at frarøve det enkelte barns selvstændighed. Den
er kittet, der får det forskellige til at hænge
sammen.
3. Det rituelle:
Som et fast led hver dag fem dage i ugen hele skoleåret igennem er morgensangen/samlingen at betragte som et ritual. Et ritual er
karakteriseret ved genkendelighed og gentagelse. Man ved, hvad det er, og hvor og
hvornår det kommer. Det er for børnene det
væsentlige. De ved ikke nødvendigvis, hvad
der ligger bag, og der behøver heller ikke at
ligge noget bag, og de behøver heller ikke
at vide det, ritualet virker alligevel. Myten er
ikke nødvendig, for at ritualet kan fungere
og være betydningsbærende. Børnene lærer
noget af selve gentagelsen og genkendeligheden. Det giver en erfaring af ro og sikkerhed, fordi man ikke behøver at skulle tænke,
men blot glide ind i selve ritualets rytme. Det
er en god start på dagen.
Jeg tror, det er de færreste, som vil være
uenig i, at de fem punkter alle er til gavn
for børnenes dannelse og uddannelse. At
det også gavner den danske folkekirke skal
ikke skjules. Kirken og kristendommen nyder godt af en genindføring af salmesangen
i skolen. Selvfølgelig gør den det. Og hvad
så? Det fjerner jo ikke de fordele, som er
forbundet med ritualet. Der er for mig at se
flere gode grunde, end der er anstødelige.
Al tale om indoktrinering virker ikke som et
bæredygtigt argument. Heller ikke den intolerante respekt for det multireligiøse holder.
Man kan sagtens være muslim og synge en
salme af Ingemann. Ikke mindst i Danmark.
Man smider barnet ud med badevandet ved
at bruge holdningsmæssige argumenter.
Enten er der nogle fordele, pædagogisk,
kulturelt, dannelsesmæssigt, ved at indføre
morgensangen, eller også er der ikke. Det er
ud fra et sådant perspektiv, man skal diskutere denne sag.
4. Det historiske:
Når morgensangen er et ritual, så bliver man
dus med salmebogen. Børnene blader i den,
og uden systematiske overvejelser får de en
fornemmelse af historie.
Salmedigternes forskellige placering i historien giver børnene en forståelse for forholdet
mellem nutid og fortid. De kan se, at der er
mange år mellem de forskellige digtere, og i
nogle perioder er der sågar flere end i andre.
En indsigt de får, uden at de skal anstrenge
sig. Alle lærer de Grundtvigs navn at kende
og måske en lille smule af det, han stod for,
og de bliver uden at få sved på panden klar
over, at Kingo ikke hedder Bingo. Elementær
12
Bispevisitation
Af Carsten Burmeister
sig om medlemmernes vurdering af arbejdet
i sognet. Visitatsen slutter med en samtale
med præsten.
Da Steen og jeg interviewede biskoppen, oplyste hun, at hun ville komme til vores pastorat her i foråret. Hun har nu meddelt, at det
bliver søndag d. 7. juni kl. 10 i Nr. Søby.
Da jeg i sin tid var medlem af menighedsrådet i Vantinge, havde vi også visitation af
daværende biskop Drejergaard. Den foregik
dog på den måde, at hele menigheden var
inviteret til foredrag og frokost med biskoppen. Senere spiste menighedsrådet med
sam­­levere aftensmad sammen med biskoppen. Han talte således ikke med menighedsrådet alene.
Bispevisitation er en »oldgammel« foreteelse. Biskopperne har pligt til at føre tilsyn
med alle sogne og præster i »bispedømmet«
– og føre vurderingen til protokol. Disse kan
læses flere hundrede år tilbage. Det var jo
noget besværligt i gamle dage, hvor al transport skete med hestevogn. – Overnatning var
ofte påkrævet. I dag er det jo noget lettere.
Under alle omstændigheder gennemfører Tine Lindhart visitationen efter de nuværende
»regelrette« visitationsregler.
Visitationen sker i dag sådan, at biskoppen
starter med at gå i kirke. Herefter er der frokost med menighedsråd og præst. Når den
er overstået går præsten tilbage til præstegården og biskoppen gennemfører en samtale med menighedsrådet, hvor hun forhører
Det ville være dejligt, hvis rigtigt mange finder anledning til at se og evt. hilse på biskoppen og således komme i kirke den 7. juni i
Nr. Søby.
13
Er kommasætningen ligegyldig?
Af Carsten Burmeister
I Kristeligt Dagblad læste jeg følgende læseranekdote:
I gamle dage var præsten ofte formand for skolekommissionen. En lærer var irriteret over
præstens gentagne besøg i klassen.
En sommerdag, hvor vinduet stod åbent, gik præsten forbi på vej til inspektion af en
dansktime.
»Der kommer den gamle idiot!«, sagde læreren. Præsten hørte desværre lærerens uforsigtige bemærkning. Han kom ind og satte sig stille ved tavlen.
Efter en tid rejste præsten sig og sagde, at han gerne ville høre, hvor gode børnene var til
at sætte kommaer. På tavlen skrev han:
»Læreren siger præsten er en gammel idiot!« – Kan I nu sige mig, hvor der skal sætte
komma? spurgte han.
Jeg tror, der skal sættes komma efter »siger«, sagde Peter efter nogen tids betænkning.
Nej, min ven, svarede præsten. Der skal være to kommaer. Herefter satte han dem således:
Læreren, siger præsten, er en gammel idiot.
Herefter rejste han sig, smilende venligt til læreren og eleverne og gik sin vej.
Eller hvad med denne her?
»Benådes, ikke henrettes« og »Benådes ikke, henrettes«!
Nu kan I jo selv prøve at sætte komma i dette udsagn, som jeg har fra min far. Det kan
giver mening:
Hvis jeg kan så kommer jeg ikke. Hvis jeg ikke kan så kommer jeg.
Citater
Af Carsten Burmeister
Velsignelsen ved »Velkomstdanmark«.
Sådan lyder overskriften i Kristeligt Dagblad i en længere artikel om Steen Skovgaard,
biskop over Lolland Falster Stift.
Birgitta Klosteret i Maribo bruges nu bl.a. til retræte for erhvervsledere og andre, der søger fordybelse. Steen Skovgaard har indført sit eget latinske slogan for stiftet:
»Ex contemplatione innovatio« – (Fornyelse kommer af fordybelse).
14
Elvis’ Bibel solgt
Af Thomas Brinkmann
Den 8. januar 2015 ville Elvis Presley være
fyldt 80 år. Hans bibel blev solgt på auktion
for 95.000 dollars – ca. 550.000 danske kroner. En ikke helt almindelig bibel.
De fleste er nok, på et eller andet plan, bekendt med historien om Elvis. Født i fattige
kår i sydstaterne i USA. Aktiv i kirkekoret.
Indspilning – for egne midler – af en plade
til sin mors fødselsdag. Opdaget af ejeren af
det lokale pladestudie. Herefter berømt og
millionær – i en alder af blot 21 år. Død bare
42 år gammel pga. pillemisbrug og junkfood
– efter en karriere med både op- og nedture,
men med et aldrig overgået antal solgte plader på over en milliard.
mellem numrene til koncerterne om, at Elvis
forblev kristen til det sidste:
»Jeg tror på Bibelen. Jeg tror, at alle gode
ting kommer fra Gud. Jeg tror ikke, jeg ville
synge på den måde, jeg gør, hvis Gud ikke
ville have haft mig til at gøre det«.
Elvis Presley
Elvis Presley fik Bibelen i julegave i 1957 –
samme år hvor han købte ejendommen Graceland i Memphis, Tennessee. Bibelen fulgte
Elvis hele livet og blev godt brugt. Han fyldte
den med notater, understregninger og kommentarer. Bl.a. »Der er en tid til alting. Tålmodighed vil belønne dig og åbenbare alle svar
på dine spørgsmål«. Eller »Hvilke fordel har
en mand, der vinder sig verden, men mister
sig selv eller kasseres«.
Elvis kom i kirke fra sin helt tidlige barndom,
og ifølge moderen havde han trang til at synge i kirkekoret fra han kunne tage sine første
skridt. Gospelmusikken forblev en vigtig inspiration for Elvis. Den kombinerede den åndelige kraft han følte i al slags musik, med
en fysisk frigjorthed – som også ofte kunne
ses i hans koncerter. Gospelnumre var ofte
en del af repertoiret i Elvis’ shows og var altid
en vigtig del af »opvarmningen« til koncerterne samt den efterfølgende »nedvarmning«
– som kunne fortsætte til langt ud på natten.
Selv om det ikke blev til mange kirkebesøg
efter sin berømmelse, vidner brugen af Bibelen, andre kristne skrifter samt kommentarer
Konfirmander
Nr. Søby
Laura Askholm Larsen
Julie Loubjerg Storm Jensen
Anja Kirstine Detlefsen Hansen
Alma Talullah Quistgård Jensen
Josephine Krogh Bendtsen
Natalie Maria Kaarsberg Bøjsen
Signe Elmerdahl Kjærsig
Rasmus Vad Jensen
Laurits Vad Jensen
Lasse Funch Hansen
Rune Brix Fogt Mousten
David Shano Frydenssted
Nicolai Vladislav Holm Kronstedt
Heden:
Bertil Daugaard Ley
Rachel Mose Frost Osted
15
Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev
www.nrsoeby-heden.dk
Gudstjenesteliste
Heden kirke
Ingen
10.00 Kirkekaffe
Ingen
09.00
10.00
09.00
10.00
10.00 Konfirmation
Ingen
10.00 Kirkekaffe
09.00
10.00
Ingen
09.00
10.00 Kirkekaffe
09.00
10.00
09.00
09.00
Mark & Storm Grafisk · 62 62 22 77
Tidspunkt:
Nr. Søby kirke
15.03
11.15 Præst fra Ringe
22.03
09.00
29.03
10.00 Munkekor, Kirkekaffe
02.0410.00
03.0409.00
05.0410.00
06.0409.00
12.04
Ingen
19.04
10.00 Konfirmation
26.04
09.00
01.05
10.00 Kirkekaffe
03.0509.00
10.05
11.15 Præst fra Ringe
14.0510.00
17.05
09.00
24.0510.00
25.0509.00
31.05
10.00 Kirkekaffe
07.0610.00
Ret til ændringer forbeholdes!
Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i graverhusets postkasse eller på mail til
[email protected] senest den 28.04.2015.