Ro-info nr. 3 2015 - Augustenborg Roklub

Ro-Info nr. 3
8.5.2015
www.augustenborg-roklub.dk
Standeren er kommet op og …
Sæsonen er startet med åbent hus den 27. og 28.4, hvor vi ikke var begunstiget af særlig godt vejr. Det var hundekoldt,
og der var to besøgende hver af aftenerne. De vil kigge ned når vejret var til det.
DERFOR: kender du nogen, der gerne vil prøve at komme på vandet, så tag dem med ned i klubben mandage eller
tirsdage kl. 18.30.
På trods af vejret er roningen startet – mandage, tirsdage og onsdage kl. 18.30, tirsdag og torsdag formiddage kl. 9.00
og Lørdagsroningen kl. 7.30 – så der er muligheder nok for at komme på vandet.
SMS-roning
På hjemmesiden kan du tilmelde dig SMS-roning under ”kun for medlemmer”. Så får du telefonnumrene på de, der har
meldt sig til at blive kontaktet, hvis du får lyst til en ro-tur på et tidspunkt, hvor der ikke er roning i klubben. Har du
tilmeldt dig sidste år, er du stadig på listen.
Nye redningsveste
Klubben har fået sponseret 10 redningsveste fra TRYGFONDEN. De 5 af vestene er af modellen Canoe Plus 150 (de er
blå), og de andre 5 veste er de kendte, oppustelige fra Secumar (de er røde).
Man skal altid være iført vestene, da de ikke har nogen opdrift og vil gå til bunds, hvis de falder ud af båden.
Altså: De blå skal man altid have på!
Bemærk, der er også monteret en skridtrem, som skal benyttes.
Inden du bruger vesten, skal du kontrollere, at indikatoren i plastruden viser grøn = patronen er ok.
Hvis uheldet er ude, så skal man trække i snoren med den røde knop!
Her viser indikatoren, at patronen Vesten korrekt iført. Indikato- Vesten føles behagelig at have
er OK. Bemærk udløsersnoren ne- ren er ved Susannes højre hånd. på - bemærk nettet i ryggen
derst til venstre.
Skridtremmen klikkes på foran.
Rengøringsholdet.
Der er lavet en liste over de tidspunkter, hvor du kan få lov til at ”svinge kosten” i klubben, og du vil få en lille husker
en uges tid inden, det er din tur.
Listen er ophængt i klubben og er ligeledes vedhæftet denne Ro-info.
Døgnroning
Vi afholder døgnroning fredag den 29.5. med start kl. 15.00 og slut lørdag den 30.5. kl. 15.00.
Vi skal have en to åres inrigger på vandet i 24 timer med skiftende mandskab. Hold øje med opslagstavlen i klubben,
hvor du har mulighed for at skrive dig på i de timer, som passer dig bedst .. ! Har du ikke deltaget i døgnroningen
tidligere, ja så kan vi kun opfordre dig til at prøve det – det er nogle hyggelige timer sammen med dine rokammerater.
I lighed med sidste år, vil der være mulighed for at købe varm mad i klubben i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 20.00
fredag den 29.5.
Retten vil være en sammenkogt ret til en pris af 15,- kr. pr. person. Det er Carl Færgemann, der er køkkenchef den dag
og han har tidligere vist fortræffelige evner inden for faget – så glæd jer☺.
Selvom du ikke skal ro omkring det tidspunkt, er du velkommen til at spise med
Tilmelding til [email protected] senest tirsdag den 27.5.2015. For at få så frisklavet mad som muligt, angiv venligst på
hvilket tidspunkt mellem kl. 17.00 og 20.00 du vil spise. Tilmelding er bindende.
Til roerne om natten vil der være varm suppe (af den selvlavede type), og der vil være rundstykker til morgenkaffen til
morgenholdene – så hvorfor ikke deltage? ☺
I år vil der ikke være den traditionelle gættekonkurrence, men derimod vil vi kontakte firmaer i området. for at de kan
sætte et kr. beløb på hver roet km – har du nogle firmaer i tankerne, så skriv til Vilhelm på [email protected] så vil han koordinere indsatsen – firmaerne skal kun kontaktes af én person fra klubben!
Opfølgning på førstehjælpskursus
Torsdag den 18.6. kl. 18.30 er der opfølgningskursus i førstehjælp. Vi starter med at have en båd i vandet, hvor Svend
Christensen vil vise os, hvad man kan gøre, hvis der sker noget, mens vi er i en båd. Denne del er åben for alle
interesserede.
Herefter fortsætter vi med opfølgningskurset, der varer ca. 3 timer, og man skal have et
førstehjælpskursus/opfølgningskursus, der ikke er ældre end 3 år. Tilmelding til kurset sker til [email protected] senest den 10.6.2015.
Deltagerne skal have deres bevis for føstehjælp med den pågældende aften, så det kan blive påtegnet af instruktøren.
Kurset er gratis og er sponseret af TRYG-fonden.
Ferielangtur
Vi har tidligere skrevet rundt om, at der planlægges en ferielangtur i juli måned. Der har været en god opbakning til
turen og vi skal blive enige om at finde en uge, hvor de fleste kan deltage. Er du interesseret i at komme med på turen
og i planlægningen, så kig ned i klubben, hvor vi holder planlægningsmøde den 11.5. efter roningen.
Week-end tur til Slesvig
Ligeledes har vi skrevet om en week-end tur til Slesvig, og det bliver i week-enden fredag den 21.8. til søndag den
23.8.15. Vi forventer at ro fra Slesvig Roklub sidst på fredag med klubbens gæstehytte i Mysunde som mål – en tur på
12 km. Om lørdagen vil der så være mulighed for at tage længere ud ad Slien for derefter at tage turen fra Mysunde til
Slevig om Søndagen – måske med mulighed for en formiddagstur for de morgenfriske. Er du interesseret i at høre mere,
eller komme med på ”interesselisten”, så skriv til Vilhelm.
Fra en tidligere tur på Slien
Kæntringsøvelse
Onsdag den 12.8. og tirsdag den 25.8. afholder klubben kæntringsøvelse på fjorden. Der kommer mere om dette, men
sæt et kryds i kalendere én af de dage, hvor du har mulighed for at deltage.
Rotøj
Jan Gregersen har igen skaffet gode tilbud på sportstøj, der er nye kataloger på vej.
Vi informerer nærmere om procedure mm ved bestilling, når katalogerne er modtaget.
Sådan så solopgangen ud lørdag den 31.5.2003, hvor vi havde
døgnroning. En delvis solformørkelse – det får vi ikke i år!