Borgernes Europa – hvordan ville Grundtvig se på demokratiet i EU? Ove Korsgaard Professor Faculty of Arts Aarhus Universitet Grundtvig gennemlever og bidrager selv til tre store transformationsprocesser i sin levetid • Fra stand • Fra helstat • Fra enevælde • Til folk • Til nationalstat • Til demokrati Kongen, adelen, gejstligheden, bønderne Gud indstiftede standssamfundet ved at give sværdet til adelsmanden, scepteret til kongen, Bibelen til den gejstlige og plejlen til bonden. Forestillingen om at samfundsordenen var skabt af Gud var almindeligt udbredt i perioden. Enhver må kende sin plads og leve i overensstemmelse med den. "Stændertiden er forbi, nu skal folketiden komme.” (1849) Stændertiden • • • • Adelsstanden Gejstligheden Borgerskabet Bønderne/almuen Folketiden • Det danske folk Folketoget 21. marts 1848 • Den 21. marts gik 15.000 mennesker fra Københavns Rådhus til Amalienborg og kongen. Orla Lehmann havde nok engang udført en retorisk pragtpræstation, der skulle understøtte kravet om et nationalt demokrati, Danmark til Ejderen, der mundede ud i de velkendte ord "Vi anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp." Orla Lehmann 1860 • ”Da Danmark i 1848 udførte det dristige vovestykke at overdrage magten til det hele folk, da var det ikke for at lægge statsstyrelsen i den uoplyste almues hånd”. Nok havde bønderne ret til at stemme, men magten til at styre tilkom "de dannede, de formuende og de begavede”. Grundtvig i Landstinget 1866 • Med den nye valgregler ville man få ”et Landsting, der, i det mindste for folkets øjne, er langt fra at have sin rod i den almindelige valgret, at det synes folket, som det har sin egentlige pælerod i privilegiet, i pengepungen og i regnekunsten, tre ting, som i alt fald vist aldrig blive folkelige i Danmark” Fra helstat til nationalstat • Skulle Slesvig sammen med Holsten indlemmes i Det tyske Forbund, eller skulle Slesvig indlemmes i kongeriget Danmark? • De nationalliberale i København ville løsrive Slesvig fra Holsten og indlemme Slesvig i kongeriget. • De nationalliberale i Kiel ville løsrive Slesvig fra kongeriget og indlemme Slesvig i det tyske forbund, hvor Holsten i forvejen var medlem. • Grundtvig ville i 1848 dele Slesvig efter sindelag. Grundtvig den 14. marts 1848 • ”Kendsgerningen er nemlig, som engelskmanden meget rigtigt siger, hårdnakkede krabater, og en sådan hårdnakket kendsgerning er det, (…) at det danske land går i det allerhøjeste kun så vidt, som man taler dansk, og i grunden ikke længer end man vil blive ved at tale dansk, altså til etsteds, man ved ikke hvor, midt inde i hertugdømmet Slesvig”. Grundtvig bidrog med en ny fortælling om folket • ”Kærlighed til fædrelandet, er den sande odelsret” • ”Og da har i rigdom, vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt” • ”Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Thor” • Sangen ”har fra Arrilds tid været det frugtbareste Dannelses-middel”. Statsborgerskab versus medborgerskab Statsborgerskab • Status • Rettigheder og pligter • Juridisk • Objektiv Medborgerskab • Identitet og sindelag • Følelse af ansvar • Psykologisk • Subjektiv Transformationsprocesser siden Anden Verdenskrig • Fra nationalstat til medlemsstat af EU • Fra et delt Europa til et samlet Europa efter murens fald • Fra borgerkrig i Europa til fred siden Anden Verdenskrig – bortset fra Balkan i 1990’erne Den europæiske Union EU er ikke blot en international organisation baseret på international ret og diplomatiske relationer mellem fuldt suveræne stater. Samarbejdet i EU adskiller sig på afgørende punkter fra samarbejdet i andre internationale organisationer. I traditionelle internationale organisationer som for eksempel FN og NATO er vedtagelser rettet til medlemsstaterne, som herefter bestemmer, hvordan vedtagelserne skal omsættes i national ret. Sådan er det ikke i EU. Her har en stor del af vedtagelserne direkte virkninger for borgere og virksomheder i medlemsstaterne. Europæiske værdier • Med Nicetraktaten i 2000 udarbejdedes der et politisk bindende charter for grundlæggende rettigheder, som med Lissabon-traktaten i 2007 gøres juridisk bindende. Ud over menneskerettighederne var det værdier som tolerance, solidaritet og ligestilling. Ambitionen er, at samarbejdet i EU skal bygge på "europæiske værdier" og udgøre grundlaget for en europæisk fællesskabsfølelse. Med andre ord: Fælles værdier skal skabe sammenhængskraft. Unionsborger • Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht-traktaten i 1992, hvor det i artikel otte hedder: "Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat." Med Amsterdam-traktaten kom der følgende tilføjelse: "Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette" (artikel 17 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab). Aldrig mere Auschwitz Denkmal Berlin Det jødiske museum i Berlin Holocaustmindesmærker i Wien og Budapest The old narrative for Europe • ”Peace and the promotion of democracy, freedom and respect for human dignity, collective solidarity and individual responsibility lie at the heart of European integration. Europe had to go through years of war and devision before it was able to bring these values together”. A new narrative for Europe • ”Europe calls on you because we cannot let people think that Europe is technocratic or bureaucratic. Europe has a soul, and that soul is its civilisation in all its rech creativity, its unity in diversity and, even, its contradicions” • ”The truth is that if we are to unite we need common rules and institutions, but we won’t have real unity until we acknowledge a sense of belonging to a community which is bigger than the nation or the region, a sense of a shared European destiny which we are ready to work together to achieve”. Unionsborgerskab versus europæisk medborgerskab Unionsborgerskab • Status • Rettigheder og pligter • Juridisk • Objektiv Europæisk medborgerskab • Identitet og sindelag • Følelse af ansvar • Psykologisk • Subjektiv Jørgen Bukdahl fortolkning af Grundtvig • ”Højskolen må arbejde i det lokale og det nationale; men dens sigte er folkeligt; d.v.s. et syn, der forbinder os med Tyskland, Frankrig, England, Rusland osv. Også disse lande gror i det lokale og nationale, men denne vækst rejser de piller, hvorover den nordiskeuropæiske bro kan lægges. Men broen er det afgørende, det, der forbinder, hvor det nationale adskiller”. Jørgen Bukdahl 1948. Grundtvig om det folkelige og almenmenneskelige • ”Derimod vil al menneskelig dygtighed med særdeles velbehag se, at der er dog en plet på Jorden, hvor et lille opvakt og elskværdigt folk, langfra at være forgabt i sit eget, gerne modtager, påskønner, berømmer og så vidt muligt, tilegner sig alt det såkaldt fremmede, som dog er menneskeligt, og vil derfor ingenlunde udrydde eller undertrykke det folkelige, men kun udfylde hvad danskheden med flid holder åbent, for ej at gå glip ad det almenmenneskelige, hvori naturligvis alt folkeligt omsider skal finde sit må og sin forklaring”. Grundtvig 1847.