EFTERÅR 2015 SØNDAG DEN 20. SEPTEMBER KL. 11-14: FRESKO - EN HELT SPECIEL MALETEKNIK Verdens første billeder blev ridset ind i hulevægge eller malet på mure, for at fortælle historier videre til de næste generationer. Murmalerier kaldes også for freskomalerier. En fresko males direkte i våd mørtel med vandfarve. Værkstedsfører: Billedkunstner Sara Legind-Hansen SØNDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 11-14: CIRKUSRYTMER I cirkuslegen kan man både få udlevet sin indre tiger, ride på heste, gå på line og meget mere. Fokus er på legen og der er ikke noget mål om, at det skal vises frem. Vi leger musikalske rytmiklege over temaet. Værkstedet er åbent for alle aldre, men henvender sig særligt til voksne med børn i aldersgruppen 2-9 år. Holdene starter henholdsvis kl. 11.00 (2-4 år), kl. 11.45 (5-9 år), kl. 12.30 (2-4 år) og kl. 13.15 (5-9 år). Værkstedsfører: Musiker og musikpædagog Sara Winding Lorenzen SØNDAG DEN 4. OKTOBER KL. 11-14: KAN MAN TEGNE MED EN ISPIND? Med ispinde, tynde penne og lange pinde, tusch og fjer, som man skrev med i gamle dage, maler vi lange skygger og tegner historier. Vi prøver forskellen mellem disse redskaber i forhold til en blyant - hvor man jo kan viske ud. Ispinden har en bred og en smal side, kebabpinden laver måske en helt anden streg – vi leger og eksperimenterer. Værkstedsfører: Billedkunstner Hanne Ravn Hermansen KL. 11-14: KOM MED I SKUESPILLERENS VÆRKSTED Vi undersøger nogle af skuespillerens grundlæggende redskaber i lettilgængelige og underholdende øvelser med afsæt i kreativitet, opmærksomhed og fokus, når vi bl.a. skaber figurer med kroppen og fortæller historier - med og uden ord. Værkstedet henvender sig til børn over 6 år og deres voksne. Vi kører forløb á 45 min. og tider skrives på døren. Værkstedsfører: Skuespiller og dramalærer Camilla Lohmann SØNDAG DEN 11. OKTOBER KL. 11-14: KLASSISK STILLEBEN MED AKVAREL Vi maler i akvarel efter klassiske opstillinger med saftige frugter og duftende blomster. Værkstedsfører: Billedkunstner Nanna Starck SØNDAG DEN 18. OKTOBER KL. 11-14: MOSAIKVÆRKSTED Prøv kræfter med én af verdens ældste kunstarter. Vi skaber små mosaikkunstværker med farverige fliser og støber mini-fliser, som kan pynte udendørs. Da mosaikkerne ikke kan fuges samme dag, får I en pose med fugemasse med hjem, så I nemt kan skabe den sidste finish derhjemme. Værkstedsfører: Billedkunstner Sara Legind-Hansen SØNDAG DEN 25. OKTOBER KL. 11-14: HALLOWEEN - DET UHYGGELIGE VÆRKSTED Kom og bliv klar til halloween, når vi laver edderkoppespind med store edderkopper, flagermus, rullende øjeæbler og afhuggede fingre. Værkstedsfører: Billedkunstner Nanna Starck SØNDAG DEN 1. NOVEMBER KL. 11-14: ROBOT-BYGGE-VÆRKSTED Velkommen til Robot-bygge-fabrikken, hvor vi på magisk vis omdanner helt almindelige ting og sager til de mest fantastiske robotter, der får særlige kræfter og specielle evner. Værkstedsfører: Billedkunstner Nanna Starck KL. 11-14: RYTMIK MED HEKSE OG TROLDE Vi tager temaet op fra Halloween og leger musikalske rytmiklege, hvor vi får mulighed for at være som hekse, trolde og farlige dyr. Værkstedet er åbent for alle aldre, men henvender sig særligt til voksne med børn i aldersgruppen 3-9 år. Holdene starter henholdsvis kl. 11.00 (3-5 år), kl. 11.45 (5-9 år), kl. 12.30 (3-5 år) og kl. 13.15 (5-9 år). Værkstedsbestyrer: Musiker og musikpædagog Sara Winding Lorenzen SØNDAG DEN 8. NOVEMBER KL. 11-14: VILDE VÆSNER I JUNGLEN - BØRNEKULTURUGE 2015 (GRATIS VÆRKSTED) Swingende aber, skræppende papegøjer og hvislende slanger i et grønt univers af frodige lianer og farverige blomster. Vi maler med akrylmaling på lærred og lader os inspirere af junglens lyde. Værkstedsfører: Billedkunstner Nanna Starck KL. 11-14: VILDE JUNGLERYTMER - BØRNEKULTURUGE 2015 (GRATIS VÆRKSTED) Vi laver musik inspireret af junglens lyde: Junglegrooves, vislende slanger, eksotisk fuglesang, hvinende aber og gorillaer, der brøler. Alt sammen med vilde stemninger og udtryk, som vi spiller på musikinstrumenter. Man behøver ikke at have spillet et instrument før for at deltage. Værkstedsfører: Musiker Rasmus Kjærsgaard SØNDAG DEN 15. NOVEMBER KL. 11-14: VILDE HISTORIER- BØRNEKULTURUGE 2015 (GRATIS VÆRKSTED) I dag får I hjælp til både at tegne og skrive jeres egne skøre, sjove og vilde historier om de vildeste væsner. Hvis I har tid og lyst, kan I - inden værkstedet - besøge udstillingen Doktor Proktors sensationelle samling af dyr du ville ønske ikke fandtes på Gentofte Hovedbibliotek og samle inspiration til jeres egen fortælling. Værkstedsfører: Børnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild Værkstedsfører: Illustrator/tegneserietegner Lars Horneman SØNDAG DEN 22. NOVEMBER KL. 11-14: SYNG SAMMEN Tag familien i hånden og brug en times tid denne søndag på at synge sammen. Her er familiesøndagshygge på en anderledes og fin måde. Alle kan være med, så længe I har lyst til at synge og have det sjovt. Starttidspunkt: kl. 11, kl. 12 og kl. 13 Værkstedsfører: Musiker, sang- og korlærer Astrid Cordes SØNDAG DEN 29. NOVEMBER KL. 11-14: SUPERHELTE-HISTORIER I dag får I hjælp til både at tegne og fortælle jeres egen fantastiske historie om Superhelte af alle slags. Værkstedsfører: Børnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild Værkstedsfører: Illustrator/tegneserietegner Lars Horneman VINTER/FORÅR 2016 SØNDAG DEN 10. JANUAR KL. 11-14: MALERI OG COLLAGE Vi maler på lærred og kombinerer med collage. Inspireret af landskabsmalerier maler vi smukke farver, grandiose himmellegemer, dybe dale og spidse bjergtinder. Vi klipper ud fra blade eller egne tegninger og integrerer det i maleriet. Værkstedsfører: Billedkunstner Nanna Starck SØNDAG DEN 17. JANUAR KL. 11-14: VAN(D)VITTIGE HAVDYR Vi laver sjove, van(d)vittige fisk af klemmer og fantastiske vandmænd af paptallerkener. Hvordan mon jeres fisk kommer til at se ud - og har den noget i munden, når I åbner dens mund? Værkstedsfører: Billedkunstner og illustrator Sara Legind-Hansen SØNDAG DEN 24. JANUAR KL. 11-14: KAN DU GÆTTE HVEM JEG ER? Lige om lidt er det fastelavn. Vi bygger hatte og masker i pap - du kan blive lige, hvad du vil. Inka-indianer, ridder med krigshjelm, sørøverprinsesse eller marsmand - eller noget helt femte. Værkstedsfører: Billedkunstner Nanna Starck SØNDAG DEN 31. JANUAR KL. 11-14: POP-UP KORT MED FORÅRSMOTIVER Vi laver 3D kort i farvet karton med små springende motiver. I får jeres kort med hjem, så I kan sende en hilsen til én I holder af. Værkstedsfører: Billedkunstner Nanna Starck SØNDAG DEN 7. FEBRUAR KL. 11-14: CIRKUSFIGURER - OG ALEXANDER CALDER Har I prøvet at være i cirkus eller set film om cirkus? Brug jeres oplevelser med cirkus og tegn en cirkusfigur eller et cirkusdyr, måske én der cykler på hovedet, en linedanser eller en elefant. Den tegning bruger I som udgangspunkt til en skulptur lavet af tynd metal tråd – med inspiration i kunstneren Alexander Calders mobiler og skulpturer. Værkstedsfører: Billedkunstner Ziva Ovesen KL. 11-14: KOM MED I SKUESPILLERENS VÆRKSTED Vi undersøger nogle af skuespillerens grundlæggende redskaber i lettilgængelige og underholdende øvelser med afsæt i kreativitet, opmærksomhed og fokus, når vi bl.a. skaber figurer med kroppen og fortæller historier - med og uden ord. Værkstedet henvender sig til børn over 6 år og deres voksne. Vi kører forløb á 45 min. og tider skrives på døren. Værkstedsfører: Skuespiller og dramalærer Camilla Lohmann SØNDAG DEN 14. FEBRUAR KL. 11-14: EVENTYR-HISTORIER I dag får I hjælp til både at tegne og fortælle jeres egne fantastiske eventyrhistorier. Værkstedsfører: Børnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild Værkstedsfører: Illustrator/tegneserietegner Lars Horneman SØNDAG DEN 21. FEBRUAR KL. 11-14: MARMORERING Vi laver marmoreringer i limlak med akrylmaling. Marmorering er superflot og en sjov teknik, hvor vi leger med farverne. Vi bruger fingrene og forskellige dimser til at lave mønstre med. Værkstedsfører: Billedkunstner og illustrator Sara Legind-Hansen SØNDAG DEN 28. FEBRUAR KL. 11-14: SYNG SAMMEN Tag familien i hånden og brug en times tid denne søndag på at synge sammen. Her er familiesøndagshygge på en anderledes og fin måde. Alle kan være med, så længe I har lyst til at synge og have det sjovt. Starttidspunkt: kl. 11, kl. 12 og kl. 13 Værkstedsfører: Musiker, sang- og korlærer Astrid Cordes SØNDAG DEN 6. MARTS KL. 11-14: SUPERHELTE-HISTORIER I dag får I hjælp til både at tegne og fortælle jeres egne fantastiske historier om superhelte. Værkstedsfører: Børnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild Værkstedsfører: Illustrator/tegneserietegner Lars Horneman SØNDAG DEN 13. MARTS KL. 11-14: SYNG SAMMEN Tag familien i hånden og brug en times tid denne søndag på at synge sammen. Her er familiesøndagshygge på en anderledes og fin måde. Alle kan være med, så længe I har lyst til at synge og have det sjovt. Starttidspunkt: kl. 11, kl. 12 og kl. 13 Værkstedsfører: Musiker, sang- og korlærer Astrid Cordes KL. 11-14: SPIL SAMMEN Kom og spil med i et band med sang, guitar, keyboard, bas, trommer og percussion. Vi spiller popmusik - Nik & Jay, Medina og alle de andre. Vi starter kl. 11, kl. 12 og kl. 13 Bandet er åbent for alle – du behøver ikke at kunne spille et instrument. Værkstedsfører: Musiker Rasmus Kjærsgaard KULTURSKOLERNE, DUNTZFELTS ALLE 8, 2900 HELLERUP Ret til ændringer i programmet forbeholdes
© Copyright 2024