Vedtægter §1 Foreningens formål er at bevare interessen for fritidsfiskeri i Frederikssund samt fremme fælles indkøb af fiskeredskaber og kammeratligt samvær. §7 Vedtægtsændring kan kun finde sted, dersom mindst 2/3 af medlemmerne er mødt. I modsat fald indvarsles til ekstraordinær generalforsamling, der er afgørende uanset de fremmødtes antal. Andre sager afgøres ved almindeligt stemmeflertal. §2 Som aktivt medlem af foreningen kan optages enhver, som er i besiddelse af gyldig ”stor” fiskelicens . Fiskelicensen skal vises til bestyrelsen ved indmeldelse i klubben. Dog skal man for at have ret til skur og bådplads være bosiddende i Frederikssund kommune. §8 Alle bådpladslejere har pligt til at have som minimum en ansvarsforsikring på båden. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at kontrollere dette. §3 Bestyrelsen består af formand, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. Formand og kasserer vælges på generalforsamlingen. Til bestyrelsen kan kun vælges aktive medlemmer af foreningen. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. I lige år vælges formand, 2 bestyrelses- medlemmer samt 1 suppleant. I ulige år vælges kasserer, 1 bestyrelsesmedlem samt 1 suppleant. Genvalg kan finde sted. §4 Bestyrelsen tegner til enhver tid foreningen. Generalforsamlingen er øverste myndighed. enhver henstilling fra bestyrelsen skal efterkommes. Medlemmer som ikke overholder foreningens vedtægter og ordensregler kan ekskluderes / udelukkes af foreningen. Tilbagebetaling af kontingent vil i så fald ikke finde sted. §5 Kontingentet betales senest den 15.02 og andrager indtil videre 675,00 kr. For at kunne deltage i generalforsamlingen skal kontingent samt restance af enhver art være betalt senest denne dato. Såfremt dette ikke er sket, kan medlemmet betragte sig som udmeldt. Ved fornyet indmeldelse, skal medlemmet betale al skyldig restance. Medlemmet kan herefter på ny påtegnes ventelister, hhv. bådplads og redskabsrum. Foreningens midler indsættes i pengeinstitut og kan kun hæves af formand og kasserer. Bestyrelsen har ret til at foretage revision når som helst. §6 Bestyrelsen holder møder såfremt der er sager, der ønskes behandlet. Møder indkaldes 1 uge før. Generalforsamlingen afholdes den 2. tirsdag i marts hvert år. Forslag, der ønskes behandlet tilstilles formanden skriftligt senest 14 dage før. §9 Bestyrelsen er udlejer af bådpladserne til foreningens medlemmer. De lejede bådpladser er personlige, enhver ændring såsom udlån, bytte etc. kan ikke forgå uden bestyrelsen samtykke. Dog er der mulighed for at flere går sammen om en bådplads. Bådpladsen kan dog først overtages af 2. mand ved 3 års anciennitet. En hver ændring af kompagniskab vedrørende bådplads skal godkendes af bestyrelsen. Man kan kun være bruger eller medbruger af en bådplads §9A Tildeling af bådpladser foretages af bestyrelsen efter en venteliste, for så vidt at man opfylder for den i §2 omtalte bopælskriterie. Har man sagt nej 3 gange til en ledig bådplads vil man blive sat bagerst på ventelisten. §9B Ved ledigt hus/grund er det ancienniteten i redskabsrummene der er gældende for overtagelse, dog er det ved manglende aktivitet muligt for bestyrelsen at forlange en medejer nr. 2. I det tilfælde kan ejer frit vælge sin medejer blandt foreningens medlemmer. §10 Foreningen kan ikke ophæves så længe der er mindst 8 medlemmer. Ved ophør tilfalder eventuel kassebeholdning de foreninger som udsætter fisk i Roskilde Fjord. §11 Medlemmer skal til enhver tid respektere de gældende regler med hensyn til mindstemål, fredningstider, maskestørrelse og redskabsantal pr. fisker. Rev. 2015 med godkendt vedtægtsændringer 24 / 3 - 2015 BESTYRELSEN Ordensregler Bådpladser 1. Bådpladserne er nummereret og der tildeles et nummer af bestyrelsen til bådejeren. Nummeret skal placeres synligt på båden, således dette uhindret kan ses fra land / bro. 2. Det er enhver bådejers pligt at holde sin båd i forsvarlig stand og have den forsvarligt fortøjet, så den ikke er til gene for andre både. Der skal opsættes en fangline i styrbord side fra fortøjningspæl til bro i passende højde over vandet. 3. Af hensyn til de øvrige både, kan bestyrelsen påtale mangelfuld fortøjning, og ejeren skal straks udbedre dette, hvis det mod forventning ikke sker, kan bestyrelsen lade båden sætte på land for ejerens regning. 4. Både der ligger ved svajpladserne skal fortøjes til de afmærkede bøjer og pæle. Foreningens ophalevogn tømmes og henstilles på deres pladser umiddelbart efter brug. 5. Hvor et medlem lader en båd stå uistandgjort, eller lader den henligge på pladsen i længere tid, kan båden fjernes af bestyrelsen for ejerens regning. 6. Optagning, søsætning og flytning af både er på ejerens egen regning og risiko. 7. Sejlads i havnen skal foregå med nedsat fart, max 4 knob, dog uden hækbølge. Sejlads i kanalen må ikke foregå ved hjælp af motor. Fortøjning i kanalen må ikke finde sted. 8. Af hensyn til redningsfartøjer må der ikke hensættes både på ophalerampen samt henlægning af både ved proviantbroen uden opsyn. 9. Vinterbådplads anvises altid af bestyrelsen (bådudvalget), bådejeren er selv ansvarlig for båden, foreningen kan ikke drages til ansvar for eventuelle beskadigelser m.v. 10. I øvrigt gælder Trafikministeriets ”Standardregler for overholdelse af orden i danske havne”. Er fremlagt i klubhuset. 11. Urenlighed er overalt på pladsen og Nokken/Tippen er strengt forbudt. Toilet og pissoir skal altid benyttes. Pladsen 12. Udendørs støjende adfærd med radio/musik eller lignende er forbudt. Der må ikke på pladsen foregå noget der kan virke anstødeligt både af hensyn til pladsens andre brugere og af hensyn til nabobebyggelsen. 13. Vejen gennem pladsen er redningsvej og skal holdes fri for materiel og materialer. Redningsvejen er offentlig tilgængelig, derfor skal der udvises hensyn til dem der færdes på denne. Vejbommen skal altid være aflåst umiddelbart efter brug. 14. Alt brændbar affald skal straks anbringes i affaldscontainere eller de opstillede affaldsstativer og elkabler må ikke efterlades på jorden natten over. Organisk affald skal indpakkes, således at ingen lugtgener fremkommer. 15. Fiskeflåpladsen er til rådighed for alle medlemmerne, og skal efter brug være rengjort. 16. Fiskeaffald skal opbevares i spande med låg, fiskeaffaldet skal sejles ud og dumpes i sejlrenden vest for tandstumpen. 17. Der må ikke henkastes fiskerester på pladsen, Nokke/Tippen eller havneområdet. ligeså må der ikke ske forurening med olie, benzin eller kemikalier på pladsen. 18. Fodring af katte må kun ske ved de dertil af foreningen indrettede fordrepladser. Rengøring af skåle/bakker skal foretages inden fodringen. 19. Hunde skal altid føres i snor på foreningens område. Ovenstående ordensregler er gældende for samtlige medlemmer i Frederikssund Fritidsfiskerforening. Reglerne er udarbejdet af bestyrelsen, og godkendt af Frederikssund Kommune, der er den øverste myndighed. Kommunens havnefoged har tilsynspligt, og kan skride ind med påtale hvis ovenstående regler ikke respekteres. Overtrædelse af ovennævnte regler kan uden varsel betyde ekskludering af foreningen. Rev. 24 / 3 - 2015 med godkendte vedtægtsændringer BESTYRELSEN
© Copyright 2024